En dag i Randers Nordby. - onsdag den 31. august 2005

Transkript

1 En dag i Randers Nordby - onsdag den 31. august 2005

2 Redaktion: Tina Knudsen Jensen og Suzan Tugcu Arbejdsgruppe: Anne-Mie D. Green, Tina Knudsen Jensen, Hanne Schaumburg Sørensen, Merete Tonnesen og Suzan Tugcu Fotos: Annelene Petersen Layout og tryk: Henrik Møgeltoft Rasmussen Hornslet Bogtrykkeri A/S ISBN: Oplag: stk. November, 2005 Kulturhistorisk Museum Randers Randers Lokalhistoriske Arkiv Videnscenter for Integration Randers Fakta i publikationen bygger på tal fra Danmarks Statistik, 2000, og statistik fra Randers Kommune En dag i Randers Nordby er udgivet med støtte fra BG-Fonden og Nordbyprojektets fritids- og kulturpulje. Bogen omdeles til husstande i Nordbyen. Introduktion Onsdag den 31. august 2005 blev de cirka beboere i Randers Nordby opfordret til at skrive om deres dag. Omkring 200 mennesker tog udfordringen op og fortalte om deres dagligdag. Det er spændende læsning, som vidner om, at det er en stor mangfoldighed af mennesker, der bor, arbejder eller går i skole i bydelen. Opfordringen kom, via plakater, foldere, avisartikler, sms er og radioindslag på fem sprog, fra Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Lokalhistoriske Arkiv og Videnscenter for Integration Randers. Samtlige dagbogsbidrag er nu arkiveret i Randers Lokalhistoriske Arkiv. At indsamle og udgive dagbøger fra Nordbyen i Randers handler både om at arbejde med kontrasten mellem bydelens dårlige image og beboernes egen store tilfredshed med bydelen og at få dokumenteret og nedskrevet bydelens historie, som det er meget svært at finde noget om i museumsmagasiner og arkiver. I denne bog præsenteres et udvalg på 23 af dagbøgerne i deres helhed sammen med fire tegninger udført af skolebørn. Bogens fotografier er optaget i bydelen på dagbogsdagen og ledsages af fakta om Nordbyen samt citater og uddrag fra yderligere 20 dagbøger. Tilsammen fortæller de et stykke af Nordbyens historie. At vælge blandt de mange gode bidrag har været svært. Vi har valgt dagbøger, som er spændende og beskrivende. Men vi har i udvælgelsen også taget højde for, at dagbøgerne med alle deres forskelligheder fortæller en samlet historie om en helt almindelig hverdag blandt almindelige mennesker i en almindelig bydel. Selvom vi igennem udvalget af dagbøger har søgt at få repræsenteret bredden blandt beboerne, er udvalget af dagbøger ikke repræsentativt for bydelen som helhed. Dagbogsskribenterne er mellem seks og 79 år gamle. Et flertal af dem er kvinder. De repræsenterer mange forskellige erhvervsgrupper som for eksempel sekretærer, fabriksarbejdere, social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, lærere, skoleelever og pædagoger. Der er såvel privat som offentligt ansatte. Nogle er ledige, andre er nye på arbejdsmarkedet, og der er efterlønnere og pensionister. Der er bidrag fra folk med ophav i såvel Danmark som Sri Lanka og Tyrkiet. Dagbøgerne er trykt uredigerede og i deres fulde udstrækning. For læsevenlighedens skyld har vi dog nogle steder rettet stavefejl og tilføjet punktummer. Alle bidrag er anonymiserede, og alle personer har givet deres samtykke til, at dagbøgerne publiceres. Billederne i bogen er optaget i lokalmiljøet, i private hjem, i virksomheder, i foreninger, i institutioner og på offentlige forsamlingssteder. Mange af billederne fanger folk i hverdagssituationer, og billedserien kan i sig selv ses som en fotografisk dagbog, der er taget for at vise et øjebliksbillede fra Nordbyen den 31. august I bogen er der altså ikke en direkte sammenhæng mellem dagbøger og fotos. En stor tak skal lyde til alle de mennesker, der har skrevet og indsendt en dagbog. Gennem indsamling af dagbøger og med udgivelse af denne bog, håber vi at give beboere mulighed for at skrive og læse om sig selv. Det er håbet, at læsning af dagbøgerne kan være med til at vise Nordbyens mangfoldighed gennem adgangen til andre menneskers tanker, beretninger og forestillinger.

3 Randers Kommune FAKTA: Der er indbyggere i Nordbyen, hvilket svarer til 26% af befolkningen i Randers Kommune som helhed Områdets historie For 4000 år siden bosatte de første mennesker sig i området, hvor Nordbyen i dag ligger. Under atletikstadion på Langvang findes nogle af de ældste spor af bebyggelse. Arkæologer har fundet både gravhøje, hustomter og gårdanlæg fra bronzealder, jernalder og vikingetid. Ved Randers Ydervang og Mariagervej er således fundet rester af to gravhøje fra omkring år I den ene grav var en rig kvinde begravet iført fornemt tøj af silke og pelsværk. Med sig i døden havde hun fået et fornemt udstyr bestående af kniv, saks, slibesten, håndten, glas, bronzekar og træskrin. Frem til reformationen i 1536 var jordene ejet af klostrene i området, men i 1554 fik Randers Købstad ret til området. I 1743 fik byen fuld ejendomsret for 243 rigsdaler. Jordene fungerede dels som græsningsareal for byens kvæg dels som jordlodder, der blev dyrket af byens embedsmænd, som en del af deres løn. Opdyrkning af området skete fra begyndelsen af 1600-tallet, men først omkring 1860 begyndte man at bebygge arealet. Mod slutningen af 1800-tallet var presset fra den hastigt voksende skare af faglærte og ufaglærte arbejdere, så stort at behovet for nye boliger var enormt. Arbejderne kom til Randers for at arbejde i byens nye industrivirksomheder. Byggeforeninger og haveselskaber dukkede op nord for bykernen og skabte nye behov for forsyninger af vand og el. Således opførte man i 1905 et vandtårn med kraftige pumpemaskiner på Hobrovej og i 1906 et elværk på Mariagervej. Ligesom forsyningsvæsenet var i kraftig vækst, voksede også behovet for mere plads til begravelsesvæsenet. Derfor blev Nordre Kirkegård anlagt fra Byggeriet i Randers gik ikke i stå under 2. Verdenskrig. Kasernen ved Mariagervej blev bygget fra 1940 til 1941, FAKTA: Statistisk minder Nordbyen om Randers Kommune som helhed. Randers Nordby har dog en højere andel af beboere med andet statsborgerskab end dansk personer i Nordbyen har andet statsborgerskab end dansk, hvilket svarer til en andel på 8%; dobbelt så højt som i hele kommunen. De fire største etniske grupper i Nordbyen er fra Danmark, Bosnien Herzegovina, Tyrkiet og Somalia og samtidig blev fire store almennyttige boligforeninger grundlagt. De byggede blandt andet på Energivej, Ymersvej, Asavænget og Glarbjergvej. På grund af krigen fik alle lejligheder dog ikke moderne bekvemmeligheder som badeværelser og centralvarme. Fra midten af 1950 erne fjernede man slumbebyggelsen i Randers midtby, og man realiserede planerne om at bygge moderne boliger til randrusianere. På den tidligere ungskueplads mellem Nørrebrogade, Hadsundvej, Glarbjergvej og Nordre Kirkegård opførte man en ny bydel med skole og bibliotek. De mange nye boliger skabte endnu engang behov for en forøget kapacitet af vandforsyningen, og byen opførte i 1952 det nye vandtårn på Hadsundvej. I 1968 stod den allernyeste bebyggelse færdig, da den første blok i Jennumparken var klar til indflytning. 126 supermoderne lejligheder indeholdende spisekøkken med elkomfur, køleskab, dybfryser og fuldautomatisk vaskemaskine. Gennem årene er store villakvarterer skudt op i Nordbyen og fra foregik en tiltrængt renovering af Jennumparkens boligblokke, der alle fik en udvendig beklædning med vinterhaver, der skjuler den grå beton. Ringboulevarden blev indviet i oktober

4 Morgen på Nordre Kirkegård Der er aldrig 2 dage der er ens, hverken i udsigt eller arbejde årstiden er fantastisk. I dag stod jeg op kl. 7. Dagen skulle udnyttes. Det ser ud som det bliver en dejlig sensommerdag vejrmæssig. Min morgenmad stod på øllebrød med skummetmælk og tyk humpel ost og bagefter kaffe. Øv det er jo onsdag så avisen kommer jo ikke før i eftermiddag. Amtsavisen er både tynd og dyr men undvære den kan jeg ikke. Nu har jeg haft den i snart 40 år. Før jeg starter dagens arbejde skal jeg lige på kirkegården. Det er jeg hver dag nogle dage 2 gange for at huske og tænde lys. Det giver lidt ro helt inde. Jeg vil udnytte vejret og et par timer til at klippe min tjørnehæk. Nu er det den tid og den er også blevet lang i toppen igen. Det plejer at være min mands arbejde alt det jeg må lære. Det har jeg aldrig tænkt på. Det blev en god dag på astmaskolen. 5 ivrige børn: 3 drenge og 2 piger, der sugede til sig. Pludselig fandt de ud af, at de ikke var alene om at have astma. Hurtig hjem kl og lige omkring kirkegården igen. Jeg glemte at fortælle, at det er Nordre Kirkegård og der ligger min far og bror også. I formiddags var jeg også på deres gravsted. Jeg vidste at der var blevet klippet hæk der og det var gjort elendigt i år. Så jeg havde min lille kantklipper med og måtte rette af hele vejen rundt. Da jeg kom hjem var min yngste søn i gang med at male træværk på mit hus. Det var dejligt han var lige netop færdig. Så medens han tog et nap med hækklipperen lavede jeg bøf med løg, spejlet æg og kartofler. Bagefter fik vi æblegrød med mælk. Aftenen gik med at se TV-avisen som jeg havde optaget på videooptager. Jeg fik min aftenfrugt næsten galt i halsen, da jeg hørte, at benzinen var steget med 58 øre til 10,68 kr. Godt jeg har min cykel og kort vej til arbejde. Det var den dag. Kvinde, 58 år Kære Dagbog Det er i dag d. 31. august og jeg er som mange andre her i Nordbyen opfordret til at skrive om netop den dag. Jeg er en senioraktiv kvinde på 58 år. For godt 1 år siden mistede jeg min mand gennem 37 år pludselig og uden varsel. Vi var begge taget på arbejde, jeg som sygeplejerske og ham som kulmand på Energi Randers. Det var en søndag uden hans kul ingen varme i Randers. nu er han her ikke mere derfor er jeg så aktiv stilheden gør så ondt. Jeg har et livsbekræftende arbejde i at være børnesygeplejerske. At hjælpe børn og forældre i mange forskellige situationer og vidt forskellige problematikker. Det har jeg snart været i 40 år. Mon der er nogen der vil belønne mig for det en dag. Mit speciale er astma og allergi og lige netop i dag skal jeg have astmaskole der vil være 5-6 børn (og deres forældre) mellem 6 og 9 år der venter mig i eftermiddag. Så jeg skal først møde kl. 12. på byens udsigtsplads nr. 1. nemlig Randers Centralsygehus øverste plan med udsigt ud over fjorden, havnen og byen. Jeg arbejder lige der 1-2 gange ugentlig. Kvinde, 18 år Det var sådan en rigtig dårlig dag. Jeg kunne mærke det med det samme, da jeg vågnede. En dårlig dag med sorte skyer næsten helt ned på gaden. Der er tusind år til næste lørdag, dynen vejer tusind kilo. Sådan en morgen skal man blive liggende i sin seng, opfinde en ny sygdom, mærke lidt medfølelse, og sove en dag til. Så går det over. Så bliver det meget bedre. Jeg blev ikke liggende. 6 7

5 Kvinde, 44 år Jeg har altid boet i Nordbyen - så for mig er denne bydel simpelthen Randers og gaden, hvor vi nu bor, ligger meget centralt og vi har sågar nærbutikker, hvilket bestemt ikke er en forudsætning mere, hvor flere og flere butikker samler sig i store indkøbscentre Jeg er en pige på 11 år. Jeg bor i Nordbyen. Vi er ikke bare en lille familie vi er nemlig en stor familie som der består af syv mennesker. Min far og mor er skilt. Min far er 35 år gammel og arbejder på Randers Sygehus og er portør. Han har en kæreste på 35 år som har 2 børn, mine to lille søskende er 5 og 10 år gamle. Jeg går på Nørrevangsskolen i 5.b. Mine bedste fag er bibliotek og sløjd og svømning. Det tøj jeg har på i dag er en kort ærmet bluse og et par lyse blå bukser men de er ikke helt lyse bukser. Vi bor i en 4 værelses lejlighed. Jeg har ikke mit eget værelse. Jeg deler værelse med min stedbror på 2 år. Det er ikke altid lige sjovt. For når vi skal i seng så larmer han. Derfor har vi lavet det sådan at han bliver lagt først i seng. Vores værelse består af 3 reoler et stort legetøjskøkken og en køjeseng, og to bure. Burene de er ikke så store det er nemlig kun dværg hamster en dreng og en pige. Min Dag d 31/8-05 Kære Dagbog. Jeg blev vækket af min stedbror så så jeg lidt fjernsyn jeg fik havregrød, så tog jeg tøj på og så cyklede jeg i skole. Jeg går på Nørrevangsskolen. Min dag i skolen: Jeg kom i skole kl 7.45 så vi havde 25 min. at snakke i. Kl 8.10 ringer det ind. De første to timer var sløjd vi skulle have en kuglepen med så tog vi blækket fra kuglepennen vi skulle nemlig lave trækuglepenne det var sjovt så skulle vi holde frikvarter det var sjovt. Vi legede vandkrig da vi skulle have time igen havde vi dansk og så havde vi engelsk og så havde vi spise frikvarter. Derefter dansede vi og så havde vi sidste Mand, 72 år Klokken er ni onsdag morgen den 31. august da jeg vågner. Et sted høres en radio skratte, et andet sted bliver der spillet klaver, et tredje sted høres den hvinende lyd af et bor i beton. En ny dag truer. Det er et dejligt sensommervejr 23 grader. Derfor er jeg klædt i lyse lærredsbukser, T-shirt og bare fødder i sandalerne Præsten i Skt. Andreas Kirke onsdag formiddag 8 9

6 time. Det var dansk. Da vi havde fri tog jeg med en veninde hjem så spiste vi og så rullede vi ned på det sted der kaldes Bygger n der mødtes vi med to af veninderne og så rullede vi rundt og da to af veninderne skulle hjem aftalte den sidste veninde og jeg at vi skulle spise sammen og så fik vi burger. Og så kom vores tre veninder og så kørte vi i KFUM Klub der skulle vi ud og bade men vi havde ikke badetøj med så kørte vi hurtigt hjem efter badetøj og så badede vi da klokken blev 20,30 kørte en veninde og jeg hjem og tog lidt og spise og så blev klokken 21,30 og så sagde vi Godnat og Sov godt Pige, 11 år FAKTA: I Nordbyen ligger tre folkeskoler: Nyvangsskolen, Nørrevangsskolen og Østervangsskolen samt en friskole: Den Kristne Friskole. I skoleåret er 16% af de 363 elever på Nyvangsskolen tosprogede, på Nørrevangsskolen er 22% af skolens 284 elever tosprogede og på Østervangsskolen er 9% af skolens 369 elever tosprogede Eftermiddagshygge på Bygger n, som er et åbent fritidstilbud for børn og unge under 18 år 10 11

7 Jeg står op om morgenen kl. 7. Jeg tager tøj på og laver madpakke. Jeg begynder på arbejde kl og kommer hjem igen kl Jeg kom direkte hjem fra arbejde, fordi jeg ventede gæster. De skulle komme fra en anden by. Jeg har også ryddet lidt op. Efter gæster har jeg vasket tøj. Jeg vasker tøj nede i vores vaskekælder. Jeg hentede mit barnebarn fra børnehaven. Min svigerdatter er kommet hjem fra skolen og vi har lavet aftensmad sammen. Efter aftensmaden har vi ryddet op igen og gik en tur alle sammen. Jeg er kommet hjem kl. 7 og lå i sofaen og har set fjernsyn. Kvinde, 51 år FAKTA: Enkelte kvarterer og bebyggelser i Nordbyen adskiller sig statistisk fra det øvrige område ved at have større arbejdsløshed, større andel enlige med børn, flere unge under 17 år, flere på overførselsindkomster og en større andel af indvandrere og deres efterkommere I 1.a. på Nørrevangsskolen 12 13

8 Jeg stod op kl. 7.15, gik i bad og spiste derefter morgenmad: En knækbrød med ost. Midt på formiddagen gik jeg over i Møllehuset, som hører ind under centret Møllevang. Der var jeg cirka en halv time, hvorefter vi var to, som fulgtes ad ned til Parkcaféen på Husarvej, hvor vi spiste stegt flæsk med persillesovs. Det smagte som sædvanligt dejligt, - og tænk så giver vi kun 20 kr. og får endda en dejlig kop kaffe med for samme pris. Ja, der går vi ofte ned og spiser. Der er dejlig mad og altid søde mennesker at tale med. Efter cirka 1 1 /2 time gik vi atter op på Møllehuset, hvor der altid om onsdagen er cirka damer og et par mænd. Der sidder vi så og strikker og snakker, og i dag købte vi som vi plejer kaffe med brød af et sødt personale. I dag faldt snakken på hvor meget der er sket heroppe siden for eksempel da min familie og mig flyttede til Infanterivej i 1963, da var der kun marker og gårde med kreaturer og nogle kolonihaver, hvor der i dag er både Ringvej, Plejecenter og en masse beboelser. Ja, meget er sket i alle de år. Dengang var der også en fungerende kaserne og Soldaterhjemmet, hvor der i dag er rockerborg. Ja, men vi havde som sædvanlig en hyggelig eftermiddag til kl.15.30, hvor jeg gik hjem. Da jeg har været enke i 16 år, var der ingen at fortælle om hvordan dagen var gået da jeg kom hjem, men så er der jo altid fjernsynet, som man kan hygge sig med. Mine fem børn bor udenbys, så dem ser jeg jo ikke så tit, men kan dog tale med dem i telefonen. Ja, det var hvad, der foregik for mig den 31/ Nu hvor jeg snart fylder 74 år, er det da dejligt at man stadig kan komme ud blandt andre mennesker. Kvinde, 73 år Generation, alder og køn er ikke overraskende bestemmende for hvilke ting, der skrives i en dagbog Kære dagbog Du kender os ikke endnu, men her kommer lidt om mig og mine piger. Jeg er 37 år, mor til to piger. En på 13 og en på 7 snart 8 år. Vi bor på femte år i rækkehus i Nordbyen. Her har vi det godt, vi har en lille have, og vi bor tæt på både skole, fritter og indkøbsmuligheder. Vi har ikke bil, men cykler og busser den meget. I dag er en helt speciel dag... en dato som er skelsættende på mange måder, og som har sat punktum for et år, hvor jeg har levet alene, og mine børn på børnehjemmet Glarbjerghus. De kommer hjem i dag! Min dag startede kl. 8,30 (Ja, jeg sov lidt længe, for jeg har været så spændt på i dag, at jeg kom lidt sent i seng i går). Lavede kaffe som jeg plejer, nød den første kop og en smøg. Hurtig morgenmad og toilette. Kl. 10,00 skulle jeg møde i fogedretten. Kl. 10,30 var det overstået. Erklæret insolvent! En lettelse ja, jeg følte jeg fløj derfra. Jeg har altid sat en ære i at betale enhver sit, men i det år der er gået har det bare ikke været muligt, og det var så det jeg fik rettens ord for i dag. Derfor var jeg glad. Glad for det var overstået. Glad for min nye fornemmelse af, at mit behov for mad, kommer før licenskontorets behov for mine penge. Så hårdt er linjerne trukket op i øjeblikket, men der kommer snart en tid hvor der er råd til både mad og licens, og så er jeg den første til at invitere Licens-Lars indenfor, forudsat han ikke tager brødet ud af munden på mig. Kl. 10,50 var jeg hjemme igen og puslede lidt med pigernes værelser, nymalede og rengjorte, så det er lækkert at flytte ind i. Kl. 11,30 var jeg på Glarbjerghus til frokost og vi havde det rigtigt hyggeligt. Efter frokost pakkede jeg og min store pige hendes ting, og fik dem kørt hjem på en sækkevogn, venligst udlånt af Glarbjerghus. Det medførte en del fnis og latter, men hjem kom vi da. Bagefter var der kaffe i haven på børnehjemmet, og en meget givende samtale med en af stedets fremragende voksne som gennem deres arbejde gør en indsats for vores børn, når vi selv, af en eller anden grund, ikke kan selv. Men det er mere end det. Jeg mener...hvis det kun er for at tjene penge, så tror jeg godt jeg kunne finde en nemmere måde at tjene dem (og flere af dem) end ved at passe børn. De har store og gode hjerter. Og Nej, de er ikke af guld, de er af kød og blod. Heldigvis. Sidst på eftermiddagen pakkede jeg den mindste piges tøj. Hendes ting pakkede vi den anden aften for hun kunne ikke vente. Op på sækkevognen og så af sted. Det hele blev sat af i gangen, for vi skulle tilbage til børnehjemmet og spise afskedsmiddag. Boller i karry og pandekager med is til dessert. Herligt. Vi tog afsked med blandede følelser. Her var disse herlige mennesker som har set os i alle tænkelige situationer. Når vi har grædt både af savn og af gensynsglæde. Når jeg har raset over en uduelig sagsbehandler, og et stift og uforståeligt system, så har de for mig været De Schweiziske Alper neutral grund. Jeg har aldrig opfattet dem som en del af systemet, selv om de er det som offentlig institution. Mine børns refugium, hvordan skulle jeg kunne se dem som fjenden? Jeg har kun mødt forståelse og medmenneskelighed i den svære tid hvor jeg var syg. Og den svære situation det er, når man gerne vil tage sig af børnene, men bare ikke KAN. Så kan man sige: Man kan hvad man vil, hvor der er vilje er der vej o.s.v. Men kan Jason Watt rejse sig og gå bare fordi han gerne vil? 14 15

9 De har ladet mig være mor i det omfang jeg magtede, og det er heldigvis kun gået den rigtige vej, og er blevet mere og mere, og nu altså full time. Endelig hjemme! Den store pige plantede sig foran computeren (fra omkring århundrede-skiftet) og den lille skulle ud og sondere terrænet. Hun så åbenbart på nabolaget med nye øjne. Selv om det er det samme nabolag som for sidste weekend siden, så var det alligevel nødvendigt at komme ud i alle hjørnerne, og fortælle til alle, at nu var hun altså kommet hjem til mor. Nu er det så blevet sengetid for hende, og vi skal op og læse historie. Troldepus! Hva ellers? Den store kommer hjem kl hun besluttede alligevel at smutte ned på Bygger n. Udenfor syns- og rækkevidde for enhver voksen, som kunne tænkes at ville hende noget. Jo alting er som det plejer at være. En helt almindelig speciel dag. En dag fuld af lettelse, forventning, spænding og kærlighed. Fuld af mod på i morgen, som er den 1 ste (og også den første i resten...). Kvinde, 37 år Jeg vågner ved en yderst irriterende polyfonisk melodi, der går lige ind i øret og videre lige direkte ind i hjernen. Sådan føles det. Min første tanke denne dag: Hvorfor er han så længe om at få åbnet øjnene og slukket den mobil? Jeg er 18 år, jeg er en pige og jeg ligger og sover i min 18- årige kærestes seng. Min anden tanke denne dag: Hvorfor skal jeg op i stedet for at ligge og putte i en varm favn? Fordi det kun er onsdag og jeg skal op og i skole. Jeg tænder for fjernsynet, klokken er nemlig 7.03 på clockradioen og jeg vil gerne se vejret. De har nemlig lovet rigtig godt sommervejr i dag selvom det er den sidste reelle sommerdag månedsmæssigt. Sol over hele landet og op til 23 grader, super. Bagefter kommer nyhederne. Orkanen Katrina har hærget USA s sydøstkyst især New Orleans. 80 people are dead, propably more will be found. Den anden store nyhed er at DSB s toge er meget forsinket mellem Århus og København. Vi får taget os sammen til at stå op. Jeg tager leggings og cowboynederdel på forneden, lyseblå halterneck-top foroven. Går på badeværelset, renser hud, bruger solskinspudder og mascara. Klasker noget af kærestens voks i mit hår så det ser lidt uglet og brugt ud. Nu er klokken kvart i, vi skal gå ned til en ven nu. Han kører os op til skolerne. Vi skilles. Han går ind på Handelsskolen, jeg på Statsskolen. Kommer 10 minutter for sent til 3.a s første time, men jeg har religion og dermed min sjoveste lærer. J.Lo er altid frisk. Vi har om eskimoerne. Frikvarter på 8 minutter, lige tid nok til at komme hen i nr. 11 for at få engelsk med KP. Vi diskuterer en Raymond Carver novelle vi har læst, They re not your husband er titlen. Den er god. Nu har vi stort frikvarter. Jeg går ned i kantinen sammen med mine veninder. Håber på at finde en af pigerne fra 3.b. I går var jeg nemlig involveret i et uheld. Eller rettere, jeg hjalp hende der kom ud for uheldet. Hun blev tacklet hårdt i en af skolefodboldkampene i går, og jeg sad ved hende i lang tid og trøstede hende og holdt is på hendes knæ der blev ved med at hæve. Hun var meget bange og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Heldigvis kom hendes mor efter 50 minutter. De tog på skadestuen, men jeg har endnu ikke hørt fra hende skønt jeg har prøvet at ringe. Stakkels hende, tænker på hende. Ingen af dem fra hendes klasse har desværre hørt noget. Næste time er idræt-teori. Vi arbejder i grupper og får lov til at sidde ude i vores store flotte skolegård i det dejlige solskin. Dobbelttimen går hurtigt. Jeg fjoller rundt med to drengevenner og pjatter lidt. Film og TV-holdet prøver at lave en seriøs dokumentar om problemet ved at unge under 18 kommer ind på diskotekerne. De interviewer forskellige elever der også laver gruppearbejde. Nu er der stort frikvarter igen. Jeg låner 18 kr. af min gode veninde fra klassen til en sandwich fra kantinen. Selve sandwichen er svær at få fat i: I de store frikvarterer er der tonsvis af mennesker ude ved kantinen. Men må møve sig frem mens man siger 3.g er(!), gør plads!. Endelig får jeg den. Mistænker stærkt sandwichen for at være smurt dagen før for den er helt blød og smattet inden i. Dårlig stil Kantina! Sidst i frikvarteret siger min veninde fra 3.b at pigen med knæet skal opereres og være indlagt i en hel uge. Hendes knæskal er rykket og flækket og led- og korsbånd er røget. Jeg bliver trist indeni, og håber at hun snart vil besvare mine sms er. Vil meget gerne snakke med hende og fortælle hende hvor ked jeg er over det der er sket med hende. Nu ringer det ind. Jeg skal ha samfundsfag på højt niveau. Vi har om EU og skal også have gruppearbejde i det fag. Én af pigerne har taget kage med. Vi har nemlig kageordning i bl.a. samfundsfag og det er læreren helt med på. Efter 16 17

10 timen kommer det som jeg har glædet mig til hele dagen: Fodboldkampen. Det ringer ud og første kamp bliver fløjtet i gang kl ca. Vi skal først spille anden kamp. Den første kamp er imellem 3.y og 1.x. Smølferne klarer det faktisk okay. Dommeren er imod dem, sådan er det at være smølf. Jeg sidder og ser kampen sammen med to piger fra min klasse. Vi laver lidt lektier samtidig med vi småsnakker og ser kampen. Det er hyggeligt at sidde der i solskinnet og slappe af. Man mærker stressen dampe af og mærker bare solen bage på ryggen. Nu er klokken så vi beslutter os for at gå ind og klæde om. Jeg har lidt sommerfugle i maven. Det er jo første kamp og jeg ved min klasse forventer at jeg scorer mål. Jeg spiller nemlig fodbold til daglig i Randers Freja/RFC og har gjort det i 7 år. Da én af pigerne og jeg har klædt om går vi op til banen igen. Lidt efter lidt begynder klassen at dukke op og vi begynder at varme lidt op. En pige synes at alle pigerne skal lave rottehaler lige som hende, men det gider vi ikke. Det ser for åndsvagt ud. Jeg samler holdet sammen med læreren og vi fortæller folk hvilken plads de skal spille. De er klar alle sammen. Vi får hjælp af to drenge fra parallelklassen. Uden dem kan vi ikke stille hold. Så går kampen i gang og jeg må vise hvad jeg duer til. Første mål scoret af mig. Så står der 2-0 for pigemål gælder dobbelt. God fordel for mig. Jeg scorer 2 mål mere og det er en super kamp. Vi vinder 6-2, alle tiders. Så er vi rigtig glade for de andre år har vi ikke haft den store succes. Der er en der tager holdbillede af os for mindets skyld. Jeg kan ikke nå at klæde om så jeg tager bare mine ting og går ned mod bussen. Jeg skal ta 11 eren nede fra Sjællandsgade det er nemlig den eneste bybus der kører helt ud til Tånum hvor jeg bor. Jeg ringer efter min mor da jeg kommer til Tånum for orker ikke at gå hjem efter kampen. Har slået mit knæ, det gør i hvert fald ondt når jeg går. Da vi kommer hjem er min far og lillebror på vej ud af huset. De skal til Hadsund op til min Onkel og skyde lerduer. Derfor er det kun tøserne der er hjemme: Min mor, min lillesøster og jeg. Jeg skynder mig i bad og går derefter ned og spiser med dem. Vi får spagetti og kødsovs. Nationalret hjemme hos os. Min mor skal op og male vores tårn på huset efter maden. Jeg skal læse lektier. En norsk bog i dansk der hedder Naiv.Super. Meget speciel bog, men faktisk meget god. Da jeg har læst de 40 sider vi har for kommer jeg til at læse lidt videre. Min søster kommer og spørger om jeg vil hjælpe hende med at åbne en Bratz-glimmer til hendes Bratz-sminkehoved. Jeg har nemlig bedt hende om at lege med sig selv indtil jeg er færdig med lektierne. Da jeg ikke gider læse mere tænder jeg computeren. Jeg logger på MSN messenger og snakker med et par venner, tjekker mine mails osv. Så beslutter jeg mig for at skrive dagbog for i dag fordi jeg falder over brochuren der opfordrer til det. Jeg går i gang. Da jeg har skrevet noget tid går jeg lige ned for at se hvad min mor laver nede i stuen. Hun ligger og ser TV på vores nye 42 fladskærms tv. Hun ser nyhederne som lige er startet. Hovednyheden er at 1000 mennesker i Irak har trampet sig selv ihjel under en demonstration eller noget i den retning. Der var mennesker samlet og pludselig begyndte rygtet om en selvmordsbomber at flyve gennem mængden. Så gik de i panik og rendte hen over en bro der styrtede sammen. Tragisk. Den anden store nyhed var at der nu er over hundrede der er døde pga. orkanen og det den har ført med sig ovre i USA. New Orleans er meget hårdt ramt og man frygter at der i alt er tusinder der er døde. Skræmmende. Den sidste nyhed er at DSB s toge stadig er forsinkede. Jeg tænker stakkels direktør. Han er med i alle nyhedsudsendelser hvad enten det er radio eller TV. Kvinde, 18 år 18 19

11 Jeg er 6 år. Jeg har ikke oplevet noget og derfor har jeg tegnet et hus. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen Pige, 6 år Vækkeuret kimede klokken lidt over fem, som sædvanligt som sædvanligt i hvert fald fire dage om ugen. Om fredagen møder vi klokken halv seks, og så står jeg naturligvis op en halv time før. Brusebad, morgenmad. Ingen deodorant. Det er forbudt. Armbåndsur og fingerring er også forbudt. Jeg arbejder på Margarinefabrikken Blume på Mariagervej. En solid skive rugbrød med tykke skiver kødpølse indpakket i et stykke smørrebrødspapir, to nektariner samt en ret moden banan, alt sammen i en gennemsigtig plasticpose sådan så min madpakke ud den dag. Og sådan plejer den såmænd at se ud: Lidt frugt, lidt brød, lidt kød... jævnligt suppleret med noget råt grønt: Tomat, agurk, radiser eller lignende. Jeg tog bilen det plejer jeg ikke. Men det blev lidt sent her til morgen. Natholdet hilste med løftede hænder en af dem kaldte mig banankonge. Med et smil på læben. Han måtte råbe for at overdøve larmen fra maskinerne. Der blev kørt kasser med vegetabilsk olie og flasker med oliemargarine. Og ved Rullen blev der produceret rullemargarine nummer 16. Det er margarine, der skal rulles ind i dejen til wienerbrød, tarteletter og birkes og sådanne sager. Hurtig omklædning, hårnet, hvide træsko, desinficerede hænder. Stempelur. Vi har ret travlt i denne periode. Fabrikken summer af liv. Det er vi alle sammen glade for, men vi er også lidt bekymrede... Når vi det hele? Til tiden? Forsømmer vi noget? Jeg kan tydeligt fornemme på mine kollegaer, at der er mere travlhed på fabrikken end der plejer at være på denne tid af året. Første arbejdsopgave er at videreføre natholdets arbejde ved Rullen. Maskinen må have kørt ret stabilt natten igennem. De har fået lavet meget. Min arbejdskollega ved Rullen i dag er født i Bosnien. De sproglige barrierer betyder, at vi begge er meget opmærksomme på, at vigtige beskeder bliver sagt med tydelig øjenkontakt. Vi modtager den rå margarine fra blanderiet. I store kar. Stort set alt er gjort i rustfri stål. Margarinen bliver vippet ud på et bånd, der fører der op i en højde på over to meter. Herfra falder margarinen ned i en tragt og ført gennem Rullen. Et mekanisk maskinværk på alder med mig. Jeg er 47 år og både Rullen og jeg fungerer så udmærket på ungdommelig vis. Rullen suger luften ud af margarinen og pakker den i store 5-kilos pakker. Vi kontrollerer vægten, datostemplingen, vandindholdet og til dels også indholdet. For urenheder. Vi sender simpelthen margarinen gennem en metaldetektor. Det er lidt genialt, synes jeg. Pause. Når vi går til pause, skifter vi fodtøj. Til sorte træsko. I pauserne bliver vi enten afløst eller, alt afhængigt af travlheden, lukker vi ned for maskinen. Vi bevæger os ned i kælderen, hvor vi har et personalerum. Her er kaffe og lyst brød til fri afbenyttelse. Slikautomat. Og naturligvis forskellige margarinetyper i køleskabet hvor jeg naturligvis også har anbragt min rugbrødsmad med kødpølse. Hér er også en mikrobølgeovn. Til dem, der ønsker varm mad i pausen. Pauserne er på minutter. Af og til kan vi strække en af pauserne, men de er generelt ikke lange. Til gengæld holder vi sådanne pauser hver halvanden time. Samtalerne i personalerummet er effektive... Jeg ved ikke hvilket ord jeg ellers skulle anvende. Men samtalerne er faktisk effektive. Kompakte. Uden unødvendig fyld. Det holder jeg utroligt meget af. Samtalerne er her-og-nu-samtaler. Lynhurtigt til sagens kerne. Der er ikke tid til at fortælle om hele dagen i går med familiebesøg og børnefødselsdag og hvad der ellers kunne være hændt. En af mine kollegaer har fornyeligt malet vinduer. Det nævner han. Som en indledning. Og lynhurtigt formulerer 20 21

12 han sit problem: En velvoksen splint i fingeren. Han havde opsøgt sin læge dagen før, dog uden held. Hvad fanden gør jeg? Jeg kan ikke få den ud! Vi studerede hans finger. Brug handsker. Problemet var sgu ret alvorligt. En betændt finger dur simpelthen ikke inden for fødevarebranchen. Efterfølgende var vi alle sammen meget opmærksomme på vores unge vens lidelser. Op ad dagen kom den ud, flisen altså, cirka halvanden centimeter lang var den. En vældig træstamme. Nøj! Hvor gjorde det godt! udbrød han. Hold da op! Det var bedre end sex. En anden af mine kollegaer har knas i parforholdet. Både han og konen har begge været igennem en skilsmisse tidligere... Pausen er kort. I løbet af få sekunder ridser han situationen op. Han bevæger sig lynhurtigt ind i vovede og dybt ærlige vurderinger af, hvad der er gået galt. De ikke-fælles børn står i centrum. Anden opgave: Flaskelinien, oliemargarine. Her skal være køligt. Ellers dannes der rim på plastflaskerne. Og så kan etiketterne ikke limes på. Tredje arbejdsopgave handlede om kasserne med vegetabilsk olie. Maskinerne kørte ganske fornuftigt den dag. Det er dybt kedeligt, hvis de går i stykker. Stempelur. Ingen overarbejde i dag. Brusebad denne gang med deodorant. Hurtigt hjem. Jeg havde pokkers travlt. Jeg kogte ris. Til i aften, tænkte jeg. Jeg smurte en madpakke (til mig selv: tre stykker gode tykke rugbrød. Kødpølse, ægte sønderjysk spegepølse, leverpostej og ost.) Det skulle gå hurtigt. Risene blev ok. Køleboksen blev pakket. Klokken halv tre kunne jeg høre et snert dyt ude fra gaden. Min kone og jeg er separeret. Vi er flyttet hver til sit. Og vi har to børn. Fælles forældremyndighed. I dag har jeg sammen med min eks-kone og datter været en tur i Århus. Derhjemme sad min søn og spillede computerspil. Turen tilbage til Randers... Vi befinder os ved Ikea-rundkørslen og klokken er allerede over halv seks. Vores datter har en aftale med sin bedste veninde samt et par bekendte klokken halv syv. De har aftalt at tage i biografen for at se Drabet. Hun glæder sig meget. Vi når det nok, sagde jeg - derfor havde jeg kogt risene allerede, da jeg var kommet hjem fra arbejdet. Og jeg mente helt bestemt, at jeg havde en rest mørbrad stegt som vildt i fryseren. Og til alt held havde jeg netop købt en mikrobølgeovn - I kan alle sammen spise aftensmad hos mig. Jeg tror lige at jeg har noget i fryseren. Jeg stod af bilen lige ud for Netto på Energivej, hvor jeg hurtigt kunne købe mælk og andre fornødenheder. Herfra tog jeg benene på nakken og spurtede hjem, varmede risene op, fandt tomat, sorte oliven, agurk, løg samt fetaost frem til en salat. Men hvor pokker var den rest svinemørbrad dog blevet af? Den lå i kummefryseren nede i kælderen. Min eks-kone og vores datter tog hjem - hvor vores datter altså skulle klæde om og lægge lidt make up på sine pigekinder. Det gik rimeligt hurtigt at få madresterne tøet op. Sådan en mikrobølgeovn er nu slet ikke at foragte. Men vi fik lidt sent aftensmad. Min eks-kone lånte atter bilen for at køre vores datter ned til biografen. Jeg vaskede hurtigt op og henvendte mig derefter lidt nysgerrigt til vores søn - for at spørge mere ind til, hvordan hans dag havde været. Vores søn havde haft engelsk, matematik, natur og teknik samt dansk. Han klarer sig egentlig rigtig godt i skolen. I især matematik samt natur og teknik. Og han klarer sig glimrende i engelsk, hvilket kunne ligne noget i retningen af drengens yndlingsfag. Det bedste han ved er dog de alt, alt for korte frikvarterer. Han elsker at spille fodbold med kammeraterne. Efter skolen faldt han hen til fjernsynskiggeri og computerspil. Lektierne lå lidt hen i det uvisse. Vi fandt ud af, at han skulle have lavet engelsk- og matematikopgaver. Han ville begynde med engelsk, fordi, som han sagde: Det er sjovere end matematik. Det var opgaver, der handlede om forskellige dyr på en gård. Ental og flertal. Cat, dog, sheep, hen... skulle indsættes i sætninger på engelsk. I matematik har vores søn absolut kun et problem: Han skriver ikke mellem-udregninger ned i hæftet. Det er i hvert fald meget sjældent. Han nøjes med at skrive den vigtigste udregning samt resultatet. Han holder sig konstant på et udmærket i matematik. Men - med en bemærkning om, at han altså skal lære at stille regneopgaverne rigtigt op. Og han skriver jo heller ikke alt for pænt. I syvende klasse, næste år, da går den ikke mere, mener en matematiklærer. Og farmand er faktisk enig. Klokken lidt over ni kørte jeg min eks-kone og vores søn hjem. Vores datter ville tage bussen hjem efter biografturen, men hun ringede omkring tyve minutter over ni. Hun skulle vente en halv time på bussen. Med mindre jeg ville hente hende på rutebilstationen. Og så blev det så dagens sidste tur - og dog. Da jeg havde hentet vores datter tog vi forbi en tankstation for at få tanket op. Priserne skulle stige med over 50 øre den næstfølgende dag. Jeg sad herefter lidt og hang over computeren - tænkte over dagen i morgen. Vi skulle skrive dagbog på netcafeen... vi tre børn, mens min eks-kone ville tage til forældremøde på vores søns skole. Jeg slukkede lyset omkring midnatstid. Mand, 47 år 22 23

13 Jeg var 2 år, da mine forældre flyttede ind på Nordostvej. Dengang syntes jeg, det var langt ude, men nemt til Byen. Jeg gik i Skole i Markedsgade, og der gik man til Tandlæge og fik vaccineret for Kopper derefter kom jeg på ren Pigeskole Hadsundvejens Skole. Den blev på et tidspunkt taget fra os af Tyskerne til brug for flygtninge. Jeg mister min far 1942 vi var 5 Søskende, så var der noget der hed bespisning på Fabersvejen Skole, der gik vi så og fik gratis mad efter Skoletid. Blev konfirmeret, først forberedelsen til det gik jeg på Mariagervej i Tabor menighedshus jeg måtte også have 3 præster til det da Præsterne gik under jorden som det hed. Som 18-årig kom jeg på de gamles hjem i Søren Møllers Gade og arbejde. Gift i Skulle have en lejlighed, men så måtte man gifte sig inden en Måned ellers kunde man ingen lejlighed få. Så i 1964 flyttede vi ind på Nørrebrogade, det er så det sted jeg kalder Nordbyen i dag, hvor jeg er glad for at være. Da vi flyttede ind i 1964 var der her på Glentevej forretninger Slagter Frisør Mælkeudsalg Damefrisør Kiosk Købmand. Nu er der en Kiosk og foreningslokaler. Jeg har oplevet, at Børnehaven Glentevej, Kirken og Skolen blev bygget. Der hvor kirken er, var jeg tit henne og sidde på en bænk om sommeren med de gamle Mennesker der havde en Have, nærmest et lille stykke Jord men hyggeligt var det. Skolen fik jo også sin Plads, men vi kaldte det jo Marken. Vi har haft mange fodboldkampe der over. Vi havde mange gode timer der, også da Cirkus kom, men det bedste var jo også når der var Dyrskue. Som Nordby i Dag så mange år efter syntes jeg det er et dejligt sted at bo for jeg har været hjemmegående altid i mit gifte liv og det er 53 år jeg har haft her i Nordbyen. Skolen har jeg så brugt til Gymnastik og gået over og set Håndbold. Jeg vil godt nok tilføje at vi er blevet mange Nationaliteter her og de er ikke alle lige nemme og komme i kontakt med, men vi må håbe for dem der skal leve videre her efter mig må få det lidt bedre med det. Jeg tror altid det vil fungere fint for Nordbyen. Jeg bor selv i Boligforeningen 1940 og der har vi arrangeret i vores gård med borde og bænke løse stole hvis man har lyst til at sidde for sig selv vi går ned med frokost Kaffe Snitter en aften kan man være 25 personer og det går bare fra Mund til Mund. Vi har det virkeligt dejligt med det. Børnehaven Dagplejen kommer og låner vores legeplads den har også nogle dejlige farver vi prøver og værne om det vi har. Så jeg syntes jeg er meget privilegeret på mine gamle dage. Min mand er firs år så han hygger sig også her i vores gård i Nordbyen. Vi håber der er andre der tager over i den ånd vi har været heldig og have. Jeg er en af dem der er meget naturlig af sind syntes jeg er lidt sporty spiser sundt som vi skal dejlige naboer gennem mange år haft Kolonihave i 34 år i Bjergby parken, cyklede derud og min Mand på knallert så motion har vi fået. Nu sidder vi her på vores lukkede altan år og nyder bare tiden. Vi har haft 2 sønner men de gik på hver sin Skole Nyvangsskolen og Markedsgades Skole den ene er 46 år i dag dengang havde de også et kort til Bussen jeg husker når han skulle fra Skole stod han på ved gamle Kro. Han er også konfirmeret i Andreas Kirken på Hadsundvej. Dagen i dag Onsdag d 31. august er kommet godt i gang jeg har været ude at handle og hjem og spise en sund frokost. Så er jeg i gården om eftermiddagen tager Kaffe og engangskrus med ned og vi strækker det til en småkage til kaffen går en tur på Kirkegården og vander. Til aften går ikke til ro før ved 23-tiden. Kvinde, 76 år Kvinde, 42 år Jeg er meget glad for at bo i Nordbyen. Min moster flyttede hertil og da jeg selv skulle flytte her til byen valgte jeg det sted jeg kendte. Her er fredeligt og det er tæt på grønne områder. Der er ikke langt til det militære øvelsesterræn. Jeg bruger naturen flittigt, går en tur næsten hver dag. Jeg bor alene, hvilket jeg stortrives med

14 Jeg er født 1955 i Randers, jeg er en aktiv mand på 51 år, ryger ikke, og har et fornuftig forhold til alkohol - er skilt, har været gift i 10 år og har en dejlig søn på 21 år og bor i en ejerlejlighed i Nordbyen, er fra 11 årsalderen opvokset på Ægirsvej og har stadig min daglige gang i Nordbyen. Jeg har arbejde hos Entreprenør Erik G. Hansen som arbejdsmand og arbejder i min fritid som frivillig i en computerforening, her kommer en masse herlige unge og børn, her får jeg en masse udfordringer og positive oplevelser. Min onsdag : Vækkeuret ringer kl , jeg står op - tager arbejdstøjet på og sætter kaffe over - laver 2 skiver grovbrød med ost og et glas mælk, medens jeg spiser hører jeg nyheder i radioen kl , pakker min rygsæk med kaffekande madpakke og 1 1 /2 liter koldt vand, bliver hentet af min makker kl Vi starter på Rebslagervej med at fylde sand i et hul ved et fjernvarmeskab som vi har flyttet dagen før, vi holder formiddagspause (drikker vand og en kop kaffe og spiser en halv rugbrød med hamburgerryg og en halv med leverpostej) herefter kører vi til Spurvevej hvor vi skulle flytte en stophane som stod inde på privat grund, vi graver hul omkring den gamle stophane, og graver et nyt hul til den nye hane, selve flytningen af hanerne ordner en anden, som er ansat ved Energi Randers, kl til holder vi middag og jeg spiser igen et sæt rugbrødder - drikker kaffe og vand, det er dejlig sommer vejr - 23 grader varmt og solskin, når vi alligevel var ved at grave ville husejeren gerne have skiftet stikledningen helt ind i huset, vi valgte at skyde et hul fra huset og ud til skel, med muldvarpen som er en luftdrevet hammer, vi blev færdige til fyraften kl Jeg tog direkte fra arbejde over i computerforeningen, skyndte mig hjem for at lukke op for varmemåleraflæsning (foretages af et firma 1 gang årligt), det er den samme mand der i de 15 år jeg har boet der, som læser målerne af, vi snakker lidt om hans tidligere job som postbud, og at han nu er på efterløn og har måleaflæser jobbet som et fritidsjob, han er færdig med aflæsningen kl Jeg går i bad, skifter tøj og laver aftensmad (kogt laks med kogte grøntsager og kartofler samt hvid sovs lavet af grøntsagsvandet). Onsdag er en af mine 3 ugentlige fri aftener og bliver brugt til at slappe af med lidt tv, ugens andre aftener bruger jeg i foreningen. Kl går jeg i seng, endnu en dejlig dag er ovre. Mand, 51 år Fontænen i Jennumparken er et fristed med cafe og kreativt værksted, der ofte trækker ofte fulde huse Kvinde, 35 år Endelig når jeg hjem, som så mange gange før undrer jeg mig over hvor stille her er i mit område. Så mange mennesker boende på så forholdsvis lille areal, så lidt larm.. hvor er alle henne? Jeg si r god morgen til viceværten, jeg nærer stor beundring for hans arbejde. Aldrig et stykke affald, aldrig et glat fortov om vinteren, altid står de til vores service med at holde området pænt og rent

15 Jeg er 6 år. Jeg har lavet en tegning fra da jeg var i Knuthenborg Safaripark, hvor jeg kørte mellem tigrene. En af dem lå på lur. Nogle løb efter hinanden. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen Dreng, 6 år Nyvangsskolen få minutter før det ringer ud til frikvarter 28 29

16 4 2 Dette er en matematikers syn på verden, som den fremstod onsdag d. 31. august Der lægges vægt på, at dagbogen skiller sig ud fra den typiske. Da dagbogsskriveren er udpræget analytiker/logiker, vil stilen i større grad præges af et matematisk sprog. Hvis fremstillingerne nogle steder alligevel har et humanistisk udseende påpeges det, at der ligger skarpe analytiske vurderinger bag, og skriverens matematiske stolthed vil benægte en relation til noget nedskrevet tekst, der udelukkende henvender sig til den højre hjernehalvdel. Da dette er en dagbog forventes det nok, at jeg fortæller lidt om min dag, men hvis den læses lige nu for at lære noget om mit liv, tror jeg hellere, jeg vil fortælle noget om mig selv, i stedet for at beskrive min dag ned i detaljer. Jeg er en dansk, mandlig, attenårig, tredjeårsstuderende på den matematiske linie på Randers Statsskole. Mit forløb på gymnasiet karakteriseres af en meget matematisk tilgang til fagene. Dette har medført, at jeg har lagt stor vægt på de naturvidenskabelige fag som matematik og fysik, men også et fag som filosofi har faldet i min smag. Der er forskellige måder at arbejde med begrebet tid på. Nu er jeg matematiker, så jeg er bekendt med diverse naturvidenskabelige regnemetoder på tid. I fysik lærer vi at beregne tiden på begivenheder, der foregår i en, to og tre dimensioner og senere i fire, men bemærk at vi her taler om tidsintervaller. Det er utroligt let at definere et tidsrum, tag for Klokken Emne 06:50 Vågnede 06:55 Stod op 07:15 Spiste morgenmad 08:00 Dansk 09:03 Fysik 10:25 Kemi 12:50 Matematikprøve 15:40 Svømmede 18:56 Lavede aftensmad 19:49 Spiste aftensmad 22:10 Gik i seng væ rdi Humørkurv e 0 eksempel et sekund: Sekundet er defineret som tiden for Humørkurve svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen 8mellem de to hyperfinstruk tur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom Men hvis man vil have svar på, hvad selve tiden er skal man enten op på et utroligt højt 4 fysik-niveau eller over i filosofien. I filosofi besvares spørgsmål 2 uvidenskabeligt intuitivt tid Om man får et fornuftigt svar, skal en matematiker og en tid humanist ikke diskutere. I fysik lærer 0 1man 2noget 3 om 4 verdenen og i filosofi noget om sig selv. Vi tager et udsagn som på Int e gra le t a f hum ørk urv e n D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n Int e gra le t a f hum ørk urv e n D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n swahili har de ikke noget ord for sekund; når der ikke sker noget, siger de, at tiden er gået i stå, og så ser vi, hvad vi kan lære af det. Mit problem er, at jeg lider af horror vacui, angsten for det tomme rum. Løsningen er som altid, at udfylde t i d t i d tomrummene. Dette bringer mig over i min filosofi. Jeg vil helst udnytte onsdag den 31. august så godt som muligt. tid Nu ville jeg ikke være ordentligt matematisk, hvis jeg t i d t i d ikke førte dette tilbage i matematikken. Så her er min analytiske metode til at anskue værdien af sin tilværelse: Over Int e gra le t a f hum ørk urv e n D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n 10 et tidsrum skal integralet til lykkeværdien som en funktion af tiden være så højt som muligt, og den momentane lykkefølelse afhænger af, hvor høj værdien af differenskvotienten til samme er. Beskrevet grafisk går det ud på, at jeg skriver hovedelementerne for min dag op og giver dem en værdi efter, hvor glad jeg er. I Skemaet har jeg lavet en kort liste t i d t i d over, hvad jeg lavede onsdag d. 31., og i Excel har jeg har jeg givet dem en værdi og lavet en graf for de 24 timer i intervallet ±10. Derefter har jeg lavet grafen for den integrerede som jeg vågnede op, kom jeg til bevidsthed om, hvor kede- og spiste 3 portioner cornflakes og havregryn. Efterhånden og den differentierede funktion. Man kan aflæse dagens forløb af graferne og punktbeskrivelserne. Generelt er dagene for tiden ret kedelige. Jeg tror, det kan lig en dag jeg kunne se frem til, og mit humør var faldende. Da jeg vågnede, var jeg ved godt humør, fordi jeg havde betale sig, hvis jeg fik gang i nogle nye ting til afveksling for sovet ordentligt ud. Jeg stod op og gik i bad og satte mig disse kedelige, rutineprægede dage. ud i køkkenet med en ny bog Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Vi havde en kedelig dansktime. Det lykkedes os at for- væ rdi væ rdi 30 31

17 drive hele timen med nogle uproduktive forsøg på at finde en artikel fra Jyllands-Posten og noget calypsomusik fra et karneval. I fysiktimen gik det for alvor nedad med humøret. Det ses både ved, at grafen har den laveste funktionsværdi og differentialkvotient for hele dagen. Dette hænger sammen med, at min nye fysiklærer og jeg kører på vidt forskellige bølgelængder. Jeg mener ikke, hun kan lære mig det, jeg har lyst til, og jeg har ikke lyst til det, hun lærer mig. I kemi gik humøret opad med dagens hurtigste stigning, altså højeste differenskvotient. At den er høj betyder ikke, at humøret er højt, men det giver en god følelse af fremgang. Som sædvanligt var humøret højt under matematikprøven, men lige den dag nåede jeg for første gang ikke alle opgaverne. Det var meget frustrerende at sidde inde med hele løsningen til en opgave i hovedet, men ikke have tid til at skrive den ned. Grunden til tidsmangelen var, at jeg havde været for langsom til at huske formler og for omhyggelig med at skrive opgaverne ned. Mit humør steg igen under de ugentlige tre kilometer i Kærsmindebadet og nåede sit højdepunkt under tilberedningen af aftensmaden, der var kylling i grøn karrysuppe. Grunden til det sidste fald var, at suppen blev kedeligt hvid i stedet for den lækre farve, man kan se i kogebogen. Det ses af grafen for integralet, at det har været en overvejende positiv dag, nemlig ved at arealet af det blå område er størst over nullinien. Så længe humørkurven ligger over nul, forøges humørarealet i den positive retning. I det lange løb skulle gennemsnittet altså helst være et positivt tal, siden jeg nu ikke har lyst til at oplagre dårlige oplevelser. For mig er tiden altså noget, der skal udnyttes. Det, der betyder noget for mig er altså, at jeg selv føler jeg har fået noget ud af dagen. Jeg vil kalde mig selv for hedonist i den forstand, at jeg blot gør, hvad jeg kan for at være glad. Randers Statsskole ligger i Nordbyen Mens jeg skriver dette, vækkes mine matematiske urinstinkter i min venstre hjernehalvdel, der reagerer på svagt definerede termer som lykke og glæde, det gode og det dårlige, følelser og sanser. Min matematiske opdragelse og arven efter Wittgenstein kan ikke kapere dette sprog, der ikke er karakteriseret af de sort/hvide ekstremer, man kender fra den rene logik. Jeg krøller dette papir sammen og går min vej for at læse om Einsteins relativitetsteori. Mand, 18 år FAKTA: 32% af indbyggerne i Nordbyen har modtaget ydelser som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydelser mod 25% i resten af kommunen Kvinde, 52 år Det er en dag fra mit liv. En dag så god som andre. Men specielt vejret er super godt. Så man kan nyde den dag endnu mere. Den følelse, at man har et godt liv er vigtigt. Og så sker det bare at det foregår i Nordbyen, så har det også betydning for mig. Det vil sige, at jeg mener, at jeg kan lide at bo her. Det er frisk luft og natur, som gør at man føler sig næsten som ude på landet 32 33

18 1. Dav! Jeg er 12 år og er en dreng. Jeg bor i Nordbyen i Randers, og bor i lejlighed... I morges, fik jeg en myslibar med lidt Cacao! Så skulle jeg i skole bagefter, og jeg går på Nørrevangsskolen. Og det er den bedste skole. 2. Jeg er Tyrker, jeg går med moderne tøj og har brune øjne, blå cowboybukser, sort T-shirt, halskæde, svedebånd, armbånd, sort hår, hvide sko, strit hår, og alt andet. 3. Jeg har alene værelse og i det værelse har jeg Computer, Playstation, Seng, Skuffer, Sofa, Billeder, Cd-afspiller, båndoptager, Borde, Mobil og stole. 4. Jeg har 4 søskende som er piger en på 13, 14, 18, og 25. og min Far og Mor, og lille mig på I frikvarterne plejer jeg at spille fodbold, eller at spille Bordtennis...! 6. Når jeg kommer på Fritidshjem efter skole, går jeg altid udenfor og cykler lidt, og det meste af tiden, spiller jeg på computer. 7. Det jeg fik til aftensmad var, Pizza med coca-cola. Det var godt at få god mad, som man har fået for længe siden. 8. Jeg gik i seng kl så jeg var rigtig træt. Men min søster på 18 går altid i seng ved 1:00 tiden, sammen med mine forældre. 9. Jeg elsker min cykel og min computer også min Playstation, og nogle flere ting som er hemmelige! 10. Jeg blev vækket kl og jeg cykler med cykel i skole. Jeg blev vækket af min mor fordi jeg er doven. Dreng, 12 år Kvinde, 40 år På vejen hjem smuttede jeg lige forbi min lokale Super Spar på Gl. Hobrovej. Mælk, svinemørbrad på tilbud, bagekartofler og en pakke Gajol. Prisen på 95 oktan var kr. 10,10 på Jet-tanken! Øh! Var den ikke billigere i morges? Områdecenter Møllevang er et blandt flere områdecentre i Nordbyen 34 35

19 Mand, 29 år I dag har jeg omprioriteret min tid som det så smukt hedder når man er studerende. I virkeligheden dækker det over at jeg har pjækket fra 2 lektioner i geografi, men orkede altså ikke 3 timers samlet transporttid for at få times undervisning. Så må jordens opbygning og skabelse altså vente til en anden gang. Mere end 40 foreninger tilbyder fritidsaktiviteter i området eller i umiddelbar nærhed af bydelen. Positiv Integrationsforening holder til i lokaler på Glentevej 36 37

20 Jeg stod op kl og som det første ringede jeg til min datter, da det er hendes fødselsdag i dag. Efter at have ønsket hende tillykke, får jeg også lige snakket lidt med mit barnebarn. Det er ikke ret meget hun kan sige, men det gør mig nu glad at høre hendes stemme alligevel. Kl kom min datter med rundstykker, som vi sad og spiste sammen hvorefter min kone tog på arbejde og lidt efter tog min datter afsted. Hun skal begynde i praktik hos Randers Kommune i dag. Derefter sad jeg for mig selv og så lidt tv og læste i en avis. Kl kom min kone hjem fra arbejdet, fordi hun havde det dårligt. Kl gik jeg igang med at lave mad, da det er min datters fødselsdag vil jeg gerne lave noget specielt som hun kan lide, så jeg valgte at lave ris med kylling i karrysovs. Kl spiste vi frokost og derefter ventede jeg på fotografen fra dagbogsprojektet. Kl kom fotografen. Hun fik taget mange billeder ude i haven og af vores store akvarium hvor min datter og jeg var med. Vi fik snakket lidt sammen og derefter tog hun af sted. Kl var jeg klar til at tage på arbejdet, en ven og jeg kørte sammen på arbejdet. Kl hilste min leder og jeg på hinanden, derefter gik jeg hen og begyndte på arbejdet. Det har været en hel almindelig arbejdsdag. Kl kom jeg hjem fra arbejdet, tog mig et brusebad og fik lidt at spise. Derefter så jeg fjernsyn og gik i seng. Det var alt hvad jeg lavede 31. august Mand, 52 år Jeg er 6 år. Jeg spiller fodbold i Dronningborg Boldklub. Jeg har tegnet mig selv, hvor jeg er ved at skyde på mål. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen. Dreng, 6 år 38 39