Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010

Transkript

1 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune December 2010

2 Forsøgsvindmøller ved Try - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering December 2010 Udgiver: Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev Rapportskrivning, redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth Bidrag vedr. WindPro-beregninger: EMD-International A/S, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø Forsidefotoet er en visualisering af mølleprojektets udseende set fra syd. Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden, men det viser eksisterende forhold uden nye møller. Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers ApS, biolog Jan Durinck, Svankjærvej 6, 7752 Snedsted H B Schack Consulting, Henriette B. Schack, Aldersrovej 15, 1. tv., 8200 Århus N Biolog, Cand. scient. Julie Dahl Møller Plan&Landskab, landskabsarkitekt Sif Zimmermann, Skovsbovænge 8, 5700 Svendborg Bidrag vedr. kort m.m.: Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, Aalborg 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Baggrund Forslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Planproceduren Hovedkonklusioner Den videre procedure Projektbeskrivelse Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal Påvirkning af landskabet Istidslandskabet Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Forhold ved naboer Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekast Samlet vurdering af naboforhold Påvirkning af miljøer i øvrigt Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af miljømæssige forhold Andre forhold Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger Sundhed og overvågning Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram Referenceliste Bilag 1 - Støjberegning Bilag 2 - Skyggekastberegning Bilag 3 - Fugleobservationer Bilag 4 - Visualiseringer med forsøgsmølletårne

4 Forord Forida Energy A/S ønsker at opstille 3 forsøgs- og referencevindmøller ved Try i den sydøstlige del af Brønderslev Kommune. Forida Energy A/S er et lokalt baseret selskab, der arbejder med at udvikle en ny teknologi til vindmølleindustrien. Udviklingsprojektet, som gennemføres over en flerårig periode, nødvendiggør tilgængelighed til et areal, hvor det er muligt at opsætte 3 forsøgsmøller. Brønderslev Kommune har truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Denne afgørelse er offentliggjort på Brønderslev Kommunes hjemmeside og i Oplandsavisen samt i Østvendsyssel Avis, den 11. maj For at projektet kan gennemføres, skal Brønderslev Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering for vindmølleprojektet ved Try. Brønderslev Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. 4

5 1. Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af forsøgsvindmøller ved Try. Projekt Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projektforslag bestående af 3 forsøgsvindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Forsøgsmøllerne opstilles på en række, der ligger sydvest-nordøst og dermed følger en større højspændingsmasterække i området. Forsøgsmøllerne og adgangsvejene placeres således, at den økologiske forbindelse syd for mølleområdet, samt området omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 mellem mølle 1 og 2 ikke berøres. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på op til 2000 m 2. Herudover opføres et eller to fælles kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og de 3 nye forsøgsmøller i projektforslaget vil tilsammen producere ca. 30 mio. kwh pr. år, og vil kunne forsyne omkring enfamiliehuse med elektricitet i mere end 20 år. I de første år, hvor der laves forsøg, anslås der at blive et produktionstab på op til 5 % pr. år. I anlægsfasen, og ved tårnudskiftning, vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener i form af rystelser og lignende. I forsøgs- og driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Da der er tale om forsøgsmøller kan der dog forekomme yderligere aktivitet i området i forhold til, hvis det var almindelige standardmøller. Der kan blive tale om byggeperioder på 1-6 måneder i løbet af møllernes første produktionsår. Møllernes typegodkendelse/godkendelse til forsøg og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og større offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive udskiftet eller fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål, når møllerne fjernes. Landskab Møllerne skal opstilles i et meget fladt og slettelignende landskab. Der er tale om et meget stort og åbent landskabsrum, som i skalaforhold umiddelbart kan spille op til og bære opstilling af de store møller. Syd for mølleområdet findes store flade strækninger langs Gerå og nord for mølleområdet er landskabet en smule mere kuperet. Forsøgsmølleområdet anvendes i dag til økologisk landbrugsmæssig drift i form af afgræsning, hvilket vil kunne fortsætte uændret efter forsøgsmøllerne er opført og taget i brug til forsøg og til almindelig drift. Generelt er landskabet omkring mølleområdet karakteriseret ved store og åbne marker. Mod nord findes flere læhegn og større bevoksninger, mens der mod syd kun er mindre bevoksninger og læhegn. De nærmeste landsbyer er Try og Rørholt, som ligger henholdsvis 1,4 km nordvest og 2 km øst for møllerækken. Begge landsbyer ligger i landzone. Mellem de to byområder ligger der samlet bebyggelse i Bolle og i Landbolyst. Herudover findes spredt bebyggelse omkring mølleområdet, dog primært mod nordvest. Alle nabobeboelser ligger med en sådan afstand, at gældende afstandskrav kan overholdes. Motorvej E45 ligger ca. 4,7 km nordvest for mølleområdet. Nord for mølleområdet i en afstand af ca. 3 km ligger Rute 559, der går gennem Dronninglund, ca. 7,3 km syd for mølleområdet ligger Rute 583, der går fra Vodskov til Hals og ca. 7,8 km mod øst ligger Rute 541, der går langs østkysten. Afstandskravet på 1,7 gange møllehøjden, dog minimum 250 meter, i forhold til overordnede og vigtige veje er derfor overholdt med særdeles god margin. Herudover vil der være en afstand i forhold til den offentlige vej, Gingsholmvej, vest for møllerne på ca. 200 meter. I og omkring mølleområdet løber 2 masterækker med højspændingsledninger. De nye forsøgsmøller vil være væsentligt større end masterne, og der vil derfor være et klart hierarki mellem møller og master. Den ene masterække forventes nedtaget indenfor en kortere årrække. Der findes 34 møller i Brønderslev Kommune, hvoraf 21 møller har en installeret effekt på under 450 kw. Møllerne producerede i 2009 til sammen ca. 40 mio. kwh, hvilket stort set svarer til det samlede, skønnede elforbrug for alle kommunens husstande. Til sammenligning producerer de 3 nye forsøgsmøl- 5

