Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler"

Transkript

1 Kvalitetsforbedring af Industrielt Skrællede og Friterede Kartofler Projektnummer P Projektet er bevilget af Nordisk Industrifond for perioden 1/9-98 til 31/8-03. Projektleder: Karl Kaack 1

2 Del 0: Projektdeltagere Deltagende industrivirksomheder Chips-OLW AB Box 77, S Filipstad. Gjerndrup Kartofler c/o Vesterbækvej 44, Sig, DK-6800 Varde. PPM Box 288, S Kristiansstad Procordia Food AB, S Eslöv. Tore Skovli A/S Årvold Næringsområde N-1529 Moss. Deltagende forskningsinstitutter Avdeling for Livsmedelsteknik, Kemicentrum Lunds Universitet, Box 124, S Lund. MATFORSK, Norsk Institutt for Næringsmiddelforskning Osloveien 1, N-1430 Ås. Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, DJF Kirstinebjergvej 10, DK-5792 Årslev. Økonomiadministration og sekretariat Landbrugsraadet Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V. Internationale deltagelse Dr Ilan Shomer (Israel); Sandra Segnini (Venezuela); Misael Miranda (Chile); Franco Pedreshi (Chile). Den 18. maj 2000 holdt Sandra Segnini offentligt foredrag på Lunds Universitet, hvor hun samtidig blev kvalificeret til en Phd-grad. Dr. Andrew Smith fra Institute of Food Research, Norwich var opponent. Del 1: Sammenfatning A) Faglig sammenfatning Chips og pommes frites Formål Målet av projektet var att skapa en förklarande modell som relaterar kvalitetsegenskaper av potatisprodukter, särskilt de friterade produkter, med processbetingelser, det vil visa en modell som omfattar förståelse av genom vilka mekanismer kvalitetsegenskaperna påverkas. Eftersom det visade sig att kvantitativa reproducerbara mätmetoder för kvalitet saknades, inriktades projektet i mot att utveckla sådana metoder. Arbetet har till stor del varit att bidra med empiriske erfarenheter från PPM-s processlinjer. 2

3 Teksturmåling Arbetet resulterade i en nyutvecklad variant av "punch test" med en trepunkts-stöd. Med detta test kan få mera reproducerbara resultat, eftersom dessa inte påverkas av att potatischips efter friteringen inte längre är plana. På grund av den bättre noggrannheten kunde vi också visa att brottstyrkan i chips går igenom ett maximum vid ca 2.5% fuktighet, och att chips gjorda av potatis med högre stärkelseinnehåll är starkare bara när de friteras vid en låg temperatur, vid hög friteringstemperatur spelade stärkelseinnehållet ingen roll. (Segnini et al, 1999a). Vi har derfor också visat att resultaterne fra teksturmätning er korrelerat väl till sensoriska egenskaper. (Segnini et al 1999b) Porøsitet Resultaten pekade ytterliggare en lucka i den existerand uppsättning av mätmetoder, avsaknaden av en metod att mäta de friterade chipsens porositet. Vi har utvecklad en lämplig mätmetod, och dessutom funnit att chipsens porositet påverkas av friteringstemperaturen; denna effekten skulle kunna vara förklaring på den i praxis välkända hårdare texturen av lågtemperaturfriterade chips. Vi har också visat att porositeten av chipsen från blancherade potatis skiljer sig från porositeten av oblancherade potatis, trots att de i sin friterings- och torkningskinetik inte skiljer sig. (Segnini et al, 2003). Mikrostruktur Der blev udviklet metoder til indstøbning og farvning af plantevæv fra chips med en blanding af fuchsin, safranin og astrablåt (cellilose farves blå og lignin farves rødt) samt med toluidinblåt (cellulose farves blåt og lignin farves rødt) og jod/kaliumjodid (stivelse farves blåt) (Kaack et al., 200?, i trykken). Farvningen gør det muligt at relatere resultater fra teksturmålinger til forandringer af i cellevægge, gelering af stivelse og porøsitet, herunder dannelse af store bobler i chips. Värmeøvergång För att kunna förutsäga torkningskinetiken är det nödvändigt att känna värmeövergångstalen från oljan till de kokande chipsen. Vi har för första gång någonsin systematiskt mätt värmeåvergångstalen och föreslagit en teoretisk baserad korelation som relaterar väremövergången till mängden genererad vattenånga. (Pedreschi & Dejmek, 2001). Noggranna mätnigar av värmeövergång har också visat att den existerande teoribildning för fritering inte är i stånd att förutsäga korrekt den mest väsentliga delen av friteringen, dess avslutningsfas som avgör färgbildningen. Vi har kunnat utesluta att begränsningen förorsakas av kokpunktsförhöjningen och identifierat två möjliga mekanismer som kan förklara avslutnigsfasens förlopp, övergång till glassy state och inhomogenitet i fördelnigen av stärkelse på millimeterskalan. (Dejmek & Pedreschi, manuskript) Färg En av problemen med kvalitetsmätning är att bedöma färgen av chipsen, eftersom den inte är homogen, och även variationen av färgen inom en chips utgör en kvalitetsparameter. Der er utvecklat en enkel PC baserad metod med en bilig ljuskälla (fluorescenta dagljusrö) som gör det möjligt att kvantifiera färgen I äkta L*a*b* koordinater, och visat att denna metod är lika känslig som den mänsklige bedömaren. Metoden kunde även användas för att kvantifiera "spots". (Segnini et al 1999c). 3

