Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar

Transkript

1 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar

2 Vindmølleområde ved Trøllundvej Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Januar 2011 Udgiver: Billund Kommune, Teknik og Miljø, Jorden Rundt 1, 7100 Grindsted Rapportskrivning, redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann) Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Wind1 A/S (konsulent Peter Poulsen) Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers ApS (biolog Jan Durinck) Kort: Billund Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen Forsidefotoet er en visualisering af mølleprojektet set fra vest ved Klodhøjvej. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE IKKE-TEKNINSK RESUMÉ INDLEDNING Baggrund Projektforslag og alternativer Rapportens hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Planproceduren Hovedkonklusioner Den videre procedure PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning PÅVIRKNING VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Infralyd og lavfrekvent støj Skyggekast Samlet vurdering af påvirkning ved naboer PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Rekreative interesser Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Støjberegning Bilag 2 - Skyggekastberegning Bilag 3 - Støjberegning med møller ved Gilbjergvej Bilag 4 - Skyggekastberegning med møller ved Gilbjergvej Bilag 5 - Visualiseringer med møller ved Gilbjergvej

4 IKKE-TEKNISK RESUMÉDette afsnit er et resumaf den samlede miljrapport, som indeholder VVM-redegelse (Vurdering af Virkninger pmiljt) for vind mleprojektet og Miljurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantill og lokalplan, som skal muligge opstillingen af vindmler ved Nb. Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelse for det konkrete vindmølleprojekt og miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 242, der skal muliggøre opstilling af vindmøller i området ved Trøllundvej. Projektet Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 2,0 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 118 m fra fundament til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 78 m og rotorens diameter er 80 m. Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på 246 meter på en række, som er orienteret fra nordvest mod sydøst. Der anlægges fem meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til ca m 2. Herudover skal der opføres et teknik-/kabelskab på op til 30 m 2 i forbindelse med vindmølleområdets tilslutning til elnettet. Vindmøllerne opstilles i et område med jævne til middelgode vindforhold, og de tre nye møller vil årligt kunne forsyne ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på ca. 500 m til beboelser og ca. 200 m til offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. En eksisterende højspændingsledning, som passerer gennem den nordlige del af møllerækken, vil blive kabellagt over en strækning på ca. 220 m omkring mølleområdet. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet omkring mølleområdet domineres af bakkeøer, som er morænelandskaber fra næstsidste istid, og flodsletter skabt af smeltevandet fra gletschere i den sidste istid. Selve mølleområdet ligger på Hejnsvig Bakkeø tæt på overgangslandskabet mellem bakkeøen og Grindsted Hedeslette mod nord. Projektarealet ligger i et dyrket landbrugslandskab, og der er ingen særlige landskabelige interesser i eller umiddelbart omkring området. Indenfor selve mølleområdet er landskabet præget af et jævnt og udramatisk terræn med mange én-rækkede nåletræshegn, som giver landskabet et meget karaktistisk præg. Mod nord og øst er udpeget særligt værdifulde landskaber, og møllerne vil være synlige set fra flere punkter indenfor disse områder. Mod nord og sydøst er desuden udpeget særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder og mod sydvest et større uforstyrret landskab. De mange læhegn, bevoksninger og plantager omkring mølleområdet nedtoner dog mølleanlæggets dominans i landskabet, idet de i mange tilfælde helt eller delvist skjuler møllerne set fra de omkringliggende arealer. Påvirkningen i forhold til de særligt værdifulde landskaber, særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder og uforstyrrede landskaber vurderes derfor ikke at være væsentlig. Mølleprojektet vil, ud over etablering af vejadgang gennem enkelte læhegn, ikke medføre nogen påvirkning i forhold til beplantningen i området. De nærmeste byer er Hejnsvig og Billund, som ligger henholdsvis ca. 2,8 km mod vest og 3,7 km mod nordøst. Øvrige byer er Vorbasse, ca. 7 km syd for mølleområdet, og Grindsted, som ligger ca. 8 km mod nordvest. De nærmeste landsbyer er Skjoldbjerg og Almstok, som ligger mellem ca. 3,2 km og 4,6 km mod øst. Mølleområdet vil kun i begrænset omfang være synligt fra boligområder i Hejnsvig, idet erhvervsområder langs byens østlige grænse og områdets mange læhegn/bevoksninger vil skærme for udsigten til mølleanlægget. De nye møller vil være synlige fra de sydligste dele af Billund, men afstanden og det forhold at udsigten i forvejen er præget af højspændingsanlæg og i mindre grad de eksisterende møller ved Mejerivej øst for Hejnsvig betyder, at påvirkningen af 4