6 ler ved Try, ved almindelig drift, 3/4 af hvad alle eksisterende 34 møller i kommunen producerer i dag. Området med 6 mellemstore møller ved Gretterholtvej ligger i en afstand af ca. 1 km vest for det nye mølleområde. Møllerne er ca. 80 meter i totalhøjde og de står på 2 parallelle rækker, som er forskudt lidt i forhold til hinanden. Disse to mølleområder vil være synlige på samme tid fra mange lokaliteter. Øst for det nye mølleområde står 5 mindre møller. Den nærmeste mølle står 1,5 km fra mølleområdet, og det er en ældre mølle. På lidt større afstand - ca. 5,2 km - står de 7 nye Lyngdrup-møller, som især på større afstande og i klart vejr vil være synlige sammen med Try-møllerne. Der er ikke registreret fredede fortidsminder i området, men der er registreret sten- og jernalderfund tæt på området. Det vurderes derfor, at der kan være risiko for at støde på hidtil ukendte jordfaste fortidsminder. Der findes et beskyttet dige nordvest for området, men det berøres ikke af anlægsarbejderne. Der findes kun en enkelt kirke indenfor en afstand af 5 km fra møllerne, og det er Dronninglund Slotskirke ca. 2,5 km nord for mølleområdet. Kirken ligger i tilknytning til Dronninglund Slot lige vest for Dronninglund. Mellem kirken og mølleområdet findes tæt bevoksning, og det vurderes, at møllerne ikke eller kun i yderst begrænset omfang vil være synlige fra kirkens område. Dronninglund Slotskirke påvirkes således ikke af mølleprojektet i væsentligt omfang. Nord for mølleområdet findes to kulturmiljøer henholdsvis omkring Dronninglund Slot og Dronninggårds Mark. Kulturmiljøet omkring Dronninglund Slot ligger ca. 1,8 km fra mølleområdet og omfatter såvel bygningsanlæg som det tilgrænsende herregårdslandskab. Dronninggårds Mark omfatter flere spredtliggende husmandsbebyggelser syd for Dronninglund, og det ligger knap 1,2 km nord for mølleområdet. Mølleprojektet vil ikke berøre eller medføre fysiske ændringer i de nævnte kulturmiljøer, men grundet det forholdsvis flade og åbne landskab vil møllerne være synlige fra store dele af disse kulturmiljøer. Landskabet opdeles i denne rapport i tre afstandszoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningen af zonerne er fastsat i forhold til møllernes højde. Nærzonen er området fra 0-4,5 km omkring selve mølleområdet. I denne zone ligger de nærmeste nabobeboelser, Dronninglund, samt landsbyerne Try og Rørholt. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra flere områder være dominerende i landskabet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker, master og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5-10 km. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem forsøgsvindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og antallet af læhegn og tilstedeværelsen af øvrig beplantning vil have stor betydning for, om møllerne kan ses, og hvor store de vil virke. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller - især i direkte medlys - kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Try er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig i åbne eller på højt beliggende områder. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der findes tre visualiseringer af de nye møller set fra mere end 10 km afstand. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 600 meter for de 3 møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse og beplantning. I dette projekt er de 6 eksisterende vindmøller ved Gretterholtvej medregnet i støjberegningerne for det nye mølleprojekt, da de to mølleområder ligger tæt sammen og vil påvirke de samme nabobeboelser. Som udgangspunkt overholder de to mølleområder gældende støjkrav for samtlige nabobeboelser, når mølleområderne vurderes hver for sig. Ved en samlet beregning vil der være behov for at nedjustere støjen på mindst én af de eksisterende møller, for at overholde støjkravene. Ejeren af Hansinesminde er som medejer af projektet ikke omfattet af kravene til støj. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag ved nabo H og nabo J vest for møllerækken på indtil 41,7 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 43,8 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, hvor grænseværdierne er henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land. I Try, som er det nærmeste byområde, vil støjbidraget ligge ca. 1 db(a) under grænseværdien på 37 db(a) 6

7 ved vindhastighed på 6 m/s og grænseværdien på 39 db(a) ved 8 m/s, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. For projektforslagets forsøgsmøller er der beregnet et skyggekast på indtil 9 timer og 52 minutter pr. år ved den nabobeboelse (nabo C mod øst), som udsættes for mest skyggekast. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid, hvilket respekteres. Samlet set viser beregningerne, at støjgrænserne kan overholdes i forhold til alle nabobeboelser i det åbne land, såvel som i forhold til de samlede bebyggelser, hvor der gælder skærpede støjkrav. Den vejledende grænseværdi for skyggekast kan ligeledes overholdes ved alle nabobeboelser, men ved en enkelt nabo ligger skyggekastet tæt på grænseværdien. Som sikkerhed for, at skyggekastet i fremtiden ikke overskrider de 10 timers skyggekast pr. år, anbefales, at der etableres mulighed for skyggestop på mindst én forsøgsmølle, så det til enhver tid kan sikres, at den pågældende nabobeboelse ikke får skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år. Et netop afsluttet forskningsprojekt om lavfrekvent støj fra store vindmøller konkluderer, at i situationer hvor man ligger tæt på støjgrænserne for totalstøjen fra vindmøller, er der indendørs beregnet værdier, der ligger tæt på den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder. Der ses generelt små forskelle i lavfrekvent støj fra store og små vindmøller og det er ikke påvist, at store vindmøller udgør et problem i forhold til lavfrekvent støj sammenlignet med små vindmøller. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området omkring Try. Den omtalte nedjustering af støjen fra mindst én af Gretterholtmøllerne vil ikke blive foretaget. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med mere end tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller rejses, vil man ikke opnå en fortrængning af CO2 mv. til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Nærmeste Ramsar område ligger ved Limfjorden ca. 23 km mod sydvest. Nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 " Aalborg Bugt, nordlige del" ligger ved Kattegat ca. 9 km mod øst. Nærmeste EF-Habitatområder nr. 218 " Hammer Bakker, østlig del" ligger ca. 10 km mod vest og nr. 14 " Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord" ligger ca. 9 km mod øst ved Kattegat. På grund af afstanden fra mølleområdet til disse områder kan der ikke forventes nogen påvirkning af deres tilstand. Vindmølleområdet består hovedsageligt af landbrugsjord, og der er et mindre areal midt i mølleområdet, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er en økologisk forbindelse syd for mølleområdet, men ingen naturreservater eller fredede områder. Forsøgsmøllerne placeres således, at området omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 alene berøres ved vingeoverslag. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af strengt beskyttede dyre- og plantearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen er, at det ikke kan udelukkes, at der kan ske mindre påvirkning af flagermus, men ved at gennemføre en afværgeforanstaltning, der går ud på at fjerne et læbælte tæt ved en mølle, vil der opnås en væsentlig minimering af flagermusenes kollisionsrisiko. Andre forhold Nærmeste byzone er Dronninglund, men byen ligger bag en større beplantning, som afskærmer udsigten i retning mod mølleområdet. Der er ikke planlagt omlægning af overordnede veje i nærheden af mølleområdet, og der er heller ingen råstofinteresser i området. Der er ingen flyvepladser i umiddelbar nærhed af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende, da lysene vil opleves som lyset fra baglygterne på en bil. Møllerne placeres tæt ved to eksisterende el-ledninger, og det skal i forbindelse med projektets udførelse sikres, at der holdes de fornødne sikkerhedsafstande til ledningsanlæggene. Der er registreret radiokæder i området, men radiokædeoperatørerne har oplyst, at møllerne ikke vil være i konflikt disse. Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til 7

8 gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager forsøgsvindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra hovedforslagets forsøgsmøller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau, der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende overholdes de vejledende regler for skyggekast fra forsøgsvindmøllerne ved alle nabobeboelser, dog med en ganske lille margin til en enkelt nabobeboelse. Der bør derfor etableres skygge-stop på de nye møller, således at møllerne kan stoppes på givne tidspunkter for at sikre, at ingen nabobeboelser udsættes for mere end 10 timers skyggekast pr. år i fremtiden. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og herudover kan der være behov for overvågning af skyggekastpåvirkningen. Brønderslev Kommune kan, efter møllerne er sat i drift, stille krav om, at der udføres en støjmåling Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil der blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse til brug for den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen for mølleområdet. 8

9 2. INDLEDNING 2.1. Baggrund Forida Energy A/S har ansøgt om at opstille 3 forsøgs- og referencevindmøller ved Try i den sydøstlige del af Brønderslev Kommune. FORIDA Energy A/S er et lokalt baseret selskab, der arbejder med at udvikle en ny teknologi til vindmølleindustrien. Udviklingsprojektet, som gennemføres over en flerårig periode, nødvendiggør tilgængelighed til et areal, hvor det er muligt at opsætte 3 forsøgsmøller. FORIDA Energy A/S henvendte sig i 2009 til Brønderslev Kommunes daværende Udviklings- og Planlægningsudvalg og drøftede idéen om et udviklingsprojekt. Udviklings- og Planlægningsudvalget besluttede, at kommunens planafdeling i samarbejde med FORIDA Energy A/S skulle undersøge mulighederne for at udpege et areal til opstilling af 3 forsøgsvindmøller. På baggrund af en række kriterier, som bl.a. vindforhold, naturområder og afstand til naboer, har Brønderslev Kommune udpeget arealet ved Gingsholm sydøst for Try som en opstillingsmulighed. Udviklings- og Planlægningsudvalget besluttede den 1. december 2009, at der skulle igangsættes udarbejdelse af plangrundlag for opstilling af møllerne på arealet. For at projektet kan gennemføres, skal Brønderslev Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet, i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering for vindmølleprojektet ved Try. Brønderslev Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan og et kommuneplantillæg for vindmølleområdet Forslag og alternativer I Kommuneplan for Brønderslev Kommune, der blev endelig vedtaget den 26. maj 2010, er området ved Try ikke udpeget som et muligt nyt vindmølleområde, men Udviklings- og planlægningsudvalget har valgt at gennemføre en planlægning, som skal afklare, om området ved Try kan anvendes til opstilling af op til 3 forsøgs- og referencevindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Det ansøgte projekt omfatter således 3 møller med en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde på lige under 150 meter. Hver mølle har en installeret effekt på 3,0 MW, og møllerne opstilles på en ret linje. Figur 2.1. Mølleområdets beliggenhed ved Try i den sydøstlige del af Brønderslev Kommune. N 9

10 Der er undersøgt et alternativ med 3 mindre møller, men disse møller kan ikke anvendes til de påtænkte forsøg. Det er derfor valgt udelukkende at undersøge projektet i forhold til et hovedforslag svarende til det ansøgte projekt med 3 forsøgsmøller med en totalhøjde på ca. 150 meter samt et 0-alternativ. Det er dog ikke udelukket, at der kan opstilles mindre møller end beskrevet i hovedforslaget, men det vurderes, at både støj- og skyggekastforhold samt andre væsentlige forhold vil give anledning til mindre påvirkning af miljøet end det beskrevne hovedforslag, og derfor vil miljørapporten således beskrive de maksimale påvirkninger af området. N Hovedforslag Bygherrens forslag omfatter 3 Vestas-pilotmøller V112-3,0 MW med en navhøjde på 94 meter, en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde på lige under 150 meter til vingespids i topstilling. Møllerne opstilles på en ret linje med ens indbyrdes afstand på 473 meter. Der foreligger endnu ikke et fuldstændigt færdigt forskningsprojekt, som beskriver forsøgsmøllernes karakter. Det er hensigten, at projektet udvikles i takt med resultaterne. Som udgangspunkt vil der ske forskning i materialer til møllens tårn, og derfor vil nacelle og rotor være standard. Tårnets nederste del forventes opført i højstyrkebeton eller kompositmateriale, og det vil dermed adskille sig fra almindelige mølletårne. Det forventes, at der opstilles to standardmøller, der skal fungere som referencemøller for den tredje mølle - forsøgsmøllen. I starten forventes der opsat tre standardmøller, hvorefter tårnet på den ene udskiftes. Senere kan der eventuelt udskiftes tårne på de øvrige to møller. 0-alternativet Konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af om- Figur 2.2. Mølleplaceringer i hovedforslaget med afstandskrav indtegnet svarende til 4 x møllernes totalhøjde - i dette tilfælde 600 meter for de 3 forsøgsmøller. 10

11 rådet ved Try. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO Hovedproblemer Miljørapporten identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved et projekt, der omfatter opstilling af forsøgsvindmøller, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets natur. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og på større afstand, mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende og planlagte mølleområder samt øvrige tekniske anlæg, samt de mest markante kirker - dog kun Slotskirken i dette tilfælde. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele lokalt og globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé (kapitel 1) og indeholder herudover syv kapitler - en VVM-redegørelse (kapitel 2-7) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 8). Kapitel 2 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 3 giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs-, forsøgs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Kapitel 4 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af forsøgsvindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af forsøgsvindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Kapitel 5 beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Kapitel 6 beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Kapitel 7 omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Kapitel 8 indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. Kapitel 9 indeholder en oversigt over referencer, og herefter er der indsat bilag med bl.a. supplerende visualiseringer, støj- og skyggekastberegninger Lovgivning og planlægning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 06/12/2006), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, 11

12 støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, da der i vidt omfang er sammenfald med de emner, der skal behandles. Sammen med det indledende kapitel 1 med 'ikke-teknisk resumé' samt kapitel 8 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje således, at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde og således, at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstandskravet forventes at blive ændret til 1,7 gange møllens totalhøjde (dog minimum 250 meter). Lov om fremme af vedvarende energi Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Loven indeholder bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning, som har til formål at fremme udbygningen med vindmøller. Værditabsordning Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, medmindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Der er her tale om et projekt, der af Energinet.dk forventes godkendt som værende et forsøgsprojekt, hvilket betyder, at projektet er undtaget fra kravet om at udbyde ejerandele. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge Energinet.dk om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, 12

13 hvilket indebærer, at hovedforslagets 3 forsøgsmøller vil kunne opnå en samlet ramme på op til kr. Brønderslev Kommunes Byråd har vedtaget et administrationsgrundlag for den grønne ordning. Læs mere på kommunens hjemmeside. Støjbekendtgørelsen Nye forsøgsvindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Inden vindmøllerne opstilles, skal de forhåndsanmeldes til kommunen med dokumentation for, at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder) og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt forsøgsvindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af mølleområdet, er behandlet i kapitel 6. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for forsøgsvindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m.fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/6/2010) indeholder bl.a. bestemmelser om bortskaffelse af affald. I VVM-redegørelsen omhandler det primært afsnittet om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, Vendsyssel Historiske Museeum, som vurderer, om yderligere undersøgelser skal finde sted. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19. april 2010) fastlægger, at lokalplaner, som udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv., og i nærværende tilfælde udlægges arealet til forsøgsmøller som et samlet areal. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (vejledning nr. 37 af 3. juni 2005) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af vindmøller med et grundareal over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 62 i Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (CIR nr af 24. oktober 2008). Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 9. september 2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Brønderslev Kommune. Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt 13

14 attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af, at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af forsøgsvindmøllerne fremgår af afsnit 7.2. Kommuneplanen I Kommuneplan for Brønderslev Kommune er området ved Try ikke udpeget som vindmølleområde. Udviklings- og Planlægningsudvalget har behandlet ansøgningen om opstilling af forsøgsvindmøller ved Try og vurderet projektet i forhold til kommuneplanens retningslinjer. Udvalget har fundet, at området umiddelbart er egnet til opstilling af op til 3 forsøgsvindmøller på max. 150 meter, og at der ved godkendelse af et konkret projekt skal lægges vægt på optimal udnyttelse af området. Dette skal ske ved, at der opstilles så effektive og så mange vindmøller som muligt indenfor de grænser, som hensynet til naboer, landskab og natur forudsætter. I forbindelse med gennemførelse af planlægningen fremlægges et tillæg til Brønderslev Kommunes Kommuneplan , som forudsættes godkendt, inden vindmølleprojektet kan godkendes endeligt. Møllernes totalhøjde må ikke overstige 150 meter, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være på 1:0,8-1:1,3. Møllerne skal placeres på en ret linje med samme indbyrdes afstand, og møllerne skal have samme rotordiameter. Udseendet og farven på forsøgsmøllerne kan variere i forhold til forsøgets karakter. I overensstemmelse med udmelding fra Vejdirektoratet fastsætter kommuneplanen, at vindmøller ikke må placeres nærmere end 1,7 gange møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje (dog minimum 250 meter), og at vindmøller ikke må placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Retningslinjerne fastsætter endvidere, at det skal sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. For at muliggøre opstillingen af forsøgsvindmøllerne skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Try offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 5, Forsøgs- og referencevindmøller ved Try, med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt Lokalplan nr. 32-T-11.01, Forsøgs- og referencevindmøller ved Try, offentliggøres som forslag fra den 11. januar 2011 til den 8. marts Inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVMtilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Opstilling af møllerne kræver desuden byggetilladelse. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase i perioden 11. maj til 1. juni 2010, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg med en kort beskrivelse af projektforslaget. I idéfasen indkom én indsigelse fra en gruppe lokale borgere. De lokale borgere tilkendegiver bl.a. bekymring for påvirkning af et bo-område, og at et værdifuldt naturområde vil gå tabt. Desuden påpeges, at nærheden til Getterholt-møllerne er under 1 km, samt at det er misvisende, at mølleplanerne ikke er med i den nye kommuneplan. Det er nævnt, at ejendomme er handlet i tiltro til, at gældende retningslinjer vil blive overholdt, og at der dermed ikke opstilles yderligere møller i området. Sidst udtrykkes usikkerhed for om testmøllen realiseres, eller om det blot bliver en almindelig møllepark, der har fået fortrinsstilling i forhold til andre ansøgere. Påvirkning af bo-områder og værdifuldt naturområde samt nærheden til Getterholt-møllerne beskrives nærmere i miljørapporten, mens de øvrige forhold henhører under almindelig politisk behandling af sagen. Høring af berørte myndigheder For at fastlægge indholdet af miljørapporten er der foretaget en supplerende høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der indkom bemærkninger fra Statens Luftfartsvæsen og fra IT- og Telestyrelsen Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Karakteren af landskabet og tilstedeværelsen af de mange bevoksninger omkring mølleområdet betyder, at møllerne ved Try fortrinsvis vil være dominerende set fra nærzonen og fra de åbne områder i Bolle Enge, mens de set fra flere steder i mellem- og fjernzonen vil være helt eller delvist skjult. Møllerne vil medføre en mindre visuel ændring af det landskab, de skal opføres i, da der i forvejen står møller i området, og da der findes to masterækker højspændingsledninger. Det vurderes, at anlægget ikke vil sløre, ødelægge eller ændre de særlige geologiske landskabsformer i området eller 14

15 påvirke det landskabelige interesseområde i væsentlig negativ grad. Forsøgsmøllerne vil i et vist omfang øge den tekniske prægning af landskabet, men det vurderes, at de nye møller kun i begrænset omfang vil medføre uheldige visuelle forhold set i relation til øvrige eksisterende vindmøller eller højspændingsanlæg. Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder eller fredede områder. Møllerne vil være synlige fra de nærmeste kulturmiljøer, men det vurderes, at ingen kirker omkring mølleområdet påvirkes i nævneværdigt omfang. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste nabobeboelse (nabo C) ligger ca. 646 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget, hvor afstandskravet er 600 meter. Desuden ligger en medejers beboelse ca. 630 meter fra nærmeste mølle. Naboernes beliggenhed i forhold til møllerne er vist på figur 5.1 til 5.9. Det største støjbidrag ved beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boliger i det åbne land er beregnet til 41,7 / 43,8 db(a) ved nabo H og nabo J, hvor kravet er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved Try, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er støjniveauet beregnet til ca. 1 db under kravet, som er 37 / 39 db(a). Ved en enkelt nabobeboelse (nabo C) er der beregnet et skyggekastniveau, der ligger tæt på den anbefalede grænseværdi på 10 timer pr. år beregnet som forventede, reelle værdier. Der er således beregnet et skyggekast på 9 timer og 52 minutter pr. år, men det anbefales, at der installeres skygge-stop på mølleanlægget, så forsøgsmøllerne kan stoppes automatisk. Ved alle øvrige nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på højst 8 timer og 29 minutter. De nærmeste nabobeboelser ligger fortrinsvis nordvest for mølleområdet, og disse beboelser påvirkes mest af visuelle og støjmæssige gener. Møllerne vil være dominerende, men boligernes - og de udendørs opholdsarealers orientering og placering i forhold til anden bebyggelse og beplantning omkring haverne bevirker imidlertid, at udsynet til forsøgsvindmøllerne i de fleste tilfælde begrænses. