Vindmøller ved Skiffard

Transkript

1 Vindmøller ved Skiffard Miljørapport December 2010

2 Titel: Udgivet december 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Miljørapport indeholdende VVM og MV for vindmøller ved Skiffard Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedgaden Rønde Telefon Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej Thisted Visualisering af vindmøllerne set fra Dæmningen øst for mølleområdet.

3 Indhold 1. Indledning Baggrund Projektforslag og alternativer...7 Hovedforslag alternativet Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning...10 Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet...10 Lov om miljøvurdering...11 Vindmøllecirkulæret...11 Lov om fremme af vedvarende energi...12 Støjbekendtgørelsen...13 Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder...13 Miljøbeskyttelsesloven...13 Okkerloven...13 Museumsloven...13 Landbrugsloven...14 Vejloven...14 Luftfartsloven...14 Kommuneplanen Planproceduren...15 Offentlighedsfase og indsigelsesfrist...15 Resultat af idéfasen...15 Høring af berørte myndigheder Hovedkonklusioner...17 Påvirkning af landskab...17 Påvirkning af nabobeboelser...17 Andre miljømæssige påvirkninger alternativ Den videre procedure...18 Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 1/82

4 2. Projektbeskrivelse Vindressourcer Anlægget...20 Hovedforslagets møller...20 Møllernes indholdsstoffer...21 Møllernes forventede produktion...21 Arealudlæg og vejadgang til møllerne...22 Møllernes nettilslutning Aktiviteter i anlægsfasen...23 Opmåling og afsætning af møllerne...23 Jordbundsanalyser...23 Etablering af veje...23 Støbning af fundamenter...24 Levering og opsætning af møllerne...24 Kabelarbejder Aktiviteter i driftsfasen...25 Indkøringsperioden...25 Daglig drift...25 Større skader Sikkerhedsforhold...25 Sikkerhed i forbindelse med opførelse...25 Sikkerhed i forbindelse med drift Retablering af areal...26 Demontering af møller Påvirkning af landskabet Istidslandskabet...27 Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet...28 Anvendelse og landskabelige interesser...28 Beplantning...29 Bebyggelse...30 Infrastruktur...31 Eksisterende vindmøller...32 Planlagte mølleområder Kulturhistoriske interesser...33 Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 2/82

5 Fredede fortidsminder og arkæologiske fund...33 Fredede områder...33 Diger...34 Kirker...34 Kulturmiljøer Visuelle forhold...37 Landskabsopdeling i afstandszoner...37 Visualiseringer...38 Visualiseringsmetode...38 Andre vindmøller i området...39 Øvrige tekniske anlæg i området Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Forhold ved naboer Afstand og visuelle forhold...43 Udvalgte nabobeskrivelser Støjberegninger...52 Støjniveau...52 Beregninger...52 Vurdering af støjforhold...55 Vurdering i forhold til øvrige støjkilder Infralyd og lavfrekvent støj Skyggekast...57 Indledning...57 Lovgivning...57 Beregninger...57 Mulige foranstaltninger...59 Vurdering af skyggekastforhold Samlet vurdering af naboforhold Påvirkning af miljøer i øvrigt Luftforurening og klima...61 Indledning...61 CO 2 -udledning...62 SO 2 -udledning...62 NO x -udledning...63 Slagger og flyveaske...63 Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 3/82

6 5.2. Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser...64 Grundvand og jordbund...64 Vandindvinding Naturbeskyttelse...66 Internationale beskyttelsesinteresser...66 Beskrivelse af mølleområdet...66 Observationer...66 Fugle i området...67 Fugle og vindmøller...67 Andre dyr...68 Flora...71 Beskyttede naturtyper ( 3-områder)...71 Reservater og øvrige naturinteresser Friluftsliv Samlet vurdering af miljømæssige forhold...73 Luftforurening og klima...73 Ressourcer og affald...73 Geologi og grundvandsinteresser...73 Naturbeskyttelse...73 Friluftsliv Andre forhold Arealanvendelse...74 Jordbrugsområde...74 Perspektivområde...74 Planlagte veje...74 Råstofindvinding...74 Skovrejsning...74 Potentielle vådområder...75 Muligt naturområde Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold...77 Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 4/82

7 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger...77 Infralyd og lavfrekvent støj Sundhed og overvågning Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram Referenceliste...81 Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 5/82

8 1. Indledning 1.1. Baggrund Wind1 A/S og Ecopartner ApS har ansøgt om at opstille vindmøller ved Skiffard i den nordlige del af Syddjurs Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Syddjurs Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Skiffard. Syddjurs Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed ved Skiffard i den nordlige del af Syddjurs Kommune. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 6/82

9 1.2. Projektforslag og alternativer I Kommuneplan 2009 er der udpeget arealer, der er umiddelbart egnede til opstilling af vindmøller. Baggrunden for udpegningen er en screening med udgangspunkt i en række fastsatte kriterier, herunder at møllerne skal opstilles i grupper med mindst 3 møller, som skal have en højde over 100 meter for at sikre en tidssvarende udbygning. Møllerne skal kunne overholde kravene i vindmøllecirkulæret og den tilhørende vejledning, samt krav fra planloven og naturbeskyttelsesloven i forhold til landskab og miljø. Ved udpegningen af egnede arealer har der desuden indgået hensyn til særlige landskaber med baggrund i planstrategiens hensigtserklæringer. Landskabelige hensyn, nærhed til eksisterende vindmølleområder og til Århus Lufthavn er nogle af de forhold, der herudover er forudsat at indgå i den konkrete planlægning for vindmøller i de enkelte områder. Der er i alt udpeget 4 egnede arealer, herunder området ved Skiffard, og de øvrige 3 udpegede områder er beliggende ved henholdsvis Kærende/Attrup, Skaføgaard og Ebeltoft Færgehavn. Der skal gennemføres særskilt planlægning med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljøvurdering af planforslag for hvert af de 4 områder, som således ikke skal betragtes som alternativer. Området ved Skiffard, der ligger nær ved grænsen til Norddjurs Kommune, er udpeget som et muligt nyt vindmølleområde med op til 3 vindmøller med en totalhøjde på 100 til 150 meter. Det ansøgte projekt omfatter 3 møller med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 130 meter. Hver mølle har en installeret effekt på 3,0 MW, og møllerne opstilles på en ret linje. På baggrund af en henvendelse fra en lokal lodsejer øst for det ansøgte projekt, har Syddjurs Kommune herudover ønsket at få belyst muligheden for et alternativ med 4 møller. Den pågældende lodsejer har fremsendt en skitse med forslag til placering af en række med 4 møller, hvoraf den østligste mølle placeres øst for det ansøgte projekt, og de øvrige 3 møller rykkes længere mod vest. Af hensyn til overholdelse af afstandskrav til nabobeboelser forudsættes det, at de to beboelser på ejendommen mod øst nedlægges, dog kan den ene beboelse eventuelt benyttes som privat bolig for ejeren af den østligste mølle. Ligeledes af hensyn til overholdelse af afstandskrav til nabobeboelser og krav til indbyrdes afstand mellem møllerne forudsættes det, at der anvendes en mindre mølletype med en rotordiameter på 80 meter og en totalhøjde på 118 meter. Denne mølletype har en installeret effekt på 2,0 MW og er en standardmølle i modsætning til møllerne i det ansøgte projekt, hvor der er tale om en mølletype, som er specielt egnet til lavvindsområder (i modsætning til havvindmøller). De 4 møller i alternativet vil samlet set have en produktion, som er ca. 25 % mindre end den samlede produktion for de 3 møller i det ansøgte projekt. Alternativet vil således ikke sikre en optimal udnyttelse af vindressourcerne i området. Hertil kommer, at de 4 møller i alternativet placeres mindre hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsdriften, og at de allerede indgåede lodsejeraftaler i det ansøgte projekt vil skulle genforhandles, hvilket ikke synes at være muligt. Der er endvidere ikke indgået aftaler mellem lodsejeren mod øst og Wind1 A/S eller Ecopartner ApS. Dersom der ikke kan opnås de nødvendige lodsejeraftaler vil det reelt ikke være muligt at realisere alternativet. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 7/82

10 Da et alternativ med 4 mindre møller vil give en væsentlig ringere udnyttelse af vindressourcerne i området, og da det er tvivlsomt om det reelt vil være muligt at realisere alternativet på grund af manglende lodsejeraftaler, har Syddjurs Kommune besluttet ikke at undersøge alternativet med 4 møller nærmere. Det er derfor valgt udelukkende at undersøge projektet i forhold til et hovedforslag svarende til det ansøgte projekt med 3 møller med en totalhøjde på 130 meter samt et 0-alternativ. Hovedforslag Bygherrens forslag omfatter 3 Siemens-møller på 3,0 MW med en navhøjde på 79,5 meter, en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 130 meter til vingespids i topstilling. Møllerne opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 427 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der ligeledes kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder Siemens 2,3 MW-møller med samme navhøjde og rotordiameter som beskrevet i hovedforslaget. Der redegøres ikke nærmere for disse mølletyper, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra hovedforslaget. Figur 1.2. Mølleplaceringer i hovedforslaget med afstandskrav svarende til 4 x møllernes totalhøjde i dette tilfælde 520 meter. 0-alternativet Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0- alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Skiffard. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO 2. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 8/82

11 1.3. Hovedproblemer Miljørapporten identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets natur. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og på større afstand, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende og planlagte mølleområder samt øvrige tekniske anlæg, samt de mest markante kirker. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele lokalt og globalt Rapportens opbygning Rapporten indeholder i alt otte kapitler: En VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Hertil kommer en oversigt over referencer (kapitel 8). Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. I bilaget til miljørapporten gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. De detaljerede støj- og skyggekastberegninger er gengivet i bilaget til miljørapporten. Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 9/82

12 Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer. De tilhørende bilag til miljørapporten med visualiseringer, samt støj- og skyggekastberegninger mv. indgår i et selvstændigt hæfte, og et ikke-teknisk resumé af miljørapporten er ligeledes fremlagt som et selvstændigt hæfte. Det ikke-tekniske resumé indgår desuden som bilag til det tilhørende kommuneplantillæg nr Lovgivning og planlægning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/12/2006), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 10/82

13 Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i denne miljørapport, da der i vidt omfang er sammenfald med de emner der skal behandles i en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketeknisk resumé, som er fremlagt i et selvstændigt hæfte, samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid (dvs. beregnet under hensyntagen til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiske forhold). Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 11/82

14 den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Loven indeholder bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning, som har til formål at fremme udbygningen med vindmøller. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge Energinet.dk om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, hvilket indebærer, at hovedforslagets 3 møller à 3,0 MW vil kunne opnå en samlet ramme på op til kr. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 12/82

15 Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldes til kommunen med dokumentation for at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af mølleområdet, er behandlet i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m.fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelser om bortskaffelse af affald. I VVM-redegørelsen omhandler det primært afsnittet om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 13/82

16 beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr. 35 af 03/06/2005) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 37 af 03/06/ 2005), kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 62 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme (CIR nr af 24/10/2008). Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 9. september 2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Syddjurs Kommune. Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit 6.2. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 14/82

17 Kommuneplanen I Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er området ved Skiffard udpeget som vindmølleområde. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at området umiddelbart er fundet egnet til opstilling af op til 3 vindmøller på max. 150 meter, og at der ved godkendelse af et konkret projekt, skal lægges vægt på optimal udnyttelse af området. Dette skal ske ved, at der opstilles så effektive og så mange vindmøller som muligt indenfor de grænser, som hensynet til naboer, landskab og natur forudsætter. Møllernes totalhøjde skal ligge i intervallet meter, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være på 1:1,1 1:1,35. Møllerne skal have samme rotordiameter og farve, og de skal opstilles med samme indbyrdes afstand. I overensstemmelse med vejledningen til vindmøllecirkulæret fastsætter kommuneplanen, at vindmøller ikke må placeres nærmere end 4 gange møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje, og at vindmøller ikke må placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Retningslinjerne fastsætter endvidere, at det skal sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. For at muliggøre opstillingen af vindmøllerne skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Skiffard, offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 14, Vindmølleområde ved Skiffard, med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt Lokalplan nr. 350, Vindmølleområde ved Skiffard, offentliggøres som forslag fra den 21. december 2010 til den 22. februar Inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase i sommeren 2010, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg med en kort beskrivelse af projektorslaget. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 15/82

18 I idéfasen indkom ideer og bemærkninger fra to lokale borgere og fra Norddjurs Kommune. Herudover meddelte Vejdirektoratet, at de ikke havde bemærkninger. De to lokale borgere tilkendegiver bl.a. bekymring for påvirkning med støj (herunder lavfrekvent støj) og skyggekast/reflekser samt påvirkningen af det lokale fugle- og dyreliv. Disse forhold er alle nærmere beskrevet i miljørapporten. De to lokale borgere er endvidere bekymrede for den visuelle påvirkning af landskabet og foreslår begge, at møllerne placeres samlet i større grupper ved kysten eller på havet. Syddjurs Kommune har fravalgt opstilling af vindmøller indenfor kystnærhedszoner, hvor nyt byggeri som udgangspunkt ikke er muligt efter planlovens bestemmelser, og opstilling af vindmøller på havet er et statsligt projekt. Herudover anfører den ene af borgerne, som er lodsejer umiddelbart øst for det ansøgte projektforslag, at projektet vil afskære ham fra at udnytte eventuel vindkraft på egen ejendom. Det anføres endvidere, at der vil blive anmeldt krav om erstatning til Energinet.dk. Private lodsejere kan til enhver tid ansøge om landzonetilladelse til placering af en husstandsvindmølle (op til 25 meter). Eksisterende store vindmøller har som udgangspunkt ingen betydning for disse ansøgninger. Projektet er endvidere omfattet af VE-lovens bestemmelser om anmeldelse af krav om erstatning for værditab. På baggrund af drøftelser med den pågældende lodsejer har Syddjurs Kommune overordnet undersøgt et forslag med 4 vindmøller, hvoraf den ene placeres hos lodsejeren mod øst. Forslaget forudsætter opstilling af mindre vindmøller, og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttet optimalt. De to beboelser på ejendommen mod øst forudsættes nedlagt, da afstandskrav til nabobeboelser ikke kan overholdes. Den ene beboelse kan dog eventuelt bibeholdes som privat bolig for ejeren af den østligste mølle. Der foreligger ikke de nødvendige lodsejeraftaler, og det er dermed tvivlsomt om alternativet vil kunne realiseres. På denne baggrund har Syddjurs Kommune besluttet ikke at undersøge det foreslåede alternativ nærmere. Norddjurs Kommune påpeger hensyn til eksisterende vindmøller ved Andkær, og ønsker at blive inddraget ved udvælgelsen af standpunkter til visualisering, så det landskabelige samspil mellem de to vindmølleområder påvises. Forslag til fotostandpunkter har været forelagt Norddjurs Kommune, som ikke har haft yderligere bemærkninger. Høring af berørte myndigheder For at fastlægge indholdet af miljørapporten er der foretaget en supplerende høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der indkom bemærkninger fra Århus Lufthavn, som henviser til Statens Luftfartsvæsen. Statens Luftfartsvæsen oplyser, at møllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. Radiokædeoperatøren Telia- Sonera A/S har ingen kommentarer. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 16/82

19 1.7. Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Karakteren af landskabet og tilstedeværelsen af de mange bevoksninger omkring mølleområdet betyder, at møllerne ved Skiffard fortrinsvis vil være dominerende set fra nærzonen, mens de set fra flere steder i mellem- og fjernzonen vil være helt eller delvist skjult. Møllerne vil medføre en markant visuel ændring af det landskab, de skal opføres i, men med en placering parallelt med kystskrænten er der taget størst mulig hensyn til de landskabelige og terrænmæssige forhold på stedet. Det vurderes, at anlægget ikke vil sløre, ødelægge eller ændre de særlige geologiske landskabsformer i området eller påvirke det landskabelige interesseområde i væsentlig negativ grad. Møllerne vil i et vist omfang øge den tekniske prægning af landskabet, men det vurderes, at de nye møller ikke vil medføre uheldige visuelle forhold set i relation til øvrige eksisterende eller planlagte vindmøller eller højspændingsanlæg. Mølleanlægget vil ikke medføre nogen væsentlig påvirkning af diger, fortidsminder eller fredede områder. Møllerne vil være synlige fra de nærmeste kulturmiljøer og fra Tøstrup Kirke, men det vurderes, at ingen kirker omkring mølleområdet påvirkes i nævneværdigt omfang. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste nabobeboelse (nabo I) ligger ca. 540 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget, hvor afstandskravet er 520 meter. Det største støjbidrag ved beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boliger i det åbne land er beregnet til 39,2 / 42,6 db(a) ved nabo I, hvor kravene er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved Skiffard, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er støjniveauet beregnet til 35,2 / 38,6 db(a) ved nabo AA, hvor kravene er 37 / 39 db(a). Ved en enkelt nabobeboelse (nabo E) er der beregnet et skyggekastniveau, der ligger tæt på den anbefalede grænseværdi på 10 timer pr. år beregnet som forventede, reelle værdier. Der er således beregnet et skyggekast på 9 timer og 58 minutter pr. år, men det vurderes, at det faktiske skyggekast vil blive reduceret på grund af beplantningen omkring beboelsen. Ved alle øvrige nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på ca. 5 timer eller væsentligt mindre. De nærmeste nabobeboelser ligger fortrinsvis nord eller syd for mølleområdet, og disse beboelser påvirkes mest af visuelle og støjmæssige gener. Møllerne vil være dominerende, men boligernes og de udendørs opholdsarealers orientering og placering i forhold til anden bebyggelse og beplantning omkring haverne bevirker imidlertid, at udsynet til vindmøllerne i de fleste tilfælde begrænses. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 17/82

20 Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne i hovedforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. Konklusionen på baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold til områdets dyre- og planteliv er, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggende arealer med beskyttet natur påvirkes ikke, og der er stor afstand til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. 0-alternativ 0-alternativet medfører ingen visuel påvirkning af landskabet eller støj- og skyggekast fra vindmøller i området ved Skiffard. Kommunens CO 2 - udledning nedbringes ikke som følge af mølleprojektet Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 18/82

21 2. Projektbeskrivelse 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortene (figur 2.1 og 2.2) viser, hører området ved Skiffard til blandt de middelgode til gode vindområder i Danmark. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,0 meter pr. sekund målt i 80 meters højde i mølleområdet. Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 meters højde målt i W/m 2. Mølleområdet ved Skiffard er markeret med rød cirkel. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 19/82

22 Figur 2.2. Vindressourcekort i 100 meters højde målt i W/m 2. Mølleområdet ved Skiffard er markeret med rød cirkel Anlægget Hovedforslagets møller Hovedforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 3 stk. Siemens 3,0 MW vindmøller med 79,5 meter navhøjde og 101 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 130 meter. Møllerne har dermed større rotordiameter end navhøjde. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er 1:1,27, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber, som hver vejer 10,3 ton, og navet er fremstillet af støbejern. Nacellen (generatorhuset), som indeholder generator mv., vejer 73 ton og omsluttes af en skærm af stål. Møllerne har koniske rørtårne af stål med en vægt på 162 ton. Tårnet vil evt. være 16-kantet og have lodrette markeringer, da der arbejdes med en tårnkonstruktion, der består af elementer eller skaller, som samles på byggepladsen. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflader er behandlet, så de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger og for nacelle og tårn). Derved minimeres risikoen for refleksioner. Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 20/82

23 Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at møllerne skal afmærkes med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at hver mølle på nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper med lavintensivt rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset fra møllerne som var det baglygterne på en bil set på den givne afstand. De 3 møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på 427 meter, hvilket svarer til ca. 4,2 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken er placeret i et forholdsvis jævnt terræn med koter mellem 33,4 og 41,7 meter. Terrænet stiger jævnt fra øst mod vest, så den indbyrdes forskel i navhøjde vil være mindre end 5 meter mellem nabomøller, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger [1]. Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 290 liter hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren, som er placeret i bunden af tårnet, indeholder ca liter olie. Møllens kølesystem indeholder ca. 400 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne indeholder således ikke gearolie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og det vurderes, at møllernes mulige produktion er acceptabel set i forhold til investeringer og forventet afregning for produceret strøm. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype og rotorstørrelse kompenserer delvist herfor. Årsproduktionen for de 3 møller i hovedforslaget er beregnet til ca. 26,4 mio. kwh. Dette svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er kwh pr. år og i lejligheder er det kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 21/82

24 Skiffard Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt Produktion Hovedforslag 79,5 m 101 m 130 m 3,0 MW 8,8 MWh Figur 2.3. Møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 meter, etableres under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkring hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. I driftsfasen vil der dog være behov for en permanent kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes indtil møllerne skrottes om ca år. Figur 2.4. Hovedforslagets mølleopstilling med arbejdsarealer og adgangsveje. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 22/82

25 Der skal anlægges en ca. 5 m bred tilkørselsvej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. De eksisterende tilkørselsveje skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der behøves dog et til tre teknik-/kabelskabe, hver på m 2, til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlægget har den fornødne bæreevne til både transport af tunge køretøjer og kranopstilling. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og kranpladserne vil have en tilsvarende belægning. Vejføringerne er vist på figur 2.4. Først rømmes ca cm jordlag af, og jorden lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 23/82

26 få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge for hver projekteret mølle, svarende til knap 1 måned, men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet bliver fastlagt, når valg er mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved Skiffard er der flere muligheder for adgangsveje fra det offentlige vejnet til mølleområdet, som blandt andet kan nås fra rute 16 mellem Grenå og Randers eller fra rute 15 mellem Grenå og Århus ad mindre landeveje. Ved skarpere sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren, og områderne vil blive retableret umiddelbart efter endt transport. Der skal påregnes 1-2 ugers transporttid til de forskellige komponenter. I konstruktionsperioden udvides de permanente vejes svingbaner - eventuelt med grus eller jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt med grus eller jernplader - til midlertidig lagring af møllekomponenter, så de er klar til opstilling, når kranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (generatorhuse) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. Det forventes, at ca. 18 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 24/82

27 områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv. Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter endt mølleopstilling, og områderne retableres. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen i selve mølleområdet, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. En stor del af kabelarbejdet vil foregå udenfor mølleområdet, og arbejdet vil samlet set strække sig over ca. 1 måned. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle til overvågning og fjernstyring Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterføl- Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 25/82

28 gende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder en HSEplan ( Health, Safety & Environmental Plan, dvs. sundheds-, sikkerheds- og miljøplan), som i detaljer angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af kemikalier og bortskaffelse af affald, og hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. I HSE-planen forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøllerne. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer ( kattegrus ) og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen (generatorhuset). I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevinger kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Is falder normalt lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Det er ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Afstanden er mere end 500 meter til nærmeste beboelse, og ca. 400 meter til nærmeste offentlige vej, som er den mindre befærdede vej Dæmningen sydøst for mølleområdet Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje, som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn - hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 26/82

29 3. Påvirkning af landskabet 3.1. Istidslandskabet Figur 3.1. Landskabskort over Djursland (Per Smed [24]). Vindmølleområdet er markeret med rød cirkel. Landskabets dannelse og form Mølleområdet ligger centralt på Djursland, og det er placeret i udkanten af et morænelandskab, som er dannet under den sidste istid (Weichsel istiden). Jordbunden i området består overvejende af sandbund. Umiddelbart syd for mølleområdet ligger det kunstigt tørlagte areal, Kolindsund, og det strækker Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 27/82

30 sig fra byen Kolind i vest og næsten helt til Grenå i øst. Oprindeligt var området et sund, men senere udvikledes det til en sø, og sidst i 1800-tallet blev arealet inddæmmet med diger og afvandet med grøfter, så det kunne opdyrkes. Skrænterne på begge sider af Kolindsund udgør således stenalderhavets højeste kystlinje. Umiddelbart øst for mølleområdet og visse steder mod syd findes arealer, som er marint forland dannet siden stenalderen (ca f.kr.). Mod nord ses et randmorænelandskab blandt andet ved Ørbækgård Plantage, og denne landskabstype er karakteriseret ved aflange bakkeformationer i terrænet, som enten er skabt af materialeaflejringer ved fronten af iskappen eller ved, at ældre aflejringer er presset op af isen. Vest for Ørbækgård Plantage og vest for mølleområdet ses desuden landskaber med dødisrelief, og de er karakteriseret ved mange bakketoppe, som ligger spredt i terrænet. Møllerne skal opstilles i et overgangslandskab på toppen af et moræneplateau, som øst og syd for selve mølleområdet falder ganske stejlt ned mod de flade, slettelignende arealer i Kolindsund. Selve mølleområdet er jævnt kuperet, men som det fremgår ovenfor, er de omkringliggende landskaber præget af stor variation hvad angår såvel terrænforhold som landskabstyper Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Mølleanlægget skal etableres i et område, som er udpeget som jordbrugsområde i kommuneplanen, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt i form af intensiv planteavl. Hele det tørlagte område langs Kolindsund med tilgrænsende arealer er udpeget som geologisk interesseområde, og store dele af det samme område er desuden udpeget som landskabeligt interesseområde, som vist på figur 3.2. De nye møller er placeret indenfor det geologiske interesseområde men står udenfor det landskabelige interesseområde. Mølleanlægget vil være meget synligt og dominerende fra store dele af det geologiske og landskabelige interesseområde, men projektet vil ikke ændre på eller ødelægge de særlige geologiske landskabsformer og profiler, som ses i området. I Kolindsund løber de tre store kunstigt gravede kanaler Nordkanal, Midtkanal og Sydkanal samt en mængde mindre afvandings- og drængrøfter. Nordkanal og Sydkanal er omfattet af en 150 m åbeskyttelseslinje (vist på figur 3.3), men mølleanlægget vil ikke berøre åbeskyttelseslinjen. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 28/82

