BRANDVÆSEN. Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring. Fokus på skæreslukkere side Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring. Fokus på skæreslukkere side 16-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 3 April 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Skæreslukker reddede bygning med tyverisikring Fokus på skæreslukkere side Foto: Mads Binger

2 BRANDVÆSEN NR. 3 April ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2013 er 16. april Indhold Leder: Kræft og brandfolk...side 3 Frivillige er svaret på klimaforandringer Af Tim Ole Simonsen...side 4 Temadag: Fokus på nye risici...side sider med brandmandskonkurrencer....side 6 Samarbejder: Kan samarbejde betale sig? Trekantsområdet...side 8 Kaj P. Bliver... side 8 Næstved er sagsbehandler i Faxe Kommune...side 8 Midlertidigt samarbejde om sjællandsk vagtcentral...side 9 Analyse: Gigantisk spareøvelse og grundlæggende forandringer...side 10 Strukturudvalget...side 10 Deloittes 4 modeller...side 11 SINE: Nørre Aaby har endelig fået SINE....side 12 SINE-sekretariatet hedder nu CFB...side 12 FKB årsmøde 2013: Tilmelding til Brandpunkter....side 13 Skæreslukker: Dyr og effektiv...side 16 Hvad gør man, når en effektiv tyverisikring holder brandvæsnet ude?.. side 16 Kunne have genåbnet kort efter...side 16 Indfaldsvej reddet fra kaos...side 17 Jo hurtigere des bedre....side 18 Skæreslukkeren køber tid...side 18 Effektiv brandslukning med skæreslukker...side 19 Fin debut for ny skæreslukker side 20 1 minut i Randers...side 20 Billigere service...side 20 Udveksler erfaringer på nettet...side skæreslukkere i DK...side 21 Kemikalieindsats: Kemi-øvelse blev til virkelighed i Nyborg Af Poul Laursen og Michael Tofte Hansen...side 22 Kommunekemi....side 22 Tung indsats mod ætsende udslip Af Michael Tofte Hansen....side 23 Ikke nærmeste BRS...side 23 Identifikation tager for lang tid Af Poul Laursen og Michael Tofte Hansen...side 24 Tunnelbrand i Norge: Flamberet vejtunnel....side 26 Brattlitunnelen...side 26 Hængeren brændt fast...side 26 Genåbning med nødbelysning...side 28 Kostbare kørekort begrænser sprøjternes størrelse....side 28 Tunnelisolering uden brandsikring...side 29 Forebyggelsesstafet: Beredskabsmyndighed og privat erhvervsliv i tæt samarbejde Af Carsten Randa og Anders Brosbøl...side 30 TF Højlagre...side 30 En god dialog nedbryder barrierer Af Kristoffer Styrup...side 31 Et lille skridt og et gigantisk spring Af Finn Bruus Steffensen...side 32 Hvem sælger...side 34

3 April 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Kræft og brandfolk Vi har behov for en best practise for personlig beskyttelse under og efter brandslukning Ingen er i tvivl om, at brandfolk undertiden har et farligt arbejde. Det kan være farligt at røgdykke. Det kan være farligt at kravle på stiger. Ja, det kan være farligt at have branddragt på. Derfor prøver vi at tilrettelægge vores arbejde i dagligdagen på stationen og under indsats, så vi udsættes for færrest mulige påvirkninger, der kan forårsage skade på os. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, som både brandvæsenets ledelse, indsatslederen og holdlederen skal påtage sig, og det er også den enkelte brandmand, der skal holde fokus på beskyttelsen også under efterslukning, selv om det er lidt mere besværligt. I den senere tid har der været fokus på brandfolk, der desværre har pådraget sig kræft og er døde af det. Vi har forsøgt at sikre os med trykluftapparater, så røgen ikke kommer i lungerne, og med kemikaliebeskyttelsesdragter, så vi er beskyttet over for giftige stoffer og de tider, hvor vi holder pause midt i røgfanen med en smøg er også ovre. Der er udarbejdet branchevejledninger, blandt andet om personligt beskyttelsesudstyr, der anbefaler, at vi efter enhver tilsmudsende indsats aftager dragten inden hjemkørsel fra brandstedet. Vi ved det ikke! Alligevel er der debat om kræft og brandfolk. Hvor farligt er det egentlig? Svaret er kort: Det ved vi ikke! Derfor skal vi tage vores forholdsregler. Nogle har allerede lavet nogle regler om skift og vask af branddragter, og andre har lavet nogle glimrende og kortfattede vejledninger. Som nævnt ved vi ikke, hvor stort problemet er. Vi ved ikke, hvorfor kræften opstår hos brandmanden. Er det røgen og soden, eller er det fortidens synder i form af usund levevis? Tvivlen skal komme brandmanden til gode Rigtig mange aspekter blev vendt på Videnkonferencen på Christiansborg den 22. januar De ti arrangører er enige om, at vi skal skaffe en mere eksakt viden på området, rettet mod danske forhold og i forhold til den beskyttelsesteknologi, vi har i dag. Derefter kan vi beslutte, hvordan vi skal sikre os. Indtil vi har den fornødne viden, så skal vi lade tvivlen komme brandmanden til gode. Vi skal fortsat forebygge og begrænse den eksponering af brandrøg, som vi udsættes for, og holde fokus på arbejdsmiljøet og anvende de værnemidler, som vi rent faktisk allerede har i dag. Som nævnt ved vi ikke, hvor stort problemet er. Vi ved ikke, hvorfor kræften opstår hos brandmanden. Er det røgen og soden, eller er det fortidens synder i form af usund levevis? Vi har alle et ansvar Det er et ledelsesmæssigt ansvar, som både brandvæsenets ledelse, indsatslederen og holdlederen skal påtage sig, og det er også den enkelte brandmand, der skal holde fokus på beskyttelsen også under efterslukning, selv om det er lidt mere besværligt. FKB vil sammen med de andre arrangører i Videnkonferencen samle lokale erfaringer, gøre dem tilgængelige på og i sidste ende søge at lave en best practise på området. Husk, det er ikke sejt, at være en beskidt brandmand. En sej brandmand er ren, frisk og rørig! 3

4 frivillige BRANDVÆSEN April 2013 Frivillige er svaret på klimaforandringer Frederiksberg har ændret i sin risikobaserede dimensionering, så frivillige skal løse opgaver ved oversvømmelser Af Tim Ole Simonsen, brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen Klimaændringer og det voldsomme skybrud den 2. juli 2011 er den direkte årsag til, at Beredskabet i Frederiksberg Kommune har fået frivillige. Egentlig har Frederiksberg haft frivillige i rigtig mange år, og vi har en af de ældste, selvstændige kredse i Beredskabsforbundet, men før 2012 var de udelukkende organiseret i forbundskredsen. Kredsen og kommunen havde så en samarbejdsaftale, så de frivillige kunne løse opgaver for kommunen og brandvæsenet. Men efter det ekstreme vejrlig for to år siden besluttede magistraten (kommunalbestyrelsen), at der skulle planlægges og etableres et beredskab til at imødegå lignende situationer. Kommunens risikobaserede dimensionering blev ændret, så frivillige kunne blive et fast element i det supplerende beredskab. Herefter gjaldt det planlægning og hvervning af nye frivillige, der ville tegne kontrakt med brandvæsnet samt med forbundet som organisation. I den nye plan indgår frivillige direkte i to tjenesteområder, støtte og indsats, men uden at de bliver en del af det daglige beredskab. Kun supplerende Hidtil har frivillige i Frederiksberg alene udført opgaver omkring indkvartering og forplejning. I den nye plan indgår frivillige direkte i to tjenesteområder, støtte og indsats, men uden at de bliver en del af det daglige beredskab. Som udgangspunkt skal frivillige supplere det daglige beredskab ved fx transport, logistik og forplejning ved længerevarende indsatser. I kommunens plan for fortsat drift, indgår de frivillige fra støttelinjen som De nye frivillige får instruktion i Frederiksbergs mobile dæmninger, der udlægges i lange stræk for at beskytte særlige objekter ved risiko for skybrud. Efter udlægning fyldes de med vand og virker som "tunge" spærringer. Foto: Henrik Mau, Frederiksberg Brandvæsen. 4

5 April 2013 BRANDVÆSEN frivillige hjælpere for den administrative stab. Det kan dels være de traditionelle stabsopgaver med kommunikation, log og kort, og dels funktioner som forplejning, pasning af børn og transport her. I planerne for håndtering af ekstreme vejrligssituationer indgår de frivillige fra indsatslinjen som et supplerende beredskab, og vi har indkøbt pumpemateriel og vandbarrierer, netop til brug for de frivillige. I det daglige og under normale forhold vil vi bruge de frivillige til en række funktioner som førstehjælp og kommunikation ved større arrangementer, deltagelse i arrangementer på brandstationen, brandvagter og information ved kommunens borgerarrangementer. Hvervning En stor del af de gamle frivillige har skrevet ny kontrakt med brandvæsenet, og derudover har vi hvervet nye frivillige, hvilket er sket i tæt samarbejde med beredskabsforbundets kreds på Frederiksberg. I praksis blev borgere indbudt til informationsmøder på brandstationen, hvor de blev informeret af både brandvæsenet og beredskabsforbundet. Efterfølgende er hvervningen fulgt op med informationsmateriale ved forskellige arrangementer. En ikke uvæsentlig del af hvervningen er frivillige, der spreder det gode budskab. Vores frivillige har jo en stor berøringsflade lokalt og vil jo gerne have andre gode mennesker med, hvilket er en stor hjælp i hvervearbejdet. Uddannelse Støttelinjen bliver uddannet i kommunikation, indkvartering og forplejning. Her er det primært egne instruktører blandt de frivillige, der står for uddannelsen. Indsatslinjen får grunduddannelse i indsats, redning og skybrudsmateriel. Begge grupper får ligeledes en udvidet førstehjælpsuddannelse. Denne uddannelse klarer brandmestre fra vores daglige beredskab. Derudover arbejdes der i øjeblikket på et uddannelsessamarbejde med det frivillige beredskab ved Københavns Brandvæsen. Bred sammensætning Vi har med vilje ikke et fastlagt mål for hvor mange frivillige, vi ønsker. Vi vil hellere have en mindre og stabil flok end en meget stor gruppe med stor udskiftning. Selv om vi oplever en vis søgning, har vi også fokus på at fastholde den eksisterende styrke, der i dag er oppe på 45. Vi er ikke mindst glade for en ganske bred sammensætning i både køn og alder. De rækker fra studerende, der har aftjent deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, og til modne mænd og kvinder, der aldrig tidligere har beskæftiget sig med beredskab. Vi har også flere med holdlederuddannelse fra beredskabsstyrelsen, og som nu kan fungere som holdledere i vores supplerende beredskab. Brandmændens fortrukkende. C4 LED: Op til candela peak, 140 Lumens Batterier: NiCd battery pack Med klips 4 lysstyrker: Høj Lumens Lav - 47 Lumens Survivor LED ( ) Få skræddersyet din bilforsikring GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer der dækker netop dine behov. Ring og få et skarpt tilbud og et gratis forsikringstjek. GF Brand, Redning og Vagt Tlf

6 temadag BRANDVÆSEN April 2013 Fokus på nye risici Temadag med debat og netværk om nye teknologier Brinttankstationer, brintbiler, elbiler og solcelleanlæg. Alt sammen nye teknologier til en mere energivenlig dagligdag, men også nye risici, som redningsberedskabet skal forholde sig til. Derfor indbyder Teknologisk Institut og Beredskabsstyrelsen til temadag om de vigtigste nye risici, og hvordan man håndterer situationerne bagefter. Temadagen holdes den 2. maj på Teknologisk Institut i Aarhus. Udfordringer ved ulykker med elbiler og solcelleanlæg var også med på en temadag i januar, hvor der var fokus på brandsikkerhed. Nu udvides emnerne, og denne gang bliver der især set nærmere på selve indsatsen, fortæller kursusleder Flemming Jensen fra Beredskabsstyrelsen. De nye teknologier kan således betyde nye farer for indsatsmandskabet og også risiko for forurening af miljøet. Til temadagen er inviteret eksperter med særlig viden om bl.a. batteribrande og sagsbehandling af brinttankstationer, og en del af temadagen er planlagt med netværk, debat og videndeling. 418 sider med brandmandskonkurrencer Beredskabschef i Odsherred Digert jubilæumsværk med alle deltagere gennem 50 år Tysk grundighed præger jubilæumsbogen for CTIF brandmandskonkurrencer gennem 50 år. Alle deltagende hold fra over 40 medlemslande i årene er nævnt, herunder også de 25 danske hold og to ungdomshold. Alle medaljer er afbilledet, konkurrencerne gennemgået og ceremonier beskrevet. Fra Danmark har der gennem årene været deltagere fra: Billund-Grindsted, Birkerød, Farum, Frederikshavn, Frederikssund, Gentofte, Haderslev, Herning, Hobro, Holbæk, Hornslet, Horsens, Hørsholm, Kalundborg, København, Næstved, Odder, Skive, Slagelse, Søllerød, Thisted, Tinglev, Tønder, Viborg og Århus. Desuden ungdomsbrandvæsner fra Ebeltoft og Århus-Lystrup. Bogen har tekst på både tysk, engelsk og russisk. Brænder du for brandbiler og blå blink? Har du lyst til at gå ind i udviklingen af beredskabet på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan? Kan du knække rekrutteringsudfordringen? Willi Bohlmann: Jubilaeumsbuch 50 Jahre Feuerwehrwettbewerbe des CTIF ( ). Link: Jobbet som beredskabschef er ledigt 1. september Læs job - og kompetenceprofilen og søg på Fra åbningsceremonien i Ostrava i

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 samarbejder BRANDVÆSEN April 2013 Kan det betale sig? Trekantsområdet undersøger, om og hvor der vil være fordele i et tættere samarbejde på beredskabsområdet. Kommunerne vil selv bestemme processen Målet er ikke givet på forhånd, når de tre kommuner, Vejle, Kolding og Fredericia, i de kommende måneder vil undersøge fordele og ulemper ved et øget samarbejde på beredskabsområdet. Der er heller ingen skarp deadline for processen, der forventes at vare omkring ti måneder. Alligevel er der forventninger til, at undersøgelserne vil vise, at et tættere samarbejde eller en egentlig sammenlægning af beredskaberne vil give: et betydelig økonomisk besparelse en større robusthed i det operationelle beredskab en større professionalisering i løsning af myndighedsopgaver en styrkelse af den forebyggende indsats Kommunal forankring vigtig Baggrunden for processen er sidste års statslige analyse af beredskabet, der konkluderede, at det samlede statslige og kommunale redningsberedskab kan spare 430 mio. kr. eller 22 %. Selv om analysen officielt ikke kan lægges til grund for beslutninger, og der advares mod konsekvenserne af så store besparelser, spøger analysen bag det videre arbejde. I en ny, statslig analyse, der skal være færdig i 2014, vil større enheder i beredskabet således blive et centralt emne. Det er i dét lys, de tre kommuner i Trekantsområdet vil undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet, og det eneste, der er givet på forhånd, er fokus på beredskab i kommunalt regi: Det er afgørende, at opgaverne bibeholdes i kommunalt regi. En flytning af opgaverne til et statsligt regi vil betyde, at den nære, kommunale indflydelse vil forsvinde og dermed også den vigtige mulighed, kommunerne har for at beredskabet kan bidrage til kommunernes fortsatte udvikling. Processen Processen skal ledes af en styregruppe, der består af de tre formænd for beredskabskommissionerne (borgmestrene) og de tre næstformænd. Styregruppen skal formulere et kommissorium for arbejdet, som de tre beredskabschefer derefter får ansvaret for. Overordnet vil det give de tre kommuner mulighed for selv at bestemme omfanget af et tættere samarbejde, der på den ene side kan ende med én beredskabskommission, én beredskabschef og én administration til at håndtere løn, og på den anden side kan give en bedre service til borgerne og et større fagligt miljø til medarbejderne, der vil blive bedre til at løse opgaverne. Det hele med Initiativet til undersøgelsen er kommet fra Fredericia, og ideen er blevet vel modtaget i Vejle og Kolding og uden at der er sat begrænsning på. Der er da også allerede kommet politiske signaler fra et par nabokommuner om at være med. Ellers har der ikke været de store reaktioner, heller ikke fra medarbejderne, der forholder sig afventende, men som beredskabscheferne venter at inddrage i arbejdet. Generelt anbefaler de tre beredskabschefer, at såvel det operative, det forebyggende og det planlæggende beredskab inddrages i undersøgelserne. De understreger også, at det primært handler om at se på konsekvenser af én stor organisation og ét brandvæsen, men ikke om at hjemtage arbejde, der i dag er udliciteret til Falck og andre. Kaj P. bliver Samarbejdsprojektet mellem Fredericia, Kolding og Vejle er forankret hos de tre kommuners beredskabschefer. Derfor vil det være bedst for projektet, at Kaj Petersen indtil videre bliver som beredskabschef i Fredericia og udsætter sin fratrædelse, indtil projektet er slut. Dette har han aftalt med sin tekniske direktør, der er meget enig i beslutningen. Næstved er sagsbehandler i Faxe kommune Siden 1. april har beredskabet i Næstved passet det forebyggende beredskab med undtagelse af selve myndighedsdelen i Faxe Kommune. Næstved står således for den praktiske del af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i nabokommunen og kan også give straks-påbud, men opfølgning med skriftlige påbud, forbud og tilladelser fortsat udføres af Faxe Kommune. Aftalen omfatter også, at Næstved administrerer de frivillige i Faxe Kommunes beredskab. Rent formelt køber Faxe en ydelse hos Næstved. I forbindelse med det nye samarbejde, der er godkendt i begge kommunalbestyrelser, er to beredskabsinspektører blevet virksomhedsoverdraget fra Faxe til Næstved, så de i dag har arbejdsplads på brandstationen i Næstved. Aftalen med Næstved omfatter ikke det operative beredskab hos Faxe Brand og Redning. Kommunen hjemtog i 2010 denne opgave, der hidtil havde været passet af Falck. 8

9 April 2013 BRANDVÆSEN samarbejder Midlertidigt samarbejde om sjællandsk vagtcentral Større vagtcentral sammen med regionen forventes klar i 2016 Vordingborg forhandler i øjeblikket om at lade Næstved passe sin vagtcentral om natten. Der er tale om en midlertidig løsning, indtil en større vagtcentral fælles for Region Sjælland og interesserede kommunale beredskaber kan etableres. Forventningen er i første omgang, at den døgnbemandede vagtcentral i Næstved uden for normal arbejdstid skal passe alle opkald for Vordingborg, det vil sige ABA-alarmer, tyverialarmer og telefonvagt for visse kommunale afdelinger, men ikke hjemmeplejen. Vordingborg har i dag en døgnbemandet vagtcentral, og lukningen om natten vil give beredskabet en tiltrængt besparelse. Det vil samtidig indebære, at en medarbejder skal flytte arbejdsplads fra Vordingborg til Næstved. Større samarbejde på vej Samtidig forhandler Næstved, Vordingborg, Roskilde og andre kommuner på Sjælland om at indgå i en større vagtcentral sammen med Region Sjælland, når regionen senest i 2016 flytter den nuværende AMK-vagtcentral fra Slagelse til Næstved. Oplægget er, at regionen og interesserede kommuner skal drive en sådan vagtcentral på lige vilkår. Den døgnbemandede vagtcentral i Næstved skal uden for normal arbejdstid passe alle opkald for Vordingborg. De interesserede kommuner og regionen holder jævnligt møder om den nye vagtcentral, hvor man planlægger teknik m.v. Det sker i en løbende proces uden deadline, så man ikke haster forkerte beslutninger igennem. Sikkerhed, råstyrke og ergonomi SCANIA P-SERIE CREWCAB Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin giver optimale adgangsforhold, og den rummelige kabine har masser af plads til mandskab og personligt udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt. Scania. P-serie CrewCab CP28 CP31 scania.dk 9

10 analyse BRANDVÆSEN April 2013 Gigantisk spareøvelse Udkast Artiklen er skrevet på basis af et udkast til kommissorium. Den endelige tekst er ved redaktionens slutning endnu ikke godkendt af forligspartierne. og grundlæggende forandringer Kommissorium for strukturudvalget: Udgangspunktet er Deloittes fire modeller, men responstid og effektivitet må ikke forringes Deloitte konkluderede i sidste års budgetanalyse, at redningsberedskabet kan spare mio. kr. om året, uden at serviceniveauet forringes. Konklusionen blev skarpt imødegået som urealistisk Strukturudvalget og umiddelbart forkastet, men den døde ikke. Tværtimod. Forventningen om de mange penge har givet politikerne blå blink i øjnene, og kommissoriet for det strukturudvalg, Redningsberedskabets Strukturudvalg vil få repræsentanter fra: Forsvarsministeriet Finansministeriet Beredskabsstyrelsen KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dertil en ekstern formand, samt et sekretariat på 3-4 personer og hvis formand kommer fra Forsvarsministeriet. Endnu er der ikke sat navne på udvalgets medlemmer, lige som der ikke foreligger noget om, hvor åben eller lukket, udvalgets arbejde vil være. Udvalget får lidt under et år til sit arbejde, idet der skal foreligge et oplæg i marts Forventningen om de mange penge har givet politikerne blå blink i øjnene, og kommissoriet for det strukturudvalg, der over det næste år skal gennemanalysere det samlede redningsberedskab er først og fremmest enorme besparelser. der over det næste år skal gennemanalysere det samlede redningsberedskab er først og fremmest enorme besparelser. Udgangspunktet for arbejdet er de fire modeller fra Deloittes budgetanalyse. Udvalget skal vælge en af dem og evt. justere den. Udvalget må dog også se på alternative modeller, hvis de fagligt og økonomisk er mere fordelagtige, står der i udvalgets kommissorium. 10

11 April 2013 BRANDVÆSEN analyse Kommissoriet Kommissoriet for strukturudvalget kan læses på Både den tilrettede Deloitte-model og de eventuelle ekstra modeller skal beskrives grundigt med geografiske afgrænsninger, fordeling af opgaver m.v. Ingen forringelser Der er en forudsætning for en ændring af redningsberedskabets struktur, at serviceniveauet ikke forringes. Fremtidens redningsberedskab skal kunne løse de samme opgaver som nutidens: De samme hændelser i hverdagen, samt store, langvarige hændelser, ekstreme hændelser og flere samtidige hændelser. Heller ikke responstiden må forringes samlet set. Desuden skal koordineringen med de andre beredskabsmyndigheder styrkes. Hvad skal bevares? Lige som i dag vil der også i fremtiden være en Beredskabsstyrelse med særlig ekspertise, fx kemisk beredskab. Styrelsen skal også stå for det operative, internationale beredskab, der skal styrkes. Pengene på bordet Økonomien er ifølge kommissoriet grundlæggende for, om der skal indføres en ny struktur i redningsberedskabet. Målet er den nævnte besparelse på mio. kr., hvori er medregnet den allerede vedtagne besparelse på 25 kr., som bliver indfaset i , og under alle omstændigheder skal en reform af redningsberedskabet give en betydelig økonomisk gevinst. Underforstået: Hvis ikke der kan spares flere hundrede mio. kr., er der ingen grund til at ændre på strukturen. Deloittes 4 modeller Arbejdsgruppen skal fremhæve én af de modeller, der blev foreslået i efterårets budgetanalyse af redningsberedskabet. Hvilken? 4 modeller Deloitte budgetanalyse fra 2012 peger på fire modeller for redningsberedskabet. I alle modeller opereres med langt større administrative enheder end i dag, og i to af modellerne overtager Staten alle de kommunale redningsberedskaber. Model 1 Tværkommunale samarbejder Frivillige samarbejder inden for både det planlægningsmæssige og det operationelle beredskab. Disse samarbejder kan fx svare til retskredsene. Beredskabsstyrelsens fem centre overdrages til de store kommuner, der samtidig forpligtes til at yde den assistance til omegnskommunerne, som centrene hidtil har stået for. Model 2 12 kommunale selskaber Tværkommunale selskaber, der geografisk svarer til de 12 politikredse. Også her ophører Beredskabsstyrelsen med operationel indsats, og centrene overdrages til de nye selskaber. Selskaberne får myndighedsbeføjelser, står for risikovurdering og kommer med oplæg til serviceniveau, som de enkelte kommuner fortsat skal godkende og betale for. Brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling vil i denne model ligge hos selskaberne. Model 3 12 statslige beredskaber Statslig overtagelse af hele redningsberedskabet og med en inddeling i 12 kredse, der svarer til politikredsene. Beredskabsstyrelsen udarbejder her risikovurderinger og fastlægger et serviceniveau, og kommunerne vil gennem kredsråd kunne udtale sig i forhold til dimensioneringen. Det operationelle beredskab vil fortsat helt eller delvist kunne udliciteres, mens brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling helt eller delvis forbliver i kommunerne. Model 4 fem statslige beredskaber Den sidste model svarer til model 3, blot med geografisk inddeling i fem kredse, der svarer til regionerne. Desuden regnes her med en overdragelse af brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og anden forebyggelse til Beredskabsstyrelsen. 11

12 sine BRANDVÆSEN April 2013 Nørre Aaby har endelig fået SINE Har ventet 5 år på udendørs dækning. Middelfarts røgdykkere benytter altid DMO. Allerede nu supplerer mobiltelefoner SINE fik Nr. Aaby på Fyn endelig udendørs SINE-dækning. Den dag blev et nyt site 5.marts taget i brug, og beredskabsinspektør Ole Olsen fra Middelfart glæder sig til sammen med sine kolleger at efterprøve dækningen, men han er ikke imponeret over informationsniveauet fra Center for Beredskabskommunikation, der ikke på forhånd havde oplyst om ibrugtagningen. Faktisk kom denne oplysning nærmest i en bisætning fra Centeret. Brandstationerne i Middelfart og Ejby er begge blevet udstyret med egne SINE stationsterminaler og egne eksterne antenner, som mandskabet tilbage på stationerne kan benytte under udrykninger. Det er vigtigt med en backup, hvis SINE-dækningen forsvinder igen, mener Ole Olsen, der helt tilbage i 2008 fejlmeldte den manglende dækning. Lige siden har Ole Olsen jævnlig sendt fejlmeddelelser til SINE Helpdisk bl.a. om manglende dækning på et stykke af motorvejen. Altid DMO indendørs Nu tyder meget på, at den udendørs dækning bliver bedre, også selv om der formentlig skal justeres på nogle sendere hen ad vejen, men den indendørs SINE-dækning er langt fra stabil. Ole Olsen har ingen tillid til, at røgdykkere altid vil have dækning via SINE-nettet inde i et hus, hverken på landet, i de mindre byer eller inde i Middelfart. Røgdykkere benytter derfor altid den direkte forbindelse uden om SINEnettet, DMO. Den fungerer også selv om der er tale om nye betonbygninger eller huse, der er efterisoleret udvendigt og efterfølgende pudset op på et fintmasket net, der som et Faradays bur holder mange radiosignaler ude. SINE mangler data-kapacitet Ole Olsen indrømmer dog, at SINE er et kvantespring fremad i forhold til det gamle radiosystem, men på den anden side går udviklingen så hurtigt, at SINE ikke lever op til nutidig standard inden for telekommunikation: - Både ambulancer og politi bruger i dag 3G og 4G parallelt med SINE for at kunne sende fotos eller andre data, og det varer ikke længe, før brandvæsnet også har behov for at kunne sende eller hente data-oplysninger via mobilnettet, fx til Frida, det nye brandsynsprogram. - Det kan vi ikke med det nuværende SINE, der ikke er bygget til at sende store data-mængder. - SINE er ikke dårlig. Det har hjulpet med mange ting, men det er ikke et nutidigt værktøj, og i Middelfart benyttes i stigende grad smart-telefoner og tablets med data-abonnementer på 3G eller 4G. SINE-sekretariatet hedder nu CFB Lagt sammen med to andre politiets kommunikationsafdelinger SINE Sekretariatet blev i efteråret lagt sammen med først politiet SINE-afdeling og derefter Rigspolitiets 112 Sekretariat. I den forbindelse blev det nye fællesskab navngivet Center for Beredskabskommunikation, forkortet CFB. Alle medarbejdere fra SINE-sekretariatet fortsætter i CFB, så omlægningen skulle ikke medføre tab af viden eller knowhow. Tværtimod vil centeret blive tilført yderligere personaleressourcer, oplyser sekretariatschef Peter Carpentier. 12

13 April 2013 BRANDVÆSEN FKB Årsmøde 2013 BRANDPUNKTER på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde august 2013 i Aalborg Brandpunkter kan reserveres fra den 25. april 13

14 Brandskab FKB Årsmøde 2013 BRANDVÆSEN April 2013 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder interesserede firmaer velkommen på BRANDPUNKTERne Brandpunkterne er til disposition fra den 20. august 2013 kl til den 23. august 2013 kl Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 21. august 2013 kl for mødedeltagere. Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne, som en del af programmet. Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Beredskabscenter Aalborg Jan Nezda Tlf Brandpunkter kan reserveres fra den 25. april 2013 kl præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer efter dette tidspunkt. Årsmøderrangører: Sven Urban Hansen, tlf og Tommy Rise, tlf Årsmøde og udstilling 2013 holdes i Aalborg Kongres og Kulturcenter Mål og priser på brandpunkter: Indendørs brandpunkter nr er forbeholdt køretøjer: 5 x 16 meter Lejepris kr ,- pr. stk. øvrige indendørs brandpunkter: Lejepris kr. 750,- pr. m 2 Indendørs brandpunkter nr kan max opbygges til en højde af 2,5 m. Udendørs brandpunkter: Lejepris kr ,- pr. stk Reservation af brandpunkter kan ske fra den 25. april 2013 kl på FKBs hjemmeside: 14

15 April 2013 BRANDVÆSEN FKB Årsmøde 2013 U238 U236 U234 U232 U230 U228 U226 U224 U222 U220 U218 U216 U214 U200 U202 U204 U206 U208 U210 U212 Udendørsarealer 20 stande á 60 m 2 Standplan kan rekvireres B A C D Udendørs brandpunkter 50% ELEVATOR Aalborghallens Foyer Årsmødelokaler og hovedindgang LIFT Brandpunkter Aalborghallen Årsmødelokaler og hovedindgang Årsmødelokaler og hovedindgang ELEFANTPORT Reservationer modtaget før kl den 25. april 2013 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter. 15

16 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Dyr og effektiv Brugt de rigtige steder og tidligt i indsatsen er en skæreslukker et rigtig godt værktøj, og hos de brandvæsner, der har en skæreslukker med ved førsteindsatsen, har den været med til at redde store værdier. Men skæreslukkeren er også en stor investering, som de fleste brandvæsner vælger fra. BRANDVÆSEN har spurgt til erfaringer om skæreslukkere, og der er mange positive fortællinger. Mange deles ud i en erfagruppe, enkelte bringes her. Hvad gør man, når en effektiv tyverisikring holder brandvæsnet ude? I Odense blev en kraftig butiksbrand dæmpet med skæreslukkere, indtil det lykkedes brandvæsnet at trænge ind Aldi på Kochsgade i Odense var tyverisikret med et særdeles effektivt metal-rullegitter, så da der den 2. juli sidste år udbrød brand i forretningen, tog det 20 minutter, før Odense Brandvæsen havde skaffet sig adgang. Alligevel lykkedes det at redde bygningen, fordi brandvæsnet udefra kunne køle røggasserne med skæreslukkere, fortæller beredskabsinspektør Kent Larsen. Da man endelig fik bugt med den effektive tyverisikring og kom ind, var det en overkommelig opgave at ventilere og slukke branden, der formentlig var opstået i el-installationerne. Indvendig var forretningen totalskadet, men vinduerne, der var sikret med kraftige net, var end ikke knust, ilden var ikke brændt gennem taget, og udvendig på taget kunne varmen end ikke måles med et termisk kamera. - Uden skæreslukkeren ville ilden være brændt gennem taget. Nu reddede vi bygningen, så kun loftet blev forkullet indvendig. Ilden nåede aldrig gennem tagpappet, siger Kent Larsen. Kunne have genåbnet kort efter Selv om alle varer og alt inventar i Aldi-forretningen blev ødelagt af branden i juli, var skaderne på bygningen ikke større, end at håndværkere på relativ kort tid kunne have udbedret dem, så forretningen have genåbnet få måneder senere. Værst var det gået ud over det forsænkede loft og den indvendige side af taget. Nu valgte Aldi imidlertid at benytte lejligheden til at udbygge til en større forretning, oplyser udviklingschef Jan Jørgensen fra Aldi i Kolding. Hurtig virkning Branden blev opdaget omkring kl , og ved brandvæsnets ankomst røg det kraftigt fra ventilationskanaler på taget 16

17 April 2013 BRANDVÆSEN skæreslukker Uden en skæreslukker til at dæmpe branden var Aldi-bygningen have været totalskadet, inden brandfolkene trængte gennem tyverisikringen. Foto: Mads Binger og på siden af bygningen, lige som der kom røg ud af porten til varelevering. Samtidig med, at man forsøgte at trænge gennem hovedindgangens sikkerhedsgitter med en redningssav, fik holdlederen sat skæreslukkeren ind, og virkningen var en øjeblikkelig og kraftig sænkning af temperaturen. Odense Brandvæsen har skæreslukker på førsteudrykningen fra begge brandstationer, og den anden skæreslukker blev nu tilkaldt, så der både kunne køles røggasser i kontordelen og i butiksdelen alt imens andre kæmpede med at skære hul i sikkerhedsgitteret, så brandfolkene kunne trænge ind i bygningen. Efterfølgende vurderede indsatslederen, at skæreslukkerne har forsinket indsatsen og kølet røggasserne så meget ned, at der til sidst er tale om en brændstofstyret brand ved initialbranden. Sikkerhed med problemer Ved den evaluering af indsatsen blev sikkerhedsgitrene et centralt emne. De var en effektiv hindring for brandfolkene, og de besværliggjorde ventilation. Indsatsen synliggjorde derfor et behov for bedre at kunne håndtere sikkerhedsgitre, og Odense Brandvæsen har de også efterfølgende spurgt om at kunne overtage det ødelagte sikkerhedsgitter til brug for øvelser. Det hører ligeledes med, at dampen fra skæreslukkerne gjorde det umuligt for røgdykkerne at orientere sig inde i forretningen, da de først var kommet ind. Indfaldsvej reddet fra kaos Kort rapport om effektiv indsats Melding til Odense Brandvæsen: Brand i lastvogn/bus. Situation: Ild i lastrummet inde i det sammenpressede affald på en renovationsvogn, der holdt parkeret på en større indfaldsvej til Odense. Chaufføren fortalte, at eneste mulighed for at nå det brændende affald, var at tømme alt indholdet ud på vejen. Indsats: Med et termisk kamera fandt holdlederen et varmt område på ca. en halv kvadratmeter på siden af lastrummet. Ved hjælp af skæreslukkeren blev der skåret ind i siden af lastrummet, og efter fem minutter var branden dæmpet så meget, at chaufføren kunne køre til nærmeste materialegård. Her blev affaldet læsset af og efterslukket af brandvæsnet, Konklusion: Skæreslukkeren var effektiv, og eneste skade på vognen var et 6 mm hul i siden på lastrummet. 17

18 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Jo hurtigere des bedre Skæreslukkeren skal sidde på førsteudrykningen for at gøre mest gavn. Odense har to skæreslukkere Skæreslukkeren skal med på den første sprøjte. Jo hurtigere den kommer ud, jo bedre gavn gør den, konkluderer beredskabsinspektør Kent Larsen, Odense Brandvæsen. I flere år sad Odenses skæreslukker på en redningslift og blev ikke brugt ret meget, men det ændrede sig, da skæreslukkeren for 3-4 år siden blev flyttet over på en motorsprøjte, fordi redningsliften væltede og blev totalskadet. Siden er der anskaffet endnu en skæreslukker, så Odense som eneste brandvæsen i Danmark har to skæreslukkere, en til hver brandstation. Begge benyttes jævnligt og er især velegnet til at skyde hul i alle materialer og ind til en brand. Den går gennem såvel en helstens-mur på over 30 cm som metalplader på mm. Problemet er nærmest at stoppe i tide, hvis man vil trænge ind i et hulrum i et tag. En af de store succes-indsatser med en skæreslukker var ved brand i en frø-silo, hvor man udefra kunne måle temperaturfaldet, og at temperaturen ikke steg igen. Der ved undgik man at tømme siloen helt. Begrænsning Desuden må rummet ikke være for stort. I store haller med meget højt til loftet mister skæreslukkeren sin effekt, mens højden i sig selv ikke er det store problem, da skæreslukkeren let kan skyde 15 meter op, konkluderer Kent Larsen. Ligeledes skal temperaturen være høj. Begrænsningen ligger ligeledes i at skulle trænge langt frem fra den sprøjte, hvor skæreslukkeren er monteret, fordi der så forekommer et stort tryktab i den tynde slange. Odense har 100 meter slange på sine skæreslukkere og kan forlænge med 30 meter, men en samlet længde på 200 meter duer ikke. Brug den tit Et godt råd fra Kent Larsen er desuden at bruge skæreslukkeren med jævne mellemrum alene for at holde den i gang, så den bliver skyllet igennem. Den har ikke godt af ikke at blive brugt. Selve vedligeholdelsen er hos Odense Brandvæsen budgetteret til kr. om året pr. skæreslukker. Skæreslukkeren køber tid Effektivt værktøj ved brand i ventilationskanaler, tagetager og andre lukkede rum En af de største styrker ved skæreslukkeren er, at den kan forsinke brandens udvikling. Populært sagt kan man bruge den til at købe sig tid, indtil hovedstyrken når frem med almindelig slangeudlægning, eller hvad der nu skal til for at foretage den endelige afslukning. - Derfor skal skæreslukkeren med ved førsteindsatsen, fortæller brandinspektør Magnus Mattsson fra Københavns Brandvæsen, der i de senere år har opnået rigtig god erfaring med den. I begyndelsen havde brandvæsnet stor succes med skæreslukkeren kombineret med et termokamera og indsat ved lidt mere simple brande som fx ild i ventilationsanlæg og aftrækskanaler fra restauranter og køkkener. Hvor man tidligere måtte rive det hele ned, kan man nu nøjes med at stedfæste branden med kameraet og derefter sætte ind nøjagtigt det rigtige sted med skæreslukkeren. Indsats i skraldebil Efterhånden som både kompetence og erfaring er blevet bedre, er også anvendelsesområdet udvidet. Skærelukkeren er eksempelvis meget effektiv i startfasen af tagbrande, mens man parallelt udlægger slanger op ad trapperne, så røgdykkere kan foretage den endelige afslukning, fortæller Magnus Mattsson, der også nævner silobrande som oplagte steder for brug af skæreslukkeren. Lidt specielt har den også med stor succes været sat ind ved ild i en skraldebil, hvor man ligeledes udefra lokaliserede branden med termokameraet. Skæreslukkeren er knap så effektiv til brande i det fri. Den er først og fremmest bygget til rumbrande, hvor man udnytter de omgivende konstruktioner. Mange tror imidlertid, at den kun kan fungere, når rummet er lukket, men den kan sagtens gøre nytte, selv om der er åbne vinduer, døre eller andre åbninger, siger Magnus Mattsson. 18

19 April 2013 BRANDVÆSEN skæreslukker Effektiv brandslukning med skæreslukker Glem skrønerne og tænk i scenarier. Godt værktøj ved hurtig indsats. Den københavnske model En skæreslukker er et effektivt værktøj, men den løser ikke alle problemer, og den er heller ikke den eneste løsning på problemerne. Der er et klart behov for at rette op på misforståelser om skæreslukkere, mener brandinspektør Magnus Mattsson fra Københavns Brandvæsen. Han henviser bl.a. til sikkerheden: - Det er en skrøne, at mennesker kan blive kogt ihjel, hvis de befinder sig i et overtændt rum, hvor skæreslukkeren benyttes. - Brug af skæreslukker kan næsten ikke gå galt, så hvorfor ikke prøve den? Det værste vil være ingen effekt. Til sammenligning kan forkert brug af en overtryksventilator direkte skabe farlige situationer. Ikke eneste ene - Jeg har oprindelig været lidt skeptisk i forhold til skæreslukkeren, fordi den blev fremhævet som eneste løsning, og det er den ikke. Manglende skæreslukker er ingen undskyldning for ikke at bruge slukningstaktiske principper. Det vigtigste er at tænke mere scenariebaseret. Eksempelvis kan man mange gange opnå samme slukningstaktiske effekt ved at bruge tågesøm. - Tågesøm er billigere, men ulempen er at man skal bore for eller banke sømmene ind, hvor skæreslukkeren selv kan skære hul i både stål eller tykke betonmure. - På alle vore sprøjter har vi også en super-højtrykker, der med sine 300 bar giver en meget fin vandtåge lige som skæreslukkeren, men heller ikke den kan skære hul i mur eller tag. Rent taktisk kan man dog også opnå samme effekt med super-højtrykkeren, om end det nogle gange tager lidt længere tid, fordi man selv skal lave hullet ind i konstruktionen. Fortæl de gode historier Københavns Brandvæsen anskaffede en skæreslukker omkring 2007, og de første par år blev den ikke brugt ret meget. Årsag: Man havde kun givet mandskabet en praktisk undervisning i at bruge den, men man havde glemt den mere scenariobaserede tilgang, forklarer Magnus Mattsson. Emnet blev taget op, og efter en uddannelsesdag for røgdykkere vendte billede. Nu dukkede scenarierne op på nethinden. I en periode blev skæreslukkeren brugt næsten dagligt, og der blev brugt meget tid på at fortælle de gode historier. Nu bruges den københavnske skæreslukker ca. 3-4 gange om måneden. Den københavnske model Københavns Brandvæsen har placeret sin skæreslukkeren på specialtjenestens slukningsenhed på Hovedbrandstationen, der geografisk ligger centralt i brandvæsnets slukningsområde. Slukningsenheden kører med til alle bygningsbrande, hvilket sikrer, at skæreslukkeren altid kommer med i førsteudrykningen. Det er også vigtigt at have vand med, så man ikke mister tid ved at skulle etablere vandforsyning fra et andet køretøj. Det vil man skulle, hvis den fx sidder på en lift eller drejestige, sådan som man gjorde ved flere af de første skæreslukkere, der blev indkøbt, siger Magnus Mattsson. Ligeledes vil en placering på en drejestige begrænse brugen af skæreslukkeren. Disciplin En slangelængde på 80 meter til den københavnske skæreslukker giver en mindre begrænsning i brugen eller kræver i de mindste en fast disciplin ved opmarch på skadestedet de smalle gader med mange parkerede biler. Det betragtes ikke længere som et problem. Om vinteren skal man ligeledes være opmærksom på, at den forholdsvis tynde slange er ret følsom over for frostvejr, så når det er meget koldt, skal skæreslukkeren som minimum aktiveres med jævne mellemrum. 19

20 skæreslukker BRANDVÆSEN April 2013 Fin debut for ny skæreslukker Hurtige skud fjernede røggasser og gav røgdykkere sikker adgang til brændende bygning i Randers gennem køkkenvindue, 60 sekunder 60sekunder ved bagtrappe og 90 sekunder gennem vindue ind til kontoret. Effekten af skæreslukkeren er tydelig. En blanding af fed, varm røg og hvid damp vælter ud af de knuste vinduer. Køleeffekten er fantastisk, og røgdykkerhold kan sendes ind i et sikkert og tilgængeligt miljø både for at slukke og for eftersøgning af eventuelle personer. Indsatsen fandt sted den 8. oktober 2012 på en lille specialskole, Valdemarskolen i Randers, og heldigvis om morgenen, inden skolegangen var begyndt. Bygningen er på tre etager, og ved ankomst brændte det kraftigt ved bagtrappen og i flere rum på førstesalen. Bag ruderne pulserede ilden, og den tykke røg var på grænsen til overtænding. Minimalt vandforbrug Efter den effektive førsteindsats resterede en hurtig slukning og mindst lige så vigtig efterslukning. Et termisk kamera målte 100 grader og dermed ild i etageadskillelsen af træ mellem stueetage og første sal, og med nøjagtige skud på 30 sekunder både ovenfra og nedefra blev temperaturen lynhurtigt sænket til grader, der er det mindste, som det termiske kamera kan måle. Nu slap man for at brække gulvet op for at kontrollere, at alt var slukket. 1 minut i Randers Randers Brandvæsen er døgnbemandet og har et minut udrykning med holdleder og tre brandmænd. Til mindre brande i det fri, bl.a. containerbrande og mindre naturbrande køres alene med holdleder (uddannet som teknisk leder) og én brandmand (chaufføren). De kan klare rigtig mange opgaver udefra uden at tilkalde assistance. Ved ABA alarmer i dagtimerne er sammensætningen (indsatsleder, holdleder og en brandmand). 2.-udrykningen kan køre inden for fem minutter og passes i dagtimerne af værkstedsfolk på brandstationen og efter kl. 17 af deltidsfolk. Resultatet var langt mindre vandskader og andre følgeskader end sædvanlig. Vandforbruget ved indsatsen er opgjort til liter, hvoraf langt det Billigere service Den største hindring for en større udbredelse af skæreslukkeren er omkostningerne ved såvel indkøb som service. Det erkender den danske forhandler, Jesper Løvbo fra Gear Team, der i løbet af foråret vil tilbyde en servicepakke, der vil betyde hurtigere og billigere vedligeholdelse. Skæreslukkeren kan sættes ind fra alle sider, også som her fra kælderen og op til stueetagen på Valdemarskolen. 20

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19 BRANDVÆSEN

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver BRANDVÆSEN NR. 6 August 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud

En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud NR. 1 Februar 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kæmpefuser En mislykket silo-sprænging gav beredskabschefen hovedbrud (Foto: Hans Jørgen Pedersen) Side 18-19 BRANDVÆSEN

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl november 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem. Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl FOREBYGGE SES

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

BRANDVÆSEN. Succes med nye metoder. minimale følgeskader efter tagbrand Foto: Scanpix Side 10-15. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Succes med nye metoder. minimale følgeskader efter tagbrand Foto: Scanpix Side 10-15. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 Maj 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Succes med nye metoder minimale følgeskader efter tagbrand Foto: Scanpix Side 10-15 BRANDVÆSEN NR. 4 Maj 2014 12. ÅRGANG ISSN

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011

TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011 TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011 Program 09.00 09.10 Velkomst ved Bjarne Normark Præsentations af Dagens Program 09.10 10.30 Præsentation af Interne beredskabsplan 10.30-11.00 Præsentation af

Læs mere

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beslutningsprotokol Møde nr. : 04/2012 Sted : Station Kolind, Ebdrupvej 8, 8560 Kolind Dato : 24. september 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 17.30

Læs mere

Delrapport 2: Risikoanalyse

Delrapport 2: Risikoanalyse Delrapport 2: Risikoanalyse Faxe Kommune marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 2 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER... 2 4. BESKRIVEL OG KAPACITETSANALY

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

BRANDVÆSEN. Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Side 10-11 og 16-17. NR.

BRANDVÆSEN. Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Side 10-11 og 16-17. NR. NR. 1 februar 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen Side 10-11 og 16-17 BRANDVÆSEN NR. 1 februar 2011 9. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012.

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012. NR. 10 December 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Side 4-27 BRANDVÆSEN NR. 10 December 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox

skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox NR. 2 Marts 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hvor stor og hvor hurtig skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox Side 16-20 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts 2014 12. ÅRGANG ISSN

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

ÅRSMØDE 2014 I HERNING

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Velkommen til FKBs årsmøde i Herning 2014 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015 Brandvæsenets udrykninger i Februar 205 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 3 Småredskaber 2 HT-rør 5 strålerør 3 2-3 strålerør 2 Over 3 strålerør 0 Blind 20 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

BRANDVÆSEN. 2 engelske brandmænd omkom. fanget af nedfaldne kabler. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR.

BRANDVÆSEN. 2 engelske brandmænd omkom. fanget af nedfaldne kabler. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. NR. 7 September 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 2 engelske brandmænd omkom fanget af nedfaldne kabler Side 14-20 BRANDVÆSEN NR. 7 September 2013 11. ÅRGANG ISSN 1603-0362

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere