Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Transkript

1 Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen, Projekt & Udvikling, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Hanne Herborg, Forskning og Udvikling, Pharmakon Charlotte Rossing, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sundhed & Omsorg Projekt & Udvikling Fyrparken Esbjerg V Tlf Milnersvej 42 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

2 Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 Esbjerg Kommune & Pharmakon, oktober 2013 ISBN Sundhed & Omsorg Projekt & Udvikling Fyrparken Esbjerg V Tlf Milnersvej 42 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

3 Forord Rapporten præsenterer resultater fra projektet "Afprøvning af elektronisk medicinhusker til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek". Projektet er gennemført i samarbejde mellem Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg, Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter og Danmarks Apotekerforening i perioden august 2012 til december Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne vedrørende deres medicinindtag, og at der således ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceindsats. Rapporten beskriver vurdering af to forskellige elektroniske medicinhuskere samt udvikling af en indsats, hvor hjemmepleje og apotek kunne samarbejde om levering og drift af medicinhuskere til ældre borgere tilknyttet den kommunale hjemmepleje eller tilmeldt dosisdispensering. Endvidere beskrives afprøvningen af en elektronisk medicinhusker, herunder resultater for borgerne, implementerbarhed og organisatorisk læring. Afprøvningen var mere kompleks end først antaget, og den læring, det har ført til, er formidlet i projektets bilag. Rapporten henvender sig til alle med interesse for afprøvning og implementering af velfærdsteknologier, men formodes at være af særlig interesse for kommuner og apoteker, der har interesse for at implementere lignende løsninger på medicinområdet. I forbindelse med projektet ønsker Esbjerg Kommune og Pharmakon at takke hjemmeplejen og apoteket i Bramminge for deres bidrag og engagement i forbindelse med projektet. Hanne Herborg, Udviklingschef Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter Arne Nikolajsen Direktør Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Resumé Esbjerg Kommune & Pharmakon

4 Resumé Indledning Fejl i forbindelse med medicinering er et kendt problem, der kan have konsekvenser for borgerne. For ældre borgere peger eksperter på, at det er centralt for en god medicinering af ældre, at logistikken ved medicinen fungerer dvs. at det er den rigtige medicin, der er udleveret, hentet på apoteket og taget på det rette tidspunkt 1. Ved anvendelse af elektroniske medicinhuskere vil der være mulighed for at følge tidspunktet for indtagelsen af medicinen løbende, og dermed fremme korrekt medicinbrug samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser. I Esbjerg Kommune er der fokus på brug af teknologiske løsninger i forbindelse med medicinhåndteringen i ældreplejen. I nærværende projekt var fokus især på processen vedr. medicingivning og borgernes egen administration af dosispakket medicin, da det blev antaget, at der kunne være mulighed for at frigive ressourcer til øvrige opgaver og samtidig styrke borgernes selvhjulpenhed. Endvidere gav projektet mulighed for at afprøve et offentligt-privat samarbejde mellem Esbjerg Kommunes hjemmepleje og et lokalt apotek som leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker. Formål og mål Projektets formål var at undersøge, hvorvidt en elektronisk medicinhusker ville kunne understøtte borgerne i at tage deres medicin på det rigtige tidspunkt, i den rigtige dosis og uden kommunal hjælp til medicingivning. Målet var, at borgerne ville opleve at blive mere selvhjulpne i forhold til deres medicinindtag, og at der på den måde ville kunne spares ressourcer i den kommunale serviceydelse. Metode Design Projektet var et udviklingsprojekt med en formativ evaluering, hvor løsningen blev afprøvet og tilpasset undervejs. Valg af medicinhuskere Der skulle afprøves to forskellige medicinhuskere henholdsvis en medicinhusker til manuelt doseret medicin (Careousel, GSM, SE) og en medicinhusker til dosispakket medicin (Medido, NL). De nævnte medicinhuskere blev valgt, fordi de teknisk set blev vurderet til at leve op til de krav, Esbjerg Kommune havde til medicinhuskerne, og fordi de passede godt ind i den ramme, de skulle afprøves i (blandt borgere tilknyttet den kommunale hjemmepleje). Endvidere havde begge maskiner en dansk leverandør. Rekruttering af borgere Der skulle rekrutteres 50 borgere til projektet ud fra følgende kriterier: 1) borgerne modtog indsatsen medicingivning af den kommunale hjemmepleje 2) borgerne havde svært ved at huske at tage deres medicin 3) borgerne formodedes at kunne handle på en alarm 137 borgere fik på rekrutteringstidspunktet hjælp til medicingivning. Af disse var målet, at 30 borgere skulle afprøve medicinhuskeren (Careousel, GSM) til manuelt doseret medicin, og 20 borgere skulle afprøve medicinhuskeren (Medido) til dosispakket medicin. Der blev rekrutteret 25 borgere til Careousel. Det viste sig ikke muligt at rekruttere tilstrækkeligt med borgere, der fik hjælp til medicingivning, og som samtidig var på dosisdispenseret medicin (i alt 8). Derfor blev der Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon

5 rekrutteret en del (nu selvhjulpne) borgere, der tidligere havde modtaget hjælp til medicingivning, men som for nuværende ikke modtog kommunal hjælp (i alt 14). Intervention Der blev udviklet en indsats medicingivning med elektronisk medicinhusker til henholdsvis Medido og Careousel med enten hjemmeplejen eller det lokale apotek som leverandør. Indsatsen bestod af følgende hovedtræk: Borgerne visiteres/henvises til indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ; borgerne matches med den elektroniske medicinhusker; den elektroniske medicinhusker klargøres; der laves en aftale med borgerne; den elektroniske medicinhusker sættes op i borgernes hjem; der sker opfølgning og observation efter gældende regler/vejledning; skift af dosisrulle/genopfyldning af medicin (hver 7., 14., 21., eller 28. dag, alt efter type af medicinhusker); vedligeholdelse af medicinhusker. Ved indsats med apoteket som leverandør visiteres/henvises borgerne af hjemmeplejen til apoteket, der efterfølgende foretager en teknisk medicingennemgang af borgernes medicin. Afprøvning af Medido Afprøvningen af medicinhuskeren Medido blev gennemført i en periode på tre måneder blandt i alt 22 borgere med henholdsvis hjemmepleje og/eller apotek som leverandør. Afprøvning af Careousel GSM Medicinhuskeren Careousel med GSM blev kun afprøvet ganske kortvarigt (hen over en weekend) hos en enkelt borger, inden det blev besluttet at lade medicinhuskeren udgå af projektet. Grunden til, at medicinhuskeren blev forkastet, skyldtes en uoprettelig fejl på medicinhuskerens GSM-modul, som havde ført til en utilsigtet hændelse hos den pågældende borger. Fejlen forekom på flere af de elektroniske medicinhuskere, der skulle have været afprøvet i projektet. I stedet for at sende de resterende medicinhuskere i afprøvning besluttede projektgruppen, at der skulle foretages en intern test (uden borgerinvolvering). Testen blev foretaget med en nyere og opdateret version af samme type medicinhusker for at se, om denne eventuelt ville kunne anvendes i forbindelse med medicingivning i hjemmeplejeregi. Resultatet af testen blev, at medicinhuskeren ikke blev fundet egnet ej heller sikker nok til at benyttes blandt borgere i hjemmeplejen. Resultater Der blev foretaget en grundig evaluering af medicinhuskeren Medido. Der blev indsamlet såvel kvalitative som kvantitative data i form af interview med borgere og sundhedsprofessionelle, spørgeskemaundersøgelse blandt borgere før og efter afprøvningen af den elektroniske medicinhusker, dataanalyse af interventionsregistreringsskemaer samt gennemgang og analyse af projektlogbog, referater mv. Disse data har dannet grundlag for to afsnit omhandlende projektets resultater opdelt i effekt og implementerbarhed. Beskrivelse af population 22 borgere har afprøvet medicinhuskeren Medido heraf 8 kvinder og 14 mænd. 3 borgere har fået leveret medicinhuskeren fra hjemmeplejen (visiteret til overvåget indtag), mens de resterende 19 har fået den leveret af apoteket (visiteret til monitoreret indtag). I alt 6 borgere havde kognitive funktionsnedsættelser, 3 i form af demens, 2 i form af hukommelsessvækkelse og 1 i form af en psykiatrisk diagnose kombineret med misbrugsproblematik. Borgerne var mellem 35 og 96 år, med en gennemsnitsalder på 79,5 år. 11 borgere fik sidedoseret medicin. Ingen af dem fik særskilte alarmer fra medicinhuskeren som påmindelse om sidedosering. Enten kunne de selv tage sidedoseringen uden påmindelse, ellers blev medicingivning varetaget af hjemmeplejen. Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon

6 5 borgere har selv, helt eller delvis, varetaget at hente nye dosisruller på apoteket og sat nye dosisruller i medicinhuskeren. Effekt Teknisk medicingennemgang: 14 borgere (af dem, der var allokeret til apoteket) fik gennemført en teknisk medicingennemgang af deres dosisdispenserede medicin. Der blev identificeret mere end et lægemiddelrelaterede fund hos dem alle. Borgernes praktiserende læger blev informeret om de lægemiddelrelaterede fund hos 13 af de 14 borgere. Ingen af de praktiserende læger gav tilbagemeldinger på de foreslåede ændringer i borgernes medicin. Spørgeskemaundersøgelse: 95 % af borgere indtog 4 eller flere forskellige slags receptpligtig medicin (i tabletform) dagligt. 30 % af borgerne fik 7-8 forskellige slags tabletter, og 25 % var oppe på 9 eller flere. Størstedelen af de adspurgte borgere fik medicin tre gange dagligt. Derudover fik 30 % af borgerne 1-2 forskellige slags håndkøbsmedicin i tabletform, 20 % anvendte injektioner, 15 % anvendte væske, cremer og inhalationer, og 5-10 % af borgerne anvendte salver, dråber eller naturmedicin i tabletform. 44 % af borgerne modtog hjælp til at tage deres medicin en til flere gange dagligt (gnsntl. 3 x dgl.), mens 56 % aldrig modtog hjælp. Halvdelen af borgerne nævnte hukommelsesproblemer som den primære årsag til, at de fik hjælp til at tage deres medicin, mens ca. 1/3 af borgerne mente, at hjælpen kunne begrundes med, at de havde mistet overblikket over deres medicin. 95 % af borgerne følte sig helt trygge eller nogenlunde trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker i forbindelse med at tage deres medicin, og samtlige borgere følte sig helt trygge eller nogenlunde trygge ved, at opfølgningen af deres medicinindtag blev foretaget af apoteket eller hjemmeplejen. 84 % af borgerne udtrykte, at de havde været meget tilfredse eller tilfredse med at deltage i projektet. I forhold til effekten af medicinhuskeren oplevede 28 % af borgerne, at medicinhuskeren forbedrede deres evne til at tage deres medicin rigtigt, ligesom 28 % oplevede, at de kunne tage medicinen uden hjælp. 11 % af borgerne oplevede ydermere en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed (jf. at borgeren fik den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt i den rigtige dosis), øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed, og 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at bruge medicin efter projektets afslutning. 33 % af borgerne ønskede at beholde medicinhuskeren efter endt projektperiode, mens 28 % måske ville beholde medicinhuskeren. Hvis borgerne skulle erhverve sig en elektronisk medicinhusker til eget brug, mente 76 % af dem, at kommunen skulle betale. De resterende borgere kunne ikke sige, hvem der skulle betale; dog mente en enkelt borger, at hvis kommunen ikke ville betale, ville vedkommende måske selv betale. Det var generelt vanskeligt for borgerne at prissætte medicinhuskeren. Kun én enkelt borger angav et engangsbeløb på 500 kr. På spørgsmålet om, hvad en eventuel rådgivning i forbindelse med brugen af den elektroniske medicinhusker skulle koste, mente borgeren, at det maksimalt skulle koste 100 kr. pr. måned. Der var dog for få besvarelser til at danne sig et overblik over den pris, som de fleste borgere ville være villige til at betale. Interviewundersøgelse: Det var ikke alle borgere, der mente, at medicinhuskeren havde gavnet dem, idet en del borgere mente, at de sagtens kunne administrere deres medicin selv. Dog fortalte flere, at de godt kunne se det smarte i at benytte en elektronisk medicinhusker, hvis de på et tidspunkt skulle få problemer med hukommelsen. Implementerbarhed Tidsforbrug på indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker leveret af hjemmepleje og apotek: I gennemsnit anvendte hjemmeplejen ca. 70 minutter på rekruttering af borgere til projektet, mens minutter blev brugt på opsætning af medicinhuskere i borgernes hjem. Derudover blev der brugt minutter på opfølgning af borgernes brug af den elektroniske Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon

7 medicinhusker. For hjemmeplejens vedkommende foregik opfølgningen fortrinsvis i borgerens hjem, mens opfølgningen for apotekets vedkommende fortrinsvis foregik telefonisk. Dog kom apoteket i borgerens hjem hver 14. dag for isætning af nye dosisruller. Medicinhuskerens pålidelighed: 6 ud af 22 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Karakteren og frekvensen af de tekniske problemer var følgende: Medicinhuskeren gik offline (3); skemaet på webportalen begyndte at dispensere 4 x dgl. i stedet for 3 x dgl. (1); poserne i medicinhuskeren klistrede fast i maskinen, krøllede sammen eller var for tunge til, at de kunne føres frem i maskinen (3). I et enkelt tilfælde kom en borger til at tage sin (glemte) aftendosis i stedet for sin morgendosis (dette kan ske, fordi den glemte medicindosis bliver fremført i en lukket dosispose, umiddelbart inden næste medicindosis dispenseres åben). Organisatorisk læring: De sundhedsprofessionelle skal involveres tidligt i processen særligt i forhold til valg af teknologi for at sikre teknologiens relevans og skabe ejerskab til projektet. Kommunen skal ydermere sikre sig, at der er et godt rekrutteringsgrundlag blandt borgere i målgruppen. Ved afprøvning af ny teknologi skal der afsættes tilstrækkelig tid til planlægning og afprøvning i praksis. Tilmed er det vigtigt, at der indledningsvist foretages en pilotafprøvning i mikroskala - først langsomt, herefter skaleres op. Det er desuden en god idé at udarbejde tydelige kravspecifikationer på, hvad en elektronisk medicinhusker med tilhørende webinterface skal kunne, samtidig med at der udarbejdes en klar samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, hvilke personer er ansvarlige for de enkelte dele af afprøvnings-/implementeringsprocessen. I øvrigt er det nødvendigt, at kommunen gør sig nogle overvejelser om, hvilke krav der skal stilles til monitorering, alarmering og dokumentation i forbindelse med brug af elektroniske medicinhuskere. Hvis der fx implementeres elektroniske medicinhuskere i forbindelse med en indsats vedr. medicingivning, må kommunen nødvendigvis tage stilling til de variationer og fejl, der kan forekomme, når borgerne tager/ikke tager deres medicin. Om kommunen skal gribe ind i forhold til sådanne variationer/fejl samt hvordan og hvornår der skal gribes ind vil afhænge af den enkelte borger samt antallet, størrelsen og typen af den variation/fejl, der registreres i forhold til borgernes medicinskema. Et af målene med at implementere elektroniske medicinhuskere er jo at mindske antallet af medicineringsfejl for så vidt muligt at undgå utilsigtede hændelser. Konklusion Projektet har vist, at elektroniske medicinhuskere kan implementeres blandt ældre borgere i kommunalt hjemmeplejeregi. Både hjemmepleje og et lokalt apotek kan levere og drifte elektroniske medicinhuskere eventuelt i gensidigt samarbejde. Medicinhuskerens implementerbarhed (Medido) Den elektroniske medicinhusker blev afprøvet på forskellige typer af borgere med henblik på at afdække, hvilke målgrupper medicinhuskeren ville være relevant for. Den elektroniske medicinhusker blev taget vel imod af borgerne. 18 ud af 22 borgere gennemførte hele projektforløbet. 4 borgere droppede ud, fordi de enten ikke kunne forene sig med medicinhuskeren, eller fordi de ikke kunne håndtere den på grund af hukommelsessvækkelse. 6 borgere oplevede i alt 7 tekniske problemer med medicinhuskeren. De fleste problemer opstod i begyndelsen og kunne rettes. Både hjemmeplejen og apoteket vurderede, at medicinhuskeren Medido var både sikker og stabil, samt at brugervenligheden og supporten var gode. Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon

8 Medicinhuskerens effekt (Medido) Nogle, men ikke alle borgere, havde glæde og udbytte af medicinhuskeren. 95 % af borgerne har følt sig trygge ved at anvende den elektroniske medicinhusker. 28 % af borgerne syntes, at den elektroniske medicinhusker forbedrede deres evne til at tage medicin korrekt, og 28 % syntes, at deres evne til at håndtere medicin blev forbedret. 11 % af borgerne oplevede en forbedring i forhold til øget medicinsikkerhed, øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed. 17 % af borgeren følte sig mere trygge ved at tage medicin efter projektets afslutning sammenlignet med før. Ved projektets afslutning ønskede 1/3 af borgerne at beholde medicinhuskeren. Vurdering af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker De sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at afprøvningen/implementeringen af en elektronisk medicinhusker til ældre borgere er en relevant indsats. Hjemmeplejen peger på, at indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker vil kunne øge borgernes compliance samt spare ressourcer i den kommunale serviceindsats. Endvidere peger de på det mulige forebyggelsespotentiale, en medicinhusker kan få, hvis den bliver implementeret tidligt i medicinhåndteringsprocessen hos borgerne, fx i forbindelse med overgangen til dosisdispensering. Apotekeren og farmaceuten ser gerne, at apoteket får en rolle i leveringen af indsatsen fremover. Apotekeren påpeger, at leveringen af indsatsen bør ske fra flere apoteker, så der kan samarbejdes om en døgnservice, så borgerne kan få hjælp til medicinhuskeren hele døgnet. Hjemmeplejen ser mest apoteket som leverandør af medicinhuskere til de borgere, der ikke er hjemmeplejens egne dvs. borgere, der ikke er visiteret til at få hjælp til medicingivning. Hjemmeplejen vurderer ikke, at indsatsen medicingivning kan erstattes med en elektronisk medicinhusker i de tilfælde, hvor borgerne er visiteret til det. Ikke uden at lovgivningen på området granskes. Selvom projektets resultater indikerer, at der er et potentiale i at implementere elektroniske medicinhuskere, kan der ikke siges noget om eventuelle helbredsgevinster eller sparede indlæggelser ud fra de data, der kunne indsamles i projektet. Der er imidlertid indsamlet så mange erfaringer, at der er udviklet en model for en businesscase, der kan tages udgangspunkt i ved en større afprøvning eller i forbindelse med en implementering. Målopfyldelse og leverede produkter Der blev afprøvet 2 forskellige typer af elektroniske medicinhuskere (Medido og Careousel) i den kommunale hjemmepleje og 1 elektronisk medicinhusker (Medido) med apoteket som leverandør. Den elektroniske medicinhusker Careousel blev fortrinsvis testet internt blandt personer i projektgruppen og blev kun sendt i afprøvning hos en enkelt borger, idet den ikke fandtes egnet til yderligere afprøvning blandt borgerne. Den elektroniske medicinhusker Medido blev afprøvet blandt 22 borgere. Indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker blev udviklet som et leveringssamarbejde mellem apotek og hjemmepleje. Der blev etableret en offentligt-privat samarbejdskonstellation, hvor følgende interessenter var involveret: Esbjerg Kommune (projektejer, projektleder, deltager i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Bramminge Apotek (deltager i projektgruppe, leverandør af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ); Pharmakon (videnpartner, deltager i projektgruppe); Astrid Leisner & Søn, DK (leverandør af Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon

9 medicinhuskere); Innospense, NL (producent af Medido); Pharmacell, SE (producent af Careousel); Vojens Pakkeapotek (pakker medicin i dosisposer). Der blev formuleret en række læringspunkter vedr. afprøvningen af ny teknologi og offentligtprivat samarbejde. Følgende produkter blev udviklet: Bilag 1: Instruktion til hjemmeplejen i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 2: Instruktion til apoteket i afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere, der er visiteret til medicingivning Bilag 3: Anbefalinger til vurdering af elektroniske medicinhuskeres sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 4: Vurdering af Maya MedMinders sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 5: Vurdering af Careousel GSM s sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 6: Vurdering af Medidos sikkerhed, kvalitet og egnethed Bilag 7: Anbefalinger til afprøvning af elektronisk medicinhusker i hjemmepleje Bilag 8: Personaer Bilag 9: Model for businesscase. Perspektivering Det er vigtigt, at der fortsat opsamles erfaringer med afprøvning af forskellige elektroniske medicinhuskere, der kan understøtte borgerne i bedre og/eller egenhændigt at håndtere deres medicinindtag. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt for kommunen at arbejde videre med de i projektet udviklede personaer som et muligt redskab til at finde de målgrupper, som vil have gavn af indsatsen medicingivning med elektronisk medicinhusker ; fx vil personaer, som Den selvhjulpne (er kendetegnet ved at blive mere selvhjulpen med hjælp fra en elektronisk medicinhusker) eller Den ustrukturerede (er kendetegnet ved at have en uregelmæssig hverdag, og vedkommende lever ofte alene) være målgrupper, der kan få stort udbytte af hjælp fra en elektronisk medicinhusker. Ved at anvende og implementere en elektronisk medicinhusker tidligt i medicinhåndteringsprocessen, fx i forbindelse med borgerens overgang til dosisdispensering, vil borgeren formentlig kunne udskyde sit behov for kommunal hjælp til medicingivning. De erfaringer, der opsamles i kommunalt regi, skal videregives til producenter og leverandører med henblik på videreudvikling og optimering af de elektroniske medicinhuskere, så de i højere grad lever op til såvel borgernes som hjemmeplejens forventninger, ønsker og behov. Ydermere skal der arbejdes for at fremme en præcisering af lovgivningen vedr. uddelegering af medicingivningsopgaven, således at den også tager højde for de nye teknologiske muligheder, der ligger i at anvende elektroniske medicinhuskere som erstatning for eller supplement til indsatsen medicingivning. Dette arbejde vil med fordel kunne ske i samarbejde med andre kommuner, der også er interesserede i en afklaring af området, ikke mindst for at kunne lægge øget pres på beslutningstagere. Beregningen af eventuelle besparelser på de kommunale udgifter til medicindosering og medicingivning afhænger af, hvilken målgruppe og hvilket serviceniveau (i forhold til opfølgning på medicinbrug) kommunen vælger at satse på, samt hvilken økonomisk betalingsmodel kan aftales med leverandører og/eller producenter af den pågældende medicinhusker. 1 Vass M, Hendriksen C. Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Esbjerg Kommune & Pharmakon