4 Teksturförändring Vi har vidare utvecklat en ny metod för att kontinuerligt kunna mäta texturförändringar under blanchering eller kokning av potatis. Därför har vi visa att initialt minskar styvheten pga turgorförlusten, för att sedan öka och ännu senare minska igen. I motsats till förväntningerna har det visat sig att stärkelsegelatiniseringen per se inte är korrelerad till den konsistensökning som sker i potatisen under kokningen; för närvarande finns det ingen bevisad förklaring för fenomenet. (Segnini et al, 2000, Proc 8 th Int Congress Eng Food) Temperaturfordeling i fritøser Industrivirksomhederne udførte forsøg med henblik på studier af hvordan temperaturfordelingen i fritøserne og fedttype påvirkede teksturen (knaprigheten, hårdheden, munkänsla, sprødhed) hos chips, som blandt andet var korreleret til blærestørrelse og sammenhængskraften mellem cellerne. På laboratoriet blev arrangerat en mindre testutrustning för potatischips tillverkning för att praktiskt kunna testa en del nya idéer. Tillsammans med andre projektdeltagere ägnade vi några dagar med att tillverka chipsprover med varierande temperaturprofiler och olika fett typer. Formålet var at studerade bl.a hur temperaturprofilen i fritösen påverkar texturen (knaprigheten,hårdheten, munkänslan ) i de färdiga chipsen. I samband med detta studerade vi chipsens snitt i mikroskop och hur homogent cellerna hölls samman resp. de små inre blåsor som bildats. Ett större temperatur dropp i friteringens första fas ger en chips med hårdare bite och fettupptaget minskar. (Typ s.k. kettle chips) Blåsighet Under år 2000 körde vi ytterligare prover på vårt lab i Kristianstad. En prestudie på chips tillverkning då potatisskivans ingångstemperatur ändras (utan blancheringseffekt) vid inträdet i fritösen och hur detta påverkar blåsbildning, blåsstorlek och textur. Saturna potatis hämtades från OLW lager. Detta diskuteras ibland då problem uppstår med alltför storblåsiga chips att skivtemperaturen vid inträdet i frityroljan är för låg. Försöken bekräftade inte denna teori med skivtemperaturen. En lång lakningstid i kallvatten (1 C)(vattenupptag) i gav dock ökad andel stora blåsor men det kan vara en bieffekt av att temperaturprofilen i friteringen samtidigt förändras pga ökat energibehov i inledningsskedet. Micro fryer Tillverkar en mycket liten fritös (volym 2 droppar olja) med temp. reglering. Studerar fritering och ångavgång under mikroskåpet. Mycket intressant att kunna se hur de fria stärkelse granulerna i ytvattnet gelar och sedan sprängs upp av ångtrycket när vattnet börjar koka i skivan och ångan som sprutar ut ur kapilläröppningar i potatis skivan. Ger en praktisk förståelse hur komplex hela denna samverkan mellan förklistring, ångbildning, inre tryck, mm är. Pilotlinje På vårt lab har vi arrangerat en mindre testutrustning för potatischips tillverkning för att praktiskt kunna testa en del nya idéer. Tillsammans med OLW ägnade vi några dagar med att tillverka chipsprover med varierande temperaturprofiler och olika fett typer och studerade bl.a hur temperaturprofilen i fritösen påverkar texturen (knaprigheten,hårdheten, munkänslan ) i de färdiga chipsen. I samband med detta studerade vi chipsens snitt i mikroskop och hur homogent cellerna hölls samman resp. de små inre blåsor som bildats. Ett större temperatur dropp i friteringens första fas ger en chips med hårdare bite och fettupptaget minskar (Typ s.k. kettle chips). 4

5 Fuldskalatest En test i fullskala förverkligas i PPMs fritös CF 1800 hos OLW i Filipstad med avsikt att få fram temperatur profil och vattenavgångs förloppet under verkliga förhållande. Dessa blev jämfört med lab simuleringar. Det visade sig icke helt oväntat svårt at att ta ut prover som är riktigt relevanta fordi friteringsförloppet är snabbt och ångbildning/olja/produkt/temp förhållande är kritiska och påverkas lätt vid provuttag. Det bästa var utföre forsøket på bästa sät och uppgöre en energibalans beräkning i excel för kontroll och erifiering av mätningarne. Med erfarenheter från första körningen görs senare ett nytt fullskale. Projektet har gett oss ökad förståelse på flera punkter som påverkar riktningar vid utveckling av maskinutrustningen. Förklaringsmodell Sammanfattnigsvis har det visat sig att projektets målsättnig att ge en heltäckande förklaringsmodell av effekten av processegenskaper på kvalitet var orealistiskt optimistisk. Både mättekniken och teorier för processerna har visat sig inte vara tilräckligt bra för att en kausal modelering skulle kunna genomföras. Resultaterna har dock lagt grunden för att detta skulle kunna vara möjligt i framtiden. Projektet har präglats av en stor ambition inom ett brett område och resultatet kan inte ses som ett bidrag till ökad förståelse för de komplexa samspel som sker vid friteringsprocesser. Det har varit ett givande forum där jag kunnat diskuterat aktuella process/kemiska frågor med mycket kunniga kollegor i projektgruppen. Anvendelse af metoder på industrivirksomhederne Da der foreligger korte og præcise beskrivelser af de udviklede analysemetoder kan de efter behov inddrages i virksomhedernes kontrolanalyser for chips og pommes frites. Råskrællede kartofler Metoder til måling af kogte kartoflers tekstur Der blev udviklet metoder til måling af kartoflers tekstur ved brug af Instronapparat udstyret med en skarp kniv (Kaack et al. 200?) og ved anvendelse af teksturanalysator, der var udstyret med en kegleformet probe (MATFORSK). Mikrostruktur Der blev udviklet metoder til indstøbning og farvning af plantevæv fra chips med en blanding af fuchsin, safranin og astrablåt (cellilose farves blå og lignin farves rødt) samt med toluidinblåt (cellulose farves blåt og lignin farves rødt) og jod/kaliumjodid (stivelse farves blåt) (Kaack et al., 200?, i trykken). Farvningen gør det muligt at relatere resultater fra teksturmålinger til forandringer af i cellevægge, gelering af stivelse og porøsitet, herunder dannelse af store bobler i chips. Fordeling af pektin i knoldene blev vist ved farvning med ruthenium, der rødfarver pektin. Opbevaring af råvaren Dannelsesomfanget af hårde kartofler aftager signifikant med opbevaringstiden fra høståret i september/oktober til sidst på sæsonen i maj/juni det efterfølgende år. Dette skyldes en velkendt generel reduktion i kartoflerne efterhånden som de modnes. Der forekommer også signifikante forskelle mellem år. Dette skyldes formentlig at forskelle i dyrkningsforhold og vejliget i vækstperioden medfører forskelle på kartoflernes kemiske sammensætning. 5

6 Pektin- og monosakkarider Der blev fundet sortsforskelle på indholdet af pektin og andre polysakkarider. Hårdhedsdannelsen skyldes ikke forskelle på indholdet af fibre, men indholdet af uronsyre og rhamnoise, der tilsammen udgør hovedkæden i pektin var signifikant højere efter opbevaring ved 20 C end ved 4 C. Rhamnose findes som nævnt i pektinets hovedkæde. Galaktose og arabinose findes i pektinets sidekæder. Under opbevaring af råvaren aftager forholdet mellem arabinose fra sidekæderne og rhamnose i hovedkæden aftager i stigende omfang med stigende temperatur under opbevaring af råvaren. Pektinforgrening målt som forholdet mellem galaktose og rhamnose aftager også i stigende omfang ved stigende opbevaringstemperatur for råvaren. Disse forandringer i forholdene mellem monosakkarider blev fundet i såvel rå som kogte kartofler. Forandringerne, der var størst i knoldenes ydre væv betyder at længden på sidekæderne aftager under lagringen. Pektimets methyleringsgrad aftog på samme måde som forholdene mellem monosakkariderne. Når sidekædernes længe aftager øges mulighederne for at de lange pektinmolekyler sammenbindes ved dannelse af calciumbroer der antages at være den primære årsag til dannelse af hårdt væv i kartofler. Skrælning og mekanisk påvirkning Procesforsøg i stor skala på industrivirksomhederne viste signifikante forskelle hvordan skrællemetoden påvirkede hårde kartofler. Hård skrælning ved brug af karborundumskrællere medførte signifikant hårdere kartofler end let skrælning ved brug af knivskrællere. Kombination af de to metoder når det er særligt svært at skrælle kartoflerne kan medføre de største problemer med dannelse af hårde kartofler. Under sådanne forhold vil der være en større andel af kartofler der må køres to eller flere gange gennem skrælleren. Det medfører de allerhårdeste kartofler. Forsøg i laboratoriet viste at skarpe skrælleknive giver signifikant blødere kartofler end sløve skrælleknive. Det blev desuden påvist at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem omfandet af mekaniske påvirkning og dannelsen af hårde kartofler. Ved langsomt stigende belastning forøges hårdhedsdannelsen lineært med på den mekanisk påvirkningsgrad indtil et maksimum hvor tilvækste i hårdhed bliver konstant. Opnåelsen af disse resultater angående mekanisk påvirkning medførte at PPM har forandret industriskrællerne på en måde, der giver mindre mekanisk belastning og dermed reducerer forekomsten af hårde kartofler. I mellan tiderna har det varit diskussioner med Skovly och Procordia. Skovly då det gäller den mekaniska hanteringen under karborundumskalning (PPM maskin). En strävan blir att utveckla vår skalare AP M3000 att bli mer stöt-skonsam mot detta har i viss mån tagits i beaktan vid utformningen av nya modellen AP Vi har plockat bort nockrullana som gav kraftiga stötar mot potatisen och kompenserat framdriften genom att luta karborundumstavarna 3 grader. Hårdhedsfordelingen i kartoflerne Det mest typiske er at det især er det yderste væv i knoldene, der bliver hårde, men der kan også findes hårde partier i de inderste dele af kartoflerne og kartoflerne kan være meget hårde fra de inderste til de yderste væv. Opbevaringstemperatur for råskrællede kartofler Der er store sortsforskelle med hensyn til dannelse af hårdt væv, som ikke kan koges mørt, selv om der koges ved 100 C i 1-2 timer. Knolde fra Sava bliver hårdere end knolde fra Bintje. Sorten Bintje giver hårde knolde ved 4 C, hvilket ikke er tilfældet for Sava. 6

7 Hos Sava fremmes dannelsen af hårde kartofler med opbevaringstemperaturen. Derfor er det nødvendigt at kølekæden holdes lavt på for eksempel 4 C i hele kæden fra forarbejdning til forbruger. Pektinmethylesteraseaktivitet (PME aktivitet) Pektinmethylesteraseaktiviteten aftog fra kartoflernes ydersiden og ind mod midten af knoldene. PME-aktiviteten aftog signifikant med opbevaringstiden for de rå kartofler, men der var ikke signifikant forskel på PME-aktiviteten i kartofler skrællet ved brug af forskellige industriskrællere. Kartofler skrællet ved brug af en håndholdt køkkenkniv var højere end for de industrielle skrællere, hvilket formentlig skyldes at de industrielle skrællere fjerner et tykkere lag skræl og derved fjerner mere skræl end der måles efter brug af køkkenkniven. Mekanisk påvirkning Den signifikante forskel på kartofler skrællet ved brug af forskellige industriskrællere kunne opfattes som forskellige grader af mekaniske påvirkninger, der ifølge litteraturen kunne medføre fysiologisk sårheling og dannelse af suberin. Ved skrælning af kartofler med henholdsvis skarpe og sløve knive gav resultater som viste at sløve knive resulterede i de signifikant hårdeste kartofler. Årsagen er ganske enkelt at kartoflerne får de hårdeste slag ved brug af sløve knive. Den gennemsnitlige dybde for højeste hårdhed var 4 mm. Suberindannelse Det er velkendt at kartofler danner ny skræl ved såring under optagning eller ved sortering og rensning. Den nye skræl indeholder karakteristiske murstensformede celler, der indeholder suberin, som beskytter plantevævet mod tab af vand. Anvendelse af FSA-farvning til farvning af fikserede kartoffelvæv medførte at cellevæggene i de yderste cellelag blev røde på grund af suberin deponeres i disse celler. Tilstedeværelse af suberin blev bekræftet ved brug af blåt lys som forårsager at dette stof forårsager hvid fluorescens. Farvning med toluidinblåt viste at de nye celler indeholdt meget cellulose. Tilstedeværelsen af suberin og et højt indhold af cellulose i de murstensformede celler blev desuden vist ved forsøg med astrablåt og safranin, der absorberes af henholdsvis cellulose og suberin. Den mekaniske påvirkning fra skrælleknivene eller ved stød og slag medfører dannelse af krøllede cellevægge. Der var signifikante forskelle på procentandel krøllede vægge idet der blev fundet signifikante forskelle for skrællemetoderne. Håndskrælning gav den laveste og industriel karborundumskrælning gav den højeste procentandel krøllede cellevægge. Storskalaforsøg med industriskrelte poteter År 1 En ønsket å undersøke under hvilke forhold feilen hard tekstur oppstår i industriskrelte poteter og om endringer i tekstur kunne relateres til endringer i pektinet i midtlamellen og i celleveggene. Effekten av faktorer som pakkemetode, lagringstemperatur og lagringstid for råvaren ble undersøkt etter at prøver ble produsert ved fabrikkforsøk hos Skovli A/S. Et parti av sorten Sava ble lagret hele sesongen og prøver ble skrelt (karborundum og kniv) og pakket/oppbevart som vist i Tabell 1. Tabell 1. Oversikt over behandlinger og analyser første år Metode for opp- Metode nr O 2 i vannet Tekstur ANALYSER Totalt Uronsyre pektin i uløselig Rhamnose I uløselig 7

8 bevaring etter fraksjon fraksjon skrelling Referanse 1 X X Vann 2 X X X X X Vann boblet med CO 2 3 X X X X X Vann med sulfitt/sitronsyre 4 X X X X X Vakuumpakking 5 X X X X Gasspakking 6 X X X X Prøvene ble produsert ved 5 fabrikkforsøk i løpet av lagringssesongen, i gjennomsnitt hver 6. uke fra 3 til 28 uker etter høsting. Prøvene ble lagret ved 4 eller 20 C etter skrelling. Ved uttak 1 ble de analysert etter 7 dager som skjemaet viser, mens tekstur ble målt både etter 4 og 7 dager. Prøver fra resten av uttakene ble kun analysert med hensyn på tekstur. I tillegg til ovenfor nevnte forsøk ble det startet et annet som gikk over to år, der en ønsket å studere pektininnholdet i to potetsorter (Saturna og Bintje) som ble brukt av og mottatt fra to andre bedrifter i prosjektet. Pektininnholdet ble studert i forhold til sorter, tørrstoffinnhold, lagringstid for råvaren og indre og ytre deler av knollene År 2 Dette året ble det foretatt en nærmere undersøkelse av hard tekstur i forhold til temperatureffekten på produktene under lagring (etter skrelling), og antall pakkemetoder ble redusert til én, vakuumpakking. Det ble foretatt 4 fabrikkforsøk i løpet av året der prøver ble tatt ut til ulike analyser. De vakuumpakkede prøvene ble lagret ved 4, 8, 12 og 20 C for å identifisere et eventuelt kritisk temperaturområde, og hardheten ble målt etter koking etter 4 og 7 dagers lagring ved alle 4 uttak. For å oppkonsentrere hardt vev ble vevet fra første uttak (6 uker etter høsting) i 1 cm dybde fra overflaten, fjernet fra 12 knoller pr prøve, både fra rå og kokte, homogenisert og frysetørket for senere analyse av ikke-stivelse monosakkarider og grad av metylering. På grunn av mistanke om betydning av sterk mekanisk behandling for hardhetsutvikling ble det ved uttak 2 innført et nytt forsøksledd ved at knollene, før pakking og lagring, ble skrelt på to ulike måter, enten med knivskreller (lett mekanisk behandling) eller med karborundumskrelling før knivskrelling (sterk mekanisk behandling). Arbeidet med å undersøke pektininnholdet i forhold til sorter, tørrstoffinnhold, lagringstid for råvaren og indre og ytre deler av knollene fortsatte. År 3 Ingen nye forsøk ble kjørt med henblikk på å skaffe prøver for etterfølgende laboratorieanalyse, men det ble foretatt flere fabrikkforsøk for å teste om oppnådde prosjektresultater også gjaldt andre sorter enn Sava. Det ble også foretatt mikroskopering av potetvev, både ukokt og kokt, fra sorten Sava som hadde vært lagret ved 4 eller 20 C i 7 dager. Vevet ble farget med rutheniumrødt for å påvise pektin i cellevegger og midtlameller. 8

9 Resultater og diskussion Effekt på hardhet av oppbevaringstemperatur, behandling og lagringstid for råvaren Uansett behandling ga en oppbevaringstemperatur på 20 C mye hardere vev enn 4 C, som ikke forårsaket hardt vev (Figur 1). Hardheten sank utover i lagringssesongen, noe som er i overensstemmelse med observasjoner fra skrelleindustrien og kan sees i forhold til en generell lavere biologisk aktivitet i knollene i dvaletiden. Ingen av behandlingsmåtene skilte seg systematisk ut i forhold til å gi harde eller normale poteter etter koking, selv om det var en tendens til at sulfittvann var spesielt ugunstig. Det er tidligere vist at anaerobe forhold rundt potetene kan være årsak til dannelse av hardt vev. Alle behandlingsmetodene som ble brukt her var kjennetegnet av lavt innhold av oksygen i potetenes omgivelser. Oksygeninnholdet i de tre typer oppbevaringsvann fra uttak 1 er vist i tabell 2. Tabell 2 Utviklingen over 7 dager i oksygeninnhold i 3 forskjellige oppbevaringsvann for skrelte poteter Oksygeninnhold i vannet (mg/l) 4 C 20 C Behandling 0 d 4 d 7 d 0 d 4 d 7 d Knoller+vann 8,8 4,3 2,3 8,8 0,2 0,2 Vann 8,8 8,7 8,8 8,8 8,8 8,7 Knoller+sulfitt 2,7 4,7 2,5 2,7 0,2 0,2 Sulfitt 2,7 8,8 8,7 2,7 8,8 8,8 Knoller+CO 2 -vann 2,4 4,4 4,3 2,3 0,2 0,2 CO 2 -vann 1,1 7,5 8,8 1,5 8,3 8,7 For sorten Beate er det i et annet prosjekt vist at utvikling av hardhet forsinkes når potetene oppbevares i rent vann. Det er blitt forklart, på grunnlag av diverse forsøk, med at hardhet først utvikles når oksygenet som er naturlig tilstede i vannet er brukt opp. Hardhet utviklet seg i Beate allerede ved 4 C, det var ikke tilfellet med Sava.. Forklaringen ligger kanskje i sortsforskjeller generelt. Det er kjent at noen sorter egner seg bedre enn andre til produktet råskrelte poteter. Mot forventning var ikke knoller av sorten Sava, som ble oppbevart i vann, mindre harde enn de som var pakket/oppbevart på andre måter. Ved 20 C var den biologiske og antagelig også den mikrobiologiske aktiviteten i henholdsvis knollene og vannet så høy at oksygenet ble hurtig oppbrukt og allerede mellom 0 og 4 dager var innholdet tilnærmet 0 (Tabell 2). Det må nevnes at en temperatur på 20 C er et ytterpunktet for lagringstemperatur som ikke gir produkter av spisekvalitet, og som kun ble brukt for å spenne ut forsøksfeltet. Forsøket der effekten av 4 lagringstemperaturer ble undersøkt på vakuumpakkede poteter viste at hardheten begynte å utvikle seg mellom 8 og 12 C (Figur 2), der en igjen også ser den store forskjellen på hardhet kort og lang tid etter høsting. Sammenligning av hardhet etter forsiktig og sterk mekanisk belastning i den norske fabrikken ga ikke samme forskjell som en så for produkter fra en tilsvarende dansk fabrikk. Etter 4 dager ved 20 C var riktignok hardheten størst i potetene som hadde vært utsatt for den største makaniske belastningen (Figur 3 og 4) men dette var utjevnet etter 7 dager. Etter 28 ukers lagring (Figur 4) ga knivskrellingen signifikant størst hardhet ved 20 C lagring i 7 dager mens karborundumskrellingen ga signifikant hardest vev 12 C lagring 9

10 Det er derfor ikke mulig etter dette forsøket å konkludere med at størst mekanisk belastning gir størst hardhet i potetvevet, men belastningen som potetene utsettes for i ulike bedrifter kan naturligvis variere. Hardheten varierer i løpet av lagringssesongen og det dokumenteres i denne rapporten. Også tydelige år til år variasjoner ble observert, som det fremgår av Figur 5. Endringer i pektin- og monosakkaridinnholdet og grad av metylering Analyse av NSP av prøver fra de ulike behandlinger (år 1) viste at innholdet av totalt NSP var tilnærmet det samme ved temperaturene 4 eller 20 C, mens monosakkaridene uronsyre og rhamnose, som sammen utgjør hovedkjeden i pektin, begge var betydelig (signifikant) høyere ved en oppbevaringstemperatur på 20 C enn ved 4 C for alle de ulike behandlingene (Figur 6 og 7). Det var ingen signifikante forskjeller mellom behandlingene. Nærmere analyse av monosakkaridene i vevet fra de ytre delene av knollene, fra forsøket der effekten av flere oppbevaringstemperaturer ble undersøkt, viste at både forholdet mellom arabinose og rhamnose og i enda større grad mellom galactose og rhamnose synker med økende temperatur dvs med økende grad av hardhet (Figur 8 og 9). Rhamnose representerer hovedkjedene i pektinet og galaktose og arabinose sidekjeder med forgreninger. Analyseresultatene tilsier at forgreninger som inneholder arabinose reduseres noe under lagring ved temperaturer over 12 C, mens forgreninger der galaktose inngår reduseres i større grad. Grad av metylering synker gradvis med økende oppbevaringstemperatur. Dette er funnet både for kokt og ukokt vev, og er kun vist for kokt vev (Figur 10). Både nedgangen i mengde monosakkarider som er typiske for pektinforgreninger og metylestergrupper skjer mens potetene fortsatt er rå. Dette indikerer at en med stor sannsynlighet har med enzymatiske reaksjoner å gjøre. Lysmikroskopi av vev fra poteter som var lagret ved ulike temperaturer viste (Figurer ikke vedlagt) at rutheniumrødt, som farger pektin, bindes i størst grad til cellevegger/midtlameller fra poteter som er lagret ved høyest temperatur (20 C). Ettersom rutheniumrødt bindes til anioniske grupper tyder dette på at fargestoffet har lettere tilgang til celleveggsområdene i hardt vev, fordi en der har karboksylsyregrupper som nå, sett under ett, har lavere grad av metylering. Dermed får fargestoffet bedre adgang til pektinet som så sees bedre. Fjerning av en del av forgreningene i pektinet kan ha forårsaket at de lange pektinmolekylene kan ha lettere for å nærme seg hverandre så mye at flere av de tidligere foresterede karboksylsyre grupper får en reell mulighet for å danne ekstra kalsiumbroer mellom pektinmolekylene. Dette kan forklare utviklingen hardt vev i kokte poteter. Fenomenet er imidlertid svært sammensatt, og andre grupper innen dette prosjektet har gjort funn som tilsier at også andre reaksjoner skjer samtidig med de ovenfor nevnte. Pektininnholdet; Betydning av sorter, tørrstoffinnhold og sted i knollene De to potetsortene Bintje og Saturna ble benyttet fordi disse ble brukt av bedrifter som var med i prosjektet. Både vekstsesongen 1998 og 1999 ble undersøkt. Det ble funnet forskjeller i mengde ikke-stivelses polysakkarider og i noen av monosakkaridene. Tabell 3 viser at Saturna inneholder mindre celleveggpolysakkarider enn Bintje, kanskje pga. tynnere cellevegger. Det ble ikke funnet signifikante forskjeller mellom høyt og lavt tørrstoff, og det er de samme monosakkaridene som skiller seg fra hverandre for lavt og høyt tørstoff. 10

11 Tabell 3 Høyt tørrstoff Lavt tørrstoff Bintje Saturna Bintje Saturna Rha 0.17 ab 0.14 b 0.19 a 0.15 ab Fuc 0.03 a 0.04 a 0.03 a 0.05 a Ara 0.37 ab 0.26 c 0.43 a 0.31 bc Xyl 0.15 ab 0.11 b 0.17 a 0.14 ab Man 0.14 a 0.09 b 0.16 a 0.11 b Gal 2.36 ab 1.45 c 2.58 a 1.87 bc Glc 3.69 ab 1.98 b 3.94 a 2.60 ab GalA 1.08 a 0.77 b 1.19 a 0.78 b GalA/Rha 7.08 a 5.77 a 6.96 a 5.27 a Total 8.66 a 4.85 b 9.54 a 6.01 b 11

12 Høyt og lavt tørrstoff Siden poteter varierer i mengde tørrstoff er ble eventuelle forskjeller i celleveggpolysakkarider som følge av dette undersøkt. Til disse undersøkelsene ble det benyttet det samme materialet som over. Selv om det ikke ble funnet noen signifikante forskjeller mellom høyt og lavt tørrstoff potetene sett under ett, viste analyse av dataene hver for seg at det var signifikante forskjeller mellom noen par. Disse er markert med uthevet skrift i tabell 4. Det var også en generell tendens til at poteter med lavt tørrstoff inneholdt mer celleveggpolysakkarider enn de med høyt. Dette vil være en naturlig konsekvens av mindre stivelse dersom celleveggene er like uavhengig av mengde stivelse. Det kan derfor konkluderes med at mengde ikke-stivelses polysakkarider øker noe med avtagende tørrstoff. Tabell 4 Saturna Bintje Bintje Høyt TS Lavt TS Høyt TS Lavt TS Høyt TS Lavt TS Rha Fuc Ara Xyl Man Gal Glc GalA a 3.66 a GalA/Rha a a Total a a a. Disse målingene er usikre pga. mulige problemer med uronsyrebestemmelsen. Indre og ytre deler Poteten er svært forskjellig i de indre og ytre delene. Derfor ble ikke-stivelse polysakkarider analysert i disse delene hver for seg for å undersøke om det var forskjeller. Til dette ble det brukt samme materialet som over. I tillegg ble Beate og Kers Pink undersøkt. Siden de indre delene av poteten inneholder mindre stivelse kunne det ventes at disse hadde mer ikke-stivelses polysakkarider. Dette ser ut til å stemme for Beate og Kers Pink, men ikke for Bintje (Tabell 5) Det kan derfor være en sortsforskjell når det gjelder dette. Materialet er imidlertid for lite til å trekke sikre konklusjoner. Imidlertid er det bare noen få forskjeller når det gjelder relative mengder av de enkelte polysakkaridene. Følgelig er det neppe noen vesentlige forskjeller mellom celleveggpolysakkaridene i de indre og ytre delene av poteten. 12

13 Tabell 5 Beate Kerrs Pink Bintje Høyt TS Bintje Lavt TS Indre Ytre Indre Ytre Indre Ytre Indre Ytre Rha Fuc Ara Xyl Man Gal Glc GalA a 2.08 a 3.38 a 3.62 a Total a 8.65 a a a a. Disse målingene er usikre pga. problemer med uronsyrebestemmelsen. Lagring Poteter endres under lagring. Det er derfor av interesse å se hva som skjer med celleveggpolysakkaridene under lagring. Dette ble studert med sorten Bintje for sesongen Resultaene (ikke vist) tyder på at de relative mengdene av monosakkarider som inngår i pektinkomplekset varierer gjennom lagringssesongen, at det synes å være noe forskjell på hva som skjer i de indre og ytre delene og også at mengde tørrstoff har betydning. 13

14 25 20 C 4 C 20 Maximum force (N) Control Water CO2 water Sulphite Vacuum N2/CO Weeks after harvest Figur 1. Effekt av ulike behandlinger av industrielt skrelte poteter på hardhet (sorten Sava), lagret ved 4 eller 20 C i 7 dager før koking. Forsøkene ble gjort 5 ganger i lagringssesongen. 14

15 Maximum force (N) 10,00 10,00 9,00 9,00 8,00 8,00 7,00 7,00 6,00 6,00 5,00 5,00 4,00 4,00 3,00 3,00 2,00 2,00 1,00 1,00 0,00 0,00 control control Storage Storage temperature temperature after after packaging packaging ( C) ( C) 6 weeks weeks weeks weeks Figur 2. Utvikling av hardhet i vakuumpakkede poteter ved økende oppbevaringstemperaturer, målt tidlig og sent i lagringssesongen for råvaren (Sava) 15

16 C 12 C Maximum force (N) Car Kni Cont Days after packaging Figur 3. Effekt av grad av mekanisk behandling. Car er karborundum og knivskrelling (sterk mekanisk behandling), Kni er knivskrelling (lett mekanisk behandling), Cont er kontrollprøven. Målingene er foretatt etter 11 ukers lagringstid for råvaren. 16

17 Maximum force (N) 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 20 C 12 C Days after packaging Car Kni Cont Figur 4. Effekt av grad av mekanisk behandling. Car er karborundumskrelling og knivskrelling (sterk mekanisk behandling), Kni er knivskrelling (lett mekanisk behandling), Cont er kontrollprøven. Målingene er foretatt etter 28 ukers lagringstid for råvaren. 17

18 Maximum force (N) Days after peeling Figur 5. Variasjoner i hardhet mellom år 1 og år 2 målt tidlig og sent i lagringssesongen for sorten Sava. Hardheten ble målt etter koking etter at de vakuumpakkede prøvene hadde vært lagret ved 20 C i 4 eller 7 dager. 18

19 Uronic acid in dry matter (%) 0,200 0,150 0,100 0,050 0, C 20 C Treatment Figur 6.. Innhold av uronsyre, målt på kokt potet, i uløselig del av ikke-stivelse polysakkarider ved ulike behandlinger av rå skrelte poteter. 19

20 Rhamnose in dry matter (%) 0,040 0,030 0,020 0,010 0, C 20 C Treatment Figur 7. Innhold av rhamnose, målt på kokt potet, i uløselig del av ikke-stivelse polysakkarider ved ulike behandlinger av rå skrelte poteter. 20

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Tips & Idéer Nunofilt

Tips & Idéer Nunofilt 600306 Tips & Idéer Nunofilt SE Vägledning till tyger som är filtade med hjälp av en torktumlare Du behöver Blankt, syntetiskt fodertyg Merinoull Siden, ponge 5, eller gasväv Gammal handuk Plastbalja Varmt

Læs mere

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013 Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark August 2013 Om Innovationsbarometeret I alt 100 FoU-chefer i Sverige og Danmark, 50 i hvert land, blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedr.

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

MODERNE DØRER. De fleste av livets. store hendelser. skjer bak hjemmets dører NORSKE HELTREDØRER. Veiledende priser pr. 1. oktober 2015.

MODERNE DØRER. De fleste av livets. store hendelser. skjer bak hjemmets dører NORSKE HELTREDØRER. Veiledende priser pr. 1. oktober 2015. MODERNE DØRER De fleste av livets store hendelser skjer bak hjemmets dører Veiledende priser pr. 1. oktober 2015. NORSKE HELTREDØRER NORSKPRODUSERT OG KORTREIST Vi er stolte av å kunne si at vi er Norges

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget old people wanna rock all the way Vi kommer fra Lystrup Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne 0. Titel på fag/emne Matematik 1. Titel på forløb: Mejeriprodukter emballage rumindhold brøk decimaltal og procent. 2. Forfatternavne: Bent Fuglsberg,

Læs mere

TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION

TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION LARS WIKING, MEJERIINGENIØR, LEKTOR INSTITUT FOR FØDEVARER -FOULUM MÆLKEFEDT-KRYSTALLISATION Vil præsentere vores forskningsprojekter som har studeret krystalliseringsmekanisme

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling

CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling Teknik Ekonomi Miljö TEM utför konsultuppdrag, bedriver tvärvetenskaplig miljöforskning och håller utbildningar, allt inom hållbarhetsområdet.

Læs mere

Jan 2014 2.105 DK, NO, SE COLOR CHART 2014. Facadebeklædning / Fasadekledning / Fasadbeklädnad

Jan 2014 2.105 DK, NO, SE COLOR CHART 2014. Facadebeklædning / Fasadekledning / Fasadbeklädnad Jan 2014 2.105 DK, NO, SE COLOR CHART 2014 Facadebeklædning / Fasadekledning / Fasadbeklädnad [tectiva] Facadeplade af homogent gennemfarvet fibercement. Se produktdatablad eller prisliste for størrelser.

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Støjgener (Støyplager/besvär)

Støjgener (Støyplager/besvär) Støjgener (Støyplager/besvär) Ronny Klæboe Transportøkomisk institutt Side 1 Virkninger av støj Helse-effekter (stress/søvn) Plager/gene/besvär Forstyrrelser Søvn, hvile, radio/tv, samtale, konsentrasjon

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer Tips & Idéer Ullfigurer/Uldfigurer 603056 SE Du behöver filtnålar och nålplatta. Den vita nålplattan används som underlag för att skydda bordet och nålen. Tänk på att nålarna är vassa. Längst ut på nålspetsen

Læs mere

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser Fitness Ball NO: Øvelser Med Abilica FitnessBall kan du trene hele kroppen. Utfør øvelsene rolig og med fokus på å ha kontroll på mage og korsrygg, så får du med maksimal effekt av kjernemuskulaturen.

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Hvad vil du forandre?

Hvad vil du forandre? Hvad vil du forandre? Kick-off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 www.interreg-oks.eu #interregoks Kick Off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 VARMT VÄLKOMNA! Eriksbergshallen i Göteborg

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Superseniorerna Vi kommer fra Hallstahammar Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Lindboskolan

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi REFERAT Nordisk Ministerråd Till MR-NER Från Nordisk Ministerråds sekretariat Ämne Godkänt referat Bodö 2006 Telm+45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 Godkänt referat fra MR-NERs møde den 7.-8. september 2006

Læs mere

Nyhedsbrev. @Thomas Olesen, thomas.olesen@ru.rm.dk. Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør Thomas Olesen thomas.olesen@ru.rm.

Nyhedsbrev. @Thomas Olesen, thomas.olesen@ru.rm.dk. Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør Thomas Olesen thomas.olesen@ru.rm. Nyhedsbrev Marianne Hagel, Sinatur Hotel Skarrildhus, Skjern Å side 2 Claës Ljung och Agnieszka Polak-Ring, Alvhaga Vildmark AB, Sverige side 3 John Simoni, biolog og naturvejleder, Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad Feb 2015 2.105 DK, NO, SE [tectiva] Facadeplade af homogent gennemfarvet fibercement. Se produktdatablad eller prisliste for størrelser.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål - Nordic Wood 2 Prosjekt P 98141 «Tre i næringsmiddelindustrien» Sten Rønhave, Teknologisk Institut Delrapport nr. 4 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål Forord

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0308 Klageren: XX 671 93 Arvika, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Nils M. Kristensen. John Smits. Vær, vind og strøm. Færderseilasen Meteorologisk institutt

Nils M. Kristensen. John Smits. Vær, vind og strøm. Færderseilasen Meteorologisk institutt John Smits Nils M. Kristensen Vær, vind og strøm Færderseilasen 2016 Meteorologisk institutt Husker du i fjor? Færder fyr: 2 Husker du i fjor? Færder fyr: 3 Værinfo på nettet Kilder for oppdaterte varsler

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere

Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6

Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6 Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6 El-nummer: 6398402149 EAN-nummer: 5706445620067 Indhold Dansk/Norsk manual... 3 Indledning... 3 Kendetegn... 3 Måleprocedure/Måleprossedyre...

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Tips & Idéer. Smycken av merinoull Smykker af merinould/smykker av merinoull

Tips & Idéer. Smycken av merinoull Smykker af merinould/smykker av merinoull Tips & Idéer Smycken av merinoull Smykker af merinould/smykker av merinoull 600308 SE Det är lätt och roligt att göra smycken av merinoull och det blir fint att kombinera ullsmyckena med smyckepärlor,

Læs mere

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker Tips & Idéer Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker 600711 SE Påsväska Tygåtgång: Yttertyg 50x100 cm Fodertyg + snedslå 100x140 cm Vliselin 100x25 cm Mönster (sid 6) Måtten på mönstret

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

SEMET 11390-0104 XB 50/180. Bruksanvisning Handdriven sickmaskin. Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine

SEMET 11390-0104 XB 50/180. Bruksanvisning Handdriven sickmaskin. Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine SEMET SE DK Bruksanvisning Handdriven sickmaskin Brugsanvisning Håndbetjent sikkemaskine 11390-0104 XB 50/180 1. BESKRIVNING OCH ANVÄNDNING AV MASKINEN Maskinen är avsedd för falsning, krympning, rundning,

Læs mere

Kenneth Sandberg, COWI AS

Kenneth Sandberg, COWI AS Avfallskonferansen Midt-Norge 2017 Evalueringskriterier i anbudskonkurranser: et kritisk blikk på poengsystemer. Eller stein-saks-papir, om du vil Kenneth Sandberg, COWI AS 1 16. FEBRUAR 2017 COWI POWERPOINT

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget Den gamle Roberto Vi kommer fra Brabrand Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Sødalskolen Type

Læs mere

Meteorologisk institutt

Meteorologisk institutt Meteorologisk institutt Lars Petter Røed John Smits Nils M. Kristensen Vær, vind og strøm Færderseilasen 2013 Meteorologisk institutt Husker du i fjor? 3 Husker du i fjor? 4 To gode nyheter fra MET: #1

Læs mere

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Optisk glykol- och vätskeprovare Optisk glykol- og væskemåler Optinen glykoli- ja nestekoetin Optisk glykol- og væskeprøver

Optisk glykol- och vätskeprovare Optisk glykol- og væskemåler Optinen glykoli- ja nestekoetin Optisk glykol- og væskeprøver Art. 3-200 Optisk glykol- och vätskeprovare Optisk glykol- og væskemåler Optinen glykoli- ja nestekoetin Optisk glykol- og væskeprøver SE Art. 3-200 Optisk glykol- och vätskeprovare Detaljbeskrivning.

Læs mere

7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06

7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06 7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06 Bruksanvisning svenska... sida 7 17 Brugsanvisning dansk... side 18 29 Bruksanvisning norsk... side 30 41 Käyttöohjeet suomi...sivu 42 53 Instruction manual

Læs mere

i Århus 12 16 november 2012

i Århus 12 16 november 2012 i Århus 12 16 november 2012 MÅNDAGEN den 12 november Ankomst till hotell för deltagare från Sverige och Norge ca kl 14:30. Eftermiddagssmörgås och kaffe eller te. Deltagare från Danmark anländer direkt

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. afsagt den 13. december 2016 ****************************** KLAGER [K] (4 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR [B] [B] REJSEMÅL Prag, Tjekkiet. 28.4.-1.5.2016.

Læs mere

IP54. Halogenstrålkastare med stativ Halogenlyskaster med stativ Halogeenivalonheitin ja teline Halogenspot med stativ 500 W. 1,0 m. Art.

IP54. Halogenstrålkastare med stativ Halogenlyskaster med stativ Halogeenivalonheitin ja teline Halogenspot med stativ 500 W. 1,0 m. Art. Halogenstrålkastare med stativ Halogenlyskaster med stativ Halogeenivalonheitin ja teline Halogenspot med stativ 500 W 1,0 m 1 SE Halogenstrålkastare med stativ Max 500 W 230 V Viktig information före

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Udvalgte opgaver i sandsynlighedsregning fra Aalen: Innføring i statistkk med medisinske eksempler. 1 Opgave A4. I Statistisk årbok kan en lese

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Poody Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget 6.årgang Hammerum skole Klodserne Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

1 2 3 1 2 3 1 NO: Brukertips GymMats TRENING Ved bruk av Abilica GymMats til trening anbefales det, av hygeniske årsaker, å benytte et håndkle som underlag oppå matten. Mattene kan også brukes i vann

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget De benhårde robotter Vi kommer fra Charlottenlund Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 6 jenter og 6 gutter. Vi representerer Skovgårdsskolen

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Frederik Grønbech Kure Ertel

FIRST LEGO League. Sorø Frederik Grønbech Kure Ertel FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget De unge grever Vi kommer fra Greve Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 0 jenter og 6 gutter. Vi representerer Greve Ungdomsskole Type

Læs mere

Foreldreundersøkelsen (2011-2013)

Foreldreundersøkelsen (2011-2013) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 X 93 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 X 83 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-10.

Læs mere

Tips & Idéer. Sy väskor med metallbygel Sy tasker med metalbøjler/sy vesker med metallbøyle

Tips & Idéer. Sy väskor med metallbygel Sy tasker med metalbøjler/sy vesker med metallbøyle Tips & Idéer Sy väskor med metallbygel Sy tasker med metalbøjler/sy vesker med metallbøyle 600402 SE Väska med metallbygel med bågar Väskans färdiga mått inklusive bygel: bredd 27 cm och höjd 27 cm. Tygåtgång

Læs mere

Skärmaskin, liten Skjæremaskin, liten Leikkuri, pieni Skæremaskine, lille

Skärmaskin, liten Skjæremaskin, liten Leikkuri, pieni Skæremaskine, lille 28-380 manual.indd 2012-05-4, 16.43.55 Art. 28-380 Skärmaskin, liten Skjæremaskin, liten Leikkuri, pieni Skæremaskine, lille Original manual 2012-05-04 Biltema Nordic Services AB Skärmaskin, liten 1. Förvaring

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet Del-hovedemne 2014-2015 Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet 2014 - Baggrund

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus

Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus Til stede: Henrik Skovgård, Irene Wiborg og Uffe Jørgensen (referent) 1. Godkendelse af referat Godkendt. 2. Task 1.1. Har Henrik

Læs mere

Leverantörsbruksanvisning

Leverantörsbruksanvisning November 2010 1.640 DK SE NO Facade- og byggeplader Leverandørbrugsanvisning Fasad- och byggskivor Leverantörsbruksanvisning Fasade- og byggeplater Leverandørbruksanvisning 1 2 Dansk Facade- og byggeplader

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere