ETAGEHUSKONSTRUKTIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890"

Transkript

1 ETAGEHUSKONSTRUKTIONER I forbindelse med Danmarks industrialisering og vandringen fra land til by i sidste halvdel af 1800-årene opstod et boligbyggeri i byerne af hidtil uset omfang. I løbet af det halve århundrede voksede Danmarks befolkning fra 1 1/2 til 2 1/2 million. Af denne befolkningstilvækst gik 2/3 til byerne, hvoraf København modtog op imod halvdelen, og det resulterende byggeri mangedoblede dermed byens boliger. Dette store byggeri foregik for langt størstedelens vedkommende i de områder, der senere fik navn af bro- og voldkvarterer, og som først begyndte at blive frigivet til bebyggelse i 1852 med ophævelsen af det byggeforbud, der af militærstrategiske grunde havde været pålagt arealerne rundt om byen. I tiden frem til 1. Verdenskrig, hvor disse områder endelig var fuldt udbyggede, opførtes her mere end boliger alene med henblik på udlejning, og den altovervejende del i 5- og 6-etages bygninger (inkl. kælder). Umiddelbart kan etagehusbyggeriet på voldterrænet forekomme meget anderledes end det tidligere kendte inden for voldene. Imidlertid er den største og egentlig eneste rigtige forskel mængden af det og den hastighed, hvormed det fremkom. Hvor den gamle by bag voldene havde nået sin store tæthed og mange boliger gennem en periode på flere hundrede år ved opførelse af stadigt flere bygninger, stod det nye etageboligbyggeri næsten på én gang fuldt færdigt. Bag de efter den vekslende smag forskelligt Typiske etagehuse opført på det i frigivne voldterræn foran Københavns Volde, der tidligere ikke måtte bebygges af forsvarsmæssige grunde. Området fik nu navnene Nørrebro, Vesterbro, Sønderbro og Østerbro, og bærer derfor samlet navnet Brokvartererne. udstyrede facader fastlagdes hurtigt et mindre antal planløsninger, som med ganske små variationer fandt almindelig udbredelse. Hvad angår den anvendte byggeteknik materialer og konstruktioner var lighederne med det tidligere byggeri faktisk større end forskellene. Der er dog én grundlæggende forskel, som består i, at det nye københavnske byggeri var blevet underlagt landets første, samlede sæt af byggeregulerende bestemmelser med: Bygningslov for Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder af 17. marts Denne lov var langt mere restriktiv end tidligere tiders spredt forekommende bestemmelser om byggeri, og den var samtidig ledsaget af en nyorganisering af bygningsmyndigheden, så den også kunne efterleves effektivt. Kort udtrykt kan man sige, at denne lov ved sit indhold fastlagde god, traditionel byggeskik som mindstekrav, og ved sin rigdom på detaljer kom den til at fungere som en slags generalbeskrivelse for byggeriet. Denne Københavns første egentlige byggelov fungerede i princippet langt ind i det 20. århundrede, dog med revisioner undervejs, hvoraf den vigtigste i byggeteknisk henseende fandt sted i Herefter ændrede byggeriet karakter i konstruktionsmæssig henseende, som det fremgår af det følgende. Byggeteknik og materialer De bærende konstruktioner i periodens københavnske etageboligbyggeri var næsten udelukkende udført med de to materialegrupper træ- og murværk den første af udenlandsk, den anden af indenlandsk oprindelse. Brug af jern var stort set begrænset til søm, ankre og diverse beslag. Først tæt op mod år 1900 kom i begrænset omfang, 1

2 Med udgangspunkt i oprindelsesland og udskibningssted vidste de byggende nøje, hvilke træmaterialer de fik ikke bare hvad angik type og kvalitet, men også i henseende til dimensioner, behandling og udseende. Anden halvdel af 1800-tallet er kendetegnet ved stadigt stigende anvendelse af maskiner i produktionen og erstatning af muskelkraft med andre energiformer, men denne ændring slog kun sporadisk igennem i byggeriet. Typisk etagehusbyggeri indenfor voldene i København, de såkaldte Ildebrandshuse. Disse adskiller sig arkitektonisk og byggeteknisk en del fra Brokvarterernes etagehuse fra Foto: Anne Lindegaard Som førhen foregik udgravning til fundamenter og kældre ved håndkraft, og selve opmuringen af bygninger var uændret, siden det murede byggeri blev introduceret murerne måtte nødvendigvis lægge sten på sten. Det samme gælder de øvrige murerarbejder som f.eks. pudsning. For murerarbejdet var den eneste ændring faktisk, at der midt i perioden fremkom men i stigende grad, brug af jern i de bærende konstruktioner. Murværkets ene bestanddel teglstenene blev allerede længe inden denne periode hentet fra andre dele af landet. De få teglværker i umiddelbar nærhed havde aldrig kunnet klare efterspørgslen alene. Stenene transporteredes med skib til byen og kom derfor fortrinsvis fra teglværker beliggende ved vandet. Men denne situation ændredes i takt med jernbanenettets udbygning på Sjælland, hvor rigelige lerforekomster dermed kunne tages i brug. Murværkets anden bestanddel mørtlen var et produkt af mere lokal oprindelse. Kalken blev fortrinsvis brudt i Fakse, men også nærmere hovedstaden som f.eks. på Saltholm, og fragtet med skib til kalkbrænderierne nord og syd for byen. Tilslagsmaterialet var overvejende sand hentet fra Øresund. Selvom vi var selvforsynende med disse materialer, foregik der dog også import af sten og kalk fra Skåne især, men denne import var af stødpudeagtig karakter. I modsætning hertil var træ til husbygning en ren importvare. På grund af traditionel brug af nærmere specificeret, udenlandsk træ til bestemt formål og en fast overbevisning om dansk træs mindreværd blev det kun brugt til byggeri i landdistrikter. Og dansk (nåle)træ er først blevet alment accepteret til byggeri i almindelighed et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det var fra Sverige, Norge, Finland, Rusland og Tyskland, der importeredes træ til husbygning, og til København især fra Sydsverige. Der indgik en del nye materialer i brokvarterernes etagehuse, bl.a. facadedekorationer i Portland cement, skifertage, støbejern og linoleum. Nyt var også de meget populære trefagsvinduer samt lakerede yderdøre med spejlglasruder. 2

3 mørtelblandemaskiner (ganske vist hånddrevne), og at det også blev muligt at købe færdigfremstillet mørtel fra fabrik. Tømrernes arbejde med tildannelse afbinding af bjælkelag, bindingsværksvægge og tagværker foregik også uændret ved håndkraft. Men i modsætning til murernes arbejde var tømrernes udtryk for, hvad man i dag ville kalde præfabrikation. Når først bygningens hovedmål og plan var fastlagt ved fundamentlægningen, foregik afbindingen af tømmerkonstruktionerne, helt uafhængigt af byggepladsens andre arbejder, som regel på tømrerværkstedet. Herfra blev det efter færdiggørelsen bragt til byggepladsen og monteret. De mere pladsbestemte arbejder var således begrænset til lægning af gulve, forskalling af lofter, opstilling af bræddevægge m.v. Med hensyn til konstruktionen gælder det generelt for københavnsk etageboligbyggeri fra denne periode, at det er karakteriseret ved at være opbygget med bærende og længdeafstivende facader og hovedskillevægge samt sideafstivende gavle og tværskillevægge. Alligevel fremstår denne bygningsmasse konstruktionsmæssigt set opdelt i to grundtyper bestemt ved de indvendige vægges opbygning; ydervæggene er under alle forhold grundmurede, dvs. opført fra grunden af massivt murværk. Den ene types indvendige vægge er altovervejende opført af udmuret bindingsværk i alle normaletager og af grundmur i kælderen/nederste etage. Dog kan en mindre del af ikke bærende vægge være udført af brædder. Det ommurede bindingsværkshus. Den anden types indvendige, bærende vægge og vægge omkring trapper er i alle etager udført af grundmur. Alle resterende, ikke bærende vægge er af brædder. Forekomsten af de to typer er tidsmæssigt velafgrænset ved byggelovgivningens krav til udførelse af indvendige vægge: Det grundmurede hus. I tiden frem til 1890 var den første type næsten eneherskende, fordi der ikke i byggelovgivningen var opstillet særlige krav til opbygning af indervægge med forskellig funktion. Med byggeloven af 1889 krævedes, at hovedskillevægge skulle være grundmurede i alle etager, og samtidig blev der stillet sådanne krav til vægge, der omgiver trapper, at de mest hensigtsmæssigt blev grundmurede. Den første type er faktisk et ommuret bindingsværkshus og kan beskrives som et rør af murværk omsluttende og til dels afstivet af et tredimensionalt netværk af trækonstruktioner, som bindingsværksvæggene og træbjælkelagene udgør i fællesskab. Den anden type det fuldt murede hus har med sine murede skillevægge den fornødne stivhed, hvori etageadskillelserne ikke har samme konstruktionsmæssige betydning. 3

4 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Det typiske etagehus Den efterfølgende beskrivelse af de primære bygningsdele refererer til et hus opført midt i 1870 erne, hvor byggeriet længe havde været i faste rammer, og hvor det stadig var det ommurede bindingsværkshus, der var det almindeligste. Det er et gadehus, som man må forestille sig liggende i række med nogenlunde tilsvarende bygninger. Etageplanerne er ens, men i øvrigt ikke vist, fordi de i denne sammenhæng er af mindre interesse. Bygningshøjden, regnet fra terræn til overside af tagbjælkelag, er de højst tilladelige 25 alen, og efter dispensationsmulighed i byggeloven er facaden mod gade forhøjet 1 alen. Under iagttagelse af krav om 4 alens højde i beboelsesrum hvoraf i kælderen mindst de 2 alen over terræn og med tykkelse af etageadskillelser på op til 1/2 alen kan der således inden for de 25 alens højde indrettes boliger i alle etager. Taget er det almindeligt forekommende sadeltag med den maksimalt tilladelige hældning på 45 grader. Med stiplet streg er vist konturen af periodens anden almindeligt anvendte tagform: københavnertaget, der groft set er at sammenligne med et afskåret sadeltag. Husdybden er omkring 15 alen og helt enkelt bestemt af gængse handelsdimensioner på bjælketømmer. Ydervægge Facaden mod gaden er taktfast komponeret med nogenlunde lige brede murpiller og ens, store vinduer, som også ud for hovedtrappen følger etagernes placering. Gårdfacaden er derimod mere varieret: pillerne er ulige brede, og vinduer- 4 Tallene ved de røde cirkler henviser til detailtegningerne på side 6 og 7 se under Etageadskillelse. nes størrelse er bestemt af de bagved liggende rum, ligesom vinduer ud for bagtrappen følger denne. Hele denne facade fremstår i blank mur af gule eller flammede sten, med skrabefuge og uden nogen form for dekoration. Bag disse så forskellige facadeudformninger findes imidlertid samme konstruktion: massivt murværk i blok eller krydsforbandt, med tykkelser som i øverste etage er 1 1/2 sten, i de næste to etagepar 2, henholdsvis 2 1/2 sten, og i kælderen 3 sten. Men det er kun murpartierne mellem vinduerne pillerne, der har disse tykkelser. Partier under vinduer,

5 bjælker, idet disse gør det ud for både fod- og toprem etagevis i de hushøje vægskiver. Langsgående vægge, hovedskillevægge, kan være opbygget af rumhøje vægskiver stillet ovenpå hinanden med både fod- og toprem i hvert etageafsnit. Etageadskillelsernes bjælker er således placeret mellem remmene. Hovedskillevæggen kan også være opført som én hushøj væg. I dette tilfælde hviler bjælkerne på remmen ud for hver etageadskillelse. Historicistiske etagehuse i Aarhus. Her finder man præcist den samme byggeteknik som Brokvartererne i København. Og heller ikke facadepynten i Portlandcement er mindre, eller mindre tidstypisk. Foto: Anne Lindegaard brystninger, er 1 sten tykke, og de bæres af stik (murbuer), som spænder mellem pillerne. Med den givne rumhøjde, vinduernes størrelse og deres placering kan stikkene ikke føres igennem til fuld pilletykkelse, og det bagved liggende murværk bæres derfor på traditionel vis af to tommer tykke træplanker - såkaldte vinduesoverliggere. Således er facaderne i konstruktionsmæssig henseende nærmest at betragte som søjlerækker, afstivet mod hinanden af de tyndere brystningspartier. Det gælder alle disse bygningers facader, uanset deres ydre fremtræden. Også når det gælder selve murværket, er facaderne ens. Det er kun den yderste sten, fugningen eller pudsbeklædningen, der kan være forskellig. Murværket bagved består i alle tilfælde af de fuldbrændte sten, som ved afvigende farve, størrelse eller form ikke har kunnet finde anvendelse i den ydre skal. Gavlene er ligeledes opført af massivt murværk med tykkelser fra 1 1/2 sten i de øverste til 2 sten i de nederste etager. De er i øvrigt som oftest opbygget med blændinger, sparenicher (tyndere murværk) i den udstrækning, lovgivningen gav mulighed for. Det er rent praktisk begrundet i materialeøkonomiske hensyn: gavle bidrager ikke eller kun i begrænset omfang til at bære bjælkelaget, og derfor er de styrkemæssige krav mindre. Hertil kommer, at gavle, i modsætning til facader, er ubrudte murskiver. Indervægge Indvendige vægge af bindingsværk er i princippet opbygget på samme måde som i de rene bindingsværkshuse rundt om i landet. Stolperne spænder mellem en fod- og en toprem, og med skråbånd (skråtstillet tømmerstykke) sikres væggens stabilitet. I etageboligbyggeriet er den nærmere konstruktion bestemt af væggens placering. Tværgående skillevægge er snævert forbundet med etageadskillelsernes I både langs- og tværgående vægge kan der regnes med en gennemsnitlig stolpeafstand på ca. 1 1/2 alen, men med store variationer afhængig af lejlighedens plan, herunder dørplaceringer. I dette byggeri er bindingsværksvægge således tømmerkonstruktioner, udmurede med 1/2 stens murværk, og pudsede stolper, skråbånd og remme, hvor de forekommer, er derfor afpasset 1/2 stens tykkelse, dvs. i praksis 4-4 1/2 tomme kvadratisk fuldeller kvarttømmer. De udmurede felter er i reglen opdelt til halv etagehøjde af løsholter (tømmer, planker eller blot brædder), og de er fastholdt til tømmerværket ved mørtelriller eller ganske enkelt ved anbringelse af søm i et passende antal af fugerne. Til udmuring af bindingsværksvægge har man i almindelighed anvendt blegsten, dvs. sten, som ikke er fuldbrændte, og som derfor ikke var egnede til brug i mere fugtige omgivelser eller i egentlig belastet murværk. I byggeriet fra denne periode er bindingsværksvægge altid opført på 5

6 Snit i etageadskillelse ved et tværskillerum - på langs af bjælkerne. vægge af 1 stens grundmur i kælderen/ nederste etage, fordi de uanset deres placering altid i en eller anden udstrækning er bærende, og de samtidig skulle beskyttes bedst muligt mod fugt. En mindre del af de indvendige vægge kan også være udført som bræddevægge, der endog kan forekomme som lejlighedsadskillende. De er opbygget af to lag 1 tomme tykke brædder, som er krydsstillet, sammensømmet, beklædt med rørvæv og pudsede. De spænder fra gulv til loft. Sådanne vægge er aldrig ført til kælder. Etageadskillelser Etageadskillelser var i denne periode ensbetydende med træbjælkelag, og med rod i traditionel udførelse var de nøje beskrevet lovgivningsmæssigt. Bjælkerne er fuldtømmer med kvadratisk tværsnit og dimensionsbestemt efter enkle regler, afhængig af spændvidde og indbyrdes afstand. Med de normalt forekommende husdybder er bjælkerne sædvanligvis 7-8 tommer i kvadrat. Bjælkerne er i reglen oplagt spændende i ét stykke fra facade til facade Snit i etageadskillelse ved et langsgående skillerum, på tværs af bjælkerne. og mellemunderstøttet på den eller de langsgående indervægge. I facader er bjælkerne aflagt på langsgående tømmerstykker murlægter, som hviler på de hylder, der fremkommer i murene ved den stigende tykkelse nedefter. Ellers ligger de indmuret i de etager, hvor der intet tykkelsesspring er. Afstand mellem bjælker var lovgivningsmæssigt fastlagt til 1 1/2 alen, forstået sådan at tre bjælkeafstande tilsammen højst måtte være 4 1/2 alen. I etageboligbyggeriet, hvor bjælkerne ikke er synlige, men indesluttet mellem gulvbrædder og den underliggende Snit i etageadskillelse ved bjælkernes forankring i ydermuren. Læg mærke til lerindskuddet i konstruktionen (lodret skravering) samt de pudsede lofter med støbte stuk-gesimser mellem loft og væg. Snit i etageadskillelse ved et langsgående skillerum, på tværs af bjælkerne, over den dobbelttykke kældervæg. loftflade, udgjorde træbjælkelaget en homogen konstruktion. Ved udvekslinger, der gjorde plads til skorstenes og trappers gennemføring, blev konstruktionen i vid udstrækning tilpasset den af andre grunde fastlagte planløsning. Udover krav til gennemsnitlig bjælkeafstand var den eneste anden begrænsning, at hver tredje bjælke skulle være gennemgående fra facade til facade og forankres for at sikre murenes stabilitet. Når bjælkelaget var udlagt, svarede bjælkeplaceringen etagevis sammen, Snit i etageadskillelse mod kælder. Den kraftige murtykkelse medfører, at der kan placeres en bjælke på langs af facaden. 6

7 mens tagbjælkelaget kunne afvige herfra, alt afhængigt af tagværkets konstruktion. Det kan også forekomme, at kælderbjælkelaget er afvigende inddelt som følge af en anderledes indretning af nederste etage. Indskud i træbjælkelag som brandhæmmende foranstaltning havde været lovkrav i københavnsk byggeri siden den store brand i Det sædvanligt anvendte indskud i denne periode består af 1 tomme tykke, som regel vankantede (ikke fuldkantede), brædder, stødt sammen så tæt som muligt og belagt med et 2 tommer tykt lerlag, som næsten altid stammer fra byggegrubens udgravning. Bræddelaget kan enten være oplagt i noter i bjælkesiderne eller på lægter. Brug af gipsede lofter dvs. opsætning af brædder med pudslag på undersiden af bjælkerne var ligeledes begrundet i brandsikring, og med byggeloven blev det fastsat som krav til alle rum indeholdende ildsted såvel åbne som lukkede og det betød i praksis alle beboelseslejligheder. I egentlige kælderrum er forskallingen som oftest undladt; bjælkerne er derfor synlige, og der er pudset direkte på indskudsbrædderne. Tag Med sadeltagskonstruktionen fulgte i de fleste tilfælde også brugen af tegl som tagdækningsmateriale. Det vil i denne periode sige vingetagsten, hvor tagfladen er gjort tæt ved understrygning og med forskalling langs tagryg og tagfod samt de steder, hvor arbejdet ikke lader sig udføre indefra. Sadeltage dækket med skifersten forekommer også, men slet ikke i samme omfang. Derimod er københavnertagets skrå sider som oftest skiferdækkede og de næsten vandrette flader belagt med zinkplader på bræddeunderlag. Uanset at skifer- og zinkdækningers vægt er mindre end tegldækningens, var lovgivningens styrkekrav til tagværker ens. Reglerne for spærafstand fulgte reglerne for bjælkeafstand. Af beregningsmæssige grunde blev tagværkets tømmer dimensioneret ud fra deres udstrækning i vandret mål, og med de almindeligt forekommende husdybder og konstruktioner er tømmeret 5 tommer i kvadratisk tværsnit. Sadeltagskonstruktioner er traditionelt opbygget af hanebåndsspærfag, og spærene kan være sat direkte i tagbjælkelagets bjælkeender, i opklodsninger eller være sadlet over langsgående remme (tømmerstykker) fastgjort til bjælkeenderne. Uanset at skifer- og zinkdækningers vægt er mindre end tegldækningens, var lovgivningens styrkekrav til tagværker ens. Reglerne for spærafstand fulgte reglerne for bjælkeafstand. Af beregningsmæssige grunde blev tagværkets tømmer dimensioneret ud fra deres udstrækning i vandret mål, og med de almindeligt forekommende husdybder og konstruktioner er tømmeret 5 tommer i kvadratisk tværsnit. Sadeltagskonstruktioner er traditionelt opbygget af hanebåndsspærfag, og spærene kan være sat direkte i tagbjælkelagets bjælkeender, i opklodsninger eller være sadlet over langsgående remme (tømmerstykker) fastgjort til bjælkeenderne. Snit i etageadskillelse ved tag og tagrum - her med trempel-konstruktion, der giver en større skunkhøjde og dermed udnyttelse af tagrummet. Skifertage 7

