BRANDVÆSEN. Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring. Fokus på skæreslukkere side Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 3 April 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring Fokus på skæreslukkere side Foto: Mads Binger

2 BRANDVÆSEN NR. 3 April ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2013 er 16. april Indhold Leder: Kræft og brandfolk...side 3 Frivillige er svaret på klimaforandringer Af Tim Ole Simonsen...side 4 Temadag: Fokus på nye risici...side sider med brandmandskonkurrencer....side 6 Samarbejder: Kan samarbejde betale sig? Trekantsområdet...side 8 Kaj P. Bliver... side 8 Næstved er sagsbehandler i Faxe Kommune...side 8 Midlertidigt samarbejde om sjællandsk vagtcentral...side 9 Analyse: Gigantisk spareøvelse og grundlæggende forandringer...side 10 Strukturudvalget...side 10 Deloittes 4 modeller...side 11 SINE: Nørre Aaby har endelig fået SINE....side 12 SINE-sekretariatet hedder nu CFB...side 12 FKB årsmøde 2013: Tilmelding til Brandpunkter....side 13 Skæreslukker: Dyr og effektiv...side 16 Hvad gør man, når en effektiv tyverisikring holder brandvæsnet ude?.. side 16 Kunne have genåbnet kort efter...side 16 Indfaldsvej reddet fra kaos...side 17 Jo hurtigere des bedre....side 18 Skæreslukkeren køber tid...side 18 Effektiv brandslukning med skæreslukker...side 19 Fin debut for ny skæreslukker side 20 1 minut i Randers...side 20 Billigere service...side 20 Udveksler erfaringer på nettet...side skæreslukkere i DK...side 21 Kemikalieindsats: Kemi-øvelse blev til virkelighed i Nyborg Af Poul Laursen og Michael Tofte Hansen...side 22 Kommunekemi....side 22 Tung indsats mod ætsende udslip Af Michael Tofte Hansen....side 23 Ikke nærmeste BRS...side 23 Identifikation tager for lang tid Af Poul Laursen og Michael Tofte Hansen...side 24 Tunnelbrand i Norge: Flamberet vejtunnel....side 26 Brattlitunnelen...side 26 Hængeren brændt fast...side 26 Genåbning med nødbelysning...side 28 Kostbare kørekort begrænser sprøjternes størrelse....side 28 Tunnelisolering uden brandsikring...side 29 Forebyggelsesstafet: Beredskabsmyndighed og privat erhvervsliv i tæt samarbejde Af Carsten Randa og Anders Brosbøl...side 30 TF Højlagre...side 30 En god dialog nedbryder barrierer Af Kristoffer Styrup...side 31 Et lille skridt og et gigantisk spring Af Finn Bruus Steffensen...side 32 Hvem sælger...side 34

3 April 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Kræft og brandfolk Vi har behov for en best practise for personlig beskyttelse under og efter brandslukning Ingen er i tvivl om, at brandfolk undertiden har et farligt arbejde. Det kan være farligt at røgdykke. Det kan være farligt at kravle på stiger. Ja, det kan være farligt at have branddragt på. Derfor prøver vi at tilrettelægge vores arbejde i dagligdagen på stationen og under indsats, så vi udsættes for færrest mulige påvirkninger, der kan forårsage skade på os. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, som både brandvæsenets ledelse, indsatslederen og holdlederen skal påtage sig, og det er også den enkelte brandmand, der skal holde fokus på beskyttelsen også under efterslukning, selv om det er lidt mere besværligt. I den senere tid har der været fokus på brandfolk, der desværre har pådraget sig kræft og er døde af det. Vi har forsøgt at sikre os med trykluftapparater, så røgen ikke kommer i lungerne, og med kemikaliebeskyttelsesdragter, så vi er beskyttet over for giftige stoffer og de tider, hvor vi holder pause midt i røgfanen med en smøg er også ovre. Der er udarbejdet branchevejledninger, blandt andet om personligt beskyttelsesudstyr, der anbefaler, at vi efter enhver tilsmudsende indsats aftager dragten inden hjemkørsel fra brandstedet. Vi ved det ikke! Alligevel er der debat om kræft og brandfolk. Hvor farligt er det egentlig? Svaret er kort: Det ved vi ikke! Derfor skal vi tage vores forholdsregler. Nogle har allerede lavet nogle regler om skift og vask af branddragter, og andre har lavet nogle glimrende og kortfattede vejledninger. Som nævnt ved vi ikke, hvor stort problemet er. Vi ved ikke, hvorfor kræften opstår hos brandmanden. Er det røgen og soden, eller er det fortidens synder i form af usund levevis? Tvivlen skal komme brandmanden til gode Rigtig mange aspekter blev vendt på Videnkonferencen på Christiansborg den 22. januar De ti arrangører er enige om, at vi skal skaffe en mere eksakt viden på området, rettet mod danske forhold og i forhold til den beskyttelsesteknologi, vi har i dag. Derefter kan vi beslutte, hvordan vi skal sikre os. Indtil vi har den fornødne viden, så skal vi lade tvivlen komme brandmanden til gode. Vi skal fortsat forebygge og begrænse den eksponering af brandrøg, som vi udsættes for, og holde fokus på arbejdsmiljøet og anvende de værnemidler, som vi rent faktisk allerede har i dag. Som nævnt ved vi ikke, hvor stort problemet er. Vi ved ikke, hvorfor kræften opstår hos brandmanden. Er det røgen og soden, eller er det fortidens synder i form af usund levevis? Vi har alle et ansvar Det er et ledelsesmæssigt ansvar, som både brandvæsenets ledelse, indsatslederen og holdlederen skal påtage sig, og det er også den enkelte brandmand, der skal holde fokus på beskyttelsen også under efterslukning, selv om det er lidt mere besværligt. FKB vil sammen med de andre arrangører i Videnkonferencen samle lokale erfaringer, gøre dem tilgængelige på og i sidste ende søge at lave en best practise på området. Husk, det er ikke sejt, at være en beskidt brandmand. En sej brandmand er ren, frisk og rørig! 3

4 frivillige BRANDVÆSEN April 2013 Frivillige er svaret på klimaforandringer Frederiksberg har ændret i sin risikobaserede dimensionering, så frivillige skal løse opgaver ved oversvømmelser Af Tim Ole Simonsen, brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen Klimaændringer og det voldsomme skybrud den 2. juli 2011 er den direkte årsag til, at Beredskabet i Frederiksberg Kommune har fået frivillige. Egentlig har Frederiksberg haft frivillige i rigtig mange år, og vi har en af de ældste, selvstændige kredse i Beredskabsforbundet, men før 2012 var de udelukkende organiseret i forbundskredsen. Kredsen og kommunen havde så en samarbejdsaftale, så de frivillige kunne løse opgaver for kommunen og brandvæsenet. Men efter det ekstreme vejrlig for to år siden besluttede magistraten (kommunalbestyrelsen), at der skulle planlægges og etableres et beredskab til at imødegå lignende situationer. Kommunens risikobaserede dimensionering blev ændret, så frivillige kunne blive et fast element i det supplerende beredskab. Herefter gjaldt det planlægning og hvervning af nye frivillige, der ville tegne kontrakt med brandvæsnet samt med forbundet som organisation. I den nye plan indgår frivillige direkte i to tjenesteområder, støtte og indsats, men uden at de bliver en del af det daglige beredskab. Kun supplerende Hidtil har frivillige i Frederiksberg alene udført opgaver omkring indkvartering og forplejning. I den nye plan indgår frivillige direkte i to tjenesteområder, støtte og indsats, men uden at de bliver en del af det daglige beredskab. Som udgangspunkt skal frivillige supplere det daglige beredskab ved fx transport, logistik og forplejning ved længerevarende indsatser. I kommunens plan for fortsat drift, indgår de frivillige fra støttelinjen som De nye frivillige får instruktion i Frederiksbergs mobile dæmninger, der udlægges i lange stræk for at beskytte særlige objekter ved risiko for skybrud. Efter udlægning fyldes de med vand og virker som "tunge" spærringer. Foto: Henrik Mau, Frederiksberg Brandvæsen. 4

5 April 2013 BRANDVÆSEN frivillige hjælpere for den administrative stab. Det kan dels være de traditionelle stabsopgaver med kommunikation, log og kort, og dels funktioner som forplejning, pasning af børn og transport her. I planerne for håndtering af ekstreme vejrligssituationer indgår de frivillige fra indsatslinjen som et supplerende beredskab, og vi har indkøbt pumpemateriel og vandbarrierer, netop til brug for de frivillige. I det daglige og under normale forhold vil vi bruge de frivillige til en række funktioner som førstehjælp og kommunikation ved større arrangementer, deltagelse i arrangementer på brandstationen, brandvagter og information ved kommunens borgerarrangementer. Hvervning En stor del af de gamle frivillige har skrevet ny kontrakt med brandvæsenet, og derudover har vi hvervet nye frivillige, hvilket er sket i tæt samarbejde med beredskabsforbundets kreds på Frederiksberg. I praksis blev borgere indbudt til informationsmøder på brandstationen, hvor de blev informeret af både brandvæsenet og beredskabsforbundet. Efterfølgende er hvervningen fulgt op med informationsmateriale ved forskellige arrangementer. En ikke uvæsentlig del af hvervningen er frivillige, der spreder det gode budskab. Vores frivillige har jo en stor berøringsflade lokalt og vil jo gerne have andre gode mennesker med, hvilket er en stor hjælp i hvervearbejdet. Uddannelse Støttelinjen bliver uddannet i kommunikation, indkvartering og forplejning. Her er det primært egne instruktører blandt de frivillige, der står for uddannelsen. Indsatslinjen får grunduddannelse i indsats, redning og skybrudsmateriel. Begge grupper får ligeledes en udvidet førstehjælpsuddannelse. Denne uddannelse klarer brandmestre fra vores daglige beredskab. Derudover arbejdes der i øjeblikket på et uddannelsessamarbejde med det frivillige beredskab ved Københavns Brandvæsen. Bred sammensætning Vi har med vilje ikke et fastlagt mål for hvor mange frivillige, vi ønsker. Vi vil hellere have en mindre og stabil flok end en meget stor gruppe med stor udskiftning. Selv om vi oplever en vis søgning, har vi også fokus på at fastholde den eksisterende styrke, der i dag er oppe på 45. Vi er ikke mindst glade for en ganske bred sammensætning i både køn og alder. De rækker fra studerende, der har aftjent deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, og til modne mænd og kvinder, der aldrig tidligere har beskæftiget sig med beredskab. Vi har også flere med holdlederuddannelse fra beredskabsstyrelsen, og som nu kan fungere som holdledere i vores supplerende beredskab. Brandmændens fortrukkende. C4 LED: Op til candela peak, 140 Lumens Batterier: NiCd battery pack Med klips 4 lysstyrker: Høj Lumens Lav - 47 Lumens Survivor LED ( ) Få skræddersyet din bilforsikring GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer der dækker netop dine behov. Ring og få et skarpt tilbud og et gratis forsikringstjek. GF Brand, Redning og Vagt Tlf

6 temadag BRANDVÆSEN April 2013 Fokus på nye risici Temadag med debat og netværk om nye teknologier Brinttankstationer, brintbiler, elbiler og solcelleanlæg. Alt sammen nye teknologier til en mere energivenlig dagligdag, men også nye risici, som redningsberedskabet skal forholde sig til. Derfor indbyder Teknologisk Institut og Beredskabsstyrelsen til temadag om de vigtigste nye risici, og hvordan man håndterer situationerne bagefter. Temadagen holdes den 2. maj på Teknologisk Institut i Aarhus. Udfordringer ved ulykker med elbiler og solcelleanlæg var også med på en temadag i januar, hvor der var fokus på brandsikkerhed. Nu udvides emnerne, og denne gang bliver der især set nærmere på selve indsatsen, fortæller kursusleder Flemming Jensen fra Beredskabsstyrelsen. De nye teknologier kan således betyde nye farer for indsatsmandskabet og også risiko for forurening af miljøet. Til temadagen er inviteret eksperter med særlig viden om bl.a. batteribrande og sagsbehandling af brinttankstationer, og en del af temadagen er planlagt med netværk, debat og videndeling. 418 sider med brandmandskonkurrencer Beredskabschef i Odsherred Digert jubilæumsværk med alle deltagere gennem 50 år Tysk grundighed præger jubilæumsbogen for CTIF brandmandskonkurrencer gennem 50 år. Alle deltagende hold fra over 40 medlemslande i årene er nævnt, herunder også de 25 danske hold og to ungdomshold. Alle medaljer er afbilledet, konkurrencerne gennemgået og ceremonier beskrevet. Fra Danmark har der gennem årene været deltagere fra: Billund-Grindsted, Birkerød, Farum, Frederikshavn, Frederikssund, Gentofte, Haderslev, Herning, Hobro, Holbæk, Hornslet, Horsens, Hørsholm, Kalundborg, København, Næstved, Odder, Skive, Slagelse, Søllerød, Thisted, Tinglev, Tønder, Viborg og Århus. Desuden ungdomsbrandvæsner fra Ebeltoft og Århus-Lystrup. Bogen har tekst på både tysk, engelsk og russisk. Brænder du for brandbiler og blå blink? Har du lyst til at gå ind i udviklingen af beredskabet på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan? Kan du knække rekrutteringsudfordringen? Willi Bohlmann: Jubilaeumsbuch 50 Jahre Feuerwehrwettbewerbe des CTIF ( ). Link: Jobbet som beredskabschef er ledigt 1. september Læs job - og kompetenceprofilen og søg på Fra åbningsceremonien i Ostrava i

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 samarbejder BRANDVÆSEN April 2013 Kan det betale sig? Trekantsområdet undersøger, om og hvor der vil være fordele i et tættere samarbejde på beredskabsområdet. Kommunerne vil selv bestemme processen Målet er ikke givet på forhånd, når de tre kommuner, Vejle, Kolding og Fredericia, i de kommende måneder vil undersøge fordele og ulemper ved et øget samarbejde på beredskabsområdet. Der er heller ingen skarp deadline for processen, der forventes at vare omkring ti måneder. Alligevel er der forventninger til, at undersøgelserne vil vise, at et tættere samarbejde eller en egentlig sammenlægning af beredskaberne vil give: et betydelig økonomisk besparelse en større robusthed i det operationelle beredskab en større professionalisering i løsning af myndighedsopgaver en styrkelse af den forebyggende indsats Kommunal forankring vigtig Baggrunden for processen er sidste års statslige analyse af beredskabet, der konkluderede, at det samlede statslige og kommunale redningsberedskab kan spare 430 mio. kr. eller 22 %. Selv om analysen officielt ikke kan lægges til grund for beslutninger, og der advares mod konsekvenserne af så store besparelser, spøger analysen bag det videre arbejde. I en ny, statslig analyse, der skal være færdig i 2014, vil større enheder i beredskabet således blive et centralt emne. Det er i dét lys, de tre kommuner i Trekantsområdet vil undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet, og det eneste, der er givet på forhånd, er fokus på beredskab i kommunalt regi: Det er afgørende, at opgaverne bibeholdes i kommunalt regi. En flytning af opgaverne til et statsligt regi vil betyde, at den nære, kommunale indflydelse vil forsvinde og dermed også den vigtige mulighed, kommunerne har for at beredskabet kan bidrage til kommunernes fortsatte udvikling. Processen Processen skal ledes af en styregruppe, der består af de tre formænd for beredskabskommissionerne (borgmestrene) og de tre næstformænd. Styregruppen skal formulere et kommissorium for arbejdet, som de tre beredskabschefer derefter får ansvaret for. Overordnet vil det give de tre kommuner mulighed for selv at bestemme omfanget af et tættere samarbejde, der på den ene side kan ende med én beredskabskommission, én beredskabschef og én administration til at håndtere løn, og på den anden side kan give en bedre service til borgerne og et større fagligt miljø til medarbejderne, der vil blive bedre til at løse opgaverne. Det hele med Initiativet til undersøgelsen er kommet fra Fredericia, og ideen er blevet vel modtaget i Vejle og Kolding og uden at der er sat begrænsning på. Der er da også allerede kommet politiske signaler fra et par nabokommuner om at være med. Ellers har der ikke været de store reaktioner, heller ikke fra medarbejderne, der forholder sig afventende, men som beredskabscheferne venter at inddrage i arbejdet. Generelt anbefaler de tre beredskabschefer, at såvel det operative, det forebyggende og det planlæggende beredskab inddrages i undersøgelserne. De understreger også, at det primært handler om at se på konsekvenser af én stor organisation og ét brandvæsen, men ikke om at hjemtage arbejde, der i dag er udliciteret til Falck og andre. Kaj P. bliver Samarbejdsprojektet mellem Fredericia, Kolding og Vejle er forankret hos de tre kommuners beredskabschefer. Derfor vil det være bedst for projektet, at Kaj Petersen indtil videre bliver som beredskabschef i Fredericia og udsætter sin fratrædelse, indtil projektet er slut. Dette har han aftalt med sin tekniske direktør, der er meget enig i beslutningen. Næstved er sagsbehandler i Faxe kommune Siden 1. april har beredskabet i Næstved passet det forebyggende beredskab med undtagelse af selve myndighedsdelen i Faxe Kommune. Næstved står således for den praktiske del af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i nabokommunen og kan også give straks-påbud, men opfølgning med skriftlige påbud, forbud og tilladelser fortsat udføres af Faxe Kommune. Aftalen omfatter også, at Næstved administrerer de frivillige i Faxe Kommunes beredskab. Rent formelt køber Faxe en ydelse hos Næstved. I forbindelse med det nye samarbejde, der er godkendt i begge kommunalbestyrelser, er to beredskabsinspektører blevet virksomhedsoverdraget fra Faxe til Næstved, så de i dag har arbejdsplads på brandstationen i Næstved. Aftalen med Næstved omfatter ikke det operative beredskab hos Faxe Brand og Redning. Kommunen hjemtog i 2010 denne opgave, der hidtil havde været passet af Falck. 8

9 April 2013 BRANDVÆSEN samarbejder Midlertidigt samarbejde om sjællandsk vagtcentral Større vagtcentral sammen med regionen forventes klar i 2016 Vordingborg forhandler i øjeblikket om at lade Næstved passe sin vagtcentral om natten. Der er tale om en midlertidig løsning, indtil en større vagtcentral fælles for Region Sjælland og interesserede kommunale beredskaber kan etableres. Forventningen er i første omgang, at den døgnbemandede vagtcentral i Næstved uden for normal arbejdstid skal passe alle opkald for Vordingborg, det vil sige ABA-alarmer, tyverialarmer og telefonvagt for visse kommunale afdelinger, men ikke hjemmeplejen. Vordingborg har i dag en døgnbemandet vagtcentral, og lukningen om natten vil give beredskabet en tiltrængt besparelse. Det vil samtidig indebære, at en medarbejder skal flytte arbejdsplads fra Vordingborg til Næstved. Større samarbejde på vej Samtidig forhandler Næstved, Vordingborg, Roskilde og andre kommuner på Sjælland om at indgå i en større vagtcentral sammen med Region Sjælland, når regionen senest i 2016 flytter den nuværende AMK-vagtcentral fra Slagelse til Næstved. Oplægget er, at regionen og interesserede kommuner skal drive en sådan vagtcentral på lige vilkår. Den døgnbemandede vagtcentral i Næstved skal uden for normal arbejdstid passe alle opkald for Vordingborg. De interesserede kommuner og regionen holder jævnligt møder om den nye vagtcentral, hvor man planlægger teknik m.v. Det sker i en løbende proces uden deadline, så man ikke haster forkerte beslutninger igennem. Sikkerhed, råstyrke og ergonomi SCANIA P-SERIE CREWCAB Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin giver optimale adgangsforhold, og den rummelige kabine har masser af plads til mandskab og personligt udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt. Scania. P-serie CrewCab CP28 CP31 scania.dk 9

10 analyse BRANDVÆSEN April 2013 Gigantisk spareøvelse Udkast Artiklen er skrevet på basis af et udkast til kommissorium. Den endelige tekst er ved redaktionens slutning endnu ikke godkendt af forligspartierne. og grundlæggende forandringer Kommissorium for strukturudvalget: Udgangspunktet er Deloittes fire modeller, men responstid og effektivitet må ikke forringes Deloitte konkluderede i sidste års budgetanalyse, at redningsberedskabet kan spare mio. kr. om året, uden at serviceniveauet forringes. Konklusionen blev skarpt imødegået som urealistisk Strukturudvalget og umiddelbart forkastet, men den døde ikke. Tværtimod. Forventningen om de mange penge har givet politikerne blå blink i øjnene, og kommissoriet for det strukturudvalg, Redningsberedskabets Strukturudvalg vil få repræsentanter fra: Forsvarsministeriet Finansministeriet Beredskabsstyrelsen KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dertil en ekstern formand, samt et sekretariat på 3-4 personer og hvis formand kommer fra Forsvarsministeriet. Endnu er der ikke sat navne på udvalgets medlemmer, lige som der ikke foreligger noget om, hvor åben eller lukket, udvalgets arbejde vil være. Udvalget får lidt under et år til sit arbejde, idet der skal foreligge et oplæg i marts Forventningen om de mange penge har givet politikerne blå blink i øjnene, og kommissoriet for det strukturudvalg, der over det næste år skal gennemanalysere det samlede redningsberedskab er først og fremmest enorme besparelser. der over det næste år skal gennemanalysere det samlede redningsberedskab er først og fremmest enorme besparelser. Udgangspunktet for arbejdet er de fire modeller fra Deloittes budgetanalyse. Udvalget skal vælge en af dem og evt. justere den. Udvalget må dog også se på alternative modeller, hvis de fagligt og økonomisk er mere fordelagtige, står der i udvalgets kommissorium. 10

11 April 2013 BRANDVÆSEN analyse Kommissoriet Kommissoriet for strukturudvalget kan læses på Både den tilrettede Deloitte-model og de eventuelle ekstra modeller skal beskrives grundigt med geografiske afgrænsninger, fordeling af opgaver m.v. Ingen forringelser Der er en forudsætning for en ændring af redningsberedskabets struktur, at serviceniveauet ikke forringes. Fremtidens redningsberedskab skal kunne løse de samme opgaver som nutidens: De samme hændelser i hverdagen, samt store, langvarige hændelser, ekstreme hændelser og flere samtidige hændelser. Heller ikke responstiden må forringes samlet set. Desuden skal koordineringen med de andre beredskabsmyndigheder styrkes. Hvad skal bevares? Lige som i dag vil der også i fremtiden være en Beredskabsstyrelse med særlig ekspertise, fx kemisk beredskab. Styrelsen skal også stå for det operative, internationale beredskab, der skal styrkes. Pengene på bordet Økonomien er ifølge kommissoriet grundlæggende for, om der skal indføres en ny struktur i redningsberedskabet. Målet er den nævnte besparelse på mio. kr., hvori er medregnet den allerede vedtagne besparelse på 25 kr., som bliver indfaset i , og under alle omstændigheder skal en reform af redningsberedskabet give en betydelig økonomisk gevinst. Underforstået: Hvis ikke der kan spares flere hundrede mio. kr., er der ingen grund til at ændre på strukturen. Deloittes 4 modeller Arbejdsgruppen skal fremhæve én af de modeller, der blev foreslået i efterårets budgetanalyse af redningsberedskabet. Hvilken? 4 modeller Deloitte budgetanalyse fra 2012 peger på fire modeller for redningsberedskabet. I alle modeller opereres med langt større administrative enheder end i dag, og i to af modellerne overtager Staten alle de kommunale redningsberedskaber. Model 1 Tværkommunale samarbejder Frivillige samarbejder inden for både det planlægningsmæssige og det operationelle beredskab. Disse samarbejder kan fx svare til retskredsene. Beredskabsstyrelsens fem centre overdrages til de store kommuner, der samtidig forpligtes til at yde den assistance til omegnskommunerne, som centrene hidtil har stået for. Model 2 12 kommunale selskaber Tværkommunale selskaber, der geografisk svarer til de 12 politikredse. Også her ophører Beredskabsstyrelsen med operationel indsats, og centrene overdrages til de nye selskaber. Selskaberne får myndighedsbeføjelser, står for risikovurdering og kommer med oplæg til serviceniveau, som de enkelte kommuner fortsat skal godkende og betale for. Brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling vil i denne model ligge hos selskaberne. Model 3 12 statslige beredskaber Statslig overtagelse af hele redningsberedskabet og med en inddeling i 12 kredse, der svarer til politikredsene. Beredskabsstyrelsen udarbejder her risikovurderinger og fastlægger et serviceniveau, og kommunerne vil gennem kredsråd kunne udtale sig i forhold til dimensioneringen. Det operationelle beredskab vil fortsat helt eller delvist kunne udliciteres, mens brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling helt eller delvis forbliver i kommunerne. Model 4 fem statslige beredskaber Den sidste model svarer til model 3, blot med geografisk inddeling i fem kredse, der svarer til regionerne. Desuden regnes her med en overdragelse af brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og anden forebyggelse til Beredskabsstyrelsen. 11

12 sine BRANDVÆSEN April 2013 Nørre Aaby har endelig fået SINE Har ventet 5 år på udendørs dækning. Middelfarts røgdykkere benytter altid DMO. Allerede nu supplerer mobiltelefoner SINE fik Nr. Aaby på Fyn endelig udendørs SINE-dækning. Den dag blev et nyt site 5.marts taget i brug, og beredskabsinspektør Ole Olsen fra Middelfart glæder sig til sammen med sine kolleger at efterprøve dækningen, men han er ikke imponeret over informationsniveauet fra Center for Beredskabskommunikation, der ikke på forhånd havde oplyst om ibrugtagningen. Faktisk kom denne oplysning nærmest i en bisætning fra Centeret. Brandstationerne i Middelfart og Ejby er begge blevet udstyret med egne SINE stationsterminaler og egne eksterne antenner, som mandskabet tilbage på stationerne kan benytte under udrykninger. Det er vigtigt med en backup, hvis SINE-dækningen forsvinder igen, mener Ole Olsen, der helt tilbage i 2008 fejlmeldte den manglende dækning. Lige siden har Ole Olsen jævnlig sendt fejlmeddelelser til SINE Helpdisk bl.a. om manglende dækning på et stykke af motorvejen. Altid DMO indendørs Nu tyder meget på, at den udendørs dækning bliver bedre, også selv om der formentlig skal justeres på nogle sendere hen ad vejen, men den indendørs SINE-dækning er langt fra stabil. Ole Olsen har ingen tillid til, at røgdykkere altid vil have dækning via SINE-nettet inde i et hus, hverken på landet, i de mindre byer eller inde i Middelfart. Røgdykkere benytter derfor altid den direkte forbindelse uden om SINEnettet, DMO. Den fungerer også selv om der er tale om nye betonbygninger eller huse, der er efterisoleret udvendigt og efterfølgende pudset op på et fintmasket net, der som et Faradays bur holder mange radiosignaler ude. SINE mangler data-kapacitet Ole Olsen indrømmer dog, at SINE er et kvantespring fremad i forhold til det gamle radiosystem, men på den anden side går udviklingen så hurtigt, at SINE ikke lever op til nutidig standard inden for telekommunikation: - Både ambulancer og politi bruger i dag 3G og 4G parallelt med SINE for at kunne sende fotos eller andre data, og det varer ikke længe, før brandvæsnet også har behov for at kunne sende eller hente data-oplysninger via mobilnettet, fx til Frida, det nye brandsynsprogram. - Det kan vi ikke med det nuværende SINE, der ikke er bygget til at sende store data-mængder. - SINE er ikke dårlig. Det har hjulpet med mange ting, men det er ikke et nutidigt værktøj, og i Middelfart benyttes i stigende grad smart-telefoner og tablets med data-abonnementer på 3G eller 4G. SINE-sekretariatet hedder nu CFB Lagt sammen med to andre politiets kommunikationsafdelinger SINE Sekretariatet blev i efteråret lagt sammen med først politiet SINE-afdeling og derefter Rigspolitiets 112 Sekretariat. I den forbindelse blev det nye fællesskab navngivet Center for Beredskabskommunikation, forkortet CFB. Alle medarbejdere fra SINE-sekretariatet fortsætter i CFB, så omlægningen skulle ikke medføre tab af viden eller knowhow. Tværtimod vil centeret blive tilført yderligere personaleressourcer, oplyser sekretariatschef Peter Carpentier. 12

13 April 2013 BRANDVÆSEN FKB Årsmøde 2013 BRANDPUNKTER på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde august 2013 i Aalborg Brandpunkter kan reserveres fra den 25. april 13

14 Brandskab FKB Årsmøde 2013 BRANDVÆSEN April 2013 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder interesserede firmaer velkommen på BRANDPUNKTERne Brandpunkterne er til disposition fra den 20. august 2013 kl til den 23. august 2013 kl Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 21. august 2013 kl for mødedeltagere. Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne, som en del af programmet. Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Beredskabscenter Aalborg Jan Nezda Tlf jne@aalborg.dk Brandpunkter kan reserveres fra den 25. april 2013 kl præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer efter dette tidspunkt. Årsmøderrangører: Sven Urban Hansen, tlf og Tommy Rise, tlf Årsmøde og udstilling 2013 holdes i Aalborg Kongres og Kulturcenter Mål og priser på brandpunkter: Indendørs brandpunkter nr er forbeholdt køretøjer: 5 x 16 meter Lejepris kr ,- pr. stk. øvrige indendørs brandpunkter: Lejepris kr. 750,- pr. m 2 Indendørs brandpunkter nr kan max opbygges til en højde af 2,5 m. Udendørs brandpunkter: Lejepris kr ,- pr. stk Reservation af brandpunkter kan ske fra den 25. april 2013 kl på FKBs hjemmeside: 14

15 April 2013 BRANDVÆSEN FKB Årsmøde 2013 U238 U236 U234 U232 U230 U228 U226 U224 U222 U220 U218 U216 U214 U200 U202 U204 U206 U208 U210 U212 Udendørsarealer 20 stande á 60 m 2 Standplan kan rekvireres B A C D Udendørs brandpunkter 50% ELEVATOR Aalborghallens Foyer Årsmødelokaler og hovedindgang LIFT Brandpunkter Aalborghallen Årsmødelokaler og hovedindgang Årsmødelokaler og hovedindgang ELEFANTPORT Reservationer modtaget før kl den 25. april 2013 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter. 15

16 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Dyr og effektiv Brugt de rigtige steder og tidligt i indsatsen er en skæreslukker et rigtig godt værktøj, og hos de brandvæsner, der har en skæreslukker med ved førsteindsatsen, har den været med til at redde store værdier. Men skæreslukkeren er også en stor investering, som de fleste brandvæsner vælger fra. BRANDVÆSEN har spurgt til erfaringer om skæreslukkere, og der er mange positive fortællinger. Mange deles ud i en erfagruppe, enkelte bringes her. Hvad gør man, når en effektiv tyverisikring holder brandvæsnet ude? I Odense blev en kraftig butiksbrand dæmpet med skæreslukkere, indtil det lykkedes brandvæsnet at trænge ind Aldi på Kochsgade i Odense var tyverisikret med et særdeles effektivt metal-rullegitter, så da der den 2. juli sidste år udbrød brand i forretningen, tog det 20 minutter, før Odense Brandvæsen havde skaffet sig adgang. Alligevel lykkedes det at redde bygningen, fordi brandvæsnet udefra kunne køle røggasserne med skæreslukkere, fortæller beredskabsinspektør Kent Larsen. Da man endelig fik bugt med den effektive tyverisikring og kom ind, var det en overkommelig opgave at ventilere og slukke branden, der formentlig var opstået i el-installationerne. Indvendig var forretningen totalskadet, men vinduerne, der var sikret med kraftige net, var end ikke knust, ilden var ikke brændt gennem taget, og udvendig på taget kunne varmen end ikke måles med et termisk kamera. - Uden skæreslukkeren ville ilden være brændt gennem taget. Nu reddede vi bygningen, så kun loftet blev forkullet indvendig. Ilden nåede aldrig gennem tagpappet, siger Kent Larsen. Kunne have genåbnet kort efter Selv om alle varer og alt inventar i Aldi-forretningen blev ødelagt af branden i juli, var skaderne på bygningen ikke større, end at håndværkere på relativ kort tid kunne have udbedret dem, så forretningen have genåbnet få måneder senere. Værst var det gået ud over det forsænkede loft og den indvendige side af taget. Nu valgte Aldi imidlertid at benytte lejligheden til at udbygge til en større forretning, oplyser udviklingschef Jan Jørgensen fra Aldi i Kolding. Hurtig virkning Branden blev opdaget omkring kl , og ved brandvæsnets ankomst røg det kraftigt fra ventilationskanaler på taget 16

17 April 2013 BRANDVÆSEN skæreslukker Uden en skæreslukker til at dæmpe branden var Aldi-bygningen have været totalskadet, inden brandfolkene trængte gennem tyverisikringen. Foto: Mads Binger og på siden af bygningen, lige som der kom røg ud af porten til varelevering. Samtidig med, at man forsøgte at trænge gennem hovedindgangens sikkerhedsgitter med en redningssav, fik holdlederen sat skæreslukkeren ind, og virkningen var en øjeblikkelig og kraftig sænkning af temperaturen. Odense Brandvæsen har skæreslukker på førsteudrykningen fra begge brandstationer, og den anden skæreslukker blev nu tilkaldt, så der både kunne køles røggasser i kontordelen og i butiksdelen alt imens andre kæmpede med at skære hul i sikkerhedsgitteret, så brandfolkene kunne trænge ind i bygningen. Efterfølgende vurderede indsatslederen, at skæreslukkerne har forsinket indsatsen og kølet røggasserne så meget ned, at der til sidst er tale om en brændstofstyret brand ved initialbranden. Sikkerhed med problemer Ved den evaluering af indsatsen blev sikkerhedsgitrene et centralt emne. De var en effektiv hindring for brandfolkene, og de besværliggjorde ventilation. Indsatsen synliggjorde derfor et behov for bedre at kunne håndtere sikkerhedsgitre, og Odense Brandvæsen har de også efterfølgende spurgt om at kunne overtage det ødelagte sikkerhedsgitter til brug for øvelser. Det hører ligeledes med, at dampen fra skæreslukkerne gjorde det umuligt for røgdykkerne at orientere sig inde i forretningen, da de først var kommet ind. Indfaldsvej reddet fra kaos Kort rapport om effektiv indsats Melding til Odense Brandvæsen: Brand i lastvogn/bus. Situation: Ild i lastrummet inde i det sammenpressede affald på en renovationsvogn, der holdt parkeret på en større indfaldsvej til Odense. Chaufføren fortalte, at eneste mulighed for at nå det brændende affald, var at tømme alt indholdet ud på vejen. Indsats: Med et termisk kamera fandt holdlederen et varmt område på ca. en halv kvadratmeter på siden af lastrummet. Ved hjælp af skæreslukkeren blev der skåret ind i siden af lastrummet, og efter fem minutter var branden dæmpet så meget, at chaufføren kunne køre til nærmeste materialegård. Her blev affaldet læsset af og efterslukket af brandvæsnet, Konklusion: Skæreslukkeren var effektiv, og eneste skade på vognen var et 6 mm hul i siden på lastrummet. 17

18 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Jo hurtigere des bedre Skæreslukkeren skal sidde på førsteudrykningen for at gøre mest gavn. Odense har to skæreslukkere Skæreslukkeren skal med på den første sprøjte. Jo hurtigere den kommer ud, jo bedre gavn gør den, konkluderer beredskabsinspektør Kent Larsen, Odense Brandvæsen. I flere år sad Odenses skæreslukker på en redningslift og blev ikke brugt ret meget, men det ændrede sig, da skæreslukkeren for 3-4 år siden blev flyttet over på en motorsprøjte, fordi redningsliften væltede og blev totalskadet. Siden er der anskaffet endnu en skæreslukker, så Odense som eneste brandvæsen i Danmark har to skæreslukkere, en til hver brandstation. Begge benyttes jævnligt og er især velegnet til at skyde hul i alle materialer og ind til en brand. Den går gennem såvel en helstens-mur på over 30 cm som metalplader på mm. Problemet er nærmest at stoppe i tide, hvis man vil trænge ind i et hulrum i et tag. En af de store succes-indsatser med en skæreslukker var ved brand i en frø-silo, hvor man udefra kunne måle temperaturfaldet, og at temperaturen ikke steg igen. Der ved undgik man at tømme siloen helt. Begrænsning Desuden må rummet ikke være for stort. I store haller med meget højt til loftet mister skæreslukkeren sin effekt, mens højden i sig selv ikke er det store problem, da skæreslukkeren let kan skyde 15 meter op, konkluderer Kent Larsen. Ligeledes skal temperaturen være høj. Begrænsningen ligger ligeledes i at skulle trænge langt frem fra den sprøjte, hvor skæreslukkeren er monteret, fordi der så forekommer et stort tryktab i den tynde slange. Odense har 100 meter slange på sine skæreslukkere og kan forlænge med 30 meter, men en samlet længde på 200 meter duer ikke. Brug den tit Et godt råd fra Kent Larsen er desuden at bruge skæreslukkeren med jævne mellemrum alene for at holde den i gang, så den bliver skyllet igennem. Den har ikke godt af ikke at blive brugt. Selve vedligeholdelsen er hos Odense Brandvæsen budgetteret til kr. om året pr. skæreslukker. Skæreslukkeren køber tid Effektivt værktøj ved brand i ventilationskanaler, tagetager og andre lukkede rum En af de største styrker ved skæreslukkeren er, at den kan forsinke brandens udvikling. Populært sagt kan man bruge den til at købe sig tid, indtil hovedstyrken når frem med almindelig slangeudlægning, eller hvad der nu skal til for at foretage den endelige afslukning. - Derfor skal skæreslukkeren med ved førsteindsatsen, fortæller brandinspektør Magnus Mattsson fra Københavns Brandvæsen, der i de senere år har opnået rigtig god erfaring med den. I begyndelsen havde brandvæsnet stor succes med skæreslukkeren kombineret med et termokamera og indsat ved lidt mere simple brande som fx ild i ventilationsanlæg og aftrækskanaler fra restauranter og køkkener. Hvor man tidligere måtte rive det hele ned, kan man nu nøjes med at stedfæste branden med kameraet og derefter sætte ind nøjagtigt det rigtige sted med skæreslukkeren. Indsats i skraldebil Efterhånden som både kompetence og erfaring er blevet bedre, er også anvendelsesområdet udvidet. Skærelukkeren er eksempelvis meget effektiv i startfasen af tagbrande, mens man parallelt udlægger slanger op ad trapperne, så røgdykkere kan foretage den endelige afslukning, fortæller Magnus Mattsson, der også nævner silobrande som oplagte steder for brug af skæreslukkeren. Lidt specielt har den også med stor succes været sat ind ved ild i en skraldebil, hvor man ligeledes udefra lokaliserede branden med termokameraet. Skæreslukkeren er knap så effektiv til brande i det fri. Den er først og fremmest bygget til rumbrande, hvor man udnytter de omgivende konstruktioner. Mange tror imidlertid, at den kun kan fungere, når rummet er lukket, men den kan sagtens gøre nytte, selv om der er åbne vinduer, døre eller andre åbninger, siger Magnus Mattsson. 18

19 April 2013 BRANDVÆSEN skæreslukker Effektiv brandslukning med skæreslukker Glem skrønerne og tænk i scenarier. Godt værktøj ved hurtig indsats. Den københavnske model En skæreslukker er et effektivt værktøj, men den løser ikke alle problemer, og den er heller ikke den eneste løsning på problemerne. Der er et klart behov for at rette op på misforståelser om skæreslukkere, mener brandinspektør Magnus Mattsson fra Københavns Brandvæsen. Han henviser bl.a. til sikkerheden: - Det er en skrøne, at mennesker kan blive kogt ihjel, hvis de befinder sig i et overtændt rum, hvor skæreslukkeren benyttes. - Brug af skæreslukker kan næsten ikke gå galt, så hvorfor ikke prøve den? Det værste vil være ingen effekt. Til sammenligning kan forkert brug af en overtryksventilator direkte skabe farlige situationer. Ikke eneste ene - Jeg har oprindelig været lidt skeptisk i forhold til skæreslukkeren, fordi den blev fremhævet som eneste løsning, og det er den ikke. Manglende skæreslukker er ingen undskyldning for ikke at bruge slukningstaktiske principper. Det vigtigste er at tænke mere scenariebaseret. Eksempelvis kan man mange gange opnå samme slukningstaktiske effekt ved at bruge tågesøm. - Tågesøm er billigere, men ulempen er at man skal bore for eller banke sømmene ind, hvor skæreslukkeren selv kan skære hul i både stål eller tykke betonmure. - På alle vore sprøjter har vi også en super-højtrykker, der med sine 300 bar giver en meget fin vandtåge lige som skæreslukkeren, men heller ikke den kan skære hul i mur eller tag. Rent taktisk kan man dog også opnå samme effekt med super-højtrykkeren, om end det nogle gange tager lidt længere tid, fordi man selv skal lave hullet ind i konstruktionen. Fortæl de gode historier Københavns Brandvæsen anskaffede en skæreslukker omkring 2007, og de første par år blev den ikke brugt ret meget. Årsag: Man havde kun givet mandskabet en praktisk undervisning i at bruge den, men man havde glemt den mere scenariobaserede tilgang, forklarer Magnus Mattsson. Emnet blev taget op, og efter en uddannelsesdag for røgdykkere vendte billede. Nu dukkede scenarierne op på nethinden. I en periode blev skæreslukkeren brugt næsten dagligt, og der blev brugt meget tid på at fortælle de gode historier. Nu bruges den københavnske skæreslukker ca. 3-4 gange om måneden. Den københavnske model Københavns Brandvæsen har placeret sin skæreslukkeren på specialtjenestens slukningsenhed på Hovedbrandstationen, der geografisk ligger centralt i brandvæsnets slukningsområde. Slukningsenheden kører med til alle bygningsbrande, hvilket sikrer, at skæreslukkeren altid kommer med i førsteudrykningen. Det er også vigtigt at have vand med, så man ikke mister tid ved at skulle etablere vandforsyning fra et andet køretøj. Det vil man skulle, hvis den fx sidder på en lift eller drejestige, sådan som man gjorde ved flere af de første skæreslukkere, der blev indkøbt, siger Magnus Mattsson. Ligeledes vil en placering på en drejestige begrænse brugen af skæreslukkeren. Disciplin En slangelængde på 80 meter til den københavnske skæreslukker giver en mindre begrænsning i brugen eller kræver i de mindste en fast disciplin ved opmarch på skadestedet de smalle gader med mange parkerede biler. Det betragtes ikke længere som et problem. Om vinteren skal man ligeledes være opmærksom på, at den forholdsvis tynde slange er ret følsom over for frostvejr, så når det er meget koldt, skal skæreslukkeren som minimum aktiveres med jævne mellemrum. 19

20 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Fin debut for ny skæreslukker Hurtige skud fjernede røggasser og gav røgdykkere sikker adgang til brændende bygning i Randers gennem køkkenvindue, 60 sekunder 60sekunder ved bagtrappe og 90 sekunder gennem vindue ind til kontoret. Effekten af skæreslukkeren er tydelig. En blanding af fed, varm røg og hvid damp vælter ud af de knuste vinduer. Køleeffekten er fantastisk, og røgdykkerhold kan sendes ind i et sikkert og tilgængeligt miljø både for at slukke og for eftersøgning af eventuelle personer. Indsatsen fandt sted den 8. oktober 2012 på en lille specialskole, Valdemarskolen i Randers, og heldigvis om morgenen, inden skolegangen var begyndt. Bygningen er på tre etager, og ved ankomst brændte det kraftigt ved bagtrappen og i flere rum på førstesalen. Bag ruderne pulserede ilden, og den tykke røg var på grænsen til overtænding. Minimalt vandforbrug Efter den effektive førsteindsats resterede en hurtig slukning og mindst lige så vigtig efterslukning. Et termisk kamera målte 100 grader og dermed ild i etageadskillelsen af træ mellem stueetage og første sal, og med nøjagtige skud på 30 sekunder både ovenfra og nedefra blev temperaturen lynhurtigt sænket til grader, der er det mindste, som det termiske kamera kan måle. Nu slap man for at brække gulvet op for at kontrollere, at alt var slukket. 1 minut i Randers Randers Brandvæsen er døgnbemandet og har et minut udrykning med holdleder og tre brandmænd. Til mindre brande i det fri, bl.a. containerbrande og mindre naturbrande køres alene med holdleder (uddannet som teknisk leder) og én brandmand (chaufføren). De kan klare rigtig mange opgaver udefra uden at tilkalde assistance. Ved ABA alarmer i dagtimerne er sammensætningen (indsatsleder, holdleder og en brandmand). 2.-udrykningen kan køre inden for fem minutter og passes i dagtimerne af værkstedsfolk på brandstationen og efter kl. 17 af deltidsfolk. Resultatet var langt mindre vandskader og andre følgeskader end sædvanlig. Vandforbruget ved indsatsen er opgjort til liter, hvoraf langt det Billigere service Den største hindring for en større udbredelse af skæreslukkeren er omkostningerne ved såvel indkøb som service. Det erkender den danske forhandler, Jesper Løvbo fra Gear Team, der i løbet af foråret vil tilbyde en servicepakke, der vil betyde hurtigere og billigere vedligeholdelse. Skæreslukkeren kan sættes ind fra alle sider, også som her fra kælderen og op til stueetagen på Valdemarskolen. 20