Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler"

Transkript

1 Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler Projektnummer P Projektet er bevilget af Nordisk Industrifond for perioden 1/9-98 til 31/8-03. Projektleder: Karl Kaack 1

2 Del 0: Projektdeltagere Deltagende industrivirksomheder Chips-OLW AB Box 77, S Filipstad. Gjerndrup Kartofler c/o Vesterbækvej 44, Sig, DK-6800 Varde. PPM Box 288, S Kristiansstad Procordia Food AB, S Eslöv. Tore Skovli A/S Årvold Næringsområde N-1529 Moss. Deltagende forskningsinstitutter Avdeling for Livsmedelsteknik, Kemicentrum Lunds Universitet, Box 124, S Lund. MATFORSK, Norsk Institutt for Næringsmiddelforskning Osloveien 1, N-1430 Ås. Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, DJF Kirstinebjergvej 10, DK-5792 Årslev. Økonomiadministration og sekretariat Landbrugsraadet Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V. Internationale deltagelse Dr Ilan Shomer (Israel); Sandra Segnini (Venezuela); Misael Miranda (Chile); Franco Pedreshi (Chile). Den 18. maj 2000 holdt Sandra Segnini offentligt foredrag på Lunds Universitet, hvor hun samtidig blev kvalificeret til en Phd-grad. Dr. Andrew Smith fra Institute of Food Research, Norwich var opponent. Del 1: Sammenfatning A) Faglig sammenfatning Chips og pommes frites Formål Målet av projektet var att skapa en förklarande modell som relaterar kvalitetsegenskaper av potatisprodukter, särskilt de friterade produkter, med processbetingelser, det vil visa en modell som omfattar förståelse av genom vilka mekanismer kvalitetsegenskaperna påverkas. Eftersom det visade sig att kvantitativa reproducerbara mätmetoder för kvalitet saknades, inriktades projektet i mot att utveckla sådana metoder. Arbetet har till stor del varit att bidra med empiriske erfarenheter från PPM-s processlinjer. 2

3 Teksturmåling Arbetet resulterade i en nyutvecklad variant av "punch test" med en trepunkts-stöd. Med detta test kan få mera reproducerbara resultat, eftersom dessa inte påverkas av att potatischips efter friteringen inte längre är plana. På grund av den bättre noggrannheten kunde vi också visa att brottstyrkan i chips går igenom ett maximum vid ca 2.5% fuktighet, och att chips gjorda av potatis med högre stärkelseinnehåll är starkare bara när de friteras vid en låg temperatur, vid hög friteringstemperatur spelade stärkelseinnehållet ingen roll. (Segnini et al, 1999a). Vi har derfor också visat att resultaterne fra teksturmätning er korrelerat väl till sensoriska egenskaper. (Segnini et al 1999b) Porøsitet Resultaten pekade ytterliggare en lucka i den existerand uppsättning av mätmetoder, avsaknaden av en metod att mäta de friterade chipsens porositet. Vi har utvecklad en lämplig mätmetod, och dessutom funnit att chipsens porositet påverkas av friteringstemperaturen; denna effekten skulle kunna vara förklaring på den i praxis välkända hårdare texturen av lågtemperaturfriterade chips. Vi har också visat att porositeten av chipsen från blancherade potatis skiljer sig från porositeten av oblancherade potatis, trots att de i sin friterings- och torkningskinetik inte skiljer sig. (Segnini et al, 2003). Mikrostruktur Der blev udviklet metoder til indstøbning og farvning af plantevæv fra chips med en blanding af fuchsin, safranin og astrablåt (cellilose farves blå og lignin farves rødt) samt med toluidinblåt (cellulose farves blåt og lignin farves rødt) og jod/kaliumjodid (stivelse farves blåt) (Kaack et al., 200?, i trykken). Farvningen gør det muligt at relatere resultater fra teksturmålinger til forandringer af i cellevægge, gelering af stivelse og porøsitet, herunder dannelse af store bobler i chips. Värmeøvergång För att kunna förutsäga torkningskinetiken är det nödvändigt att känna värmeövergångstalen från oljan till de kokande chipsen. Vi har för första gång någonsin systematiskt mätt värmeåvergångstalen och föreslagit en teoretisk baserad korelation som relaterar väremövergången till mängden genererad vattenånga. (Pedreschi & Dejmek, 2001). Noggranna mätnigar av värmeövergång har också visat att den existerande teoribildning för fritering inte är i stånd att förutsäga korrekt den mest väsentliga delen av friteringen, dess avslutningsfas som avgör färgbildningen. Vi har kunnat utesluta att begränsningen förorsakas av kokpunktsförhöjningen och identifierat två möjliga mekanismer som kan förklara avslutnigsfasens förlopp, övergång till glassy state och inhomogenitet i fördelnigen av stärkelse på millimeterskalan. (Dejmek & Pedreschi, manuskript) Färg En av problemen med kvalitetsmätning är att bedöma färgen av chipsen, eftersom den inte är homogen, och även variationen av färgen inom en chips utgör en kvalitetsparameter. Der er utvecklat en enkel PC baserad metod med en bilig ljuskälla (fluorescenta dagljusrö) som gör det möjligt att kvantifiera färgen I äkta L*a*b* koordinater, och visat att denna metod är lika känslig som den mänsklige bedömaren. Metoden kunde även användas för att kvantifiera "spots". (Segnini et al 1999c). 3

4 Teksturförändring Vi har vidare utvecklat en ny metod för att kontinuerligt kunna mäta texturförändringar under blanchering eller kokning av potatis. Därför har vi visa att initialt minskar styvheten pga turgorförlusten, för att sedan öka och ännu senare minska igen. I motsats till förväntningerna har det visat sig att stärkelsegelatiniseringen per se inte är korrelerad till den konsistensökning som sker i potatisen under kokningen; för närvarande finns det ingen bevisad förklaring för fenomenet. (Segnini et al, 2000, Proc 8 th Int Congress Eng Food) Temperaturfordeling i fritøser Industrivirksomhederne udførte forsøg med henblik på studier af hvordan temperaturfordelingen i fritøserne og fedttype påvirkede teksturen (knaprigheten, hårdheden, munkänsla, sprødhed) hos chips, som blandt andet var korreleret til blærestørrelse og sammenhængskraften mellem cellerne. På laboratoriet blev arrangerat en mindre testutrustning för potatischips tillverkning för att praktiskt kunna testa en del nya idéer. Tillsammans med andre projektdeltagere ägnade vi några dagar med att tillverka chipsprover med varierande temperaturprofiler och olika fett typer. Formålet var at studerade bl.a hur temperaturprofilen i fritösen påverkar texturen (knaprigheten,hårdheten, munkänslan ) i de färdiga chipsen. I samband med detta studerade vi chipsens snitt i mikroskop och hur homogent cellerna hölls samman resp. de små inre blåsor som bildats. Ett större temperatur dropp i friteringens första fas ger en chips med hårdare bite och fettupptaget minskar. (Typ s.k. kettle chips) Blåsighet Under år 2000 körde vi ytterligare prover på vårt lab i Kristianstad. En prestudie på chips tillverkning då potatisskivans ingångstemperatur ändras (utan blancheringseffekt) vid inträdet i fritösen och hur detta påverkar blåsbildning, blåsstorlek och textur. Saturna potatis hämtades från OLW lager. Detta diskuteras ibland då problem uppstår med alltför storblåsiga chips att skivtemperaturen vid inträdet i frityroljan är för låg. Försöken bekräftade inte denna teori med skivtemperaturen. En lång lakningstid i kallvatten (1 C)(vattenupptag) i gav dock ökad andel stora blåsor men det kan vara en bieffekt av att temperaturprofilen i friteringen samtidigt förändras pga ökat energibehov i inledningsskedet. Micro fryer Tillverkar en mycket liten fritös (volym 2 droppar olja) med temp. reglering. Studerar fritering och ångavgång under mikroskåpet. Mycket intressant att kunna se hur de fria stärkelse granulerna i ytvattnet gelar och sedan sprängs upp av ångtrycket när vattnet börjar koka i skivan och ångan som sprutar ut ur kapilläröppningar i potatis skivan. Ger en praktisk förståelse hur komplex hela denna samverkan mellan förklistring, ångbildning, inre tryck, mm är. Pilotlinje På vårt lab har vi arrangerat en mindre testutrustning för potatischips tillverkning för att praktiskt kunna testa en del nya idéer. Tillsammans med OLW ägnade vi några dagar med att tillverka chipsprover med varierande temperaturprofiler och olika fett typer och studerade bl.a hur temperaturprofilen i fritösen påverkar texturen (knaprigheten,hårdheten, munkänslan ) i de färdiga chipsen. I samband med detta studerade vi chipsens snitt i mikroskop och hur homogent cellerna hölls samman resp. de små inre blåsor som bildats. Ett större temperatur dropp i friteringens första fas ger en chips med hårdare bite och fettupptaget minskar (Typ s.k. kettle chips). 4

5 Fuldskalatest En test i fullskala förverkligas i PPMs fritös CF 1800 hos OLW i Filipstad med avsikt att få fram temperatur profil och vattenavgångs förloppet under verkliga förhållande. Dessa blev jämfört med lab simuleringar. Det visade sig icke helt oväntat svårt at att ta ut prover som är riktigt relevanta fordi friteringsförloppet är snabbt och ångbildning/olja/produkt/temp förhållande är kritiska och påverkas lätt vid provuttag. Det bästa var utföre forsøket på bästa sät och uppgöre en energibalans beräkning i excel för kontroll och erifiering av mätningarne. Med erfarenheter från första körningen görs senare ett nytt fullskale. Projektet har gett oss ökad förståelse på flera punkter som påverkar riktningar vid utveckling av maskinutrustningen. Förklaringsmodell Sammanfattnigsvis har det visat sig att projektets målsättnig att ge en heltäckande förklaringsmodell av effekten av processegenskaper på kvalitet var orealistiskt optimistisk. Både mättekniken och teorier för processerna har visat sig inte vara tilräckligt bra för att en kausal modelering skulle kunna genomföras. Resultaterna har dock lagt grunden för att detta skulle kunna vara möjligt i framtiden. Projektet har präglats av en stor ambition inom ett brett område och resultatet kan inte ses som ett bidrag till ökad förståelse för de komplexa samspel som sker vid friteringsprocesser. Det har varit ett givande forum där jag kunnat diskuterat aktuella process/kemiska frågor med mycket kunniga kollegor i projektgruppen. Anvendelse af metoder på industrivirksomhederne Da der foreligger korte og præcise beskrivelser af de udviklede analysemetoder kan de efter behov inddrages i virksomhedernes kontrolanalyser for chips og pommes frites. Råskrællede kartofler Metoder til måling af kogte kartoflers tekstur Der blev udviklet metoder til måling af kartoflers tekstur ved brug af Instronapparat udstyret med en skarp kniv (Kaack et al. 200?) og ved anvendelse af teksturanalysator, der var udstyret med en kegleformet probe (MATFORSK). Mikrostruktur Der blev udviklet metoder til indstøbning og farvning af plantevæv fra chips med en blanding af fuchsin, safranin og astrablåt (cellilose farves blå og lignin farves rødt) samt med toluidinblåt (cellulose farves blåt og lignin farves rødt) og jod/kaliumjodid (stivelse farves blåt) (Kaack et al., 200?, i trykken). Farvningen gør det muligt at relatere resultater fra teksturmålinger til forandringer af i cellevægge, gelering af stivelse og porøsitet, herunder dannelse af store bobler i chips. Fordeling af pektin i knoldene blev vist ved farvning med ruthenium, der rødfarver pektin. Opbevaring af råvaren Dannelsesomfanget af hårde kartofler aftager signifikant med opbevaringstiden fra høståret i september/oktober til sidst på sæsonen i maj/juni det efterfølgende år. Dette skyldes en velkendt generel reduktion i kartoflerne efterhånden som de modnes. Der forekommer også signifikante forskelle mellem år. Dette skyldes formentlig at forskelle i dyrkningsforhold og vejliget i vækstperioden medfører forskelle på kartoflernes kemiske sammensætning. 5

6 Pektin- og monosakkarider Der blev fundet sortsforskelle på indholdet af pektin og andre polysakkarider. Hårdhedsdannelsen skyldes ikke forskelle på indholdet af fibre, men indholdet af uronsyre og rhamnoise, der tilsammen udgør hovedkæden i pektin var signifikant højere efter opbevaring ved 20 C end ved 4 C. Rhamnose findes som nævnt i pektinets hovedkæde. Galaktose og arabinose findes i pektinets sidekæder. Under opbevaring af råvaren aftager forholdet mellem arabinose fra sidekæderne og rhamnose i hovedkæden aftager i stigende omfang med stigende temperatur under opbevaring af råvaren. Pektinforgrening målt som forholdet mellem galaktose og rhamnose aftager også i stigende omfang ved stigende opbevaringstemperatur for råvaren. Disse forandringer i forholdene mellem monosakkarider blev fundet i såvel rå som kogte kartofler. Forandringerne, der var størst i knoldenes ydre væv betyder at længden på sidekæderne aftager under lagringen. Pektimets methyleringsgrad aftog på samme måde som forholdene mellem monosakkariderne. Når sidekædernes længe aftager øges mulighederne for at de lange pektinmolekyler sammenbindes ved dannelse af calciumbroer der antages at være den primære årsag til dannelse af hårdt væv i kartofler. Skrælning og mekanisk påvirkning Procesforsøg i stor skala på industrivirksomhederne viste signifikante forskelle hvordan skrællemetoden påvirkede hårde kartofler. Hård skrælning ved brug af karborundumskrællere medførte signifikant hårdere kartofler end let skrælning ved brug af knivskrællere. Kombination af de to metoder når det er særligt svært at skrælle kartoflerne kan medføre de største problemer med dannelse af hårde kartofler. Under sådanne forhold vil der være en større andel af kartofler der må køres to eller flere gange gennem skrælleren. Det medfører de allerhårdeste kartofler. Forsøg i laboratoriet viste at skarpe skrælleknive giver signifikant blødere kartofler end sløve skrælleknive. Det blev desuden påvist at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem omfandet af mekaniske påvirkning og dannelsen af hårde kartofler. Ved langsomt stigende belastning forøges hårdhedsdannelsen lineært med på den mekanisk påvirkningsgrad indtil et maksimum hvor tilvækste i hårdhed bliver konstant. Opnåelsen af disse resultater angående mekanisk påvirkning medførte at PPM har forandret industriskrællerne på en måde, der giver mindre mekanisk belastning og dermed reducerer forekomsten af hårde kartofler. I mellan tiderna har det varit diskussioner med Skovly och Procordia. Skovly då det gäller den mekaniska hanteringen under karborundumskalning (PPM maskin). En strävan blir att utveckla vår skalare AP M3000 att bli mer stöt-skonsam mot detta har i viss mån tagits i beaktan vid utformningen av nya modellen AP Vi har plockat bort nockrullana som gav kraftiga stötar mot potatisen och kompenserat framdriften genom att luta karborundumstavarna 3 grader. Hårdhedsfordelingen i kartoflerne Det mest typiske er at det især er det yderste væv i knoldene, der bliver hårde, men der kan også findes hårde partier i de inderste dele af kartoflerne og kartoflerne kan være meget hårde fra de inderste til de yderste væv. Opbevaringstemperatur for råskrællede kartofler Der er store sortsforskelle med hensyn til dannelse af hårdt væv, som ikke kan koges mørt, selv om der koges ved 100 C i 1-2 timer. Knolde fra Sava bliver hårdere end knolde fra Bintje. Sorten Bintje giver hårde knolde ved 4 C, hvilket ikke er tilfældet for Sava. 6

7 Hos Sava fremmes dannelsen af hårde kartofler med opbevaringstemperaturen. Derfor er det nødvendigt at kølekæden holdes lavt på for eksempel 4 C i hele kæden fra forarbejdning til forbruger. Pektinmethylesteraseaktivitet (PME aktivitet) Pektinmethylesteraseaktiviteten aftog fra kartoflernes ydersiden og ind mod midten af knoldene. PME-aktiviteten aftog signifikant med opbevaringstiden for de rå kartofler, men der var ikke signifikant forskel på PME-aktiviteten i kartofler skrællet ved brug af forskellige industriskrællere. Kartofler skrællet ved brug af en håndholdt køkkenkniv var højere end for de industrielle skrællere, hvilket formentlig skyldes at de industrielle skrællere fjerner et tykkere lag skræl og derved fjerner mere skræl end der måles efter brug af køkkenkniven. Mekanisk påvirkning Den signifikante forskel på kartofler skrællet ved brug af forskellige industriskrællere kunne opfattes som forskellige grader af mekaniske påvirkninger, der ifølge litteraturen kunne medføre fysiologisk sårheling og dannelse af suberin. Ved skrælning af kartofler med henholdsvis skarpe og sløve knive gav resultater som viste at sløve knive resulterede i de signifikant hårdeste kartofler. Årsagen er ganske enkelt at kartoflerne får de hårdeste slag ved brug af sløve knive. Den gennemsnitlige dybde for højeste hårdhed var 4 mm. Suberindannelse Det er velkendt at kartofler danner ny skræl ved såring under optagning eller ved sortering og rensning. Den nye skræl indeholder karakteristiske murstensformede celler, der indeholder suberin, som beskytter plantevævet mod tab af vand. Anvendelse af FSA-farvning til farvning af fikserede kartoffelvæv medførte at cellevæggene i de yderste cellelag blev røde på grund af suberin deponeres i disse celler. Tilstedeværelse af suberin blev bekræftet ved brug af blåt lys som forårsager at dette stof forårsager hvid fluorescens. Farvning med toluidinblåt viste at de nye celler indeholdt meget cellulose. Tilstedeværelsen af suberin og et højt indhold af cellulose i de murstensformede celler blev desuden vist ved forsøg med astrablåt og safranin, der absorberes af henholdsvis cellulose og suberin. Den mekaniske påvirkning fra skrælleknivene eller ved stød og slag medfører dannelse af krøllede cellevægge. Der var signifikante forskelle på procentandel krøllede vægge idet der blev fundet signifikante forskelle for skrællemetoderne. Håndskrælning gav den laveste og industriel karborundumskrælning gav den højeste procentandel krøllede cellevægge. Storskalaforsøg med industriskrelte poteter År 1 En ønsket å undersøke under hvilke forhold feilen hard tekstur oppstår i industriskrelte poteter og om endringer i tekstur kunne relateres til endringer i pektinet i midtlamellen og i celleveggene. Effekten av faktorer som pakkemetode, lagringstemperatur og lagringstid for råvaren ble undersøkt etter at prøver ble produsert ved fabrikkforsøk hos Skovli A/S. Et parti av sorten Sava ble lagret hele sesongen og prøver ble skrelt (karborundum og kniv) og pakket/oppbevart som vist i Tabell 1. Tabell 1. Oversikt over behandlinger og analyser første år Metode for opp- Metode nr O 2 i vannet Tekstur ANALYSER Totalt Uronsyre pektin i uløselig Rhamnose I uløselig 7

8 bevaring etter fraksjon fraksjon skrelling Referanse 1 X X Vann 2 X X X X X Vann boblet med CO 2 3 X X X X X Vann med sulfitt/sitronsyre 4 X X X X X Vakuumpakking 5 X X X X Gasspakking 6 X X X X Prøvene ble produsert ved 5 fabrikkforsøk i løpet av lagringssesongen, i gjennomsnitt hver 6. uke fra 3 til 28 uker etter høsting. Prøvene ble lagret ved 4 eller 20 C etter skrelling. Ved uttak 1 ble de analysert etter 7 dager som skjemaet viser, mens tekstur ble målt både etter 4 og 7 dager. Prøver fra resten av uttakene ble kun analysert med hensyn på tekstur. I tillegg til ovenfor nevnte forsøk ble det startet et annet som gikk over to år, der en ønsket å studere pektininnholdet i to potetsorter (Saturna og Bintje) som ble brukt av og mottatt fra to andre bedrifter i prosjektet. Pektininnholdet ble studert i forhold til sorter, tørrstoffinnhold, lagringstid for råvaren og indre og ytre deler av knollene År 2 Dette året ble det foretatt en nærmere undersøkelse av hard tekstur i forhold til temperatureffekten på produktene under lagring (etter skrelling), og antall pakkemetoder ble redusert til én, vakuumpakking. Det ble foretatt 4 fabrikkforsøk i løpet av året der prøver ble tatt ut til ulike analyser. De vakuumpakkede prøvene ble lagret ved 4, 8, 12 og 20 C for å identifisere et eventuelt kritisk temperaturområde, og hardheten ble målt etter koking etter 4 og 7 dagers lagring ved alle 4 uttak. For å oppkonsentrere hardt vev ble vevet fra første uttak (6 uker etter høsting) i 1 cm dybde fra overflaten, fjernet fra 12 knoller pr prøve, både fra rå og kokte, homogenisert og frysetørket for senere analyse av ikke-stivelse monosakkarider og grad av metylering. På grunn av mistanke om betydning av sterk mekanisk behandling for hardhetsutvikling ble det ved uttak 2 innført et nytt forsøksledd ved at knollene, før pakking og lagring, ble skrelt på to ulike måter, enten med knivskreller (lett mekanisk behandling) eller med karborundumskrelling før knivskrelling (sterk mekanisk behandling). Arbeidet med å undersøke pektininnholdet i forhold til sorter, tørrstoffinnhold, lagringstid for råvaren og indre og ytre deler av knollene fortsatte. År 3 Ingen nye forsøk ble kjørt med henblikk på å skaffe prøver for etterfølgende laboratorieanalyse, men det ble foretatt flere fabrikkforsøk for å teste om oppnådde prosjektresultater også gjaldt andre sorter enn Sava. Det ble også foretatt mikroskopering av potetvev, både ukokt og kokt, fra sorten Sava som hadde vært lagret ved 4 eller 20 C i 7 dager. Vevet ble farget med rutheniumrødt for å påvise pektin i cellevegger og midtlameller. 8

9 Resultater og diskussion Effekt på hardhet av oppbevaringstemperatur, behandling og lagringstid for råvaren Uansett behandling ga en oppbevaringstemperatur på 20 C mye hardere vev enn 4 C, som ikke forårsaket hardt vev (Figur 1). Hardheten sank utover i lagringssesongen, noe som er i overensstemmelse med observasjoner fra skrelleindustrien og kan sees i forhold til en generell lavere biologisk aktivitet i knollene i dvaletiden. Ingen av behandlingsmåtene skilte seg systematisk ut i forhold til å gi harde eller normale poteter etter koking, selv om det var en tendens til at sulfittvann var spesielt ugunstig. Det er tidligere vist at anaerobe forhold rundt potetene kan være årsak til dannelse av hardt vev. Alle behandlingsmetodene som ble brukt her var kjennetegnet av lavt innhold av oksygen i potetenes omgivelser. Oksygeninnholdet i de tre typer oppbevaringsvann fra uttak 1 er vist i tabell 2. Tabell 2 Utviklingen over 7 dager i oksygeninnhold i 3 forskjellige oppbevaringsvann for skrelte poteter Oksygeninnhold i vannet (mg/l) 4 C 20 C Behandling 0 d 4 d 7 d 0 d 4 d 7 d Knoller+vann 8,8 4,3 2,3 8,8 0,2 0,2 Vann 8,8 8,7 8,8 8,8 8,8 8,7 Knoller+sulfitt 2,7 4,7 2,5 2,7 0,2 0,2 Sulfitt 2,7 8,8 8,7 2,7 8,8 8,8 Knoller+CO 2 -vann 2,4 4,4 4,3 2,3 0,2 0,2 CO 2 -vann 1,1 7,5 8,8 1,5 8,3 8,7 For sorten Beate er det i et annet prosjekt vist at utvikling av hardhet forsinkes når potetene oppbevares i rent vann. Det er blitt forklart, på grunnlag av diverse forsøk, med at hardhet først utvikles når oksygenet som er naturlig tilstede i vannet er brukt opp. Hardhet utviklet seg i Beate allerede ved 4 C, det var ikke tilfellet med Sava.. Forklaringen ligger kanskje i sortsforskjeller generelt. Det er kjent at noen sorter egner seg bedre enn andre til produktet råskrelte poteter. Mot forventning var ikke knoller av sorten Sava, som ble oppbevart i vann, mindre harde enn de som var pakket/oppbevart på andre måter. Ved 20 C var den biologiske og antagelig også den mikrobiologiske aktiviteten i henholdsvis knollene og vannet så høy at oksygenet ble hurtig oppbrukt og allerede mellom 0 og 4 dager var innholdet tilnærmet 0 (Tabell 2). Det må nevnes at en temperatur på 20 C er et ytterpunktet for lagringstemperatur som ikke gir produkter av spisekvalitet, og som kun ble brukt for å spenne ut forsøksfeltet. Forsøket der effekten av 4 lagringstemperaturer ble undersøkt på vakuumpakkede poteter viste at hardheten begynte å utvikle seg mellom 8 og 12 C (Figur 2), der en igjen også ser den store forskjellen på hardhet kort og lang tid etter høsting. Sammenligning av hardhet etter forsiktig og sterk mekanisk belastning i den norske fabrikken ga ikke samme forskjell som en så for produkter fra en tilsvarende dansk fabrikk. Etter 4 dager ved 20 C var riktignok hardheten størst i potetene som hadde vært utsatt for den største makaniske belastningen (Figur 3 og 4) men dette var utjevnet etter 7 dager. Etter 28 ukers lagring (Figur 4) ga knivskrellingen signifikant størst hardhet ved 20 C lagring i 7 dager mens karborundumskrellingen ga signifikant hardest vev 12 C lagring 9

10 Det er derfor ikke mulig etter dette forsøket å konkludere med at størst mekanisk belastning gir størst hardhet i potetvevet, men belastningen som potetene utsettes for i ulike bedrifter kan naturligvis variere. Hardheten varierer i løpet av lagringssesongen og det dokumenteres i denne rapporten. Også tydelige år til år variasjoner ble observert, som det fremgår av Figur 5. Endringer i pektin- og monosakkaridinnholdet og grad av metylering Analyse av NSP av prøver fra de ulike behandlinger (år 1) viste at innholdet av totalt NSP var tilnærmet det samme ved temperaturene 4 eller 20 C, mens monosakkaridene uronsyre og rhamnose, som sammen utgjør hovedkjeden i pektin, begge var betydelig (signifikant) høyere ved en oppbevaringstemperatur på 20 C enn ved 4 C for alle de ulike behandlingene (Figur 6 og 7). Det var ingen signifikante forskjeller mellom behandlingene. Nærmere analyse av monosakkaridene i vevet fra de ytre delene av knollene, fra forsøket der effekten av flere oppbevaringstemperaturer ble undersøkt, viste at både forholdet mellom arabinose og rhamnose og i enda større grad mellom galactose og rhamnose synker med økende temperatur dvs med økende grad av hardhet (Figur 8 og 9). Rhamnose representerer hovedkjedene i pektinet og galaktose og arabinose sidekjeder med forgreninger. Analyseresultatene tilsier at forgreninger som inneholder arabinose reduseres noe under lagring ved temperaturer over 12 C, mens forgreninger der galaktose inngår reduseres i større grad. Grad av metylering synker gradvis med økende oppbevaringstemperatur. Dette er funnet både for kokt og ukokt vev, og er kun vist for kokt vev (Figur 10). Både nedgangen i mengde monosakkarider som er typiske for pektinforgreninger og metylestergrupper skjer mens potetene fortsatt er rå. Dette indikerer at en med stor sannsynlighet har med enzymatiske reaksjoner å gjøre. Lysmikroskopi av vev fra poteter som var lagret ved ulike temperaturer viste (Figurer ikke vedlagt) at rutheniumrødt, som farger pektin, bindes i størst grad til cellevegger/midtlameller fra poteter som er lagret ved høyest temperatur (20 C). Ettersom rutheniumrødt bindes til anioniske grupper tyder dette på at fargestoffet har lettere tilgang til celleveggsområdene i hardt vev, fordi en der har karboksylsyregrupper som nå, sett under ett, har lavere grad av metylering. Dermed får fargestoffet bedre adgang til pektinet som så sees bedre. Fjerning av en del av forgreningene i pektinet kan ha forårsaket at de lange pektinmolekylene kan ha lettere for å nærme seg hverandre så mye at flere av de tidligere foresterede karboksylsyre grupper får en reell mulighet for å danne ekstra kalsiumbroer mellom pektinmolekylene. Dette kan forklare utviklingen hardt vev i kokte poteter. Fenomenet er imidlertid svært sammensatt, og andre grupper innen dette prosjektet har gjort funn som tilsier at også andre reaksjoner skjer samtidig med de ovenfor nevnte. Pektininnholdet; Betydning av sorter, tørrstoffinnhold og sted i knollene De to potetsortene Bintje og Saturna ble benyttet fordi disse ble brukt av bedrifter som var med i prosjektet. Både vekstsesongen 1998 og 1999 ble undersøkt. Det ble funnet forskjeller i mengde ikke-stivelses polysakkarider og i noen av monosakkaridene. Tabell 3 viser at Saturna inneholder mindre celleveggpolysakkarider enn Bintje, kanskje pga. tynnere cellevegger. Det ble ikke funnet signifikante forskjeller mellom høyt og lavt tørrstoff, og det er de samme monosakkaridene som skiller seg fra hverandre for lavt og høyt tørstoff. 10

11 Tabell 3 Høyt tørrstoff Lavt tørrstoff Bintje Saturna Bintje Saturna Rha 0.17 ab 0.14 b 0.19 a 0.15 ab Fuc 0.03 a 0.04 a 0.03 a 0.05 a Ara 0.37 ab 0.26 c 0.43 a 0.31 bc Xyl 0.15 ab 0.11 b 0.17 a 0.14 ab Man 0.14 a 0.09 b 0.16 a 0.11 b Gal 2.36 ab 1.45 c 2.58 a 1.87 bc Glc 3.69 ab 1.98 b 3.94 a 2.60 ab GalA 1.08 a 0.77 b 1.19 a 0.78 b GalA/Rha 7.08 a 5.77 a 6.96 a 5.27 a Total 8.66 a 4.85 b 9.54 a 6.01 b 11

12 Høyt og lavt tørrstoff Siden poteter varierer i mengde tørrstoff er ble eventuelle forskjeller i celleveggpolysakkarider som følge av dette undersøkt. Til disse undersøkelsene ble det benyttet det samme materialet som over. Selv om det ikke ble funnet noen signifikante forskjeller mellom høyt og lavt tørrstoff potetene sett under ett, viste analyse av dataene hver for seg at det var signifikante forskjeller mellom noen par. Disse er markert med uthevet skrift i tabell 4. Det var også en generell tendens til at poteter med lavt tørrstoff inneholdt mer celleveggpolysakkarider enn de med høyt. Dette vil være en naturlig konsekvens av mindre stivelse dersom celleveggene er like uavhengig av mengde stivelse. Det kan derfor konkluderes med at mengde ikke-stivelses polysakkarider øker noe med avtagende tørrstoff. Tabell 4 Saturna Bintje Bintje Høyt TS Lavt TS Høyt TS Lavt TS Høyt TS Lavt TS Rha Fuc Ara Xyl Man Gal Glc GalA a 3.66 a GalA/Rha a a Total a a a. Disse målingene er usikre pga. mulige problemer med uronsyrebestemmelsen. Indre og ytre deler Poteten er svært forskjellig i de indre og ytre delene. Derfor ble ikke-stivelse polysakkarider analysert i disse delene hver for seg for å undersøke om det var forskjeller. Til dette ble det brukt samme materialet som over. I tillegg ble Beate og Kers Pink undersøkt. Siden de indre delene av poteten inneholder mindre stivelse kunne det ventes at disse hadde mer ikke-stivelses polysakkarider. Dette ser ut til å stemme for Beate og Kers Pink, men ikke for Bintje (Tabell 5) Det kan derfor være en sortsforskjell når det gjelder dette. Materialet er imidlertid for lite til å trekke sikre konklusjoner. Imidlertid er det bare noen få forskjeller når det gjelder relative mengder av de enkelte polysakkaridene. Følgelig er det neppe noen vesentlige forskjeller mellom celleveggpolysakkaridene i de indre og ytre delene av poteten. 12

13 Tabell 5 Beate Kerrs Pink Bintje Høyt TS Bintje Lavt TS Indre Ytre Indre Ytre Indre Ytre Indre Ytre Rha Fuc Ara Xyl Man Gal Glc GalA a 2.08 a 3.38 a 3.62 a Total a 8.65 a a a a. Disse målingene er usikre pga. problemer med uronsyrebestemmelsen. Lagring Poteter endres under lagring. Det er derfor av interesse å se hva som skjer med celleveggpolysakkaridene under lagring. Dette ble studert med sorten Bintje for sesongen Resultaene (ikke vist) tyder på at de relative mengdene av monosakkarider som inngår i pektinkomplekset varierer gjennom lagringssesongen, at det synes å være noe forskjell på hva som skjer i de indre og ytre delene og også at mengde tørrstoff har betydning. 13

14 25 20 C 4 C 20 Maximum force (N) Control Water CO2 water Sulphite Vacuum N2/CO Weeks after harvest Figur 1. Effekt av ulike behandlinger av industrielt skrelte poteter på hardhet (sorten Sava), lagret ved 4 eller 20 C i 7 dager før koking. Forsøkene ble gjort 5 ganger i lagringssesongen. 14

15 Maximum force (N) 10,00 10,00 9,00 9,00 8,00 8,00 7,00 7,00 6,00 6,00 5,00 5,00 4,00 4,00 3,00 3,00 2,00 2,00 1,00 1,00 0,00 0,00 control control Storage Storage temperature temperature after after packaging packaging ( C) ( C) 6 weeks weeks weeks weeks Figur 2. Utvikling av hardhet i vakuumpakkede poteter ved økende oppbevaringstemperaturer, målt tidlig og sent i lagringssesongen for råvaren (Sava) 15

16 C 12 C Maximum force (N) Car Kni Cont Days after packaging Figur 3. Effekt av grad av mekanisk behandling. Car er karborundum og knivskrelling (sterk mekanisk behandling), Kni er knivskrelling (lett mekanisk behandling), Cont er kontrollprøven. Målingene er foretatt etter 11 ukers lagringstid for råvaren. 16

17 Maximum force (N) 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 20 C 12 C Days after packaging Car Kni Cont Figur 4. Effekt av grad av mekanisk behandling. Car er karborundumskrelling og knivskrelling (sterk mekanisk behandling), Kni er knivskrelling (lett mekanisk behandling), Cont er kontrollprøven. Målingene er foretatt etter 28 ukers lagringstid for råvaren. 17

18 Maximum force (N) Days after peeling Figur 5. Variasjoner i hardhet mellom år 1 og år 2 målt tidlig og sent i lagringssesongen for sorten Sava. Hardheten ble målt etter koking etter at de vakuumpakkede prøvene hadde vært lagret ved 20 C i 4 eller 7 dager. 18

19 Uronic acid in dry matter (%) 0,200 0,150 0,100 0,050 0, C 20 C Treatment Figur 6.. Innhold av uronsyre, målt på kokt potet, i uløselig del av ikke-stivelse polysakkarider ved ulike behandlinger av rå skrelte poteter. 19

20 Rhamnose in dry matter (%) 0,040 0,030 0,020 0,010 0, C 20 C Treatment Figur 7. Innhold av rhamnose, målt på kokt potet, i uløselig del av ikke-stivelse polysakkarider ved ulike behandlinger av rå skrelte poteter. 20

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad Feb 2015 2.105 DK, NO, SE [tectiva] Facadeplade af homogent gennemfarvet fibercement. Se produktdatablad eller prisliste for størrelser.

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Behandling og vedligeholdelse. Behandling og vedlikehold. Behandling och underhåll. Fyrretræ Furutre Furuträ

Behandling og vedligeholdelse. Behandling og vedlikehold. Behandling och underhåll. Fyrretræ Furutre Furuträ Behandling og vedligeholdelse Behandling og vedlikehold Behandling och underhåll Fyrretræ Furutre Furuträ Umalet Umalt Umålad Industrimalet Industrimalt Industrimålad jvk.dk nvk.nu jvk.se Tillykke med

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Fjäderspännare Fjærspenner Jousenpuristin Fjederspænder

Fjäderspännare Fjærspenner Jousenpuristin Fjederspænder 19-1555 Manual 130815.indd 2013-08-15, 11.38.45 Art. 19-1555 Fjäderspännare Fjærspenner Jousenpuristin Fjederspænder Tillverkat för Biltema Sweden AB, Garnisonsgatan 26, 254 66 Helsingborg. Tel: +46-42

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Några aktuella böcker om barn/unga och media

Några aktuella böcker om barn/unga och media Ny litteratur 107 Några aktuella böcker om barn/unga och media Unge, medier og modernitet pejlinger i et foranderligt landskab Kirsten Drotner, København, Borgen, 1999, 279 p., (Skriftserie fra Center

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Art. 25-960 Art. 25-961

Art. 25-960 Art. 25-961 Bruksanvisning Svart kabel (-) Röd kabel (+) IN Vit kabel (-) UT LED UPP UPP-knapp LED NER NER-knapp Ett lätt tryck på UPP-knappen gör att ljuset i lampan ökar till den senast valda ljusstyrkan. LED UPP

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Bravo SB5700 Bruksanvisning Brugsanvisning Bruksanvisning

Bravo SB5700 Bruksanvisning Brugsanvisning Bruksanvisning Bravo SB5700 1 2 3 4 5 6 SV DA NO Bruksanvisning Brugsanvisning Bruksanvisning SV Gratulerar! Du har köpt ett modernt porttelefonsystem från Bewator som uppfyller de krav som kan ställas på ett lättanvänt

Læs mere

Isoler med PAROC Løsuld

Isoler med PAROC Løsuld Isoler med PAROC Løsuld November August 2010 1 Indholdsfortegnelse Isolera enkelt, enkelt effektivt...3 og miljømæssigt korrekt med Paroc Løsuld............. 3 Sänkta uppvärmningskostnader...4 Med Paroc

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik?

Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik? Tidens tendenser: Fra forskning til implementering Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik? Praktisk anvendelse af Transportvaneundersøgelsen Strategisk transportplanlægning gør vi bæredygtige

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 1 INDLEDNING Öresundskomiteen blev etableret i 1993 og har gennem årene udviklet sig. Men formålet er det samme i dag som dengang: at

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013.

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 11. december 2012. Vedlagt som bilag 1. 3. Siden sidst:

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

&Karl Pedersen. Hustrus Industrifond

&Karl Pedersen. Hustrus Industrifond &Karl Pedersen Hustrus Industrifond Karl Pedersen 1910-1980 Magda Karla Pedersen 1912-1985 Blå Bog: Karl Pedersen er født 14. jan. 1910 på Frederiksberg som søn af maskinpasser Johan P. Pedersen og hans

Læs mere

En skole i bevægelse

En skole i bevægelse sintef19.qxp 04/05/04 15:12 Side 1 Thomas Dahl Lars Klewe Poul Skov En skole i bevægelse Evaluering af satsning på kvalitetsudvikling i den norske grundskole Danmarks Pædagogiske Universitet og SINTEF,

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Faglig rapport for NordVu-projektet

Faglig rapport for NordVu-projektet Faglig rapport for NordVu-projektet projekt nr. 02036 Side 1 1 HOVEDKONKLUSION 4 2 BAGGRUND 5 3 FAGLIG SAMMENDRAG 6 3.1 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER 7 4 TEST AF VÆRKTØJER 8 4.1 FØRSTE TESTFORLØB 9 4.2 ANDEN

Læs mere

Bad. ScanPartner AS 05/2005 Opplag: 10.000 Trykk: Lade Offset

Bad. ScanPartner AS 05/2005 Opplag: 10.000 Trykk: Lade Offset Bad ScanPartner AS 05/2005 Opplag: 10.000 Trykk: Lade Offset Juvel AS Avedøreholmen 95 0 ovre tel: 36 34 02 88, fax: 36 34 02 89 juvel.salg@intra-group.com Intra AS N-7563 Malvik tel: +47 73 98 01 00 fax:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010

INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010 INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010 LEDEREN HAR ORDET Innhold Side 1 : Lederen har ordet Side 2 : Grasfrøblandingene Side 2 : Erfaringsgruppene Side 3 : Studietur til Slovakia Side 5-7: Nyhedsbrev Slagtekalve

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ØRESUNDSREGIONEN ERFARINGER FRA BILAGSDEL. Interviews med udvalgte projekter i Øresundsregionen

ØRESUNDSREGIONEN ERFARINGER FRA BILAGSDEL. Interviews med udvalgte projekter i Øresundsregionen - RESULTAT OCH MÖJLIGHETER ØRESUNDSREGIONENS ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE RÅD Öresundskomiteen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ERFARINGER FRA ØRESUNDSREGIONEN Interviews med udvalgte

Læs mere

Århus Slagtehus. Gruppe 4 Kung Fu

Århus Slagtehus. Gruppe 4 Kung Fu Århus Slagtehus Gruppe 4 Kung Fu Mihewi Fürstenwald Marius André Hjelmervik Emil Møller Pedersen Århus Slagtehus A/S blev indviet den 1. september 1895. I 1999 blev Aarhus Offentlige Slagtehus omdannet

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

BKI foods as/bki Kaffe AB 556551-5839 7300009014392 Viktoriagatan 6, 252 29 Helsingborg 042-121825 info@bki-kaffe.se

BKI foods as/bki Kaffe AB 556551-5839 7300009014392 Viktoriagatan 6, 252 29 Helsingborg 042-121825 info@bki-kaffe.se Denna leverantörsförsäkran är till för att underlätta uppföljning och verifieringsarbete vid upphandlingar samt öka transparensen i livsmedelsbranschen. Nedan redovisas vilka av hållbarhetskriterierna

Læs mere

Næringslivets lånefinansiering

Næringslivets lånefinansiering DI 8. april 2014 Næringslivets lånefinansiering USA Banklån 1/3 Eurosone Tillitsmann = Repræsentant Banklån 2/3 Obligasjoner 2/3 Obligasjoner 1/3 Kommende EU-reguleringer om kapitaldekning for finansinstitusjoner

Læs mere

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,-

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Nr. 4/2010 Pang...! Vi giver klichéomkostningerne Værdi ca. kr. 2000,- Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Sæbe, Shampoo, Shower gel eller Bodylotion

Læs mere

Verktyg och tillbehör/værktøj og tilbehør Verktøy og tilbehør

Verktyg och tillbehör/værktøj og tilbehør Verktøy og tilbehør Create with 600407 SV Fimo Soft är en mjuk och smidig lera som är mycket lätt och rolig att arbeta med. Fimo-leran finns i en mängd olika färger och du kan använda den till att göra figurer, scrapbookingdekorationer,

Læs mere

QUICKGUIDE GATEWAY D-35

QUICKGUIDE GATEWAY D-35 QUICKGUIDE GATEWAY D-35 DANSK Tillykke med dit nye mobile bredbånd Med Gateway D-35 får du pålidelig og overlegen geografisk dækning kombineret med gode datahastigheder over hele Norden, nemlig Net 1s

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne?

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Jens Højslev Petersen Plastindustriens Temamøde om migration 28. Oktober 2010 jhpe@food.dtu.dk www.food.dtu.dk Om indholdet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013

TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013 TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013 Elbil som reportagebil - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler. Projektets formål TV 2/Bornholm har siden 2007 benyttet videojournalister.

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Arbetsbelysning, lågenergi Arbeidslampe, lavenergi. Arbejdsbelysning,

Arbetsbelysning, lågenergi Arbeidslampe, lavenergi. Arbejdsbelysning, rbetsbelysning, lågenergi rbeidslampe, lavenergi Työvalaisin energiansäästölampulla rbejdsbelysning, lavenergi 1 2008 iltema Nordic Services rbetsbelysning, lågenergi Säkerhetsföreskrifter Läs instruktionerna

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere