Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere"

Transkript

1 Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej Hillerød Tel Fax ww.pharmakon.dk

2

3 Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport September 2007 Marianne Maibøll, Pernille Dam, Hanne Herborg, Charlotte Rossing, Kirsten Pultz og Lene Sørensen. September 2007 Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

4 Pharmakon, September 2007 ISBN Milnersvej 42 DK3400 Hillerød Denmark Tel Fax Sikker og effektiv medicinbrug Pharmakon 2007

5 Forord Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere bygger videre på et større projekt Implementering af lægemiddelbehandlinger forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin, der blev afprøvet på 12 fynske apoteker i perioden januar 2006 januar Programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev her udviklet og afprøvet på 240 brugere af blodtryksmedicin. Endvidere blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der havde som formål, at beskrive art og omfang af complianceproblemer blandt 1426 brugere af blodtryksmedicin. Afprøvningen af programmet for type 2diabetikere kørte fra januar 2007 til juni Fem fynske apoteker afprøvede et program på type 2diabetikere, der bestod af 4 kontakter mellem apotek og patient. Kontakterne var dels på apoteket og dels via telefonisk opfølgning. Projektet havde 3 formål, som bestod i at: At udvikle og evaluere complianceydelser og samarbejdsmodeller i sundhedssektoren der kan anvendes til at hjælpe type 2diabetikere til en øget implementering af lægemiddelbehandlinger At teste hypotesen om at man gennem en individuel og målrettet intervention, der giver patienten den nødvendige kompetence og støtte til egenindsats og egenomsorg, kan opnå et forbedret resultat for patienten At beskrive art og omfang af complianceproblemer i type 2 diabetikeres medicinbrug I denne arbejdsrapport præsenteres og dokumenteres resultater fra evaluering af samarbejdsmodel mellem type 2diabetikere, praktiserende læger og apotekspersonale samt de pågældendes tilfredshed og vurdering af effekt. Data stammer fra tilfredshedsundersøgelser i de respektive grupper. 3

6 4

7 Indholdfortegnelse Forord... 3 Indholdfortegnelse... 5 Tabelfortegnelse... 6 Figurfortegnelse... 6 Baggrund... 7 Fremgangsmåde i Sikker og effektiv medicinbrug... 8 Systemmodellen... 9 De to ydelser i Sikker og effektiv medicinbrug...11 Metode...13 Resultater...15 Type 2diabetikernes tilfredshed og effektvurdering...15 Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering...23 Diskussion...39 Type 2diabetikernes tilfredshed og effektvurdering...39 Læger og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering...40 Konklusion...41 Perspektivering...42 Sammenligning af Sikker og effektiv medicinbrug til hhv. hypertonikere og type 2diabetikere...42 Konklusion vedrørende de to projekter...43 Bilag 1. Spørgeskema type 2diabetikere...45 Bilag 2. Spørgeskema læger...65 Bilag 3. Spørgeskema apotekspersonale

8 Tabelfortegnelse Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis og udvidet ydelse til sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere...11 Tabel 2. Screening for potentielle complianceproblemer. Kriterier for inklusion i interventionen...13 Tabel 3. Type 2diabetikernes fordeling i grupper, køn og alder...15 Tabel 4. Type 2diabeternes vurdering af forbedringer i helbredsstatus og livskvalitet...16 Tabel 5. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i medicinbrug...16 Tabel 6. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i viden...17 Tabel 7. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i samarbejdet...18 Tabel 8. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence...19 Tabel 9. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2diabetikernes helbredsstatus...24 Tabel 10. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerenens helbredsstatus og livskvalitet...24 Tabel 11. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2diabetikernes medicinbrug...24 Tabel 12. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerens medicinbrug...25 Tabel 13. Apotekspersonalets vurdering af type 2diabetikernes viden...25 Tabel 14. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerens viden...25 Tabel 15. Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet i projektet...26 Tabel 16. Lægernes vurdering af samarbejdet...27 Tabel 17. Apotekspersonalets vurdering af faglighed og kompetence...27 Tabel 18. Lægernes vurdering af faglighed og kompetence...28 Tabel 19. Apotekspersonalets vurdering af ansvarsfordelingen...28 Tabel 20. Lægernes vurdering af ansvarsfordelingen...29 Tabel 21. Apotekspersonalets tilfredshed...30 Tabel 22. Lægernes vurdering af type 2diabetikernes tilfredshed med projektdeltagelsen...31 Tabel 23. Apotekspersonalets vurdering af ydelserne...31 Tabel 24. Apotekspersonalets praktiske erfaring med delelementerne i ydelsen...33 Tabel 25. Apotekspersonalets vurdering af tidsforbruget i projektet...34 Tabel 26. Apotekspersonalets vurdering af den fremtidige levering af ydelsen...35 Tabel 27. Lægernes vurdering af den fremtidige levering af ydelsen...35 Figurfortegnelse Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug"... 8 Figur 2. Systemmodel... 9 Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliancestøtte, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere...10 Figur 4. Type 2diabetikernes ønske om et lignende rådgivningsforløb...20 Figur 5. Type 2diabetikernes generelle tilfredshed med projektdeltagelsen...21 Figur 6. Type 2diabetikernes betalingsvillighed...22 Figur 7. Type 2diabetikernes vurdering af, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket...22 Figur 8. Lægernes kendskab til projektet...23 Figur 9. Lægernes generelle opfattelse af projektet...30 Figur 10: Lægernes erfaring med de to ydelser...33 Figur 11: Lægernes indtryk af complianceteknologi...34 Figur 12: Lægernes vurdering af dem, som fremtidige leverandører af ydelsen...36 Figur 13. Lægernes vurdering af relevante leverandører af ydelserne...36 Figur 14: Apotekspersonalets vurdering af muligheden for at levere ydelsen til andre kronikergrupper

9 Baggrund Trods de seneste års fokus på manglende implementering af lægemiddelbehandlinger er noncompliance stadig et stort patientsikkerheds og folkesundhedsproblem. Noncompliance med lægemiddelbehandlinger har store omkostninger for patienter og samfund. Omkostningerne omfatter spild af ressourcer såsom ikke anvendte lægemidler og forbrug af sundhedsydelser samt problemer med manglende behandlingseffekt, som både kan føre til tab af livskvalitet og lægemiddelrelateret sygdom og død (13). I WHO s analyse af complianceforskningen fra 2003 peges der på, at complianceproblemer blandt diabetikere er meget komplekse. De væsentligste faktorer er medicineringsregimets kompleksitet og sygdommens karakter hos den enkelte, dårlige forhold mellem behandler og patient, depression og psykosocialt stress. For type 2diabetikeren drejer complianceproblemerne sig ikke kun om implementeringer af lægemiddelbehandlinger, men afspejler derudover en adfærd omkring selvmonitorering, kost, fysisk aktivitet og medicinindtagelse. Medicineringen af type 2diabetikere er kompleks. En optimal farmakologisk behandling af type 2 diabetikere indebærer ofte, at der skal anvendes 58 lægemidler for at sikre samtidig effektiv regulering af blodglukose, blodtryk og fedtstoffer i blodet. Der er bivirkninger ved alle de nævnte behandlinger (4). Undersøgelser har vist, at 5070 % af de type 2diabetikere, der er ordineret behandling med orale antidiabetika, tager tabletterne som ordineret, og at compliance er størst for tabletter der skal tages 12 gange dagligt (4). En dansk MTVrapport fandt ikke nogen undersøgelser, som beskæftiger sig målrettet med type 2diabetikernes implementering af det samlede medicineringsregime (4). En dansk, kvalitativ undersøgelse peger på, at patienter med type 2diabetes ikke altid tillægger farmakologisk behandling samme meningsindhold som behandleren. De fleste informanter, der indgik i undersøgelsen, havde negative opfattelser af den ene eller den anden type af medicin. Medicinen virkede i det store og hele afskrækkende på dem, og mange ville strække sig langt for at undgå medicinsk behandling, type 2diabetikerne foretog valg og fravalg i deres behandling, som førte til en svingende compliance (5). De complianceydelser der blev udviklet og evalueret, tog udgangspunkt i programmet Sikker og effektiv medicinbrug hvor der arbejdes, med noncompliance ud fra et helhedsperspektiv. Complianceadfærd ses således i et systemperspektiv, og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. I programmerne er efterlevelse af lægemiddelbehandlingen ikke et mål i sig selv, men derimod arbejdes der med en individuel og målrettet ydelse, der afspejler den enkelte type 2diabetikers behov. Lægemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og type 2diabetikeren involveres endvidere i beslutningsprocessen. 1. Adherence to LongTerm Therapies: Evidence for Action. Noncommunicable Diseases and Mental Health Adherence to Long term Therapies Project. Geneva: World Health Organisation, Stason WB. Compliance, Quality of Life and Cost Effectiveness. Current Hypertension Reports 1999;1: Cleemput I, Kesteloot K. Economic implications of noncompliance in health care. Lancet 2002;359: Type 2diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling, Medicinsk Teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Maunsbach, M. En ting er teori noget andet er praksis Aspekter af compliance blandt type 2diabetikere. Ph.d. afhandling. Aarhus Universitet: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,

10 Fremgangsmåde i Sikker og effektiv medicinbrug I programmet Sikker og effektiv medicinbrug arbejdes der med den farmaceutiske omsorgsproces som platform. Farmaceutisk omsorg bygger på en cirkulær proces, hvor problemerne identificeres, løsninger, der er mulige og relevante for den enkelte patient, findes, målsætninger for behandlingsforløbet laves sammen med patienten, og en plan for forløbet lægges, og sidst men ikke mindst indeholder arbejdsprocessen en opfølgning mellem behandleren og patienten på de aftalte mål og planer. Elementerne i denne proces er beskrevet nedenfor, og kan endvidere ses i figur 1. indledende hurtig og effektiv screening, til identifikation af problemtyper vha. et kort spørgeskema patientens egen historie som det centrale udgangspunkt vurdering og evt. tilretning af lægemiddelbehandlinger der ikke fungerer undersøgelse af ressourcer der kan skabe nye og bedre løsninger individuel coaching så løsningen tilpasses patientens behov og ressourcer tilbud om relevante complianceteknologier til optimering af compliance tilbud om information og uddannelse om lægemidler og type 2diabetes monitorering under hele projektforløbet. Forbered Find patienten Få historien Fejltjek Find ressourcer Fælles mål Fælles plan Få det gjort! Følg op! Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug" 8

11 Systemmodellen Der blev i forbindelse med udvikling af programmet Sikker og effektiv medicinbrug udarbejdet en systemmodel, der blev brugt som et redskab til at lokalisere årsager og ressourcer til håndtering af complianceproblemer hos individer (figur 2). Figuren viser det nye syn på noncompliance, som præsenteres i programmet Sikker og effektiv medicinbrug. Noncompliance ses i et helhedsperspektiv, som inddrager kendte årsager til et systemproblem. Systemtankegangen anvendes i forbindelse med medicineringsprocesser fx inden for patientsikkerhed og farmaceutisk omsorg 1. Helbred og Symptomer Medicin Netværk Vaner Motivation Livstil Viden Sundheds system Figur 2. Systemmodel Modellen er bygget op af en indre og en ydre cirkel. Analysen af årsagerne til complianceproblemer vil ofte starte i den indre cirkel, hvorefter der eventuelt vil blive søgt videre efter yderligere årsager og eller lokaliseret ressourcer i den ydre. Modellen er tænkt som en praktisk model, der skal hjælpe rådgiveren til at se på helheden. Det er ikke nødvendigt at gå gennem alle figurens emner for hver eneste patient. Hvis vedkommende er utilsigtet nonkompliant, vil en målrettet intervention med fokus på medicineringens kvalitet og patientens vaner og eller viden være tilstrækkelig. Er der derimod tale om patienter, der udøver tilsigtet noncompliance, som ikke kan begrundes med en uhensigtsmæssig behandling, kan det være nødvendigt, at der gennemføres en samtale, der kommer godt rundt i de forskellige emner. Her kan modellen bruges som mind map og fælles analyseredskab sammen med patienten. 1 Hepler CD; Segal R; Preventing medication errors and improving drug therapy outcomes : a management systems approach; USA;

12 De compliancefremmende tiltag, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug, er ligeledes illustreret i et mind map, der tager udgangspunkt i den inderste cirkel i systemmodellen og kan bruges sammen med patienten til at finde mulige løsninger på konkrete problemstillinger, der har deres udspring i enten viden, motivation, vaner eller medicin 2. Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliancestøtte, der tilbydes i Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere Udgangspunktet for Sikker og effektiv medicinbrug er således, at afdækningen af complianceproblemer skal afspejle den kompleksitet, der ofte kendetegner årsagen eller årsagerne til problemerne, men at løsningen skal være så simpel og så implementérbar som muligt. 2 En tilsvarende model over løsningsmuligheder, der tager udgangspunkt i de ydre cirkel i systemmodellen findes, men er ikke præsenteret her 10

13 De to ydelser i Sikker og effektiv medicinbrug Basisydelsen blev i projektet leveret af farmakonomer, og den udvidede ydelse blev leveret af farmaceuter. Forskellen mellem de to modeller fremgår af nedenstående tabel. Basisydelse Udvidet ydelse Leveres i projektet af Farmakonomer Farmaceuter Tidsforbrug pr. patient I alt ca. 80 min. til konsultationer, fordelt over 45 møder, hvoraf det ene er en telefonkonsultation I alt ca. 180 minutter til konsultationer, fordelt over 45 møder, hvoraf det ene er en telefonkonsultation Forløb Basisydelse Udvidet ydelse Interview Kort basis interview Indledende interview gennemført efter interviewguide Medicin (Tjek af lægemiddelbehandling) Motivation Viden Vaner Tjek af QSI Tjek af PEM for compliance Tjek af PEM for medicin (som alm. recepttjek) Samtale med udgangspunkt i den motiverende samtale Fælles aftaler Information og rådgivning Brochurer Støtte til at huske medicinen: Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback Hjemme blodtryksmåling Individuelle huskeregler Papir eller netbaserede dagbøger med egne data SMS eller service Selvmonitorering Injektionsteknik Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning Tjek af QSI Tjek af PEM Egentlig medicingennemgang med fokus på både lægemiddelrelaterede problemer og rekommandationer Samtale med brug af coachingteknik Fælles aftaler Patientuddannelse: Om type 2diabetes Om det metaboliske syndrom Om medicinen Om hvad patienten selv kan gøre Information og rådgivning Brochurer Støtte til at huske medicinen: Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback Hjemme blodtryksmåling Individuelle huskeregler Papir eller netbaserede dagbøger med egne data SMS eller service Selvmonitorering Injektionsteknik Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning Blodtryksmåling Efter manual Blodsukkermåling Efter manual Efter manual Lægekontakt Standardbrev Tilbagemelding til læge om samtale og evt. henvisning. Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis og udvidet ydelse til Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere. Forskellene mellem de to ydelser er, at den udvidede ydelse er planlagt til at være tidsmæssigt mere omfattende end basisydelsen. I den udvidede ydelse er der tid til at komme rundt om flere aspekter af type 2diabetikerens complianceproblemer. Der er således vægt på rådgivning og coaching af type 2 diabetikeren samt på identifikation og løsning af eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. I basisydelsen er der kun tid til at afdække og implementere løsninger på ét complianceproblem, og 11

14 vægten er som følge deraf på at finde konkrete løsninger på det complianceproblem, som type 2 diabetikeren og farmakonomen er blevet enige om, er det problem, der skal arbejdes videre med. 12

15 Metode I alt 2017 type 2diabetikere blev identificeret gennem apotekernes registreringssystemer ud fra, at de havde købt orale antidiabetika indenfor det seneste år. Type 2diabetikerne skulle endvidere være mellem 18 og 80 år. Derefter blev disse type 2diabetikere pr. brev informeret om projektet og blev inviteret til at få yderligere information om projektet. 525 ønskede mere information, af disse blev 6 type 2diabetikere ekskluderet, da de ikke administrerede deres medicin selv. Af de 519, der ønskede mere information, blev 315 type 2diabetikere inkluderet i projektet. Type 2diabetikerne havde udover at underskrive et samtykke udfyldt et spørgeskema. Spørgeskemabesvarelserne blev brugt til screening for potentielle complianceproblemer. Kriterierne for inklusion i interventionen ses i tabel 2. Hvis en type 2diabetiker opfyldte ét eller flere kriterier, blev det vurderet, at vedkommende havde potentielle complianceproblemer og således kunne inkluderes i interventionen. Kriterium Beskrivelse Antal type 2 diabetikere inkluderet HbA1c Hvis HbA1c var 6,1 % eller mere ved sidste måling 31 (9,8 %) Og Lægen ikke var tilfreds med HbA1c Blodtryk Hvis systolisk blodtryk er > 130 eller det diastoliske tryk >80 Og Lægen ikke var tilfreds med blodtrykket 42 (13,3 %) Stop af behandling Pauser i behandling Tilfredshed med medicinen Brug af medicin Type 2diabetikeren er i perioder stoppet med sin behandling Og Vedkommende har selv stoppet behandlingen I de sidste to uger, har der været dage, hvor type 2diabetikeren ikke har taget sin medicin Og/eller Type 2diabetikeren har ikke taget al sin forebyggende medicin i går Hvis type 2diabetikeren angiver at den forebyggende medicin ikke virker godt Eller Den forebyggende medicin volder vedkommende problemer Hvis type 2diabetikeren ikke tager sin forebyggende medicin nøjagtig som aftalt med lægen Eller Type 2diabetikeren generelt glemmer at tage sin forebyggende medicin Eller Typ2 2diabetikeren har besvær med at huske at tage sin medicin Polyfarmaci Hvis type 2diabetikeren er i fast behandling med 7 eller flere lægemidler. Tabel 2. Screening for potentielle complianceproblemer. Kriterier for inklusion i interventionen 8 (2,5 %) 35 (11,1 %) hhv. 12 (3,8 %) 119 (37,8 %) 44 (14,0 %) 48 (15,2 %) Af de 315 inkluderede type 2diabetikere viste 205 sig at have potentielle complianceproblemer ud fra ovenstående kriterier 3, og ud af de 205 blev 80 type 2diabetikere tilfældigt udtrukket til at modtage enten en basis eller en udvidet ydelse på deres lokale apotek. Data i denne arbejdsrapport er baseret på tilfredshedsundersøgelse blandt type 2diabetikere 5 samt læger og apotekspersonale tilknyttet de 80 type 2diabetikere, der var allokeret til interventionen af de 315 besvarede det tilsendte spørgeskema. For svarprocent, se resultatopgørelsen 13

16 Alle data blev indtastet i Access database (version 9.0), mens den statistiske bearbejdning af data blev gennemført i SPSS (version 15.0, Windows). Data blev analyseret ved at beregne frekvenser, og den statistiske signifikans blev vurderet ved en χ 2 test med et 5 % signifikansniveau. Da en del af formålet med at afprøve hhv. en basis og en udvidet ydelse er at måle effektiviteten, bliver de to ydelser sammenlignet. 5 Alle de type 2diabetikere, der deltog i kortlægningsundersøgelsen, dvs. både kompliante, potentielt nonkompliante og deltagere i interventionen. 14

17 Resultater Præsentationen af resultaterne er opdelt i to. Først præsenteres type 2diabetikernes tilfredshed og deres vurdering af interventionens effekt (bilag 1). Dernæst følger en præsentation af apotekspersonalets og de praktiserende lægers tilfredshed, deres vurdering af interventionens effekt og en vurdering af samarbejdet mellem apotek og praktiserende læge (bilag 2+3). Type 2diabetikernes tilfredshed og effektvurdering Svarprocenten fra type 2diabetikerne var 82,2 %, idet 259 ud af 315 type 2diabetikere besvarede det tilsendte spørgeskema. Af de 41 type 2diabetikere, der modtog den udvidede ydelse, svarede 38, og af de 39, der modtog basisydelsen, svarede 32 på det tilsendte spørgeskema. Antal type 2diabetikere Procentvis fordeling Grupper Udvidet ydelse 38 14,7 % Basisydelse 32 12,4 % Kontrolgruppe % Køn Mænd ,2 % Kvinder 98 37,8 % Alder Under 50 år 17 6,6 % 5059 år 54 20,8 % 6069 år ,7 % 70 år eller derover 67 25,9 % Tabel 3. Type 2diabetikernes fordeling i grupper, køn og alder Der var nogenlunde lige mange type 2diabetikere i hver interventionsgruppe og omkring 5 gange så mange i kontrolgruppen (se tabel 3). Der var en overvægt af mænd i forhold til kvinder (62,2 % mænd, n = 161), og mere end 70 % af type 2diabetikerne (n=188) var over 60 år. Der var ikke signifikant forskel på hverken køns eller aldersfordelingen i de tre grupper (χ 2, p = 0,719 og p = 0,320). Selvvurderet helbredsstatus og livskvalitet Type 2diabetikerne blev bedt om at vurdere eventuelle ændringer i deres type 2diabetes, deres symptomer og deres livskvalitet som følge af projektdeltagelsen (se tabel 4). Den største forbedring oplevede type 2diabeterne i den udvidede ydelse, idet 44,7 % (n = 17) rapporterede forbedringer i deres type 2diabetes som følge af projektdeltagelsen. For alle de tre spørgsmål, der omhandlede type 2diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet, var der signifikant forskel mellem svarene for de to interventionsgrupper samt mellem den udvidede ydelse og kontrolgruppen. For ingen af de tre spørgsmål var der signifikant forskel på basisydelsen og kontrolgruppen. Ingen (0 %) af type 2diabetikerne i interventionsgrupperne vurderede, at deres type 2diabetes, deres symptomer eller deres livskvalitet var blevet forværret efter at have deltaget i projektet. 1,6 % (n = 3) af type 2diabetikerne i kontrolgruppen mente, at deres type 2diabetes var blevet forværret, 1,1 % (n = 2) at deres symptomer var forværret, og 2,7 % (n = 5) at deres livskvalitet var forværret i projektperioden (resultater ikke vist). 15

18 Spørgsmål Gruppe Antal svar χ 2 test 6 χ 2 test 7 χ 2 test 8 χ 2 test 9 Min type 2diabetes er Udvidet ydelse 44,7 % p < 0,001 p = 0,023 p < 0,001 forbedret Basisydelse (17) 19,4 % p = 0,370 (6) Kontrolgruppe 11,4 % (21) Mine symptomer på Udvidet ydelse 30,6 % p = 0,002 p = 0,034 p < 0,001 type 2diabetes er forbedret Basisydelse (11) 9,7 % p = 0,787 (3) Kontrolgruppe 7,7 % (14) Min livskvalitet er Udvidet ydelse 27 % p = 0,008 p = 0,008 p = 0,007 forbedret Basisydelse (10) 3,2 % p = 0,334 Kontrolgruppe 9,2 % (17) Tabel 4. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i helbredsstatus og livskvalitet Selvvurderet medicinbrug Type 2diabetikerne blev bedt om, at vurdere ændringer i deres evne til at bruge deres medicin rigtigt samt ændringer i deres tryghed ved at bruge medicinen. 27,8 % (n = 10) af de type 2diabetikere, der havde fået tilbudt den udvidede ydelse, mente, at de havde forbedret deres evne til at bruge medicinen rigtigt, og 29,7 % (n = 11) at de var blevet mere trygge ved medicinen (se tabel 5). Spørgsmål Gruppe Antal svar Min evne til at bruge Udvidet ydelse 27,8 % min medicin rigtigt er (10) forbedret Basisydelse 12,9 % (4) Kontrolgruppe 7,6 % (14) Min tryghed ved at Udvidet ydelse 29,7 % bruge min medicin er (11) forbedret Basisydelse 6,5 % Kontrolgruppe 12,5 % (23) Tabel 5. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i medicinbrug χ 2 test χ 2 test χ 2 test χ 2 test p = 0,002 p = 0,010 p = 0,116 p = 0,015 p = 0,250 p = 0,263 p = 0,002 p = 0,011 De resultater, der omhandlede type 2diabetikernes medicinbrug, viste ingen signifikant forskel mellem basisydelsen og kontrolgruppen. Til gengæld var der i begge spørgsmål signifikant forskel mellem den udvidede ydelse og kontrolgruppen. På spørgsmålet vedrørende forbedringer i trygheden ved at bruge medicinen, var der desuden signifikant forskel mellem de to interventionsgrupper, således at en 6 Viser resultatet af signifikanstests mellem alle tre grupper 7 Viser resultatet af signifikanstests mellem den basisydelse og den udvidede ydelse 8 Viser resultatet af signifikanstests mellem den basisydelsen og kontrolgruppen 9 Viser resultatet af signifikanstests mellem den udvidede ydelse og kontrolgruppen 16

19 signifikant større del af de type 2diabetikere, der modtog den udvidede ydelse, havde opnået større tryghed ved at bruge medicinen, i forhold til de type 2diabetikere, der havde modtaget basisydelsen. Selvvurderet viden Type 2diabetikerne blev bedt om at vurdere eventuelle forbedringer i deres viden omkring type 2 diabetes, medicin og livsstil, som følge af projektet. Spørgsmål Gruppe Antal svar Min viden om type 2 Udvidet ydelse 63,9 % diabetes er forbedret (23) Basisydelse 41,9 % (13) Kontrolgruppe 17,4 % (32) Min viden om Udvidet ydelse 48,6 % medicinens virkning på (18) type 2diabetes er Basisydelse 25,8 % forbedret (8) Kontrolgruppe 12,5 % (23) Min viden om den Udvidet ydelse 44,4 % indflydelse, min livsstil (16) har på min type 2 Basisydelse 23,3 % diabetes er forbedret (7) Kontrolgruppe 22,2 % (41) Tabel 6. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i viden χ 2 test χ 2 test χ 2 test χ 2 test p < 0,001 p < 0,001 p = 0,066 p = 0,060 p = 0,046 p = 0,062 p = 0,003 p = 0,131 p = 0,778 p < 0,001 p < 0,001 p = 0,017 For alle de tre spørgsmål, der omhandlende type 2diabetikernes viden, var der signifikant flere type 2 diabetikere, der havde modtaget den udvidede ydelse, der rapporterede forbedringer efter projektdeltagelsen i forhold til type 2diabetikerne i kontrolgruppen (se tabel 7). Næsten to tredjedele (63,9 %, n = 23) af type 2diabetikerne fra den udvidede ydelse mente, at deres viden om type 2diabetes var forbedret, og der var signifikant forskel på svarene fra begge interventionsgrupper i forhold til kontrolgruppen men ikke mellem de to interventionsgrupper. Omkring halvdelen (48,6 %, n = 18) af type 2diabetikerne fra den udvidede ydelse vurderede, at deres viden om medicinens virkning var forbedret, og på dette spørgsmål var der signifikant forskel på svarene fra de to interventionsgrupper men ikke mellem basisydelsen og kontrolgruppen. Vurdering af samarbejde med læge og apotek Type 2diabetikerne blev bedt om, at vurdere hvorledes samarbejdsmodellen mellem dem selv, deres praktiserende læge og apotekspersonalet havde fungeret. På spørgsmålet om forbedringer i forholdet til deres egen læge som følge af projektet var der ikke signifikant forskel på svarene mellem de to interventionsgrupper (se tabel 6). Kun en enkelt type 2diabetiker (2,6 %) fra den udvidede ydelse vurderede, at projektdeltagelsen havde forværret forholdet til den praktiserende læge (resultater ikke vist). Til gengæld var der signifikant forskel mellem alle grupperne for spørgsmålene vedrørende forbedringer i tilliden og i fortroligheden til apoteket. 17

20 Spørgsmål Gruppe Antal svar Mit forhold til min læge Udvidet ydelse 18,4 % er forbedret (7) Basisydelse 3,2 % Kontrolgruppe 12,4 % (23) Samarbejdet mellem mit Udvidet ydelse 37,8 % apotek og min (14) praktiserende læge er Basisydelse 16,7 % forbedret (5) Kontrolgruppe 6 % (11) Min personlige kontakt Udvidet ydelse 64,9 % til apoteket er forbedret (24) Basisydelse 50 % (15) Kontrolgruppe 8,2 % (15) Min tillid til apoteket er Udvidet ydelse 73,7 % forbedret (28) Basisydelse 41,9 % (13) Kontrolgruppe 10,3 % (19) Min oplevelse af Udvidet ydelse 67,6 % fortrolighed på apoteket (25) er forbedret Basisydelse 38,7 % (12) Kontrolgruppe 9,2 % (17) Tabel 7. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringer i samarbejdet χ 2 test χ 2 test χ 2 test χ 2 test p = 0,206 p < 0,001 p < 0,001 p < 0,001 p < 0,001 p = 0,089 p = 0,049 p = 0,164 p = 0,007 p = 0,016 p = 0,290 p = 0,097 p < 0,001 p < 0,001 p< 0,001 p = 0,270 p < 0,001 p < 0,001 p < 0,001 p < 0,001 Den største forbedring var i tilliden til apoteket, hvor næsten tre fjerdedele (73,7 %, n = 28) af type 2 diabetikerne fra den udvidede ydelse oplevede dette. 67,6 % (n = 25) af type 2diabetikerne i den udvidede ydelse og 38,7 % (n = 12) i basisydelsen vurderede, at de havde fået en større fortrolighed til apoteket. Det samme gjorde sig gældende for under (9,2 %, n = 17) af type 2diabetikerne i kontrolgruppen. En signifikant større del af type 2diabetikerne i den udvidede ydelse vurderede et forbedret samarbejde mellem apoteket og deres praktiserende læge samt en forbedret personlig kontakt til apoteket, i forhold til kontrolgruppen. En type 2diabetiker (basisydelse) kommenterede på kontakten til apoteket: Jeg har modtaget en bedre information på apoteket om diabetes, end jeg føler at have modtaget ved min læge. (Medarbejder og apotek nævnes) har været god til at give den information, jeg har manglet. Ovenstående citat illustrerer hvorledes det er lykkedes apotekspersonalet at opbygge et tillidsforhold til type 2diabetikerne, og hvordan de har formået at afdække type 2diabetikernes informationsbehov. Således kommenterer en Type 2diabetiker (udvidet ydelse): Jeg har fået mulighed for at fortælle hvor lidt jeg ved om diabetes. 18

21 En type 2diabetiker fra basisydelsen supplerer: Det var en meget sød og dygtig medarbejder og hun besad en stor viden. Kommentarer som disse tyder på, at type 2diabetikerne har accepteret apotekspersonalet som rådgivere og samarbejdspartnere omkring deres sygdom. Vurdering af faglighed og kompetence Type 2diabetikerne blev bedt om at vurdere deres opfattelse af apotekspersonalets faglige viden, rådgivning og mulighed for at hjælpe med lægemiddelrelaterede problemer. En signifikant større del af type 2diabetikerne i interventionsgrupperne, i forhold til kontrolgruppen, havde fået forbedret deres opfattelse af apotekets faglighed, rådgivning samt muligheder for at hjælpe med medicinproblemer (se tabel 8). Dette galt således for omkring tre fjerdedele (73,778,9 %, n = 28 30) af type 2diabetikerne, der havde modtaget den udvidede ydelse, mens kun ca. (10,813 %, n = 2024) af kontrolgruppen oplevede de samme forbedringer. Spørgsmål Gruppe Antal svar χ 2 test χ 2 test χ 2 test χ 2 test Min opfattelse af Udvidet ydelse 78,9 % p < 0,000 p < 0,000 p < 0,000 apotekets faglige viden er forbedret Basisydelse (30) 36,7 % p = 0,001 (11) Kontrolgruppe 10,8 % (20) Min opfattelse af Udvidet ydelse 73,7 % p < 0,000 p = 0,005 p < 0,000 apotekets rådgivning er forbedret Basisydelse (28) 40 % p = 0,001 (12) Kontrolgruppe 13 % (24) Min opfattelse af Udvidet ydelse 75,7 % p < 0,000 p = 0,027 p < 0,000 apotekets mulighed for at hjælpe mig med Basisydelse (28) 50 % p < 0,000 problemer med min medicin er forbedret Kontrolgruppe (15) 11,9 % (22) Tabel 8. Type 2diabetikernes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence Samtidig var der for alle tre spørgsmål omhandlende faglighed og kompetence signifikant forskel på de to interventionsgrupper således, at modtagerne af den udvidede ydelse var de mest positive i deres opfattelse af apotekspersonalets faglighed og kompetence. Vurdering af interventionen generelt Type 2diabetikerne blev spurgt, hvorvidt de kunne have lyst til at modtage en ydelse som Sikker og effektiv medicinbrug i fremtiden samt om deres generelle tilfredshed med projektet. Omkring 64 % af type 2diabetikerne svarede ja til, at de ønskede mulighed for at modtage et rådgivningsforløb som det, der indgik i projektet (se Figur 4). På dette spørgsmål var der ikke signifikant forskel de tre grupper imellem (χ 2, p = 0,123). 19

22 Kunne du tænke dig efter afslutningen af projektet at have mulighed for at modtage et rådgivningsforløb om Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere, som det, der indgik i dette projekt? % af besvarelserne ,6 62,5 63,5 31,3 17,1 10,8 21,6 6,3 19,3 Udvidet ydelse Basis ydelse Kontrolgruppe 0 Ja Nej Ved ikke Figur 4. Type 2diabetikernes ønske om et lignende rådgivningsforløb Flere af type 2diabetikerne fra kontrolgruppen kommenterede, at de gerne ville have fået tilbudt ydelsen: Type 2diabetiker (kontrolgruppe): Projektet har været godt, har jeg hørt fra andre, der har været med i rådgivningsforløbet. Mit eget udsagn er jo kun at have udfyldt spørgeskemaer, og det har jeg jo egentlig ikke fået noget ud af (sorry). Type 2diabetiker (kontrolgruppe): Jeg er faktisk utilfreds med, at jeg ikke kunne komme med til vejledning om brug af medicin, og hvordan den virker. I stedet for fik jeg bare en masse blanketter, jeg skulle udfylde det var ikke det, jeg havde brug for. Sådanne kommentarer tyder på, at flere af de type 2diabetikere der ikke fik tilbudt en ydelse, rent faktisk havde et behov for en lignende ydelse. På spørgsmålet, der omhandlede den generelle tilfredshed med interventionen, svarede mere end halvdelen (51,4 %, n = 19) af type 2diabetikerne i den udvidede ydelse, at de var meget tilfredse med at deltage i projektet (se figur 5) 20

23 Alt i alt hvor tilfreds har du været med at deltage i projektet? % af besvarelserne Udvidet ydelse Basis ydelse Kontrolgruppe 0 Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Figur 5. Type 2diabetikernes generelle tilfredshed med projektdeltagelsen Generelt var interventionsdeltagerne tilfredse med deres deltagelse i rådgivningsforløbet, hvilket nedenstående kommentarer vidner om: Type 2diabetiker (udvidet ydelse): Det har været et godt forløb, men jeg kunne godt have brugt længere tid, men det var super at lære sin apoteker at kende. Type 2diabetiker (basisydelse): Tak for forløbet det har været godt. Kontrolgruppen var den gruppe, der oftest var neutrale med hensyn til projektdeltagelsen, mens omkring halvdelen af alle type 2diabetikerne (45,953,1 %) var tilfredse. På spørgsmålet om den generelle tilfredshed var der kun signifikant forskel på svarene fra de type 2diabetikere, der havde fået tilbudt den udvidede ydelse og type 2diabetikerne fra kontrolgruppen (χ 2, p < 0,000). Generelt peger disse resultater i retning af en større tilfredshed blandt modtagerne af den udvidede ydelse sammenlignet med modtagerne af basisydelsen og kontrolgruppen. Betalingsvillighed Der blev slutteligt spurgt til type 2diabetikernes villighed til selv at betale for en eventuel fremtidig levering af ydelsen Sikker og effektiv medicinbrug, samt om hvem, de kunne tænke sig, skulle afholde udgifterne til ydelsen. 21

24 Hvor meget vil du maksimalt betale for rådgivning om Sikker og effektiv medicinbrug på apoteket? % af besvarelserne Udvidet ydelse Basis ydelse Kontrolgruppe 0 kr 1100 kr kr. Over 500 kr. Figur 6. Type 2diabetikernes betalingsvillighed Resultaterne viste, at omkring 77 % af type 2diabetikerne (60,579,9 %) ikke var villige til selv at betale for en eventuelt fremtidig levering af rådgivningsydelsen (se figur 6). På dette spørgsmål var der kun signifikant forskel, på dem der havde modtaget den udvidede ydelse og kontrolgruppen (χ 2, p = 0,026). Eftersom 79,9 % af kontrolgruppen (n = 151) ikke ønskede at betale, mens dette gjaldt for 60,5 % af type 2diabetikerne fra den udvidede ydelse (n = 23). Betalingsvilligheden var således generelt lav, men dog højere hos de der havde modtaget den udvidede ydelse. Hvem skal betale for rådgivningsforløbet? % af besvarelserne ,7 Apoteket 6,2 Patienten selv 49,4 Den offentlige sygesikring 4,2 Private sygeforsinkringer 16,2 13,9 15,8 Kommunen Regionen Staten 29,3 Medicinalfirmaer Bekræftende svar fra patienterne Figur 7. Type 2diabetikernes vurdering af, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket 10 På spørgsmålet om hvem, type 2diabetikerne mente, der skulle betale for rådgivningsforløbet på apoteket, svarede næsten halvdelen (49,4 %, n = 128), at det var den offentlige sygesikring, der skulle betale (se figur 7). Dernæst nævnes medicinalfirmaer (29,3 %, n = 76) og apoteket (19,7 %, n = 51) som relevante betalere af rådgivningsydelsen. 10 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da patienterne havde mulighed for at afkrydse flere felter. 22

25 Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering Der deltog i alt 10 apoteksansatte fordelt på 5 apoteker, idet der deltog en farmaceut og en farmakonom fra hvert apotek. Farmaceuterne leverede den udvidede ydelse, mens farmakonomerne leverede basisydelsen. Kriteriet for at påbegynde analysen var, at alle deltagende apoteksansatte havde besvaret spørgeskemaet, og svarprocenten var således 100 %. I alt besvarede 22 ud af 56 praktiserende læger spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 39,3 %. Læger, der ikke havde returneret spørgeskemaet efter svarfristen var overskredet, modtog et rykkerbrev med spørgeskemaet vedlagt. Lægernes kendskab til projektet Forud for projektet var lægerne blevet informeret om projektet pr. brev, ligesom de var blevet inviteret til et seminar, hvor der ville blive orienteret om projektet. Da der kun var sporadisk respons på ovenstående tiltag, var det derfor nødvendigt at spørge til lægernes kendskab til projektet. Således svarede 59,1 % (n = 13) af lægerne, at de havde kendskab til projektet. Det var også den andel, der vidste, at en eller flere af deres patienter havde deltaget i projektet. 61,5 % (n = 8) af lægerne havde fået kendskab til projektet via en patient, mens knap en tredjedel (30,1 %, n = 4) svarede, at det var via Pharmakon og knap en fjerdedel via apotekspersonalet (23 %, n = 3) (se figur 8). Kun en enkelt læge (7,7 %, n = 1) havde fået kendskab til projektet via en kollega. % af de læger, der havde kendskab til projektet Via apotekspersonale Hvordan har du fået kendskab til projektet? 23 Via Pharmakon 30,1 Via patient 61,5 Via en kollega 7,7 Bekræftende svar fra lægen Figur 8. Lægernes kendskab til projektet 11 Af de 13 læger, der havde kendskab til projektet, svarede 8 (61,5 %), at de havde haft kontakt med patienterne i projektperioden. 3 læger (23,1 %) havde kun haft kontakt med nogle af patienterne, og de resterende 2 læger havde haft kontakt med patienterne men ikke som følge af projektet. 11 Sammenlagt giver procent tallene mere end 100 %, da lægerne havde mulighed for at krydse af i flere svarfelter. 23

26 Vurdering af type 2diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet Læger og apotekspersonale blev bedt om deres vurdering af ændringer i type 2diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet. Størstedelen (80 %; n = 8) af apotekspersonalet var enige eller delvis enige i, at type 2diabetikernes helbredsstatus var forbedret i projektperioden, mens de resterende (20 %, n = 2) svarede ved ikke (se tabel 9). Ingen af de apoteksansatte var uenige i, at type 2diabetikernes helbredsstatus var forbedret. Type 2diabetikernes helbredsstatus er forbedret Enig 30 % (3) enig 50 % (5) Tabel 9. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2diabetikernes helbredsstatus uenig Uenig Størstedelen (63,668,2 %, n = 1415) af de praktiserende læger svarede ved ikke på spørgsmål omhandlende ændringer i type 2diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet (se tabel 10). Type 2diabetikeren håndterer sygdommen bedre Type 2diabetikerens helbredsstatus er forbedret Type 2diabetikeren har været utryg ved, at flere er involveret i behandlingen Projektet har været med til at skabe problemer for Type 2diabetikeren, som ikke var der tidligere Enig 9,1 % 4,5 % enig 9,1 % 4,5 % uenig 13,6 % (3) 9,1 % 4,5 % Tabel 10. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerenens helbredsstatus og livskvalitet Uenig 13,6 % (3) 18,2 % (4) 22,7 % (5) 22,7 % (5) Ved ikke 20 % Ved ikke 68,2 % (15) 63,6 % (14) 68,2 % (15) 68,2 % (15) Omkring en fjerdedel (27,2 %, n = 6) af lægerne var uenige eller delvis uenige i, at projektet havde været med til at skabe problemer for type 2diabetikeren, som ikke var der tidligere. Af de læger, der ikke svarede ved ikke, var alle (n = 7) uenige eller delvis uenige i, at type 2diabetikeren havde været utryg ved, at flere var involveret i behandlingen. Vurdering af type 2diabetikernes medicinbrug Læger og apotekspersonale blev bedt om deres vurdering af forbedringer i type 2diabetikernes lægemiddelanvendelse. Apotekspersonalet var generelt enigt i, at der var sket forbedringer i type 2diabetikernes compliance og tryghed ved medicinen (se tabel 11). 80 % (n = 8) af de apoteksansatte var enige eller delvist enige i, at type 2diabetikernes compliance var blevet forbedret, og alle (n = 10) at type 2diabetikerne var blevet mere trygge ved deres medicin. Type 2diabetikernes compliance er forbedret Type 2diabetikerne er blevet tryggere ved deres medicin Type 2diabetikernes udgifter til medicin er faldet Enig 20 % 60 % (6) enig 60 % (6) 40 % (4) 30 % (3) Tabel 11. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2diabetikernes medicinbrug uenig Uenig Ved ikke 20 % 50 % (5) 24

27 Til gengæld var svarene vedrørende udgifterne til medicin blandet, og halvdelen (n = 5) af apotekspersonalet vidste ikke, om de var faldet. Generelt svarede lægerne, at de ikke havde kendskab til eventuelle ændringer i type 2diabetikerens medicinbrug (se tabel 12). Type 2diabetikerens compliance er forbedret Type 2diabetikerens lægemiddelbehandling er blevet mere hensigtsmæssig Type 2diabetikerens tilfredshed med lægemiddelbehandlingen er øget Type 2diabetikerens udgifter til medicin er faldet Enig 9,1 % 9,1 % enig 4,5 % 9,1 % uenig 4,5 % 4,5 % Tabel 12. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerens medicinbrug Uenig 9,1 % 18,2 % (4) 9,1 % 18,2 % (4) Ved ikke 77,3 % (17) 68,2 % (15) 81,8 % (18) 77,3 % (17) Af de læger, der svarede andet end ved ikke, var over dobbelt (n = 5) så mange uenige som enige i, at type 2diabetikerens lægemiddelbehandling var blevet mere hensigtsmæssig. Samtidig var 4 gange så mange læger (n = 4) uenige som enige i, at type 2diabetikerens udgifter til medicin var faldet. Hele apotekspersonalet (100 %, n = 10) mente, at type 2diabetikerne havde opnået mere viden om deres medicin som følge af projektdeltagelsen (se tabel 13). Type 2diabetikerne har opnået mere viden om deres medicin Enig 90 % (9) Tabel 13. Apotekspersonalets vurdering af type 2diabetikernes viden enig uenig Uenig Ved ikke Størstedelen (72,781 %, n = 1617) af lægerne svarede ved ikke, til de spørgsmål der omhandlede eventuelle forbedringer i type 2diabetikerens viden som følge af projektdeltagelsen (se tabel 14). Type 2diabetikerens viden om sin medicin er øget Type 2diabetikerens viden om type 2 diabetes er øget Enig 4,8 % 9,1 % Tabel 14. Lægernes vurdering af ændringer i type 2diabetikerens viden enig 9,1 % uenig 9,5 % 4,5 % Uenig 4,8 % 4,5 % Ved ikke 81 % (17) 72,7 % (16) Af de læger, der svarede andet end ved ikke, var dobbelt så mange (n = 4) enige som uenige i, at type 2diabetikerens viden om type 2diabetes var øget. På den anden side var tre gange så mange (n = 3) uenige som enige i, at type 2diabetikernes viden om deres medicin var øget. 25

28 Vurdering af samarbejde mellem læger og apotekspersonale Læger og apotekspersonale er blevet bedt om deres vurdering af samarbejdet med hinanden. Jeg har oplevet en nærmere kontakt med type 2diabetikerne igennem projektet Det øvrige apotekspersonale har bakket mig op i forbindelse med projektet Type 2diabetikerne har opnået større tillid til apoteket Type 2diabetikerne har opnået større fortrolighed med apoteket Mit samarbejde med type 2diabetikernes læger har fungeret godt i projektet Jeg ville ønske et større engagement i projektet fra type 2diabetikernes lægers side Som følge af projektet er jeg begyndt at samarbejde mere med de praktiserende læger i projektet om deres patienter generelt Det har været svært at få feedback fra de praktiserende læger i projektet Enig 100 % (10) 40 % (4) 50 % (5) 60 % (6) 20 % 40 % (4) enig uenig Uenig Ved ikke 40 % (4) 20 % 30 % (3) 20 % 30 % (3) 50 % (5) Tabel 15. Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet i projektet 20 % 30 % (3) 40 % (4) 20 % 50 % (5) 20 % 30 % (3) 30 % (3) 30 % (3) Alle (n = 10) fra apotekspersonalet mente, at de havde oplevet en nærmere kontakt med type 2 diabetikerne igennem projektdeltagelsen, og 90 % (n = 9) at type 2diabetikerne havde opnået en større fortrolighed (se tabel 15). Størstedelen (80 %, n = 8) af de apoteksansatte oplevede, at det øvrige apotekspersonale havde bakket dem op i forbindelse med projektet. De apoteksansatte mente næsten alle sammen (n = 9), at type 2 diabetikerne havde opnået en større tillid til apoteket. Med hensyn til samarbejdet med de praktiserende læger var svarene fra apotekspersonalet ikke entydige, idet der var både enighed (40 %, n = 4) som uenighed (30 %, n = 3) om, hvorvidt samarbejdet havde fungeret godt i projektet. Ingen fra apotekspersonalet mente, at de som følge af projektet var begyndt at samarbejde mere med de praktiserende læger om deres patienter generelt. Halvdelen mente, at det havde været svært at få feedback fra de praktiserende læger i projektet, og 70 % ville ønske et større engagement fra lægernes side. De praktiserende læger var for over halvdelens vedkommende (54,5 %, n = 12) uenige i, at apotekspersonalet henviste unødigt mange gange til dem som et resultat af projektet (se tabel 16). Enig enig 4,8 % 4,8 % 4,5 % uenig Uenig Ved ikke Min kontakt med apoteket har fungeret 23,8 % 14,3 % 57,1 % godt i projektet (5) (3) (12) Jeg er begyndt at samarbejde mere med 9,5 % 42,9 % 42,9 % apoteket om mine patienter generelt (9) (9) Mit samarbejde med apotekspersonalet 31,8 % 13,6 % 50 % har været godt i projektperioden (7) (3) (11) Apotekspersonalet henviser unødigt 4,5 % 4,5 % 50 % 40,9 % 26

29 mange gange til mig som resultat af projektet Apotekspersonalet har optrådt loyalt overfor mig i løbet af projektet Tabel 16. Lægernes vurdering af samarbejdet Enig 22,7 % (5) enig uenig Uenig Ved ikke (11) (9) 4,5 % 72,7 % (16) Af de læger, der ikke svarede ved ikke, mente 83,3 % (n = 5), at apotekspersonalet havde optrådt loyalt overfor dem i løbet af projektet. Halvdelen af lægerne (n = 11) var uenige i, at de var begyndt at samarbejde mere med apoteket om deres patienter generelt. Vurdering af faglighed og kompetence Lægerne blev bedt om at vurdere apotekspersonalets faglighed og kompetence generelt i forhold til levering af Sikker og effektiv medicinbrug og i forhold til det aktuelle projekt. Apotekspersonalet blev bedt om, at vurdere hvorvidt deres faglighed og kompetence var sufficient og relevant i forhold til levering af ydelsen. På ingen af de spørgsmål, der omhandlede egen faglighed og kompetence, var der signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer (χ 2, p > 0,05). Alle de apoteksansatte (n = 10) vurderede, at de havde fået et kompetenceløft på diabetesområdet og ligeledes været fagligt rustede til at gennemføre rådgivningen af type 2diabetikerne (se tabel 17). De havde alle (n = 10) værdsat de faglige udfordringer og mente, at projektet havde givet en større variation i det daglige arbejde. Jeg har følt mig fagligt rustet til at gennemføre rådgivningen af type 2 diabetikerne Jeg har værdsat de faglige udfordringer, der har været en del af projektdeltagelsen Jeg har fået et kompetenceløft på diabetesområdet Deltagelse i projektet har givet mig større variation i mit daglige arbejde Det har været dejligt at vise, at apoteket kan andet end at sælge medicin Jeg har opnået større selvtillid i mit arbejde på apoteket Type 2diabetikerne er begyndt at forvente mere, når de kommer på apoteket De praktiserende læger har været uenige med mig i mine anbefalinger om type 2 diabetikernes behandling Jeg har været uenig i de praktiserende lægers anbefalinger om type 2 diabetikernes behandling Der har været en gensidig anerkendelse mellem apotekspersonalet og de praktiserende læger Enig 70 % (7) 100 % (10) 70 % (7) 70 % (7) 100 % (10) 20 % 20 % Tabel 17. Apotekspersonalets vurdering af faglighed og kompetence enig 30 % (3) uenig Uenig Ved ikke 30 % (3) 30 % (3) 60 % (6) 40 % (4) 30 % (3) 20 % 20 % 30 % (3) 30 % (3) 40 % (4) 40 % (4) 20 % 60 % (6) 27

30 Svarene fra apotekspersonalet på spørgsmål omhandlende faglighed i forhold til de praktiserende læger var mere blandet med en stor del ved ikke svar. Lægernes holdning til, om apotekspersonalet træder ind på lægens område, når de yder den slags rådgivning, var også blandet. 59,1 % (n = 13) var således enige i dette, mens 31,8 % (n = 7) var uenige (se tabel 17). En enkelt læge kommenterede dette: Ja, de træder ind på mit område, men det er ok. Når apotekspersonalet yder denne type rådgivning, træder han/hun ind på mit område Apotekspersonalet mangler den fornødne viden til at rådgive type 2diabetikerne om compliance og egenindsats Type 2diabetikeren har oplevet, at der har været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen Dit eget overblik over type 2 diabetikerens behandling er blevet dårligere type 2diabetikerne er blevet skeptiske overfor dig som læge Apotekspersonalets anbefalinger til type 2diabetikerne har været relevante Apotekspersonalet har været uenige i mine anbefalinger til type 2diabetikerne Jeg har været uenig i apotekspersonalets anbefalinger til type 2diabetikerne Jeg synes, apotekspersonalets faglige kompetence har været tilstrækkelig i forbindelse med projektet Apotekets personale har fremstået professionelt i deres kommunikation med mig, når jeg har været i kontakt med dem Tabel 18. Lægernes vurdering af faglighed og kompetence Enig 36,4 % (8) 9,5 % 4,5 % 9,1 % enig 22,7 % (5) 19 % (4) 4,5 % uenig 9,1 % 33,3 % (7) 9,1 % 9,1 % 18,2 % (4) 9,1 % 9,1 % 9,5 % 4,5 % 4,5 % 4,5 % 4,5 % 14,3 % (3) 4,5 % 4,5 % Uenig 22,7 % (5) 23,8 % (5) 18,2 % (4) 40,9 % (9) 45,5 % (10) 9,1 % 13,6 % (3) 22,7 % (5) Ved ikke 9,1 % 14,3 % (3) 63,6 % (14) 40,9 % (9) 54,5 % (12) 68,2 % (15) 77,3 % (17) 63,6 % (14) 81,8 % (18) 76,2 % (16) Af de læger, der svarede andet end ved ikke, svarede alle (n = 5), at apotekspersonalet havde fremstået professionelt i deres kommunikation med lægen. Alle de læger (n = 10), der ikke svarede ved ikke, var uenige i, at type 2diabetikerne var blevet mere skeptiske over for dem som læge Ingen fra apotekspersonalet (n = 0) mente, at type 2diabetikerne fralagde sig ansvaret for deres medicinske behandling efter at have deltaget i projektet (se tabel 19). Type 2diabetikerne fralægger sig ansvaret for deres medicinske behandling efter deltagelse i projektet Enig Tabel 19. Apotekspersonalets vurdering af ansvarsfordelingen enig uenig Uenig 90 % (9) Ved ikke 28

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December - 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport December 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Udviklingsrapport. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007. 27. mar 2007

Udviklingsrapport. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007. 27. mar 2007 Udviklingsrapport Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Version 1.1 2007 27. mar 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Udviklingsrapport

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Opstart af ny behandling

Opstart af ny behandling Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Opstart af ny behandling - hvordan sikres

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Sår- og Varice Dagafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Den

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Nyreambulatoriet, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Diætist Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder/albue sektoren Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Evalueringsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Endokrinologisk Ambulatorium, Viborg Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Samlet arbejdsrapport September 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden

Læs mere

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - Med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Pharmakon 2011 1 2 Projektbeskrivelse Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Plastikkirurgisk Ambulatorium Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Øre-, næse- og halsambulatorium Øreafdelingen Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk amb. Viborg Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på M12 - Mave-tarm amb. Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Klinisk Diætist Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Nyremedicinsk Ambulatorium Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere