Økonomirapport nr. 2 for Afrapportering pr. 31. marts Til ØU Økonomi og Stab 20. april 2016

Transkript

1 Afrapportering pr. 31. marts 2016 Til ØU Økonomi og Stab 20. april 2016 Økonomirapport nr. 2 for 2016 Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

2 SIDE 2

3 Indhold 1. Status på kommuneniveau Status og udvikling udvalgte tværgående områder Afvigelse på områdebevillingsniveau Social og Familie forventer at overholde budgettet i Særlig rapport på beskæftigelsesområdet

4 1. Status på kommuneniveau 1 De fire faste mål Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 en økonomisk politik. Den indeholder fire forpligtende mål, som økonomien styres efter. Tabel 1. De fire mål, opfølgning i 2015 Strukturel driftsbalance Mio.kr. Gennemsnitlig kassebeholdning Mio.kr. Samlede tillægsbevillinger kr. Gæld pr. borger 3 Kr. Mål >60 >40 0 < Oktober - November - December - Januar - Februar - Marts - April Strukturel driftsbalance Den strukturelle driftsbalance viser forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter og beskriver, om økonomien er så meget i balance, at der er råd til at investere i anlæg og afdrage på lån. Tabel 2. Budget og forventet regnskab Eksklusiv reserve for at undgå sanktioner - og tilsvarende anlægsindtægt Løbende priser, mio. kr. FR2015 R2015 B2016 FR2016 FR2017 FR2018 FR2019 (ØR6/15) Drift ekskl. forsyning mv Skat, tilskud/udligning, renter Strukturel driftsbalance Anlæg ekskl. forsyning Resultat Nettoafdrag Forsyning og balanceforskydninger Likviditetspåvirkning Tabel 2 bygger på kommunalbestyrelsens beslutninger til og med mødet i april Det forventede regnskab for 2016 viser lige nu et overskud på 74 mio. kr. på driftsbalancen. Det er en forbedring på 2 mio. i forhold til det oprindelige budget. Overførslerne fra 2015 til 2016 samt afdelingernes forventning om mer- eller mindreforbrug i 2016 er nu indarbejdet. I beregningen af det forventede forbrug for 2016 skønnes samtidig, at der på grund af generelle forskydninger mellem årene vil være et mindreforbrug i 2016, som vil blive anmodet om overført fra 2016 til Anlægsudgifterne er 73 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for Ændringen skyldes overførsel af anlægsbevillinger for godt 55 mio. kr. fra 2015 til 2016, bevilling på godt 20 mio. kr. til modernisering af vejbelysning godkendt på mødet i november 2015 samt bevilling til genopførelse af bygning M som levende 1 Tallene i denne rapport er eksklusiv budgetreserve 2 Positivt tal = kassetræk. Negativt tal = kassetilførsel. Tallet omfatter kassevirkningen af tillægsbevillinger til drift ekskl. overførsler fra foregående år og ekskl. reduktioner af driftsbudgettet, som direkte anvendes til finansiering af anlægsarbejder (og tilsvarende eventuelle forøgelser finansieret ved reduktion af anlægsbudgettet). 3 Gæld vedrørende kommunale ældreboliger afdrages via de ældres huslejebetaling samt i et meget beskedent omfang af statslige og kommunale betalinger. Derfor er ældreboliggæld ikke medregnet i gæld pr. borger. 4

5 laboratorie for fremtidens intelligente arbejdsplads på 3,4 mio. kr., som blev godkendt af kommunalbestyrelsen i april De forventede nettoafdrag er ca. 40 mio. kr. lavere end i det oprindelige budget. Dette skyldes en stigning i den samlede forventede lånoptagelse i 2016 bestående af lån på godt 20 mio. kr. i forbindelse med modernisering af vejbelysning godkendt på mødet i november 2015, 5,6 mio. kr. i forbindelse med overtagelse af varmetilslutningsanlæg godkendt på mødet i december 2015 samt udskudt lånoptagelse fra Forsyning og balanceforskydninger udviser 109 mio. kr. mindre nettoudgifter end i det oprindelige budget. Det skyldes primært indtægterne fra tilbagebetalingsdeklarationerne og salg af ejendom til Citicon samt udgifter til kapitaltilførsel til Landsbyggefonden, som nu er medregnet i Herudover forventes højere udgifter/lavere indtægter på forsyningsområdet end i det oprindelige budget Samlet set forventes nu, at kassebeholdningen øges med 125 mio. kr. i 2016, hvilket er 77 mio. kr. mere end forventet ved budgetvedtagelsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke givet kassefinansierede tillægsbevillinger i Kassebeholdning Det økonomiske mål er, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må komme under 40 mio. kr. Figur 1: Kassebeholdning , faktisk og prognose 18. april 2016 mio. kr Faktisk Minimum iht anker Budget 2016: Inkl. indtægter fra frikøbsaftaler på netto 84 mio. kr Den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på den strukturelle driftsbalances forudsætninger, jf. ovenstående. Herunder gælder, at den er baseret på de budgetterede rådighedsbeløb for anlæg, som kommunalbestyrelsen har godkendt frem til KB-mødet i april På indtægtssiden indgår kun anlægstilskud, når der er sikkerhed for finansieringen og aftalte salg af ejendomme. Salgsprovenuet for Albertslund Centrums butiksareal på 53 mio. kr. er indbetalt ultimo marts Nettoindtægten fra frikøb af hjemfald vedrørende en del af Albertslund Syd er også inkluderet. Kommunen har i slutningen af 2015 og i begyndelsen af 2016 modtaget en indtægt på 98 mio. kr. herfra. Denne indtægt er modtaget i december, mens udgiften til kapitaltilførsel til Landsbyggefonden er medregnet primo juli, da opkrævningen endnu ikke er modtaget. Restprovenu fra salget af regnvandsbassinerne på 5,2 mio. kr. medregnes fra ultimo april

6 2. Status og udvikling udvalgte tværgående områder De følgende figurer viser månedsfordelt forbrug og budget 2016 på service- og overførselsudgifter. Serviceudgifter Kommunens serviceramme dækker hele økonomien til blandt andet daginstitutioner, skoler, ældrepleje, vej og park, det specialiserede socialområde samt administration. Figur 2. Serviceudgifter i mio.kr. i forhold til oprindelig budget Forbrug Faktisk forbrug ultimo marts 348,3 mio.kr. Forbrugsprocent 23,5 % Forventet forbrug ultimo februar Forventet regnskab 350,8 mio. kr ,6 mio.kr. 23,7 % Oprindelig budget 2016 Korrigeret budget ,1 mio.kr ,9 mio. kr. 99,8 % 99,9 % Note: Til KL er oplyst at det forventede forbrug indenfor servicerammen udgør 1.479,4 mio. kr. Det er en smule mere end i tabellen, og skyldes at tabellen er en teknisk fremskrivning af forbruget efter sidste år. Til KL er oplyst et forbrug ud fra de budgetansvarlige lederes forventning, inklusiv overførsler. Kommentar: Forbruget svarer til 99,8 % af det oprindelige budget. Følger forbruget resten af året sidste års mønster, estimeres et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Beregningen hviler på en forudsætning om at månederne i 2015 og 2016 har samme mønster. Samlet set vurderes det, at 2016 giver et resultat i balance med hensyn til serviceudgifter. Kommunerne kan blive udsat for sanktioner, hvis de under ét overskrider servicerammen. Albertslund forventes at holde sig indenfor vores del af den vejledende serviceramme som udgør 1.506,3 mio. kr. Den vejledende serviceramme efter budgetreserven er fratrukket udgør 1.492,3 mio. kr. og det forventede forbrug estimeres til 1.477,6 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på 14,7 mio.kr. Løn udgør godt 60 pct. af de samlede driftsudgifter og er kommunens største udgiftsområde. I forhold til korrigeret lønbudget forventes brugt 0,4 procentpoint mere. Det svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr. Det er endnu først på året og overførselssagen er ikke indarbejdet i korrigeret lønbudget pr. 31 marts Derfor forventes samlet set et resultat i balance vedrørende løn. 6

7 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne er primært på det sociale område og på beskæftigelsesområdet og omhandler bl.a. kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og løntilskud. Figur 4 beskriver udviklingen i økonomien på de funktioner, som KL har defineret som overførsler 4. Figur 4. Overførselsudgifter i mio. kr. i forhold til oprindeligt budget Forbrug Faktisk forbrug ultimo marts 115,5 mio. kr. Forventet forbrug ultimo februar 109,4 mio.kr. Forventet Oprindelig regnskab budget ,1 mio. kr. 476,0 mio. kr. Korrigeret budget ,0 mio.kr. Forbrugsprocent 24,3 % 23,0 % 101,3 % Kommentar: Tabellen viser, at Økonomi og Stab estimerer et merforbrug for 2016 på 6,1 mio. kr. i forhold til oprindelig budget. I figur og tabel indgår både udgift og statsrefusion. Det lave nettoforbrug i februar skyldes, at refusioner for januar er bogført i februar. Nettoforbruget i marts svarer til det budgetterede. Det kan godt ligne et lille merforbrug på overførselsudgifterne i Men vi er endnu først på året og 2016 ligner ikke nødvendigvis 2015, fordi der sker reformer og budgetændringer på området. Derfor er det vanskeligt at estimere resultatet med sikkerhed. Området bliver fulgt tæt i de kommende rapporteringer. 4 Overførselsudgifter er inklusiv statsrefusion. Nogle refusioner kommer senere ind i 2016 end i Tilsvarende bogføres udgifter til dagpenge også senere, hvilket der er taget højde for. Da refusionsbudgettet er ændret som følge af refusionsreformen er det 2016 refusionsdata der er lagt ind i resten af året med et lige stort beløb hver måned. 7

8 3. Afvigelse på områdebevillingsniveau De budgetansvarlige chefer har foretaget en vurdering af om budgettet for 2016 kan overholdes. Dette er gjort ud fra udgifter og indtægter de første 3 måneder, og er inklusiv mer- og mindreforbrug fra Relateret til driften forventer cheferne samlet set et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Det dækker over en række modsatrettede forventninger, jf. nedenstående tabel. Desuden gælder, at de budgetansvarlige forventer overført et samlet mindreforbrug på 2 mio. kr. til Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger (3. niveau) ( + = mindreforbrug/merindtægt) SUM I ALT 2,8 I alt 8, Administration - Økonomi & Stab -0, Kommunaldirekt ør By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse Børn, Sundhed & Velfærd Prognose pr. 31/ Administration -Puljer og øvrig konto 6 drift 8,2 Økonomi & Stab 8292 Administration - Kommunalbestyrelse 0, Netværk administration 0,0 I alt -1, Jobcenter 0,4 Arbejdsmarked, Erhverv & Ydelser 2084 Borger, bolig og integration -0, Erhvervscenter 0, Administration - Arbejdsmarked erhverv & ydelser 0, Miljø, plan, byg 0, Vallensbæk mose grønt område 0, Administration MBU 1,1 Miljø & Teknik 2050 Ejendomme 0, Vej, park og natur -2, Administration - Miljø & Teknik 0, Administration - Adm. udgifter vedr. forsyning 0, Administration - Arbejdsskadeområdet 0,0 Drift & Service 2070 Serviceområdet 0, Materialegården 0,0 Brandvæsen og beredskab 2020 Brandvæsen og beredskab 0, Kultur & borgere 0,0 By, Kultur og Fritid 4120 Byudvikling 0, Fritid & Idræt 0, Administration - By, Kultur og Fritid 0,0 I alt -4,1 Sundhed, Pleje & Omsorg Social og Familie Dagtilbud Skoler & Uddannelse 4091 Tværgående funktioner Sekretariat BSV -0, Sundhed, Omsorg og Pleje -15, Administration - Sundhed, Pleje og Omsorg 0, Børne- og familieområdet 0, Voksne med særlig behov 12, Administration - Social & Familie 0, Dagtilbud 1, Administration dagtilbud -0, Skoler & Uddannelse -3, Administration - Skoler og Uddannelse 0,1 De væsentligste afvigelser er uddybet i det følgende (sorteret efter tabellens opbygning) Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på puljer og konto 6 drift på 8,2 mio. kr. Dette skyldes primært en flerårig opsparing til IT-udstyr på 4,7 mio. kr., jf. overførselssagen for Indtil videre forventes det overført til Desuden forventes et mindreforbrug vedrørende KOMBIT som både 8

9 består af forsinkede projekter og engangsmidler modtaget i 2016 vedr. salg af KMD-ejendomme. Endelig er der en række mer- og mindreforbrug på detaljeret pengeposeniveau. Afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et merforbrug på 15,7 mio. kr. Merforbruget består af en række beløb. Generelt gælder at afvigelserne er usikre. Der er igangsat et analysearbejde med henblik på at afdække baggrunden og mulighederne for at nedbringe merforbruget. Økonomiudvalget vil blive orienteret om analysearbejdet og handleplan inden sommerferien. Vedr. visitation af hjemmehjælp forventer afdelingen et merforbrug på 12 mio. kr. Heraf skyldes 1 mio. kr. efterkalkulation af timepriser for Udviklingen fra regnskab 2015 fortsætter i 2016, og skyldes primært stigende udgift til hjemmehjælp som følge af bl.a. hurtigere udskrivning. I mindre grad er der er merforbrug på køb af pladser. Vedr. plejeboliger forventer afdelingen et merforbrug på 5 mio. kr. Det knytter sig primært til at der er uafsluttede forhold på Albo, herunder lønudgifter for 2015 og udgift til servicemedarbejder, der holder huset vedlige, bl.a. fordi blev indflytningen i Albertshøj blev forsinket. Der vil også være behov for at kvalificere budgettet. Ang. Aktivitetsbestemt medfinansiering forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. Budget 2016 er forhøjet væsentligt, så et merforbrug på niveau med 2015 forventes ikke at gentage sig. Afdelingen forventer et mindreforbrug på 2 mio. kr. på hjælpemidler, hvilket svarer til Regnskab Afdelingen forventer et mindreforbrug på elever på 1,3 mio. kr. Det skyldes, at der ikke er ansat det forventede antal elever, fordi uddannelserne er omlagt. Afdelingen for Social og Familie forventer et mindreforbrug på børne- og familieområdet på 0,5 mio. kr. Afvigelsen består af flere beløb, hvilket er uddybet i et særligt afsnit i denne rapport. Kort fortalt forventer afdelingen et mindreforbrug på Familiehuset og PPR på godt 2 mio. kr. hver. Omvendt forventes et merforbrug på familieafsnittet. Afdelingen for Social og Familie forventer et mindreforbrug på området for voksne med særlige behov på 12,2 mio. kr. Dette område uddybes også i særligt afsnit, jf. senere. Der forventes et mindreforbrug på kontante ydelser på 5,7 mio. kr. vedrørende førtidspension, og et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. vedrørende myndighedsopgaver for voksne med handicap. Afdelingen for dagtilbud forventer et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et lavere børnetal, hvor budgetmodellen reducerer institutionernes budgetter, ligesom i Regnskab Omvendt forventes en merudgift til køb af pladser i andre kommuner på 1 mio. kr., hvilket også svarer til Regnskab De decentrale dagtilbudsinstitutioner og dagplejen forventer samlet et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Skoleafdelingen forventer et merforbrug på 3 mio. kr. Skoler, SFO er og klubber forventer samlet set et merforbrug på 3,8 mio. kr. Det skyldes primært gælden fra tidligere år. De skoler der har den største gæld forventer at nedbringe gælden med 1 mio. kr. Andre afvigelser Nogle budgetafvigelser relaterer sig ikke til driften, men vedr. forsyningsområdet eller balanceforskydninger. Her forventer de budgetansvarlige et merforbrug på 3,5 mio. kr. Dette forventes ikke overført til 2017, da det vedrører mindre styrbare bevillinger. Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger (3. niveau) ( + = mindreforbrug/merindtægt) Afvigelse SUM I ALT -3,5 1 KD Kommunaldirektør 9890 Renter, tilskud og udligning samt skatter 0, Likvide aktiver, finansforskydning og langfristet gæld Andet 9870 Renteindtægter og -udgifter vedr. Borgerservice 1,3 2 BKMB Miljø & Teknik 2030 Forsyningsvirksomhed -4,8 Borgerservice forventer et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. vedr. renter på lån. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger og vedrører renter på lån til borgere i ,0 9

10 Varmeforsyningen forventer et merforbrug på 4,8 mio. kr. Det skyldes en mindre takstindtægt på 4,8 mio. kr. Det hænger sammen med, at aconto opkrævningerne baserer sig på et nyere data om forbrugsmængder end det, der er lagt til grund ved budgetlægningen. Aconto opkrævninger er baseret på, hvordan 2015 endte, mens budgetlægningen for 2016 er foretaget i eftersommeren 2015 på baggrund af en forventning til Social og Familie forventer at overholde budgettet i 2016 Social og Familie forventer per ultimo marts et samlet mindreforbrug på ca. 13 mio. kr. Det svarer til ca. 2 % af det samlede budget. Tabel 3. Forventet regnskab 2016 Social og Familie (t. kr.) Budget (efter Områdebevilling Forventet forbrug overførselssag) Forventet mindreforbrug Social & Familie i alt Børne- og familieområdet Voksne med særlige behov Adm. Social og Familie Størstedelen (ca. 9 mio. kr.) af det forventede mindreforbrug ligger på mindre styrbare områder, som f.eks. førtidspension. Det resterende mindreforbrug er relateret til specifikke formål som f.eks. Børnehus. Social og Familieområdets økonomi er samlet set i balance. Hovedparten af økonomien på Social- og Familieområdet er aktivitetsbaseret. Det betyder at prognosen over årets udgifter hovedsageligt baserer sig på en forventning til hele årets aktivitet. Aktiviteter på Social og Families område kan fx være anbringelser på børneområdet og køb af botilbud til voksne. Enkelte aktiviteter kan koste en mio. kr. eller mere for et år. Derfor vil prognoserne for årets forbrug være forbundet med en hvis usikkerhed. Det forventede regnskab er udtryk for bedste bud over årsforbruget på nuværende tidspunkt. Børne- og familieområdet Samlet set forventer Social og Familie at Børne- og familieområdet holder budgettet. Det dækker dog over mindreforbrug som er forventet og skal bruges til andre formål og samtidig en økonomi for Familieafsnittet der fortsat er presset. Social og Familie forventer mindreforbrug på Familiehuset. Mindreforbruget skal sikre drift af Børnehuset i Der forventes også et mindreforbrug for PPR. Tabel 4 Forventet regnskab 2016 Børne- og familieområdet (t. kr.) Område / pengepose Budget Forventet forbrug Forventet mindreforbrug Børne- og familieområdet I Alt Fælles formål Familiehuset Sundhedsplejen Den sociale døgnvagt PPR Familieafsnittet Tandpleje Største afvigelse er et forventet merforbrug på ca. 4 mio. kr. i Familieafsnittet. Det er baseret på samme prognose som Økonomiudvalget fik præsenteret i starten af april. Det samlede forventede forbrug for Familieafsnittet forventes at blive 96,4 mio. kr. I 2015 var der udgifter for 99,5 mio. kr. Social og Familie forventer således at udgifterne kan sænkes i forhold til regnskab For 10

11 det første fordi dyre aktiviteter købt eksternt fremadrettet håndteres af Familiehuset. For det andet fordi det forventes at kvalitetsstandarder på området vil betyde et reduceret forbrug. På grund af Familieafsnittets økonomiske udfordringer er igangsat en analyseproces med KLs konsulentvirksomhed. Voksne med særlige behov Social og familie forventer et mindreforbrug på ca. 12 mio. kr. på området for voksne med særlige behov. Seks mio. kr. af det forventede mindreforbrug vedrører førtidspension (området Kontante Ydelser ). Det hænger sammen med et mindre fald i antallet af førtidspensionister. Faldet har ikke været forudset og indarbejdet i budgettet. Området er mindre styrbart. Social og Familie forventer ligeledes mindreforbrug på en halv mio. kr. til objektiv finansiering (fælleskontingent til meget specialiserede landstilbud) og en halv mio. kr. i mindreforbrug (merindtægter) vedrørende Statsrefusion i dyre enkeltsager. Det resterende mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. vedrører det samlede område: voksne med særlige behov. Disse er markeret med en stjerne i tabel 5. Områderne ses i sammenhæng fordi der er en meget tæt sammenhæng mellem de forskellige ydelser, der gives til borgeren. Skønnet er baseret på forventninger til hele årets aktiviteter, samt forventninger til den gennemsnitlige pris. Samlet viser det et forbrug der nogenlunde ligger på niveau med forbruget fra Der er således et mindreforbrug ud over de vedtagne besparelser på området. Social og familie er opmærksom på udviklingen på området for Specialundervisning. Aktuelt forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. Der er risiko for at merforbruget bliver væsentligt større, fordi der opleves en generel stigning i aktiviteten på området. Specialundervisning er blandt andet med til at nedsætte den tid borgere er væk fra arbejdsmarkedet. Merforbruget skyldes derfor i nogen grad at vi er blevet bedre til at forebygge med tidlig indsats vedrørende de enkelte borgere. Ændrede regler på genoptræningsområdet er også medvirkende til at øge presset på specialundervisningsområdet. Social og Familie følger området tæt i de kommende økonomiopfølgninger. Tabel 5 Voksne med særlige behov (t. kr.) Område / pengepose Budget Forventet forbrug Forventet mindreforbrug Voksne med særlige behov i alt Fælles formål **Egne SKP og hjemmevejl Egen institutionsdrift *SEL 101 og SUL 141 misbrug *SEL 102 anden behandling *SEL 103 beskyttet beskæftigelse *SEL 104 aktivitet og samvær *SEL 105 Befordring *SEL Midl. Botilbud *SEL 84 & 107 aflastning *SEL 108 længerevarende botilbud *SEL 109 & 110 særlige botilbud Kontante ydelser SEL 176 statsrefusion SDE Objektiv finansiering Specialundervisning voksne STU Frivilligcenter Øvrige Social formål

12 Administration for Social og Familie Endelig forventer Social og Familie et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på administrationen. De 0,6 mio. kr. er planlagte. Med overførselssagen fra regnskab 2015 er der overført 1,2 mio. kr. til området, til at styrke administrationen på familieområdet i 2016 og Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Samlet set forventer Jobcenteret et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i Mindreforbruget skyldes lavere udgifter til forsørgelsesydelse. Udgifterne til arbejdsmarkedsforanstaltninger forventes derimod at gå i nul. Som det fremgår af figur 8, har der været en kraftig opbremsning i antallet af vejledning og opkvalificering siden juni Det skyldes nødvendig tilpasning i forhold til de økonomiske rammer. Det ses af figuren nedenfor, at ledigheden har været faldende gennem 2015 med et dyk over sommeren. Ledigheden i februar 2016 er lavere end på samme tid året før. Det er navnlig på A-dagpenge hvor man kan se et konstant fald. Men også kontanthjælp og uddannelseshjælp viser et støt fald over året. (figur 5) Figur 4: Fuldtidsledige 1 i pct. af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik, AUP01 Note 1: Tallene er foreløbige. De endelige tal er fire måneder forsinket i forhold til de foreløbige og derfor benyttes foreløbige tal 12

13 Flow i ydelserne I figuren nedenfor præsenteres igangværende forløb ultimo måneden for 2015 og Udviklingen er at der er færre på kontant- og uddannelseshjælp og på arbejdsløshedsdagpenge og flere på sygedagpenge og jobafklaring. Figur 5: Antal igangværende forløb fordelt på ydelsestyperne 1. Kilde: Opus LIS (kernedatarapporter) Note 1: Sygedagpengesager er alle sager fra 1 dags varighed. Tallet opjusteres efterhånden som arbejdsgivere indberetter. Tallet for seneste måned vil derfor være for lavt. I figuren nedenfor vises igangværende uddannelseshjælpsforløb ultimo måned 2015 og Udviklingen viser, at der i marts 2016 er 53 færre unge på uddannelseshjælp end på samme tid året før. Figur 6: Antal Uddannelseshjælpsforløb, fordelt på uddannelses- og aktivitetsparate 13

14 Fleksjob og førtidspension Figur 7 viser, at antallet på førtidspension falder markant gennem Fleksjobforløb er svagt stigende i 2015, hvilket er positivt, da det fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til mere passive ydelser. Jobcentret har et særligt fokus på stigningen i ledighedsydelse, da der er en tendens til stigende behov for fleksjob, mens etablering af fleksjob ikke kan følge med. Ressourceforløb har en stigende tilgang i Ordningen begyndte i 2013 og de enkelte ressourceforløb varer mellem 1 og 5 år. Der kan derfor forventes en samlet stigning indtil forløbene afsluttes. Jobafklaringsforløb er også støt stigende gennem 2015 med en smule variation. Udviklingen på de mere indsatskrævende forløb viser en tydelig tendens til, at der er en stigning i de forløb, hvor der kræves en mere intens indsats fra Jobcenteret over en længere periode. Figur 7 : Antal personer månedsvis for Kilde: Jobindsats.dk Akserne er opdelt på en førtidspensionsakse og en samlet for de andre. Intervallet på førtidspension er udvalgt således at udviklingen kan ses i forhold til de andre ydelse Fra januar 2015 til februar 2016 er antallet af borgere på disse permanente eller langvarige ydelser steget fra til Det indeholder et fald i førtidspensionister på 70 borgere. Der er derfor sket en reel stigning på 134 borgere. 14

15 Aktiveringsindsats Ydelsesmodtagere kan blive aktiveret i vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettede tilbud eller mentor. I videst muligt omfang giver jobcentret tilbud om virksomhedsrettede forløb. Figuren viser alle aktiviteter uanset antallet af timer/dag eller varigheden. Derfor fremgår virksomhedsrettet aktivering mindre markant i oversigten end den ville i en fuldtidspersonsopgørelse. Figur 8: Antal aktiviteter: vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettet og mentor Kilde: Opus LIS (aktiviteter i en periode) 15

16 Refusionsreformen Refusionsreformen som trådte i kraft ved årsskiftet , har medført at refusionssatsen i 2016, baserer sig på længden af den lediges samlede perioder på offentlig forsørgelse til forskel fra 2015 hvor det var en skelnen mellem aktive og passive perioder. Det er derfor af stor betydning hvorledes de ledige fordeler sig i forsørgelseslængde. Tabel 6: De ledige fordelt på ydelser og antal uger / refusionssats Refusionsprocenten 80% 60% 40% 30% 20% Antal uger på offentlig forsørgelse 0-4 uger 5-12 uger uger uger uger Procentvis fordeling 100% 4% 14% 8% 15% 66% I alt Arbejdsløshedsdagpenge Fleks løntilskud Førtidspension integrationsydelse Jobafklaring Kontanthjælp Kontantydelse Ledighedsydelse Løntilskud vedr. arbejdsmarkedsydelse Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (offentlig) Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (privat) Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Løntilskud vedr. revalidenter Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Ressourceforløb Revalideringsydelse Særlig støtte Sygedagpenge Uddannelseshjælp Kilde: LIS Refusion (fra STAR) Senest opgjort pr. 15/2/2016. Periodeopgørelsen er ikke helt korrekt, idet springet fra 40% til 30% sker efter 26 uger. Dette er meddelt STAR og må formodes at blive rettet fremadrettet. Tabellen viser, at der i Albertslund Kommune er ydelser udbetalt, hvoraf de har modtaget ydelse i mere end 52 uger og at disse ydelser svarer til 66% af totalen. Kommunen modtager 20% i statsrefusion af deres forsørgelsesudgifter. 16

17 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund 17