31 Figur 3.2. Geologisk og landskabeligt interesseområde ved Kolindsund. Beplantning De nærmeste større skove er alle placeret nord for mølleområdet med Ørbækgård Plantage som den tættest beliggende, som vist på figur 3.3. Ørbækgård Plantage ligger knap 2 km nord for mølleområde. Skoven er omgivet af 300 m skovbyggelinje, og store dele af skoven er noteret med fredskovspligt. Skærvad Skov ligger ca. 4 km nordøst for mølleområdet. Der er skovbyggelinje omkring skoven, og dele af den er ligeledes noteret med fredskovspligt. Ramten Skov og Løvenholm Skov ligger i en afstand af henholdsvis ca. 8 og 10 km nordvest for mølleområdet. Omkring mølleområdet ligger mange små og større bevoksninger, især i form af skræntskove på skråningerne ned mod Kolindsund. Mange af disse bevoksninger er desuden også noteret med fredskovspligt, dog ikke beplantningen, som ligger umiddelbart syd for mølleområdet og mellem mølle 2 og 3. Umiddelbart nord for mølleområdet er landskabet præget af de store, åbne dyrkningsflader med kun få småplantninger samt hegn langs Sivestedvej, mens der mod syd findes flere afgrænsede bevoksninger. Der findes kun få og sporadisk beplantede læhegn i området, og de markerer sig ikke tydeligt som landskabselementer. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 29/82

32 Ramten Skov Løvenholm Skov Skærvad Plantage Ørbækgård Plantage Skovbyggelinje Åbeskyttelseslinje Figur 3.3. De nærmeste skove og bevoksninger omkring mølleområdet samt skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Bebyggelse Mølleområdet er omgivet af en del landsbyer i landzonen, og heraf ligger Skiffard nærmest i en afstand af knap 900 m nord for mølleområdet (se figur 3.4). De øvrige afgrænsede landsbyer i landzonen er Sivested og Fannerup (Norddjurs Kommune), som ligger i en afstand af ca. 2 km fra mølleområdet samt Albøge og Allelev (begge Norddjurs Kommune), hvor afstanden til mølleområdet er henholdsvis ca. 4 og 4,5 km. Set fra Skiffard vil møllerne fremstå synlige og markante i landskabet. Set fra Sivested, vil møllerne kun i begrænset omfang være synlige, idet de mellemliggende bevoksninger vil skjule møllerne helt eller delvist. Det vurderes, at møllerne kun i et begrænset omfang vil være synlige fra Fannerup, da byen ligger lavt i terrænet, og der mellem byen og mølleområdet findes større bevoksninger. Set fra Albøge og Allelev vil møllerne være delvist skjult af terræn og beplantning, og møllerne vil ikke virke dominerende set herfra. De nærmeste byzonebyer er Lyngby (Norddjurs Kommune) ca. 4,4 km mod sydøst, Ørum (Norddjurs Kommune), som ligger ca. 5 km mod nord og Kolind, som ligger ca. 5,2 km mod vest. Grenå (Norddjurs Kommune) ligger i en afstand af ca. 9,5 km øst for mølleområdet. Mølleanlægget vil på grund af terrænforhold og beplantning være delvist skjult set fra Lyngby og kun i begrænset omfang være synligt fra Ørum. Det flade åbne landskab i Kolindsund og møllernes placering højt i terrænet bevirker, at det vil fremstå tydeligt, når det betragtes fra Kolind. På grund af afstandsforholdet virker anlægget dog ikke meget dominerende set fra denne by. Mølleanlægget vil givetvis kunne ses fra visse steder i de vestligste dele af Grenå by, men på grund af afstandsforholdet vil møllerne ikke virke dominerende. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 30/82

33 Herudover ligger der fritliggende nabobeboelser i landzonen omkring mølleområdet, dog primært syd for anlægsområdet. Set fra disse bebyggelser vil møllerne fremtræde meget synlige og markante i landskabet. Møllerne er placeret med en afstand til de omkringliggende nabobeboelser, så de overholder afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde (svarende til 520 m). 15 af disse beboelser, som ligger indenfor en afstand af 6 x møllernes totalhøjde, er nærmere beskrevet i kapitel 4. Boliger, indenfor denne afstand af vindmøllerne, kan ifølge VE-loven søge om at få vurderet værditabet på deres ejendom, uden forinden at skulle betale et depositum på kroner. Figur 3.4. Bebyggelser omkring mølleområdet ved Skiffard. Infrastruktur De nærmeste overordnede kommuneveje er Mogenstrupvej (rute 523) og Hovedvejen (rute 16) nord for mølleområdet samt Århus Landevej (rute 15) syd for mølleområdet. Alle disse veje ligger mere end 5 km fra mølleområdet. Møllerne vil fra visse dele af disse vejstrækninger være synlige, men synligheden afhænger i høj grad af terrænforhold og placering af beplantning mellem vejstrækningerne og mølleområdet. Jernbanen mellem Århus og Grenå forløber i en afstand af ca. 3,7 km syd for mølleområdet, og nærmeste afstand til motorvej er ca. 24 km. Det vil være muligt at se møllerne flere steder langs jernbanestrækningen, mens den store afstand til motorvejen og mellemliggende skove og byområder medfører, at synligheden herfra er meget lille. Nærmeste kommunevej er Sivestedvej, som ligger ca. 700 m nord for mølleområdet. Møllerne vil fremstå meget markante og synlige fra den del af vejstrækningen, som ligger nord for mølleområdet, mens beplantning og terrænforhold helt eller delvist vil skjule møllerne fra vejstrækningen vest og øst for området. Herudover ligger der grusveje i og omkring mølleområdet. En af disse grusveje vil blive anvendt som adgangsvej til mølle nr. 1. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 31/82

34 Afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde til overordnede veje og jernbaner er derfor overholdt med god margin. Møllerne vil ikke være placeret i nogen overordnede veje eller jernbaners sigtelinjer og vil derfor ikke på nogen måde virke generende for trafikanter eller udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. Ca. 4 km mod syd og 5,5 km nord for mølleområdet løber to mindre højspændingsanlæg. Øvrige eksisterende højspændingsanlæg ligger mere end 10 km fra mølleområdet, men ca. 4,5 km mod nord er planlagt et nyt landkabel, som skal forbindes med et søkabel til Anholt Havmøllepark. Eksisterende vindmøller Der findes en del vindmøllegrupper især syd for anlægsområdet, og alle disse møller er placeret i Norddjurs Kommune, som vist på figur 3.5. Møllerne er alle omkring 70 m høje. Den nærmeste gruppe står ved Søby, ca. 2 km fra mølleområdet og består af en gruppe på tre møller. Nord for Andkær mellem Søby og Lyngby står en række med fem vindmøller i en afstand af ca. 2,3 km, og ved Allelev, ca. 3,7 km sydøst for mølleområdet, står en gruppe på tre møller. Syd for Andkær mellem Albøge og Lyngby ses en gruppe med to møller i en afstand af ca. 3,5 km til det nye mølleområde. I et område vest for Trustrup står en række med fem vindmøller, og afstanden til det nye mølleområde er ca. 5,6 km. Øvrige vindmøller er placeret længere borte. Planlagte mølleområder I forslaget til vindmølleplan for Norddjurs Kommune er de to eksisterende møllegrupper ved Andkær vest for Lyngby og vest for Trustrup planlagt udlagt til henholdsvis fire og tre nye, store møller på mellem 125 og 150 meter. I Syddjurs Kommune er det nærmeste planlagte mølleområde med tre møller på op til 140 meter beliggende godt 8 km mod vest ved Kærende mellem Ryomgård og Nimtofte. De planlagte vindmølleområder i landskabet omkring de nye møller ved Skiffard er vist på figur 3.5. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 32/82

35 Eksisterende mølle Mølle ved Skiffard Planlagt mølleområde Figur 3.5. Eksisterende vindmøller og planlagte vindmølleområder for nye store møller (stiplet rød ellipse) Kulturhistoriske interesser Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Der er ifølge Kulturarvsstyrelsens database ikke registreret fredede fortidsminder indenfor mølleområdet. Det nærmeste fortidsminde med 100 m beskyttelseslinje ligger ca. 500 m syd for mølleområdet, og udgøres af en høj. Der findes en del fortidsminder vest og nord for mølleområdet, men de er alle placeret mere end 1 kilometer fra de nye møller. Der er til gengæld registreret en del arkæologiske fund i og tæt på mølleområdet, og enkelte af disse ligger forholdsvis tæt på anlægsområdet omkring mølle nr. 2 og 3. Forud for anlægsarbejdernes opstart bør der derfor foretages prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på, at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal Museet for Syddjurs (Ebeltoft Museum) kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven, som er omtalt i afsnit 1.4. De fredede fortidsminder er vist på figur 3.6. Fredede områder Der er ikke registeret fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Det nærmeste fredede areal ligger ved Kolindbro. Der er her tale om en arealfredning ved en landbrugsejendom. I Ramten (Norddjurs Kommune) ca. 6 km nord for mølleområdet er registreret en arealfredning omkring Ramten og Dystrup Sø. Nordvest for mølleområdet løber den fredede sti, Gjerrildstien, med nærmeste afstand til mølleområdet på ca. 6 km. Mølleområdet vil være synligt fra det fredede område ved Kolindbro, men på grund af af- Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 33/82

36 standsforhold vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. På grund af mellemliggende beplantning og bebyggelse vurderes de fredede områder ved Ramten Sø og Gjerrildstien ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang. Herudover er en del af de omkringliggende kirker omfattet af kirkefredning. Dette forhold er beskrevet i afsnittet om kirker nedenfor. De fredede områder er vist på figur 3.6. Diger Der er registreret to beskyttede diger i og tæt på mølleområdet. Ingen af digerne berøres af mølleprojektet, men adgangsvejen til den østligste af møllerne passerer tæt forbi det ene af de beskyttede diger. Beskyttede diger er vist på figur 3.6. Ramten og Dystrup Sø Gjerrindstien Fredet fortidsminde Fredet område Beskyttet dige Figur 3.6. Fredede fortidsminder, fredede områder og beskyttede diger. Kirker Der findes én kirke indenfor en afstand af 3,5 km fra møllerne og tre kirker indenfor en afstand af 3,5-5 km fra møllerne. Alle kirker er omfattet af en 300 m kirkebyggelinje. Kirkernes placering fremgår af figur 3.7, og den påvirkning, som møllerne eventuelt medfører, er beskrevet enkeltvis nedenfor. De kirker, som er beliggende mere end 5 km fra vindmølleområdet beskrives ikke nærmere, da påvirkningen fra vindmøllerne vurderes at være uden betydning pga. afstandsforholdene. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 34/82

37 Kirkebyggelinje Kirkeindsigtsområde 3,5 km Ginnerup Kirke Tøstrup Kirke Lyngby Kirke Albøge Kirke Figur 3.7. Kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder. Tøstrup Kirke ligger ca. 2,5 km nordvest for mølleområdet. Kirken er placeret i udkanten af det østlige Tøstrup, og grænser direkte op til det åbne land. Kirken er omfattet af en kirkefredning, og der er udpeget kirkeindsigtsområde mod nord og syd, altså også i retning mod mølleområdet. De nye møller vil være synlige fra store dele af kirkens område, men de vil ikke berøre kirkeindsigtsområdet. På grund af afstandsforholdet, det bakkede terræn og de mange beplantninger mellem kirken og mølleområdet, vurderes det, at møllerne ikke vil virke voldsomt dominerende i landskabet, når anlægget betragtes fra kirkens område. Omkring kirken er der høje træer, men det kan ikke helt udelukkes, at møllerne vil kunne ses samtidig med kirken, når man nærmer sig Tøstrup fra nord, men det vil kun være i yderst begrænset omfang. Set fra området sydøst for vindmøllerne markerer kirken sig ikke i landskabet bag møllerne på grund af terræn- og afstandsforhold. Påvirkningen af Tøstrup Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Albøge Kirke ligger i en afstand af ca. 3,6 km syd for mølleområdet. Kirken ligger i den østlige del af landsbyen på grænsen til det åbne land. Der er udpeget kirkeindsigtsområde mod øst og syd og dermed ikke i retning mod mølleområdet. Kirken er omfattet af kirkefredning. Mellem kirken og de nye møller findes både bebyggelse og bevoksninger, og det vurderes, at møllerne ikke vil være synlige i nævneværdigt omfang fra denne kirke. Der vil således ikke være tale om en væsentlig påvirkning af Albøge Kirke. Ginnerup Kirke ligger ca. 4,8 km nordøst for mølleområdet. Kirken er placeret øst for selve landsbyen i det åbne land. Kirken er omfattet af kirkefredning, og der er udpeget kirkeindsigtsområde hele vejen omkring kirken, dog overvejende mod nordvest og øst. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at se mølleområdet fra kirkens arealer på grund af de tætte bevoksninger vest for kirkens område. Ginnerup Kirke bliver således ikke påvirket af mølleprojektet. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 35/82

38 Lyngby Kirke ligger i den østlige del af Lyngby knap 5 km sydøst for mølleområdet. Kirken er omfattet af kirkefredning, og der er udpeget kirkeindsigtsområde, som er orienteret mod syd i retning væk fra de nye møller. Nord og vest for kirken ligger bebyggelse, og det vurderes, at møllerne ikke, eller kun i meget begrænset omfang, vil være synlige fra kirkens arealer. Lyngby Kirke påvirkes derfor ikke i nævneværdigt omfang af det planlagte mølleprojekt. Kulturmiljøer De udpegede kulturmiljøer er vist på figur 3.8. Det fremgår heraf, at der er udpeget fire større kulturmiljøer indenfor en afstand af ca. 3,5 km fra mølleområdet. To af disse, områderne ved Sivested Mark (vest for mølleområdet) og Fannerup Mark (nordøst for mølleområdet), er udpeget som kulturmiljøer på grund af de eksisterende gravhøje i området. Det fremgår, at området ved Fannerup Mark er sårbart overfor tilplantning og nybyggeri (herunder master, mølleanlæg, skovrejsning og hegnsplantning), som kan hindre indsyn til højene. Tilsvarende gælder for Sivested Mark, der omfatter et meget stort område med en af landets største koncentrationer af gravhøje. Mølleanlægget vil ikke hindre indsyn til hverken området ved Fannerup Mark eller Sivested Mark. De kulturhistoriske hovedtræk omkring hovedgården Fævejle (sydøst for mølleområdet) er et hovedgårdsanlæg med herregårdslandskab fra den sene periode Området ved Fævejle er sårbart overfor nybyggeri, om- og tilbygning samt nedrivning. Mølleprojektet vil være meget synligt fra store dele af området, men vil ikke medføre nogle af de nævnte ændringer i forhold til kulturmiljøet ved Fævejle. I Kolindsund, umiddelbart sydvest for mølleområdet, ligger et kulturmiljø omkring gården Søholm. Søholm er en sundgård opført med baggrund i afvandingen af Kolindsund. I modsætning til de traditionelle gårde, var sundgårdene lagt an på kvægløst landbrug udelukkende med korn- og frøavl. Gårdene blev derfor opført typisk med store lader og forholdsvis små stalde til arbejdsheste. Kulturmiljøet er sårbart overfor ophør eller ændring af landbrugsdriften og ændring af vandforhold. Herudover findes der tre mindre kulturmiljøer i området tæt på mølleanlægget. Det drejer sig om Egevang, umiddelbart syd for mølleområdet, Søbygård syd for Kolindsund og et område i den vestlige del af Fannerup (øst for mølleområdet). Egevang er en mindre sundgård, og udpegningen omfatter bygningssættet og de umiddelbart omkringliggende arealer. Egevang er meget bevaringsværdig og sårbar overfor om- og tilbygning samt modernisering af såvel stuehus som avlsbygninger. Kulturmiljøet er sårbart overfor ophør eller ændring af landbrugsdriften og ændring af vandforhold i området. Mølleprojektet vil ikke udgøre nogen risiko for dette kulturmiljøs bevaringsstatus, men møllerne vil være meget synlige set fra området. Der foreligger ingen oplysninger om de mindre kulturmiljøer i Fannerup og ved Søbygård. Det vurderes, at de nye møller kun i begrænset omfang vil Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 36/82

39 være synlige set fra kulturmiljøet ved Fannerup, da det ligger lavt i terrænet, og der mellem mølleområdet og det pågældende område findes en del større bevoksninger. Mølleområdet vil givetvis være meget synligt fra Søbygård, men det vurderes på baggrund af afstandsforholdet, at mølleprojektet ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturmiljøet ved Søbygård. Mølleanlægget vil ikke berøre nogen af kulturmiljøerne direkte, men set fra især den østlige del af Sivested Mark samt fra områderne ved sundgårdene Søholm og Egevang vil det være meget synligt og fremstå markant i landskabet. Mølleanlægget vil givetvis også være synligt fra store dele af kulturmiljøet omkring Fævejle og fra Søbygård, mens det vurderes, at kulturmiljøerne ved Fannerup Mark og i den vestlige del af Fannerup ikke påvirkes i nævneværdigt omfang på grund af afstandsforhold og de mellemliggende bevoksninger, som helt eller delvist vil skjule mølleområdet. Øvrige kulturmiljøer i det omkringliggende landskab vurderes ikke at blive påvirket af mølleprojektet på grund af terrænforhold, afskærmende beplantning og bebyggelse. Fannerup Mark Fannerup Sivested Mark Egevang Fævejle Søholm Søbygård Kulturmiljø 3,5 km Figur 3.8. Kulturmiljøer Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i tre afstandszoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningen af zonerne er fastsat i forhold til møllernes højde. Denne opdeling er i overensstemmelse med Miljøministeriets seneste anbefalinger for vurdering af de landskabelige konsekvenser ved opstilling af store vindmøller i det åbne land [1]. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 37/82

40 Nærzonen er området fra 0-4 km omkring selve mølleområdet. Inden for dette område ligger de nærmeste nabobeboelser samt landsbyerne Skiffard, Sivested og Albøge. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra flere områder være dominerende i landskabet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4-8,7 km. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og antallet af læhegn og tilstedeværelsen af øvrig beplantning vil have stor betydning for, om møllerne kan ses, og hvor store de vil virke. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 8,7 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Skiffard er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i højt beliggende og åbne områder, som eksempelvis arealerne vest for Grenå. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne er fortrinsvis fra nærzonen og mellemzonen, men der er udarbejdet enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 8,7 km afstand. Visualiseringerne af hovedforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0- alternativet) i bilag 1 til miljørapporten. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse er der anvendt fotos, der er optaget med et digitalkamera med 50 mm fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne, som er gengivet i bilag 1 til miljørapporten, vil være ca. 40 cm. Dette gælder når billederne gengives i et liggende A4-format. I enkelte tilfælde er der anvendt et objektiv med en vidvinkel på 28 mm for at kunne få alle tre vindmøller med på billeder fra nærzonen. Den optimale betragtningsafstand til disse billeder er ca. 22 cm, når billederne gengives i et liggende A4-format. Det fremgår af teksten til de pågældende billeder, at der er anvendt vidvinkel. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 38/82

41 Visualiseringerne er udarbejdet i edb-programmet WindPRO 2.7 (Visual), som er specielt udviklet til visualisering af vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Ved alle fotopunkter er der fastlagt et nøjagtigt koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i WindPRO 2.7 (Visual), hvor koordinater for fotostandpunkter og de anvendte kameradata, herunder billedformat og objektivets brændvidde, indtastes. Koordinater for møllernes position indtastes ligeledes, og data for vindmøllernes udseende indgår i programmet, så de nye møller vises, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning, og på nogle af visualiseringerne er det derfor valgt at indplacere møllerne forrest i billedet uden at bortretouchere de dele af møllerne, som reelt vil være skjult. Herved vises møllernes position i landskabet, så man kan få en fornemmelse af møllernes størrelse fra tilsvarende standpunkter i landskabet, hvorfra møllerne reelt er synlige. I visualiseringsprogrammet indgår digitale kort, hvor man kan markere placeringen af kendte landskabselementer som eksempelvis eksisterende vindmøller, antennemaster, kirketårne eller andre bygninger, som man kan anvende som paspunkter for at sikre, at den horisontale og vertikale orientering er korrekt. Højdekoterne er fastlagt ved anvendelse af digitale koter eller ved simpel aflæsning på kotekort. Herudover giver programmet bl.a. mulighed for at indstille vindretningen, dvs. rotorens orientering, og tidspunktet på dagen, dvs. solens orientering, så man kan optimere møllernes synlighed på visualiseringerne ved at placere rotoren parallelt med billedplanet og øge kontrasten i forhold til baggrunden (himlen) ved at gengive møllerne i mere eller mindre modlys. Mølleanlægget er visualiseret med tre vindmøller med en navhøjde på 79,5 m og en rotordiameter på 101 m. Andre vindmøller i området Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Fire eksisterende vindmøllegrupper i Norddjurs Kommune står indenfor 28 gange totalhøjden af de nye møller svarende til 3,64 km, og de er som tidligere nævnt alle placeret syd for mølleområdet. Det visuelle samspil med de planlagte møller ved Skiffard fremgår af visualiseringerne i bilag 1 til miljørapporten. Betragtes mølleområdet og de eksisterende møllegrupper fra sydvest og nordøst, vil der ikke være visuelt sammenfald mellem møllegrupperne, og møllerne ved Skiffard vil stå på langs med synsretningen. Set fra sydøst vil der fra enkelte betragtningspunkter være uheldige visuelle sammenfald mellem de eksisterende møller og de nye møller ved Skiffard, hvor det kan være svært at skelne de respektive møllegrupper fra hinanden. Set fra nordøst, vil de eksisterende møller i de fleste tilfælde syne så små i hori- Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 39/82

42 sonten i forhold til de nye møller ved Skiffard, at der vil være et tydeligt hieraki mellem møllegrupperne. I forslag til Vindmølleplan for Norddjurs Kommune er planlagt to vindmølleområder indenfor en afstand af 3,64 km omkring Skiffard-projektet. De to områder er ved Andkær vest for Lyngby og vest for Trustrup. Ved Lyngby planlægges der 4 møller og ved Trustrup planlægges 3 møller. Højden på møllerne forventes at blive mellem 125 og 150 m. Begge de nye vindmølleområder er placeret, hvor der i dag står 5 vindmøller hvert sted. De kommende vindmøller vil være væsentligt højere end de eksisterende møller, som kun er ca. 70 m, men til gengæld vil der være lidt færre møller, og de forventes at blive orienteret i samme retning. Øvrige planlagte vindmølleområder ligger mere end otte kilometer fra Skiffard-møllerne. Øvrige tekniske anlæg i området Vindmøller, master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. I rapporten Store vindmøller i det åbne land [1] vurderes, at det visuelle samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er 4,5 km. Omvendt anføres det, at der kan være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende. Herved får man eventuelt mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer. Nord og syd for mølleområdet løber to mindre højspændingstracéer i en afstand af henholdsvis 5,5 og 4 km fra mølleområdet. På grund af den store afstand og det indbyrdes størrelsesforhold vil der være et klart hierarki mellem de nye møller og højspændingsanlæggene. Samspillet mellem vindmøllerne ved Skiffard og højspændingsledningerne omkring projektområdet fremgår af visualiseringerne i bilag 1 til miljørapporten Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Det nye mølleanlæg skal opføres i et overgangslandskab mellem et jævnt kuperet morænelandskab og et fladt og slettelignende landskab ved det inddæmmede areal, Kolindsund. Der er tale om et meget spændende og varieret landskab med anseelige terrænforskelle og store åbne landskabsrum, der sammen med det karakteristiske inddæmmede areal Kolindsund danner baggrund for udpegningen som geologisk og landskabeligt interesseområde. Selve mølleområdet er præget af de åbne, dyrkede markflader, som mod syd og øst er indrammet af forskellige bevoksninger. Projektet vil ikke være i konflikt med den landbrugsmæssige anvendelse af området. Visualiseringerne viser, at møllerne vil fremstå markante og synlige fra flere steder i det landskabelige og geologiske interesseområde, dels i kraft af deres størrelse, dels fordi de er placeret højt i terrænet. Møllerne er placeret parallelt med kystskrænten, og der er med denne placering taget videst mulige hensyn til de terrænmæssige og landskabelige forhold. Anlægget vil dog Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 40/82

43 ikke ødelægge, ændre på eller sløre de særlige landskabsformer i området, men det vil udgøre et nyt element i området. Samtidig vil der være en skalamæssig balance mellem møllerne og landskabets karakter og elementer, hvor møllerne kan spille op til de store åbne landskabsrum. På den baggrund vurderes den landskabelige påvirkning, som møllerne vil medføre, ikke at være væsentlig. Mølleanlægget vil på grund af afstandsforhold ikke medføre nogen nævneværdig påvirkning af de omkringliggende skove eller eksisterende beplantning i eller omkring mølleområdet. Set fra de nærmeste beboelser og landsbyen Skiffard vil mølleanlægget fremstå meget synligt og dominerende, og det vil forandre udsigten over landskabet. Møllerne vil ikke være synlige i nævneværdigt omfang set fra landsbyerne Sivested og Fannerup, og det vurderes, at mellemliggende beplantning vil skjule dele af mølleanlægget og at afstandforholdene gør, at de ikke vil virke væsentligt dominerende set fra Albøge og Allelev. Møllerne vil i et begrænset omfang være synlige set fra dele af byzonebyerne Lyngby, Ørum og Grenå. Afstandskravet til alle beboelser overholdes, og påvirkningen i forhold til bebyggelsen i området vurderes ikke at være væsentlig. Mølleanlægget vil være meget synligt fra den nærmeste kommunevej, Skiffardvej, og det vil forandre oplevelsen af den aktuelle vejstrækning umiddelbart nord for mølleområdet. Længere mod vest ved Sivested og mod øst ved Fannerup, vil møllerne kun i yderst begrænset omfang være synlige på grund af omgivende beplantning og bebyggelse. Mølleanlægget overholder afstandskrav til alle overordnede veje og jernbaner og vil ikke være placeret i nogen vejes sigtelinjer, så det kan forstyrre trafikanternes opmærksomhed og være til fare for sikkerheden. Det vurderes, at mølleanlægget set fra nord, vest og øst ikke vil give uheldige visuelle sammenfald med de eksisterende møllegrupper i Norddjurs Kommune. Set fra enkelte punkter sydøst for de eksisterende møller kan der være uheldige visuelle sammenfald. I forslag til Vindmølleplan for Norddjurs Kommune vurderes det, at mange af disse møller vil være udtjente i løbet af 5 år, og der er planlagt for to nye mølleområder, hvor der i dag står 5 møller. Af planforslaget fremgår det, at de fem møller hvert sted skal udskiftes med henholdsvis 3 og 4 møller med en højde på mellem 125 og 150 m. Der vil således være tale om højere men færre møller, og de vil alle blive orienteret i samme nord-sydvendte retning. Dette vil bidrage til at kunne skelne møllerne ved Skiffard fra de planlagte møller. Mølleanlægget vil sammen med de eksisterende møller og højspændingsanlæg i et vist omfang bidrage til at øge den tekniske prægning af landskabet. På baggrund af afstands- og størrelsesforhold mellem de nye møller ved Skiffard og højspændingsanlæggene, vil der være et tydeligt hierarki mellem møller og højspændingstracéer, og der vil ikke opstå nævneværdige visuelle konflikter mellem disse anlæg. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen væsentligt påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kirker, kulturmiljøer eller fredede områder. Mølleanlægget vil være meget synligt set fra de nærmeste kulturmiljøer, men der vil ikke være risiko for, at bærende strukturer eller opfattelsen af kulturmiljøerne ødelægges eller forringes. Møllerne vil være synlige set fra området omkring Tø- Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 41/82

44 strup Kirke, men det vurderes, at møllerne på grund af afstand og forholdet til de øvrige landskabelige elementer og terrænforhold ikke virker dominerende i væsentligt omfang. Visualiseringerne viser, at møllerne i nærzonen er meget dominerende, idet de er meget større end de øvrige landskabselementer, og desuden er placeret højt i terrænet. I mellemzonen er møller stadig synlige, men de meget varierede terrænforhold og de mange skove og bevoksninger betyder, at møllerne mange steder vil være helt eller delvist skjult. Det samme er tilfældet set fra fjernzonen, men her er møllernes synlighed i højere grad begrænset af bebyggelser og beplantning. Samlet set vurderes det, at mølleprojektet vil medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets karakter og skala kan bære opstillingen af de store vindmøller, og at projektet kan gennemføres uden nogen væsentlig negativ påvirkning af de landskabelige forhold i området. Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold eller øvrige møllegrupper i området. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 42/82

45 4. Forhold ved naboer 4.1. Afstand og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med de udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra. I dette konkrete tilfælde ligger de fleste nabobeboelser nord og syd for mølleområdet, og det vil være disse naboer, som bliver påvirket mest i relation til visuelle og støjmæssige gener. Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det vil for hovedforslagets møller betyde 520 meter, som vist på figur 4.1. Afstanden til den nærmeste nabobeboelse i forhold til hovedforslagets møller ca. 540 meter. Figur 4.1. Minimumsafstand på 4 gange møllernes totalhøjde. I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og den påvirkning møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til støj, skyggekast og visuel påvirkning. I forbindelse med vurdering af værditab på omkringliggende ejendomme, vil Wind1 A/S og Ecopartner ApS foretage en detaljeret visualisering af møllerne set fra de nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde (vist på figur 4.2). Disse ejendomme kan kræve erstatning for værditab på deres ejendom uden at skulle betale et gebyr på kroner (jf. lov om fremme af vedvarende energi). Visualiseringerne vil blive forelagt disse naboer. De nærmere beskrevne nabobeboelser er udvalgt efter samme afstandskrav, hvilket vil sige 780 meter. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 43/82

46 Figur 4.2. Afstand på 6 gange møllernes totalhøjde. Udvalgte nabobeskrivelser Naboer, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde svarende til 780 m, er nabo A, B, C, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O og P. De er vist samlet på oversigtskortet figur 4.3 og hver især på figur 4.4 til A B C 3 E 2 1 G F O N M K I H P L J Figur 4.3. Udvalgte naboers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggeberegningerne. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 44/82

47 Nabo A, som ses på figur 4.4, ligger i en afstand af ca. 595 m nord for mølle nr. 3. Boligen og de primære udendørs opholdsarealer er orienteret mod øst og vest, hvilket ikke er i retning mod de nye møller. Ejendommen er omgivet af højere beplantning både mod syd og mod vest, og hele møllerækken vil derfor kun være delvist synlig set fra denne ejendom. Den nordligste mølle i anlægget vil givetvis virke dominerende, mens afstandsforholdet til de sydligste møller bevirker, at de vil syne knap så dominerende. Figur 4.4. Nabo A Sivestedvej 62. Nabo B, som ses på figur 4.5, ligger i en afstand af ca. 719 m nordøst for mølle nr. 3. Boligen og de primære udendørs opholdsarealer er orienteret mod syd og øst, hvilket ikke er i retning mod de nye møller. Der ligger en bygning vest for beboelsen, og den vil skærme af for udsigten fra beboelsen mod møllerne. Ejendommens have er mod syd kun afgrænset af en lav beplantning, og hele møllerækken vil derfor være synlig set fra den sydligste del af haven. Den nordligste mølle i anlægget vil givetvis virke dominerende, mens afstandsforholdet til de sydligste møller bevirker, at de vil syne knap så dominerende. Figur 4.5. Nabo B Sivestedvej 64. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 45/82

48 Nabo C, som ses på figur 4.6, ligger i en afstand af ca. 652 m fra mølle nr. 3. Denne beboelse ligger også nordøst for møllerækken, og såvel bolig som de primære udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod nord og dermed væk fra mølleanlægget. Beboelsens sydfacade vender mod gårdspladsen, og herfra vil der være udsigt til møllerne, hvoraf mølle 3 vurderes af være dominerende, selvom ejendommens driftsbygninger delvist afskærmer udsigten til møllerne. Haven har en del beplantning, og denne beplantning vil især i sommerhalvåret - i et vist omfang sløre møllerækken set fra boligen og de udendørs opholdsarealer. Det vil dog stadig være muligt at se møllerne, da blandt andet de nordligste møller i kraft af deres højde, vil være synlige over havens beplantning. Figur 4.6. Nabo C Sivestedvej 66. Nabo E, som ses på figur 4.7, ligger øst for møllerækken med nærmeste afstand til mølle nr. 3 på ca. 607 m. Boligen er orienteret mod nordvest og sydøst, og den ligger i det lavt beliggende, flade område i Kolindsund. I retning mod mølleanlægget ligger vejen og Nordkanalen. De primære opholdsarealer ligger rundt om beboelsen, og haven er mod nord og vest afgrænset af høj beplantning. Der vil derfor kun være begrænset udsyn til møllerækken set fra boligen og fra dele af de udendørs opholdsarealer. Især den nordligste mølle vurderes at kunne virke dominerende i landskabet set fra denne ejendom. Set fra denne bolig vil tårnene på møllerne være delvist skjult af områdets læhegn og øvrige beplantning. Figur 4.7. Nabo E Dæmningen 38. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 46/82

49 Nabo F, som ses på figur 4.8, ligger i en afstand af ca. 748 m syd for mølle nr. 3. Såvel boligen som de primære udendørs opholdsarealer er orienteret mod sydøst og dermed i retning væk fra mølleanlægget. Gårdspladsen og husets nordfacade vender mod møllerne, men der er en del beplantning i haven nordvest for beboelsen, og den vil afskærme for en væsentlig del af udsigten til mølleanlægget. Haven er mod syd omgivet af enkelte træer, der i sommerhalvåret danner en tæt krone. Det vurderes, at der kun i begrænset omfang, fra boligen og de udendørs opholdsarealer, vil være udsigt til mølleområdet og dermed vil denne bolig ikke blive visuelt generet af de nye møller i væsentligt omfang. Figur 4.8. Nabo F Dæmningen 3. Nabo G, som ses på figur 4.9, ligger sydøst for møllerækken i en afstand af 639 m fra mølle nr. 2. Boligen er primært orienteret mod øst, og der er udendørs opholdsarealer såvel øst som syd for beboelsen. Fra boligens nordgavl og især de sydlige havearealer vurderes der at være udsyn til mølleområdet, selvom ejendommen ligger lavt i forhold til mølleområdet og helt tæt ved skrænten op mod mølleområdet. En væsentlig del af møllerne vurderes dog at blive skjult bag ejendommens øvrige bygninger, ved ophold i og omkring beboelsen. Figur 4.9. Nabo G Dæmningen 1. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 47/82

50 Nabo H, som ses på figur 4.10, ligger 691 m syd for møllerækken. Denne bolig er primært orienteret mod sydøst, og der er udendørs opholdsarealer øst og syd for beboelsen. Nord for beboelsen i retning mod mølleområdet ligger et udhus forholdsvis tæt ved beboelsen, og det vurderes, at dette udhus vil afskærme for udsigten mod mølleområdet. Der er desuden en del beplantning nordvest og nordøst for beboelsen og det vurderes, at mølleområdet kun i begrænset omfang vil være synligt fra denne ejendom. Figur Nabo H Dæmningen 34. Nabo I, som ses på figur 4.11, ligger syd for mølleområdet i en afstand af ca. 540 m fra mølle nr. 1. Boligen er orienteret mod vest og øst, og det samme er de udendørs opholdsarealer. Der vil være udsyn til især mølle nr. 1, som vil fremstå tydeligt og dominerende i landskabet over bakken, men alle tre møller vurderes dog at være delvist skjult af beplantninger på ejendommen og på skråningen op mod mølleområdet. Figur Nabo I Dæmningen 32. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 48/82

51 Nabo J, som ses på figur 4.12, ligger sydvest for mølleområdet, og nærmeste afstand er ca. 668 m i forhold til mølle nr. 1. Boligen og de udendørs opholdsarealer er orienteret mod syd, hvilket vil sige væk fra mølleområdet. Delvist mellem mølleområdet og boligen samt havearealet ligger ejendommens udhus. Det vurderes, at møllerne vil være synlige fra boligens nordfacade og fra gårdspladsen, mens møllerne ikke vurderes at være synlige fra de primære udendørs opholdsarealer. Figur Nabo J Dæmningen 30. Nabo K, som ses på figur 4.13, ligger sydvest for mølleområdet ca. 542 meter fra mølle nr. 1. Boligen orienterer sig primært mod vest og øst, hvilket ikke er i retning mod mølleområdet, og her ligger også de primære opholdsarealer. Mellem boligen og mølleområdet ligger et af ejendommens udhuse, og derfor vil møllerne kun være delvist synlige fra boligen og de primære opholdsarealer. Figur Nabo K Dæmningen 28. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 49/82

52 Nabo L, som ses på figur 4.14, ligger sydvest for mølleområdet med en afstand af ca. 602 m fra mølle nr. 1. Beboelsen er orienteret mod vest og øst, ligesom de primære udendørs opholdsarealer. Nord for boligen og de udendørs opholdsarealer ligger en del af ejendommens udhuse, og de vil derfor skærme for udsigten til møllerne. Det kan dog ikke udelukkes, at rotorerne på nogle af møllerne kan ses, når man opholder sig i de sydligste dele af haven. Figur Nabo L Dæmningen 24. Nabo M, som ses på figur 4.15, ligger sydvest for mølleområdet, og nærmeste afstand er ca. 541 m i forhold til mølle nr. 1. Boligen og de udendørs opholdsarealer er orienteret mod nord og mod syd, hvilket vil sige både i retning mod mølleområdet og væk fra mølleområdet. I retning mod mølleområdet findes en del større beplantning. Det vurderes, at møllerne vil være synlige fra boligens nordfacade og fra dele af de udendørs opholdsarealer, mens møllerne ikke vurderes at være synlige fra de udendørs opholdsarealer umiddelbart syd for beboelsen. Figur Nabo M Dæmningen 26. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 50/82

53 Nabo N, som ses på figur 4.16, ligger sydvest for mølleområdet ca. 553 meter fra mølle nr. 1. Boligen orienterer sig primært mod vest og syd, hvilket ikke er i retning mod mølleområdet -, og her ligger også de primære udendørs opholdsarealer. Mellem boligen og mølleområdet ligger et af ejendommens udhuse og der findes en del større beplantning. Derfor vil møllerne kun være delvist synlige fra boligen og de primære opholdsarealer, mens møllerne vil være mere synlige fra havens sydligste dele. Figur Nabo N Dæmningen 22. Nabo O, som ses på figur 4.17, ligger sydvest for mølleområdet med en afstand af ca. 630 m fra mølle nr. 1. Beboelsen er primært orienteret mod øst, ligesom de primære udendørs opholdsarealer. Nordøst for boligen og de udendørs opholdsarealer i retning mod mølleområdet ligger et af ejendommens udhuse, og det vil derfor skærme af for udsigten til møllerne. Møllerne ses fra enden af rækken, hvilket vil minimere møllernes dominans, men det vurderes, at rotorerne på nogle af møllerne kan ses, når man opholder sig i beboelsen og i dele af haven. Figur Nabo O Dæmningen 20. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 51/82

54 Nabo P, som ses på figur 4.18, ligger sydvest for mølleområdet med en afstand af ca. 762 m fra mølle nr. 1. Beboelsen er primært orienteret mod syd, ligesom de primære udendørs opholdsarealer. Ejendommens driftsbygninger ligger primært nordvest for boligen i retning væk fra mølleområdet, og bygningerne vil derfor ikke skærme af for udsigten til møllerne. Møllerne ses fra enden af rækken, hvilket vil minimere møllernes dominans, men det vurderes, at rotorerne på nogle af møllerne kan ses, når man opholder sig på gårdspladsen og i dele af haven, mens møllerne kun vurderes at være synlige fra boligens østgavl og i mindre grad fra nordfacaden. Figur Nabo P Dæmningen Støjberegninger Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Beregninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen med programmet WindPro 2.7 (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til støjbekendtgørelsen beregnes Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 52/82

55 støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Støjudbredelsen fremgår af kortene på de følgende sider (figur 4.19 og 4.20), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 4.21, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegninger fra WindPro er desuden gengivet i bilag 2 til miljørapporten. Vindmøllerne i projektet har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Det er nødvendigt at støjdæmpe møllerne i hovedforslaget for at sikre, at den pågældende mølletype kan overholde de skærpede støjkrav, som gælder i forhold til beboelserne i Skiffard. Som det fremgår af det uddybende bilag 2 til miljørapporten, hvor den samlede støjberegning er gengivet, er kildestøjen for 2 af de 3 møller i hovedforslaget (Siemens 3,0 MW) fastsat til 102,2 / 105,0 db(a) ved henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund, og kildestøjen for den sydvestligste mølle er fastsat til 103,2 / 106,0 db(a). Figur Kort over støjudbredelse ved vindhastighed på 6 meter i sekundet. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 53/82

56 Figur Kort over støjudbredelse ved vindhastighed på 8 meter i sekundet. Kildestøjen er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør støjbekendtgørelsen er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Da møllernes kildestøj justeres løbende af producenten i takt med udvikling af nye komponenter, og da der i dette tilfælde er tale om en ny mølletype, så vil den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen være den gældende. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Støjberegningerne for hovedforslaget viser, at den beregnede støj ved de nærmeste naboer overholder gældende regler. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænsen. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 54/82

57 Vurdering af støjforhold Det fremgår af kortene (figur 4.19 og 4.20) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.21 og i bilag 2 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på henholdsvis 42 og 44 db(a). Ingen byzonearealer/samlede bebyggelser vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på henholdsvis 37 og 39 db(a), der gælder for områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Hermed er lovkravene overholdt. I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag på 39,2 / 42,6 db(a) ved nabo I, som er den nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Hovedforslaget holder sig således lige under støjgrænserne på 42 / 44 db(a). I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag på 35,2 / 38,6 db(a) ved Skiffard (nabo AA), som udgør den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse. Hovedforslaget holder sig således lige under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 db(a), som er gældende for denne type bebyggelse. Nabo Hovedforslag 3 stk. 3,0 MW-møller Støj Skygge db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s Timer pr. år Nabo A 37,1 40,4 4:58 Nabo B 35,3 38,7 4:33 Nabo C 36,0 39,4 5:38 Nabo D 34,3 37,8 5:11 Nabo E 36,9 40,2 9:58 Nabo F 37,1 40,5 2:45 Nabo G 38,5 41,9 3:31 Nabo H 37,4 40,9 0:00 Nabo I 39,2 42,6 0:00 Nabo J 36,9 40,3 0:00 Nabo K 38,9 42,3 0:00 Nabo L 37,5 40,9 0:00 Nabo M 38,4 41,8 0:00 Nabo N 38,1 41,5 0:00 Nabo O 36,9 40,3 3:14 Nabo P 35,2 38,6 1:12 Nabo Q 31,8 35,3 4:45 Nabo R 33,2 36,7 2:24 Nabo S 32,8 36,3 1:49 Nabo T 33,0 36,4 2:06 Nabo U 32,6 36,1 1:54 Nabo V 35,1 38,6 1:46 Nabo W 35,0 38,5 1:27 Nabo X 35,0 38,4 1:37 Nabo Y 35,1 38,5 1:56 Nabo Z 35,0 38,5 1:46 Nabo AA 35,2 38,6 1:44 Figur Støj- og skyggekastberegning i skemaform. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 55/82

58 Vurdering i forhold til øvrige støjkilder De væsentligste øvrige støjkilder i det omkringliggende landskab er Sivestedvej ca. 700 meter nord for mølleområdet ved Skiffard, hvor der er en årsdøgnstrafik på ca køretøjer, og råstofgraveområdet nord for Skiffard i Norddjurs Kommune, som ligger ca. 1,5 km fra mølleområdet. Beregningsmetoderne for de forskellige støjtyper er meget forskellige eftersom der i nogle tilfælde er tale om et vedvarende konstant støjniveau, mens der i andre tilfælde er tale om stærkt varierende støjniveauer afhængigt af tidspunkt på dagen eller ugedag. Støjen for de forskellige støjkilder er derfor ikke direkte sammenlignelige, og det er ikke muligt at foretage beregninger af den samlede kumulerede støjeffekt. I henhold til lovgivningen skal vindmøller alene overholde de støjgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og der skal således ikke beregnes kumuleret effekt med støj fra andre støjkilder. Det vurderes, at vindmøllernes støjbidrag vil være mindre væsentligt i forhold til de nabobeboelser, som ligger tæt på henholdsvis Sivestedvej og råstofgraveområdet, hvor støjen fra disse støjkilder almindeligvis vil være dominerende Infralyd og lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler generelt en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 db i dagtimerne og 20 db om natten [18]. Støjbekendtgørelsen for vindmøller omfatter ikke særlige bestemmelser eller støjgrænser for lavfrekvent støj, men Miljøstyrelsen har tidligere på baggrund af en række målerapporter for støjudsendelsen fra vindmøller med en effekt på op til 3 MW vurderet, at der ikke vil optræde niveauer af lavfrekvent støj over 20 db, hvis det sikres, at vindmøllerne overholder den fastsatte grænseværdi for støj ved boliger i det åbne land [19]. Energistyrelsen har iværksat forskningsprojektet Lavfrekvent støj fra storvindmøller med DELTA, Risø DTU, DONG Energy og Aalborg Universitet som projektdeltagere. Projektet omfatter vindmøller med en effekt på over 2 MW. I den sammenfattende rapport for den første del af projektet konkluderes, at vindmøllerne ikke udsender hørbar infralyd, og at den lavfrekvente støj indendørs ved naboer til store møller ikke forventes at stige i forhold til støjniveauet ved naboer til mindre møller, når minimumsafstanden på 4 gange møllens totalhøjde er overholdt [6]. Miljøstyrelsen har på denne baggrund tilkendegivet, at man er af den opfattelse, at den nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller er fyldestgørende på området, og at der ikke er særlige problemer med lavfrekvent støj fra store vindmøller. På denne baggrund vurderes vindmøllerne ved Skiffard ikke at give anledning til gener med infralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggende nabobeboelser. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 56/82

59 4.4. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men det danske miljøministerium anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i Syddjurs Kommuneplan Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden udregner det teoretisk mulige. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet WindPRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således at dette program anvendes. I be- Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 57/82

60 regningsprogrammet indgår generelle landsdækkende statistiske data for sandsynligheden for solskin og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af bilag 3 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggepåvirkningen fra en vindmølle at være uden betydning ved afstande over 2 km. Skyggekastberegningen er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.22). På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives med grøn farve afgrænsningen af områder med mere end 5 timers skyggekast. Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPRO. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.21 og i bilag 3 til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 58/82

61 Figur Kort over udbredelse af skyggekast i hovedforslaget. Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdi for skyggekast på 10 timer pr. år beregnet som reel værdi, der indgår som et krav i Kommuneplan For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given nabobeboelse under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i bilag 3 til miljørapporten. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det fremgår af kommuneplanen, at det skal sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 59/82

62 som reel skyggetid. Dette krav er overholdt ved alle de omkringliggende beboelser. Vurdering af skyggekastforhold I hovedforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 9 timer og 58 minutter pr. år ved nabo E, som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning. Skyggekastet ved de øvrige nabobeboelser vil være på omkring 5 timer om året eller mindre. Det fremgår af bilag 3 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo E og de øvrige nabobeboelser, som ligger sydøst for møllerækken, kan forekomme sidst på eftermiddagen og først på aftenen i foråret og i sensommeren/efteråret. Ved naboerne syd for den sydvestlige mølle vil der ikke forekomme skyggekast, og ved nabobeboelserne mod sydvest vil der kunne forekomme skyggekast tidligt om morgenen i perioder af sommerhalvåret. Ved nabobeboelserne mod nordvest omkring Koustrup vil skyggekast kunne forekomme om morgenen eller først på formiddagen i perioder af vinterhalvåret, og ved nabobeboelserne i Skiffard mod nord vil skyggekast fortrinsvis kunne forekomme i vintermånederne om formiddagen. Ved nabobeboelserne mod nordøst vil skyggekast kunne forekomme på forskellige tidspunkter i løbet af eftermiddagen i vintermånederne. Hovedforslagets møller vurderes at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. Det beregnede skyggekast ved nabo E ligger tæt på grænseværdien, men det vurderes, at det reelle skyggekast vil blive reduceret på grund af beplantningen omkring beboelsen i retning mod mølleområdet Samlet vurdering af naboforhold Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til de nærmeste nabobeboelser, men gældende afstandskrav samt krav til påvirkning med støj og skyggekast kan overholdes. Møllerne vurderes ikke at medføre gener med infralyd eller lavfrekvent støj. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området syd for Skiffard. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 60/82

63 5. Påvirkning af miljøer i øvrigt 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og i mindre omfang olie. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO 2 ). Den største CO 2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO 2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO 2 ), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstof-ilter (NO x ). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fremsat i januar I VE-direktivet har EU fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet Wind-PRO fra EMD International A/S. I dette projekt er der beregnet en samlet produktion på ca. 26,4 mio. kwh pr. år for de 3 møller i hovedforslaget. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i den vestlige del af Danmark i 2009, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2010 [10], at én produceret kwh medfører udledning af 438 g CO 2, 0,05 g SO 2, 0,33 g NO x og 32,7 g slagger, aske og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende afsnit redegøres for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 61/82

64 Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid drivhusgas) 438 CH 4 (Metan drivhusgas) 0,25 N 2 O (Lattergas drivhusgas) 0,005 Drivhusgasser i alt (CO 2 ækvivalenter) 445 SO 2 (Svovldioxid) 0,05 NO x (kvælstofilter) 0,33 CO (Kulilte) 0,12 NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,05 Partikler 0,02 Restprodukter Kulflyveaske 15,7 Kulslagge 1,7 Afsvovlingsprodukter 5,5 Slagge (affaldsforbrænding) 7,7 RGA (røggasaffald) 1,2 Bioaske 0,9 Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i den vestlige del af Danmark [10]. CO 2 -udledning Hovedforslagets møller vil medføre en reduktion i udledningen af CO 2 på ca ton på de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i den vestlige del af Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 784 g CO 2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte vindmøller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af CO 2 på ca ton i hovedforslaget. Til sammenligning skete der en årlig udledning af CO 2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 49,4 mio. ton i år 2009 [11]. Heraf fremgår, at der vil ske en ikke helt ubetydelig reduktion af CO 2 -udledningen som følge af dette ene projekt med 3 vindmøller. SO 2 -udledning Hovedforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af SO 2 på ca. 26 ton på 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,11 g SO 2 pr. produceret kwh strøm. Antages de Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 62/82

65 planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af SO 2 på ca. 58 ton på 20 år. NO x -udledning Hovedforslaget møller medfører en reduktion i udledningen af NO x på ca. 174 ton på 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,23 g NO x pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i udledningen af NO x på ca. 121 ton på 20 år. Slagger og flyveaske Hovedforslagets møller reducerer mængderne af slagger, flyveaske og andet affald med ca ton på 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder i alt 47,3 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kwh el. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kulbaseret strøm, opnås en reduktion i affaldsmængderne på ca ton på 20 år Ressourcer og affald Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele genanvendes ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De nyeste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin levetid (20 år) producerer mere end 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den [3]. Under normale vindforhold bruger en ny vindmølle, som opstilles på land, kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, der ligger til grund for mølleprojektet, ligger omkring gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil resultaterne af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 63/82

66 5.3. Geologi og grundvandsinteresser Der er ikke arealer i umiddelbar nærhed af mølleområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. De nærmeste områder ligger ved Kolindsund ca. 350 meter syd for mølleområdet, som vist på figur 5.2. Disse områder er klassificeret som et område med lille risiko for okkerudledning (klasse III) eller et område uden risiko for okkerudledning (klasse IV). I selve mølleområdet findes ingen lavbundsarealer. Derfor er der ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med denne miljøredegørelse. Inden møllerne rejses, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale i Syddjurs Kommune. Figur 5.2. Lavbundsarealer. Grundvand og jordbund Jordbunden i projektområdet består af grovsandet jord, som ikke yder så god en beskyttelse for grundvandet. I hovedforslaget forventes anvendt Siemens 3,0 MW-møller uden gearkasse. Der vil derfor være lidt mindre olie i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er ca liter olie i gearkassen på tilsvarende møller. Møllerne indeholder herudover ca. 290 liter hydraulikolie, ca. 365 liter olie i svingningsdæmpningsmodul og ca liter olie i transformeren samt ca. 400 liter kølervæske. Ved uheld er der en risiko for at en del af disse forurenende stoffer kan havne på jorden, men vindmølleproducenten har fastsat en række foranstaltninger for at minimere risikoen for jordforurening. I anlægsfasen opbevares al olie og lignende kemikalier, herunder maling, i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 64/82

67 spildbakker har en opsamlingskapacitet på 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med kemikalier påbegyndes beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og/eller et lag af absorberende materiale. Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et spild-sæt, som bl.a. består af absorberende materiale ( kattegrus ). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Ved eventuelt spild vil montørerne tørre det op med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale ( kattegrus ), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Optankning af almindelige indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO 2 -slukkere. Ved de efterfølgende periodevise eftersyn og service på møllerne i driftsfasen medbringer montørerne olie mv. samt spild-sæt, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. Brugt olie og eventuelt opsamlet, spildt olie returneres til mølleproducenten eller til godkendt aftager. I driftsfasen vil et spild fra møllen som følge af lækage straks blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. På baggrund af de nævnte foranstaltninger vurderes det samlet set, at anlægget ikke vil påvirke grundvandet. Vandindvinding Området hvor de planlagte møller tænkes opstillet er registreret med drikkevandsinteresser i modsætning til områder med særlige eller begrænsede drikkevandsinteresser, som vist på figur 5.3. Ca. 800 meter øst for mølleområdet ligger et lille vandværk syd for Nordkanal, og ca. 600 syd for mølleområdet er der to vandforsyningsboringer, som ligeledes ligger syd for Nordkanal. Herudover er der to vandforsyningsboringer i udkanten af Skiffard ca. 1 km nord for mølleområdet. Alle øvrige eksisterende drikkevandsboringer og markvandingsboringer ligger mere end 1 km fra nærmeste mølle. Grundet afstanden til de eksisterende brønde vurderes det, at opstilling og drift af de planlagte møller ikke vil have negativ virkning på eksisterende offentlig eller privat vandindvinding. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 65/82

68 Figur 5.3. Drikkevandsinteresser Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Det nærmeste RAMSAR område nr. 10, Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde ligger ca. 20 km mod nordvest. Det nærmeste EU fugle-beskyttelsesområde nr. 112 Ålborg Bugt, østlige del ligger ca. 15 km mod nord og det nærmeste EU habitatområde nr. 179 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov ligger ca. 12 km mod nordvest. På grund af afstanden fra mølleområdet til disse områder kan der ikke forventes nogen påvirkning af deres tilstand. Beskrivelse af mølleområdet Selve området hvor møllerne tænkes placeret er et højtliggende terræn i ca. kote 40 m, der falder mod syd og øst imod Kolindsund, der ligger i kote ca. 0 m. Selve de planlagte mølleplaceringer med arbejdsarealer og veje ligger på landbrugsjord under kultur og disse arealer rummer ingen særlige naturværdier. Mod syd ligger den skovklædte Løvfærge Dal og andre småskove ned imod afvandingskanalen. Disse småskove ligger ved ret stejle skrænter der udgøres af en gammel kystskrænt og især Løvfærge Dal har karakter af et ret tørt overdrev, der har ligget udyrket og ugødsket i lang tid. Mod øst falder terrænet ned imod Ørum Å, og mod nord og vest er det bakket med mange småskove og dalstrøg. Observationer Den 4. og 5. juli 2010 blev projektområdet besigtiget af en biolog. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 66/82

69 Fugle i området Fugle set i området d. 4. og 5. juli 2010 inden for en omkreds af ca. 1 km inden for de planlagte mølleplaceringer: Musvåge, Rød glente, Rørhøg, Vagtel, Skovhornugle, Stor flagspætte, Mursejler, Bysvale, Landsvale, Ringdue, Skovpiber, Hvid vipstjert, Sanglærke, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Sangdrossel, Solsort, Munk, Havesanger, Gærdesanger, Tornsanger, Kærsanger, Gulbug, Gransanger, Fuglekonge, Træløber, Spætmejse, Topmejse, Sortmejse, Blåmejse, Musvit, Rødrygget tornskade, Gråkrage, Ravn, Stær, Bogfinke, Stillits, Tornirisk, Grønirisk, Skovspurv, Bomlærke og Gulspurv. Se desuden bilag 4 til miljørapporten. Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle eller trækfugle. Observationerne gjort i juli viser, at de nærmeste arealer omkring mølleplaceringerne har en rig fuglefauna og dette bestyrkes af, at der i Dansk Ornitologisk Forenings database (Dofbasen) [5] er mange observationer fra andre steder indenfor en omkreds på ca. 5 km. Mølleområdet består af intensivt dyrket landbrugsjord med en mindre plantage og en mindre vildtbeplantning til nabo og mod syd ligger kanalen, der omkranser Kolindsund. Skovkanten vil normalt bruges af bl.a. rovfugle der flyver fra skoven til de omliggende marker for at fouragere. Selve det bakkede terræn, i en større omkreds, med mange små skove samt vandløb og kanaler er et godt terræn for almindelige rovfugle og det understøttes af at Dansk Ornitologisk Forenings database (Dofbasen) rummer en del observationer af rovfugle fra Skiffard og Sivested. Det er betegnende for stedets kvalitet, at der også blev set Rød glente i området i juli ligesom den er registreret i Dofbasen. Rød glente er listet på EU's fugledirektiv. Røde glenter vides dog fra observationer på Sjælland at kunne sameksistere med vindmøller. Det gælder i hvert fald for voksne fugle, der kender deres terræn. Skovduer vil normalt flyve fra skoven til markerne, ligesom bogfinker og gulspurve gør dette. Disse fugle kan blive påvirket lokalt af møllernes skovnære placering. Der blev endvidere set Rødrygget tornskade på den gamle kystskrænt lige syd for mølleområdet, en art der er på den danske rødliste og som også er beskyttet under EU s fugledirektiv. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være minimal. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier af trækbevægelser, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [7 og 8]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [21]. Området omkring Skiffard rummer et egnet landskab for almindelige rovfugle som musvåge, tårnfalk og spurvehøg samt den langt mere sjældne Rød glente. Der er talrige observationer af Rød glente i området, men der er også erfaringer for, at møller ikke nødvendigvis påvirker Røde glenter negativt. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 67/82

70 I Nordsjælland er det observeret, at voksne Røde glenter kan finde sig i to 750 kw NEG Micon møller. Det er møller med en tårnhøjde på 40 m og en typisk vingespidshastighed på ca. 180 km/time. Disse møller lader ikke til at genere erfarne glenter i deres kendte revir [13]. De planlagte møller ved Skiffard har en tårnhøjde på 79,5 m og en typisk vingespidshastighed på ca. 300 km/time. Der er tale om noget større hastigheder end ved de ovennævnte møller samt i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk, så kollisioner undgås. Observationer af fugle ved vindmøller, i et studie i Sydfrankrig [9] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [8]. På den baggrund må det vurderes, at møllerne ikke vil have en væsentlig negativ effekt på rovfugle, herunder Rød glente. Klimaændringer udgør mange steder en trussel mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes indirekte at modvirke klimaændringerne. Andre dyr Pattedyr Under besigtigelsen i juli 2010 blev der i området observeret rådyr, hare og ræv. Området er kendt for gode bestande af rådyr og det er ikke unormalt at se flokke på op til 20 dyr i det lavere liggende terræn syd for møllerne ude i Kolindsund-området [14]. Der blev desuden observeret flagermus omkring den lille skov sydvest for den vestligste mølle i juli, men ikke inde i det område, hvor møllerne er planlagt. Der foreligger ikke videnskabeligt bevis for at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [12, 17 og 26]. Olesen [20] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [12, 17 og 26]. Padder og krybdyr Snog, Skrubtudse og Spids-/Butsnudet frø blev set på de lavere dele af den gamle kystskrænt syd for mølleområdet ved besigtigelsen i juli Se desuden bilag 4 til miljørapporten. Insekter Flyvetider er meget afgørende for hvilke sommerfugle man finder på et enkelt besøg. Listen her er meget beskeden, men fundet af okkergul pletvinge viser, at de udyrkede og ugødskede overdrev kan huse spændende arter. I juli blev der fundet nedenstående insekt-arter: Stor bredpande, Nældes takvinge, Engrandøje, Græsrandøje, Stor Kålsommerfugl, Okkergul pletvinge. Okkergul pletvinge er en sommerfugl, som er Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 68/82

71 knyttet til tørre overdrev. Det er en art, der har været i stor tilbagegang, og som er forsvundet fra store dele af sit udbredelsesområde, og den er på den danske rødliste under kategorien sårbar. Vindmøller er ikke i tidligere undersøgelser rapporteret at forstyrre de fundne arter i driftsfasen. Dyrene vil dog rimeligvis blive skræmt af aktiviteterne under anlægsfasen. Habitatdirektivet, bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag IV vedr. strengt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, småflagermus, Løgfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse, Stor vandsalamander, Markfirben og Grøn kølleguldsmed. - Odder er ikke set i selve projektområdet, som heller ikke rummer egnede levesteder for denne art. Der er dog kun ca. 500 m til afvandingskanalen, hvor der findes odder. - Hasselmus er ikke fundet på Djursland. - Birkemus er ikke fundet på Djursland. - Småflagermus: I mølleområdet findes der flere småskove, remiser og levende hegn, hvor småflagermus kan søge føde. Dam- og vandflagermus jager mest over åbne vandflader, hvilket ikke findes i projektområdet, og Damflagermus er ikke dokumenteret i Kolindområdet [15]. Dværgflagermusen kan godt jage i det åbne rum, og foretrækker, at jage nær frodig løvskov, hvilket findes i projektområdet. Brunflagermusen jager typisk i det åbne luftrum væk fra skovkanter og lign., og da de forekommer vidt udbredt i Østjylland, herunder på Djursland, kan de godt tænkes at forekomme her, og det samme gælder Skimmel- og Sydflagermus [15]. En erfaren biolog udførte observationer efter flagermus d. 4. og 5. juli 2010 med anvendelse af flagermusdetektor samt almindelige visuelle observationer. Der blev fundet små flagermus 3 steder i den lille skov syd for mølle 1, men ikke ved Løvfærge Skov og heller ikke ved markerne, hvor møllerne tænkes placeret. Flagermusene blev ikke artsbestemt, men de var små og har sandsynligvis været dværgflagermus eller vandflagermus. - Markfirben foretrækker typisk veldrænede områder med solvendte skrænter og sparsom bevoksning, fx overdrev, heder, højmoser, strande, klitter og kystskrænter og flere af disse biotoper findes i mølleområdet. Markfirben kan derfor godt tænkes at forekomme i området. - Spidssnudet frø - Løgfrø - Strandtudse - Stor vandsalamander Projektområdet indeholder ingen vandhuller, og der er ca. 500 m ned til fugtige områder mod syd. Der blev ikke fundet padder eller krybdyr Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 69/82

72 i selve opstillingsområdet for møller ej heller ved de planlagte veje, men derimod syd for mølleplaceringerne nær foden af skrænten. - Insekter: Der er ingen overblik over udbredelsen af insekter, men fraværet af vådområder gør det usandsynligt, at projektet vil kunne påvirke de sjældne guldsmede. En samlet vurdering af påvirkningen af dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår af figur 5.4. Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende dyr fra området. Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Odder Ingen Projektområdet rummer ikke lokaliteter for odder, men de forekommer 500 m mod syd Vurdering af projektets påvirkning Ingen effekt Flagermus Dværg- eller vandflagermus Vand-, Trold-, Dværg-, Brun-, Syd-, Skimmel og Langøret flagermus Lejlighedsvis tab af individer Birkemus og Hasselmus Ingen Der er ikke dokumenteret Hasselmus eller Birkemus på Djursland Ingen effekt Krybdyr (Markfirben) Ingen Markfirben forventes at forekomme i området hvor der er solvendte skråninger Ingen effekt Padder Kun syd for projektområdet Der er ikke fundet egnede lokaliteter på steder der påvirkes af mølleprojektet Ingen effekt Insekter Ingen Bilag IV arter fundet Området rummer solvendte skråninger og overdrev, men ikke vådområder der kan huse guldsmede Ingen effekt Figur 5.4. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 70/82

73 Flora Området hvor møllerne tænkes placeret er udpræget landsbrugsland, og møllerne vil blive placeret på opdyrket agerjord. Her blev der ikke observeret bemærkelsesværdige planter. Området syd for den østlige og den centrale mølle bærer præg af, at det er et overdrevsareal, som igennem en årrække har været usprøjtet og ugødet. Nedenstående bringes en botanisk gennemgang. Stor nælde, Agertidsel, Mælkebøtte, Døvnælde, Agervalmue, Almindelig røllike, Slangehoved, Lådden dueurt, Kornblomst, Rødkløver, Hare-kløver, Gul kløver, Almindelig mjødurt, Kvan, Lancetvejbred, Glat vejbred, Hyrdetaske, Gråbynke, Stor Knopurt, Aftenpragtstjerne, Haremad, Febernellikerod, Almindelig torskemund, Læge-oksetunge, Almindelig agermåne, Prikbladet perikon, Muse-vikke, Lugtløs kamille, Skive-kamille, Cikorie, Lav ranunkel, Gul snerre, Foder-lucerne, Ager-stedmoderblomst, Almindelig tjærenellike, Burre snerre, Blåhat, Stinkende Storkenæb, Almindelig Fuglegræs, Skovbrandbæger, Skov-forglemmigej, Håret høgeurt, Eng-gedeskæg, Almindelig Kongepen, Byskræppe, Dusk-syre, Vild kørvel, Almindelig mangeløv, Agersennep, Småblomstret gulurt, Almindelig hundegræs, Almindelig hvene, Almindelig rajgræs, Almindelig kvik, Almindelig draphavre, Almindelig vindaks, Eng-rottehale. Ingen af de nævnte plantearter er opført på habitatdirektivets bilag IV, og de undersøgte overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, vil i øvrigt ikke blive påvirket af vindmølleprojektet. Se redegørelsen i det efterfølgende afsnit om beskyttede naturtyper ( 3-områder). Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Flere 3-beskyttede områder med overdrev af fin kvalitet ligger syd for mølle 2 og 3, som vist på figur 5.5. Disse områder huser bl.a. Rødrygget tornskade og sommerfuglen Okkergul pletvinge. Terrænet falder fra møllerne ned til de beskyttede områder, så der skal tages særlige forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene vil også modtage nøje instrukser om ikke at bruge, betræde eller anvende disse områder, og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen. På lidt større afstand ligger et beskyttet engareal syd for mølle 3 og her vil de samme forsigtigheds-foranstaltninger gøre sig gældende. Områdets øvrige beskyttede områder ligger på så stor afstand, at de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne. Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkede arealer eller arealer med kulturgræs, som ikke rummer botaniske værdier, og som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af 3 eller andre beskyttelser. Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne af møllerne er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne, og møllerne og deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte på at påvirke så lidt som muligt. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 71/82

74 Figur 5.5. Beskyttet natur ( 3-områder) i nærheden af mølleområdet. Reservater og øvrige naturinteresser Der er ingen reservater nær mølleområdet. Nationalpark Mols Bjerge ligger ca. 10 km syd for mølleområdet og vil heller ikke blive påvirket Friluftsliv Der findes ikke arealudlæg i kommuneplanerne for Syddjurs og Norddjurs til fritidsbebyggelser og -anlæg i nærheden af mølleområdet. Det nærmeste rekreative område er udlagt ved Nødager ca. 4 km syd for mølleområdet, hvor der er udlagt et naturområde med mulighed for etablering af spejderfaciliteter og eventuelt legeplads. I dette område ligger Skandinavisk Dyrepark. Nordøst for Nimtofte ligger Lübker Golf Resort, og nordvest for Nimtofte ligger Djurs Sommerland i en afstand af henholdsvis ca. 6 km og ca. 8 km fra mølleområdet. I disse rekreative områder er der udover arealer til henholdsvis golfbane og forlystelsespark blandt andet udlagt arealer til campingplads, sommerhusområder, ferieboliger og feriecenter/hotel. I kommuneplanen er der desuden udlagt et såkaldt perspektivområde til realisering af The Triangle Area, som skal forbinde Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland til et stort samlet oplevelsescenter. The Triangle Area er i masterplanen Helårsturisme på Djursland frem mod 2015 udpeget som et potentielt internationalt fyrtårn. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra dele af de ovennævnte fritidsbebyggelser og -anlæg, men møllerne vil ikke være dominerende og de vurderes Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 72/82

75 ikke at give anledning til visuelle forstyrrelser. På grund af afstanden vil der ikke være nogen påvirkning med støj eller skyggekast fra møllerne Samlet vurdering af miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved at der fortrænges forurening fra traditionel elproduktion er væsentlig, og samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser, som EU har pålagt medlemslandene med hensyn til udbygning af den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerheden og reducere udledningen af blandt andet CO 2. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere mere end 35 gange så megen energi, som der er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk niveauovervågning straks opdages, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Risikoen for grundvandsforurening er derfor lav, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne kan det konkluderes, at projektet ikke vil have væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Ingen af de planlagte møller med tilhørende adgangsveje og vendepladser medfører indgreb i arealer, som reelt er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Friluftsliv Der er ikke udlagt arealer til fritidsformål i umiddelbar nærhed af mølleområdet, og på grund af afstanden til de nærmeste udlagte fritidsbebyggelser og - anlæg vil møllerne ikke give anledning til forstyrrelser. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 73/82

76 6. Andre forhold 6.1. Arealanvendelse Jordbrugsområde Vindmølleområdet er beliggende i et område, som i kommuneplanen er udpeget som jordbrugsområde for landbruget. Det betyder, at en ændret anvendelse af arealer i området skal afvejes i forhold til de jordbrugsmæssige interesser i landbruget. Denne afvejning er overordnet foretaget i kommuneplanen, hvor området er udlagt som vindmølleområde. Vindmøllerne lægger beslag på et relativt lille areal, og opstillingen af møller er ikke til hinder for fortsat landbrugsmæssig drift af de omkringliggende arealer. Vejadgang til møllerne foregår så vidt muligt ad eksisterende markveje eller nyanlagte veje langs skel efter nærmere aftale med de berørte lodsejere. Perspektivområde I kommuneplanen er der udpeget såkaldte perspektivområder, som er områder, der på sigt skal kunne udvikles til bymæssige formål, herunder boligformål. Der er ingen perspektivområder i nærheden af vindmølleområdet, idet det nærmeste område er udpeget ved Nimtofte ca. 6 km nordvest for de planlagte møller. Skiffard er udlagt som landsbyområde i landzone med blandet bolig- og erhvervsformål, og her kan ny bebyggelse kun tilføjes indenfor det udlagte rammeområde. Planlagte veje De offentlige veje omkring vindmølleområdet har alle status som kommuneveje, og Sivestedvej nord for mølleområdet er nærmeste overordnede vej. Der er ikke planlagt forlægning af veje, som vil kunne påvirke vindmølleområdet. Råstofindvinding Der er ikke udpeget arealer til råstofindvinding i nærheden af mølleområdet. Den nærmeste eksisterende råstofgrav er beliggende i Norddjurs Kommune i et mindre råstofområde nordøst for Skiffard i en afstand af ca. 1,5 km fra mølleområdet. Skovrejsning I kommuneplanen er et større område vest for Skiffard i retning mod Nimtofte udpeget som et muligt område til skovrejsning, som vist på figur 6.1. En eventuel skovrejsning i dette område vurderes ikke at ville medføre væsentlige gener for vindmølleprojektet. Dette skyldes dels, at møllerne er så høje, at de ikke generes af almindelig beplantning omkring møllerne, og dels at skovvæksten vil ske så langsomt, at møllerne vil være udtjente, når træerne Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 74/82

77 kommer op i en højde, hvor de kunne være generende ud fra et vindmæssigt synspunkt. Hertil kommer, at skovrejsningsområdet ikke er placeret i fremherskende vindretning i forhold til mølleområdet. Figur 6.1. Skovrejsningsområder. Potentielle vådområder I kommuneplanen er visse lavbundsarealer udpeget som potentielle vådområder. Mølleområdet ligger højt i terrænet i forhold til de nærmest beliggende lavbundsarealer i forbindelse med Kolindsund syd for de planlagte møller, og disse lavbundsarealer indgår ikke i de udpegede potentielle vådområder. Det nærmeste udpegede område ligger ved Sivested ca. 2,5 km vest for mølleområdet, og opstillingen af møllerne vil ikke påvirke muligheden for at genoprette den naturlige vandstand i dette område eller i øvrige lavbundsarealer. Muligt naturområde I kommuneplanen er der udpeget mulige naturområder, som vist på figur 6.2. Det drejer sig om landbrugsarealer i omdrift, hvor der er gode muligheder for at genetablere udyrkede områder med høj naturværdi. Områderne er prioriteret i 3 klasser. De planlagte møller med tilhørende vejanlæg vil ikke berøre de udpegede arealer, hvoraf det nærmeste, som er af 2. prioritet, er beliggende syd for mølleområdet. Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 75/82

78 Figur 6.2. Mulige naturområder Lufttrafik Vindmølleområdet ligger ca. 10 km nord for Aarhus Lufthavn, og møllerne er placeret udenfor det afgrænsede indflyvningsplan. På grund af møllernes højde på mere end 100 meter, er der fremsendt forespørgsel til Statens Luftfartsvæsen om krav til afmærkning af møllerne. Luftfartsvæsenet har oplyst, at hver mølle skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret hele døgnet. Lyset skal placeres øverst på nacellen (generatorhuset) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens den på afstande over 1,5 km vil opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [1]. Det vurderes at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give gener for de omkringboende samt for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i - eller ganske tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vil være forskellige Miljørapport - Vindmøller ved Skiffard Side 76/82