Økologisk grovfoder Produktprogram 2012
|
|
- Nora Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012
2 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple crown - makisimér dit mælkeudbytte 8 hold græsmarken i gang med oversåning 8 Proteinafgrøder 11 DLF-TRIFOLIUM SEEDS & SCIENCE dlf-trifolium har fokus på kundens behov og på markedsudviklingen for kløver- og græsfrø. Vi tilbyder et af verdens største forædlings- og udviklingsprogrammer for såvel plæne- som fodergræs, og dlf-trifolium arbejder hele tiden på at forbedre kvaliteten og udbyttet af sorterne. For at imødekomme forventningerne bliver vores sorter afprøvet i et verdens omspændende netværk, hvor egenskaberne undersøges under vidt forskellige klimatiske og miljømæssige betingelser. dlf-trifolium er verdens største producent og leverandør af græsfrø. Med afdelinger i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Rusland, ina, New Zealand, Argentina og usa råder vi over et betydeligt forhandler- og kundenetværk, som er i stand til at betjene markederne over hele verden. ØOLOGIS HÅNDVÆR I det økologiske kvægbrug er det landbrugsfaglige håndværk i højsædet. Samspillet mellem mark og stald skal fungere på naturens præmisser, og der skal samtidig drives en økonomisk sund virksomhed. Målet er en høj grad af selvforsyning med energi og protein til besætningen. Det sker bedst med en stor andel af kløvergræs og lucerne i markplanen. Hos dlf-trifolium har vi mere end 20 års erfaring med produktion og håndtering af økologisk, danskavlet frø til den økologiske kvægbruger. Vi ønsker at være den foretrukne leverandør af frø til grovfoder, og vi satser på at tilbyde løsninger og produkter, der kan hjælpe til bedst mulig økonomi i kvægbruget. På de følgende sider kan du læse om årets sortiment. Se også mere på under Produkter, Økologisk frø.
3 Viden og innovation resulterer i højere ydeevne
4 4 Økologi 2012 Lad der gå sport i afgræsningen øer på græs er på alle måder et varemærke for økologisk kvægbrug. Samtidig er friskt græs et foder, der er svært at overgå, både hvad angår kvalitet og pris. En besætning på 100 køer skal typisk have ha god afgræsningsmark til rådighed helst lige uden for døren. Det kan derfor være svært at undvære en afgræsningsmark til omlægning, så udfordringen består i at pleje marken godt, så den holder længe uden at miste udbyttet. Her er nogle punkter til driftslederens overvejelser: God etablering: Såbed og såning skal være i orden. Sørg for en sådybde på 0,5-1 cm og en såteknik, der sikrer fugtighed helt op til overfladen. Rigtig udsædsmængde: En græsmark bliver kun slidstærk, hvis der er en tæt bestand af planter udsædsmængden skal derfor være så høj, at der ikke er huller allerede fra starten. Græsmarkspleje: Strigling og udjævning af muldskud, ormeklatter mv. samt afpudsning omkring gødningsklatter. Oversåning: an være en god løsning som livsfor længende foranstaltning. Læs mere på side 8. Omlægning: Er af og til nødvendig overvej et år med udlæg af f.eks. ren italiensk rajgræs til at nedsætte risikoen for kløvertræthed. Skift mellem afgræsning og slæt: Er godt for såvel køernes som græsmarkens velbefindende. Gode drivveje: Er nødvendigt, så køerne ikke skal bruge en del af græsmarken til at gå frem og tilbage i al slags vejr. Højere udbytte ved rettidig såning Ved etablering af frøblandninger i sensommeren er såtiden meget afgørende for resultatet. Såning først i september i stedet for midten af august går især ud over udbyttet i 1. slæt, og samtidig bliver indholdet af protein lavt. Ud fra forsøgene med sommerudlæg kan det konkluderes at: det ikke er nødvendigt at anvende dæksæd ved rettidig såning. dæksæd kan kun i ringe grad kompensere for sen såning. udbyttet i 1. slæt bliver % lavere ved sen såning. udbyttet i følgende slæt er ens for de to såtider, men tabet i 1. slæt kan ikke vindes ind igen. Indholdet af kløver og dermed protein falder betydeligt ved sen såtid. NEL 20, a.e august, uden dæksæd Udby T TE afhænger af S ÅTIDEN 16. august, med dæksæd 4. september, uden dæksæd 4. september, med dæksæd Udbytte i 1. slæt, NEL 20 a.e. ved såning af kløvergræs midt i august og først i september. Dæksæd = 50 kg vinterhvede. Gennemsnit af 8 økologiske forsøg i 2009 og 2010, Videncentret for Landbrug. INDHOLD af LØVER % protein i tørstof arakter for HVIDLØVER* arakter for RØDLØVER* 16. august, uden dæksæd 11,2 5 6 Slidstyrke og holdbarhed er essentielt på en boldbane derfor indgår høj udsædsmængde, strigling og regelmæssig oversåning som en fast del af plejen. I marker til afgræsning er der brug for den samme opmærksomhed og nogle af de samme tiltag. 16. august, med dæksæd 11, september, uden dæksæd 10, september, med dæksæd 9,7 3 4 *Skala fra 0-9, 9 = mest kløver Indhold af protein og karakter for kløver i 1. slæt ved såning af kløvergræs midt i august og først i september. Dæksæd = 50 kg vinterhvede. Gennemsnit af 8 økologiske forsøg i 2009 og 2010, Videncentret for Landbrug.
5 Økologi ForageMax-blandinger med topsorter Andelen af økologisk avlet frø i ForageMax-blandingerne er igen i år meget høj. I 8 af de 10 ForageMax-blandinger er den økologiske andel 100 %, og det samme er tilfældet i de fleste specialblandinger. ForageMax-blandingerne fra dlf-trifolium er sammensat efter anbefaling fra Frø blandingsudvalget og indeholder en række af vores bedste sorter. Sammensætningen er godkendt af NaturErhvervstyrelsen, og den aktuelle forsyning med økologisk frø kan ses på frødatabasen, der findes på Videncentret for Landbrugs hjemmeside under Landbrugsinfo. FORaGEMax 2012 TIL ØOLOGIS landbrug (%) Leveres i standardpakninger à 10 kg. Frøblanding er sammensat på baggrund af forslag fra Frøblandingsudvalget. Blanding 760S, 821 og 845 er specialblandinger fra dlf-trifolium. varenr. anvendelse Tidlighed JordbUNDS- FORHOLD rødkløver DipLOID Rajah storbladet hvidkløver småbladet LONDIE rivendel Rajgræs Type Perun Rajsvingel STRaNDSVINGELtype Fojtan TETRAPLOID HybRIDRajgræs STORM SOLID ALM. RAJGRÆS, TIDLIG DIPLOID IMBER Stefani ALM. RAJGRÆS, MIDDELTIDLIG DIPLOID sibasa option TETRAPLOID ENTAUR FOXTROT ALM. RAJGRÆS, SILDIG DIPLOID pastour TETRAPLOID polim DOLINA TIMOTé Winnetou ENGSVINGEL LAURA RØDSVINGEL GONDOLIN BALIN ENGRAPGRÆS BALIN Udsæds- MÆNGDE kg/ha ETabLERING med DÆSÆD OM FORÅRET etablering i renbestand FORÅR ELLER SENSOMMER 720A Slæt og afgræsning Middeltidlig Alm. god A Afgræsning Middeltidlig Alm. god A Afgræsning Middeltidlig Alm. god A Afgræsning Sildig Alm./ Varierende A Afgræsning Sildig Fugtige A Slæt og afgræsning Tidlig Alm. god A Slæt og afgræsning Middeltidlig Alm. god A Slæt Middeltidlig Alm. god A Slæt Middeltidlig Alm. god A Slæt Middeltidlig Alm. god S Afgræsning, heste (struktur), HorseMax 60S A Aulum afgræsning* 14, A Aulum Slæt** * Aulum afgræsning indeholder desuden 0,4 % kommen og 1,0 % cikorie, konventionelt, ubejset frø ** Aulum slæt indeholder desuden 1,0 % cikorie, konventionelt, ubejset frø. afhængig af forsyningssituationen med frø kan der forekomme ændringer i blandingerne. Dette vil fremgå af emballagen. = onventionelt avlet, ubejdset frø. = DLF Triple Crown
6
7
8 8 Økologi 2012 DLF Triple Crown maksimér dit mælkeudbytte Høj fordøjelighed er et af de vigtigste mål for kvaliteten af grovfoderet, og ikke mindst mængden og fordøjeligheden af cellevægge (ndf) betyder meget. Græs er helt i top på begge punkter: Højt indhold af NDF Er vigtigt for koens sundhed og ydelse Øger fordøjelighed og udnyttelse af næringsstofferne Stimulerer vomfunktionen, stabiliserer ph og justerer fordøjelsesprocesserne i positiv retning Høj fordøjelighed af NDF Giver ca. ¼ liter mælk mere pr. ko pr. dag, når for - døjeligheden øges med 1 %-enhed Øger andelen af foder, der kan omsættes af vommens mikroorganismer Der er forskel på sorterne Fordøjelighed af ndf er det vigtigste mål for kvalitet i dlf Triple Crown, og forsøgene viser, at der er forskelle mellem sorter af samme type. Vi analyserer foderkvaliteten i alle slæt over to brugsår og finder derved de sorter, der har den højeste foderværdi. Resultaterne indtil nu viser, at følgende økologisk avlede sorter har ndf-fordøjelighed over gennemsnittet og naturligvis i øvrigt lever op til dlf Triple Crown-kravene om højt udbytte og gode dyrkningsegenskaber. DLF TRIpLE CROWN 2012 art SORT type anvendelse egenskaber Alm. rajgræs, middeltidlig OPTION Diploid Slæt Særdeles god rustresistens, meget produktiv PASTOUR Diploid Afgræsning God holdbarhed, tæt Alm. rajgræs, sildig POLIM Tetraploid Afgræsning Topudbytte med god rustresistens MAURICE Tetraploid Afgræsning Meget sildig, tæt som en diploid Hybridrajgræs STORM Alm. rajgræs Slæt og afgræsning Tidlig forårsvækst, hurtig genvækst Hold græsmarken i gang med oversåning Den sikreste metode til etablering af en ny græsmark er en fuldstændig omlægning med pløjning, harvning og såning. Af og til er det dog ikke en brugbar løsning, og der må tænkes i andre baner. Her er oversåning et godt alternativ. Hvornår er oversåning aktuel? Når det er vanskeligt eller umuligt at foretage en god pløjning eller anden jordbehandling Når der er tale om vedvarende marker, som er blevet for tynde Når det drejer sig om en mark i omdriften, som yder for lidt, men hvor omlægning ikke er mulig Ældre græsmarker taber både udbytte og kvalitet i forhold til yngre. Dels bliver de enkelte græsplanter svagere, dels forsvinder en del af dem helt, og sidst men ikke mindst fyldes hullerne straks op med ukrudtsplanter med lav foderværdi og ringe udbytte. Hos dlf-trifolium har forsøg i ældre græsmarker vist, at en regelmæssig oversåning med højtydende arter kan forhindre dette fald. Til oversåningen kan anvendes enten en græsmarksstrigle med såudstyr eller en såmaskine med skiveskær. nyhed Se hvordan man oversår dlf-trifolium har udarbejdet en film, som nærmere beskriver metoderne. Den kan ses på under Produkter, Økologi.
9 Økologi græsser OG GRÆSMaRS-bÆLGplaNTER ANVENDELSE ART/vare nr. SORT Type Afgræsning slæt Efterafgrøde/ GRØNGØDNING Paknings- STØRRELSE, kg Udsædsmængde, kg/ha* Almindelig rajgræs Tidlige sorter 2003 Imber Diploid mathilde Tetraploid Almindelig rajgræs Middeltidlige sorter 2102 OPTIon Diploid stefani Diploid SIbasa Diploid kentaur Tetraploid Almindelig rajgræs Sildige sorter 2211 foxtrot Diploid Pastour Diploid POLIM Tetraploid maurice Tetraploid Italiensk rajgræs 3032 EF 486 DASAS Diploid SIEM Diploid danergo Tetraploid Hybrid rajgræs Rajsvingel 3539 storm Tetraploid solid Tetraploid Perun Rajgræs hykor Strandsvingel fojtan Strandsvingel Westerwoldisk rajgræs Timoté Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Alm. rapgræs Rødkløver Hvidkløver Alsike 3880 avance Tetraploid WInnetou Afgræsning/slæt dolina Slæt amba Tidlig donata Middeltidlig laura gondolin Foder balin Foder 2 og dasas 2 og rajah Diploid 2 og taifun Tetraploid klondie Storbladet 2 og RIVENDEL Småbladet Sneglebælg ** Lucerne ** ællingetand 1232 ermo VIrgo creno Slæt lotanova * Udlagt i renbestand. Til efterafgrøder udlagt i helsæd/korn til modenhed er udsædsmængden kg/ha. ** Frøet er podet med langtidsholdbar kvælstofsamlende bakterier, NItragIN GOLD. = Meget velegnet = Egnet = an bruges = onventionelt avlet, ubejdset frø.
10
11 Økologi Proteinafgrøder Egen avl af proteinafgrøder er et godt valg. Det giver sikkerhed over for svingende priser på tilskudsfoder, og desuden er bælgplanter gode at have i sædskiftet. Det er især lupiner, ærter og hestebønner, der er interessante, men også sojabønner er en mulighed. Bælgplanterne konkurrerer dårligt med ukrudt på visse tider af året derfor er rækkesåning en god ide, hvis ukrudtstrykket er højt. Udbyttet er næsten ens ved række- og bredsåning. Ærter Ærter trives godt under økologiske forhold og bidrager med kvælstof i sædskiftet. Ærtesorter skal have evne til hurtig etablering og god konkurrenceevne over for ukrudt. Det vil sige, at de høje sorter med kraftig vækst foretrækkes. Ærter har et indhold af protein på ca. 25 %, som er meget let nedbrydeligt, og ærterne har derfor et aat-indhold, som er lavere end korn, men til gengæld et højt Pbv-indhold. Hestebønner Hestebønner kan give det højeste udbytte blandt proteinafgrøderne og trives også godt på vandet sandjord, hvor jordbundstallene er i orden. Indholdet af protein i frøet er højt typisk %. Lupiner Smalbladet lupin tåler bedre tørke end ærter og kan desuden anvendes afvekslende med ærter i sædskiftet, da de to arter ikke deler sygdomme. VIol har en uforgrenet vækst, og indholdet af protein i frøet er meget højt; %. Sojabønner Protein fra soja er af meget høj kvalitet og kendes af alle danske husdyrbrugere. Soja kræver varme for at udvikles, og dyrkningen af soja i Danmark vil derfor lykkes bedst i de lune områder af landet. Udbyttet af merlin har i forsøg ligget mellem hkg frø pr. ha med et proteinindhold på %. varenr. SORT Udsædsmængde pr. ha. * Ikke pilleret, polygermt frø, 2 kg pr. pakke ** Pilleret frø, frø/unit = onventionelt avlet, ubejdset frø. foderroer OG RODCIORIE Ca. % tørstof i rod 6379 Foderroe ECDOGELB Naturfrø* 6-8 kg/ha Foderroe MAGNUM** ca. 1 unit/ha Rodcikorie ORCHIES** ca. 2-2,5 unit/ha bælgplanter TIL HELSÆD OG MODENHED ANVENDELSE Varenr. SORT MODENHED Helsæd Smalbladet lupin UDSÆDS MÆNGDE pr. ha 5381 VIol uforgrenet kg 7621 HiStick podemiddel til LUPIN 1 pk Fodervikke 5481 candy kg Sojabønne 8437 MERLIN* 4,6-5,4 units Leveres i sække à 25 kg * Pilleret frø, frø/unit Varenr. afgrøde g udsæd pr. ha Paknings- STØRRELSE, kg Enårige arter 1807 Blodkløver* HEUSERS OSTART Persisk kløver * CELTICO Gul lupin * MIster (husk podemiddel) Stubturnips BARANT Honningurt ANGELIA 10 2 og Olieræddike ARENA ** og Gul sennep VALIANT og 25 Overvintrende arter 1815 Jordkløver * DALEITH ællingetand * LOTANOVA Sandvikke* VIllana Fodermarvkål GRÜNER ANGELITER Foderraps LIcaPO, dobb. lav, vintertype Stauderug og Serradel* LALERTA Urter til græsmarken mv. 535 Urteblanding til græsmarker *** ørvel Persille Dild Cikorie SPadona ommen VOLHOUDEN 2 og Bibernelle PIMPrenelle 1 * Bælgplante ** Nematoderesistent. *** DLF-trIfolIUM urteblanding indeholder bibernelle, esparsette, stenkløver hvid, lancetbladet vejbred og alm. røllike. = onventionelt avlet, ubejdset frø. ø ø = Økologisk avlet frø. ef terafgrøder, GRØNGØDNING, URTER TIL GRÆSMaREN
12 Økologisk grovfoder med energi, højt udbytte og stabilitet Hermed får du dlf-trifolium s produktprogram for det økologiske kvægbrug Alle ti ForageMax-blandinger og de højtydende sorter af græs og kløver der alle er afprøvet i Danmark med godt resultat er din sikkerhed for en optimal foderplan i dit kvægbrug. Inde i brochuren kan du læse mere om afgræsning, sommerudlæg af græsmarker, dlf Triple Crown samt se en detaljeret oversigt over ForageMaxblandingerne. Du kan også læse om protein - af grøder, efterafgrøder og grøn gødning. Vi har fokus på at skabe det bedst mulige grundlag for produktion af grovfoder ved at tilbyde blandinger og sorter med det højeste udbytte, såvel som den bedste kvalitet. Vi er overbeviste om, at du kan finde lige det, der passer ind i din foderplan. For køb af frø fra dlf-trifolium gælder firmaets almindelige salgs- og leveringsbetingelser. De kan læses på under Produkter. Alle fotos i denne brochure er med copyright af DLF-TRIFOLIUM A/S. For brug af fotos bedes du kontakte DLF-TRIFOLIUM A/S. DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade Roskilde Tlf Fax dlf@dlf.dk Odense Tlf Fax
Økologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2010
Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereØkologiske Markfrø 2016
Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)
Læs mereFrø til græsmarken 2012
Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge
Læs mereProduktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL
Læs mereForageMax Grovfoder produktprogram 2011
ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den
Læs mereMarkfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk
Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereGrovfoder. Produktprogram 2010
Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereDLF Grovfoder Produktprogram 2013
DLF Grovfoder Produktprogram 2013 DLF Grovfoder Produktprogram 2013 Indhold NYHEDER 2013 3 FRØ OG VIDENSKAB 5 GODT GROVFODER GIVER SUNDE KØER 6 FORAGEMAX BLANDINGER 2013 9 Roer er godt til køer og biogas
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereProduktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereGrovfoder Produktprogram
Grovfoder 2009 Produktprogram Grovfoder 2009 Produktprogram Indhold ØKONOMISK FODRING STARTER MED GODT GROVFODER 4 iseed BEDRE ETABLERING AF GRÆSMARKEn 6 mere MÆLK MED RAJSVINGEL OG HYBRIDRAJGRÆS 7 foderroerne
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereØkologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereGRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER
GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereBredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele
GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er
Læs mereGRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER
GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF KLØVERGRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen.
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereGRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2017 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS AGROWGRASS
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereFrøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.
Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereMajssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:
sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereSyngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.
Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereTeknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed
Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mere