Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

Transkript

1 Page 1 of 9 Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print Tilbage til modul 2.6 Taleteknik Oversigt: Indledning Logos, ethos og pathos Logos Ethos Pathos og opsummering Taleteknik Indhold Form Sprog Manuskriptet Kropssprog Stemmen Autoritet Brug af PowerPoint Opsamling Litteratur og links Indledning En vigtig kommunikativ udfordring, der gælder både i erhvervslivet og i privatlivet, er evnen til at overbevise andre og kommunikere sit budskab på den rette måde. Du kan sagtens være den i virksomheden, der fagligt er stærkest, men fordi du ikke formår at "aflevere" dit budskab, bliver din viden ikke udnyttet, og du opnår ikke den anerkendelse, du fortjener. Et eksempel herpå kan være en mødesituation. Her ses det ofte, at de ideer og forslag, der opnår tilslutning og bliver vedtaget, ikke nødvendigvis er dem, der objektivt set er de mest fordelagtige. Det er med andre ord dem, der fremlægger deres forslag bedst, der opnår mest indflydelse i virksomheden. Hvis du i højere grad ønsker indflydelse og blive bedre til at kommunikere et konkret forslag i form af et oplæg, så vil dette kapitel være et godt skridt på vejen. Emnet for dette kapitel er således taleteknik, dvs., hvordan du kan blive en bedre taler. Kapitlet indeholder de væsentligste faktorer, der har betydning i forhold til den gode tale. Udbyttet fra dette kapitel, vil ikke kun styrke dig i din kommunikation i virksomheden, du vil også udenfor virksomheden kunne nyde gavn af kapitlet. I afsnit til vil vi beskrive grundlæggende elementer i forhold til taleteknik. Herefter giver vi mere konkrete redskaber, som den enkelte kan anvende for at forbedre og konkretisere sin kunnen Logos, ethos og pathos Når en tale skal holdes, vil der altid være tre bagvedliggende faktorer, som influerer på forholdet mellem taleren og modtagerne. Disse elementer grunder i Grækenland og navngives som: Logos, ethos og pathos. Logos relaterer sig til forstanden, men ethos og pathos forholder sig til det følelsesmæssige niveau. Kort forklaret kan logos karakteriseres som det rationelle og direkte fornuftsbaserede, mens ethos er de blide og vedvarende følelser, som modtagerne knytter til taleren. Pathos er derimod de momenttale og kraftige følelser, taleren fremprovokerer hos publikum. Ud fra et teoretisk synspunkt skal taleren overskue, anvende og forholde sig til disse elementer. I den konkrete talersituation kan taleren og modtagerne anskues ud fra følgende billede:

2 Page 2 of 9 Som figuren viser bør taleren forholde sig til hvorledes logos, ethos og pathos anvendes i talersituationen. Den primære kommunikation forekommer fra afsender til modtager, men taleren reagerer ligeledes på modtagernes eksplicitte eller implicitte signaler, der ofte signalerer gruppens umiddelbare vurdering af taleren Logos I det moderne vestlige samfund har argumenter, der appellerer til logos høj status. Vi lytter gerne til eksperter, der giver et tilsyneladende objektivt syn på virkeligheden. Når logos anvendes i taler, forholder argumenterne sig ofte til: - tegn: Du er student, fordi du bærer en studenterhue - Årsag og virkning: Ingen vil se den nye film i biografen, derfor sætter vi en ny på plakaten. - Generalisering: Pastaen er færdig, da den jeg smagte var klar. Dermed kan logos siges at være en form for følgeslutning noget der er sandt, sandsynligt eller rigtig at gøre. Logos ligner logik, men er ikke direkte lig denne disciplin, hvilket beror på at logos etablerer sandsynlighed og ikke sandhed. Eksempelvis kan den politiske situation ikke siges, at være styret af beslutninger, hvor der er tvivl om en anden beslutning ikke kunne havde været lige så god. At der ikke findes en sandhed, er et grundvilkår i bl.a. politisk retorik, hvor der i diskussionerne primært appelleres til logos blandt tilhørerne. I den politiske debat, og generelt når logos anvendes, er forudsætningen, ud fra et etisk synspunkt, at oplysninger og ræsonnementer opfattes som korrekte af afsenderen. Er taleren velinformeret og sagligt velargumenterende, kan logosappellen hos modtageren træde i karakter. En bagside ved at anvende logos er, at den kan kede tilhørerne, da den primært aktiverer den rationelle del af hjernen. Men som alle ved er fx politiske taler en meget følelsesmæssig affære, hvilket kan beskrives gennem ethos og pathos Ethos Ethos relaterer sig til hvorledes taleren opfattes af modtageren. Hvor stor grad af troværdighed knytter der sig til vedkommende? Her er det dog væsentligt at være opmærksom på, at ethos ikke kun skal forstå ud fra personen, men også ud fra individets eksempelvis faglige identitet, mv. Dette forklarer også, hvorfor eksperterne i det offentlige rum uden mange logos -argumenter kan udtale sig rimeligt skråsikkert om diverse spørgsmål, uden befolkning sætter spørgsmålstegn ved udsagnene. Hermed kan ethos siges, at etablere sig selv i et spændingsfelt mellem personlige egenskaber, kompetencer, mv. og den eksempelvis faglige profil taleren har, samt hvorledes denne identitet opfattes i den givne kontekst. Dette skal forstås som, at eksempelvis en computerprogrammør kan have stor integritet og ethos i en virksomhed, men flyttes vedkommende til en ny kontekst, fx et uciviliseret område, kan programmøren miste betydningen af sin faglige identitet. Ethos udgøres altså af talerens troværdighed, og man kan sige, personens ethosstatus ligger i det relationelle i forhold til tilhørerne. Jo mere ethos en person tillægges og besidder, des nemmere vil det være for vedkommende, få modtageren til at acceptere sine pointer. Dermed ligger den etiske udfordring for taleren i at forholde sig til en række dyder, eksempelvis: Ærlighed, kompetence, engagement, indlevelse, mv. En vigtig pointe er, at disse dyder ikke er noget taleren selv skal reklamere med, men disse skal implicit fremgå af talen og den måde, som den holdes på. Når talen endeligt konkret udføres, er ethos ofte det væsentligste at opbygge for taleren. Har vedkommende en stor ethoskonto vil mindre fejl ikke blive registreret eller påtalt.

3 Page 3 of 9 Endeligt får taleren en ny ethoskonto overfor modtagerne efter hver tale, hvilket bl.a. politikere er særligt følsomme overfor Pathos og opsummering I modsætning til ethos er pathos karakteriseret ved de stærke og mere umiddelbare følelser, som en taler fremkalder hos sit publikum. De store følelser provokeres generelt kun i begrænset form, når en tale holdes. Konkret synes pathos bedst at egne sig til situationer, hvor der virkeligt er noget på spil eksempelvis krig, hungersnød, sygdom, mv. For at vække pathos må taleren skabe et indre billede hos tilhøreren, hvormed vedkommende kan mærke nøden eller lykken på sig egen krop, og dermed identificere sig med denne. Denne effekt er flere gange blevet anvendt af humanitære organisationer, når de søger bidrag gennem deres reklamekampagner. Altså opnås pathos ikke gennem anvendelse af utallige tillægsord, men gennem det gode eksempel der vække genklang i modtagerens indre. Opsummerende skal den bevidste taler anvende alle tre virkemidler i den gode tale, og kombinere disse efter målgruppen. Logos bruges primært til intellektuel at underbygge budskaber og holdninger med statistik, fakta, mv. Ethos skal være afbalanceret, hvis modtagerne skal opfatte det sagte som troværdigt, og endeligt kan pathos udkrystalliseres via diverse klimaks og personlig indlevelse hos modtagerne (og afsenderen) Taleteknik Når en tale således skal forberedes skal logos, ethos og pathos være i baghovedet på taleren. Men dette er ikke konkrete værktøjer, derfor vil vi i de følgende afsnit videregive diverse redskaber, gennem hvilken den gode tale kan komponeres. Taleteknik, præsentationsteknik og mundtlig formidling, der eksisterer mange forskellige betegnelser, og de anvendes ofte i flæng. Der er dog forskelle mellem begreberne, som er værd at være opmærksom på. Taler er ofte udtryk for en envejskommunikation, mens præsentationer i større grad lægger op til tovejskommunikation. Det kan dog ikke udledes, at en tale kun er envejskommunikation. Når vi i dette behandler taleteknik, vil vi fokusere på, hvordan du præsenterer og "afleverer" dit budskab samt afholder et oplæg. Vi vil ikke behandle, hvordan du svarer på spørgsmål og argumenterer i en eventuel diskussion. Målet med dette kapitel er ikke, at du skal tilegne dig et helt nyt kropssprog og en ny måde at tale på, det vil virke unaturligt og er bestemt ikke hensigtsmæssigt. Du skal være dig selv, og du må ikke fremstå som en "glat ål". I stedet handler det om at gøre dig opmærksom på dine kommunikative evner, ethos, pathos og logos samt de virkemidler du kan anvende til forbedre dit oplæg, så du kan sælge dit budskab. Generelt er udfordringen, ifølge ledelseskonsulent Charlotte Køhlert, at formidle sine budskaber så klart, overbevisende og troværdigt som muligt, og det gør man bedst, når følgende kvaliteter indgår i ens mundtlige fremstilling: Et rigtigt udvalg af informationer En klar indledning En klar disposition Klare afsnitsinddelinger Et præcist sprog En god, overbevisende og forståelig argumentation Et godt manuskript En tydelig stemme Et hensigtsmæssigt kropssprog En hensigtsmæssig brug af hjælpemidler En tydelig afslutning

4 Page 4 of 9 I de følgende afsnit vil vi behandle, hvordan du kan forberede dit oplæg Indhold Indholdet af dit oplæg er selvsagt meget relevant. En metode du kan anvende til at finde frem til, hvad indholdet skal være er, at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er emnet? Hvem er tilhørerne? Hvad ved de om emnet? Hvad har de behov for at få at vide? Hvad er formålet? Brainstorming kunne være en nyttig arbejdsmetode til at besvare spørgsmålene. Brainstorming er en metode til at få kommunikation til at bevæge sig ud over de vante rammer. Når man foretager en brainstorming, går det ud på, at man skal komme med alle de idéer og tanker, man har inden for et specifikt område. Idéerne må gerne være utraditionelle og virke absurde - det er ofte den slags idéer, der senere hen kan udvikle sig til de bedste ideer. Det er vigtigt at holde fast i, at man ikke må kritisere det, der kommer frem under en brainstorming, idet metoden skal bidrage til at åbne op for alternative måder at gribe tingene an på. Når du har fået så mange tanker og ideer ned på et stykke papir, som muligt - du har tømt hovedet - kan du begynde at sortere og finde frem til det indhold, der skal med i oplægget. Her er det vigtigt, at omfanget af indhold stemmer overens med den tid, der er sat af til dit oplæg Form Når du har udvalgt dit materiale, er din næste opgave at strukturere dit oplæg. Det vil sige finde frem til, hvornår du vil sige hvad. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at tilhørerne normalt er mest opmærksomme i starten og i slutningen af et oplæg. Du skal derfor sikre dig, at dine vigtigste pointer falder i disse to perioder. Ydermere er det en god ide, at du i hver fase, på forskellig vis, gentager dit hovedbudskab. Oplæggets struktur kan opdeles i tre faser: Indledningen, hoveddelen og afslutningen. (Kilde: Charlotte Køhlert) Indledning Slå emnet fast Fortæl hvad du vil tale om Gør emnet vedkommende for tilhørerne Skab interesse og opmærksomhed Hoveddelen Uddyb og understøt dit hovedbudskab med informationer, fakta, dokumentation,

5 Page 5 of 9 eksempler og argumenter Afslutningen Saml op på det du har sagt Lav en konklusion Slå pointen fast en sidste gang Lav en opfordring til passende handlinger Sprog Dit sprog skal være klart, korrekt, hensigtsmæssigt og levende. Samtidig er det vigtigt, at du taler i dit eget sprog, så du ikke virker fremmed for dig selv under oplægget. Du skal også være opmærksom på, at sproget skal være mundtligt, ikke skriftligt. Der er stor forskel på de to sprogformer, hvilket gerne skulle fremgå tydeligt af nedenstående. Skriftsprog Talesprog Derpå, ligeledes Nærværende Opgørelse Pågældende Såfremt Subsidiært Tilstile Vedblivende Og Denne Regnskab Han/hun Hvis Eller Sende Stadig Måske virker denne liste af ord ikke særlig tung, men forestil dig, at taleren siger: "Hvis nærværende opgørelser tilstiles klienterne på pågældendes firmadomicil subsidiært private adresse, vil der vedblivende opstå uorden." Sådan er der rent faktisk fortsat, især advokater og revisorer, der taler. For at sikre at tilhørerne ikke "falder i søvn" af ren kedsomhed, er det mere hensigtsmæssigt at udtrykke: "Der opstår et gevaldigt kludder, når regnskaberne både sendes hjem privat og til firmaadressen." Det er vigtigt, at du har dette in mente, når du skriver manuskriptet til dit oplæg; du skal ikke anvende skriftsprog. Du kan eventuelt benytte "høreprøven". Denne går ud på, at du holder oplægget for dig selv, og dermed får en fornemmelse af rytmen i sproget samt, hvordan det er at fremføre. Hvis det er let at fremføre vil det formentlig også virke klart og forståeligt for dine tilhørere. Svære fremmedord og fagtermer, som dine tilhører måske ikke kender til, bør så vidt muligt undgås for ikke at skabe unødig forvirring omkring dit budskab Manuskriptet Stor taler - lille manuskript. Lille taler stort manuskript. Sådan kan man lidt groft

6 Page 6 of 9 karakterisere brugen af manuskript. (Berger & Jensen 2003). Det vigtigste er dog, at du vælger den type manuskript, som du har det bedst med. Du kan vælge mellem fire forskellige varianter: Stikord på et stykke papir - hvor du skriver stikordene ned i den rækkefølge, du skal bruge dem. Stikord på kartonkort - hvor du skriver de vigtigste ord og sætninger på små kort. Fuldt skrevet manuskript - med understregning af vigtigste stikord. Fuldt skrevet manuskript - med stikord i margin. Som du nok kan gætte ud fra den indledende sætning i dette afsnit, er der flest fordele ved at bruge stikord på kartonkort. Men du skal selvfølgelig vælge den manuskripttype, der passer bedst til dig. Ligegyldig, hvilken type du vælger, er det en god ide at lære din indledning og afslutning udenad - skriv det eventuelt ordret ind i dit manuskript. På den måde er du sikker på, at du får indledt og afrundet på den rigtige måde Kropssprog Som det blev beskrevet i forrige kapitel, så udgør den non-verbale kommunikation ca. 55% af den samlede kommunikation. Det er derfor afgørende, at du er opmærksom på dit kropssprog, når du holder oplæg. Ønsker du at fremstå troværdig, er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det du siger, måden du siger det på (tonefaldet) og dit kropssprog. Nedenstående er listet et par gode råd i forhold til dit kropsprog: Stå op og stå solidt på begge fødder. Hav øjenkontakt med tilhørerne - eller lade som om (se på deres hals etc. jvf. afsnit 2.5.4). Hav frie hænder, der understreger budskabet. Hav en afslappet og understøttende ansigtsmimik. Brug dine hjælpemidler korrekt. Undgå diverse uvaner. Nervøsitet Angst for at tale i forsamlinger er en fundamental menneskelig fobi ligesom højdeskræk. Nervøsitet er svært at undgå, og du skal derfor ikke regne med, at du helt kan fjerne din nervøsitet. I stedet bør du forsøge at vende den til noget positivt - udnyt adrenalinet. Ofte er det kun dig selv, der føler at alle kan se din nervøsitet. I de fleste tilfælde kan tilhørerne slet ikke se det Stemmen Det er vigtigt, at du er opmærksom på den måde, du taler og anvender din stemme, dvs.

7 Page 7 of 9 stemmestyrke, taletempo og pausering. Stemmestyrke Stemmestyrken er et vigtigt middel til at virke overbevisende overfor dine tilhører. Du skal tale højt og tydeligt, så alle kan høre, hvad du siger. Ved svage argumenter skal du ikke, som de fleste har tendens til, sænke din stemme. Hvis du sænker din stemme gør du bare det svage argument endnu dårligere. I stedet bør du hæve din stemmestyrke og få troværdighed, fordi du tør lade dine synspunkter høre. En god fyldig stemmeføring vil også påvirke dig selv som taler. Jo mere du tør udfylde rummet, jo mere lyder du som om, at du også tror på det, du siger. (Berger & Jensen: 2003). Samtidig vil du opleve, at dit kropsprog vil blive mere afslappet og naturligt. Taletempo Selvom et hurtigt taletempo kan signalere engagement og gejst, skal du passe meget på med ikke at tale for hurtigt. Hvis du for eksempel ikke får endelserne med, eller de sløres, er det ikke hensigtsmæssigt. Et godt råd er derfor at tale langsomt nok. Pauser Du må ikke glemme at holde pauser. Pauser giver mulighed for, at tilhørerne kan tænke over det, du har sagt, samt fungerer som en mental "optankning", der gør at tilhørerne får fornyet energi til at lytte til dig. Ofte ser man dog, at den der holder oplæg er bange for pausen, stilheden og deres eget åndedræt. Eller for at pausen vil motivere tilhørerne til at stille kritiske spørgsmål. Denne fælde må du ikke ryge i. (Berger & Jensen: 2003) Autoritet Med hensyn til autoritet er der tre væsentlige pointer, som du skal holde dig for øje, når du holder et oplæg. Vær ikke autoritær: Tal ikke ned til dit publikum Kommunikér som voksen til voksen Deltagerne er ligeværdige Det kan virke banalt, men det sker oftere end man tror, at tilhørerne føler sig talt ned til. Dette er ikke effektiv kommunikation, og gør det kun endnu vanskeligere for dig at "sælge" dit budskab Brug af PowerPoint Mange oplægsholdere vælger at anvende PowerPoints som et visuelt virkemiddel til en præsentation. Disse PowerPoints kan have til formål at skabe et mere spændende oplæg, hvor tilskuerne både kan forholde sig til det sagte, som oplægsholderen fremfører såvel som det skrevne materiale på PowerPoints. Endvidere kan PowerPoints aflaste oplægsholderen i forhold til de aspekter, som vedkommende har planlagt at fremføre under oplægget, idet vedkommende kan anvende slides til at holde styr på, hvor langt han/hun er kommet i præsentationen. Såfremt man vælger at anvende PowerPoint som visuelt virkemiddel, er det væsentligt, at man har forståelse for, hvorledes disse anvendes mest fordelagtigt, da disse ellers kan være med til at forringe en præsentation. Eksempelvis er det vigtigt, at man ikke skriver for megen information på hver slide, da dette kan bevirke, at tilhørerne bliver så optaget af at læse, at de glemmer at høre efter, hvad der bliver fortalt fra oplægsholderens side. Generelt siger man, at en slide ikke skal indeholde mere end 5-6 linjers tekst. Herudover bør man søge at anvende stikord frem for at skrive hele sætninger. PowerPoints bør således kun give overblik over præsentationsemnerne, som oplægsholderen efterfølgende uddyber mere udtømmende. Dermed sikres tilhørernes incitament til at møde op til selve præsentationen frem for eventuelt at sidde hjemme og læse slides over Internettet.

8 Page 8 of 9 I nedenstående skema kan du læse mere om de nyere tendenser indenfor PowerPointpræsentationer, som er begyndt at vinde større indpas herhjemme såvel som i udlandet. Pecha Kucha Betegnelsen Pecha Kucha dækker over et 20X20 format, der i alt sin enkelthed går ud på, at en oplægsholder afgrænser sin PowerPoint-præsentation til 20 slides, som hver især kun må tage 20 sekunder at fremføre. Dermed vil oplægsholderen kun have i alt seks minutter og 40 sekunder til rådighed, før end den næste oplægsholder indtager scenen. Formålet med anvendelsen af Pecha Kucha er at opnå mere kompakte og præcise oplæg, opretholde et højt koncentrationsniveau blandt publikum samt at gennemgå flere oplægsholdere i løbet af en session. Konceptet Pecha Kucha blev skabt af to arkitekter bosat i Tokyo, Mark Dytham og Astrid Klein, og konceptet er således inspireret af det kreative miljø indenfor design, fotografering, kunst og arkitektur, som de to arkitekter er en del af. Siden hen har konceptet også fundet anvendelse i organisationer og uddannelsesinstitutioner, som søger at benytte metoden til at give et nyt syn på den sædvanlige PowerPoint-præsentation. PowerPoint Karaoke PowerPoint Karaoke går ganske simpelt ud på, at oplægsholderen tildeles en tilfældig PowerPoint-præsentation hentet fra Internettet eller en tilsvarende kilde, som vedkommende herefter overfor et publikum skal holde et oplæg over. Udfordringen bliver således at tolke meningen med de PowerPoint-slides, som vedkommende har fået tildelt. Publikum skal endvidere deltage ved igennem tilråb at tilkendegive deres fortolkninger af disse slides. Indholdsmæssigt er denne øvelse ikke nødvendigvis med til at udvide tilskuernes viden omkring det pågældende emne, som oplægget kommer til at omhandle. I stedet er formålet med metoden at vende op og ned på den almindelige brug af PowerPoint for derigennem at afdække, hvordan man bør anvende PowerPoint-slides - eller mere præcist hvordan man ikke bør anvende dem. Hvordan tolkes præsentationsslides eksempelvist fra et lægmandsperspektiv? Giver disse slides mening, hvis man ikke har deltaget i præsentationen? Opsamling Du er i dette kapitel blevet præsenteret for en række gode råd i forbindelse med, hvordan du mest effektivt "afleverer" dit budskab. Disse råd kan du trække på, hvad enten om du står og skal holde en tale eller et oplæg. Flere af de retningslinier der udstikkes kan virke banale. For eksempel at du ikke skal tale ned til dine tilhører, og at du skal tale højt og tydeligt. Men det er faktisk oftest de her lidt banale områder, der gør forskellen på et vellykket og mindre vellykket oplæg, og hvorledes ethos, pathos og logos opfattes samt anvendes. Det er generelt ikke oplægsholderens faglige viden, der er noget i vejen med, men hans evne til at kommunikere sit budskab. Det er derfor altid godt at huske på alle disse små elementer, der tilsammen kan medvirke til, at du skaber det succesfulde oplæg. Husk at øvelse gør mester, så det handler om at gøre det igen og igen, øv foran dine familiemedlemmer, venner, kolleger etc. Du kan altid forbedre dig, og blive endnu bedre til at "aflevere" dit budskab Litteratur og links Litteratur: Berger, Birthe & Jensen, Jesper, Troels (2003): "TALERTEKNIK - en håndbog i retorik. Forlag: Rhetor. Garbers, Lis & Høgel, Sten (1991): "Grib ordet - og gør det dit". Gyldendal, København. Links: The Art of Rhetoric - Learning How to Use the Three Main Rhetorical: Logos, Ethos and Pathos:

9 Page 9 of 9 Appelformerne: 3.pdf Aktiv Kurser / Probana Amaliegade 6, 1256 København K Telefon , Fax probana@probana.com