8 Jordbundsforholdene i størstedelen af byen er dog i normal funderingsdybde ler eller fast sand i så tilpas en tykkelse, at det har kunnet betegnes som fast bund. Det almindeligt forekommende fundament er derfor udført af teglsten i 5-6 skifters højde og med en bredde, der er 1 sten større end den mur, det bærer. Københavnertaget Den sidste metode giver større frihed til at foretage en inddeling af spærene, der i videst muligt omfang tager hensyn til gennemføring af skorstene og placering af kviste med så få udvekslinger som muligt. Denne metode er i øvrigt den almindeligt anvendte, hvor facaden er forhøjet med trempelmur, og tagværket derfor bæres af en stolvæg. Se informationsblade Reparation af tagværker Sadeltagskonstruktioner er i deres princip stive, alene ved de trekantforbindelser tømmeret indgår, men når sadeltage udformes asymmetriske som i dette tilfælde, må stabiliteten yderligere sikres med skråbånd i en del af spærfagene. I øvrigt er de indvendige vægge i tagetagen også medvirkende i så henseende. Konstruktionen af københavnertaget kan sammenlignes med sadeltagets, når man tænker sig spærene over hanebjælkelaget fjernet. Og det fremgår direkte, at en sådan konstruktion kun er stabil ved afstivende elementer i form af vægge og/eller skråbånd. Fundamenter I modsætning til den store ensartethed, der præger udførelsen af de enkelte bygningsdele over jord i denne periodes byggeri, er fundamenterne mere varierende de må naturligt følge jordbundens aktuelle bæreevne. Lovgivningsmæssigt var der derfor heller ikke opstillet direkte krav til materialer eller målmæssigt betingede krav til udførelsen. Ud fra en grov opdeling i blød og fast bund valgte man mellem forskellige funderingsformer. Man kunne ved anvendelse af pæle nå ned til fast bund, eller man kunne med slyngværker eller jordbuer fordele trykket fra bygningen over en større flade. Se informationsbladet Fundamenter. I andre tilfælde kunne man fundere direkte på det faste lag og i så fald med murværk af natursten eller teglsten. Brug af beton til fundering forekom også, men var ikke særlig anvendt. På grund af Københavns størrelse og beliggenhed vil man kunne træffe alle varianter. Den udbredte brug af teglsten til fundamentbygning hænger dels sammen med mangel på natursten i tilstrækkelig mængde inden for rimelig transportafstand, dels med tidens teglværksproduktion, hvoraf en vis mængde sten ved for kraftig brænding ikke kunne finde anvendelse i bygningen i øvrigt, men netop herved var velegnede til brug i jord. De beskrevne forhold i henseende til anvendte materialer og konstruktioner kan genfindes i det tilsvarende byggeri rundt om i landets større byer, men der er ikke samme sikkerhed for ensartethed og mindstestørrelser. Byggeriet i Danmarks købstæder blev ganske vist underlagt en fælles lovgivning i 1858, men i byggeteknisk henseende var denne langt fra så restriktiv som den københavnske. Senere hen i århundredet blev der givet mulighed for, at der i købstæderne og senere i de større byer uden købstadsrettigheder kunne udstedes lokale bygningsvedtægter. I princippet med den københavnske byggelov fra 1856 som model, men i reglen lempeligere udformet. Først fra omkring 1900 blev byggelovgivningen mere ensartet og denne gang med Københavns byggelov af 1889 som fast udgangspunkt. 8

9 Typiske etagehuse, her på Frederiksberg. Den øvre del af facaden fremtræder ofte som blank mur inddelt vandret med kordonbånd. Fugerne i murværket er efterbehandlet, så de er glatte og ofte udført skrå eller med en profil. Overfacaden kan dog også være pudset igen med vandrette bånd for at fremhæve mellemfacaden. Underfacaden får synsmæssig tyngde ved refendfugning eller kvaderpuds. LITTERATUR OG LINKS Litteratur Københavnsk etageboligbyggeri Jesper Engelmark, SBI-Rapport 142 (indeholder fyldig, supplerende litteraturliste). Links Information om Bygningsbevaring, Kulturstyrelsen. Byhusenes arkitekturhistorie Byggeskik i byerne før 1930 Egnsbyggeskik på landet før 1930 KOLOFON Titel Etagehuskonstruktioner Oplæg Tekstoplæg og tegning: Jesper Engelmark, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Juli Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon

Etageadskillelse - nabostøj 2004

Etageadskillelse - nabostøj 2004 Etageadskillelse - nabostøj 2004 11 Indhold Etageadskillelse... 3 Træbjælkelag... 4 Jernbjælkelag... 5 Kappedæk... 6 Massive betondæk... 7 Hulstensdæk... 8 Præfabrikeret huldæk... 10 Trapper... 11 SIDE

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN 1850-2000 DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK

ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN 1850-2000 DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN 1850-2000 DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK DANSK BYGGESKIK Etagebyggeriet gennem 150 år Jesper Engelmark Arkitekt, lektor emeritus,

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

E/F DYBBØLSGADE 27 / ESBERN SNARES GADE 1-3 TILSTANDSVURDERING

E/F DYBBØLSGADE 27 / ESBERN SNARES GADE 1-3 TILSTANDSVURDERING Side 1 E/F DYBBØLSGADE 27 / ESBERN SNARES GADE 1-3 TILSTANDSVURDERING MARTS 2003 Side 2 Indholdsfortegnelse. 1.0 Rapportens formål... Side 3 2.0 Gennemgangsmetode... Side 4 3.0 Tilstandsvurdering... Side

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125 SKØNSERKLÆRING J.nr. 10125 Besigtigelsesdato: Den 03.03.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

REPARATION OG OMSÆTNING AF STENTRAPPER

REPARATION OG OMSÆTNING AF STENTRAPPER REPARATION OG OMSÆTNING AF STENTRAPPER Med ønsket om at gulvet i en bygning ligger hævet over det omgivende terræn, opstår behovet for en udvendig trappeforbindelse, som kan variere fra den ganske enkle

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9036 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagen omhandler: 1. Mug og fugtskjolder ved forsatsvægge i kælderværelse. 2. Råd i og nedbrudte spærender samt lægter omkring

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

INDRETNING AF SOGNEGÅRD I DEN GAMLE BORGERSKOLE

INDRETNING AF SOGNEGÅRD I DEN GAMLE BORGERSKOLE INDRETNING AF SOGNEGÅRD I DEN GAMLE BORGERSKOLE KIRKEPLADSEN 1 RINGKØBING VMB V I L H E L M S E N, M A R X E N & B E C H J E N S E N A / S Arkitektfirma MAA/Danske ARK Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C vmb@vmb-arkitekter.dk

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere