Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 8/2019 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-19:00

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 8/2019 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) V Per Nørhave (hjpen) O Klaus Hansen (hjkh) V Per Flor (pefl) A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A Torben Lollike (tlo) B Britta Nielsen (hjbrni) F Henrik Kjær (henkj) Ø Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 25. juni Vægtningskriterier i forbindelse med biludbud Kriterier for Handicapprisen Orientering om måling af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen Udpegning til Huslejenævn Erhvervspolitik (Genoptaget) (ØK) Udvidet brug af stedfortrædere i Byråd og udvalg (Genoptaget) (ØK) Status på projekter fra forebyggelsespuljen (Alle) Flytning af Vestervejs familiehus grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU) Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU) Orientering om forslag til etablering af central tandklinik for den kommunale tandpleje ( PBU, BUU) Pulje til "Etablering af læge- og sundhedshuse (PBU, SAMU) Genopretningsplan for anlægsområdet (PBU, KMU) Danmarkskortet overomgørelsesprocenten for klagesager behandlet ved Ankestyrelsen (SAMU, ÆGU, BUU) Rammeaftale for halleje med selskab bag TMS Ringsted (KFU) Valg af model for trailcenter (KFU) Fremtiden for det mobile bibliotek - Mobibben (KFU) Tredje etape af helhedsplan for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade (KMU) Anlægsbevilling til prioritering af cykelstiprojekter (KMU) Anlægsbevilling til Trafikhandlingsplan 2017's projekter (KMU) Anlægsbevilling til trafikmodel over Ringsted By og Benløse (KMU) Anlægsbevilling til Trafikplan for Ringsted Syd, Etape II (KMU) Anlægsbevilling og stillingstagen til renovering af Sct. Hansgade (KMU) Forslag til fremtidig arbejde med en naturpark (KMU) Rådighedsbeløb til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej (KMU) Forbedring af trafikbetjeningen for skoleelever fra Kildeskolens distrikt til Byskovskolen (KMU) Orientering om trafikundersøgelse af Nordre Ringvej (KMU) Nye muligheder med Flextur og Plustur (KMU) Projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark (KMU) Rekreative muligheder ved Ringsted Å (KMU) Forslag til Kommuneplantillæg 4 og forslag til Lokalplan 302 for boliger ved Langeagergård (PBU) Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte (PBU) Lokalplan 304 for boliger i Vigersted Bymidte (PBU) Temaer til Planstrategi 2019 'Sammenhæng i Muligheder' (PBU) Forlængelse af midlertidig dispensaton til flygtningeboliger (PBU) Endelig ekspropriationsbeslutning for Erhvervsudvikling ved Jordemodervej (PBU) Tilpasning af ejendomme og tiltag, ESCO (PBU) Status på gennemført udbud af areal på Kaserneområdet (PBU) Forlængelse af lejekontrakt med "havekoloniforeningen Åhaverne af 1980" (PBU) Udlejning eller salg til FGU på Campusområdet (PBU) Foreløbig stillingtagen til gennemgørelse af fysisk helhedsplan for Sct. Jørgensgården (PBU)...138

3 Side Salg af Ringsted Kommunes arealer i Business Park Ringsted (PBU) Ansøgning om godkendelse af lånomlægning - Ringsted Almene Boligselskab, afd. Kildemarken (PBU) Godkendelse til projekt og låneoptag Abelsvej 72 til 224 (PBU) Overslag over etablering af kunstgræsbane i Benløse (Genoptaget) (PBU) Anlægsbevilling til mekanisk ventilation på Byskovskolen afdeling Asgård (PBU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb samt indtægtsbevilling til Bygningselement på Torvet (PBU) Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af FGU på Campus (PBU) Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier 6/2019 (SAMU) Orientering om eksterne projekter på beskæftigelsesområdet juni 2019 (SAMU) Ny kvalitetsstandard og håndbog for Borgerrettet Personlig Assistance (BPA) (SAMU) Orientering fra borgmester og direktion juni Bilagsoversigt...169

4 Side 3 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 25. juni 2019 Åben sag Sagsid: 17/24254 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt 2. Vægtningskriterier i forbindelse med biludbud Åben sag Sagsid: 19/6142 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med henvisning til hensigtserklæringen fra budget 2019 punkt 23 om FN s verdensmål, herunder mål nr. 13 om klimaindsats, bedes Økonomiudvalget træffe beslutning om vægtningskriterier ift. pris og miljø ved kommende udbud af tjenestebiler. Beskrivelse af sagen Ringsted kommune har i dag 70 leasede tjenestebiler, som anvendes primært i Hjemmeplejen, men også af øvrigt personale i forbindelse med tjenestekørsel. Leasingaftalerne på disse biler udløber i henholdsvis efteråret 2019 og foråret 2020 og skal dermed genudbydes. Genudbuddet af tjenestebiler er politisk godkendt via udbudsplanen for Ringsted kommune er tilsluttet SKI s (Statens og kommunernes Indkøbs service) forpligtende aftale på biler, hvorfor bilerne udbydes og anskaffes via SKI s dynamiske indkøbssystem. I SKI s udbudsmateriale skal Ringsted kommune angive, hvilken vægtning der ønskes i forhold til kriterierne miljø (som vægtes i forhold til CO2-udledning) og pris (som vægtes i forhold til totalomkostninger set over en periode på 4 år). Forud for udarbejdelse af udbudsmaterialet er fordele og ulemper ved henholdsvis dieselbiler, benzinbiler, hybridbiler (med og uden plugin), el-biler og brintbiler blevet afdækket. Dieselbiler

5 Side 4 Ved anskaffelse af dieselbiler vil disse kunne indkøbes billigt og den logistiske anvendelse af en dieselbil-park vil være nem ift. den daglige brug af bilerne (Ringsted kommunes nuværende bilpark består hovedsageligt af dieselbiler). Diesel er det brændstof, der forurener mest med hensyn til sundhedsskadelige partikler. Flere og flere kommuner går væk fra at anvende dieselbiler. Der er et forholdsvist stort udvalg af dieselbiler i miniklassesegmentet, som er det Ringsted Kommune har i dag. Benzinbiler Ved anskaffelse af benzinbiler vil der være tale om en kendt teknologi. Der er flere leverandører som vil kunne levere benzinbiler i miniklassesegmentet og logistikken i forhold til at anvende og udnytte bilparken vil være nem. Hybridbiler med plug-in Hybridbiler med plug-in er sammenlignelige med el-biler, idet de lader op på samme måde (som beskrives nærmere i afsnittet El-biler ). Udvalget af hybridbiler med plug-in i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset. Hybridbiler uden plug-in Hybridbiler uden plug-in kræver ikke ladestandere, da bilerne lader op ved kørsel. Funktionalitet og logistik vil grundlæggende være sammenlignelig med benzinbiler. Udvalget af hybridbiler uden plug-in i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset. El-biler Etablerings- og driftsomkostninger ved anskaffelse af el-biler Ved anskaffelse af el-biler skal der påregnes etableringsomkostninger til at opsætte lade-standere, samt etablere ekstra strømføring, da der pt. ikke er el-kapacitet nok til samtidig opladning af el-biler på adresserne Hækkerupsvej, Nørregade, Rønnedevej og Amtsstue Allé (hvor hovedparten af bilerne i givet fald skulle oplade). Der forventes en udgift for etablering af ekstra strømføring til adresserne og lade-standere på ca ,- pr. bil for standard-lade-stander, samt cirka ,- pr. bil for hurtig-lade-stander. Hvis el-biler ønskes anskaffet, skal der således indhentes specifikke priser på både lade-standere og øget strømkapacitet (som vil være afhængigt af antal biler, placering osv.), samt omkostninger til eventuelle øvrige tekniske installationer, fx opgradering af el-tavler, hvis nødvendigt. I de ovenstående estimerede priser er der ikke taget højde for, om der skal være offentlig adgang til lade-standerne (dvs. om private bilister skal kunne tilbydes at lade via standerne). Dette vil muligvis kunne sænke prisen for etableringen af lade-standere, men kan være problematisk, hvis benyttelse af lade-standere bliver svær at forudsige. Drift af lade-standere er efterfølgende cirka 100,- pr. stander pr. måned inklusiv forbrug. Udvalget af el-biler i miniklassesegmentet er forholdsvist begrænset. Logistik og kapacitet ved el-biler Der vil være et øget logistisk arbejde i ombytning af biler i det daglige, hvis medarbejderne på én arbejdsdag (med mange start og stop) kører længere end der er strøm til. Og anvendelse af el-biler på lange ture kan være en udfordring, hvis der skal afsættes tid til at bilen skal lade undervejs. Afhængigt af hvor stor en del af bil-flåden, der ønskes som el-biler, vil der sandsynligvis være behov for indkøb af et ekstra antal biler, grundet tiden der skal bruges på oplad-

6 Side 5 ning. I praksis vil det være forbundet med logistiske udfordringer, hvis alle biler bliver af en type, der skal oplade. Brintbiler Ved anskaffelse af brintbiler (som er på forsøgsstadiet i eksempelvis Hjemmeplejen i Københavns kommune), er der tale om en helt ny teknologi. På samme måde som el-biler skal der udtænkes en ny rutine for optankning i dette tilfælde via brint-tank. Nærmeste brint-tank ligger i Korsør/Køge, og der er i alt otte tankanlæg til brint i hele landet. Prisen for etablering af eget tankanlæg er pt. ukendt, men kan undersøges nærmere, hvis Økonomiudvalget ønsker, at gå videre med denne teknologi. Hvis der ønskes brintbiler og eget brinttank anlæg, bør der være tale om anskaffelse af et større antal biler (eventuelt ved at indgå i samarbejde med offentlige busser), idet det anslås, at eget brint-tank anlæg ville kræve en vis volumen for at kunne betale sig. Idet der er tale om en ny teknologi, er der ikke mange bilmodeller på markedet, hvilket betyder, at anskaffelsesprisen på brintbiler vil være høj. Administrationen har ikke kendskab til brintbiler i miniklassesegmentet. Opdeling af udbud ved anskaffelse af forskellige biltyper For at undgå kapacitetsproblemer på Hjemmeplejens område, i tilfælde af anskaffelse af el-biler, der ikke kan køre pga. tiden der skal bruges på opladning ved standard-lade-standere, anbefales det, at der maksimalt anskaffes 10 el-biler på Hjemmeplejens område, samt mindst én hurtig-lade-stander. Hvis der ønskes flere end 10 el-biler på Hjemmeplejens område, vil det kræve et større antal hurtig-lade-standere til bilerne. Såfremt etableringsomkostninger for el-ladestandere (og evt. etablering af strømkabel) skal inkluderes i totalomkostningerne i udbuddet, vil el-bilerne have svært ved at konkurrere med eksempelvis benzin eller dieselbiler i forhold til kriteriet vedrørende pris. Hvis der ønskes el-biler kan det derfor med fordel overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at der gennemføres to separate udbud, henholdsvis et udbud for el-biler og et udbud for de mere konventionelle biltyper, jf. nedenstående model: Model 1 Model 2 Der afholdes ét udbud, hvor alle biltyper er af Der afholdes 2 udbud, hvor der opdeles i følgende samme type. biltyper og antal: Første udbud, hvor der anskaffes konventionelle biltyper (diesel, benzin eller benzin-hybrid uden plug-in) Andet udbud, hvor der specifikt anskaffes fx 10 el-biler. Vægtning I forhold til vægtningskriterierne, vil en høj vægtning på miljø sandsynligvis pege i retning af hybridbiler med plug-in, el-biler eller brintbiler. En høj vægtning på pris vil sandsynligvis resultere i diesel-, benzin- eller hybridbiler uden plug-in. Der ønskes således en stillingstagen til, om Ringsted kommune i kriterierne skal vægte:

7 Side 6-70% miljø og 30% pris. Denne vægtning vil begunstige hybridbiler med plug-in, el-biler eller brintbiler. - 60% miljø og 40% pris. Denne vægtning vil begunstige hybridbiler med eller uden plug-in. - 40% miljø og 60% pris. Denne vægtning vil begunstige benzinbiler, diesel eller hybridbiler uden plug-in. - 30% miljø og 70% pris. Denne vægtning vil begunstige benzinbiler, diesel eller hybridbiler uden plug-in. Økonomi Driftsudgifterne til biler udgør i 2019 kr ,- til tjenestebiler (svarende til en driftspris på ca pr. bil pr. måned). Det forudsættes, at det samlede udbud af biler kan indeholdes inden for den samlede budgetramme med en vægtning på 60% miljø og 40 % pris. Såfremt der ønskes øget vægtning på miljø, vil dette sandsynligvis medføre en forhøjet udgift for de fagcentre, der anvender bilerne, idet kilometerprisen pr. kørt kilometer vil blive øget. Idet de endelige priser først kendes efter udbud, kan det ikke på nuværende tidspunkt siges, hvilke biltyper, der kan anskaffes inden for nuværende budget. Vurdering Administrationen vurderer, at vi vægtningskriteriet på 60 % miljø og 40 % kan opnå en løsning, hvor vi får det højst mulige miljøhensyn i forhold til den økonomi, som vi har til rådighed. Det vurderes endvidere, at dieselbiler, hybridbiler uden plug-in og benzinbiler vil kunne indgå uproblematisk i den daglige drift og anskaffes inden for nuværende budgetramme. Hybridbiler med plug-in, el-biler og brintbiler vil medføre en økonomi, der ligger ud over den nuværende økonomiske ramme, men har også en mindre miljøbelastning. Administrationen vurderer ligeledes, at der skal tages stilling til, om der skal gennemføres ét samlet udbud, hvor alle biler bliver af samme type, eller om der ønskes gennemført to separate udbud, hvor fx 10 af bilerne ønskes som værende fx el-biler. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at udbuddet foretages inden for den gældende budgetramme, med henblik på at der anskaffes ca. 70 biler. 2. at der anbefales udbud jf. model 2, hvor der anskaffes 10 elbiler. 3. at vægtningskriteriet på 60 % miljø og 40 % er udgangspunktet Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde og sagen uddybes i relation til en evaluering af brugen af eksisterende hybrid- og elbiler og konsekvenser ved at reducere leasingperioden fra 4 til 3 eller 2 år samt omkostninger ved etablering af brintstation. Supplerende sagsfremstilling Administrationen har efter ønske fra Økonomiudvalget uddybet nedenstående punkter. Tilfredshed med el- og hybridbiler I forhold til Hybridbiler (uden plug-in) er der indhentet erfaringer fra Vej og Ejendomscenteret.

8 Side 7 Vej og Ejendomscenterets brugere er godt tilfredse med hybridbilerne og der er ikke så mange driftsudgifter til vedligeholdelse. Dog er anskaffelsesprisen på hybridbilerne højere. I forhold til el-biler, som Ringsted kommune har to af, er disse fra år Så det skal tages med i betragtning, at teknologien har udviklet sig siden da. Der er skrevet til 44 brugere af el-bilen i Myndighedsenheden på Amtstue Allé om hvordan tilfredsheden har været, og der er komme svar tilbage fra 9 brugere. Ud fra disse brugeres svar er følgende opsummeret: - Brugerne er generelt glade for at køre i el-bilerne, men tør ikke køre længere ture, af frygt for at løbe tør for strøm. Der er ønske om længere rækkevidde. - Svær at varme op om vinteren (ved korte ture) - Bruger generelt mere strøm om vinteren - Følsom bremse og speeder - Utryghed ved automatgear - utryghed ved at køre i den Priser ved 2-3 års leasing Som udgangspunkt udarbejder KommuneLeasing næsten altid leasingaftaler på personbiler for en periode på 4 år, idet værditabet ifølge Kommuneleasing - de første par år er stort, set ift. de efterfølgende år. KommuneLeasing har derfor udarbejdet beregninger på 36 mdr., men ikke på 24 mdr. Hvis det antages, at forskellen i merpris mellem 2. og 3. år, vil være ca. den samme som forskellen mellem 3. og 4. år, vil en merprisen for en leasingperiode på 2 år i forhold til 4 år formodes, at være ca %. Dette skal ses i lyset af den nuværende budgetramme på kr , hvormed udbuddet af de biler der kan byde ind, må formodes at blive indskrænket ved kortere leasingperiode med heraf højere samlede omkostninger. Med samlede omkostninger menes der, at man ser på hvad ejerskabet koster over en periode, hvor flere parametre til omkostninger i ejerskabsperioden medgår, i modsætning til at man kun ser på selve anskaffelsesprisen. Vedrørende budgetrammen (som er beskrevet i ovenstående økonomiafsnit) er økonomien i dag baseret på en kilometerpris på 1,6 kr. pr. kilometer + en engangsudgift på kr pr. bil pr. år. Et regneeksempel på en dyrere bil med en anskaffelsespris på cirka kr (inklusiv samme årlige engangsudgift på kr ,-), vil forhøje kilometer prisen til cirka kr. 2,17. Dette bevirker, at en højere pris på bilerne således medfører en større udgift pr. kilometer til de fagcentre, der benytter bilerne. Eksempler ved km pr. år (obs. på at de konkrete tilbudspriser i udbuddet kan variere afhængigt af ekstraudstyr, vilkår mv. de viste samlede omkostninger i eksemplet er eksklusiv: brændstof, ejerafgift og forsikring. Omkostninger til brændstof og ejerafgift vil medgå i de samlede omkostninger i udbuddet, hvorfor de endelige samlede omkostninger må formodes at være højere)

9 Side 8 Bilmodel Citroën C3 1,2 Pure- Tech 82 Supreme Toyota Yaris 1,5 Hybrid H2 Renault Zoe R110 Intens Samlede omkostninger v/36 mdr. Samlede omkostninger v/48 mdr. Forskel i % (merpris) kr kr % kr kr % kr kr % Brintanlæg i Køge Administrationen har talt med den medarbejder i Køge Kommune, der indkøber deres tjenestebiler. Medarbejderen fortæller, at der er et brintanlæg ved deres transportcenter i Køge, men at det ikke specifikt er Køge Kommune, der har fået det etableret. Alle bilister kan benytte anlægget. Køge Kommune har i øvrigt ikke selv nogle brintbiler i deres tjenestebilsflåde. Derudover har administrationen kontaktet NEL Hydrogen, som står for brintanlæggene. De siger, at de har placeret tankanlæggene ud fra logistiske og geografiske overvejelser ift. hvor de har vurderet, at det bedst kan svare sig. Køge Kommune har blot været heldige at være geografisk placeret således, at de har fået etableret et brintanlæg i deres kommune. NEL Hydrogen har ikke umiddelbart planer om at etablere et brintanlæg i Ringsted Kommune. Information omkring udvalg af brintbiler på det danske marked På hjemmesiden brintbiler.dk vises tre brintbiler, hvoraf den ene (en Hyundai Nexo) ikke ser ud til at være introduceret på det danske marked endnu, og en anden (en Hyundai ix35) ser ud til at være udgået fra det danske marked. Den sidste brintbil er en Toyota Mirai som har en vejl. pris på kr inkl. moms. Administrationen har ikke kendskab til, at brintbiler i miniklassesegmentet på det danske marked. Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x x x x x Imod x x Undlod Indstillingen sættes til afstemning. Med en leasing periode på 4 år. Finn Andersen og Per Nørhave stemte imod med begrundelsen vægtningen bør være 40% miljø og 60% på pris og at der ikke bør indkøbes elbiler, idet der ingen effekt har på det samlede miljø. 3. Kriterier for Handicapprisen Åben sag

10 Side 9 Sagsid: 19/14 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Forslag til reviderede kriterier for Handicapprisen pdf (65331/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kommunens Handicappris uddeles hvert år på Foreningernes Gallaaften. Byrådet har på møde den 14. januar 2019 anmodet Handicaprådet om en evaluering af kriterierne for Handicapprisen. Beskrivelse af sagen I forbindelse med indstilling af kandidat til Handicapprisen 2019 gjorde Handicaprådet opmærksom på, at der er behov for at omformulere kriterierne for prisen. I den nuværende formulering fremstår det modsætningsfuldt, at Handicapprisen tildeles for at anerkende frivilligt arbejde, når modtagerkredsen for prisen bl.a. er virksomheder og institutioner, der ikke er baseret på frivilligt arbejde, men som på alle andre parametre kan have ydet en særlig handicapindsats. Handicaprådet har foretaget en samlet gennemgang af kriterierne og udarbejdet vedhæftede forslag til reviderede kriterier. Der er følgende indholdsmæssige ændringer i forslaget: Anerkendelse af frivilligt arbejde er ikke længere angivet som det primære formål med prisen. I stedet er det at yde frivilligt arbejde for og med personer med handicap et ud af flere mulige kriterier, der kan kvalificere til prisen. Det fremgår i forslaget, at prisen kan tildeles en privatperson, virksomhed eller en kommunal eller privat institution. I hidtidige kriterier står, at prisen kan tildeles en forening, organisation, privatperson eller privat virksomhed/ institution. Denne ændring foreslås, fordi begrebet organisation er uklart i denne sammenhæng og for at tydeliggøre, at prisen kan tildeles en kommunal institution. Det er ikke længere et kriterie, at prismodtageren bor eller er beliggende i Ringsted Kommune, men i stedet at den særlige handicapindsats er ydet i Ringsted Kommune. Denne ændring foreslås for at det ikke skal være bopælen, der er afgørende, men at indsatsen retter sig mod borgere og aktiviteter i Ringsted. De konkrete forslag til tekstændringer kan ses med rød skrift i vedhæftede. Inddragelse og høring Til orientering i Handicaprådet.

11 Side 10 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Handicaprådets forslag til reviderede kriterier for Handicapprisen er mere sammenhængende og entydige end de hidtidige kriterier. Indstilling Direktionen indstiller, at Handicaprådets forslag til nye kriterier for Handicapprisen vedtages. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 4. Orientering om måling af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen Åben sag Sagsid: 19/10196 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget om resultatet af målinger af borgernes tilfredshed med mødet med Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen På Byrådsmødet den 8. maj 2017 blev værdigrundlaget Sådan møder vi borgeren godkendt under punkt 2 Kodeks for god borgerbetjening. I forbindelse med godkendelse af værdigrundlaget Sådan møder vi borgeren ønskede Byrådet, at der blev fulgt op på implementeringen ved målinger af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen. Dette afstedkom, at der blev udarbejdet konkrete metoder til måling af borgernes tilfredshed med mødet med kommunen. Disse målemetoder blev Økonomiudvalget orienteret om den 26. juni Formålet med målingerne har været fortsat at udvikle organisationen, samt drive en kulturforandring, hvor der fokuseres på, hvorvidt borgeren oplever en god service og betjening, når de henvender sig til kommunen. Der er anvendt forskellige målemetoder i tilfredshedsundersøgelsen. Der har været:

12 Side 11 - opstillet en fysisk stander, hvor borgeren har kunnet trykke på 4 forskellige knapper (grøn, gul, lyserød og rød) for at angive, hvor tilfreds han/hun har været - opfølgning på telefoniske henvendelser i form af en sms, der er sendt til borgeren efter en telefonisk henvendelse. Målingerne er foretaget på forskellige arbejdspladser i perioden december 2018 maj Følgende arbejdspladser har deltaget i målingerne: Plejecenter Solbakken, Sundhed og Træning, Børnehuset Fristedet, Kildeskolen, Ungeenheden, Svømmehallen, Plejecenter Ortved, Myndighedsenheden, Bibliotek og Borgerservice, Midtsjællands Aktivitetscenter og fronten i de tekniske centre på Rønnedevej. I alt 12 arbejdspladser har deltaget i undersøgelsen og som det ses, repræsenterer de et bredt udsnit af organisationen. Målingen er typisk foregået over 1 uge. På arbejdspladser med mange borgere eller flere lokationer har målingen dog strakt sig over 2 uger. Resultater: I målinger udført ved hjælp af den fysiske stander havde borgeren mulighed for - på en skala fra meget positiv til meget negativ - at vurdere og tilkendegive sin oplevelse af kontakten med den konkrete arbejdsplads: Tilfredshed målt via fysisk stander 9% 2% 5% Meget negativ Negativ Positiv Meget positiv 84% Figur 1. Resultat af måling ved fysisk stander. Som det ses af diagrammet i figur 1 tilkendegiver 89 % af respondenterne at have en meget positiv eller positiv oplevelse af mødet med kommunen, mens 11 % af respondenterne tilkendegiver at have en meget negativ eller negativ oplevelse af mødet med kommunen. Foruden måling ved hjælp af den fysiske stander, har der været gennemført en tilfredshedsmåling ved at der er sendt en sms til borgeren i forlængelse af, at denne har henvendt sig telefonisk til kommunen. I sms en blev der stillet følgende spørgsmål: Du har lige afsluttet et opkald til x arbejdsplads i Ringsted Kommune. Vi vil gerne yde den allerbedste service, og derfor vil vi gerne vide, om du har været tilfreds med den betjening, du fik ved dit opkald. Du kan give din tilbagemelding ved at besvare denne sms med 1, hvis du var tilfreds, eller 2, hvis du ikke var tilfreds. Tak for din hjælp.

13 Side 12 Tilfredshed målt via sms 9% 91% Tilfredse Utilfredse Figur 2. Resultat af sms-målingen. Som det ses af diagrammet i figur 2 svarer 91 % af respondenterne, at de er tilfredse med den betjening, de modtog ved den telefoniske henvendelse til kommunen. 9 % svarer at de ikke var tilfredse. Der ses ikke noget mønster i de negative vurderinger, da de er fordelt på de fleste af de arbejdspladser, der har deltaget i målingerne hverken i målingen ved den fysiske stander eller sms-målingen. Selvom det kun er ca. ¼ af de udsendte sms er, der blev besvaret, kan det konstateres, at der i svargruppen er stor tilfredshed med den service, de har modtaget ved deres henvendelse til kommunen. Det kan ligeledes konstateres at ¾ af de udsendte sms er ikke blev besvaret, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. 3 arbejdspladser har deltaget i sms-målingen: Sundhed og Træning, Myndighedsenheden og Ungeenheden. Mange arbejdspladser har ikke haft mulighed for at deltage i denne del af undersøgelsen på grund af tekniske begrænsninger. På arbejdspladser, hvor opkald viderestilles, kan telefonsystemet kun registrere på mellemleddet - og ikke på den person, der viderestilles til. Nogle arbejdspladser har endvidere fravalgt denne type måling, hvis det ikke gav mening. For eksempel hvis en arbejdsplads kun har få henvendelser fra borgere eller hvis telefonen primært bruges af personalet selv (skoler, daginstitutioner, plejecentre). Erfaring med målingerne: Generelt har arbejdspladserne taget positivt imod muligheden for at få mere viden om borgernes vurdering af mødet med dem. Inden målingen blev iværksat på den konkrete arbejdsplads, blev der afholdt et introduktionsmøde med deltagelse af det lokale MED-udvalg. På dette møde blev formålet med undersøgelsen gennemgået, og de praktiske detaljer omkring processen blev drøftet. Ved dette introduktionsmøde har det været vigtigt at understrege, at målingerne skal bruges i et udviklings- og læringsperspektiv. Resultaterne af målingerne er blevet fulgt op af drøftelser i det lokale MED-udvalg, og dermed har det givet mulighed for at overveje, hvordan borgernes tilfredshed med mødet med arbejdspladsen kan gøres endnu bedre. Nogle arbejdspladser har gjort opmærksom på, at der måske kan være en mindre fejlmargen i måleresultaterne, hvis f.eks. børn har syntes, at det var sjovt at trykke flere gange på knapperne på den fysiske stander.

14 Side 13 På nogle af de arbejdspladser, hvor der ydes sagsbehandling, har medarbejderne tilkendegivet en bekymring for, om et evt. afslag fra sagsbehandleren kunne påvirke borgerens vurdering af arbejdspladsen. Inddragelse og høring MED-systemet har været inddraget i tilrettelæggelsen af processen og opfølgningen på resultaterne af målingerne på de lokale arbejdspladser. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at der er tale om et meget tilfredsstillende resultat. 89 % af de respondenter, der har tilkendegivet deres vurdering på den fysiske stander er positive i forhold til deres møde med den konkret arbejdsplads i kommunen, og 91 % har ved sms tilkendegivet, at de har været tilfredse med en service, de har fået ved telefoniske henvendelser til kommunens medarbejdere. Det er administrationens vurdering, at målingerne har givet den enkelte arbejdsplads mulighed for at få et godt indblik i, hvordan borgerne opfatter mødet med medarbejderne på arbejdspladsen. Samtidig er det også vurderingen, at det kan være vanskeligt at agere på disse forholdsvis simple målinger, hvor der spørges til om borgeren er tilfreds eller ej. Det giver ikke mulighed for at komme i dybden i forhold til årsagen til en evt. utilfredshed. Fremadrettet vil der være mulighed for at følge og få en større grad af dybde og nuancering af borgernes tilfredshed i de borgermonitorundersøgelser, der gennemføres i kommunen. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget den Tages til efterretning 5. Udpegning til Huslejenævn Åben sag Sagsid: 19/8618 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

15 Side 14 Da valgperioden for medlemmerne af Huslejenævnet udløber den 30. juni 2019, skal Byrådet udpege to nye medlemmer og suppleanter for disse, indstille en formand til direktøren for Statsforvaltningen samt en suppleant for denne og udpege en socialt sagkyndig samt suppleant for denne for den kommende udpegningsperiode på 4 år. Beskrivelse af sagen I alle kommuner nedsættes et huslejenævn i henhold til Boligreguleringslovens 35-44, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, og lejelovens 106 og 109, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra Byrådet. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. De to andre medlemmer vælges af Byrådet efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. For formanden og hvert af medlemmerne skal der også udpeges en suppleant. Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. De nuværende medlemmer af Huslejenævnet er udpeget indtil den 30. juni Kommunen stiller juridisk og praktisk sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Huslejenævnet kan træffe afgørelse ved uenighed mellem lejer og udlejer, når det lejede anvendes helt eller delvist til beboelse. I sager om tvister om tilsidesættelse af god skik og orden (efter 79 a-79 c i lov om leje) tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. 42, stk. 3. Huslejenævnet består på nuværende tidspunkt af følgende medlemmer: Formand Anne Marie Karstoft Hertzum Ole Nielsen, repræsentant for udlejerforeningerne Jan Sylvest, repræsentant for lejerforeningerne Derudover er Hugo Faurskov udpeget som socialt sagkyndig. Hugo Faurskov er fratrådt sin stilling i Ringsted Kommunes Børne- og Familierådgivning. Der skal vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige. Den 6. maj 2019 er de større udlejerforeninger og lejerforeninger i Ringsted Kommune anmodet om, at indstille kandidater og suppleanter til den kommende valgperiode i Huslejenævnet. Følgende indstilling er fremkommet fra de større udlejerforeninger: Ringsted Grundejerforening har indstillet Ole Nielsen som medlem og Kirsten Hermanns som suppleant Følgende indstilling er fremkommet fra de større lejerforeninger:

16 Side 15 Roskilde Lejerforening har indstillet Jan Sylvest som medlem og Bodil Kjærum som suppleant. LLO Næstved har ikke indstillet en repræsentant eller en suppleant. Administrationen indstiller, at huslejenævnets nuværende formand Anne Marie Karstoft Hertzum som er chefjurist i Ringsted Kommune fortsætter som formand. Administrationen indstiller, at Jacob Neuer jurist i Ringsted Kommune - udpeges som suppleant for formanden. Begge skal på baggrund af Byrådets beslutning beskikkes af Statsforvaltningen. Administrationen indstiller, derudover at Tine Marker udpeges som socialt sagkyndig med Kristina Marcussen som suppleant. Da formanden og dennes suppleant også fremadrettet er ansat i Ringsted Kommune ydes der ikke særskilt vederlag til formanden og dennes suppleant se punkt 3 på Byrådets dagsorden af 11. december Byrådet vedtog den 9. marts 2015 at give de menige medlemmer af Huslejenævnet dobbeltdiæt. Herudover får de befordringsgodtgørelse efter gældende regler. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at det af hensyn til kontinuiteten og den faglige viden i nævnet er hensigtsmæssigt at genudpege medlemmerne af nævnet. Det giver samtidig en god fleksibilitet og god dialog mellem nævn og sekretariat, at formanden er tilknyttet sekretariatet. Indstilling Direktionen indstiller at, 1. at Byrådet udpeger Ole Nielsen som medlem og Kirsten Hermanns som suppleant fra udlejerforeningerne 2. at Byrådet udpeger Jan Sylvest som medlem og Bodil Kjærum som suppleant fra lejerforeningerne 3. at Anne Marie Hertzum indstilles som formand for Huslejenævnet 4. at Jacob Neuer indstilles som suppleant for formanden 5. at Tine Marker udpeges som social sagkyndig og Kristina Marcussen som suppleant 6. at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for en periode på 4 år, gældende fra den 1. juli 2019 til den 30. juni Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt 6. Erhvervspolitik (Genoptaget) (ØK) Åben sag Sagsid: 18/16679 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Erhvervspolitik_2015.pdf (126368/18) 2 Hovedindsatser Erhvervspolitik.docx - Hovedindsatser Erhvervspolitik.docx (126688/18) 3 Udkast til Erhvervspolitik (56442/19)

17 Side 16 Indledning Sagsgang: Orientering 4 Bilag 4 - Referat fra møde i bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum (56468/19) 5 Bilag 5 - Referat fra møde i planlægningsgruppen for Netværk om erhvervsudvikling (56459/19) 6 Bilag 7 - Strategi (78609/19) 7 Bilag 8 - Høringssvar fra Det Konservative Folkeparti (78616/19) 8 Bilag 9 - Høringssvar fra Turismenetværket (78620/19) 9 Bilag 10 - Høringssvar fra Ringsted Erhvervsforum (78634/19) 10 Bilag 6 - Hvidbog over høringssvar (78888/19) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af Byrådets beslutning i september 2018 om at Ringsted Kommunes erhvervspolitik skal gennem en ny proces, fremlægges der i denne sag en procesplan for arbejdet med udgangspunkt i Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept. Beskrivelse af sagen Den gældende erhvervspolitik (bilag 1) blev vedtaget i juni 2015, og er bygget op omkring 4 temaer og 8 initiativer. Temaerne har deres udspring i visionssporet Ringsted en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet, og det overordnede mål er at gøre det nemt for virksomheder at komme i gang og komme videre med deres udvikling i Ringsted Kommune. Siden erhvervspolitikken blev vedtaget er der arbejdet med en række initiativer, og hovedresultaterne blev præsenteret i mødesagen fra september 2018 og er opsummeret i bilag 2. Den 13. december 2018 vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsfremme som er trådt i kraft pr. 1. januar Med loven er der etableret nye tværkommunale erhvervshuse og en national erhvervsfremmebestyrelse, der bl.a. skal udarbejde en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats som indeholder regionale kapitler og skal være rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. De tværkommunale erhvervshuses bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Kommunerne har fortsat en nøglerolle i den lokale erhvervsfremme, men forventes at tilpasse sine indsatser i forhold til den nationale strategi, og således at der ikke bliver overlap mellem kommunernes og Erhvervshusenes ydelser. Det samlede erhvervsfremmesystem står således netop nu overfor at skulle gentænke både opgaver og arbejdsdeling mellem systemets aktører. Et af målene med forenklingen af erhvervsfremmesystemet er at sikre, at tilbuddene bliver mere efterspørgselsdrevne, og dermed i højere grad end tidligere imødekommer virksomhedernes ønsker og behov. På den baggrund lægges der op til følgende proces for ny erhvervspolitik, hvor det lokale erhvervsliv inddrages flere gange undervej i arbejdet: Proces for erhvervspolitik:

18 Side 17 Januar 2019 Februar 2019 Marts 2019 April 2019 Maj 2019 Maj/juni 2019 Juni Politisk beslutning om proces for ny erhvervspolitik Inddragelse af erhvervslivets parter om erhvervspolitikken på møde i Netværk for erhvervsudvikling Politisk (ØU) drøftelse af input til politikprocessen Administrationen udarbejder udkast til ny erhvervspolitik Drøftelse af udkast til erhvervspolitikken i planlægningsgruppen for Netværk for erhvervsudvikling samt REF s bestyrelse Politisk behandling (ØU/BYR) af udkast til erhvervspolitik med indstilling om at sende udkastet i høring Høring af erhvervspolitik Erhvervspolitik indstilles til endelig politisk godkendelse (ØU/BYR) Inddragelse og høring I procesplanen lægges der op til at erhvervslivet inddrages, og kan komme med input og ønsker til erhvervspolitikken ved møde i det nye Netværk om erhvervsudvikling (februar). Desuden lægges der op til en drøftelse af forslag til ny erhvervspolitik i Netværkets planlægningsgruppe og bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum (april) inden den politiske behandling af forslaget til ny erhvervspolitik (maj), og endelig gennemføres en åben høring af forslaget til politik inden det behandles politisk med indstilling til endelig godkendelse (juni). Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer at en politikproces på erhvervsområdet vil kunne bruges til at afdække det lokale erhvervslivs behov og forventninger til det nye erhvervsfremmesystem, og på den baggrund skabe et lokalt, politisk grundlag for det kommende samarbejde med det nye Erhvervshus og det forenklede erhvervsfremmesystems øvrige aktører. Den foreslåede proces sikrer mulighed for en bred inddragelse af erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, idet alle virksomheder i Ringsted Kommune kan deltage i Netværket om erhvervsudvikling. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at processen for ny erhvervspolitik godkendes 2. at Økonomiudvalget kommer med input til temaer i politikken Beslutning i Økonomiudvalget den Punkt 1 godkendt med bemærkningen om, at processen skal indeholde en bred inddragelse af interessenter Punkt 2. Økonomiudvalget peger på følgende temaer: Cirkulær økonomi FN s 17 verdensmål Turisme Rammevilkår for fremtidens erhvervsliv. Supplerende sagsfremstilling Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

19 Side 18 Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af den besluttede procesplan fremlægges udkast til Erhvervspolitik (bilag 3) til politisk drøftelse med henblik på at sende udkastet i offentlig høring i fire uger. Udkastet er udarbejdet på baggrund af input fra Økonomiudvalget, Netværk om erhvervsudvikling og Turismenetværket. Det administrative udkast til Erhvervspolitik har været drøftet med bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum og med planlægningsgruppen for Netværk om erhvervsudvikling. Referat fra møderne vedlagt som bilag 4 og 5. Administrationen vurderer at udkast til Erhvervspolitik giver et godt grundlag for Ringsted Kommunes erhvervspolitiske arbejde i den kommende fire år, og imødekommer de ønsker og behov som erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter er fremkommet med i løbet af processen. Samtidig vil udkastet til erhvervspolitik være et godt og tydeligt udgangspunkt for samarbejdet med det nye tværkommunale erhvervshus. I for-høringen af udkastet til Erhvervspolitik har flere af erhvervslivets repræsentanter efterspurgt resultatmål i politikken. Administrationen lægger derfor op til at forslag til resultatmål drøftes med bestyrelsen for Ringsted Erhvervsforum i høringsperioden, med henblik på at kunne fremlægge forslag til resultatmål i forbindelse med den politiske behandling af Erhvervspolitikken i juni Beslutning i Økonomiudvalget den Det anbefales, at Erhvervspolitikken sendes i høring i 4 uger. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Ej til stede: Sadik Topcu Supplerende sagsfremstilling Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af procesplanens offentlige høring af udkastet til Erhvervspolitik (bilag 3) fremlægges høringssvarene til drøftelse med henblik på endelig behandling og vedtagelse. Høringssvarene er opsummeret i Hvidbog over høringssvar (bilag 6)

20 Side 19 Samtidig fremlægges udkast til strategi for 2019 og 2020 (bilag 7), der beskriver de særlige handlinger administrationen foreslår at igangsætte for at realisere Erhvervspolitikken. Byrådet besluttede den 13. maj 2019 at sende udkast til Erhvervspolitik i offentlig høring i fire uger, og der er modtaget 3 høringssvar: Det Konservative Folkeparti (bilag 8) Høringssvaret indeholder seks forslag til en ny erhvervspolitik i Ringsted Kommune, der bl.a. sætter mål for Ringsted Kommunes placering i DIs årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima, svarfrist på henvendelser ift. sagsbehandling og kontakt til alle lokale virksomheder. Turismenetværket (bilag 9) Høringssvaret fokuserer på afsnittene under temaet Gode rammer for at leve og opleve, og er overordnet tilfreds med at der sættes selvstændigt fokus på turisme. Konkret foreslås det: at overskriften Oplev Ringsted ændres til Turisme i Ringsted at Greater Copenhagen bruges som destinationsplatform på turismeområdet at der sættes øget fokus på overnatningsmuligheder at samspillet mellem Oplev Ringsted, VisitRingsted og VisitDanmark øges at netværket er positiv over for LED infoskærme der synliggør events og foreningslivets arrangementer Ringsted Erhvervsforum (bilag 10) Høringssvaret kvittere for en god og konstruktiv dialog i forbindelse med udarbejdelsen af erhvervspolitikken, der har resulteret i en god videreudvikling af politikken og tilføjelse af nye fokusområder. Desuden understreges, at hvis erhvervspolitikken skal give værdi skal den understøttes af klare og ambitiøse handlingsplaner med konkrete, prioriterede indsatser, veldefinerede målsætninger og fastlagte succeskriterier. Udkastet til strategi for indeholder forslag til handlinger inden for hver af erhvervspolitikkens fire temaer og otte initiativer, og desuden forslag til hvilke handlingsmål der kan bruges til at følge op på resultaterne. Strategiens handlinger supplerer de driftsaktiviteter, der er grundstammen i Ringsted Kommunes erhvervsservice, og som er opridset i indledningen til udkastet til strategi Erhvervspolitikken sigter fire år frem, og der vil således blive arbejdet på flere konkrete handlinger i de kommende år ligesom fokus og intensitet i arbejdet med at realisere erhvervspolitikken kan tilpasses løbende. På baggrund af høringssvarene vurderer administrationen at en ændring af overskriften Oplev Ringsted til Oplevelser og turisme i Ringsted i højere grad vil kunne rumme både de oplevelsesorienterede aktiviteter samt turisme i kommunen. Der ud over vurderer administrationen at udkastet til erhvervspolitik og Strategi for er et godt og ambitiøst grundlag for Ringsted Kommunes erhvervspolitiske arbejde i de kommende fire år, og imødekommer de behov og forventninger som erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter har fremsat i processen. Direktionen indstiller, at: 1. Erhvervspolitik 2019 godkendes, idet overskriften Oplev Ringsted ændres til Oplevelser og turisme i Ringsted 2. Strategi godkendes Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen udsættes med henblik på at strategien uddybes hvad angår servicekonceptet og kommunens kontakt med bestående virksomheder.

21 Side Udvidet brug af stedfortrædere i Byråd og udvalg (Genoptaget) (ØK) Åben sag Sagsid: 18/22013 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Udkast til ny styrelsesvedtægt (40444/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På baggrund af Byrådets beslutning den 10. december 2018 fremlægges denne sag med henblik på stillingtagen til, om der fremover skal ske indkaldelse af stedfortrædere, når medlemmerne har lovligt forfald af kortere varighed end 1 måned, jf. Styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. samt 28, stk. 2, 2. pkt. Beskrivelse af sagen Udgangspunktet er, at der ikke kan indkaldes stedfortrædere/suppleanter, hvis et byrådsmedlem ikke har mulighed for at deltage i et enkelt byrådsmøde. Der er dog undtagelser, idet det er muligt men frivilligt - for medlemmerne på listen, at indkalde stedfortrædere til deltagelse i et enkelt møde i følgende situationer: 1. fraværet skyldes sygdom, 2. fraværet skyldes lovligt forfald og der er tale om det konstituerende møde, eller 3. fraværet skyldes lovligt forfald og der er tale om 2. behandling af årsbudgettet. Indkaldelse af stedfortrædere i andre tilfælde end pkt. 1-3 kræver, at det lovlige fravær, som er sygdom, varetagelse af andet offentligt hverv, studier og ferie, har en forventet varighed på mindst en måned. I disse tilfælde er indkaldelse obligatorisk og det er borgmesteren, som har ansvaret for at der sker indkaldelse. Der ud over er det muligt for Byrådet at træffe en generel beslutning om, at der skal ske indkaldelse af stedfortrædere ved fravær af enhver lovlig grund uanset, at der alene er tale om fravær for et enkelt møde og altså ikke fravær af minimum en måneds varighed. En lovlig grund i denne henseende svarer til de almindelige lovlige årsager til fravær, jf. styrelsesloven. Byrådet kan vælge at fastsætte en fraværsperiode, eksempelvis forventelig fravær af mere end 14 dages varighed, men det kan også være fravær for blot et enkelt møde. Byrådet kan ikke justere eller ændre på fraværsgrundene, eller i øvrigt differentiere. Det er Byrådet, som ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag skal træffe beslutning om, hvorvidt medlemmet lovligt er forhindret i at deltage. Vurderingen foretages ud fra en formodning om, at det af medlemmet anførte, er korrekt. Der kræves altså ikke dokumentation. Det er

22 Side 21 ligeledes Byrådet som skal træffe afgørelse om, hvorvidt stedfortræderen er rette stedfortræder. Den stedfortræder som indkaldes er den, der står øverst på kandidatlisten, som den pågældende er valgt på, jf. valgopgørelsen. Det har ingen betydning, om den pågældende efter valget er udtrådt af det parti, som vedkommende var opstillet for. Det er ikke muligt at overføre mandatet til en anden kandidatliste og er der ingen kandidater på stedfortræderlisten er det derfor ikke muligt at indkalde en stedfortræder. Når medlemmet igen kan varetage hvervet, indtræder vedkommende igen. Stedfortræder i udvalg Byrådet kan på samme måde beslutte at tilsvarende skal gælde i udvalg. Situationen behandles i øvrigt som efter 15, stk. 2, 2. pkt. Bortset fra, at det er op til gruppen selv at beslutte om den ønsker at indkalde stedfortræder. Betingelserne er altså de samme. Kravet til forfaldets varighed kan ikke være kortere end det som er besluttet i forhold til 15, stk. 2, 2. pkt. og en beslutning skal gælde alle udvalg herunder 17, stk. 4 udvalg. Vederlagsmæssige konsekvenser Når en stedfortræder indkaldes til at deltagels i enkelte møder i medfør af 15, stk. 2, 2. pkt. ydes godtgørelse, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Som udgangspunkt fastlægges vederlaget for deltagelse som stedfortræder i et udvalgsmøde forholdsmæssigt, men Byrådet kan beslutte, at stedfortræderens vederlag for deltagelse i et enkelt udvalgsmøde ikke kan udgøre mindre end diætsatsen. Administrativt Det skal sikres at stedfortræderne får adgang til mødematerialet/dagsordens materialet. Administrativt vil det være tidskrævende at skulle printe materialet, og tidsmæssigt vil det ofte ikke være muligt at nå at fremsende materialet pr. post og det vil derfor skulle udbringes med taxa. Det vil være muligt for stedfortræderen at tilgå materialet via egen nem login. Det kræver oprettelse via kommunens Brugerstyring. Det kræver at den pågældende stedfortræder har en tablet eller bærbar computer som kan medbringes til mødet, alternativt at kommunen indkøber en tablet, som kan udlånes under mødet. Ændringer i styrelsesvedtægten Hvis der træffes beslutning om udvidet brug af stedfortrædere skal styrelsesvedtægten ændres. Ændringer i styrelsesvedtægten skal behandles i Byrådet to gange med mindst 6 dages mellemrum og skal efterfølgende sendes til Det Kommunale Tilsyn. Inddragelse og høring ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det er administrationens vurdering at det under sagsfremstilling beskrevne gengiver de muligheder der er for en udvidet anvendelse af stedfortrædere.

23 Side 22 Rent praktisk er det muligt at indrette administrationen så ordningen kan imødekommes. Det vil være administrativt mindst ressourcekrævende, hvis stedfortræderen får diæter fremfor forholdsmæssig vederlag og, at dagsordensmaterialet tilgås elektronisk ved hjælp af nem id. Indstilling Direktionen indstiller, at der tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske en udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet og udvalg. Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen genoptages på næste Økonomiudvalgsmøde med henblik på bedre muligheder for at indkalde suppleanter til Byrådsmøder. Supplerende sagsfremstilling I tilfælde, hvor der ønskes udvidet brug af stedfortrædere i byrådet, er det sædvanligt at indsætte følgende formulering i styrelsesvedtægten: Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned. Udkast til ændret styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. Bestemmelsen om udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet er indsat som ny 2. Som konsekvens heraf er de efterfølgende - numre ændret. Indstilling Direktionen indstiller, at forslaget til ny styrelsesvedtægt godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen udsættes med henblik på, at undersøge om lovligt forfald kan begrænses til sygdom. Ej til stede: Per Nørhave Supplerende sagsfremstilling En bestemmelse i styrelsesvedtægten om indkaldelse af stedfortræder efter styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. kan ikke begrænses til sygdom. Det er ikke muligt at differentiere mellem forfaldsgrundene. I stedet giver styrelseslovens 15, stk. 1, 1. pkt. mulighed for at indkalde stedfortrædere også ved kortvarig sygdom. Denne bestemmelse gælder uanset sygdommens længde. De to bestemmelser styrelseslovens 15, stk. 1, 1. pkt. og styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. - adskiller sig blandt andet ved, at der efter 15, stk. 1 skal fremsættes en begæring om indkaldelse af stedfortræder; mens indkaldelsen efter 15, stk. 2 sker, når borgmesteren får kendskab til, at et medlem har forfald. Anvendelse af 15, stk. 2, 2. pkt. skal fastsættes i styrelsesvedtægten. Hvorimod anvendelse af 15, stk. 1 ikke kræver en ændring af styrelsesvedtægten. Beslutning i Økonomiudvalget den Der blev afholdt afstemning om direktionens Indstilling. V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X Imod X X X X X

24 Side 23 Undlod Der blev afholdt afstemning om alternativt forslag, hvor udvidet brug af stedfortrædere kun bliver muligt i Byrådet. V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For X X X X X X Imod X X X Undlod Supplerende sagsfremstilling Det foreslås, at nedenstående formulering indsættes som ny 2 i Styrelsesvedtægten: Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned. Bestemmelsen angår kun udvidet brug af stedfortrædere i Byrådet, og ikke i udvalgene. Udkast til ændret styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. I konsekvens af den nye 2 er de efterfølgende -numre ændret. Indstilling Direktionen indstiller, at forslaget til ny styrelsesvedtægt godkendes. Beslutning i Byrådet den Punktet udgår. Ej til stede: Sadik Topcu Supplerende sagsfremstilling Reglerne i styrelsesloven om brug af stedfortrædere har følgende ordlyd: Stedfortrædere i byrådet - 15, stk. 2 Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned. Stedfortrædere i udvalg - 28, stk. 2 Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. En kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter 15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end 1 måned."

25 Side 24 Det fremgår således udtrykkeligt af styrelsesloven, at bestemmelser om udvidet brug af stedfortrædere i begge tilfælde skal fremgå af styrelsesvedtægten og ikke af en forretningsorden. Styrelsesvedtægten og forretningsordenerne har forskellig karakter. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser om kommunens overordnede styrelse, herunder antallet af byrådsmedlemmer, antallet af viceborgmestre, antallet af udvalg og udvalgsmedlemmer, opgavefordelingen mellem udvalg, formandsvederlag og andet. Forretningsordenerne indeholder hovedsageligt processuelle regler i relation til afholdelsen af byrådets eller udvalgenes møder. Reglerne for vedtagelse eller ændring af styrelsesvedtægt og forretningsordener er også forskellige. Styrelsesloven indeholder både regler om styrelsesvedtægten og om forretningsordenerne, og skelner således mellem disse to typer af forskrifter. Når loven udtrykkeligt angiver, at bestemmelser om udvidet brug af stedfortrædere skal fremgå af styrelsesvedtægten, kan kommunen ikke fravælge det og i stedet lade bestemmelserne fremgå af forretningsordenen. Der kan etableres to forskellige ordninger for udvidet brug af stedfortrædere. Den ene ordning gælder kun for byrådet. Den anden gælder både for byrådet og for udvalgene. Det er ikke muligt at etablere en ordning, som kun gælder for udvalgene men ikke for byrådet. Det er byrådet, som skal træffe beslutningen om udvidet adgang til at bruge stedfortrædere, både når det gælder stedfortrædere i byrådet og i udvalgene. Udvalgene har ikke mulighed for selv at bestemme for deres respektive udvalg. En bestemmelse om udvidet brug af stedfortrædere i udvalgene skal gælde ens for alle udvalg. Reglerne om udvidet brug af stedfortrædere er på enkelte områder forskellige for byrådet og for udvalgene. I byrådet er indkaldelse af stedfortræder obligatorisk, når betingelserne for indkaldelse er opfyldt. Borgmesteren sørger for indkaldelsen, når han bliver bekendt med, at et medlem har forfald. Hverken det fraværende medlem selv eller de medlemmer, der er valgt på samme kandidatliste som det fraværende medlem, kan modsætte sig indkaldelsen. Der indkaldes den stedfortræder, som står øverst på stedfortræderlisten for den pågældende kandidatliste. En efterfølgende stedfortræder vil i visse nærmere bestemte tilfælde kunne indkaldes i stedet. I udvalgene er beslutningen om indkaldelse af stedfortræder overladt til den valggruppe, som har indvalgt udvalgsmedlemmet. I tilfælde, hvor valggruppen kun består af det fraværende medlem, er det medlemmet selv, der tager stilling til, om stedfortræder skal indkaldes. Det er en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder til udvalget, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til byrådet også er opfyldt. Et byrådsmedlem kan ikke trække sig midlertidigt ud af et udvalg og samtidig fortsat deltage i byrådets møder. Det er også valggruppen som bestemmer, hvem der skal indtræde som stedfortræder i udvalget. Der behøver ikke at være sammenfald mellem stedfortræderen i udvalget og i byrådet. Stedfortræderen i udvalget kan både være identisk med stedfortræderen i byrådet eller et af de øvrige byrådsmedlemmer. I de tilfælde, hvor den samme person skal indtræde som stedfortræder både i byrådet og i et stående udvalg, vil udpegningen til udvalget først kunne ske, når byrådet har godkendt indtrædelsen i byrådet. Det er fordi stedfortræderen skal opfylde betingelsen om, at medlemmerne af de stående udvalg også skal være medlem af byrådet. Hvis der fremover ønskes en ordning med udvidet brug af stedfortrædere i byrådet, kan følgende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten: Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned.

26 Side 25 Hvis der tillige ønskes mulighed for udvidet brug af stedfortrædere i udvalgene, kan følgende supplerende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten: Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan jf. styrelsesloven 28, stk. 2, 2. pkt. bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned. Indstilling Direktionen indstiller enten, 1. at der indføres en ordning kun med udvidet brug af stedfortrædere i byrådet men ikke i udvalgene, og at følgende bestemmelse indsættes i styrelsesvedtægten: Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned. ; eller 2. at der indføres en ordning med udvidet brug af stedfortrædere både i byrådet og i udvalgene, og at følgende to bestemmelser indsættes i styrelsesvedtægten: Stedfortræderen for et medlem af Byrådet, som har lovligt forfald, indkaldes jf. styrelsesloven 15, stk. 2, 2. pkt. uanset om hindringen har en kortere forventet varighed end en måned. og Den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan jf. styrelsesloven 28, stk. 2, 2. pkt. bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe udvalgsmedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned. ; eller 3. at mulighederne for at indkalde stedfortrædere ikke udvides, hverken for byrådet eller for udvalgene. Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x Imod x x x x x x Undlod Der blev holdt afstemning om stedfortrædere skal tillades både i Byråd og udvalg, hvilket der ikke var flertal for. Et enigt Økonomiudvalg indstillede herefter at stedfortrædere tillades i Byrådet. 8. Status på projekter fra forebyggelsespuljen (Alle) Åben sag Sagsid: 19/974 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Slutstatus for projekter fra forebyggelsespuljen 2017 (73838/19) 2 Afdækning af unges seksuelle sundhed (73869/19) 3 Status på beskrivelse og udvikling af et tværgående cykelprojekt (70523/19)

27 Side 26 Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag fremlægges status for projekter, der er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen i perioden fra 2017 til Samtidig fremlægges forslag om at flytte opstart af projektet Ind med mad og ud med røg. Beskrivelse af sagen Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar Sundhedsnetværket består af en repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og projekter, som godkendes i Byrådet. Med budget 2016 blev der afsat årligt kr. til forebyggelsespuljen. De enkelte centre er selv ansvarlige for udmøntning, gennemførelse og afrapportering til Sundhedsnetværket for de projekter, som de får penge til. Der arbejdes fortsat med, at projekterne skal indeholde klare mål, fx i forhold til forventede effekter og implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Status på projekter der blev sat i gang i 2017 I 2017 blev forebyggelsespuljen udmøntet til fem projekter, tre foredrag og implementering af LIVA Health Care app. Den 26. juni 2018 blev Byrådet forelagt en status for de projekter, som var i gang eller gennemført. Tre af de godkendte projekter kom ikke i gang i 2017, men blev overført til udmøntning i 2018 og Nedenfor præsenteres en kort slutstatus på disse tre projekter. En mere uddybende beskrivelse er vedhæftet som bilag (bilag 1): 1. Rygeforebyggelse for unge Projektet har modtaget i alt kr. fra forebyggelsespuljen. Formålet med projektet er: At motivere de unge til rygestop ved at give dem information om fordelene ved røgfrihed og indgå i dialog om rygning samt ved at måle kulilte på de unge rygere At give viden om relevante rygestoptilbud og hjælpemidler, som kan understøtte de unge, der føler sig parat til at stoppe med at ryge. Målgruppen er unge på ungdomsuddannelser beliggende i Ringsted Kommune. I 2018 var der informationsindsatser på tre forskellige ungdomsuddannelser, og der er planlagt informations-

28 Side 27 indsatser for Indsatserne varetages fremover som en del af den eksisterende drift i Sundhedsteamet. 2. Børn i skilsmissefamilier Projektet modtog kr. og havde til formål at afprøve gruppeforløb for børn af forældre, der skulle skilles. Projektet er ikke blevet udmøntet, da det ikke var muligt at finde deltagere. 3. Forebyggelse af uønskede graviditeter På baggrund af et konkret ønske fra Social- og arbejdsmarkedsudvalget den blev der afsat kr. til projektet. Projektet er gennemført som en afdækning af de unges seksuelle sundhed, herunder folkeskolernes nuværende praksis med seksualundervisning, kravene til seksualundervisning og de unges brug af den viden de får i undervisningen. Afdækningen bygger på data fra Sex og Samfund og en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på kommunens folkeskoler. Det er ikke muligt at få data på afbrudte teenagegraviditeter. Der er registreret en teenagefødsel i 2017 i Ringsted Kommune. Afdækningen peger dog på en række andre opmærksomhedspunkter, eksempelvis er antallet af HPV vaccinerede i Ringsted lavere end landsgennemsnittet. Spørgeskemaundersøgelse med folkeskolens lærere viser, at lærerne ønsker mere klare rammer og mål for faget seksualundervisning og familiekundskab. Undersøgelsen viser også, at Ringsted Kommune ikke har implementeret forebyggelsespakkens anbefalinger for unges seksuelle sundhed. (Bilag 2 Afdækning af unges seksuelle sundhed ). Status på projekter fra forebyggelsespuljen : I 2018 og 2019 bliver forebyggelsespuljen udmøntet i nedenstående fire indsatser: 1. Unge og stress Midlerne er givet som en ramme på kr. Der nedsat en projektgruppe som består af medlemmer fra Arbejdsmarkedscenteret, Skolecenteret og Social- og Sundhedscenteret. Projektgruppen foreslår en indsats i 1.G på Midtsjællands Gymnasium. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der planlagt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Alle workshops involverer deltagerne igennem dilemmaspil, hvor situationer gennemspilles. Når alle tre workshops er afholdt samles erfaringerne i en værktøjskasse med inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonalet. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G. 2. Ind med mad og ud med røg I årene er der afsat kr. til projektet, som blev prioriteret på baggrund af et ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d Projektets formål er at arbejde med overbygningselevernes ryge- og madvaner. Projektet er endnu ikke igangsat, så midlerne ønskes overført. 3. Cykling for livet Projektet har modtaget i alt kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål for deltagelse i cykelløbet Cykel for sagen, som køres i august Projektet er forankret i Socialpsykiatrien og forløber som planlagt. Træningen til cykelløbet er i gang, og foregår bl.a. sammen med den lokale cykelklub i Ringsted. 4. Udvikling af et tværgående cykelprojekt

29 Side 28 I forebyggelsespuljen er der afsat en ramme på kr. til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at afdække mulighederne, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. Med udgangspunkt i de nuværende oplysninger er der udarbejdet forslag til to forskellige modeller: Model A inddrager kultur, handlemønstre og lokal infrastruktur som cykelstier og sikkerhed. Model B er mere afgrænset, og fokuserer på enkelte målgrupper og deres handlemønstre. Uddybende beskrivelse af afdækningen og modellerne er vedlagt (bilag 3). Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen af forebyggelsespuljen i juni 2019, ved at pege på hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med, herunder muligheden for at arbejde videre med et tværgående cykelprojekt. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det overordnet er lykkedes at arbejde med projekternes formål og de politiske ønsker for arbejdet med forebyggelsespuljen. Nogle projekter har haft udfordringer med opstart, fx projektet om opstart af skilsmissegrupper som ikke blev gennemført, fordi det ikke lykkedes at finde deltagere. Det er ikke muligt for administrationen at vurdere, om der er et udækket behov eller om det foreslåede tilbud ikke opleves relevant for målgruppen. Administrationen vurderer på baggrund af afdækningen af unges seksuelle sundhed, at der er brug for en koordineret indsats på tværs, som sikrer implementering af forebyggelsespakkens anbefalinger på grundniveau vedrørende unges seksuelle sundhed. Projektet Ind med mad og ud med røg vurderes fortsat at have relevans for målgruppen. Og overførsel af midlerne vil gøre opstart af projektet muligt. Det er administrationens vurdering, at de to rammeprojekter Unge og stress og det tværgående cykelprojekt, indeholder et godt potentiale at gå videre med. Det vurderes således, at projektet om unge og stress kan give både de unge og fagpersoner omkring de unge værktøjer til at arbejde med at håndtere den stigende udfordring med stress hos unge. For cykelprojektet vurderes, at det vil appellerer til en bred målgruppe og projektet kan er samtidig fint i tråd med og kan understøtte hensigtserklæringen Sådan gøre vi de lækkert at cykle fra budget 2019, som der arbejdes med i de tekniske centre. Indstilling Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning. Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at status på projekter fra forebyggelsespuljen , herunder beskrivelsen af projektet Unge og stress samt oplæg til Det tværgående cykelprojekt tages til efterretning

30 Side at midlerne til projekt Ind med mad og ud med røg fra forebyggelsespuljen overføres til senere opstart. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Punkt 1 tages til efterretning. Punkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Orienteringen tages til efterretning. 9. Flytning af Vestervejs familiehus grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 19/9108 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til flytning af Vestervejs familiehus samt omplacering af midler fra genopretningslisten 2019, med henblik på at istandsætte lokaler i Skolegade 9c til familiehuset. x

31 Side 30 Beskrivelse af sagen Vestervejs skole og Vestervejs familiehus har gennem en årrække haft indeklimagener. Det har gennem længere tid været forsøgt, at forbedre forholdene omkring indeklimaet på Vestervejs skole og Vestervejs familiehus gennem øget fokus på rengøringen. Efter ca. 1 års forsøg med bedre og øget rengøring, kan det nu konstateres, at rengøringen ikke kan holde skimmelsvampesporerne nede på et acceptabelt niveau. Alle pavillonerne, hvor Vestervejs skole og Vestervejs familiehus holder til, viser et forhøjet indhold af bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle mere end andre. Især familietilbuddet er meget plaget af indeklimaproblemerne. Pavillonbygningerne hvor Vestervejs skole og Vestervejs familehus opholder sig, er alle i en stand, der gør, at indeklimaet ikke kan holdes på et niveau, hvor der skabes et godt indeklima. Det er en del af Ejendomsstrategien at nedlægge dårlige m 2. Såfremt der ikke findes anden placering til Vestervejs Skole samt Familiehuset, vil det betyde indeklima problemer og et muligt AT påbud om at flytte fra lokationen. Løsning 1. Bygningen Skolegade 9c har indtil for nyligt huset flygtninge. Bygningen kan sættes i stand til Vestervejs familiehus. Ud over Skolegade 9c har Familiehuset behov for at kunne råde over 2 lokaler i Valdemarskolens bygning C. En renovering der opfylder familiehusets behov forventes at kunne udføres indenfor 1,2 mio. kr. Byrådet vedtog den 14. januar 2019, pkt. 17, at der ikke skulle bruges 1,2 mio. kr. på renovering af taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne fra den planlagte tagrenovering på Vigersted Forsamlingshus foreslås omlagt til renovering af Skolegade 9c. En ombygning af Skolegade 9c kan være færdig omkring oktober måned. Vælges Skolegade 9c, vil der i den mellemliggende tid blive fokuseret på øget rengøring samt opsætning af luftrensere i Familiehusets nuværende placering på Vestervej. Byrådet har besluttet den 4. februar 2019, pkt. 25 at sætte Skolegade 9c til salg. Hvis Byrådet vælger løsning 1, betyder dette at salget af Skolegade 9c sættes i bero. Løsning 2. Alternativ kan Familiehuset flyttes til lejede pavilloner. Dette kan lade sig gøre som en midlertidig løsning i to år, midlertidige byggetilladelser gælder kun for perioder på to år. Omkostningen for en lejeløsning i midlertidige pavilloner vil koste omkring pr år. En midlertidig pavillonløsning kan være færdig omkring september måned. Inddragelse og høring Vestervejs Familiehus har besigtiget Skolegade 9c, og fundet den egnet til brug for deres tilbud og Valdemarskolen er indstillet på, at stille to lokaler til rådighed i Valdemarskolens bygning C. Ved besigtigelsen deltog Familiehusets leder og en medarbejder Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, hvis placering på Skolegade 9c vælges.

32 Side 31 Der flyttes 1,2 mio. kr. fra genopretning af bygninger 2019 anlæg 332, hvor Byrådet valgte ikke at skifte taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne anvendes i stedet for til renovering af Skolegade 9c Vælges en midlertidig pavillonløsning, vil dette koste kr. pr. år i leje. Vurdering Det er administrationens vurdering, at Skolegade 9c sammen med to lokaler på Valdemarskolens bygning C, kan huse Vestervejs familiehus, samt at bygningen på Skolegade 9c er en væsentlig bedre bygning, som lever op til de behov Familiehuset har, og opfylder de krav til indeklima som kan forventes i en kommunalt ejet bygning. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at de 1,2 mio. kr. fra anlæg genopretning af bygninger 2019 (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c 2. at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c 3. at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed. 4. at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der præciserer de organisatoriske forhold, samt redegør for finansiering, samt vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endelig skal der redegøres for den politiske beslutningsproces og kompetence. Supplerende sagsfremstilling Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. juni 2019, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende Flytning af Vestervejs Familiehus grundet indeklimaproblemer. Den supplerende sag præciserer de organisatoriske forhold, en redegørelse for finansieringen og en beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endvidere redegøres der for den politiske beslutningsproces og kompetence. Organisatoriske forhold Familiehuset har tidligere været en del af et skole- og dagbehandlingstilbud, som hed Vestervejens Familie- og Skoletilbud. I 2017 blev Vestervejens Familie- og Skoletilbud organisatorisk adskilt i to elementer. Skoledelen hedder i dag Vestervejs Skole og er organiseret i Skolecenteret. Familiebehandlingstilbuddet er i dag Familiehuset, og er organiseret i Børnecenteret. De to tilbud har i dag ingen sammenfaldene aktiviteter, de deler ikke lokaler ligesom der ikke er nogle ansættelsesmæssige sammenfald. Der var to væsentlige bevæggrunde for adskillelsen af Vestervejes Familie- og Skoletilbud: 1. Vestervejens Familie- og Skoletilbud var ikke, i forhold til opgaver, en homogen enhed. Der var ikke direkte overlap mellem opgaverne og det var kun i meget begrænset omfang, at medarbejdere løste opgaver i begge deltilbud. I forhold til mødevirksomhed og

33 Side 32 daglig sparring, var det svært at mødes på tværs af de to deltilbud. Dels fordi opgaverne indholdsmæssigt var så forskellige og dels fordi opgaverne blev løst på forskellige tidspunkter af dagen. Skoletilbuddet foregik i dagtimerne, og familiebehandlingstilbuddet var i større grad spredt ud over forskellige tidspunkter. 2. Der var mulighed for at skabe bedre rammer for, at Familiebehandlingstilbuddet kunne øge omfanget af de opgaver de varetog fra Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden. Opdeling af skoletilbud og familiebehandlingstilbud ville skabe bedre rammer for god håndtering af den øgede mængde af familiebehandlingsopgaver, og bedre rammer for et tættere samarbejde mellem medarbejderne og ledere i Familiehuset og medarbejderne i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og i Ungeenheden. Af samme grund var det mest hensigtsmæssigt, at Familietilbuddet blev lagt i Børnecentret, hvor Børne- og Familierådgivningen også er organiseret, og derved var der en god mulighed for børnecenterchefen at understøtte samarbejdsrelationer, kapacitetsopbygge og skabe fælles retning for både bestiller og leverandør. Redegørelse for finansiering Plan- og Boligudvalget har tidligere besluttet at der på genopretning 2019 ikke skulle bruges 1.2 mio. på genopretning af taget på Vigersted Forsamlingshus og det er derfor muligt at de 1,2 mio. kr. fra anlæg genopretning af bygninger 2019 (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c. Beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9c Byrådet besluttede med indstilling fra Plan- og Boligudvalget salg af Skolegade 9C ud fra optimering af ejendomsporteføljen. Men på grund af udfordringer med udmatrikulering i forhold til salg af bygningen samt den beliggenhed giver det værdi at beholde bygningen til brug for familiehuset i sammenhæng med lokalerne på Valdemarskolen. Salget af Skolegade 9C er endnu ikke påbegyndt, da grunden først skulle udstykkes, hvilket er påbegyndt af landinspektøren. Trækkes beslutningen om salget af Skolegade 9C tilbage, vil udstykningen ikke blive gennemført. Der må dog påregnes udgifter til landinspektøren for det arbejder, der allerede ér foretaget. Øvrige salgsomkostninger bliver ikke aktuelle. Anlægsbevillingen vil med fradrag af udgift til landinspektør, blive tilbageført til byudviklingsfonden. Redegørelse for den politiske beslutningsproces og kompetence Plan og Boligudvalget har besluttet Ejendomspolitik og Strategi for Ringsted Kommune med i forhold til sikring af et godt indeklima for brugerne samt en optimering af ejendomsporteføljen, hvilket understøtter beslutningen med at flytte Vestervejs Skole og Familiehuset fra de nuværende bygninger. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Sagsgangen er ændret i første afsnit. Anbefales godkendt med samme bemærkninger som Børne- og Undervisningsudvalget. Plan- og Boligudvalget bemærker, at det forventes at bygninger nedrives. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den at de 1,2 mio. kr. fra anlæg genopretning af bygninger 2019 flyttes til renovering af Skolegade 9c

34 Side 33 at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed. at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage at der udarbejdes en sag om nedrivning af Vestervejs familiehus. 10. Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer (PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 19/10001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage stillig til midlertidig omplacering af Vestervejs Skole. Beskrivelse af sagen Vestervejs Skole har gennem en årrække haft problemer med indeklimaet. Årsagen til indeklimagenerne skylde skimmelvækst fra dels opstigende grundfugt samt uhensigtsmæssig konstruktioner i tagkonstruktionen. Gennem de sidste ca. otte måneder har man forsøgt at holde skimmelvæksten ned på et acceptabelt niveau ved fokus på øget rengøring. Bygningerne er løbende screenet med DNA-test, som viser hvilken typer skimmelvækst og hvor mange skimmelsvampesporer der er i bygningsmassen. Man kan med DNA-testene konstatere, at skimmelvæksten ikke kan holdes ned på et niveau, hvor det er forsvarligt at der opholder sig personer i bygningerne. Vestervejs skole kan omplaceres midlertidigt i lejede pavilloner på Byskovskolen afd. Asgård, indtil Skolecentret kan finde en permanent placering af skolen Inddragelse og høring Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen. x

35 Side 34 Økonomi Der er ikke i budgettet for 2019 afsat rådighedsbeløb til dette projektet. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio.kr. afsat i 2020 til anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler anlæg 238 til flytning af Vestervejs Skole i Vurdering Det er administrationens vurdering at Vestervejs Skole på sigt ikke er egnet til ophold af hverken børn eller voksne. Det er ligeledes administrationens vurdering, at der skal findes egnede lokaler på anden location, hvor Vestervejs Skole kan placeres permanent. Indtil permanent løsning findes, er det administrationens vurdering, at skolen hurtigst muligt skal flyttes til midlertidige lokaler i form af pavilloner opstillet på Byskovskolen afd. Asgård En del af eleverne på Vestervejs skole kræver særlige hensyn i form af rolige miljøer der er afskærmet fra forstyrrelser. Løsningen på Byskovskolen vil tage hensyn til både de behov som eleverne fra Vestervejs skole har, og samtidig sikre at Byskovskolen oplever mindst mulige forstyrrelser. Administrationen har desuden kigget på en placering på Vibevej 2 og på Eriksvej 2. Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år. På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på m 2, hvilket giver mulighed for at placere midlertidige pavilloner. Der er indlagt vand, kloak mv på grunden. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent, 2. at udgifterne finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr., afsat i 2020 til anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, til projektet Flytning af Vestervejs Skole i Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger: 1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård. 2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020 Supplerende sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling vedrørende Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer

36 Side Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård. 2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020 Alternativ placering evt. på Vibevej 2 På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på m², hvilket giver mulighed for at placere en bygning på m². I lokalplanen er grunden udlagt til skole og børneinstitution. Området er i lokalplan LP 3B udlagt til værkstedsområde, så en permanent placering af en institution på Vibevej 2 vil kræve en dispensation eller en ny lokalplan. Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed på kort sigt. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år. En placering af Vestervejs Skole på Eriksvej 2, kan derfor først realiseres i Flyttes Vestervejs skole til Eriksvej 2, skal der findes en ny placering til STU i Midlertidig placering på Byskovskolen afd. Asgård Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen. Byskovskolen leder vurderer at det er muligt at lave en hensigtsmæssig placering af pavillonerne uden at skolen aktiviteter bliver påvirket mærkbart. Byskovskolens ledelse har anbefalet af en midlertidig placering af Vestervejs Skole på Byskovskolen afd. Asgård skal foregå på græsplænen sydøst for hallen. Området kan i regnfulde perioder virke som et sumpet område. Dette vil der blive taget hånd om ved placeringen af pavillonerne.

37 Side 36 En alternativ placering kan være på den asfalterede p-plads. P-pladsen på Asgård til hverdag er ret fyldt. Hvis pavillonerne skal være på p-pladsen (hvor der er asfalt) vil der komme stort pres på p-pladser (idet også medarbejdere m.fl. til Vestervej også skal have et sted at parkere. Redegørelse for finansiering Administrationen anbefaler at fremrykkelsen af rådighedsbeløbet sker ved en mellem finansiering fra kassen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent, 2. at, der laves en fremrykkelse af rådighedsbeløbet som sker ved en mellem finansiering fra kassen 3. at mellem finansieringen på 1,3 mio. kr. tilføres kassen i 2020 fra de afsatte midler fra anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler. 4. Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Lisbeth Andersen og Per Flor stillede et ændringsforslag vedr. punkt 1: Alternativ placering på Vibevej. Forslaget blev anbefalet godkendt efter afstemning. A Per Flor A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V Line Lynnerup O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmussen For x x x x x Imod x Ej til stede Undlod Herefter var der afstemning om Direktionens punkt 1. A Per Flor A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V Line Lynnerup O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmussen For x Imod x x x x x Ej til stede Undlod Punkt 2 og 3 og 4 Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave. Ø Henrik Kjær Ø Henrik Kjær Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget indstiller, at institutionen midlertidigt etableres i opstillede pavilloner på Vibevej samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaliteter hvor Vestervejens skole kan huses permanent. Pk 2,3,4 anbefales godkendt.

38 Side Orientering om forslag til etablering af central tandklinik for den kommunale tandpleje ( PBU, BUU) Åben sag Sagsid: 19/8174 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 BILAG 4 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE LEJET BYGNING.pdf (68211/19) 2 BILAG 3 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE KØBT BYGNING.pdf (68210/19) 3 BILAG 2 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE KOMMUNAL BYGNING.pdf (68209/19) 4 BILAG 1 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NYBYG SELV- STÆNDIG KLINIK PÅ KOMMUNAL GRUNDf.pdf (68208/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet skal orienteres om mulighederne for etablering af én central tandklinik, og drøfte det videre arbejde, herunder valg af udførelsesmodeller og økonomi til budgetforhandlingerne for budget Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre udnyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau. Der er nu gennemført en forundersøgelse af en projektgruppe med repræsentanter fra Tandplejen, Skolecenteret og Vej- og Ejendomscenteret. Gruppen har været på studiebesøg i Sorø Kommune og Faxe Kommune, som begge med succes har etableret en central tandklinik indenfor de seneste 5 år og desuden indhentet erfaringer fra andre kommuner. Den generelle status på den nuværende tandplejeorganisering i fire små klinikker på Valdemarskolen, Byskovskolen, Campusskolen og Dagmarskolen er følgende: Den nuværende tandsundhed hos børn og unge i Ringsted Kommune er tilfredsstillende for langt de fleste børn og ligger på niveau med sammenlignelige kommuner Klinikkerne omfatter pt. ca. 700 m2 nettoareal. De fysiske rammer på flere klinikker lever ikke op til de nyeste krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. indretning. De fy-

39 Side 38 siske rammer og indretning fremstår generelt forældede. Installationer og inventar er relativt nedslidte, hvilket vil indebære et større vedligeholdelsesarbejde og nyinvestering i de kommende år Overtandlægen har en del voksne patienter på Valdemarskolens Tandklinik, hvor han er tandlægekonsulent for kommunens sagsbehandlere. Enkelte af disse patienter må benytte skolens elevator for at komme ned til klinikken i kælderen. På Benløse Skoles Tandklinik behandles børn med fysiske handicaps fra Asgårdsskolen og enkelte patienter fra omsorgstandplejen, som ikke kan færdigbehandles i hjemmet. Klinikken i Benløse ligger i stueetagen, hvor der er let adgang for gangbesværede og kørestole. Placeringen af klinikker på fire separate adresser medfører en vedvarende administrativ og praktisk udfordring i forhold til at dække ind for hinanden ved sygdom, ferie mv. og medfører afbud til patienter. Herudover besværliggøres indkøb og transport af materialer mellem klinikkerne. Det er udfordrende at rekruttere personale, særligt er det vanskeligt at rekruttere erfarne tandlæger, som kan arbejde alene på en lille klinik Forundersøgelsen har afdækket følgende potentialer i etableringen af en centralklinik: Den generelle tandsundhed hos børn og unge forventes ikke at stige på kort sigt som direkte følge af en sammenlægning af klinikkerne. Der er en formodning om en positiv udvikling på længere sigt qua et styrket fagligt miljø, bedre brugeroplevelse og ledelse tættere på kerneydelsen. Samling af personalet på én adresse vil skabe langt bedre muligheder for en fleksibel udnyttelse af personaleressourcer til at dække sygdom, ferie mv. Erfaringen fra andre kommuner er, at brugerne vil opleve meget få aflysninger. Samling af personalet på én adresse giver markant styrkede muligheder for ensartede administrative procedurer, faglig sparring og vidensdeling som en del af hverdagen samt faglig og strategisk ledelse med kvalitetsløft og øget arbejdsglæde til følge. På en ny centralklinik kan der tages hensyn til adgangsforhold for alle patienter Erfaringerne fra andre kommuner er, at en central og moderniseret kommunal tandklinik styrker brugernes oplevelse af god tandpleje og medarbejdernes arbejdsglæde. Endelig vurderes det, at en modernisering af tandplejen via etablering af en central tandklinik vil have stor positiv indflydelse på mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale og ledelse fremadrettet. I forbindelse med en eventuel etablering af en central tandklinik vil der skulle tages stilling til, om patienterne skal transporteres via busordning eller forældrenes egen kørsel. Fordele ved busordning er bl.a. mindre tidsforbrug for forældrene og god ressourceudnyttelse pga. mange børn i klinikken samtidig. Fordele ved forældrekørsel er bl.a. bedre mulighed for en direkte dialog med forældrene, herunder indhentning af forældresamtykke til egentlige behandlinger. Forundersøgelsen viser, at kravene til en central tandklinik, som kan give ovennævnte værdier er; Tidssvarende fysiske rammer på ca. 600 m2 nettoareal, med vinduer i næsten alle rum Indretning efter tidssvarende faglige standarder Investering i tidssvarende inventar, idet det dog skønnes, af ca. 25% af det nuværende inventar kan genbruges Bygningen skal være handicapvenlig, indvendigt som udvendigt, og være placeret centralt i Ringsted by.

40 Side 39 Der skal være ca. 45 parkeringspladser i umiddelbar nærhed Etablering af en central tandklinik kan principielt ske efter tre forskellige modeller: 1) Nybyggeri af en klinik på 600m² netto m², svarende til ca. 700 m² bruttoareal på kommunalt ejet grund. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 24. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar og etablering af udearealer, herunder parkeringspladser. Se beregning (Bilag 1). I Ringsted kan et nybyggeri opføres på ledige byggegrunde i Ringsted by, eksempelvis nord for musikskolen på kasernegrunden eller nordvest for boldbanerne ved Byskovskolen. Der kunne også tænkes i at opføre et nybyggeri i fysisk sammenhæng med andre af kommunens fremtidige byggeprojekter. Eksempelvis er der til budget 2020 ønske om opførelse af en ny børneinstitution som afløser for Børnehuset Kastaniehaven. Og der er i forbindelse med Lokalplansarbejdet for Ringsted Sundhedshus, skabt mulighed for en etape 2. Der kan på nuværende grundlag ikke fastsættes en forventet besparelse ved at opføre en ny Tandklinik i sammenhæng med andet kommunalt anlægsprojekt, men det vurderes at der vil kunne reduceres i de samlede omkostninger til eksempelvis tilslutningsafgifter, grundudgifter og projektering. En fordel ved nybyggeri er blandt andet, at indretning og etablering af de tekniske installationer, som er relativt komplicerede, kan projekteres optimalt fra starten. 2) Ombygning af ca. 600 netto m² ledige kommunale lokaler. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 16. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 2). Det skal bemærkes at beregningen indeholder en høj grad af usikkerhed, da den endelige økonomi beror på hvilken stand og geometri en eksisterende bygning har. En ombygning af eksisterende lokaler til tandklinik har en høj omkostning pr. m², set i forhold til mere generelt renoverings- og ombygningsarbejde. Dette skyldes at der stilles høje krav til en tandkliniks funktionalitet og indretning, herunder indeklima og hygiejneforhold. Dertil kommer at der skal etableres røngten og sterilisationsrum, samt komplicerede anlæg som vandbehandlingsanlæg og installationer til fremføring af lattergas mv.

41 Side 40 Der kan ikke pt. anvises ledige kommunale lokaler, som er anvendelige til en tandklinik. Administrationen vurderer dog at der ved en ændret indretning og ændret brug af eksisterende lokaler, kan skabes den fornødne plads, eksempelvis på Dagmarskolen. Dagmarskolens eksisterende tandklinik er beliggende på 1.sal i bygning E og har et areal på ca. 190 netto m². Klinikken støder og til trapperum og gangareal, og herefter Natur & Teknik faglokale. Efter faglokalet er der 4 klasseværelser af varierende størrelser. Administrationen vurderer at det vil være muligt at flytte Natur & Teknik til kælderen i bygning E, hvor der pt. er cykelparkering. Dette vil inkl. gangareal frigøre ca. 225 netto m². Såfremt der også kunne frigøres et klasselokale, ville der yderligere blive frigjort ca. 84 netto m². I alt ville disse arealer udgøre ca. 500 netto m² der kunne indrettes til en samlet kommunal tandklinik. Arealet er mindre end de 600 netto m² som administrationen vurderer nødvendigt, og en realisering inden for 500 m² ville afhænge af flere forhold. At; Flytning af Natur & Teknik faglokalet vil afstedkomme behov for markante ombygninger i den eksisterende kælder Dagmarskolen vil skulle undvære ét klasselokale Tandklinikkens og Dagmarskolens personale i tæt samarbejde skaber en løsning for lokalefællesskab som giver mening for de involverede parter. Eksempelvis at dele frokost- og møderum.

42 Side 41 Tandklinikken og Dagmarskolen vil skulle deles om et undervisningsrum, som dermed skal indrettes flerfunktionelt I forhold til tilgængelighed for en samlet Tandklinik på Dagmarskolen, så skal det bemærkes at der i bygning E s vestlige ende (modsat ende af eksisterende tandklinik) er en elevator. Det er administrationens vurdering at der vil være behov for at etablere en elevator yderligere med direkte adgang til ny tandklinik, da brug af eksisterende vil afstedkomme at der skal laves 2 hovedindgange til en tandklinik, og dermed bruges flere m² på gang- og ankomstarealer. Det er administrationens vurdering, at en placering af en samlet tandklinik på Dagmarskolens, vil give parkeringsmæssige udfordringer. Dette skyldes at den eksisterende parkeringsplads som ligger i forlængelse af banegårdspladsen allerede er fuldt udnyttet i dagtimerne. Skolens parkeringsareal på østsiden er endvidere også fuldt udnyttet. I forhold til transport til- og fra Dagmarskolens, for henholdsvis personale og patienter, vurderes Dagmarskolen at have en god central placering i kommunen, hvor togforbindelser og krydsende buslinjer er placeret i umiddelbar nærhed. Fra medio 2020 kan der muligvis være en anden ejendom som kan benyttes. Dette er ejendommen som i dag huser Idræts- og Kulturakademiet (IKA), beliggende Østre Parkvej 2B. IKA får stillet til ejendommen til rådighed af Ringsted Kommune. IKA har udtrykt ønske om at fortsætte aftalen med yderligere 3 år, og det forventes at endelig aftale er afklaret med IKA i oktober Ejendommen er på 587 brutto m², og det vurderes at denne i givet fald vil skulle udbygges hvis den skulle bruges til tandklinik. En generel fordel ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler, vil være en mindre anlægsudgift end model 1, samt at understøtte den kommunale ejendomspolitik mht. kloge m². 3) Leje eller køb af ledige 600 netto m² private lokaler, for ombygning til tandklinik. Ved køb vurderes anlægsudgiften at være på samme niveau som model 1), men med stor usikkerhed da det ligesom i model 2), vil afhænge af bygningens stand og indretning, samt købesum. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser for ombygning, samt en købesums-forudsætning på kr. pr. m², beregnet de samlede omkostninger til 24,3. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 3). Ved leje vurderes anlægsudgiften at være 15,8 mio. kr. ekskl. moms, altså samme niveau som model 2). Usikkerhed i beregningen vil ligesom ved køb være afhængig af bygningens stand og indretning. Økonomisk vil det endvidere medføre en væsentlig udgift til langtidshusleje. Se beregning (Bilag 4). Driftsmæssigt vurderes det, at Skolecentret kan drive en central tandklinik inden for rammerne af den kommunale tandplejes eksisterende budget. Det vurderes at Vej- og Ejendomscenteret vil få forøgede driftsudgifter, afhængig af hvilken model der vælges. Ved nybyggeri vil der være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold. Dette skyldes at de eksisterende 4 tandklinikker bygningsmæssigt fortsat vil blive benyttet til f.eks. skolebrug.

43 Side 42 Ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler vil der blive forøgede udgifter til tekniske anlæg. Såfremt der vælges at ombygge i lokaler som p.t. udlejes, vil der endvidere være udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring. Dertil kommer tabt lejeindtægt såfremt at en eksisterende bygning er lejet ud. Ved køb eller leje vil der ligesom ved nybyggeri være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget endelige detaljerede driftsberegninger, da det afhænger af projektets endelige udformning. Såfremt at de 4 eksisterende tandklinikker slås sammen, vil det afstedkomme at de eksisterende lokaler kan benyttes til andet kommunalt brug. Grundet den hidtidige brug som tandklinik vil lokalerne skulle miljøscreenes, og der må forventes udgifter til efterfølgende miljøsanering af f.eks. tidligere røntgenrum. Dertil kommer udgifter til generel ombygning og istandsættelse. Der er for nuværende ikke beregnet økonomi herfor i nogle af modellerne. Inddragelse og høring Medarbejderrepræsentanter fra Ringsted Kommunes kommunale tandpleje har deltaget i projektgruppen, som har gennemført forundersøgelsen. Økonomi Ingen Vurdering Administrationen vurderer, at forundersøgelsen viser, at det er nødvendigt med en relativt omfattende indsats for at bringe tandplejen op på et tidssvarende og fremtidssikret niveau. Etablering af én central tandklinik fremstår som et hensigtsmæssigt bud på en fremtidig ramme, som vil øge værdien af den kommunale tandplejeindsats både på kort sigt, og særligt på længere sigt både udfra et brugerperspektiv, et fagligt perspektiv og kommunalt perspektiv. Ud fra en samlet vurdering af de tre modeller, for etablering af én central tandklinik, vurderer administrationen at model 1) vil være den mest realistiske i forhold til snarlig etablering og minimal økonomisk usikkerhed. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at det undersøges, om tandklinikken kan placeres i forbindelse med Sundhedshuset eller køb af eksisterende centralt beliggende bygninger. Udvalget ønsker at der arbejdes videre med alle de foreslåede modeller Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Orienteringen taget til efterretning med samme bemærkning som Børne- og Undervisningsudvalget. Ej til stede: Daniel Nørhave

44 Side 43 Beslutning i Økonomiudvalget den Orienteringen tages til efterretning med bemærkningen om, at der ønskes en sag med forslag til proces der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune. 12. Pulje til "Etablering af læge- og sundhedshuse (PBU, SAMU) Åben sag Sagsid: 19/3613 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Tilsagn om tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet vedr. Læge- og Sundhedshuse - ringsted.pdf (68965/19) 2 Bilag 2 Ansøgning til pulje til etablering af læge og sundhedshuse fra Ringsted Kommune.pdf (68963/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommune har fået tilsagn om 17 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til Etablering af læge- og sundhedshuse. I denne sag skal der tages stilling til en indtægts- og en udgiftsbevilling på 17 mio. kr. som Ringsted Kommune har fået fra puljen til finansiering af det igangværende byggeri af sundhedshus i tilknytning til Knud Lavard Centret (KLC). Beskrivelse af sagen På Byrådsmødet den 11. marts 2019 blev det besluttet, at Ringsted Kommune skulle sende en ansøgning om midler fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse. Det er en betingelse for at søge midler, at kommunen selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering. Det samlede beløb til byggeriet, frataget udgifter til udbud, er 50,5 mio. kr. Ringsted Kommunes ansøgningen (bilag 2) lød på i alt 23,5 mio. kr.: 17 mio. kr. til den del af etape et, der vedrører udbygning en klinik til almen praksis kr. til en ultralydsscanner til almen praksis 6 mio. kr. til ekstra parkeringsareal Det fremgår af tilsagnsskrivelsen (bilag 1), at: Der gives tilskud til ansøgning om støtte til læge- og sundhedshus. Tilskuddet ydes til etape 1 af udbygning af Sundhedshus til Almen praksis. Der ydes ikke støtte til ultralydsscanner eller til parkeringsareal. x

45 Side 44 Det fremgår endvidere, at tilskuddet på 17 mio. kr. skal være anvendt inden 4. februar Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Tilsagn om puljemidler medfører, at der skal gives en indtægtsbevilling på 17 mio. kr. samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Vej- og Ejendomscenter. Vurdering Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune kan anvende de 17 mio. kr. i henhold til ansøgningen til etablering af klinik til en lægepraksis på 1. sal i det nye Sundhedshus. Det vurderes endvidere, at midlerne kan anvendes inden udløb af tidsfristen den 4. februar Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en indtægtsbevilling til byggeri af klinik i det nye sundhedshus på 17 mio. kr. 2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med byggeri af lægeklinik i det nye sundhedshus Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tages til efterretning. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at de 17 mio. tilgår kassen. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 13. Genopretningsplan for anlægsområdet (PBU, KMU) Åben sag Sagsid: 19/10216 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

46 Side 45 I denne sag orienteres om administrative tiltag og der foreslås tiltag på det politiske niveau for at sikre, at anlægsprojekter gennemføres i overensstemmelse med Byrådets forventninger. Beskrivelse af sagen Det må konstateres, at en række anlægsprojekter gennem en årrække ikke er blevet gennemført i overensstemmelse med Byrådets forventninger for økonomi, tidsplan og funktionalitet. Der har vist sig udfordringer med overholdelse af bevillingsreglerne, og der er ikke en systematisk måde at håndtere merudgifter på hvilket er særligt problematisk i en tid med stigende byggepriser. Der er en række eksempler på, at projekter ikke planlægges og sættes i værk i umiddelbar forlængelse af de politiske beslutninger, hvilket har medført store forsinkelser. Desuden er der eksempler på, at anlægsprojekter er blevet ændret administrativt. Endelig er en række projekter blevet fordyret eller forsinket på grund af uoverensstemmelser med eksterne rådgivere. For at sikre, at der fremover bliver overensstemmelse mellem Byrådets forventninger og gennemførelsen af anlægsprojekter gennemføres en række administrative tiltage hurtigst muligt. Desuden lægges op til en række politiske beslutninger, som foreslås udmøntet efterfølgende via konkrete sager i efteråret Det administrative niveau Når et anlæg fremlægges i forbindelse med budgetforhandlingerne skal det fremgå hvor lang tid det vil tage at gennemføre projektet. Økonomien skal være beskrevet så det tydeligt fremgår hvilke forudsætninger den bygger på og hvilke usikkerheder der er forbundet hermed. Det skal endvidere fremgå om det vurderes, at der skal tilvejebringes et nyt plangrundlag, og hvilke forudsætninger denne vurdering bygger på. Straks efter budgetvedtagelsen går administrationen i gang med at planlægge for de besluttede projekter. Senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Hvert kvartal fremlægges en status på fremdriften i alle projekterne samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter. Der udpeges en administrativt stærk medarbejder som controller og anlægskoordinator i Vejog Ejendomscentret. Anlægskoordinatoren understøtter, at den administrative og politiske ledelse til stadighed har overblik over økonomi og fremdrift i alle anlægsprojekter via kommunens LIS på Midtpunktet. Anlægskoordinatoren støtter desuden projektlederne i overholdelse af deadlines, bevillingsregler og anden formalia. I økonomiafsnittet i sager om anlægsbevillinger anvendes en særlig skematik, som sikrer, at økonomien er fyldestgørende og gennemskueligt beskrevet. Der indgås rammeaftaler med en eller flere rådgivere, så der ikke skal bruges tid og ressourcer på udbud af rådgiverydelser i mindre anlægsopgaver. Til gennemførelse af udbud på større anlægsopgaver tilknyttes fast en intern udbudsjurist til Vej- og Ejendomscentret. Alle projektledere gennemfører en gang årligt et internt kursus i bevillingsregler. Kommunens projektmodel ændres, så det er tydeligt, at initiativet til udførelse af anlægsopgaver ligger i Vej- og Ejendomscentret og ikke hos projektejeren. Det politiske niveau

47 Side 46 Der oprettes en anlægsfond efter inspiration fra byudviklingsfonden. Anlægsfonden opsamler mindre forbrug på anlægsopgaver til disponering på anlægsprojekter, som bliver dyrere end forventet. Disponeringen sker i Byrådet. Der laves et særligt afsnit om anlægsfonden i kasse- og regnskabsregulativet. For særligt vigtige anlægsprojekter udpeger Byrådet to byrådsmedlemmer som følgegruppe. Disse har til opgave at følge med i projektet og overvåge, at det udvikler sig i overensstemmelse med Byrådets beslutning. Hvis dette ikke er tilfældet rettes henvendelse til Borgmesteren. Der udarbejdes en ny model for afregning af interne honorarer, som understøtter fremdrift i projekterne og brug af egne ressourcer frem for eksterne rådgivere. Sager på politiske udvalg, som vurderes at være ufuldstændigt belyst, sendes tilbage til administrationen med konkret anvisning af, hvad der ønskes forbedret. Inddragelse og høring LMU i Vej- og ejendomscentret. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at den fremlagte plan kan blive et væsentligt bidrag til at sikre, at anlægsprojekter fremover gennemføres tilfredsstillende. Det er afgørende for succesen, at planen ses som en fælles opgave for såvel Byråd som administration. Indstilling Direktionen indstiller 1. at orienteringen om administrative tiltage tages til efterretning 2. at der fremlægges konkrete forslag til udmøntning af politiske tiltag i efteråret 2019 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales at orienteringen tages til efterretning med bemærkning om, at der ikke oprettes en politisk følgegruppe. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Punkt 1 Orienteringen taget til efterretning. Punkt 2 Anbefales godkendt med bemærkning om, at der ikke oprettes en politisk følgegruppe. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Orienteringen tages til efterretning. Pkt. 2 anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger. 14. Danmarkskortet overomgørelsesprocenten for klagesager behandlet ved Ankestyrelsen (SAMU, ÆGU, BUU) Åben sag

48 Side 47 Sagsid: 19/8919 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Danmarkskort for socialområdet generelt 2019 (63208/19) 2 Danmarkskortet - Børnehandicap 2019 (63232/19) 3 Danmarkskortet - Voksenhandicap 2019 (63243/19) 4 Læsevejledning til Danmarkskortet (63191/19) 5 Bilag 5 - Samlede tal fra Ankestyrelsen fordelt på udvalg (71335/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering X X X X X Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser. Beskrivelse af sagen I marts 2019 offentliggjorde Børne- og Socialministeriet for tredje gang det såkaldte Danmarkskort over omgørelsesprocenterne på social- og børneområdet i sager, hvor Ankestyrelsen i 2018 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse. Danmarkskortet for sager afgjort i 2017 blev behandlet i Byrådet i januar Nærværende sag handler således om omgørelsesprocenterne for I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i Danmarkskortet skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som Danmarkskortet viser. Omgørelsesprocenten for 2017 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld. Som noget nyt er der i nærværende sag i forhold til sagen om omgørelsesprocenterne for 2017 indhentet tal fra Ankestyrelsen vedrørende de af servicelovens bestemmelser, som særligt er relevante for hhv. Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Disse tal er formelt ikke som sådan en del af Danmarkskortet, men de er medtaget på baggrund af ønsket fra udvalgene ved den seneste behandling af Danmarkskortet om at få tal, som er mere relevante for det enkelte udvalg. Hvilke paragraffer, der indgår i de respektive opgørelser fremgår af bilag 5. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er alle paragraffer, der er særskilte tal for, idet Ankestyrelsens tal i nogle tilfælde er opgjort for et interval af paragraffer, f.eks om pasning af nærtstående i forskellige situationer. Ligeledes er der visse overlap, idet f.eks. hjælpemidler efter 112 eller forbrugsgoder efter 113 kan gives til både ældre og ikke-ældre personer med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, og idet Ankestyrelsens tal ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke ældre.

49 Side 48 Tre forskellige Danmarkskort Der er i virkeligheden tale om tre forskellige Danmarkskort : Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser ( er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man zoomet ind på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede danmarkskort. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af danmarkskortene viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af danmarkskortene viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede dvs. handicappede der er fyldt 18 år. Ankestyrelsens reaktionsmuligheder Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser: 1. Stadfæstelse Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager. 2. Hjemvisning Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt. 3. Ændring/ophævelse Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist). Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser? Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som danmarkskortene baserer sig på, vedrører 71 af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen i 2018 tog stilling til. Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2018 traf i størrelsesordenen afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser. Overblik over omgørelsesprocenten Alle opgørelser i tabellen udspringer af de samme tal fra Ankestyrelsen også dem for udvalgene - og udgør således en delmængde af de 71 afgørelser, som Ankestyrelsen i alt har afgjort efter serviceloven i Årsagen til, at det samlede antal afgørelser for hhv. ÆGU,

50 Side 49 SAMU og BUU hvis man lægger tallene sammen giver mere end 71 er, som nævnt ovenfor, at der er lidt overlap mellem ÆGU s og SAMU s tal, fordi nogle af bestemmelserne f.eks. 112 om hjælpemidler vedrører både ældre og ikke-ældre, og fordi tallene ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke-ældre. Afgørelserne efter f.eks. 112 vil derfor blive talt med i både ÆGU s og SAMU s opgørelser. Det sociale område generelt Børnehandicapområdet Omgørelsesprocent Ringsted Kommune 2017 (til sammenligning) 63 % - stadfæstelse 37 % - omgørelse Ændret: 17 % Hjemvist: 20 % Antal sager: % - stadfæstelse 52 % - omgørelse Ændret: 30 % hjemvist: 21 % Antal sager: % - stadfæstelse 14 % - omgørelse Voksenhandicapområdet Ændret: 10 % Hjemvist: 5 % Antal sager: 21 Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Omgørelsesprocenten Ringsted Kommune % - stadfæstelse 41 % - omgørelse Ændret: 6 % Hjemvist: 35 % Antal sager: % - stadfæstelse 62% - omgørelse Ændret: 14 % hjemvist: 48 % Antal sager: % - stadfæstelse 50 % - omgørelse Ændret: 0 % Hjemvist: 50 % Antal sager: 2 94 % - stadfæstelse 6 % - omgørelse Ændret: 0 % Hjemvist: 6 % Antal sager: % - stadfæstelse 22 % - omgørelse Ændret: 0 % Hjemvist: 22 % Antal sager: 27 49% - stadfæstelse 51 % - omgørelse Ændret: 9 % Hjemvist: 42 % Antal sager: 43 Omgørelsesprocenten Landsgennemsnit 64 % - stadfæstelse 36 % - omgørelse Ændret: 9 % Hjemvist: 27 % 53 % - stadfæstelse 47 % - omgørelse Ændret: 14 % Hjemvist: 33 % 68 % - stadfæstelse 32 % - omgørelse Ændret: 7 % Hjemvist: 25 % 76 % - stadfæstelse 23 % - omgørelse Ændret: 4 % Hjemvist: 19 % Antal sager: % - stadfæstelse 30 % - omgørelse Ændret: 6 % Hjemvist: 24 % Antal sager: % - stadfæstelse 43 % - omgørelse Ændret: 13 % Hjemvist: 30 % Antal sager: 4091 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2018 overordnet set ligger lidt højere end landsgennemsnittet. I forhold til 2017 er omgørelsesprocenten lidt højere i 2018 (41 % mod tidligere 37 %), idet der dog samtidig i 2018 er behandlet færre klager (71 klager mod 101 i 2018).

51 Side 50 Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se statistikken for danmarkskortet i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 41 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 6 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i % af kommunens afgørelser. I de 35 % af sagerne, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til eller været uenig i udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i % af afgørelserne. I 2018 har Ankestyrelsen således i mindre grad været decideret uenig i udfaldet af kommunens afgørelser set i forhold til Administrationen arbejder på fremadrettet at registrere de nærmere årsager til hjemvisninger, så der ud fra et læringsmæssigt perspektiv kan følges op herpå. Indstilling Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ej tilstede: Lisbet Jane Lang Nielsen og Inger Glerup. Beslutning i Handicaprådet den Orienteringen blev taget til efterretning. Ej til stede: Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tages til efterretning med bemærkningen om, at udvalget ønsker at der medtages eksempler på baggrunden for omgørelser næste gang sagen skal behandles. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Tages til efterretning med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning. 15. Rammeaftale for halleje med selskab bag TMS Ringsted (KFU) Åben sag Sagsid: 19/8384 Sagen afgøres i: Byrådet

52 Side 51 Bilag: 1 TMS Ringsted i selskab - Timer i hal (64973/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om Ringsted Kommune skal indgå en rammeaftale for halleje med selskab bag TMS Ringsted. Beskrivelse af sagen TMS Ringsted har henvendt sig (bilag 1), fordi de overvejer at udskille TMS Ringsted Herre 1, Herre 2 og U19 (herreeliteholdene) i et selskab med eksterne investorer. Administrationen har oplyst TMS Ringsted om, at ved at overgå fra en folkeoplysende forening til et eventuelt fremtidigt selskab vil selskabet bag TMS Ringsted skulle betale leje til Ringsted Sportscenter efter den takst, som Byrådet har vedtaget, da udlejen skal ske på markedsvilkår. Taksten for leje af en hal i Ringsted Sportscenter i 2019 er kr. 587 pr. time. Taksten er fastsat af Byrådet. TMS Ringsted har opgjort deres samlede, forventede timeforbrug til Herre 1, Herre 2 samt U19 til 447,5 timer pr. sæson. Efter de gældende takster vil det betyde, at et selskab bag TMS Ringsted skal betale kr ,50 i halleje. TMS Ringsted foreslår i deres henvendelse, at et selskab bag TMS Ringsted betaler kr for selskabets samlede halleje i Ringsted Sportscenter. Til sammenligning har Ringsted Sportscenter i forlængelse af etableringen af IKA Ringsted i 2014 indgået en aftale med selskabet bag IKA Ringsted om leje af hallerne til træning til en pris på kr. 250 pr. time, da der er tale om en fast leje over en længere periode. Denne aftale er ved en fejl indgået administrativt og skulle have været forelagt Byrådet, da der er tale om en ændring i forhold til det vedtagne takstblad. Administrationen foreslår, at samme model kan anvendes ved en aftale med et selskab bag TMS Ringsted. Såfremt et selskab bag TMS Ringsted anvender 447,5 timer pr. sæson vil den samlede udgift dermed blive kr kr. i halleje. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

53 Side 52 Vurdering Administrationen vurderer, at indgåelse af en aftale med selskab bag TMS Ringsted om halleje til kr. 250 pr. time i en rammeaftale vil være at sammenligne med den aftale, der er indgået med selskabet bag IKA Ringsted, og dermed er der givet sammenlignelige forhold for privat leje af hallerne i Ringsted Sportscenter. Indstilling Direktionen indstiller, at Ringsted Sportscenter kan indgå rammeaftale for leje af haltider med selskab bag TMS Ringsted til kr. 250 pr. time samt at beløbet pristalsreguleres årligt. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Der ønskes udarbejdet en supplerende sagsfremstilling ift. økonomien i udlejen af haltimer. Der ønskes desuden en supplerende sagsfremstilling ift. fordelingen af haltimer. Supplerende sagsfremstilling I forhold til Ringsted Sportscenter budgetmæssige økonomi omkring udleje af haltimer gør følgende forhold sig gældende: Foreningen TMS Ringsted betaler i dag en leje til Ringsted Sportscenter, når de afholder entrégivende aktiviteter (fx håndboldliga-kampe). Ringsted Sportscenter har i perioden i gennemsnit haft en indtægt på udleje på kr (2019-priser). Hvis indstillingen tiltrædes og TMS Ringsted som selskab anvender 447,5 timer pr. sæson til træninger og entrégivende aktiviteter vil den samlede indtægt fremover blive kr kr. for Ringsted Sportscenter. Ringsted Sportscenters bevilling vil blive justeret i det tekniske budget. Sæsonfordeling for haller varetages af halfordelingsudvalget. Halfordelingsudvalget vælges hvert år på Ringsted Idrætsunions repræsentantskabsmøde og består dermed af foreningerne selv. Ringsted Kommune stiller sekretærbistand til rådighed for udvalget. Alle foreninger, der er berettiget til at ansøge om haltider, skal søge om tider via aktiv-ringsted-portalen. Der er årlig ansøgningsfrist den 1. marts. Et TMS Ringsted-selskab får mulighed for at ansøge om sæsontider på lige fod med alle andre folkeoplysende aktiviteter og vil dermed indgå på lige fod med foreninger i den samlede sæsonfordeling, som halfordelingsudvalget varetager. Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x x x x x x Imod x Undlod Indstillingen blev anbefalet godkendt efter afstemning. Henrik Kjær stemte imod med begrundelsen at der kan sås tvivl om konstruktionen er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.

54 Side Valg af model for trailcenter (KFU) Åben sag Sagsid: 18/21870 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag fremlægges tre modeller for etablering af trailcenter i Ringsted Kommune. Byrådet skal træffes beslutning om, hvilken model der skal arbejdes videre med, hvis der skal etableres et trailcenter. Beskrivelse af sagen Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 vedtaget en hensigtserklæring om, at der medio 2019 fremlægges forslag til modeller for et trailcenter, overordnet økonomisk ramme for udvikling og anlæg af modellerne samt procesplan for eventuel etablering af et trailcenter. Der afsættes foreløbig kr. til etablering i Administrationen har på denne baggrund undersøgt forskellige modeller for trailcentre bl.a. via dialog med Danmarks Idrætsforbund samt ved besøg hos Silkeborg og Skanderborg Kommuner, der er ved at udvikle nye modeller for trailcentre. Trailcentre er en helt ny form for idrætsfaciliteter til outdoor-idræt i Danmark og kan beskrives som en kombination af klubhus, depot og mødested i naturen tæt på skov, vand, stier og ruter. Overordnet set peger en ny analyse af idrætsmulighederne i naturen (Outdooridræt i Danmark) udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) på, at Ringsted har forholdsvist meget skov, men i mindre grad vandområder sammenlignet med kommunerne generelt. DIF angiver, at Ringsted Kommune sammen med en række andre kommuner skiller sig ud med forholdsvis meget skov uden eller med meget få faciliteter til skovidræt. Ringsted Kommune selv fået udarbejdet en analyse af kommunens idrætsfaciliteter i 2016, hvor Idrættens Analyseinstitut kommer med tre hovedanbefalinger, hvoraf den ene handler om natur/udeidræt. Det fremgår således af analysen, at: Naturen er den foretrukne arena for sport og motionsudfoldelse for voksne borgere i Ringsted Kommune. Blandt borgerne ser man stor tillslutning til, at kommunen skal gøre mere for, at naturområder er inspirerende og velegnede til motion og idræt. Kommunen kan med relativt få midler imødekomme eller yderligere understøtte en ret stor del af borgernes ønsker. Det kan være via støttepunkter, belysning, underlag, afmærkning, vedligeholdelse, adgang, fællestræninger med instruktør og events mm.

55 Side 54 Attraktive naturområder/udeområder og udendørs stier, motionsruter og træningspladser er et større trækplaster end anlagte idrætsfaciliteter som haller, boldbaner, svømmehal og et fitnesscenter. Vil Ringsted Kommune tiltrække folk udefra til kommunen, er det væsentligt at overveje, hvordan man kan formidle mulighederne i kommunen for idræts- og motionsudfoldelse i naturen. De seneste år har Ringsted Kommune i forskellige sammenhænge arbejdet med at udvikle mulighederne for udeliv og dermed også udeidræt i kommunen. En række nedslag i dette arbejde er: 2014: Overtagelse af Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø (500 ha) 2016: Helhedsplan for området ved Gyrstinge og Haraldsted Sø Helhedsplan for Kaserne Park 2017: Ringsted Oplevelsessti åbner. 25 km sammenhængende stiforløb Helhedsplan for Ringsted Ådal 2018/2019: Hensigtserklæringer vedr. Naturpark Midtsjælland samt trailcenter Dertil kommer, at der pt. arbejdes med faciliteter og indretning af udearealer til forskellige formål både rekreativt, men også til aktiviteter bl.a. ved Kilden (Gyrstinge Sø), Søsportshjørnet (Haraldsted Sø) samt fx på Kaserneområdet i Ringsted By, hvor der forventes etableret mountainbikespor samt en form for udelæringsrum. DIF og Lokale- og Anlægsfonden har i perioden samarbejde med fem kommuner og at udvikle prototyper på danske trailcentre, hvor der etableres både mindre (Bornholm) og noget større trailcentre (Kolding, Silkeborg og Skanderborg). I den forbindelse har DIF og LAfonden fastlagt følgende minimumskriterier for placering og udformning af trailcentrene samt kriterier for, hvilken formidling og hvilke servicefunktioner et trailcenter som minimum skal rumme: Trailcentre skal placeres i knudepunkt for et varieret udbud af stier, ruter, spor gerne afmærkede Trailcentre skal placeres i et interessant terræn, landskab, naturområde Der skal være formidling af ruternes underlag, længde, sværhedsgrad, højdeprofil mv. Der skal være p-plads Der skal være et fælles foreningslokale Der skal være halvtag/overdækket område til ophold, udstræk, maveøvelser mv. Der skal være et godt udbud af relevante servicefunktioner Ringsted Kommune er ikke bundet af ovenstående definition af og minimumskriterier for et trailcenter, men både definition og kriterier giver et godt billede af, hvordan trailcentre ses og bygges i andre kommuner i Danmark. I den videre proces vil der skulle tages stilling til fx brugergrupper, hovedfunktioner, bygningsmasse, servicefunktioner, placering og bygningstype for et trailcenter. En række af de forhold, der vil skulle konkretiseres i de enkelte modeller er: Brugergrupper Idrætsforeninger Spejdere Selvorganiserede Institutioner Motionister

56 Side 55 Hovedfunktioner Bygningsmasse Servicefunktioner Placering Bygningstype Turister Skoler Friluftsforeninger Naturvejledere Sundhedsvejledere Vandsport Skovidræt Spejder/friluftsliv Formidling Undervisning Styrketræning Fællesspisning Udstræk og opvarmning Toilet Depot Foreningslokale Undervisningslokale Bad og omklædning Træningslokale Grejbank Overdækket område til udstræk og ophold Vandpost Pumpe Cykelværksted Skylleplads Træningsstativ Knudepunkt Ved p-plads Ved skov Ved vand Ved offentlig transport Nær skole/anden off. Institution Nybyg Ombyg Tilbyg Administrationen kan med baggrund i ovenstående se tre modeller for etablering af trailcenter eller støttepunkt for udeidræt i kommunen. Model 1: Støttepunkt for udeidræt Model 2: Basis trailcenter Model 3: Udvidet trailcenter Kort skitseret er der en række forskelle mellem et støttepunkt, et basis trailcenter og et udvidet trailcenter. Overordnet set kan disse beskrives således: Et støttepunkt vil typisk have begrænset funktionalitet og ikke have fx rum/lokale til aktiviteter. Støttepunktet vil typisk have overdækket areal, infotavle, lockers, adgang til vand samt rengøring af cykel og lignende. Det vil være et udgangspunkt for aktiviteter. Et basis trailcenter vil typisk være en mindre bygning med mindre forenings-/aktivitetslokale målrettet en smallere brugergruppe, med færre hovedfunktioner og færre servicefunktioner end et udvidet trailcenter. Det betyder, at et basis trailcenter typisk vil bygges, så det fokuserer på en smallere brugergruppe at gøre det rigtigt godt for færre.

57 Side 56 Et udvidet trailcenter vil derimod kunne gøre mere for flere fx vil der typisk være større og bedre undervisnings- og foreningslokaler samt køkkenfacilitet, så der kan gennemføres mere omfattende undervisning, formidling, foreningsaktivitet mv. En udvidet facilitet vil typisk også have et større indeareal og fx opvarmning og vil dermed kunne bruges året rundt til aktiviteter, mens en basismodel vil have et mindre indeareal og have mere basal opvarmning og dermed ikke kunne anvendes fx til undervisning/formidling i ydersæsoner samt vinterhalvår. Et støttepunkt og et basiscenter vil typisk have fokus på lokale brugergrupper, mens et udvidet center vil kunne fokusere bredere og dermed også tiltrække besøgende/aktiviteter fx for et samlet naturparksområde (være facilitet/besøgssted i naturpark) Inddragelse og høring Administrationen vil på baggrund af Byrådets valg af model for trailcenter involvere relevante brugergrupper samt råd/nævn i udformningen af det konkrete projektforslag. Endelig procesplan afhænger af valg af model, men procesplanen vurderes overordnet set at kunne blive: Sommer 2019 Oktober 2019 Valg af model for trailcenter (Byråd) Budget 2020 evt. prioritering af midler til trailcenter 1. halvår 2020 Udarbejdelse af oplæg for valgt model for trailcenter (via arkitekt/rådgiver, brugerinvolvering mv.) Dialog med fonde/fondsansøgning 2. halvår 2020 Politisk beslutning om igangsættelse Udbud af byggeopgave 1. halvår 2021 Byggeri Økonomi Afhængigt af indhold, brugergrupper, originalitet mv. i et nyt trailcenterprojekt i Ringsted Kommune er det vurderingen, at Ringsted Kommune selv vil skulle finansiere 75 % af et trailcenter, mens der kan arbejdes på at finde fx fondsfinanisering til den resterende del. Nedenstående økonomi er vurderet ud fra beregninger af økonomien ved en række af de trailcenter-projekter, der er under etablering i fx Silkeborg, Skanderborg samt Bornholms Kommune. Model 1 med et støttepunkt for udeidræt vurderes til at kunne etableres inden for den afsatte ramme på kr Derudover søges fondsfinansiering på kr Model 2 med et basis trailcenter vurderes anlægsudgiften til at ligge på ca. 1,5 mio. kr. for Ringsted Kommune. Derudover søges fondsfinansiering på kr. 0,5 mio. Model 3 med et udvidet trailcenter vurderes anlægsudgiften til at ligge på kr. 4,5 mio. kr. for Ringsted Kommune. Derudover søges fondsfinansering på kr. 1,5 mio. Formidlings- og kommunikationsindsats omkring et projekt vurderes til at være 10 % af den samlede projektøkonomi og dermed hhv. kr , kr og afhængigt af valgt projekt.

58 Side 57 Den løbende driftsøkonomi afhænger af valgt set-up ift. kommunal drift, foreningsdrift, ambitionsniveau for formidlings-/undervisnings- og aktivitetsindsatser i og omkring et trailcenter og dets funktioner. Dette skal belyses nærmere i det videre arbejde. Vurdering Administrationen vurderer, at alle tre modeller for støttepunkt/trailcenter er mulige at etablere, men at det vil være et godt udgangspunkt for den videre dialog med både borgere, foreninger mv. lokalt samt mulige fonde, at Byrådet træffer en principbeslutning om valg af model ift. administrationens videre arbejde. Det vurderes, at model 1 med et støttepunkt vil fungere godt for eksisterende brugere af naturområder til udeidræt og at et støttepunkt især vil kunne støtte lokale brugergrupper. Det vurderes, at model 2 med et basis trailcenter vil give mulighed for at etablere et mindre trailcenter med basale rum og indretning til anvendelse for flere målgrupper inden for idræt, friluftsliv mv. Det vurderes, at brugergrupperne primært vil være lokale. Det vurderes, at model 3 med et udvidet trailcenter med en større bygningsmasse, opvarmning samt overdækket areal inkl. fx undervisnings- og foreningslokaler samt køkkenfacilitet vil muliggøre mere omfattende undervisning, formidling, foreningsaktivitet mv. Vurderingen er også, at et udvidet center vil kunne fokusere bredere og dermed også tiltrække besøgende/aktiviteter fx for et samlet naturparksområde (være facilitet/besøgssted i naturpark) I forhold til placering af trailcenter vurderer administrationen umiddelbart, at et støttepunkt eller trailcenter bedst kan etableres i/ved Haraldsted Sø/Vrangeskov ift. at få et varieret udbud af stier, ruter, spor og da en placering her vil ske i et interessant terræn, landskab og naturområde. Administrationen gør opmærksom på, at Ringsted Kommune ikke selv råder over skovareal i området til etablering af et trailcenter, hvorfor der skal indgås aftale med privat eller anden offentlig skovejer. Ringsted Kommune ejer derimod areal, hvor der kan etableres et støttepunkt fx ved Søsportshjørnet ved Haraldsted Sø, men det kræver bl.a. en nærmere vurdering af vej- og adgangsforhold. Valg af endelig placering vil indgå i det videre arbejde afhængigt af valg af model for støttepunkt/trailcenter. Indstilling Direktionen indstiller, at der arbejdes videre med etablering af trailcenter efter én af tre modeller 1. Model 1: Støttepunkt for udeidræt inden for rammerne af eksisterende bevilling i 2020 på kr eller 2. Model 2: Basis trailcenter, hvor der udarbejdes budgetforslag anlæg på kr til 2020 samt kr til formidling og kommunikation eller 3. Model 3: Udvidet trailcenter, hvor der udarbejdes budgetforslag anlæg på kr til 2020 samt kr til formidling og kommunikation 4. For alle tre modeller gælder det, at der udarbejdes konkret årligt driftsbudget til facilitet, formidling mv. i løbet af den konkrete projektudviklingsperiode til budget 2021 Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at udvalget ønsker at genoptage sagen primo 2020 med henblik på at frigive midler til et projektforslag. Der ønskes at få lavet to tilbud. Et tilbud på et projektforslag for model 1

59 Side 58 Et tilbud på et projektforslag for model 1, hvor der er mulighed for senere udvidelse over i model 2 og eventuelt senere model 3 Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen udsættes. 17. Fremtiden for det mobile bibliotek - Mobibben (KFU) Åben sag Sagsid: 18/3676 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal der tages stilling til, hvordan det mobile bibliotek Mobibben skal anvendes fremover i sammenhæng med bogbussen. Beskrivelse af sagen Ringsted Bibliotek ansøgte i 2017 Udviklingspuljen for Folkebiblioteker og Pædagogiske Læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen om midler til projekt Bib-to-go. Projektet blev udvalgt og fik tildelt i alt kr Projektet løber frem til oktober 2019, hvorefter der skal evalueres og afrapporteres til styrelsen. Byrådet gav indtægts- og udgiftsbevilling til projektet i maj Konkret er der indkøbt og indrettet en 20-fods container til bibliotek til særpris pga. samarbejde med ekstern leverandør. I container-biblioteket er der plads til udlån/aflevering, afhentning af bestilte materialer, formidling på skråhylder og/eller et lille udvalg af materialer på flade hylder og i små krybber. Bibliotekscontaineren har fået navnet Mobibben, og der er ikke betjening med personale. Rammerne er indbydende, med vinduer og belysning både ude og inde. Mobibben er flytbart og i den 1-årige forsøgsperiode er den placeret fire forskellige steder i kommunens landområder i en uge af gangen i et fast rul. Oprydning, udstillinger osv. passes af en kombination af bibliotekets personale og frivillige fra lokalområdet. De fire udvalgte steder er Nordrup, Bringstrup, Vetterslev og Ørslev, som også er en del af bogbusruten. Disse fire byer får i projektperioden ikke besøg af bogbussen. Disse lokalområder er udvalgt på baggrund af drøftelser med landsbyforum og lokalråd. Her er det blevet vurderet, hvilke områder der var bedst egnet i en samlet logistik- og samarbejdsvurdering. Formålet med projektet er også at sammenligne tilbuddet med det eksisterende tilbud fra bogbussen. Den egentlige evaluering sker først fra oktober 2019, men for at der gives mulighed

60 Side 59 for, at fremtiden for Mobibben kan indgå i arbejdet med budget 2020 er der til denne sag udarbejdet nedenstående foreløbige besøgstal. Tallene viser, hvor mange besøgende henholdsvis bogbussen og Mobibben har i alt ved de fire udvalgte stoppesteder. Over en periode på 12 uger besøger bogbussen hvert sted en gang om ugen i alt 12 gange pr. stoppested. Mobibben besøger over de 12 uger hvert stop 3 gange nemlig en hel uge hver 4. uge. Over 12 uger* Mobib - 3 besøg - antal borgere Bus - 12 besøg - antal borgere Mobib-besøg i % af bogbus-besøg Nordrup % Bringstrup % Vetterslev % Ørslev % I alt % *Da projektet ikke er slut, så er det ikke de samme uger på året, der er sammenlignet. Dog vurderes det, at tallene er sammenlignelige. Målingen viser, at der på alle stoppesteder er en væsentlig stigning i antal besøgende. Samlet set er der næsten 5 gange flere besøgende (495%) i Mobibben end i bogbussen. Den daglige driftsøkonomi er stort set ens, hvis men sammenligner bogbussen med Mobibben pr. stoppested, hvor bogbussen besøger hvert stop en gang om ugen, og hvor Mobibben står en uge hvert sted hver 4. uge. Den samlede udgift til indkøb og indretning en Mobib vurderes uden et konkret tilbud til ca for 1 stk samt kr for 2 stk. Efter projektperiodens udløb, så er Ringsted Bibliotek stadig ejer af Mobibben, og spørgsmålet er, hvad der skal ske herefter. Skal projektet fortsætte ind i en almindelig drift med Mobibben i de fire landområder, skal der indkøbes yderligere Mobibber, så øvrige landområder kan dækkes, eller skal der skrues tilbage til den tidligere bogbusrute i de fire landsbyer? Bogbussen dækker i alt yderligere 6 lokalområder Jystrup, Valsømagle, Fjellebro, Kværkeby, Vigersted og Høm. For at en Mobib kan fungere, skal den have et rul med 1 uge i hvert lokalområde hver 4. uge. Dette skyldes logistik ift. bl.a. reserveringer, udlånsperioder og mulighed for at aflevere rettidigt. Administrationen kan pege på følgende muligheder: 1. Mobibben stopper sin funktion i stedet for bogbussen, når projektet stopper, og bogbussen genoptager sin rute. Biblioteket finder anden anvendelse til Mobibben. Samme økonomi som nu. 2. Mobibben fortsætter sin funktion i stedet for bogbussen på samme måde som i projektperioden. Samme økonomi som nu. 3. Der indkøbes endnu 1 stk. Mobib, som dækker 4 af de resterende 6 lokalområder. De to overskydende lokalområder nedlægges som stoppesteder eller bogbussen fortsætter sin drift på disse to stop. Ved dækning med bogbus af de sidste 2 stop vil der

61 Side 60 med tiden opstå et dilemma, når bogbussen p.g.a. slidtage ikke kan køre mere. Indkøb kr samt årlig merudgift til drift kr Der indkøbes endnu 2 stk. Mobibber, som dækker de resterende 6 lokalområder. Den overskydende kapacitet kan anvendes til enkeltstående arrangementer, hvor en synlighed vil være ønskelig fx Ringsted Natten. Indkøb kr samt årlig merudgift til drift kr Inddragelse og høring Projektet gennemføres af Ringsted Bibliotek i samarbejde med en leverandør, og der er desuden et tæt samarbejde med Landsbyforum og de enkelte lokalråd, hvor involvering af frivillige og praktisk implementering er i fokus. Dette vil fortsætte også i efterfølgende driftssituation. Økonomi Såfremt model 3 eller model 4 vælges vil der skulle udarbejdes budgetforslag på hhv. kr (indkøb) samt årlig drift kr eller kr (indkøb) samt årlig drift kr Driftsøkonomien forudsætter en samtidig nedlæggelse af bogbusruterne til de landområder, der nu er dækket af en Mobib. Vurdering Administrationen gør opmærksom på, at der gennemføres en egentlig evaluering af projektet i efteråret 2019 og at vurderingen i denne sag er på basis af nuværende kendskab og måling i projektet. Administrationen vurderer, at Mobibben har gjort biblioteket mere nærværende for flere brugere i deres lokalsamfund. Brugen af biblioteket er gjort nemmere og mindre afhængigt af planlægning og faste tidspunkter i en brugernes hverdag. Erfaringerne er desuden, at Mobibben er blevet taget godt imod i de fire lokalområder, og at brugen af Mobibben er forløbet meget fint. Lokalområderne har passet godt på Mobibben, og der er givet positiv respons på forløbet. Andre lokalområder har desuden efterspurgt om de også kunne få en Mobib. Indstilling Direktionen indstiller, at model 2 vælges, hvor Mobibben fortsætter sin funktion i de fire udvalgte lokalområder i stedet for bogbussen på samme måde som i projektperioden. Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med bemærkning om, at sagen genoptages, når slutrapporten for projektperioden for Mobibben foreligger. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning. 18. Tredje etape af helhedsplan for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade (KMU) Åben sag Sagsid: 19/5822 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 2 Bilag 2 - Byrådet pkt. 5 (42013/19) 1 Bilag 1 - Byrådet pkt. 8 (42312/19) 3 Bilag 3 - Høringsresultat (71172/19) Indledning Sagsgang:

62 Side 61 Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til tredje etape af helhedsplanen for sanering af Dagmarsgade, Sct. Knudgade og Pileborggade. De 2 etaper i Dagmarsgade forventes færdig i Det betyder at der skal tages stilling til i hvilket omfang Pileborggade og Sct. Knudsgade skal indgå i næste etape af helhedsplanen. Beskrivelse af sagen Der er afsat 10,0 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019, i alt 20,0 mio. kr. til helhedsplanen. Der er ikke afsat yderligere i overslagsårene. Der er overført et rådighedsbeløb på 0,402 mio. kr. (10,0 mio. kr. 9,598 mio. kr. = 0,402 mio. kr.) fra budget 2018 til Byrådet har den 15. januar 2018 bl.a. besluttet, At give bevilling til den sydlige del af Dagmarsgade (9,598 mio. kr. af 10,0 mio. kr.) At renovering af Pileborggade ikke udgår af helhedsplanen, men tages med i kommende budgetforhandling. Se beslutning i bilag 1. Den sydlige del af Dagmarsgade, svarer til 2. etape af helhedsplanen. 1. etape af helhedsplanen, svarer til strækningen fra ca. Sct. Knudsgade til Pileborggade. 1. etape blev finansieret af midler fra anlægsprogram 112 (Trafiksikkerhed). Når Dagmarsgade er afsluttet i 2019 er der 4,0 mio. kr., der ikke er disponeret. Beløbet kan derfor anvendes i forbindelse med prioritering af de 2 resterende gader, eller lægges i kassen. I alt er der således henholdsvis 14,402 mio. kr. eller 10,402 mio. kr. til færdiggørelse af helhedsplanen, bevillingsprogram 280. Helhedsplanen er et dispositionsforslag for de 3 gader, som er godkendt af Byrådet den 14. november Se beslutning i bilag 2. Af beslutningen fremgår bl.a., at der gives en anlægsbevilling til detailprojektering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, men at detailprojektering af Pileborggade afventer indtil der besluttes andet. Anlægsbevillingen var på kr., hvoraf der resterer ca kr. til detailprojektering. Det er utilstrækkelig til færdig projektering, og færdig projektering fremgår derfor i efterfølgende overslag. Efter dispositionsforslaget blev vedtaget, er der godkendt ny kommuneplan. Ifølge denne er træalléen på Sct. Knudsgade ikke længere bevaringsværdig. Tredje etape i helhedsplanen Administrationen har opstillet forskellige forslag til renovering af henholdsvis Pileborggade (3 stk.) og Sct. Knudsgade (4 stk.). Forslagene spænder fra som helhedsplanen viser, via færre tiltag til ingen tiltag.

63 Side 62 Pileborggade Af helhedsplanen fremgår, at gaden udføres uden kantsten mellem kørende og gående trafik, med granitbelægning på hele trafikarealet. Ved hjælp af granitbelægning, træer og længdeparkering søges at få bilisternes hastighed ned, samtidig med at gaden kommer til at ligne bymidten. Derved opnås et gågade-lignende miljø. Pileborggade er ensrettet og trafikken mindre end de 2 øvrige gader i helhedsplanen. Der er skønnet overslag på følgende valgmuligheder: P1 Renovering jævnfør helhedsplan 5,8 mio. kr. *) P2 Gadens profil uændret 2 nye fortove + kørebane 2,6 mio. kr. **) P3 Udgår af helhedsplanen 0,0 mio. kr. Beløbene er totaloverslag for rådgivning, forundersøgelser, intern honorar og entreprenørudgifter og reserver. *) Renovering af Pileborggade skønnes at kunne udføres for 5,8 mio. kr., som skitseret i helhedsplanen. **) De 2 eksisterende asfalterede fortove udskiftes til belægning med betonfliser og kørebanen udskiftes, men bibeholdes i asfalt. Fortov med ledelinje af tilgængelighedshensyn. Der er ikke givet bevilling, udarbejdet projektforslag eller detailprojekt på Pileborggade. Supplerende kan oplyses, at gaden ikke er nedslidt på kørebane og fortov i en sådan grad, at vejmyndigheden (jf. vejloven) er forpligtet til at renovere gaden.

64 Side 63 Sct. Knudsgade I forbindelse med Dagmarsgadeprojektet, er der udført en lille strækning af Sct. Knudsgade, hvilket bl.a. har medført, at det midlertidigt har været nødvendigt at flytte et busstop til Anlægsvej. Det er planen, at dette busstop skal flyttes tilbage til Sct. Knudsgade, med eller uden en sanering af gaden. For at kunne genetablere busstop på sydsiden af Sct. Knudsgade ved Dagmarsgade, forventes nedlagt 5 skråparkeringspladser. I forbindelse med Torveprojektet er der udført en mindre strækning af Sct. Knudsgade. Så Sct. Knudsgade projektet består nu af en sanering af gaden med tilpasning i de 2 ender, dels ved Torvet og ved Dagmarsgade. Endvidere omfatter projektet en hævet flade i krydset Sct. Knudsgade/Bøllingsvej/Schandorphsvej. Der er skønnet overslag på følgende valgmuligheder: SK1 Renovering jævnfør helhedsplan, ca. 32 træer 14,35 mio. kr. *) SK2 Renovering jævnfør helhedsplan, ca. 16 træer 12,15 mio. kr. **) SK3 Renovering med billigere materialer, ca. 10 træer og ingen granit ud over kantsten langs kørebanen 11,9 mio. kr. ***) SK4 Udgår af helhedsplanen 0,0 mio. kr. ****) Beløbene er totaloverslag for rådgivning, forundersøgelser, intern honorar og entreprenørudgifter og reserver. *) Renovering af Sct. Knudsgade skønnes at kunne udføres for 14,35 mio. kr., som skitseret i helhedsplanen. **) Træalléen er ikke bevaringsværdig i sin helhed, og antallet af træer kan derfor ændres. Det er nye træer, der placeres langs med kørebanen og med parkeringslommer (parallelparkering) mellem træerne, som helhedsplanen antyder. Udgangspunktet er 32 træer i helhedsplanen, der halveres til 16. I stedet for træer indrettes mere parkering. Mindre granit end vist i helhedsplanen kan blive aktuelt. ***) Som SK2, men med valg af billigere materialer, således at granit udgår, bortset fra kantsten mellem kørebane og cykelsti og med et mindre antal træer, ca. 10 træer. Det færre antal træer bevirker, at træallé indtrykket ikke kan opnås. ****) Træerne har en chance for at blive bevaret som nuværende, hvis gaden undlades renoveret. Det kan dog ikke gives garanti for at træerne ikke vil blive belastet, og få dårligere vækstbetingelser ved udskiftning af fx forsyningsledninger. Forhold for fodgængere, cyklister, og bilister er uændret. Ovennævnte valgmuligheder giver følgende kombinationsmuligheder, afhængig af hvilken bevilling der afsættes: Pileborggade P1 P2 P3 Sct. Knudsgade SK1 O SK2 O SK3 (O) * O SK4 O X O X X Krydser viser kombinationsmulighed ved en bevilling på 10,402 mio. kr. Ringe viser kombinationsmulighed ved en bevilling på 14,402 mio. kr. *) Kombination der er tæt på at være mulig. Efterfølgende er opstillet grove overslag, der især beror på hvilken færdig belægning der udføres kombineret med antallet af træer, da det er væsentlige økonomiske faktorer. Overslagene forudsætter projektsamarbejde med Ringsted Forsyning, som ikke er aftalt endnu. Under projekt ligger typisk forundersøgelser (bl.a. jordforurening), detailprojekt og udbud.

65 Side 64 Valgmulighed SK1/P3 overslag for Sct. Knudsgade jævnfør helhedsplan/pileborggade udgår: Projekt (ekstern) 1,900 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,750 mio. kr. Intern honorar 0,600 mio. kr. (1200 timer) Entreprenørudgifter 11,100 mio. kr. I alt 14,350 mio. kr. Anlægsbevillingen til Sct. Knudsgadeprojektet kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 4,0 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 14,402 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Der er ikke yderligere rådighedsbeløb. Valgmulighed SK2/P3 overslag for Sct. Knudsgade med halvering af træer og hvor Pileborggade udgår: Projekt (ekstern) 1,604 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,632 mio. kr. Intern honorar 0,510 mio. kr. (1020 timer) Entreprenørudgifter 9,404 mio. kr. I alt 12,150 mio. kr. Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 1,748 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 12,15 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Nær ved valgmulighed SK3/P2 (O) overslag for Sct. Knudsgade med ca. 10 træer og mindre granit og hvor Pileborggade udføres med nye fortovsfliser og kørebane i asfalt: Projekt (ekstern) 1,914 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,754 mio. kr. Intern honorar 0,609 mio. kr. (1218 timer) Entreprenørudgifter 11,223 mio. kr. I alt 14,500 mio. kr. Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan ikke finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 4,0 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 14,402 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Overslaget beror dog på så stor usikkerhed, at det kan vise sig mulig, når projektet er endelig fastlagt og prissat i detaljer. Valgmulighed SK3/P3 overslag for Sct. Knudsgade med ca. 10 træer og Pileborggade udgår: Projekt (ekstern) 1,570 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,619 mio. kr. Intern honorar 0,500 mio. kr. (1000 timer) Entreprenørudgifter 9,211 mio. kr. I alt 11,900 mio. kr. Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 1,498 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 11,9 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Valgmulighed SK4/P1 overslag på Pileborggade jævnfør helhedsplan, hvor Sct. Knudsgade udgår: Projekt (ekstern) 0,900 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,500 mio. kr. Intern honorar 0,375 mio. kr. (750 timer)

66 Side 65 Entreprenørudgifter 4,025 mio. kr. I alt 5,800 mio. kr. Anlægsbevilling til Pileborggade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Valgmulighed SK4/P2 overslag på Pileborggade med 2 nye fortove og kørebane: Projekt (ekstern) 0,343 mio. kr. Byggeledelse m.m. 0,135 mio. kr. Intern honorar 0,109 mio. kr. (218 timer) Entreprenørudgifter 2,012 mio. kr. I alt 2,600 mio. kr. Anlægsbevilling til Pileborggade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Valgmulighed SK4/P4 begge gader udgår af helhedsplanen og kræver ikke finansiering. Nuværende tidsplan Ringsted Forsyning forventer at udskifte ledninger i Pileborggade i 2020/21. Hvis Pileborggade skal saneres i samme takt som Ringsted Forsyning udskifter ledninger, skal der udarbejdes et detailprojekt for Pileborggade. Efterfølgende kan projektet udbydes til udførelse sammen med Ringsted Forsyning, for at opnå synergi og mindst gene for beboerne i området. Det forventes at projektering af Pileborggade skal påbegyndes efter sommerferien 2019, med udbud til entreprenør i begyndelsen af Efter renovering af forsyningsledninger i Pileborggade, forventes det at der foretages renovering af ledninger i Sct. Knudsgade. Sct. Knudsgade skal efter nuværende plan projekteres i 2020 og udføres i 2021/22. Når detailprojektering starter, skal det være besluttet, hvordan Sct. Knudsgade skal indrettes, hvis ikke den udgår af helhedsplanen. Der skal være afklaret forhold som tilgængelighed og trafiksikkerhed, afklaring af p-forhold, placering af træer m.m. Inddragelse og høring Helhedsplanen har været i høring forud for godkendelse af planen. Den har været i høring hos berørte ejere og beboere i sommeren/efteråret Endvidere har Trafiksikkerhedsrådet været inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Høringssvar omfatter 5 henvendelser, 4 vedrørende Sct. Knudsgade og 1 vedrørende Pileborggade. Sct. Knudsgade: 1 foreslår reduktion i antallet af træer, til gengæld for flere p-pladser. 1 mener hastigheden er høj. 1 foreslår genplantning af træer, men valg af træer med mindre nedfald. 1 foreslår max gennemkørsel med totalvægt på 3500 kg og ingen buskørsel, med en trafiktælling inden endelig beslutning, bevare lindetræerne og gøre gaden ensrettet, på strækning parallel med Schandorphsvej (der også ensrettes). Pileborggade: 1 ønsker ingen reduktion af p-pladser. Se høringsresultat i bilag 3. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb på 10,402 kr. i år 2019 til anlægsprojektet helhedsplan Sct. Knuds-, Dagmars- og Pileborggade. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 0,4 mio. kr. til tilpasning af projekt for Sct. Knudsgade. Anlægsbevillingen skønnes anvendt sådan: Tilpasning af projekt, herunder nødvendige forundersøgelser 0,349 mio. kr. Intern honorar 0,0512 mio. kr. (100 timer) I alt 0,4 mio. kr.

67 Side 66 Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. afsat til samme formål i budget 2019 (anlægsprogram 280). Der resterer herefter 10,002 mio. kr. Vurdering Administrationen vurderer fordele og ulemper ved de forskellig valgmuligheder, idet forkortelser anvendt under beskrivelsen går igen: Valgmulighed Fordele Ulemper SK1/P3 Sct. Knudsgade som forventet jævnfør helhedsplan. Langtidssikker løsning for alle tra-fikantgrupper på Sct. Knudsgade - adskilt bløde og hårde trafikanter. Ny træallé placeret længere væk fra bygningerne. Antallet af p-pladser på Pileborggade bibeholdes. SK2/P3 Sct. Knudsgade næsten som forventet jævnfør helhedsplan. Ny træallé med færre træer placeret længere væk fra bygningerne. Langtidssikker løsning for alle tra-fikantgrupper på Sct. Knudsgade adskilt bløde og hårde trafikanter. Flere parkeringspladser på Sct. Knudsgade end SK1/P3. Antallet af p-pladser på Pileborggade bibeholdes. Dyrest løsning. Eksisterende træallé på Sct. Knudsgade nedlægges. Pileborggade udgår af helhedsplan. Ikke disponerede midler til Dagmarsgade indgår i valgmulighed. Eksisterende træallé på Sct. Knudsgade nedlægges. Pileborggade udgår af helhedsplan. Ikke disponerede midler til Dagmarsgade indgår i valgmulighed. (SK3/P2) SK3/P3 SK4/P1 Både Sct. Knudsgade og Pileborggade renoveres, dog ikke som helhedsplan. Langtidssikker løsning for alle trafikantgrupper på Sct. Knudsgade adskilt bløde og hårde trafikanter. Flere parkeringspladser på Sct. Knudsgade end SK1/P3. Antallet af p-pladser på Pileborggade bibeholdes. Sct. Knudsgade renoveres. Langtidssikker løsning for alle trafikantgrupper på Sct. Knudsgade adskilt bløde og hårde trafikanter. Flere parkeringspladser på Sct. Knudsgade end SK1/P3 og SK2/P3. Pileborggade udføres som helhedsplan. Færre parkeringspladser på Pileborggade end i dag, da der skal være plads til træer. Der er økonomisk overskud, der kan bruges til andet formål. Træallé på Sct. Knudsgade bibehol- P.t. dyrere kombination end bevilling. Må afvente nærmere detaljeret økonomisk overslag. Ikke disponerede midler til Dagmarsgade indgår i valgmulighed. Pileborggade udgår af helhedsplan. Ingen træallé på Sct. Knudsgade. Ikke disponerede midler til Dagmarsgade indgår i valgmulighed. Sct. Knudsgade udgår af helhedsplan. Borgernes mulige forventninger indfries ikke. Ingen trafikforbedringer for trafikanter på Sct. Knudsgade.

68 Side 67 SK4/P2 SK4/P3 des. Finansiering kan (alene) ske via afsatte midler i budget Pileborggade får 2 nye fortove og ny kørebane, dog uden granitbelægning. Antallet af p-pladser på Pileborggade bibeholdes. Finansiering kan (alene) ske via afsatte midler i budget Kræver ikke bevilling, så pengene kan bruges til andet formål. Sct. Knudsgade udgår af helhedsplan. Borgernes mulige forventninger indfries ikke. Ingen trafikforbedringer for trafikaner på Sct. Knudsgade. Både Sct. Knudsgade og Pileborggade udgår af helhedsplan. Borgernes mulige forventninger indfries ikke. Administrationen anbefaler, at Sct. Knudsgade bliver næste etape. Der er ikke er midler til rådighed til at gennemføre både Sct. Knudsgade og Pileborggade. Endvidere er Pileborggade ikke nedslidt og ville ikke stå foran en istandsættelse, hvis ikke Ringssted Forsyning skulle grave i gaden. Ud fra en trafikal vurdering, vil sanering af Sct. Knudsgade bevirke forbedring for flere trafikanter og beboere, end en sanering af Pileborggade vil gøre. Det skyldes, at Sct. Knudsgade er dobbeltrettet, busbetjent og mere trafikeret end Pileborggade. Der færdes flere bløde trafikanter på grund af skoler i området ved Sct. Knudsgade, som vil øge trygheden for især cyklister. Det kan opnås ved både SK1, SK2 og SK3. Da træalléen på Sct. Knudsgade ikke længere er bevaringsværdig i sin helhed, vurderes at en halvering af antallet af træer, stadig vil kunne bevirke, at trærækkerne opfattes som en allé. Træallé virkning vurderes opnået i SK1 og SK2. Antallet af p-pladser vurderes at kunne øges ved færre antal træer. Færre antal træer og flere p-pladser opnås i SK2 og SK3. Hvis træallé virkning ikke er vigtig, er SK3 den der forventelig vil give de fleste parkeringspladser. Sagen genoptages, når der er udarbejdet et forslag til Sct. Knudsgade, SK2. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at sanering af Pileborggade udgår af helhedsplanen jævnfør P3, således at der ikke foretages en sanering af Pileborggade i samarbejde med Ringsted Forsyning. 2. at Sct. Knudsgade bibeholdes som en del af helhedsplanen, dog med en halvering af træer i en ny træallé i forhold til nuværende træálle, svarende til SK2. 3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,4 mio. kr. i 2019 til tilpasning af projekt for Sct. Knudsgade, svarende til næste etape af Helhedsplan for Sct. Knuds-, Dagmars- og Pileborggade. 4. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1 anbefales ikke godkendt med bemærkning om, at Pileborggade forbliver i helhedsplanen, men således at der ikke foretaget sanering af Pileborggade i samarbejde med Ringsted Forsyning.

69 Side 68 Punkt 2 udsættes med henblik på, at kende resultatet af økonomien for Dagmargade, hvorefter sagen genoptages Punkt 3 og 4 udsættes med henblik på, at kende resultatet af økonomien for Dagmargade, hvorefter sagen genoptages. Beslutning i Økonomiudvalget den Klima- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt. 19. Anlægsbevilling til prioritering af cykelstiprojekter (KMU) Åben sag Sagsid: 18/22491 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til den fremtidige prioritering af cykelstisprojekterne i Ringsted Kommune, på baggrund af den vedtagne Trafikhandlingsplan 2017, samt nye forslag til cykelstier. Dermed tilvejebringes et fremtidigt beslutningsgrundlag til politisk fremstilling. Beskrivelse af sagen Klima- og Miljøudvalget har den 15. april 2013 foretaget en prioritering af cykelstisprojekter i Ringsted Kommune. Prioriteringen af cykelstisprojekter i åbent land var som følger: 1. Bringstrupvej 2. Bjergvej 3. Rusgårds Bakke Værkevadsvej 4. Nordrupvej Af de fire ovenstående projekter er Bringstrupvej og Bjergvej udført. Nordrupvej er under udførelse og Rusgårds Bakke er stadig i planlægningsstadiet. Den primære årsag til, at Rusgårds Bakke ikke er længere end i planlægningsstadiet, er på grund af den sikre krydsning af Rute 14 Roskildevej, som er en statsvej. Vejdirektoratet varetager statsvejnettet og de er ikke tilhængere af de løsninger som administrationen indtil videre er kommet med, som løsning på en sikker stikrydsning af Rute 14. Den gamle sti- og trafiksikkerhedsplan fra 2010 blev erstattet af trafikhandlingsplan 2017, da den blev vedtaget i Byrådet den 11. juni Derudover er den gamle prioriteringsliste af cy-

70 Side 69 kelstisprojekter fra 2013 stort set udtømt. Der skal derfor udarbejdes en ny prioritering af de forskellige cykelstisprojekter i hhv. det åbne land samt i Ringsted By/Benløse. Administrationen har på den baggrund indhentet tilbud på rådgiverydelser for, at få klarlagt potentialet i de enkelte cykelstisønsker. Rådgiverydelserne består af udarbejdelse af en matematisk model. Modellen tager udgangspunkt i følgende hovedpunkter: Trafiktal i dag Om projektet ligger på en skolevej Hvilket behov der primært er for projektet (skole, fritid, pendling) Hvilke type løsning der er oplagt til projektet (enkeltrettet sti, dobbeltrettet sti, cykelbaner, 2-1 vej) Modellen vil give et overbliksbillede af hvor potentialet er størst og dermed hvor der kommer flest cyklister på den nye sti. Potentialet vil derefter blive sat op imod af et groft anlægsoverslag. Endeligt vil potentialet blive sat op imod de politiregistrerede uheld på projektstrækningerne. Rådgivers tilbud og administrationens tillæg er som følger: Udarbejdelse af en model til cykelstiprioritering ,- Internt timeforbrug 5.000,- I alt ,- Inddragelse og høring Trafiksikkerhedsrådet er blevet hørt og anbefaler at der udarbejdes en model til prioritering af cykelstier Økonomi Der søges om en anlægsbevilling på kr. til udarbejdelse af en prioriteringsmodel af cykelstierne i Trafikhandlingsplan Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til udarbejdelse af en prioriteringsmodel. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage kr. fra cykelstisrammekontoen, anlæg 221. Der er afsat 4,0 mio. kr. til cykelstier i 2019 samt 10 mio. kr./år i 2020, 2021 og 2022 Der er er stadig 0,441 mio. kr. fra tidligere år tilbage på cykelstisrammekontoen, dermed er der følgende rådighedsbeløb tilbage på cykelstisrammekontoen i årene, såfremt den ansøgte anlægsbevilling godkendes: Årstal Tilbageværende rådighedsbeløb ,36 mio. kr ,00 mio. kr ,00 mio. kr ,00 mio. kr. Vurdering Administrationen vurderer, at en prioriteringsmodel, til prioritering af forskellige cykelstisprojekter, vil være med til at skabe klarhed for de cykelstisprojekter som er på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste. Prioriteringsmodellen vil give et overblik over de forskellige projekters po-

71 Side 70 tentiale i forbindelse med, at finde ud af hvor mange cyklister der vil benytte den nye sti samt give et overblik over hvor der fås flest cyklister ift. omkostningen. Prioriteringsmodellens resultater vil blive fremlagt ultimo Indstilling Direktionen indstiller, 1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra cykelstisrammekontoen på kr. 2. at der gives en anlægsbevillig på kr. til finansiering af en prioriteringsmodel over cykelstisprojekter på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 20. Anlægsbevilling til Trafikhandlingsplan 2017's projekter (KMU) Åben sag Sagsid: 18/22138 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Prioriteringsmodel til Trafikhandlingsplan 2017.pdf (69891/19) 2 Bilag 2 - Projektliste trafikhandlingsplanen.pdf (69897/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x X Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til igangsætning samt udførsel af Trafikhandlingsplan 2017 s projekter. Beskrivelse af sagen Trafikhandlingsplan 2017 blev godkendt af Byrådet den 11. juni Den erstattede dermed den gamle trafiksikkerhedsplan, bymidteplan og stiplan, alle fra Den gamle trafiksikkerhedsplan havde ved vedtagelsen af denne, allerede en prioriteret liste af projekter, som administrationen har arbejdet videre med, indtil vedtagelsen af Trafikhandlingsplan Trafikhandlingsplan 2017 projektliste indeholder derimod en uprioriteret bruttoprojektliste. Administrationen har derfor arbejdet med en prioriteringsmodel for at kunne prioritere de projekter, som findes på bruttoprojektlisten. Bruttoprojektlisten bestod oprindeligt af 145 projekter. Den er siden øget til over 190 projekter. Det skyldes at der er flere projekter som i realiteten er

72 Side 71 to eller flere projekter, men som var samlet under et projekt. De er nu delt op i separate projekter. Administrationens oplæg er blevet fremlagt og godkendt af trafiksikkerhedsrådet på mødet den 8. maj Prioriteringsmodellen ses af bilag 1. Projektlisten og dertilhørende prioritering fremgår af bilag 2. Projektet der har fået den højeste pointtildeling har fået 14 point. Projektet med den laveste pointtildeling har fået 0 point. Administrationen foreslår, at de projekter med pointtildelingen 10 eller derover, undersøges nærmere. Det betyder, at der er 18 projekter med pointtildeling 10 eller derover, som vil blive undersøgt nærmere om de er realiserbare. Ligeledes vil der blive undersøgt hvilke projekter der kan udføres indenfor 2019 budgettet. Trafiksikkerhedsrådet er enige i betragtningen om, at de projekter der har fået den højeste pointtildeling bør undersøges nærmere. Projektlisten består dog af projekter af økonomisk forskellig karakter. Trafiksikkerhedsrådet anbefaler derfor, at der afsættes 0,2 mio. kr. til udførsel af småprojekter. Dermed er der nogle småprojekter, som muligvis ikke har fået en høj pointtildeling, men som kan realiseres inden for en relativ kort tid. Eksempler på småprojekter kunne være, lukning af veje, flytning/opsætning af vejskilte, reflekser på træerne langs Gyrstingevej, eller yde økonomisk støtte til Drivers Club på kr. Drivers Club er en klub for unge, som generelt ikke er modtagelige over for kampagner. De får derfor muligheden for, at prøve deres køreegenskaber af på et lukket anlæg et par gange om året. Drivers Club faciliteres af Roskilde Kommune. Trafiksikkerhedsrådet anbefaler samtidig, at urealiserbare projekter bør udgå når projektet ikke er realiserbart. På den baggrund anbefaler trafiksikkerhedsrådet at projekt nr. 189 Genetablering af Adamshøjbroen udgår af projektlisten. Administrationen vil udarbejde en opfølgning på Trafikhandlingsplan 2017 s projektliste til efteråret Administrationen vil derudover, i samarbejde med trafiksikkerhedsrådet, orientere om hvilke projekter der er eller forventes udført i Derudover vil der på det sidste trafiksikkerhedsrådsmøde i 2019 udpeges hvilke projekter der anbefales udført eller undersøgt nærmere i Inddragelse og høring Trafiksikkerhedsrådet er inddraget i processen omkring prioriteringsmodellens udformning. Økonomi Der søges om en anlægsbevilling på 3,67 mio. kr. til igangsætning af projekter. Af de 3,67 mio. kr. foreslår administrationen, at 0,2 mio. kr. afsættes til udførsel af småprojekter. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage 3,67 mio. kr. fra trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112. Der er afsat 4,0 mio. kr./år til trafiksikkerhed i årene 2019, 2020, 2021 og 2022 Af det afsatte rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. er der søgt om bevillinger fra tidligere sager samt andre fremlagte sager for 2019 s rådighedsbeløb: Ansøgt rådighedsbeløb fra tidligere og verserende sager Sag Status Beløb Trafiktællinger til Trafikhandlingsplan Bevilliget 0,13 mio. kr marts 2019 Trafikmodel over Ringsted by og Benløse 25. juni 2019 Afventer beslutning 0,20 mio. kr.

73 Side 72 Trafikhandlingsplan 2017 s projekter 25. juni 2019 Rest Afventer beslutning 3,67 mio. kr. 0,00 mio. kr. Vurdering Trafikhandlingsplan 2017 s projektliste giver et overblik over de vigtige trafikale udfordringer som Ringsted Kommune står overfor i dag, rent trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt. Prioriteringsmodellen er blevet fremlagt trafiksikkerhedsrådet ad to omgange og anbefales godkendt. Administrationen vurderer på den baggrund, at prioriteringsmodellen er det værktøj der skal arbejdes videre med på Trafikhandlingsplan 2017 s projektliste, for at komme videre med trafiksikkerhedsarbejdet i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer endeligt, at urealiserbare projekter på projektlisten bør udgå. Dermed bør trafiksikkerhedsrådets anbefaling om projekt 189 følges. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 3,67 mio. kr. til projektering og udførsel af Trafikhandlingsplan 2017 s projekter 2. at 0,2 mio. kr. af de 3,67 mio. kr. afsættes til småprojekter 3. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2019 på trafiksikkerhedsrammekontoen. 4. at projekt 189 Genetablering af Adamshøjbroen udgår fra projektlisten. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at de enkelte projekter (3,67 mio. kr.) forelægges Klima- og Miljøudvalget til godkendelse, når anlægspris kendes, inden opstart. Beslutning i Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkninger 21. Anlægsbevilling til trafikmodel over Ringsted By og Benløse (KMU) Åben sag Sagsid: 19/1000 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

74 Side 73 I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til udarbejdelse af en trafikmodel over Ringsted By og Benløse. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune er inde i en positiv udvikling, bl.a. på erhvervsområdet samt stigende befolkningstilvækst. Denne udvikling skaber samtidig et pres på infrastrukturen, særligt omkring Ringsted By og Benløse. Administrationen foreslår derfor, at der udarbejdes en trafikmodel over Ringsted By og Benløse. En trafikmodel er bedste mands bedste bud på hvordan trafikken på vejnettet opfører sig i dag. Den kan også være med til at udpege afviklingsmæssige problemer i fremtiden i forbindelse med hvordan Ringsted By og Benløse udvikler sig rent infrastrukturmæssigt. En trafikmodel vil derfor være med til at skabe et helikopter-overblik over udfordringer for Ringsted By og Benløses nuværende og kommende infrastruktur. En trafikmodel består af et afgrænset område indeholdende det overordnede vejnet samt veje der bidrager til et sammenhængende vejnet. En trafikmodel kan vise både trafikken på døgnniveau og myldretidstrafikken. Derudover kan den vise dagens trafiksituation samt fremtidens trafiksituation. Fremtidens trafiksituation fremskrives generelt med til et fremtidsperspektiv, svarende til Kommuneplanen, altså 12 år. Dermed følger den planerne og visionerne fra Kommuneplanen. En trafikmodel er et værktøj der gør kommunen i stand til at træffe velfunderede trafikale beslutninger. Den kan anvendes til, at udfordre andre myndigheders beslutninger når lokalkendskab ikke er tilstrækkeligt. Tiden der går fra en henvendelse, uanset om den er politisk, er fra en borger eller en virksomhed, reduceres betragteligt. Samtidig underbygges svaret typisk med et teknisk notat, der beskriver både de positive og de negative konsekvenser ved tiltaget. Det er i samme omgang muligt at undersøge hvilke tiltag der er nødvendige for, at den berørte infrastruktur kan håndtere den nye trafiksituation. En trafikmodel kan bruges til mange ting. Den kan bl.a. bruges til at analysere konsekvenserne ved at man åbner eller lukker for en vejstrækning, f.eks. i forbindelse med vejarbejder, samt hvor meget trafik der i realiteten flyttes på det øvrige vejnet. Den kan hjælpe med at prioritere større infrastrukturprojekter op imod hinanden og samtidig hjælpe med at foretage arealreservationer til den langsigtede planlægning af infrastrukturprojekter. Derudover kan en trafikmodel være med til at skabe input til øvrige analyser, f.eks. VVM-analyser og støjberegninger. Endeligt kan den være med til at konkretisere den nødvendige infrastrukturinvestering ved planlægning af nye industriområder og/eller boligområder. Administrationen har indhentet tilbud på rådgiverydelser til udarbejdelse af en trafikmodel af Ringsted By og Benløse. Rådgivers tilbud og administrationens tillæg er som følger: Opbygning og kalibrering af en trafikmodel visende dagens situation ,- Dagens trafiksituation fremskrives ,- Spidstimemodel ,- Internt timeforbrug ,-

75 Side 74 I alt ,- Derudover er der omkostninger ved at undersøge forslag til ændringer i vejnettet. En lille ændring i vejnettet med dertilhørende notat vil have en omkostning i omegnen af kr. mens en større ændring i vejnettet vil have en omkostning i omegnen af kr. Administrationen foreslår derfor, at der udover de kr. tildeles yderligere kr., så administrationen kan undersøge relevante politiske beslutninger. Det kunne f.eks. være at undersøge hvor mange trafikanter der kører på en ny omfartsvej omkring Ringsted. Inddragelse og høring Trafiksikkerhedsrådet er blevet hørt og anbefaler, at der bliver udarbejdet en trafikmodel over Ringsted by og Benløse. Økonomi Der søges om en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af en trafikmodel, med mulighed for at igangsætte forskellige scenarier. Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til udarbejdelse af en trafikmodel. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage 0,2 mio. kr. fra trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112. Der er afsat 4,0 mio. kr./år til trafiksikkerhed i årene 2019, 2020, 2021 og 2022 Af det afsatte rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. er der søgt om bevillinger fra tidligere sager samt andre fremlagte sager for 2019s rådighedsbeløb. Ansøgt rådighedsbeløb fra tidligere og verserende sager Sag Status Beløb Trafiktællinger til Trafikhandlingsplan Bevilliget 0,13 mio. kr marts 2019 Trafikmodel over Ringsted by Afventer beslutning 0,20 mio. kr. og Benløse 25. juni 2019 Trafikhandlingsplan 2017 s projekter Afventer beslutning 3,67 mio. kr. 25. juni 2019 Rest 0,00 mio. kr. Konsekvensen ved at tage rådighedsbeløb fra trafiksikkerhedsrammekoten vil medføre, at det vil tage økonomi fra projekterne på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste. Vurdering Administrationen vurderer, at en trafikmodel vil skabe et større overblik over de nuværende udfordringer på vejnettet, men også hvilke udfordringer vejnettet i Ringsted Kommune står overfor i fremtiden. Derudover vil en trafikmodel vise hvordan eventulle tiltag i infrastrukturen afhjælper det øvrige vejnet. Endeligt vil en trafikmodel give administrationen et hjælpeværktøj til bedre faglig vurdering og dermed understøtte og give bedre svar på henvendelser fra borgere og politikere. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra trafiksikkerhedsrammekontoen på 0,2 mio. kr. 2. at der gives en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til finansiering af en trafikmodel over Ringsted By og Benløse.

76 Side 75 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 22. Anlægsbevilling til Trafikplan for Ringsted Syd, Etape II (KMU) Åben sag Sagsid: 19/4083 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Trafikplan for Ringsted Syd.pdf (69976/19) 2 Trafikplan for Ringsted Syd - Stamblade.pdf (69979/19) 3 Bilag 3 - projektforslag (80297/19) 4 Bilag 4 - Høringssvar fra Parkrådet (80298/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til entreprenørudgifter for Trafikplan for Ringsted Syd Etape II. Beskrivelse af sagen Trafikplan for Ringsted Syd (bilag 1) indeholder 11 tiltag som skal være med til at skabe et enkelt og logisk trafiksystem samt skabe et helhedsindtryk i området. Trafikplanen er opdelt i to etaper, som er beskrevet herunder: Etape 1 Etape 1 indeholdt følgende delprojekter: 1. Ombygning af krydset Søndervang / Søndre Parkvej 2. Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej 3. Ombygning af krydset Søndervang / Næstvedvej 4. Cykelstier på Søndervang 5. Cykelstier på Søndre Parkvej Hvor delprojekt 1.2 Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej, er overgået til etape 2. Dette skyldes, at det vil skabe et mere naturligt sammenhæng mellem de to etaper. Det fremgår også af dagsordenen på Klima- og Miljøudvalget den 27. oktober 2016 punkt 5. Resten af etape 1 s anlægsarbejder blev afsluttet forår Der er i foråret 2018 afholdte 1 års gennemgang med kun få fejl og mangler.

77 Side 76 En opfølgende trafiktælling og hastighedsmåling viste at der generelt blev kørt med for høj fart på strækningen ift. den etablerede hastighedsgrænse på 40 km/t. Ultimo 2018 blev der derfor opsat i alt 3 fartbump på Søndre Parkvej. Problemstillingen er nu, at enkelte billister vælger at køre ind på fællesstien for at undgå fartbumpene. Administrationen er derfor gået i dialog med politiet for at finde en løsning på problemet. Derudover er der forsat nedsatte oversigtsforhold fra sidevejene i forhold til tidligere. Det virker dog som om trafikanterne både cyklister på Søndre Parkvej samt billister fra sidevejene har vænnet sig til de nye forhold. Administrationen har ikke modtaget borgerhenvendelser på denne problemstilling længe. Etape 2 Etape 2 består af syv delprojekter, hvor fokus primært er i og omkring Campusområdet. Etape 2 er på nuværende tidspunkt i projekteringsfasen, hvor diverse problemstillinger søges løst. Dette gøres i tæt samarbejde med Kommunens rådgiver på sagen samt Parkrådet i Ringsted Syd. De syv delprojekter uddybes herunder. Nummeringen henviser til delprojektnummeret i stamblade, udarbejdet i 2015 (bilag 2): 2. Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej så der skabes en sikker og tryg skolevej. Dette gøres ved, at etablere enkeltrettede cykelstier og fortov på begge sider af Ahorn Allé (øst-vest). Derudover vil der v. krydset med Søndre Parkvej blive etableret en busvej på dens sydlige ben for at kunne realisere delprojekt nr Superstoppested for busser ved Campusskolen etableres. Stoppestedet erstatter dermed stoppestederne v. Søndre Parkvej og v. Ahornhallen. 7. Stivejvisning mellem Campus og stationen, som vil gøre ruten mere synlig og dermed være med til at få flere til at cykle eller gå. 8. Hastighedsdæmpning på Ahorns Allé til 40 km/t samt etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Derudover arbejdes der henimod, at lukke enkelte indkørsler til ZBC og Campusskolens p-pladser. 9. Tilretninger på Bengerds Allé hvor der udføres en kørebaneudvidelse på delstrækningen nord for Eriksvej frem til adgangsvejen til gymnasiet. 10. Opfriskning af Campuspladsen igennem forskønnelse, særligt omkring området mellem parkeringspladsen og Ahornhallen. Dermed bliver området et mere attraktivt sted at opholde sig. 11. Rydning af beplantning langs Søndre Parkvejs sydlige del, hvor læbæltet langs vejen, ekskl. kirsebærtræerne, fjernes. Delprojekterne i etape 2 har en samlet økonomisk ramme på i alt 5,85 mio. kr. Tidsplanen for etape 2 er, på nuværende tidspunkt, at der projekteres indtil efteråret i Anlægsarbejder starter op hurtigst muligt efterfølgende. Det forventes, på nuværende tidspunkt, at størstedelen af anlægsarbejderne udføres i Inddragelse og høring Parkrådet inddrages løbende i forbindelse med projekteringen af etape 2. Ringsted Forsyning og ZBC vil blive hørt omkring etape 2 s indflydelse på deres respektive matrikler når projektet kommer længere hen i projekteringsfasen. Det forventes, at der afholdes et borgermøde når etape 2 er længere inde i projekteringsfasen. Endeligt vil trafiksikkerhedsrådet blive hørt omkring etape 2 til deres næste møde.

78 Side 77 Økonomi Der er tidligere bevilliget penge til delprojekt 2, da den var en del af etape 1. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 4,1 mio. kr. til rådgivning, anlægsarbejder, borgermøde samt internt honorar. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløbet til Trafikplan for Ringsted Syd anlæg 154. Det resterende rådighedsbeløb på anlæg 154 vil herefter være 0 kr. Vurdering Administrationen vurderer, at med de resterende syv projekter på Trafikplan for Ringsted Syd bliver trafiksikkerheden i området løftet markant. Samtidig vurderer administrationen, at med et nyt samlet busstoppested med dertilhørende forskønnelse i campusområdet vil være med til, at gøre campuspladsen til et mere attraktivt samt område, at opholde sig i. Dette vil samtidig være med til at skabe en større tryghedsfornemmelse i området. Administrationen vurderer, at de syv delprojekter i etape 2, kan udføres inden for den givne økonomiske ramme. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 4,1 mio. kr. til udførelse af delprojekterne i Trafikplan for Ringsted Syd, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Trafikplan for Ringsted Syd. Supplerende sagsfremstilling Inddragelse og høring Administrationen har været i løbende god og konstruktiv dialog med Parkrådet. Herunder er der indhentet høringssvar fra Parkrådet på det tidligere udarbejdede projektforslag. Projektforslaget findes som Bilag 3 projektforslag, mens høringssvaret fra Parkrådet findes som Bilag 4 Høringssvar fra Parkrådet. Kommentarer, forslag m.m. modtaget i høringssvaret fra Parkrådet indgår i den videre detailprojektering. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 23. Anlægsbevilling og stillingstagen til renovering af Sct. Hansgade (KMU) Åben sag Sagsid: 19/8340 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Udtalelse fra Ringsted Cityforening vedr. Sct. Hansgade.pdf (72446/19) 2 Bilag 2 - Interessenter vedr. parkering i Ringsted kommune.pdf

79 Side 78 Indledning Sagsgang Orientering (69983/19) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. I denne sag skal der tages stilling til frigivelse af anlægsbevilling, og at der tages stilling til renovering af belægninger på Sct. Hansgade, herunder etablering af p-lommer mv. Samtidigt skal der træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal udvides til at omfatte hele gågadezonen. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 25. juni 2014 pkt. 7, hvor der blev frigivet 0,1 mio. kr. til projektering af renovering af fortove langs Sct. Hansgade (ekskl. gågadezoner) samt på Køgevej mellem Sct. Hansgade og Dagmarsgade. (renovering af fortove 2014) Byrådet den 7. april 2015 pkt. 27, hvor det blev besluttet at overføre de tidligere bevilligede 0,1 mio. kr. og restrådighedsbeløbet på kr. 1,75 mio. kr. til henholdsvis 2018 og 2019 for udførsel af fortovsrenoveringen på Sct. Hansgade og Køgevej i samarbejde med Ringsted Forsyning. Byrådet den 5. december 2016 pkt. 5, hvor det blev givet en anlægsbevilling på 1,45 mio. kr. til p-lommer, modstrøms cykelbane mv. i Sct. Hansgade. (parkeringslommer Sct. Hansgade) Byrådet den 15. januar 2018 pkt. 10, hvor det blev besluttet at: o belægningsarbejdet, planlagt til udførsel i , udskydes til 2019 for samtidig udførsel med Forsyningens arbejder, o der opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, indtil belægningsarbejder er udført, o der indenfor opstribning etableres 2 timers parkering på hverdage mellem 8-18 og lørdage 8-13, o det tillades at cyklister kan færdes mod den ensrettede trafik på Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, o forhold vedrørende parkering og cykeltrafik anbefales evalueret primo september Klima og miljøudvalget den 20. december 2018 pkt. 2, hvor det blev besluttet at der skulle etableres ekstra p-pladser med tidsbegrænsning i Sct. Hansgade, og at taxaholdepladserne skulle flyttes til Sct. Bendtsgade. Den nordvestlige del af Sct. Hansgade er etableret som gågadezone med ensrettet kørsel tilladt, mens den sydøstlige del er indrettet som en normalt vejstrækning i byen, med dobbeltrettet trafik og fortov i hver side. Den tilstødende Tinggade er ligeledes udført som gågadezone med ensrettet kørsel tilladt. Belægningerne i gågadezonerne er udført med følgende udtryk:

80 Side 79 Sct. Hansgade vest for Tinggade Ringsted fliser som fortov, chaussestens (små brosten ) bånd i rabatter og betonsten i sildebensmønster på vejbane se fig. 1. Der er opmærkede p-båse i sydsiden. På det sidste stykke mod Torvet er midlertidigt udlagt asfalt på kørebane. Sct. Hansgade øst for Tinggade her er der ligeledes Ringsted fliser som fortov, mens resten af belægningen er udført af chaussesten kantet af bordursten (store flade granitsten) se fig. 2. Tinggade er udført efter samme princip som den østlige del af Sct. Hansgade. Fig. 1 Sct. Hansgade, vest for Tinggade Fig. 2 Sct. Hansgade, øst for Tinggade Fig. 3 Tinggade Ringsted Forsyning står for at skulle udskifte diverse ledninger i Sct. Hansgade. Arbejderne i gågadezonerne udføres i 2019, mens den resterende strækning mod Køgevej først forventes udført i Forsyningens arbejder vil berøre en stor del af vej- og fortovsbelægninger i gågadezonerne mellem halvdelen og 2/3 opbrydes mens arbejderne på den resterende strækning hovedsageligt udføres i vejareal og vil i mindre grad omfatte fortovene. Anlægsbevillingen vil gå både til projektering, ekstern rådgivning, internt honorar samt udførsel af fortovsrenoveringen i samme omgang, dette for at fremme processen af anlægsarbejdet og følge med forsyningens tidsplan for udførsel. Fig. 4, Arealer berørt af Forsyningens arbejder samt etapevis udførsel i 2019 og 2020 Der hvor belægningerne opbrydes i forbindelse med udskiftning af ledninger, vil Ringsted Forsyning skulle afholde udgifterne til reetablering, dog ekskl. evt. indkøb af nye belægningssten. Såfremt det besluttes at belægningerne skal udskiftes, får kommunen således meget for pengene, ved at lade arbejderne udføre i forlængelse af Forsyningens modernisering.

81 Side 80 Administrationen har tidligere fået udarbejdet et skitseprojekt for Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, indholdene p-lommer, modstrøms cykelbane m.m. (se. Fig. 5) Løsningen med en modstrøms cykelbane er en lidt kontroversiel løsning, særligt da det strider mod ideen om, at en gågadezone er et område reserveret til de gående. En cykelbane vil betyde, at der cykles med højere hastighed igennem gågadezonen, hvilket kan påvirke forgængernes tryghed, samt skabe tvivl om forkørselsret herunder ret og pligt til at vise hensyn. Alt efter udformning, kan en cykelbane også reducere områdets fleksibilitet mht. f.eks. udeservering, blomsterkummer m.m. Omvendt vil en cykelbane give en bedre forbindelse for cyklister på tværs af byen og ind mod det nye torv. Hvis cykelbanen tages ud, vil kørebanen blive det bredere, så pladsen til biler og cyklister bliver bedre. Fig. 5, skitseprojekt Sct. Hansgade NV. En tilsvarende løsningen med parkerings og cykelbane vil kunne udføres øst for Tinggade. Cykelbanen er skitseret udført med en ny sort SF-Coloc sten (se fig. 6), mens de øvrige belægningssten genbruges, hvorved gågadezonernes udtryk bortset fra cykelbanen forbliver uændret. Eksisterende fortove er udført med en ældre såkaldt Ringsted betonflise (se fig. 7), som administrationen vurderer til, at have en begrænset restlevetid og deraf forøget risiko for knækkede fliser m.m. Ringsted flisen produceres ikke længere, men vil kunne specialfremstilles til projektet. Alternativet er som andre steder i byen at anvende en billigere standard betonflise. Administrationen er i dialog med forskellige mulige leverandører af Ringsted flisen, men de forventede totale merudgifterne, er endnu ukendte. Fremstilling af en ny støbeform er af leverandørerne anslået til at koste kr ,-, herudover kommer merprisen for selve fliserne i forhold til en standard flise. Fig. 6 sort SF Coloc sten Fig. 7 almindelig betonflise (tv) kontra Ringsted flise (th)

82 Side 81 Prisen for renovering af et standard fortov afhænger af fortovsbredde, belægningstype m.m., men koster omkring kr ,- pr. løbende meter fortov. Den samlede fortovslængde på henholdsvis den sydøstlige del af Sct. Hansgade, samt Køgevej mellem Sct. Hansgade og Dagmarsgade er ca. 600 m. Såfremt det besluttes at renovere belægningen i gågadezonerne, vil der ikke være tilstrækkelig midler til at renovere samtlige 600 meter fortov. Der vil enten kunne renoveres en delstrækning på ca meter fortov eller alternativt foretage punktudskiftninger, der hvor de eksisterende fortovsbelægninger er mest slidte. Forsyningens arbejder på strækningen vil medføre nogle afledte udskiftninger grundet ælde af f.eks. vejbrønde og regnvandsstik, udgifter som kommunen vil skulle afholde enten via driftsmidler eller restrådighedsbeløb fra fortovsrenovering. I forbindelse med projektet på Torvet og Nørregade er der udført et omfattende tilgængelighedsprojekt, som det vil være naturligt at fortsætte på Sct. Hansgade for at give svagtseende m.m. bedre muligheder for at færdes i bymidten. Inddragelse og høring Der vedlægges en udtagelse fra Ringsted Cityforening vedr. Sct. Hansgade. Se Bilag 1. - Høringen fandt sted den 8 marts 2016, med ønske om en handicapparkering nær torvet og at p pladserne foran Vivaldi rykkes lidt mod vest, så der er plads til udeservering. Høring fra Interessenter Vedr. parkering i Ringsted Centrum (Cityforeningen og Dansk Handicapråd). Se Bilag 2. - Interessenterne havde den 11. november 2018, ønske om flere parkeringspladser på Sct. Hansgade, tidsbegrænsning på minimum 1 time på Lilletorv, at apoteket har særlige ønsker om, at de 2 eksisterende handicap-pladser bibeholdes, at taxi holdepladser rykkes fra Sct. Knudsgade til Sct. Bendtsgade og et ønske om flere handicap-pladser med tidsbegrænsning på 3 timer. Økonomi Samlet økonomisk oversigt Parkeringslommer Sct. Hansgade - Anlæg 267 Renovering af fortove - ramme - Anlæg 15 Hele kr. Anlægsbevilling den 7. april 2015, projektering af fortove Anlægsbevilling den 5. december 2016, p-lommer og cykelbane Internt honorar og ekstern rådgiver skitse projekt p-lommer, cykelbane m.m. Nogle af ønskerne er allerede indarbejdet i Ringsted centrum. Indretning af handicappladser vil blive en del af tilgængelighedsprojektet. De øvrige ønsker vil blive forsøgt indarbejdet i projektet. Anlægsbevilling [A] Forventet forbrug [B) 42 Afvigelse [A - B] Mellemsum pr. 1.juni Restrådighedsbeløb renovering af fortove anlæg 178 der søges frigivet i nærværende dagsorden Internt honorar udførsel 100 Ekstern rådgiver projektering, landinspektør m.m. 210 Tilgængelighedsprojekt 100 Anlægsoverslag Sct. Hansgade 2.330

83 Side 82 Forventede totale udgifter Som det fremgår af ovenstående, er der et forventet restrådighedsbeløb på ca. 0,5 mio. kr., som kan anvendes til enten indkøb af nye Ringsted Fliser og / eller en delvis renovering af fortovene på den resterende del af Sct. Hansgade samt på Køgevej, som var en del af den oprindelige plan, men er nu valgt at blive prioriteret til gågaden på Sct. Hansgade. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 1,75 mio. kr. til projektering, ekstern rådgivning, internt honorar samt udførsel af fortovsrenoveringen. Anlægsbevilling foreslås finansieret af rådighedsbeløbet fra Renovering af fortove anlæg 178. Vurdering Administrationen vurderer, at kommunen med stor fordel kan renovere Sct. Hansgade i forlængelse af Forsyningens planlagte ledningsrenovering. Herved vil økonomien række til et langt større areal, ligesom borgere, butikker og brugere samlet set vil opleve færre gener, hvis delprojekterne udføres i samme omgang. Administrationen vurderer forsat, at løsningen med modstrøms cykelbanen, som problematisk set i forhold til Sct. Hansgades eksisterende status som gågadezone med kørsel tilladt, særligt da de gåendes forhold og tryghed herved nedprioriteres. Administrationen anbefaler derfor at der ikke etableres en cykelbane, men at det forsat tillades at cykle imod den ensrettede trafik som i dag. Løsningen vurderes sikkerhedsmæssig forsvarlig grundet den maksimale tilladte hastighed i gågadezonen på 15 km/t. Administrationen vurderer, at beslutningen om etablering af ekstra p-pladser kan efterleves, ved at der etableres p-båse i form af parkeringsbaner i sydsiden af gågadezonen øst for Tinggade. Princip som fig. 5 med parkering i sydsiden. Administrationen vurderer, at de eksisterende Ringsted fliser med en anslået alder på år bør udskiftes, såfremt det besluttes, at renovere Sct. Hansgade. Her anbefales det at udskifte Ringsted flisen med almindlige betonfliser, da administrationen vurderer at, Ringsted flisens udseende ikke adskiller sig væsentligt i forhold til en almindelig beton flise. anvendelse af Ringsted flisen vil være forbundet med merudgifter som i stedet vil kunne anvendes til, at delrenovere den resterende del af Sct. Hansgade i takt med Forsyningens kloaksepareringsprojekt Indstilling Direktionen indstiller, 1. at hele gågadezonen på Sct. Hansgade renoveres i forlængelse af Ringsted Forsynings arbejder i samme område, 2. at der ikke udføres en cykelbane i nordsiden af gågadezonerne, men at cykling mod ensretningen forsat tillades og lovliggøres i form af skiltning, 3. at der etableres permanente p-båse i form af parkeringsbaner i sydsiden af gågadezonerne på Sct. Hansgade, 4. at de eksisterende Ringsted Fliser udskiftes til nye almindelige betonfliser, 5. at der udføres et tilgængelighedsprojekt i forbindelse med renoveringen, 6. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,75 mio. kr. til projektering, rådgivning, internt honorar samt anlægsarbejder til anlægsprojektet Renovering af fortove 2014, 7. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

84 Side at uforbrugte midler anvendes til at delrenovere fortovene på den resterende del af Sct. Hansgade samt på Køgevej i takt med Forsyningens arbejder. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Benny Christensen stillede forslag om, at er etableres cykelbane i hver side af Stumpen Forslaget faldt efter afstemning B A A V V O C Torben Lisbeth Benny Christensen Johnny Klaus Per Nør- Finn An- Lollike Andersen Dahlgaard Hansen have dersen For X X Imod X X X X X Undlod Per Nørhave stillede forslag om, at der etableres P-lommer på begge sider af Stumpen B A A V V O C Torben Lisbeth Benny Christensen Johnny Klaus Per Nør- Finn An- Lollike Andersen Dahlgaard Hansen have dersen For X X Imod X X X X X Undlod Direktionens indstillingen anbefalet godkendt efter afstemning B A A V V O C Torben Lisbeth Benny Christensen Johnny Klaus Per Nør- Finn An- Lollike Andersen Dahlgaard Hansen have dersen For X X X X X Imod Undlod X X Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x Imod x x x x x x x Undlod A stillede forslag om, at der etableres cykelbane i hver side af stumpen. Forslaget faldt efter afstemning. V Henrik Hvidesten V Klaus Hansen A Per Flor O Per Nørhave A B F Mette Torben Britta Ahm-Petersen Lollike Nielsen Ø Henrik Kjær C Finn Andersen

85 Side 84 For x x Imod x x x x x x x Undlod O stillede forslag om,at der etableres P-lommer på begge sider af stumpen. Forslaget faldt. V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x x x x x Imod Undlod x x Direktionens indstilling blev herefter anbefalet godkendt efter afstemning 24. Forslag til fremtidig arbejde med en naturpark (KMU) Åben sag Sagsid: 17/18639 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Faktaark "De 10 Kriterier for Danske Naturparker 2.0".docx (69699/19) 2 Bilag 2 - Faktaark "INDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED 2.0".docx (69698/19) 3 Bilag 3 - Faktaark "Danske Naturparker og lodsejere 2019".pdf (69701/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til det fremtidige arbejde, med en naturpark i Ringsted Kommune. I hensigtserklæringen, punkt 16 i budget 2019, fremgår det, at kommunen bakker op om arbejdet med at udpege et område i Ringsted Kommune til en naturpark, og at mulighederne herfor skal undersøges. Beskrivelse af sagen Siden Ringsted Kommune købte Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i 2014, og begyndte udviklingen af områderne, har det været et ønske fra Grønt råd, at søerne blev en del af mærkningsordningen, Danske Naturparker under Friluftsrådet. I den forbindelse afholdt Grønt råd et temamøde om Danske Naturparker for Klima- og Miljøudvalget 6. september 2018.

86 Side 85 Forklaring på hvad en naturpark er En Dansk Naturpark er kort fortalt et område, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. I en naturpark skal der være plads til både natur og mennesker og benyttelsen skal tilrettelægges bæredygtigt, så værdifuld natur og landskab bevares. En naturpark skal bestå af et sammenhængende og velafgrænset landskab, med stor skønhed, naturrigdom og kulturhistorie. Med en naturpark får Ringsted Kommune Friluftsrådets kvalitetsstempel på, at kommunen rummer et særligt naturområde af regional, national eller international betydning. Hensigten med en naturpark er at sikre en langsigtet planlægning og udvikling af både natur, kultur og friluftsliv i samspil med udvikling af kommunens landområder. Den langsigtede planlægning, sker gennem en politisk vedtaget naturparkplan, der samler og beskriver lokale visioner, langsigtende mål og konkrete projekter i naturparken. En naturparkplan er 1 af 10 kriterier, som skal opfyldes, før kommunen kan ansøges om mærkningen hos sekretariatet for Danske Naturparker. De 10 kriterier for Danske Naturparker er: 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning 3. Naturparken skal have én administrativ ansvarlig medarbejder 4. Naturparken skal have et naturparkråd 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne 7. Naturparken skal forankres gennem borger- og lodsejerinddragelsesprocesser 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken både for danske og udenlandske gæster 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget. De 10 kriterier er uddybet i bilag 1. Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune I forhold til kriterie 1 og 2, vil det være muligt at udpege et område, der strækker sig fra Gystinge Sø i vest til Kværkeby Mose eller Humleore Skov i Øst, samt Skjoldenæsholmskovene i nord til Suså i syd via Ringsted Ådal, med inddragelse af bl.a. Store Bøgeskov, Allindemagle Skov, Vrangeskov og Allindelille Fredskov - og stadig opfylde kravet om 50 % beskyttet natur. Naturparken og dens afgrænsning skal ifølge kriterie 6 være indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at der ikke kan etableres en naturpark i Ringsted Kommune før afgrænsningen er afklaret, og der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Borger- og lodsejerinddragels Det skal understreges, at det skitserede områdes præcise afgrænsning, vil kræve mere lodsejerinddragelse og indgåelse af aftaler med de største lodsejere. Det vil sige opfyldelse af kriterie 7. Bilag 2 beskriver Danske Naturparkers principper om inddragelse og frivillighed. Frivillighed er et bærende element og alle lodsejere, foreninger, borgere og andre interessenter, som er involveret i en naturpark, bestemmer selv hvilke projekter og tiltag de vil deltage i. Det betyder også, at større lodsejere selv afgør, hvorvidt de vil være en del af en certificeret naturpark. Etablering af en naturpark medfører ingen ændringer eller begrænsninger for lodsejers drift af landbrug eller skovbrug. Bilag 3 beskriver mere om lodsejere i naturparker.

87 Side 86 Kommunens rolle I forhold til kriterie 3 og 9, er det ikke et krav at den ansvarlige medarbejder/projektleder eller naturvejlederen er fuldtidsbeskæftiget i naturparken. Behovet for fuldtidsbeskæftigelse vil naturligvis afhænge af, hvor ambitiøs en naturparkplan kommunen vedtager. Ifølge kriterie 4, skal en naturpark have et naturparkråd. I Ringsted Kommune arbejder både Grønt råd, Brugerrådet for Haraldsted Sø og Brugerrådet for Gystinge Sø med faglige områder, der dækker en naturpark. Et naturparkråd kan derfor oprettes ved en mindre omorganisering af de eksisterende råd. Økonomiske konsekvenser ved en naturpark Kriterie 5 stiller krav om et budget og en finansieringsplan, for drift og udvikling af en naturpark. Allerede allokeret økonomi kan indgå i en naturparks budget og det betyder, at den drifts- og anlægsøkonomi, der allerede er afsat til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Ringsted Å, Ringsted Oplevelsessti, naturpleje mv. kan indgå. Der skal derfor ikke nødvendigvis allokeres mere drifts eller anlægsøkonomi til drift og udvikling af en naturpark. Men dette afhænger af budgetaftalen for 2020, med hensyn til hvilke finansieringsforslag der medtages i budgetaftalen. En naturpark er et godt udgangspunkt, for at søge støtte hos private fonde og offentlige puljer til eksempelvis naturpleje. Landets øvrige naturparker har haft god succes med at opnå ekstern støtte. Der er et årligt medlemsgebyr for mærkningsorden på kr. For gebyret får naturparken en årlig opfølgning på naturparkplanen, rådgivning og sparring med sekretariatet, national markedsføring og deltagelse i et naturparknetværk, som drives af Friluftsrådet. To modeller for etablering af en Dansk Naturpark. Model A: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en Dansk Naturpark. Hvis naturparken skal etableres/certificeres inden for en kort tidshorisont (fx i 2021), skal der bruges mange ressourcer på at udarbejde en naturparkplan, inddrage lodsejere og andre interesser, afgrænse naturparken og udarbejde et tillæg til kommuneplanen, for at opfylde Friluftsrådets kriterier. Model B: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en femårig pilotnaturpark, med henblik på at opnå mærkningen som Dansk Naturpark. Etableringen af en mærket naturpark har en længere tidshorisont (fx ultimo , senest 2025). Ressourceforbruget fordeles over en årrække og det giver mere tid til borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan. Pilotnaturpark eller Dansk Naturpark Det er muligt at starte en Dansk Naturpark, som en pilotnaturpark. Fordelene ved en pilotnaturpark er, at der ikke på ansøgningstidspunktet skal ligge en færdig naturparkplan og en klar afgrænsning af naturparken, som der skal ved en Dansk Naturpark. Kommunen skal sandsynliggøre og redegøre for, hvordan kriterier kan opfyldes inden for den femårige pilotperiode, for at blive godkendt som pilotnaturpark. En pilotnaturpark giver mulighed for at gennemføre en vel tilrettelagt borgerinddragelsesproces, styrke strukturen og organisationen bag naturparken, samt at udarbejde en naturparkplan i samarbejde med interessenterne. En pilotnaturpark kan ansøge om mærkning som Dansk Naturpark, når de 10 kriterier er opfyldt og behøver ikke at vente på, at pilotperioden på 5 år er udløbet.

88 Side 87 Inddragelse og høring Grønt råd og begge brugerråd for søerne har de seneste tre til fire år, været inddraget i drøftelser om en naturpark i kommunen. Drøftelserne er sket i forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for søerne og Naturplanen for Gyrstinge Sø, blandt andet på et stort borgermøde om naturplanen den 1. marts Friluftsrådet har flere gange deltaget i Grønt råds møder og holdt oplæg om mærkningsordningen. Grønt råd har rejst forslaget om en naturpark i kommunen, senest på temamødet for Klima- og Miljøudvalget i september 2018 i Vrangeskov. Landsbyklyngen Søskovlandet Sjælland har udarbejdet en strategiplan, hvor etablering af en naturpark med opstart som pilotnaturpark, fremgår som en af visionerne. Strategiplanen er udarbejdet i en proces med stormøde for alle borgere, arbejdsmøder i nedsatte temagrupper og dialogmøder med skoler, institutioner, foreninger og lokalråd. Der er også afholdt et møde mellem Landsbyklyngen og administrationen i januar 2019, hvor der gensidigt blev orienteret om arbejdet med en naturpark og mulighederne for en naturpark blev drøftet og koordineret. Landsbyklyngen har også en vision om at få et aktivitets- og naturhus i den nordlige del af kommunen, som skal fungere som et mødested for borgerne i naturen. Denne vision har stor lighed med kommunens hensigtserklæring i budget 2019 om at få et trailcenter. Landsbyklyngen fremlægger deres strategiplan og visioner for både Klima- og Miljøudvalget og Plan- og Boligudvalget på et planlagt møde den 20. juni Kultur- og Fritidsudvalget skal den 18. juni 2019 behandle en sag om valg af model for et trailcenter i kommunen. Administrationen har i foråret 2019 afholdt møder med de største lodsejere inden for det skitserede potentielle naturparkområde. Lodsejerne består af skovejere, primært ejere af privat skov. Muligheden for at blive en del af en naturpark, er blevet fremlagt for skovejerne eller deres skovfogeder. Mere end halvdelen af skovejerne er positive og bakker indledningsvist op om en naturpark og ser muligheder i at udvikle området, særligt i forhold til naturindhold og naturformidling. De øvrige skovejere, som består af de største skovejere, udtrykker bekymring for hvilken betydning en naturpark kan få for skovdrift og jagt. De ønsker heller ikke mere færdsel i deres skove. Økonomi Friluftsrådet opkræver et medlemsgebyr på kr. årligt, både for mærkningen som pilotnaturpark og Dansk Naturpark. En naturpark uden opstart som pilotnaturpark (model A) medfører et behov for en bevilling af et årsværk fra 2020 og fremover på ca kr., der skal dække ressourcer til projektledelse og udviklingsopgaver. Dette er baseret på at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. Oprettelse af en pilotnaturpark (model B) vil kræve kr. årligt i pilotperioden, til lodsejer- og borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan. Dette er også baseret på, at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. Der er tale om ekstrabevillinger, som kan bringes ind i budgetforhandlingerne til budget Ved overgang fra en eventuel pilotnaturpark til en Dansk Naturpark kan der opstå et behov for en bevilling til et årsværk til projektledelse eller naturvejledning. Dette vil afhænge af naturparkplanens indhold og ambitionsniveau.

89 Side 88 Såfremt der ikke tilføres midler til en naturpark, vil der være behov for at prioritere, hvilke opgaver der ikke skal udføres og hvilken serviceforringelse en naturpark vil medføre ift. opgaver, der vil medføre forlænget sagsbehandling. Vurdering Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune Det er administrationens vurdering, at potentialerne for en naturpark i kommunen er gode. Kommunen rummer naturskønne områder med Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i centrum, omgivet af smukke vandløb og store naturrige skovområder. Det potentielle naturparkområde rummer også en fin kulturhistorie og stor potential, i forhold til formidling, læring og friluftsliv. En naturpark kan skabe synlighed af kommunens natur og de mange muligheder og oplevelser den rummer. Det er en synlighed, som borgerne ofte har efterspurgt, for eksempel i borgerinddragelsesprocessen, som gik forud for Helhedsplanen for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, hvor borgerne ikke kun efterlyste flere faciliteter i naturen, men også information om afgang og muligheder for friluftsliv i kommunen. Gennem de seneste års arbejde med helhedsplaner for kommunens naturområder, er der etableret mange rekreative faciliteter og der er flere på vej. Det er administrationen vurdering, at en naturpark vil kunne samle, synliggøre og sikre en fremtidig drift og udvikling af disse projekter. Borger- og lodsejerinddragelse Der skal arbejdes med lodsejerinddragelse, for at få ejerne af de store skove med. Deltagelse af alle lodsejere i det potentielle naturparkområde, er dog ikke afgørende for en naturpark. Naturparkens afgrænsning kan løbende tilpasses efter hvilke lodsejere, der ønsker at være med. Det er administrationens vurdering, at der er gode muligheder for at skabe synergi mellem kommunens hensigtserklæringer om både en naturpark og et trailcenter og landsbyklyngens visioner om stort set det samme. En naturpark kan netop det, som er landsbyklyngens overordnede mål - nemlig at styrke fællesskabet og styrke muligheder for et sundt og aktivt liv og ind tænke naturen på en god måde. Landbyklyngen kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til inddragelse, frivillighed og understøttelse af kommunens arbejde med en naturparkplan og kortlægning af udviklingspotentialer i en naturpark. Et trailcenter kan med den rette placering, få en funktion både som mødested, aktivitetshus og naturcenter. Et naturcenter kan blive et fyrtårn for en naturpark. Sammentænkning og koordinering af beslutninger og planlægning af en naturpark og et trailcenter, er vigtig for at opnå den rette synergi. Med en naturpark er det muligt, at understøtte det lokale erhvervsliv og turismen gennem udvikling og markedsføring af aktiviteter og oplevelser i naturparken. Det kan være alt fra lokale fødevarer til egnsunikke oplevelser, overnatning og arrangementer. En naturpark giver nogle særlige muligheder, for at skabe forbindelser på tværs i kommunen. Det kan være ved at inddrage naturparken direkte i undervisningen, for at nå konkrete læringsmål i skolerne eller pædagogiske mål i daginstitutionerne. Det kan også være ved at bruge naturparkens faciliteter, i forbindelse med forebyggende eller rehabiliterende sundhedstilbud for kommunens borgere. Det er administrationens vurdering, at en naturpark vil forbedre kommunens muligheder for at få ekstern støtte, til for eksempel at skabe flere friluftsmuligheder samt til at højne naturkvaliteten og styrke biodiversiteten. Pilotnaturpark eller Dansk naturpark Administrationen vurderer, at en pilotnaturpark vil give kommunen gode muligheder og den fornødne tid til at inddrage interessenter og lodsejere, samt til at fastlægge naturparkens af-

90 Side 89 grænsning og udarbejde en naturparkplan, og dermed arbejde videre på at få etableret en Dansk Naturpark på Midtsjælland. En naturpark vil kunne etableres hurtigere, ved at springe pilotperioden over. Etablering af en Dansk Naturpark med det samme kan dog få konsekvenser mht. ressourceforbruget, hvis der ikke tilføres et ekstra årsværk. Tilmed kan det få betydning for naturparkens afgrænsning og dermed naturparkens samlede areal samt for borgernes ejerskab til naturparken. Administrationen vurderer, at det bedste resultat kan opnås ved at bruge god tid på at få borgerne inddraget og engageret samt at få indgået aftaler med så mange af de store lodsejere som muligt. Dette kan bedst opnås ved at oprette en pilotnaturpark. Indstilling Direktionen indstiller, eller 1. at kommunen følger model A og arbejder på at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådet mærkningsordning. Der udarbejdes et budgetforslag til budget at kommunen følger model B og arbejder på, at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådets mærkningsordning med opstart som pilotnaturpark. Der udarbejdes et budgetforslag til budget 2020 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 2 (Model B Pilotnaturpark) anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Udsættes. 25. Rådighedsbeløb til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej (KMU) Åben sag Sagsid: 19/6323 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Plantegning over Roskildevej.pdf (70180/19) 2 Beplantning, overkørsler, tværsnit samt Smålodsvej.pdf (70187/19) 3 Økonomioverblik.pdf (70178/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

91 Side 90 I denne sag skal der tages stilling til, om tildeling af midler til trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej, med dertilhørende beslutning om hvorledes midlerne ønskes prioriteret i forhold til fortove på Roskildevej og trafiksikkerhedstiltag på Smålodsvej. Beskrivelse af sagen Roskildevej er et samarbejdsprojekt mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune, idet Roskildevej skal separat kloakeres, klimatilpasses, samt trafiksaneres og forskønnes. I budget 2015 afsatte Byrådet 5 mio. kr. til trafiksanering og forskønnelses af Roskildevej. På daværende tidspunkt var projektet afgrænset til at gå fra Holbækvej til rundkørslen ved Tofteåsvej. Derudover fik trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet tilført 1 mio. kr. jf. beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014, så det samlede rådighedsbeløb udgjorde 6 mio. kr. Klimatilpasning af Roskildevej blev godkendt på byrådsmødet den 7. december 2015, og efterfølgende blev klimatilpasningsprojektet godkendt af forsyningssekretariatet i efteråret Siden har klimatilpasnings-, trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet på Roskildevej, kørt som et samlet projekt, dog med hver sin areal afgrænsning, idet klimatilpasningsprojektet også starter ved Holbækvej, men går ud til ca. 100 m nord for Præstevej. Spildevandsprojektet er kørt sideløbende med de øvrige projekter, dog med en særskilt rådgivning. Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning udbød til projektering et samlet projekt for klimatilpasning, trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej i I 2018 fremkom et projektforslag som ikke var realiserbart inden for de økonomiske rammer af klimatilpasningsprojektet, samt trafik- og forskønnelsesprojektet. Ringsted Forsyning prøvede derfor, i samarbejde med administrationen, at søge nye løsninger på projektet. De nye løsninger viste sig, umiddelbart at kunne være realiserbare, men kræver et nyt EU-udbud. Af denne grund blev der den 22. november 2018 fremlagt en sag til politisk orientering om projektets stade. Orienteringssagen blev færdig behandlet af Byrådet den 4. februar 2019, hvor man vedtog at administrationen skulle arbejde videre med forskellige økonomiske scenarier for trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej. Finansieringen skulle komme fra de allerede tildelte midler på i alt 6 mio. kr., suppleret med midler fra rammekonto til klimatilpasning, som akkumuleret vil have i alt 12,5 mio. kr. stående i I alt vil der altså kunne tildeles et samlet rådighedsbeløb på maksimalt 18,5 mio. kr. til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej. Ved samme byrådsmøde blev det politisk besluttet, at de forskellige økonomiske scenarier for trafiksanering og forskønnelse skulle omfatte strækningen fra Holbækvej til Præstevej, samt muligvis en del af Smålodsvej. Klimatilpasningsprojektet Administrationen og Ringsted Forsyning har i samarbejde gennemgået projektet, med nye mulige vinkler for regnvandshåndteringen og dermed klimatilpasningsprojektet, for at påvise om der kunne findes en billigere løsning der holder sig inden for den tildelte økonomiske ramme for klimatilpasningsprojektet. Det er lykkedes at finde løsninger som på projektets nuværende stade holder sig inden for budgettet, og samtidig sikre området op til en 50 års hændelse. Løsningerne afventer en endelig detailprojektering. Økonomiske scenarier Samtidig med gennemgangen af klimatilpasningsprojektet har administrationen beregnet tiltag til trafiksanering og forskønnelse som kunne løfte Roskildevej i forhold til trafiksikkerhed og byrumsforbedringer. Der er regnet på tre scenarier som i det efterfølgende kaldes scenarie A, B og C. Scenarierne referer til de forskellige løsningsforslag i bilag 1, 2 og 3. Scenarierne ad-

92 Side 91 skiller sig i forhold til valg af beplantning i bedene, type af permeable belægning, trafiksikkerhed på Smålodsvej, ekstra belysning ved krydsninger og renovering af fortovene på Roskildevej. Permeable belægninger er belægninger hvor vand kan trænge igennem overfladen, til modsætning for faste belægninger, hvor vandet vil løbe af overfladen og samle sig i lavninger. Billede 1: Reference fotos af hvordan de tre beplantningstyper kan se ud

93 Side 92 Billede 2: Reference fotos af hvordan den permeable belægning kan se ud. Bemærk at projektet endnu ikke er fastlåst og valg af belægningstypen A eller B, som kan finansieres af klimatilpasningsprojektet, er endnu ikke afklaret. Scenarie A indeholder: nyt asfaltslidlag på hele Roskildevej fra Holbækvej til Præstevej to sikre krydsninger i niveau ny afmærkning af vejen Plus de byrumsforbedringer som klimatilpasningsprojektet finansierer, som vil bestå af: o grønne vejbede med blomsterrig frøblanding o permeabel belægning på p-pladser og overkørsler langs Roskildevej. Hvorvidt den permeable belægning vil få et grønt udtryk i form af græsarmering eller om den får et sort udtryk i form af drænasfalt, se billede 2, vil en videre projektering afklare. Scenarie A vil have en samlet udgift for Ringsted Kommune på 9,4 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel. Årstal Rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 5,345 mio. kr. 4,155 mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Tilførsel til Roskildevej 3,400 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Resterende rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 1,945 mio. kr. 4,155 mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Tabel 1: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie A.

94 Side 93 Scenarie B indeholder: alt fra scenarie A, men med stauder i vejbedene i stedet for blomsterrig frøblanding fordyrelsen af plantevalg i vejbedene skal finansieres af forskønnelsesprojektet. et pudebump på Smålodsvej til at dæmpe trafikhastigheden ekstra belysning ved de to sikre krydsninger i niveau. Scenarie B vil have en samlet udgift for Ringsted kommune på 13,5 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel. Årstal Rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 5,345 mio. kr. 4,155 mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Tilførsel til Roskildevej 5,345 mio. kr. 2,155 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Resterende rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 0 mio. kr. 2,000 mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Tabel 2: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie B. Scenarie C indeholder: alt fra scenarie A & B, med undtagelse af pudebump på Smålodsvej to indsnævringer med dertilhørende bump samt nedsættelse af hastigheden til 40 km/t på ca. det halve af Smålodsvej ca. 70 træer/buske i vejbedene græsarmeret brostens belægning på ca. 35 % af den permeable belægning fortovene langs Roskildevej renoveres dynamiske digitale trafiktavler opsat ved udvalgte steder langs Roskildevej Scenarie C vil have en samlet udgift for Ringsted kommune på 18,5 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel. Årstal Rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 5,345 mio. kr. 4,155 mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Tilførsel til Roskildevej 5,345 mio. kr mio. kr. 1,500 mio. kr. 1,500 mio. kr. Resterende rådighedsbeløb på klimatilpasningsrammekonto 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Tabel 3: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie C. Mængden af buske og træer som foreslås i Scenarie C kan skaleres, da etableringsomkostninger for et træ koster op til kr./stk., hvorimod en busk koster ca. 300 kr./stk. Dertil kommer driftsomkostningerne, hvor busken er billigere at vedligeholde end et træ. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til træer, buske og stauder vil være en anden, end drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til vilde blomster. Træer er dyrest de koster ca. 275 kr. pr. træ årligt, dernæst stauder som koster ca. 25 kr./m 2 årligt og til sidst buske, som koster 20 kr. pr. busk årligt. Det billigste er selvfølgelig den blomsterrige frøblanding, som koster ca. 7 kr./m 2 årligt. Scenarie C indeholder på nuværende projekteringsstadie et estimat på 70 træer. De samlede driftsomkostninger for træerne vil derfor være ca kr./år. En videre projektering vil give

95 Side 94 en større indsigt omkring muligheder for beplantningen af træer kontra busker eller vilde blomster. Fortove Fortovene langs Roskildevej er ikke en del af det oprindelige trafiksaneringsprojekt. Scenarie C indbefatter en renovering af fortovene langs Roskildevej. Administrationen har estimeret, at fortovene langs Roskildevej vil koste 2,8 mio. kr. at renovere. Heraf forventes Forsyningen at skulle bidrage med 0,3 mio. kr. til reetablering efter der er gravet spildevandsstik ind til ejendommene langs Roskildevej. Dermed vil fortovene have en udgift på 2,5 mio. kr. for Ringsted Kommune. Fordelen ved at renovere fortovene samtidig med, at det resterende projekt anlægges er, at det vil give et bedre helhedsindtryk ved endt anlægsarbejde, og man undgår et mere ujævnt fortov da Forsyningen alligevel skal reetablere efter stikledninger. Konsekvensen ved at bruge midler til fortovsrenovering er at der vil være færre midler til græsarmering og begrønning. Asfalt og afmærkning Asfalten på Roskildevej er i så dårlig stand, at vejen inden for den nærmeste årrække skal have et nyt slidlag, dette finansieres normalt af driftsmidler. Et nyt slidlag er udskudt grundet dette projekt, men driftsmidler til nyt slidlag i kommunen er allokeret og forventes tildelt projektet. I alt er der her tale om en allokering på op til 2 mio. kr. Grunden til, at tildelingen er op til 2 mio. kr. og ikke præcis 2 mio. kr. afhænger af prisen på asfalten ved entreprenørudbuddet. Tildeles Roskildevej projektet driftsmidler til asfalt vil der være flere midler i projektet til byrumsforbedrende tiltag, som eksempelvis yderligere 50 træer og 20% med græsarmeret brostens belægning. En videre projektering vil endeligt afklare dette. Smålodsvej Trafiksanering på Smålodsvej er opstået som et tilvalgs ønske, da der muligvis vil blive gravet på Smålodsvej på grund af spildevandsprojektet. Hvor vidt Ringsted Forsyning skal grave i vejen afklares først på et senere tidspunkt i projekteringsforløbet. Tilvalgsmuligheder på Smålodsvej kan tilføjes for samme pris uagtet om Ringsted Forsyning graver eller ej. Der er skitseret to muligheder for Smålodsvej. Første mulighed er indregnet i scenarie B og vil bestå af et pudebump. Denne mulighed er estimeret til at have en anlægsomkostning på ca kr. ekskl. rådgivning og internt honorar. Den anden mulighed er indregnet i Scenarie C og består af to indsnævringer af vejen og nedsættelse af hastigheden på vejen med skiltning til 40 km/t. Denne mulighed er estimeret til at have en anlægsomkostning på ca kr. ekskl. rådgivning og internt honorar. Gangtunneller Gangtunnellerne på Roskildevej, ved henholdsvis Fredensvej og Smålodsvej, har den tidligere rådgiver undersøgt i forhold til om de kunne bruges til forsinkelse af regnvand i klimatilpasningsprojektet. Vurderingen dengang var at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor er der til budgetproces 2020 fremlagt et budgetforslag på nedlæggelse af de to gangtunneller. Budgetønsket er på 1,91 mio. kr. Nuværende vurdering, fra anden uvildig rådgiver, peger dog på at gangtunnellerne muligvis kan ombygges, så de kan bruges til klimatilpasningsprojektet. Grundet projektets foreløbige stade, vil administrationen gerne fastholde budgetforslaget for gangtunnellerne, indtil mulig brug af gangtunnelerne i klimatilpasningsprojektet er endeligt afklaret ved udgangen af 2020.

96 Side 95 Så snart der er afklaring på om gangtunnelerne kan bruges til regnvandshåndtering eller ej, vil der blive udarbejdet en orienteringssag. Tidsplan I sagen Orientering: Trafiksanering af Roskildevej som blev behandlet af byrådet den 4. februar 2019, fremgår det, at fordyrelsen af spildevandsprojektet bevirkede at selve klimatilpasnings- og trafiksanerings-/forskønnelsesprojektet også var nødt til at gennemgå en ny EU-rådgiverudbudsproces. Grundet nyt EU-udbud er tidsplanen blevet forskubbet og nuværende tidsplan er derfor følgende: EU-Rådgiverudbud 2019 Projektering 2020 EU-Entreprenørudbud 2021 Anlægsfase Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der er i forvejen tildelt et rådighedsbeløb til trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej, anlæg 207, på i alt 6 mio. kr., her af er der blevet bevilliget i alt 1 mio. kr., hvor af der er brugt ca. 0,58 mio. kr. Det forbrugte beløb er indregnet i prisenerne på de tre scenarier. Nedenstående tabel viser de bevillingsmæssige konsekvenser for de tre scenarier. Scenarierne foreslås finansieret gennem midler fra klimatilpasningsrammekontoen anlæg 204. Scenarie A Scenarie B Scenarie C Trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej 6,0 mio. kr. 6,0 mio. kr. 6,0 mio. kr. Klimatilpasningsrammekonto rådighedsbeløb ,5 mio. kr. 12,5 mio. kr. 12,5 mio. kr. Tilførsel fra rammekonto til Roskildevej 3,4 mio. kr. 7,5 mio. kr. 12,5 mio. kr. Resterende rådighedsbeløb på rammekonto 9,1 mio. kr. 5,0 mio. kr. 0 mio. kr. Driftsmidler til projektet på i alt 2 mio. kr. kan i samme omgang tilføres projektet. Vurdering Administrationen vurderer, at scenarie C vil skabe mest mulig byrumsforskønnelse, byrumsforbedring samt trafiksikkerhed på samme tid. På denne måde gribes samtidigheden med at Roskildevej alligevel skal separat kloakeres og klimatilpasses. Scenarie C, har en samlet omkostning på 18,5 mio. kr. og som vil indbefatte: Nyt asfaltslidlag på hele Roskildevej fra Holbækvej til Præstevej; to sikre krydsninger i niveau; ny afmærkning af vejen; stauder i bede langs Roskildevej, samt ca. 70 træer og buske; græsarmeret brostens belægning på ca. 35 % af den permeable belægning; to indsnævringer samt nedsættelse af hastigheden til 40 km/t på det halve af Smålodsvej; renovering af fortovene langs Roskildevej; dynamiske digitale trafiktavler opsat ved udvalgte steder langs Roskildevej.

97 Side 96 Yderligere vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt at fortovene inddrages i projektet, så man ikke efter endt anlægsarbejde står tilbage med en flot og funktionel vej som vil være i kontrast til et potentielt ujævnt og uens fortov. Administrationen vurderer, at brug af driftsmidler til asfaltarbejder på Roskildevej vil kunne frigive flere midler til byrumsforbedrende- og trafiksikkerhedstiltag i projektet. Disse tiltag kunne være mere græsarmeret brostens belægning eller flere træer/buske. De tildelte midler fra driften kan også indgå i projektet. Dermed kan der stadig være et rådighedsbeløb på op til 2 mio. kr. tilbage på klimatilpasningsrammekontoen. Der er dog først er afklaring på den præcise tildeling af driftsmidler til slidlaget efter entreprenørudbuddet. Det er endnu ikke klarlagt hvorvidt spildevandsprojektet skal grave i Smålodsvej. Administrationen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt at medtage trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Smålodsvej på nuværende tidspunkt, da denne post kun udgør et mindre beløb af det samlede projekt, men kan være med til at forbedre trygheds følelsen for flere skolebørn i nærområdet. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Scenarie C finansieres ved at overføre 12,5 mio. kr. af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb fra klimatilpasningsrammekontoen til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej. Fordelt over budgetårene jf. skemaet ift. scenarie C. 2. at der overføres 2 mio. kr. fra vejdriften i budget 2021 til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej, så det følger den forventede opstart af anlægsarbejdet. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 26. Forbedring af trafikbetjeningen for skoleelever fra Kildeskolens distrikt til Byskovskolen (KMU) Åben sag Sagsid: 19/9831 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

98 Side 97 I denne sag skal der tages stilling til om trafikbetjeningen skal forbedres fra primo august 2019 for overbygnings-skoleelever fra Kildeskolens skoledistrikt, der går i skole på Byskovskolen, afdeling Benløse. Beskrivelse af sagen Byrådet har den 13. maj 2019 godkendt Forslag til Trafikbestilling 2020 for buslinjer i Ringsted Kommune. Det godkendte forslag indeholder forbedring af trafikbetjeningen for de omtalte overbygningselever med virkning fra køreplanskiftet ultimo juni Byrådets godkendelse blev suppleret med en bemærkning om, at Klima- og Miljøudvalget bedes undersøge muligheden for at forbedre trafikbetjeningen for børnene på Kildeskolen fra skoleåret 2019/2020. På byrådsmødet præciserede borgmesteren, at det drejer sig om de overbygningselever fra Kildeskolens skoledistrikt, der går på Byskovskolen, afdeling Benløse. Administrationen har undersøgt om de besluttede forbedringer for overbygningselever fra Kildeskolens skoledistrikt (primært fra Gyrstinge-området) kan iværksættes allerede fra august 2019 og ikke vente til køreplanskiftet ultimo juni I det godkendte forslag til Trafikbestilling 2020 er der to forslag for buslinje 465, der vil kunne reducere transporttiden om morgenen og reducere ventetiden om eftermiddagen, når eleverne får fri kl. 15:00. Morgen-forbindelsen er den primære udfordring at få løst. De to forslag kan ikke fremskyndes til at træde i kraft allerede fra august Eneste mulighed for at løse de før omtalte trafikale udfordringer for overbygningseleverne fra Kildeskolens distrikt, vil være en midlertidig supplerende lukket(visiteret) buskørsel. Omkostningen dækkes af budget 2019 for lokal kollektiv bustrafik i Ringsted Kommune. Der er rådighed inden for budgettet for Flextur-ordningen. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen. Vurdering Administrationen vurderer, at eneste mulighed for at fremrykke løsning af de trafikale udfordringer for overbygningselever fra Kildeskolens distrikt til Byskovskolen vil være at indsætte midlertidig supplerende lukket buskørsel i samarbejde med Skolecenteret snarest muligt efter medio august Det vurderes, at indsættelse af en midlertidig morgentur til skole vil løse den allerstørste udfordring for de involverede overbygningselever. Indstilling Direktionen indstiller, at administrationen bemyndiges til at indsætte midlertidig supplerende lukket visiteret buskørsel snarest muligt efter medio august 2019 i samråd med Byskovskolen og Skolecenter. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

99 Side Orientering om trafikundersøgelse af Nordre Ringvej (KMU) Åben sag Sagsid: 19/1262 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Oversigtskort (68005/19) 2 Bilag 2 Optimering af trafikafvikling.pdf (68006/19) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg. I denne sag orienteres der om resultatet af trafikundersøgelsen af Nordre Ringvej mellem Roskildevej og Klostervangen. Beskrivelse af sagen På Byrådsmødet den 14. januar 2019, pkt. 10, blev det besluttet at igangsætte en trafikundersøgelse af Nordre Ringvej fra Roskildevej til Klostervangen. Som en del af trafikundersøgelsen er både kapacitetsproblematikken og uheldsproblematikken undersøgt. Herudover er der også undersøgt muligheden for, at busstoppestedet på Nordre Ringvej, fra rundkørslen mod motorvejen, flyttes eller at der sker en bedre udnyttelse af vejbanen. Rådgivers analyse fremgår af bilag 2. Administrationen vil gerne fremhæve særlige problemstillinger herunder: Busstoppestedet i starten af Nordre Ringvej På baggrund af passagertællinger fra Movia fremgår det, at 78% af de passager der står af på stoppestedet kommer med bus 401A. De resterende 22% er fordelt ud på busserne 240, 405, 415 og 540. Som besluttet i Byrådet den 14. januar 2019, er der undersøgt et alternativ til busstoppestedets nuværende placering, om der kan anlægges et nyt busstoppested ud for Ringstedet på Klosterparks Alle, se bilag 1. Undersøgelsen viser, at det er muligt, at placere et nyt stoppested det pågældende sted. Denne placering vil medfører, at rejsetiden vil øges med 1 minut i hverdags situationen og ca. 2,5 minutter i myldretiden, for de busser der i så fald bliver flyttet. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til et nyt busstoppested til at koste ca. 1,5-2,0 mio. kr. ekskl. interne omkostninger. Uheldsproblematik Rådgiver har udarbejdet en uheldskortlægning for at finde ud af om der er visse lokaliteter i trafikundersøgelsen, som kræver særlig årvågenhed ift. at nedbringe antallet af uheld. Alle kryds samt rundkørslen har registreret uheld i perioden De fleste lokaliteter er

100 Side 99 med uheld hvor der ikke er et gennemgående tema i uheldene. Administrationen vil dog gerne fremhæve to steder i uheldskortlægningen, som kræver særlig opmærksomhed. Det ene er krydset v. Nordre Ringvej / Roskildevej / Holbækvej, hvor der er sket seks uheld i perioden Tre af uheldene er sket med en ligeudkørende cyklist/knallert og en højresvingende billist ind mod Hesteskoen (Fakta). Rådgiver foreslår, at græsrabatten mellem cykelstien og vejen fjernes, så cyklisterne kommer tættere på bilerne og dermed bliver mere synlige. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg med at fjerne græsrabatten har en omkostning på mellem 0,35 0,5 mio. kr. ekskl. interne omkostninger. En mere sikker men samtidig dyrere løsning kan være, at etablere et højresvingsspor, så højresvingende bilister ikke føler sig presset til, at foretage et højresving uden at orientere sig om der er ligeudkørende cyklister. Anlægsomkostningerne på denne løsning er ikke beregnet. Det andet kryds er krydset v. Amtstue Allé / Nordre Ringvej. Der er registreret ti uheld i krydset i perioden fra Heraf har ni af uheldene været venstresvingende trafikanter der er kørt ind foran modkørende. Alle ni uheld er sket hvor den venstresvingende har skulle køre ind på enten Klostervangen eller Amtstue Allé. I perioden fra marts 2019 er der registreret yderligere fire uheld i krydset, med venstresving ind foran modkørende. På den baggrund foreslår rådgiver, at der etableres en løsning, med bundne venstresving. Det betyder, at venstresvingende trafikanter på Nordre Ringvej får tildelt deres egen fase i signalet. Dermed kan venstresvingende afvikles uden konflikter for modkørende. Det vil fjerne risikoen for, at venstresvingende kører ind foran modkørende. Det vil dog have den konsekvens, at trafikafviklingen i krydset forringes. Rådgiver har ikke udarbejdet et anlægsoverslag på denne løsning. Det skyldes, at der er flere uafklarede problemstillinger, som ikke er inkluderet i denne analyse, f.eks. mulig ekspropriation. Kapacitetsproblematik Rådgiver har udført en række trafiktællinger i eftermiddagstrafikken. På baggrund af disse har rådgiver simuleret forskellige løsninger som vil kunne løsne op på de nuværende kapacitetsproblemer i eftermiddagstrafikken. Afslutningsvis er trafikmængderne fremskrevet efter Vejdirektoratets anvisninger og med de forventede påvirkninger forskellige udbygningsprojekter må forventes at medføre. De pågældende udbygningsprojekter er: Udvikling af Eventyrvej, Biograf i Ringstedet, Udvidelse af Ringsted Outlet, nye boliger omkring Klosterparks Allé og Arealet bag Falck. Denne trafikundersøgelse må ikke forveksles med trafikundersøgelsen udført af COWI på vegne af Ringsted Outlet. Rådgiver har undersøgt følgende løsningspakker for den nuværende trafiksituation. Den lille pakke. Buslommen på Nordre Ringvej forskydes ud for vejtraceet og afmærkningen (spærrefladerne) omkring buslommen fjernes sådan, at der er to lige ud spor i retning mod motorvejen. Rundkørslen tilpasses sådan, at bilister i det yderste spor tvinges ud mod motorvejen. Fastholdes busstoppestedet bør der opsættes hegn i midterrabatten for, at hindre fodgængerkrydsninger over Nordre Ringvej ud for busstoppestedet. Tiltagene vil lette trafikafviklingen i rundkørslen, men øger presset på trafikafviklingen i krydset ved øst afkørslen til motorvejen. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til ca. 2,45-3,00 mio. kr. ekskl. interne omkostninger. Den mellem store pakke. Denne pakke er et supplement til den lille pakke. Her anbefaler rådgiver, at der anlægges to lige ud spor mod nord gennem krydset ved øst afkørslen til motorvejen. Det forskyder svingbanen til motorvejs tilkørslen og medfører at fortovet skal nedlægges i broens østlige side. Fodgængere vil efterfølgende kun kunne krydse motorvejen på broens vestlige side. Der vil fortsat

101 Side 100 være cykelsti i broens østlige side. Svingbanens længde vil endvidere blive ca. halveret. Rådgiver anbefaler, at der udarbejdes et projektforslag for løsningen inden der træffes endelig beslutning om gennemførelsen af dette tiltag, herunder en undersøgelse af morgen trafikafviklingen. Endeligt forslår rådgiver, at signalet i krydset Nordre ringvej/roskildevej/holbækvej optimeres. Tiltagene vil lette presset på trafikken i nordligretning hen over motorvejen, men det vil give en lille forøgelse af trafikbelastningen i krydset Nordre ringvej/roskildevej/holbækvej. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til ca. 4,9-9,0 mio. kr. inkl. den lille pakke og ekskl. interne omkostninger. Den store usikkerhed er et udtryk for, at det kan være nødvendigt, at forskyde vejbanerne i begge retninger ved det sydlige kryds over motorvejen. I den fremtidige trafiksituation vil alle de forslåede tiltag stadig være virksomme, dog vil trafikforøgelsen forringe trafikafviklingen voldsomt og ud over det acceptable. For at bedre den fremtidige trafik vil det kræve en ombygningen af rundkørslen til et stort lyskryds, meget alá krydset der lå der før rundkørslen. Omkostningerne ved en ombygning til et lyskryds er svær at vurdere, med anslås til mellem 20 og 30 mio. kr. Trafikundersøgelsen viser, at behovet for et lyskryds først kommer i forbindelse med udviklingen af arealet bag Falck. Trafikforøgelsen fra de øvrige udviklingsområder påvirker ikke trafikafviklingen i større grad end, at den mellem store pakke kan håndtere trafikforøgelsen om eftermiddagen. Inddragelse og høring Der har været afholdt møde med Movia omkring mulighederne for at nedlægge busstoppestedet i nordgående retning og om muligheden for, at anlægge nyt stoppested ud for Ringstedet på klosterparks Alle. Movia fraråder, at nedlægge det eksisterende busstoppested da Movia vurderer, at det vil forringe serviceniveauet i området. Movia oplyser, at der rent teknisk godt kan etableres et busstoppested ud for Ringsted, men at det vil øge driftsomkostninger for busdriften grundet den øgede rejsetid. Der har ikke været inddragelse eller høring af andre parter. Vejdirektoratet vil blive hørt i de løsninger der ligger omkring deres anlæg, når der træffes beslutning om der skal arbejdes videre med løsningerne. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Busstoppestedet i starten af Nordre Ringvej Det er administrationens vurdering, at det nuværende busstoppested ikke bør nedlægges. De fem busser i fælleskab gør, at der kommer 10 busser i timen i myldretiden. En flytning af alle busserne til et nyt stoppested foran Ringstedet vil kun øge kapacitetsproblematikken i rundkørslen og øge omkostningerne til busdrift med den forøgede rejsetid. En flytning af busstoppested for bus 401A kan dog overvejes, hvis ønsket er at nedbringe antallet af passager der i dag krydser Nordre Ringvej i terræn. Administrationen vurderer endvidere, at et 1,6m højt hegn kan opsættes i græsrabatten mellem rundkørslen og sti underføringen for, at hindre krydsning i terræn. Rådgiver vurderer, at opsætning af et hegn i midterhellen har en omkostning på mellem 0,2 0,25 mio. kr. Uheldsproblematik Der er to udpegede lokaliteter hvor der er et gennemgående tema i uheldene. Administrationen vurderer, at krydset v. Amstue Allé har en særlig fokus, da der siden 2013 er sket 13 uheld som politiet har kendskab til, hvor det gennemgående tema i uheldsbilledet er ven-

102 Side 101 stresvingende som kører ind foran modkørende. På den baggrund vurderer administrationen, at næste skridt vil være, at igangsætte yderligere undersøgelser for, at få reduceret uheldene i krydset. Et projektforslag omkring krydset v. Amtstue Allé vurderer administrationen har en omkostning på 0,2 mio. kr. Kapacitetsproblematik Nordre Ringvej er en ringvej, hvor byudviklingen naturligt er sket med tiden omkring Nordre Ringvej. Det er derfor administrationens vurdering, at der er et behov for at lette trafik flowet på Nordre Ringvej, særligt igennem rundkørslen og hen over motorvejen i dagens situation. Administrationen vurderer, at det vil koste ca. 0,25 mio. kr. at få udarbejdet et projektforslag på løsning for trafikafviklingen ved motorvejsafkørslen mod øst. Administrationen vurderer yderligere, at presset på trafikafviklingen kun vil stige over de kommende år. De forskellige løsninger er ikke umiddelbart afhængig af hinanden og de kan derfor implementeres over en årrække, hvis det ønskes. Endeligt er det administrationens vurdering, at der ikke er behov for at igangsætte ombygningen af rundkørslen til et lyskryds, før der ligger et godkendt byggeri på arealet bag Falck. Næste skridt vil være, at der igangsætte forundersøgelser til et lyskryds sådan, at omfanget af en ombygning er bedre kendt. Administrationen vurdere at forundersøgelserne vil beløbe sig til ca. 0,4 mio. kr. eksklusiv interne omkostninger. Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune står overfor store udfordringer på infrastrukturen, særligt på den undersøgte del af Nordre Ringvej. Indstilling Direktionen indstiller, at trafikundersøgelsen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales at den tages til efterretning med bemærkning om, at det anbefales, at der kommer en budgetsag vedr. løsningsmuligheder i forbindelse med budget Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkninger. 28. Nye muligheder med Flextur og Plustur (KMU) Åben sag Sagsid: 19/6935 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1_Hvad er Flextur.pdf (68883/19) 2 Bilag 2_Hvad er plustur.pdf (68885/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

103 Side 102 I denne sag skal der tages stilling til om kommunens borgerne fremadrettet skal kunne benytte sig af de nye muligheder med Flextur og Plustur som Trafikselskabet Movia lægger op til. Beskrivelse af sagen Ringsted kommune er med i Flextur-ordningen for at give borgerne et supplement til den almindelige kollektive bustrafik. Ordningen er primært rettet mod borgere, der bor uden for Ringsted/Benløse/Høm eller har et ærinde der. Taksten for at benytte Flextur er 24kr. for de første 10km og 6kr. pr. km herefter (Kommunetaksten). Siden den 1. juli 2016 har Kommunen deltaget i et forsøg, hvor passagerer har kunnet medtage barnevogn/klapvogn på Flexturen. Indtil videre har efterspørgslen været meget begrænset. Blot to ture er det blevet til p.t. Movia giver nu kommunerne flere muligheder med Flextur-ordningen, se bilag 1. Hertil kommer mulighed for at tilslutte sig et nyt tiltag: Plustur-ordningen, se bilag 2. Flextur-ordningen. Ønskes den nuværende Flextur-ordning videreført uændret, så skal Kommunen ikke foretage sig noget. Kommunen kan tage stilling til en række andre muligheder i Flextur-ordningen: 1. Erstatte Kommunetaksten på 24kr. for de første 10km med den generelle Flextur-takst på 36kr. for de første 10km. 2. Beslutte at indføre en særlig høj bytakst på 48kr eller 60kr. Formålet vil være at begrænse brugen af Flextur i Benløse/Ringsted/Høm, hvor buslinjerne er mere tætmasket, end udenfor dette sammenhængende byområde. 3. Kommunen kan gøre det hidtidige forsøg med barnevogn/klapvogn på Flexturen permanent. 4. Kommunen kan beslutte, at det skal være gratis for borgerne at køre til/fra udvalgte destinationer. Eksempelvis dagcentre for ældre og kulturhuse eller lignende. En fortsættelse af den nuværende Flextur-ordning vil i sig selv ikke blive dyrere for Kommunen. Det hører dog med, at jo flere der benytter Flextur jo større bliver omkostningen. Sådan har det været hidtil og vil fortsætte sådan fremover. Kommunen betaler forskellen mellem turens faktiske omkostning og passagerens egenbetaling. I årene har kommunens årlige omkostning til Flextur varieret mellem 0,9mio.kr. og 1,3mio.kr. Budget for Flextur-ordningen i 2019 er 1,5mio.kr. De andre muligheder i Flextur-ordningen har konsekvenser som beskrevet her: 1. Erstatte Kommunetaksten på 24kr. med den generelle Flextur-takst på 36kr. (i begge tilfælde for de første 10km). En højere egenbetaling vil umiddelbart medføre en mindre kommunal finansiering af Flextur-ordningen, begrundet i kombinationen af færre brugere og en højere egenbetaling. En størrelsesorden kendes ikke p.t. 2. Beslutte at indføre en særlig høj bytakst på 48kr eller 60kr. En højere egenbetaling af Flextur-brugere i Benløse/Ringsted/Høm, hvor buslinjerne er mere tætmasket, vil givetvis medføre færre Flextur-ture i dette sammenhængene byområde. Dermed en lavere kommunal finansiering af Flextur-ordningen, begrundet i kombinationen af færre brugere og en højere egenbetaling. En størrelsesorden kendes ikke p.t. 3. Kommunen kan gøre det hidtidige forsøg med barnevogn/klapvogn på Flexturen permanent. Det har ikke nogen økonomisk konsekvens at gøre muligheden permanent. 4. Kommunen kan beslutte, at det skal være gratis for borgerne at køre til/fra udvalgte destinationer. Eksempelvis dagcentre for ældre og kulturhuse eller lignende. Det vil givetvis medføre p.t. ukendte øgede omkostninger til Flextur. Plustur-ordningen.

104 Side 103 Plustur-ordningen kan i korthed beskrives sådan: Plustur er et nyt kollektivt transporttilbud, der kombinerer de stærkeste sider ved offentlig transport med adressebaseret kørsel. Plustur øger rækkevidden af den kollektive transport og giver mulighed for at borgerne kan komme helt frem også i de områder hvor bus- og tognettet er mindre fintmasket. Plustur skal bestilles via og tilbydes i de tilfælde, hvor bus og tog ikke kører hele vejen. Der er en fast takst på 21kr. uanset Plusturens længde. Hertil kommer takst for den øvrige bus/tog rejse. Bestilling skal ske senest 2 timer før afgang. Passagererne vil som udgangspunkt blive kørt mellem adresse og skiftested til bus/tog eller omvendt. I de få tilfælde, hvor det ikke er muligt at tage en bus eller tog på dele af rejsen, tilbydes Plustur hele vejen. Indførelse af Plustur vil medføre en øget omkostning for Ringsted Kommune. Samtidig vil ordningen måske medføre flere rejser i de lokale buslinjer med deraf følgende større billetindtægter og mindre tilskudsbehov. De kommuner, der har deltaget i forsøg med Plustur har haft omkostningen fra 200kr til 4.500kr. om måneden. Movia vurderer, at omkostningerne for Kommunen vil blive ca kr om måneden, eller ca kr. om året. Set i forhold til de nuværende årlige omkostninger for Flextur, er dette beløb relativt lille. Samlet set vil en meromkostning for Plustur kunne rummes i det eksisterende budget, der er for Flextur-økonomien, 1,5mio.kr. i Hvis Plustur-ordningen indføres vil den blive markedsført i tæt samarbejde med Movia. Det vil kunne ske ved brug af kommunens hjemmeside og de sociale platforme. Samt indrykning i den ugentlige information kommunen bringer i Lokalbladet. Der forventes ingen omkostninger i den forbindelse. Inddragelse og høring Busgruppen, nedsat af Landsbyforum, har været mundtligt orienteret om Plustur-ordningen i forbindelse med møder om Trafikbestilling Der har ikke været en formel inddragelse eller høring af Plustur blandt interessenterne. Økonomi Flextur- og Plustur-ordningerne forventes ikke at få nogen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det giver god mening at lade den nuværende Flextur-ordning fortsætte uændret med den tilføjelse, at muligheden for at medtage barnevogn/klapvogn gøres permanent. Der er ikke modtaget forslag, fra Busgruppen eller borgere generelt, til ændringer af Flextur-ordningen. Administrationen vurderer også, at Plustur-ordningen vil være til gavn for i sær borgere i den del af kommunen, der ligger uden for Benløse/Ringsted/Høm. Plusturen vil gøre, at det manglende hul i transportkæden dækkes. Det vil betyde, at flere borgere kan tage bussen i stedet for bilen. Endeligt vurderes det, at omkostningerne ved de to ordninger kan rummes inden for det nuværende budget for Flextur-ordningen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. At Flextur-ordningen fortsætter uændret, dog således at muligheden for medtagning af barnevogn/klapvogn gøres permanent, 2. At Ringsted Kommune tilslutter sig Plustur-ordningen snarest muligt i 2019,

105 Side At administrationen bemyndiges til at fastlægge de skiftesteder, der skal udpeges til Plustur-ordningen og, 4. At Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for brugen af Flextur- Plustur-ordningerne efter 12 måneders drift. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 29. Projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark (KMU) Åben sag Sagsid: 18/4304 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1. Projektforslag dec 2018.pdf (29590/19) 2 Bilag 2. Referat fra møde om biogasledning pdf (29592/19) 3 Bilag 3. Opsamling på høringssvar.docx (29593/19) 4 Bilag 4. Beregninger Sweco feb.2019.docx (29594/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal Byrådet tage endelig stilling, til et projektforslag fra Dansk Gas Distribution (DGD), vedrørende etablering af en gasledning fra Ringsted til Fensmark i Næstved Kommune. KMU besluttede den 25. oktober 2018, at sende forslaget i 4 ugers høring hos berørte grundejere. Byrådet skal nu beslutte, om projektforslaget skal endeligt godkendes i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. Beskrivelse af sagen Byrådet har den 5. februar 2018 godkendt kommuneplantillæg og lokalplan, for etablering af Ringsted Biogas ApS ved Mulstrup Møllevej, syd for Ringsted. Administrationen har endvidere meddelt miljøgodkendelse til anlægget den 13. februar Endelig har Byrådet den 26. juni 2018 godkendt et projektforslag, for etablering af en tilslutningsledning fra Ringsted Biogas til naturgasnettet i Ringsted syd. DGD har den 4. oktober 2018 sendt et revideret projektforslag til Ringsted og Næstved Kommune, med henblik på godkendelse efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Med projektforslaget ønsker DGD, at etablere en 18 km lang gasledning, fra Ringsted Syd til Fensmark i

106 Side 105 Næstved Kommune, for at kunne sikre, at der også i sommerhalvåret er afsætning af den bionaturgas, som produceres på Ringsted Biogas ApS. I Fensmark vil Ardagh Glass Holmegaard A/S kunne aftage bionaturgassen, som erstatning for naturgas. I henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, har DGD regnet på et alternativt scenarie, hvor der i stedet for en gasledning til Fensmark, bliver etableret en kompressorstation, der trykker gassen op på hovedgasledningen, som passerer Ringsted, hvor gassen fordeles til øvrige naturgasområder på Sjælland. Efter varmeforsyningsloven skal det samfundsøkonomiske billigste projekt gennemføres, og DGD har i projektforslaget foretaget en samfundsøkonomisk beregning af de to scenarier. DGD konkluderer, at den samfundsmæssige billigste løsning er, at etablere en gasledning til Fensmark, frem for at etablere en kompressorstation. Projektforslaget fra DGD fremgår af bilag 1. Administrationen i Ringsted og Næstved Kommune har den 29. januar 2019 afholdt et møde med DGD, med henblik på at stille yderligere spørgsmål til bl.a. grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger, for de 2 scenarier. Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2. DGD har efterfølgende sendt en supplerende redegørelse for beregningsgrundlaget for de 2 scenarier, hvor de konkluderer, at der over en 20 årig periode, er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet (gasledningen til Fensmark) på 16,8 mio. kroner, sammenlignet med alternativet, hvor der etableres en kompressorstation og gassen føres til transmissionsnettet. DGD har endvidere beregnet de samfundsøkonomiske forhold, ved en udvidelse af gasproduktionen på biogasanlægget fra 5,2 til 9,6 mio. m 3, sådan som Ringsted Biogas ApS allerede har ansøgt om. I dette tilfælde vil den samfundsøkonomiske projektfordel ved gasledningen, ifølge Niras, øges til 28,7 mio. kr. Det er imidlertid administrationens opfattelse, at investeringerne i en kompressorløsning, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse, som DGD har forelagt. Som grundlag for DGD s beregning af samfundsøkonomi, er der valgt at etablere kompressorstationen i en bygning. Det er dog muligt at etablere en kompressorstation i en containerløsning, der er væsentlig billigere at etablere. På baggrund af dette, har administrationen i Ringsted og Næstved Kommune fået en rådgiver, med særlig ekspertise, til at udarbejde samfundsøkonomiske beregninger med containerløsning, som beregningsforudsætning. Disse beregninger viser, at etableringsomkostningerne for en kompressorstationen vil kunne reduceres fra 13,8 mio. kr. til ca. 8,8 mio. kr. og at driftsomkostningerne tilsvarende, vil kunne reduceres fra kr. til ca kr. årligt. Beregninger fra rådgiver er vedlagt som bilag 4. Idet der skal etableres gasledning på privat jord og markarealer, er det DGD`s vurdering, at der skal være mulighed for at kunne foretage ekspropriation, for at projektet kan gennemføres. Efter varmeforsyningslovens 16, kan der foretages ekspropriation, hvis det er nødvendigt for etablering af anlægget. Det er kommunalbestyrelsen i Ringsted og Næstved Kommune, der træffer beslutning vedrørende evt. ekspropriation. En yderligere beskrivelse og vurdering af projektforslaget fremgår af sag 18/4304: Høring af projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark, som Klima- og Miljøudvalget behandlede på møde den 25. oktober Inddragelse og høring Projektforslaget har været forelagt fagudvalgene i begge kommuner, hvorefter det er blevet sendt i 4 ugers høring hos de grundejere, der vil blive berørt af anlæggelsen af gasledningen.

107 Side 106 Begge kommuner modtog den 23. november 2018 et høringssvar fra Claus Skov Madsen (CSM), Ejendomsretten.dk på vegne af 7 grundejere i Ringsted Kommune og 7 grundejere i Næstved Kommune. I høringssvaret anfører CSM bl.a., at der er dele af det bilagsmateriale, som DGD har udarbejdet, som ikke er læsbart. På baggrund heraf, beslutter administrationen i både Ringsted og Næstved Kommune, at DGD skal tilrette materialet, hvorefter kommunerne udsender materialet i fornyet 4 ugers høring. Den 21. december 2018 sendte CSM et nyt høringssvar til begge kommuner, på vegne af de samme grundejere. I høringssvaret rejser CSM bl.a. kritik af projektforslaget, for så vidt angår beregning af samfundsøkonomien for de 2 scenarier. I bilag 3 er høringssvarene fra CSM sammenfattet og administrationens bemærkninger til de enkelte punker er angivet. Der vil ikke skulle foretages yderligere høring i sagen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at DGD har eftervist, at der ikke er tilstrækkeligt aftag af biogassen i Ringsted i sommerhalvåret, og at den overskydende gas således skal afsættes på anden måde. Administrationen vurderer, at en kompressorstation, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse DGD har forelagt ellers viser. Trods dette, er der stadig en samfundsøkonomisk fordel for gasledningen, anslået i størrelsesordenen 3 5 mio. kr. set over en 20 årig periode. Det er derfor administrationens vurdering, at varmeprojektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomi. Ved en evt. udvidelse af gasproduktionen fra Ringsted Biogas ApS, vil fordelen for en gasledning øges, idet den allerede har den fornødne kapacitet, mens investeringen i en kompressorstation vil skulle øges. Ifølge varmeforsyningsloven har kommunen ikke pligt til, at godkende et projektforslag heller ikke selv om det er energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. En afvisning af projektforslaget skal dog hvile på saglige kriterier, f.eks. at projektet strider imod hensigter anført i kommuneplanen eller ikke er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunen imidlertid ikke godkende et forslag, som udviser en dårligere samfundsøkonomi, end ét eller flere andre relevante scenarier uanset om dette måtte være mindre indgribende, i forhold til f.eks. grundejere m.v. Det er administrationens vurdering, at der ikke forligger hensyn i relation til kommune- eller varmeplanlægningen, der kan begrunde et afslag til projektforslaget. Det er administrationens vurdering, at hvis Byrådet vælger ikke at godkende projektforslaget, vil det blive påklaget til Energiklagenævnet. Umiddelbart vurderer administrationen, at kommunen vil tabe en sådan klagesag. Indstilling Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning.

108 Side 107 B Torben Lollike A Lisbeth Andersen A Benny Christensen For X X Ej til Imod Ej til stede stede Undlod V Johnny Dahlgaard V Klaus Hansen X O C Per Nørhave Finn Andersen Ej til stede X Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage til fagudvalget med henblik på at se ansøgningen i sammenhæng med DGD s ansøgning om at lave en gasforbindelse mellem Ringsted Syd og Ringsted Nord. Supplerende sagsfremstilling Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg DGD har den 20. maj 2019 fremsendt et nyt varmeprojekt til godkendelse. DGD ønsker at koble gasnettet i Ringsted syd og Ringsted nord sammen (ringforbindelsen). Formålet er, at DGD hen over sommeren 2019, vil kunne afsætte mere af den overskydende gas, som ellers ikke kan afsættes i Ringsted syd, før gasledning til Fensmark evt. er etableret. De to gasnet er i dag adskilte og en sammenkobling vil betyde, at der skal etableres en gasledning fra Korsevænget i syd til et tilslutningspunkt ved Nordre Ringvej ud for Outletcentret - en strækning på ca. 1,8 km. I modsætning til gasledningen til Fensmark, som vil tage op imod et år at etablere, forventer DGD, at ringforbindelsen kan etableres allerede i løbet af juli måned i år, hvis kommunen giver tilladelse hertil.

109 Side 108 Ny gasledning, der kobler naturgasnettet i Ringsted syd og Ringsted nord sammen (ringforbindelsen) Sammenkoblingen af de to gasnet løser imidlertid langt fra hele problemet med at afsætte den overskydende gasproduktion i sommermånederne. Ifølge DGD s beregninger vil sammenkoblingen betyde, at afsætningen af gas i Ringsted vil stige fra 4,1 til 4,6 mio. m 3 gas om året. Men da årsproduktionen fra biogasanlægget forventes at være 5,2 mio. m 3, vil der fortsat være ca m 3 som ikke kan afsættes i Ringsted om sommeren. Projektet ændrer således ikke på, at der fortsat er behov for at finde afsætning af den overskydende gasproduktion uden for Ringsted, og DGD ønsker derfor først og fremmest, at etablere gasledningen til Fensmark. I projektforslag for gasledningen til Fensmark, har DGD allerede indregnet det samlede gasaftag i Ringsted syd og Ringsted nord, og ringforbindelsen ændrer således ikke forudsætningerne for projektet. Administrationen vurdere, at ringforbindelsen i relation til varmeforsyningslovens krav om positiv samfundsøkonomi, skal ses i sammenhæng med gasledningen til Fensmark. DGD har vurderet, at ringforbindelsen koster ca. 1,9 mio. kr. at anlægge. Hvis gasledningen til Fensmark godkendes, vil den kunne være klar til sommeren 2020, hvorefter der ikke længere vil være et reelt behov for ringforbindelsen. Det betyder, at de 1,9 mio. kr. skal kunne hentes hjem i form af mindsket gasspild hen over sommeren 2019, hvis projektet skal have positiv samfundsøkonomi. Det er imidlertid lang fra tilfældet. DGD har beregnet, at ringforbindelsen kun lige netop udviser positiv samfundsøkonomi, hvis projektet ses over en 20-årig periode. Administrationen har således afvist det foreliggende projektforslag og meddelt DGD, at hvis projektforslaget skal forelægges til politisk behandling, skal der udarbejdes en samfundsøko-

110 Side 109 nomisk redegørelse i overensstemmelse med varmeforsyningslovens krav der godtgør, at begge projekter udviser positiv samfundsøkonomi. Administrationen anser det ikke for realistisk, at DGD kan godtgøre dette. Vurdering Administrationen vurderer, at der fortsat et behov for at kunne afsætte en del af biogassen uden for Ringsted også selv om der etableres en ringforbindelse. der ikke er behov for ringforbindelsen, hvis der etableres en gasledning til Fensmark at projektforslaget til en ringforbindelsen ikke udviser positiv samfundsøkonomi og derfor ikke kan godkendes Samlet set vurderer administrationen, at grundlaget, herunder de samfundsøkonomiske beregninger, for det foreliggende projektforslag for etablering af en gasledning til Fensmark ikke er ændret i lyset af DGD s ønske om også at etablere en ringforbindelse. Indstilling Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning. B A A V V O C Torben Lisbeth Benny Christensen Johnny Klaus Per Nør- Finn An- Lollike Andersen Dahlgaard Hansen have dersen For x X X X Imod X X X Undlod Johnny Dahlgaard, Klaus Hansen og Finn Andersen stemte imod med bemærkning om, at der mangler en risikovurdering i forbindelse med den samfundsøkonomiske beregning. Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x x x Imod x x x x Undlod Anbefales godkendt efter afstemning. 30. Rekreative muligheder ved Ringsted Å (KMU) Åben sag Sagsid: 15/12531 Sagen afgøres i: Byrådet

111 Side 110 Bilag: 1 Bilag 1 Kortlægning og vurdering af planteudbredelse, Ringsted Å (60081/19) 2 Bilag 2 Opdateret beskrivelse af mulige landgangssteder, Ringsted Å (57509/19) 3 Bilag 3: Konsekvenser for faunaen (77874/19) 4 Bilag 4 Notat - Henvendelse fra Øvre Suså Vandløbslaug om sag vedr. Rekreative muligheder ved Ringsted Å. (80156/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har den 13. november 2017 frigivet kr. til undersøgelse og planlægning, af de rekreative muligheder ved Ringsted Å. Blandt mulighederne indgår sejlads på Ringsted Å. Sagen fremlægges med henblik på beslutning af initiativer, på grundlag af udførte undersøgelser og planlægning. Beskrivelse af sagen Byrådet ønsker af gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder, som der er åbnet op for med Oplevelsesstien, planerne for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, samt helhedsplanen for Ringsted Ådal. Det er tilladt at sejle med små fartøjer (kano, kajak, robåd) på Ringsted Å og Haraldsted Lillesø. Sejlads på åen er dog begrænset af grødevækst og lav vandstand ved ringe nedbør (som i sommeren 2018). Grødevækst i åen og langs med brinkerne betyder dertil, at Ringsted Å mange steder forsvinder i tilgroning. Dette har betydning for åens visuelle fremtræden og adgangsmulighederne til åen i Ringsted by, og langs med Oplevelsesstien. Ringsted Å og de mange våde og fugtige arealer omkring åen, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i vandløbets tilstand, med mindre der sker en forbedring af naturtilstanden i åen. Ringsted Å opfylder ikke vandområdeplanlægningens målsætning om god økologisk tilstand. En målrettet indsats i vandløbsvedligeholdelsen, vurderes at kunne medvirke til at forbedre naturtilstanden. For vurdering af, hvorledes vandløbsvedligeholdelsen bedst udføres i forhold til ovenstående, har administrationen fået udført Kortlægning og vurdering af planteudbredelsen på vedligeholdelsesfri strækning af Ringsted Å (bilag 1). Strækningen udgår fra jernbanebroen i Ringsted til Englerup Mølle. Kortlægningen viser en kraftig dominans af såkaldt stivstænglet vegetation. Med henblik på at fremme forekomsten af den egentlige undervandsvegetation og reducere bestanden af stivstænglet vegetation, anbefales i undersøgelsen, at der sker en selektiv udtynding på delstrækninger af ca meter. Udtynding på mindre delstrækninger skal sikre, at de ånære, fugtige arealer ikke påvirkes. Dette dokumenteres ved opsætning af vandstandsloggere. Udtyn-

112 Side 111 ding skal udføres i 2019 og 2020, for at kunne påvise en effekt i forhold til naturtilstanden. Dette dokumenteres ved faunaundersøgelse før og efter indsats, jf. Byrådets beslutning fra den 13. november Udtynding vil også forbedre de rekreative muligheder, ved at gøre åen mere synlig, gøre åen mere tilgængelig langs Ringsted by og fastholde muligheden for sejlads. I den statslige vandområdeplanlægning er dertil forudsat fjernelse af spærringerne ved Høm Mølle og Englerup Mølle, med henblik på at tillade opgang af fisk og smådyrsfauna. Det er forventningen, at fjernelsen af mølle-opstemningerne også vil øge vandhastigheden ved opstemningerne. Større vandhastighed medvirker til at begrænse udbredelsen af stivstænglet vegetation. Projektet ved Høm Mølle er den 7. marts 2018 sendt i høring i 8 uger. For Englerup Mølle har Miljøstyrelsen givet tilsagn om forundersøgelse, der påbegyndes i foråret For at understøtte målet om god økologisk tilstand i Ringsted Å og de rekreative muligheder langs med åen, kan der i overensstemmelse med den almindelige vandløbsvedligeholdelse udføres en række supplerende tiltag, med bl.a. træplantning, der kan udskygge en del af grødevæksten i åen, og kantskæring, der kan gøre åen mere synlig og tilgængelig fra landsiden. Supplerende tiltag i vandløbsvedligeholdelsen er omfattet af budget for vandløbsvedligeholdelse. Udtynding af stivstænglet vegetation vil som noget nyt, blive planlagt, registreret og dokumenteret via droneoptagelser af Ringsted Å. Kommunens droneoperatører udfører ruteplot og optagelser. Ruteplot udføres én gang og genanvendes til senere overflyvninger, hvilket sikrer en nøjagtig ens overflyvning fra gang til gang. Administrationen har i forhold til sejlads udarbejdet et notat (bilag 2), der på kort viser og beskriver landgangssteder fra Haraldsted Sø til Suså. Administrationen anbefaler etableret landgangssteder fra dæmningen ved Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. Landgangsstederne giver samtidig adgangsmulighed til vandet fra Oplevelsesstien. Vurdering af sejladsomfang i forhold til bl.a. fugleliv, vil ske i tilknytning til den igangværende revision af vandløbsregulativ for Ringsted Å. I regulativet fastlægges de nærmere bestemmelser for sejlads. Til undersøgelse og planlægning af de rekreative muligheder langs med Ringsted Å, har byrådet frigivet kr. Til kortlægning og vurdering af plantevækst, er anvendt kr. Resterende beløb på ca kr. foreslås anvendt til selektiv udtynding af stivstænglet vegetation og etablering af landgangssteder. Inddragelse og høring Brugerråd for Haraldsted Sø har den 12. september og den 5. december 2018 drøftet sejlads på Haraldsted Lillesø, etablering af landgangssted ved dæmning ved Haraldsted Lillesø og medvirket ved udarbejdelse af færdselsregler på søen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering På grundlag af kortlægning og undersøgelse af planteudbredelse i Ringsted Å, foreslår administrationen, at prioritere tre strækninger i 2019 og 2020: Haraldsted Lillesø Jernbanebro i Ringsted (supplerende tiltag). Jernbanebro i Ringsted Høm Mølle (udtynding og supplerende tiltag). Høm Mølle - Englerup Mølle (udtynding).

113 Side 112 Ud fra resultaterne af indsatsen i 2019 og 2020, vil administrationen vurdere effekten. Viser udtyndingen af stivstænglet vegetation gode resultater, må det forventes, at udtyndingen vil skulle fortsætte fremadrettet og derfor bør indarbejdes i vandløbsvedligeholdelsen af Ringsted Å. På grundlag af administrationens notat om placering af landgangssteder (bilag 2), anbefaler administrationen, at etablere landgangssted ved følgende tre lokaliteter i 2019: Vestside af dæmning ved Haraldsted Lillesø. Havemøllevej ved knudpunkt for Oplevelsessti. Korsevænget ved stien syd for broen. Ved Høm Mølle er planlagt etableret et landgangssted, som en del af projekt om fjernelse af faunaspærring i september - oktober Efter vandløbsloven, skal ejere af spærringer give mulighed for passage af spærring over egen grund. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udføre udtynding af stivstænglet vegetation i Ringsted Å på strækningen fra Jernbanebro i Ringsted til Englerup Mølle. 2. at udføre supplerende tiltag i vandløbsvedligeholdelsen på strækningen fra Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. 3. at etablere tre landgangssteder på strækningen fra Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. 4. at restbeløb på kr. anvendes til initiativer i punkt 1 og 3. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage til fagudvalget med henblik på at konsekvenserne for faunaen beskrives nærmere. Supplerende sagsfremstilling Nyt bilag er vedhæftet bilag 3: Konsekvenser for faunaen. Supplerende sagsfremstilling Nyt bilag er vedhæftet. Bilag 4 Notat Henvendelse fra Øvre Suså Vandløbslaug om sag vedr. Rekreative muligheder ved Ringsted Å Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning. B A A V V O C Torben Lisbeth Benny Christensen Dahlgaard Hansen have dersen Johnny Klaus Per Nør- Finn An- Lollike Andersen For X X X X X x Imod X Undlod Beslutning i Økonomiudvalget den V V O A A B F Ø C

114 Side 113 Henrik Klaus Per Nørhave Per Mette Torben Britta Henrik Finn Andersen Hvidesten Hansen Flor Ahm-Pe- Lollike Nielsen tersen Kjær For x x x x x x x Imod x x Undlod Indstillingen blev anbefalet godkendt efter afstemning. 31. Forslag til Kommuneplantillæg 4 og forslag til Lokalplan 302 for boliger ved Langeagergård (PBU) Åben sag Sagsid: 19/9196 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Kommuneplantillæg nr 4.pdf (73224/19) 2 Bilag 2 - Lokalplan Boliger i Bnløse - Langeagerområdet.pdf (73536/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård, skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget har d. 26. november 2018 (punkt 5) besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for området ved Langeagergård. Lokalplanforlaget skaber mulighed for etablering af et blandet boligområde med boliger. Det er en forudsætning for lokalplanforslaget, at afgrænsningen af kommuneplanramme 5B6 Langeager ændres. Forslag til Kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan (Bilag 1), ændre rammeområdets afgrænsning således, at landskabet mod nordøst friholdes for bebyggelse og landskabet bevares. Landskabet mod nordøst er stærkt faldende, og vil dermed også besværliggøre og fordyre bebyggelse i området. Den nordvestlige del af matriklen inddrages i stedet til kommuneplanrammen. Antallet af nye boliger forbliver det samme som ved den eksisterende afgrænsning af kommuneplanrammen. Rammebestemmelserne i kommuneplantillægget forbliver de samme, som i den eksisterende kommuneplanramme.

115 Side 114 Områdets placering i Benløse, Ringsted Nord. Forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård (Bilag 2) har til formål at sikre: - at der skabes et blandet boligområde med både åben/lav (parcelhuse) og tæt/lav (rækkehuse) bebyggelse. Planen muliggør ca boliger, - at de landskabelige kvaliteter, i form af kiler med udkig til åbent landskab samt mod Haraldsted sø, indarbejdes i bebyggelsesplanen, - at de tilstødende skovområder respekteres og bearbejdes i bebyggelsens grønne struktur, - at der i bebyggelsen udlægges stiforbindelser, som forbinder bebyggelsen med de tilstødende skovområder samt det åbne landskab, - at der i bebyggelsen skabes mulighed for indre grønne fællesrum, omkranset af bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med grundejer og KSE Ejendomme APS som projektudvikler. I forbindelse med udbygningen af boligområdet ved Langagergård vil trafikken stige og der vil være behov for at ændre krydset ved Fluebæksvej, Smålodsvej og Byskovvej. Prisoverslag på ændring af vejkrydset er ca. 1,4 mio. Administrationen vil igangsætte en forhandling med KSE Ejendomme vedrørende finansiering af krydsombygningen. I forbindelse med vejadgangen til området, fastlægger lokalplanforslaget et vejforløb, hvor der i dag er parkering til den nordlige del af kolonihaveforeningen Hjortemosen. Lokalplanforslaget udlægger en anden placering til parkering for Hjortemosen i umiddelbar nærhed af det eksiste-

116 Side 115 rende. Administrationen vil igangsætte dialog med kolonihaveforeningen Hjortemosen, om en ændring af placeringen af foreningens nordlige parkeringsareal Idet forslag til kommuneplantillæg nr. 4 samt forslag til Lokalplan 302 fastsætter rammerne for fremtidige anvendelse af området, er de omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der skal ifølge loven kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har foretaget en miljøscreening af lokalplanområdet. Inddragelse og høring I forbindelse med kommuneplantillæg nr. 4, har der været indkaldt idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde. Indkaldelsen er foregået som en offentlig høring i perioden fra 6. maj 2019 til 24. maj Der er ikke kommet bemærkninger i forbindelse med høringen. Ved vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og Lokalplan 302 udsendes disse i offentlig høring i 8 uger. Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside, på Plandata.dk samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til Lokalplan 302 vil sikre, at der skabes et meget attraktivt boligområde i det nordvestlige Benløse. Planforslaget sikrer, at der skabes offentligt tilgængelige stiforbindelser, som bliver et aktiv for beboerne i nabolaget. Der skabes med lokalplanforslaget potentiale for, at der senere kan ske yderligere boligudvikling i nordvest for lokalplanområdet. Administrationen har udarbejdet et lokalplanforslag, som sikre nuværende og fremtidige grønne forbindelser, fra det nordvestlige Benløse ud mod Haraldsted Sø. Administrationen vurderer, at en krydsombygning med hævet flade i krydset Fluebæksvej, Smålodsvej og Byskovvej vil være den bedste løsning i forhold til økonomi og trafiksikkerhed. Administrationen vurderer, at udgiften til etablering af krydsombygningen afholdes af KSE Ejendomme. Ringsted Kommune kan påtage sig udgiften til den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Administrationen vurderer, at flytningen af parkeringsarealet ved Hjortemosen, vil forbedre trafiksikkerheden for adgangsområdet og skabe en mere attraktiv ankomst til boligområdet. Administrationen vurderer, at idet parkeringspladsen erstattes med en tilsvarende parkeringsplads, vil generne for beboerne i Hjortemosen være begrænsede. Administrationen har på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at planerne ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og der således ikke i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan udsendes i 8 ugers offentlig høring, 2. at forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård udsendes i 8 ugers offentlig høring,

117 Side 116 Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Indstilling punkt 1 anbefales godkendt, indstilling punkt 2 godkendes. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Indstillingspunkt 1 anbefales godkendt. 32. Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte (PBU) Åben sag Sagsid: 18/20775 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Hvidbog for Kommuneplantillæg nr 2.pdf (68301/19) 2 Bilag 2 - Bemærkninger til Kommuneplantillæg 2 for Vigersted Bymidte.pdf (70406/19) 3 Bilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 2.pdf (30787/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til en vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte. Beskrivelse af sagen Kommuneplantillæg nr. 2 (Bilag 3) ændrer rammerne for Vigersted Bymidte. Bymidtearealerne bliver opdelt i Et område til offentlige formål eksisterende ramme Et område til rekreative formål ny ramme Et område til boligformål eksisterende og ny ramme Inddragelse og høring Planforslaget har været udsendt i høring fra den 8. april 2019 til den 8. maj Der er i høringsperioden indkommet 3 høringssvar. (Bilag 2) Roskilde Stift ønsker at friholde indkigget til Vigersted Kirke Miljø- og Fødevareministeriet orienterer om reglerne for bilag IV-arter SalgsOptimering v/ Peter Hansen ønsker mulighed for fortov rundt om bymidten og parkering til Vigersted Kirke indarbejdet Der er udarbejdet hvidbog med Administrationens indstilling til de enkelte bemærkninger. (Bilag 1). Der indstilles ingen ændringer i planforslaget.

118 Side 117 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at etableringen af et rekreativt bymiljø med sø, fitness- og legefaciliteter kan etableres inden for kommuneplantillæggets rammer. Det vurderes også at ønskerne fra Roskilde Stift og SalgsOptimering A/S kan indeholdes i kommuneplantillæggets rammer. Indstilling Direktionen indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages uden ændringer. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 33. Lokalplan 304 for boliger i Vigersted Bymidte (PBU) Åben sag Sagsid: 19/6600 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til lokalplan 304.pdf (73654/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til Lokalplan 304 skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget har den 26. november 2018 besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for at sikre plangrundlaget for boliger centralt i Vigersted. Lokalplanforslaget giver mulighed for nye boliger langs Vigersted Bygade, samt mulighed for at overføre 2 ejendomme langs Snekkerupvej til boligformål.

119 Side 118 Lokalplanafgrænsning med markering af delområder Kommuneplan Forud for lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 2, hvor delområde 1 omfattes af ramme 13B1 og dermed vil kunne anvendes til boligområde. Såfremt kommuneplantillægget vedtages, kan der lokalplanlægges og bygges boliger langs hele områdets vestlige afgrænsning. Resten af lokalplanområdet er i overensstemmelse med kommuneplanens tillæg 1, der har overført delområde 2 og 3 til ramme 13B1 med anvendelsen bolig. Nuværende anvendelse Delområde 1 er i dag et grønt område, som ligger i umiddelbar forbindelse med resten af det grønne område, centralt i Vigersted og ved siden af kirken. På den nordlige del af området, har der indtil for nylig ligget en bolig (Vigersted Bygade nr. 2), som nu er nedrevet. Delområde 2 og 3 ligger ved Vigersted skole og anvendes ikke længere til skoleformål.

120 Side 119 Snekkerupvej 2 (delområde 2) og Snekkerupvej 6 (delområde 3) Fremtidig anvendelse Forslag til Lokalplan 304 (Bilag 1) fastlægger, at delområde 1, 2 og 3 fremover kan anvendes til boligformål og opsætter bestemmelser for boligernes indpasning i landsbymiljøet. Endelig er der bevarende bestemmelser for den bevaringsværdige bygning i delområde 2. Med bestemmelser om bebyggelsens materialer, form og farver, sikres at både nye boliger og eksisterende bygninger passer ind i Vigersteds landsbymiljø. Blandt andet skal tage i delområde 1 og 2 udføres med røde tagsten. I delområde 1 må der etableres op til syv boliger, fordelt i maksimalt fire huse; eksempelvis tre dobbelthuse samt ét enfamiliehus. Bebyggelsen skal placeres inden for 22 meter fra vejskel langs Vigersted Bygade. Bestemmelserne bevarer en andel af delområdet som grønt areal, der skal fungere som fælles friareal til de nye boliger. Med bestemmelser om bygningernes antal, omfang og en indbyrdes afstand på minimum 5 meter, sikrer lokalplanen at der bliver en åbenhed i bebyggelsen, så der fortsat vil være visuelle forbindelser mellem Vigersted Bygade, det grønne område og Vigersted Kirke. Lokalplanforslaget er udarbejdet efter dialog med ejer af matrikel 9a (delområde 1).

121 Side 120 Byggefelt vist med grønt inden for delområde 1 (udsnit af lokalplanens kortbilag 2) Miljøvurdering Idet forslag til Lokalplan 304 fastsætter rammerne for fremtidige anvendelse af området, er den omfattet af Lov om miljøvurdering af planer. Der skal ifølge loven kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har foretaget en miljøscreening af planen for at vurdere virkningen på det omgivende miljø. Inddragelse og høring Ved vedtagelse af forslag til lokalplan 304 udsendes denne i offentlig høring. Høringsperioden forlænges fra 4 til 8 uger grundet sommerferien. Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside og på Plandata.dk, samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

122 Side 121 Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til lokalplan 304 vil medvirke til flere bosætningsmuligheder i landsbyen og i kommunen som helhed. Administrationen vurderer desuden, at forslag til Lokalplan 304 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål og med landsbyrådets helhedsplan for Vigersted. Administrationen har på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at planen ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Således skal der ikke, i henhold til bekendtgørelsen, udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på tre matrikler og såfremt kommuneplantillæg 2 vedtages, vil lokalplanen være i overensstemmelse med plangrundlaget. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forslag til Lokalplan 304 Boliger i Vigersted Bymidte udsendes i 8 ugers offentlig høring, 2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af projektet, der er omfattet af forslag til Lokalplan 304 Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Indstilling punkt 1. Anbefales godkendt efter afstemning. A Per Flor A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V Line Lynnerup O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmussen For x x x x x Imod x Ej til stede Undlod Ø Henrik Kjær Lars Tegl stemte imod med den begrundelse, at lokalplanen er for restriktiv. Indstilling punkt 2. Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. 34. Temaer til Planstrategi 2019 'Sammenhæng i Muligheder' (PBU) Åben sag Sagsid: 18/24181 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Befolkningsprognose Ringsted (71305/19) 2 Bilag 2 - Boligtendenser Ringsted maj 2019 (71310/19) 3 Bilag 3 - Opsamling på caféworkshoppen (73373/19)

123 Side 122 Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til temaer til Planstrategi 2019 Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede 4. februar 2019, at Planstrategi 2019 skal fokusere på målsætninger for kommunens fysiske planlægning og pege direkte ind i den efterfølgende kommuneplanlægning. Byrådet godkendte en tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi Heri lå, at der skulle afholdes et temamøde med Byrådet og en caféworkshop med borgere og politikere, hvor efter temaer for Planstrategi 2019 kan besluttes i Byrådet. Se tidsplan nedenfor: Temamødet med Byrådet og café-workshop med borgerne blev afholdt i april og maj Borgere og politikere bidrog med input til en beskrivelse af Ringsted Kommunes væsentligste værdier, muligheder og udfordringer i forhold til bosætning og udvikling af kommunens natur og grønne områder. Udvikling af nye erhvervsområder i Ringsted Kommune blev ikke inddraget i debatten, fordi der i Ringsted Kommune allerede er et meget stort udbud af områder udlagt til erhvervsformål. Ringsteds vision Midt i Mulighederne fremhæver, at Ringsted kommune har en unik placering i hjertet af Sjælland, med gode infrastrukturelle forbindelser, til stort set hele landet. Det betyder, at man inden for ca min. kan nå et stort arbejdspladsopland - herunder arbejdspladser i Køge bugt og i Københavnsområdet. En position, der vil blive styrket yderligere efter indvielse af den nye Ringsted-bane. Samtidig er Ringsted Kommune en del af Greater Copenhagen og bliver begunstiget af den kraftige vækst i Københavnsområdet, hvilket befolkningsprognosen for Ringsted Kommune også viser (bilag 1). Ifølge befolkningsprognosen forventes det, at Ringsted Kommune vil ha-

124 Side 123 ve en gennemsnitlig befolkningsvækst på 9,2% frem til Som i mange andre kommuner udenfor de største byer stiger antallet af ældre i Ringsted Kommune, men samtidig er Ringsted Kommune begunstiget af, at der fortsat er mange borgere i den arbejdsdygtige alder. Befolkningsprognosen indikerer, at væksten angiveligt kunne være højere, hvis Ringsted Kommune havde et større udbud af boligområder og boligtyper, som matcher fremtidens boligefterspørgsel. Boligefterspørgslen påvirkes af nye familietyper og ønsker til nye boligformer og ikke mindst det faktum, at over en trediedel af borgerne i Ringsted Kommune ofte de ældre borgere bor alene. (bilag 1 og 2). Temaer til Planstrategi 2019 Der er behov for udpegning af nye områder til byvækst, i form af byudvikling på bar mark og byomdannelse i Ringsted og en vurdering af om de mange byvækstområder, som er udpeget i byzonebyerne er planlagt rigtigt i forhold til fremtidens behov. Fremtidige boligudbygningsområder skal vurderes i sammenhæng med udbygning af infrastruktur, kollektiv trafikbetjening, udbud af privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber og ikke mindst sammenhæng med og adgang til grønne områder, natur og landskabelige oplevelser. Der er behov for at skabe rammer for flere og nye boligtyper, til nye livsformer og aldersgrupper, der imødekommer den demografiske udvikling og understøtter en bæredygtig demografisk udvikling, hvor antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder øges. På den baggrund, foreslås følgende overordnede temaer til Planstrategi 2019 og efterfølgende kommuneplanrevision. Temaer er anført som selvstændige punkter, men er indbyrdes forbundne og hinandens forudsætninger. Overordnede temaer i Planstrategi Bosætning og Byvækst Nye områder til boligudvikling Sammenhæng i udbud og efterspørgslen af boliger og boformer, der følger den demografiske udvikling, nye familiemønstre og nye behov. Sammenhæng mellem eksisterende by og nye byvækst-områder Sammenhæng mellem Ringsted og mindre lokal samfund. Sammenhæng mellem stationen og både eksisterende og fremtidig boligudbygning 2 Blå og grønne strukturer Sammenhæng mellem by og natur/grønne områder Sammenhæng mellem grønne rekreative områder i byen og naturen uden for byen 3 Fællesskaber Sammenhæng i kommunen båret af eksisterende og fremtidige fællesskaber understøttet af fysiske planlægning Det foreslås at Sammenhæng i Muligheder er arbejdstitlen for Planstrategi 2019, som ligger i forlængelse af Ringsted Kommunes vision: Ringsted Midt i Mulighederne. Planstrategi Sammenhæng i Muligheder rammesætter mulighederne i den strategisk fysiske planlægning.

125 Side 124 Temaer i Planstrategi 2019 Sammenhæng i Muligheder bygger videre på Byrådets hensigtserklæring fra budgetaftalen i 2018 om, at Ringsted Kommune bakke op om FN s verdensmål for en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtigt verden. Planstrategi 2019 tager udgangspunkt i de syv FN verdensmål, som KL har udpeget, som særligt relevante for danske kommuner at arbejde videre med. Derudover arbejdes der i Planstrategi 2019 med FN s verdensmål nr. 15. Livet på Land, der omhandler bærerdygtighed og biodiversitet, som har særlig relevans i forhold til Ringsted Kommunes Natur, Miljø og Klimapolitik. Det kan illustreres på følgende måde: FN s verdensmål nr. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund er rammesættende for Planstrategi Sammenhænge i Mulighederne, fordi det er det overordnede tema for planstrategien. Konkret vil der i Planstrategi 2019 blive arbejdet med: FN s verdensmål nr. 3. Sundhed og Trivsel, FN s verdensmål nr. 13. Klimaindsats, FN s verdensmål nr. 15. Livet på Land og FN s verdensmål nr. 17. Partnerskaber. Planstrategi Sammenhæng i Muligheder vil i overordnet form blive bygget op med følgende indhold og afsnit: Forord Fra Vision til Planstrategi v/borgmester Henrik Hvidesten Ringsted kommune i forhold til FN s verdensmål, den regionale kontekst og som en del af Greater Copenhagen Redegørelse for Ringsted Kommunes konkurrencemæssige fordele og udfordringer i en regional kontekst Tema 1. Bosætning og Byvækst: Strategiske målsætning og handlinger Tema 2. Blå og Grønne strukturer: Strategiske målsætning og handlinger Tema 3. Fællesskaber: Strategiske målsætning og handlinger

126 Side 125 Effektmål for Planstrategi 2019 Planlægningen siden Kommuneplan 2017 Inddragelse og høring Der har den 3. april 2019 været afholdt temamøde med Byrådet og den 14. maj 2019 caféworkshop for borgere, interessenter og politikere, hvor ca. 60 deltagere (borgere, interessenter, politikere og embedsmænd) deltog. Opsamlingen for Café-workshoppen kan ses i bilag 3. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer: At udpegning af nye attraktivt beliggende boligområder i Ringsted Kommune og omdannelse af eksisterende byområder, hvis oprindelige funktion er blevet uaktuel, vil øge den samlede vækst i kommunen. At udpegning af nye boligområder skal tænkes i sammenhæng med mulighederne for at etablere nye boligformer i fremtiden, og matche og påvirke den demografiske udvikling i positiv retning. Effekten heraf vil være, at Ringsted Kommune vil skabe plads til flere steder at bo, samt alternative måder at bo sammen på og at mobiliteten på boligmarkedet øges. Det vil betyde, at Ringsted Kommune får færre borgere, der bor alene og ensomt og at der frigives en række boliger til nye borgere, som for eksempel børnefamilier. At udpegning af nye områder skal tænkes i sammenhæng med infrastrukturen, transportmuligheder, adgang til indkøb, privat og offentlig service, skoler, daginstitutioner mm. At udpegning af nye områder skal planlægges i sammenhæng med en styrkelse af og styrket adgang til kommunens blå og grønne strukturer, naturen og landskabet. Effekten vil være, at Ringsted Kommune vil blive endnu mere attraktiv som bosætningskommune og for de borgere, som allerede bor her. At styrkelse af fællesskaber som lokalråd, foreninger, bofællesskaber og netværk i den fysiske planlægning, vil skabe stærke lokalsamfund på tværs af kommunen. Det vil være afgørende for at kunne tænke i nye mere bæredygtige og effektive løsninger i fællesskab. Effekten vil være, at Ringsted Kommune bliver en endnu mere mangfoldig kommune drevet af nærhed, medansvar og medbestemmelse. Fællesskaber vil potentielt kunne føre til øget livskvalitet, sundhed og fremme trivsel samtidig med at kommunes ressources kan anvendes mest fordelagtigt. Administrationen vurderer, at Ringsted Kommunes Planstrategi 2019 lægger op til en tematisk revision, af den efterfølgende kommuneplan med udgangspunkt i temaer Bosætning og Byvækst, Blå og Grønne strukturer, og Fællesskaber.

127 Side 126 Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at temaerne Bosætning og Byvækst, Blå og Grønne Strukturer, og Fællesskaber, under den samlende overskrift Sammenhæng i Muligheder bliver indholdet i Ringsted Kommunes Planstrategi Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der tilføjes et punkt 4. Klima. Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning. 35. Forlængelse af midlertidig dispensaton til flygtningeboliger (PBU) Åben sag Sagsid: 19/6088 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om der skal meddeles forlængelse af midlertidig dispensation til at anvende følgende adresser til flygtningeboliger: Rønnedevej 11B, markeret med rødt, Haslevvej 377 A og B (Sneslev Skole), markeret med grønt, Skjoldenæsvej 67 (Søholmhus), markeret med gult,

128 Side 127 Kaserne Allé 4 og 6, markeret med blåt. Beskrivelse af sagen Oversigtskort over placeringen af flygtningeboliger Sagen vedrører kommunens principbeslutning om tilvejebringelse af midlertidige boliger til flygtninge, herunder ombygning af fire kommunale bygninger samt opsætning af pavilloner efter behov, som blev taget på Byrådets møde den 11. april Efterfølgende blev bevillingen til ombygningen af de kommunale bygninger besluttet på Byrådets møde den 6. juni Folketinget vedtog i 2015 en ændring af planlovens 5u, som muliggjorde, at kommunerne bedre kunne løse opgaven med at sikre midlertidig indkvartering af flygtninge. Lov ændringen betød, at kommunerne fik mulighed for at give midlertidige dispensationer fra kommune- og lokalplaner, så boliger til flygtninge kunne indrettes i for eksempel overflødige erhvervsejendomme, tidligere plejehjem og skoler. Dispensationer kan gives for maksimalt fem år. Bygninger på adresserne Rønnedevej 11b; Midt- og Sydsjællands Brand og Redningsstation, Haslevvej 377 A og B; Sneslev Landbørnehave, og Skjoldnæsholmvej 67 fik i 2016 midlertidig dispensationer i tre år frem, til 1. september Kaserne Allé 4 og 6 fik midlertidig dispensation den 30. juni Ejendommene er ejet af Ringsted Kommune. Ringsted Kommune har fortsat brug for bygningerne til flygtninge, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at anvise flygtninge til permanente boliger, da huslejeniveauet ofte er en udfordring for flygtninge i almindelige boliger. Ringsted Kommunens administration udplacerer løbende flygtninge til ledige egnede permanente boliger, når huslejen ligger på et realistisk prisleje i forhold til flygtningenes integrationsydelse eller lønindkomst. Kommunen søger ledige boliger via boligportalen, og der er netop stillet 9 permanente boliger til rådighed på Bataljonen, som er klar til indflytning den Administrationen forventer, at de midlertidige flygtningeboliger på Sneslev skole bliver tømt inden for et år.