5 Billund vurderes til ikke at være væsentlig. Det vil ikke være muligt at se det nye mølleanlæg fra Vorbasse og Grindsted på grund af de mellemliggende plantager. Møllerne vil kun i begrænset omfang være synlige fra landsbyen Skjoldbjerg på grund af terrænforhold og mellemliggende beplantning, mens det åbne og flade terræn mellem møllerne og Almstok medfører, at anlægget vil være synligt fra denne landsby. På grund af afstandsforholdet vil de nye møller dog ikke fremtræde dominerende set fra Almstok, og det vurderes at møllerne ikke vil påvirke landsbyen i væsentligt omfang. Set fra de nærmeste nabobeboelser, som ikke er afskærmet af beplantning mod mølleområdet, vil de nye møller fremstå meget synlige og dominerende, men det gældende afstandskrav overholdes ved alle nabobeboelser. På grund af de mange læhegn, bevoksninger og plantager vil møllerne være helt eller delvist skjulte fra mange af de omliggende veje. Mølleanlægget overholder afstandskravet på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til overordnede veje og jernbaner. De vil ikke være placeret i nogen overordnede veje eller jernbaners sigtelinjer og vil derfor ikke forstyrre trafikanternes opmærksomhed til fare for trafiksikkerheden. Nord, syd og øst for mølleområdet findes højspændingstracéer. Der kan forekomme uheldige visuelle sammenfald mellem møller og højspændingsanlæg, men de mange læhegn, bevoksninger og plantager nedbringer i væsentligt omfang muligheden for at se både møller og højspændingsanlæg samtidig og dermed også risikoen for de uheldige visuelle sammenfald. Ud over de fire eksisterende vindmøller ved Mejerivej øst for Hejnsvig og en husstandsmølle nord for Hejnsvig findes der ikke andre møller indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde (svarende til 3,3 km). Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte uheldige visuelle sammenfald med møllerne ved Mejerivej, som på sigt eventuelt kan blive udskiftet med større møller. Visualiseringerne viser dog, at mølleanlæggene oftest opfattes som klart adskilte anlæg enten fordi de står med stor indbyrdes afstand eller, fordi de visuelt fremstår meget forskellige i skala, når det ene anlæg ses på tæt hold og det andet er placeret på lang afstand fra betragtningspunktet. Igen kan nævnes, at læhegn og øvrige bevoksninger i mange tilfælde hindrer, at man ser begge anlæg samtidig. Ca. 2,5 km syd for mølleområdet er planlagt for endnu et mølleområde med mulighed for opstilling af 3 til 5 møller med en totalhøjde på m. Det vil være muligt at se begge mølleområder samtidigt fra flere positioner i landskabet. Der er redegjort for samspillet mellem de to mølleområder i miljørapportens bilag 5, som også indeholder visualiseringer, der viser anlæggenes samlede påvirkning af landskabet. Herudover er der ikke planlagt for nye vindmølleområder indenfor påvirkningsafstanden. Mølleprojektet vil ikke påvirke beskyttede diger eller fredede fortidsminder. Ingen kirker indenfor en radius af 5 km omkring mølleområdet vil blive påvirket i nævneværdigt omfang, da mølleanlægget ikke eller kun i yderst begrænset omfang vil være synligt fra kirkernes område eller kunne ses samtidig med kirkerne. De nye møller vil være synlige fra det fredede område syd for Gyttegårds Plantage og fra flere områder indenfor de omgivende kulturmiljøer, men hverken de fredede områder eller kulturmiljøerne berøres direkte, og ingen beskyttelses- eller bevaringsinteresser tilsidesættes som følge af projektet. Mølleprojektet vurderes samlet set ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning i forhold til de kulturhistoriske interesser. Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området 0-3,5 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse, beplantning, højspændingsanlæg mv. I mellemzonen (3,5 7,8 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold. De mange skove, læhegn og varierede terrænforhold vil betyde, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen (mere end 7,8 km fra anlægget) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra enddog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje og åbne arealer, som eksempelvis i den østlige del af Randbøl Hede. Mølleanlægget vil være mest dominerende i nærzonen, og når det betragtes fra nordøst og sydvest, fordi møllerne set fra denne synsvinkel visuelt vil stå med størst afstand og dermed vil brede sig mest i horisontlinjen. Samlet set vurderes det, at møllerne vil forandre oplevelsen af det landskab, som de opføres i, men at landskabet kan bære opstillingen af de store møller 5

6 uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 472 meter, såvel som afstandskravet på 500 meter, som er fastlagt i kommuneplantillæg nr. 2. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,1 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,1 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelsen. Der er ingen samlede bebyggelser eller lignende i nærheden, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, hvor grænseværdierne er henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). På baggrund af de offentliggjorte resultater af Energistyrelsens forskningsprojektet om lavfrekvent støj og infralyd fra store vindmøller, vurderes vindmøllerne ved Trøllundvej ikke at give anledning til gener. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 11 timer og 54 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. For alle øvrige nabobeboelser er skyggekastet beregnet til under 10 timer pr. år, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Grænseværdien indgår som et krav i kommuneplantillæg nr. 2, og der vil derfor blive stillet krav om etablering af skyggestop på én eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. Støj og skyggekast fra de 4 eksisterende vindmøller i mølleområdet ved Mejerivej mod sydvest indgår i beregningerne, og herudover er der foretaget supplerende beregninger med 4 mulige vindmøller i det planlagte mølleområde ved Giljbjergvej mod syd, som viser, at disse møller ikke vil have væsentlig betydning for den samlede påvirkning i forhold til nabobeboelserne omkring mølleområdet ved Trøllundvej. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser omkring projektområdet. Øvrige miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Projektområdet ligger indenfor et område med drikkevandsinteresser. Nærmeste vandværk ligger i Hejnsvig godt 3,5 km fra mølleområdet, men der er flere anlæg til markvanding i landskabet omkring mølleområdet. Den nærmeste vandforsyningsboring til markvanding / gartneri ligger i en afstand af ca. 100 m fra møllerne. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen, så det planlagte mølleanlæg vurderes til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser. Vindmøllerne opstilles ca. 700 meter fra Store Råbjerg mod nord og ca. 6 km fra Randbøl Hede mod sydøst, der begge er udpeget som EFhabitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Områderne vil blive påvirket visuelt, men mølleanlægget vil ikke påvirke de plantesamfund, som indgår i habitatområdernes udpegningsgrundlag, og tinksmed og natravn, som indgår i fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, færdes normalt ikke i områder med landbrugsdrift, og vurderes derfor ikke at blive påvirket. Indenfor en afstand af 2-4 km fra mølleområdet er der registreret flere observationer af beskyttede fuglearter, men landskabet umiddelbart omkring møllerne er ikke egnet for gæs, ænder, vadefugle eller andre fugle i store antal. Den 6

7 største gene for fuglelivet vil være møllernes forstyrrelseseffekt, men en række undersøgelser har vist, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugslandskab. Visse fuglearter er derimod kendte for undertiden at kollidere med luftledninger, og kabellægningen af en eksisterende højspændingsledning omkring mølleområdet vil fjerne et risikomoment for fugle. Mølleprojektet vil i anlægsfasen givetvis have en forstyrrende effekt på områdets pattedyr, men undersøgelser tyder på, at krondyr, rådyr, ræv og hare tilvænner sig forstyrrelsen fra møllerne i driftsfasen. Der er foretaget en vurdering i forhold til påvirknngen af strengt beskyttede dyre- og plantearter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke egnede levesteder i området for odder, hasselmus og birkemus. Brunflagermus er vidt udbredt i Jylland og kan godt tænkes at forekomme i området, men mølleområdet forekomme ikke oplagt for øvrige potentielt forekommende flagermusarter. Det nærmeste egnede jagtområde for flagermus er ved en mose ca. 100 m fra den nordligste mølle. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men vindmøllerne vurderes ikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande. Mølleområdet er ikke velegnet for markfirben, og projektet forventes derfor ikke at påvirke denne art negativt. Mølleplaceringer og adgangsveje berører ikke vandhuller eller våde enge og påvirker således ikke levesteder for padder, herunder stor vandsalamander, spidssnudet frø og løgfrø, som er registreret i omkringliggende områder. Mølleområdet vurderes heller ikke at være egnet for beskyttede insektarter, og der er ikke vandområder, som kan huse den beskyttede fiskeart snæbel. Møller og adgangsveje placeres på dyrkede marker, som ikke rummer særlige botaniske værdier, og der er kun få mindre områder i nærheden med natur, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig blandet andet om et moseareal ca. 100 meter fra den nordligst mølle og et vandhul godt 200 meter sydvest for møllerækken. I anlægsfasen og i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder skal det sikres, at disse områder ikke påvirkes ved et uheld. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke de økologiske forbindelsesområder, som er udpeget i området nordøst for mølleområdet. 0-alternativet medfører ingen påvirkning af områdets dyreliv. Der vil ikke ske nogen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Andre forhold Mølleområdet ligger indenfor et område, der er udpeget som jordbrugsområde, men projektet er ikke i konflikt med denne udpegning, idet der fortsat vil kunne drives landbrug i området. Syd for mølleområdet i afstande på 1-5 km er der udpeget skovrejsningsområder. Skovrejsning vil almindeligvis ikke udgøre noget væsentligt problem for store møller på grund af deres højde. Mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt med interesser i forhold til råstofindvinding eller udpegningen af lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder, idet møllerne med tilhørende vejanlæg placeres udenfor de udpegede områder. Mølleområdet vurderes ikke at være i konflikt med byudviklingsområderne i den sydlige del af Billund, herunder perspektivområdet hvor den fremtidige byudvikling skal ske. Vindmøllerne vil dog fremstå meget synlige set fra de nærmeste dele af perspektivområdet, som ligger i en afstand af ca. 2,1 km fra mølleområdet. I den østlige del af Hejnsvig er der udlagt mindre arealer til erhvervsformål og et mindre perspektivområde. På grund af afstanden til mølleområdet på ca. 2,7-3,0 km vil der ikke være konflikter med byudviklingsinteresserne ved Hejnsvig, og på grund af læhegnene i området vil vindmøllerne kun være synlige i begrænset omfang. Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give gener for de omkringboende. Vindmøller skal almindeligvis opstilles mindst 200 meter fra sigtelinjen for radiokædeforbindelser. Telia har oplyst, at de har en radiokæde i området, og at de aktuelle mølleplaceringer kan accepteres selvom den sydligste mølle er placeret ca. 100 meter fra radiokæden. Opstillingen af vindmøllerne forudsætter, at højspændingsledningen i den nordlige del af mølleområdet kabellægges over en strækning på ca. 220 meter, og herudover skal et telefonkabel i området omlægges. Opstillingen af møllerne vil ikke være i konflikt med en planlagt ud- 7

8 skiftning af en eksisterende 400 kv højspændingsledning ca. 1,8 km øst for mølleområdet, idet det nye tracé placeres så tæt på det eksisterende som muligt. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støj og skyggekast kan overholdes i forhold til nabobeboelser. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres skyggestop på en eller flere af møllerne. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien på 10 timers skyggekast pr. år ved nabobeboelser vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau, som menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de 8

9 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Wind1 A/S har ansøgt om at opstille vindmøller ved Trøllundvej i området øst for Hejnsvig i den sydlige del af Billund Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Billund Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Trøllundvej. Billund Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet Projektforslag og alternativer I tillæg nr. 2 til Kommuneplan , Vindmølleplan for Billund Kommune, er der udpeget de mest hensigtsmæssige steder for opstilling af vindmøller. Baggrunden for udpegningen er en forudgående offentlighed i maj 2009, hvor der blev indkaldt ideer, forslag og bemærkninger til nye vindmølleområder, samt en efterfølgende kortlægning i samarbejde med Miljøministeriets Vindmøllesekretariat. Udgangspunkt for udpegningen har bl.a. været, at hvert område skal kunne rumme mindst 3 store møller med totalhøjder til vingespids på imellem 100 og 150 meter, opstillet i et let opfatteligt geometrisk mønster. Afstanden mellem nye vindmøller og nabobeboelse skal være mindst 500 meter, og herudover skal lovgivningens bestemmelser om afstande og støj i forhold til naboer overholdes Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed ved Trøllundvej øst for Hejnsvig i den sydlige del af Billund Kommune. Vindmølle Afstandskrav 500 m Figur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med kommuneplanens afstandskrav på 500 meter. 9

10 Der er i alt udpeget 12 vindmølleområder, herunder område nr ved Trøllundvej øst for Hejnsvig, hvor der kan opstilles 3 til 5 møller. I området øst for Hejnsvig er der udpeget yderligere 2 mølleområder ved henholdsvis Mejerivej (område 8.6.8), hvor der står 4 eksisterende større møller, som kan udskiftes med 3 eller 4 nye, store møller, og Gilbjergvej (område 8.6.9), hvor der kan opstilles 3 til 5 møller. Det er i kommuneplantillægget vurderet, at de tre områder er klart afgrænsede i forhold til hinanden, og at områderne er forholdsvis ensartede med hensyn til størrelse og orientering. Møllerne i alle tre områder vil således blive orienteret i lige rækker fra vest eller nordvest mod syd eller sydøst. De tre områder skal derfor ikke betragtes som alternativer, men ved konkret vurdering (VVM) og visualiseringer i forbindelse med lokalplanlægning inden for hvert område skal det påvises, at samspillet mellem møllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. Projektforslag Bygherrens forslag omfatter 3 Vestas-møller, som hver især har en installeret effekt på 2,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 78 meter, en rotordiameter på 80 meter og en totalhøjde på 118 meter til vingespids i topstilling. Møllerne opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 246 meter. På grund af indbyrdes afstandskrav mellem møllerne og afstandskrav til nabobeboelser, er det ikke muligt at opstille flere eller større møller. Det er derfor valgt udelukkende at undersøge det ansøgte projektforslag med 3 møller med en totalhøjde på 118 meter samt et 0-alternativ. 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Trøllundvej. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO Hovedproblemer Miljørapporten identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets natur. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og på større afstand, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende og planlagte mølleområder samt øvrige tekniske anlæg, samt de mest markante kirker. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele lokalt og globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder herudover i alt otte kapitler: En VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Hertil kommer en oversigt over referencer (kapitel 8). Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik 10

11 samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer. Sidst i miljørapporten findes bilag i form af detaljerede støj- og skyggekastberegninger, herunder supplerende støj- og skyggekastberegninger samt visualiseringer af mølleprojektet ved Trøllundvej set i forhold til en mulig opstilling af vindmøller i det udlagte mølleområde mod syd ved Gilbjergvej Lovgivning og planlægning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/12/2006), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/ eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i denne miljørapport, da der i vidt omfang er sammenfald med de emner der skal behandles i en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketekniske resumé, som er indsat forrest i miljørapporten, samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse. 11

12 Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid (dvs. beregnet under hensyntagen til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiske forhold). Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Loven indeholder bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning, som har til formål at fremme udbygningen med vindmøller. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge Energinet.dk om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, hvilket indebærer, at projektforslagets 3 møller à 2,0 MW vil kunne opnå en samlet ramme på kr. Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 12

13 1518 af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldes til kommunen med dokumentation for at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af mølleområdet, er behandlet i kapitel 6. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m.fl Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelser om bortskaffelse af affald. I VVMredegørelsen omhandler det primært afsnittet om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/ 2010), kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 9. september 2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til of- 13

14 fentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Billund Kommune. Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen pr. 1/ ), og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit 6.2. Kommuneplanen Kommuneplan for Trekantområdet, som omfatter Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen og Billund Kommune, fastsætter overordnede fælles retningslinjer med betydning for vindmølleplanlægningen i de seks kommuner. De konkrete mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen i Billund Kommune er fastlagt i Tillæg nr. 2 til Kommuneplan , Vindmølleplan for Billund Kommune, hvor der udpeges i alt 12 vindmølleområder. Kriterier for udpegningen er, at hvert område som udgangspunkt skulle kunne rumme mindst 3 møller med totalhøjder på imellem 100 og 150 meter. Det er en forudsætning at lovgivningens bestemmelser om afstande og støj i forhold til naboer kan overholdes. Områderne omfatter udelukkende åbne landbrugsarealer, og ved udpegningen er det vurderet, at der ikke er væsentlige interesser af naturmæssig, landskabelig, kulturhistorisk eller tilsvarende karakter. De fælles rammer for mølleområderne fastsætter blandt andet, at vindmøller skal udføres med ensartet rørformet tårn. Rotoren skal udføres med tre vinger, og omdrejningsretning skal være med urets retning set fra vindsiden. Forholdet imellem navhøjde og rotordiameter skal være imellem 1:1 og 1:1,4. Møllerne skal være ensartet hvid eller lys grå uden skiltning, dog må der udføres fabrikatnavn eller logo på møllehuset. Møllerne skal opstilles så der opnås størst mulig afstand til nærmeste nabobeboelser, og afstanden skal være mindst 500 meter. Det skal endvidere sikres, at nabobeboelser og de nærmeste udendørs opholdsarealer generes mindst muligt af skyggekast fra vindmøllerne, og nabobeboelser må derfor ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Området ved Trøllundvej er blandt de 12 udpegede vindmølleområder i Billund Kommune. Det fremgår af de konkrete rammer for området, at der skal opstilles mindst 3 og højst 5 møller med en totalhøjde på imellem 100 og 150 meter. Møllerne skal have ens størrelse, udseende og omdrejningshastighed, og møllerne skal opstilles i én lige række med ens afstand mellem møllerne. Rækken skal orienteres i en retning fra vest til nordvest imod øst til sydøst. Der er udpeget yderligere to vindmølleområder indenfor en afstand af 28 gange totalhøjden af de planlagte møller i området ved Trøllundvej, herunder et område mod sydvest ved Mejerivej, hvor der står 4 eksisterende møller, hvilket indebærer, at den samlede landskabelige påvirkning skal belyses særligt i henhold til vindmøllecirkulæret. For at muliggøre opstillingen af vindmøllerne skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Trøllundvej, offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 5, Vindmølleområde ved Trøllundvej, med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt Lokalplan nr. 242, Vindmølleområde ved Trøllundvej, offentliggøres som forslag fra den 8. marts 2011 til den 3. maj Inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Natur- 14

15 og Miljøklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase i perioden 9. november til 23. november 2010, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg med en kort beskrivelse af projektforslaget. Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser, at man ikke har bemærkninger grundet områdets afstand til kommunegrænsen. IT- og Telestyrelsen oplyser, at vindmøller bør placeres mindst 200 meter fra radiokæder, og opmærksomheden henledes på, at de enkelte radiokædeoperatører har selvstændig indsigelsesret og bør høres direkte. I idéfasen indkom herudover bemærkninger fra en nabo, som er imod projektet på grund af støjpåvirkning og påvirkning af områdets natur. Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med projektet, og i miljørrapporten indgår resultat af høring af relevante radiokædeoperatører samt en beskrivelse og vurdering af påvirkningen af natur og naboer. Høring af berørte myndigheder For at fastlægge indholdet af miljørapporten er der foretaget en supplerende høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der indkom bemærkninger fra Ribe Stift, som opfordrer til at forholdet til Hejnsvig Kirke indgår i vurderingen. En beskrivelse af påvirkningen af de nærmeste kirker, herunder Hejnsvig Kirke indgår i miljørapporten Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Landskabets karakter med de mange læhegn, bevoksninger og plantager omkring mølleområdet bevirker, at det planlagte mølleanlæg ved Trøllundvej fortrinsvis vil være dominerende i nærzonen, mens det vil være helt eller delvist skjult set fra mange steder i mellem- og fjernzonen. Det betyder også, at de nye møller ikke vil virke dominerende eller medføre en væsentlig landskabelig påvirkning i forhold til de særligt værdifulde landskaber og fredede områder omkring mølleområdet. Anlægget vil bidrage til at landskabet i højere grad præges af tekniske anlæg, og der vil ske en markant ændring af det landskab, som møllerne skal opføres i. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte uheldige visuelle sammenfald med de øvrige tekniske anlæg, eksisterende og planlagte møller. Med de mange læhegn og bevoksninger omkring mølleområdet vil ét eller flere af anlæggene dog ofte være helt eller delvist skjulte og dermed ikke virke så dominerende. Det vurderes derfor, at de nye møller ikke vil medføre uheldige visuelle forhold i relation til de øvrige eksisterende og planlagte anlæg i væsentligt omfang. Hverken diger eller fortidsminder påvirkes af mølleprojektet, og ingen omkringliggende kirker vurderes at blive berørt i nævneværdigt omfang. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste nabobeboelse (nabo C) ligger 501 meter fra nærmeste mølle i projektforslaget, hvor afstandskravet er 472 meter i henhold til vindmøllecirkulæret og 500 meter i henhold til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Det største støjbidrag ved beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boliger i det åbne land er beregnet til 41,1 / 43,1 db(a) ved nabo C, hvor kravene er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Der er ikke samlede bebyggelser eller områder med støjfølsom arealanvendelse i nærheden af mølleområdet, og støjgrænserne på 37 / 39 db(a) for denne type områder vil derfor være overholdt. Ved nabo C er der beregnet et skyggekast fra de nye møller, der ligger over den anbefalede grænseværdi på 10 timer pr. år beregnet som forventede, reelle værdier. Der er således beregnet et skyggekast på 11 timer og 54 minutter pr. år, men det vurderes, at det faktiske skyggekast vil blive reduceret på grund af beplantningen omkring beboelsen. Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på én eller flere af møllerne, så ingen af nabobeboelserne påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er et krav i henhold til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Møllerne vil være visuelt dominerende i forhold til de nærmeste nabobeboelser, men boligernes og de udendørs opholdsarealers orientering og placering i forhold til anden bebyggelse og beplantning omkring haverne bevirker, at udsynet til vindmøllerne i flere tilfælde afskærmes eller 15

16 sløres. Andre miljømæssige påvirkningerer Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. Påvirkning af natur Konklusionen på baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold til områdets dyre- og planteliv er, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggende arealer med beskyttet natur, herunder de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder påvirkes ikke fysisk, men der kan være visuelle gener forbundet med oplevelsen af naturværdierne Den videre procedure Sammenfattende redegørelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit alternativ 0-alternativet medfører ingen øget visuel påvirkning af landskabet eller støj- og skyggekast fra vindmøller i området ved Trøllundvej. Kommunens CO 2 -udledning nedbringes ikke som følge af mølleprojektet. 16

17 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som figur 2.1 viser, hører området omkring Hejnsvig og Billund til blandt de jævne til middelgode vindområder i Danmark Anlægget Projektforslagets møller Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 3 stk. Vestas 2,0 MW vindmøller med 78 meter navhøjde og 80 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 118 meter. Møllerne har dermed omtrent samme rotordiameter som navhøjde. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er 1:1,03, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber/kulfiber, og nacellen (generatorhuset), som indeholder generator, gearkasse, transformer mv., omsluttes af en skærm af glasfiber. Møllerne har Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde målt i W/m 2. Mølleområdet ved Trøllundvej er markeret med en rød cirkel. 17

18 koniske rørtårne af stål. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflader er behandlet, så de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger og for nacelle og tårn). Derved minimeres risikoen for refleksioner. Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighed varierer fra 10,8 til maksimalt 19,1 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Trøllundvej Trafikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen) har oplyst, at møllerne skal afmærkes med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at hver mølle på nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper med lavintensivt rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset fra møllerne som var det baglygterne på en bil set på den givne afstand. De 3 møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på 246 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken er placeret i et forholdsvis jævnt terræn med koter mellem ca. 60 og 63 meter. Den indbyrdes forskel i navhøjde vil således være væsentligt mindre end 5 meter mellem nabomøller, hvilket Ørnsbjergvej Figur 2.2. Luftfoto med projektforslagets mølleopstilling med arbejdsarealer og adgangsveje. 18

19 er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger [1]. Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 360 liter olie i gearkassen og ca. 315 liter hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca liter olie, og møllens kølesystem indeholder ca liter kølervæske (50 % glycol). Møllernes transformer indeholder ikke olie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1. Det fremgår af vindressourcekortene (figur 2.1), at kystnære placeringer ville give en højere produktion, men det vurderes, at møllernes mulige produktion er acceptabel set i forhold til investeringer og forventet afregning for produceret strøm. Møllerækken er orienteret optimalt i forhold til de fremherskende vindretninger. Årsproduktionen for de 3 møller i projektforslaget er beregnet til ca. 15,0 mio. kwh. Dette svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er kwh pr. år og i lejligheder er det kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 meter, etableres under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkring hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. I driftsfasen vil der dog være behov for en permanent kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes indtil møllerne skrottes om ca år. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Der indgår i mindre omfang dele af eksisterende markveje, som både skal udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der behøves dog et teknik-/kabelskab på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes Trøllundvej Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt Produktion Projektforslag 78 m 80 m 118 m 2,0 MW 5,0 mio. kwh Figur 2.3. Projektforslagets møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle. 19

20 opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlægget har den fornødne bæreevne til både transport af tunge køretøjer og kranopstilling. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og kranpladserne vil have en tilsvarende belægning. Vejføringerne er vist på figur 2.2. Først rømmes ca cm jordlag af, og jorden lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge for hver projekteret mølle, svarende til knap 1 måned, men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet bliver fastlagt, når valg er mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved Trøllundvej er der flere muligheder for adgangsveje fra det offentlige vejnet til mølleområdet, som blandt andet kan nås fra rute 28 mellem Vejle og Grindsted ad mindre landeveje. Ved skarpere sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren, og områderne vil blive retableret umiddelbart efter endt transport. Der skal påregnes 1-2 ugers transporttid til de forskellige komponenter. I konstruktionsperioden udvides de permanente vejes svingbaner - eventuelt med grus eller jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt med grus eller jernplader - til midlertidig lagring af møllekomponenter, så de er klar til opstilling, når kranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (generatorhuse) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. Det forventes, at ca. 18 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv. Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter endt mølleopstilling, og områderne retableres. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels 20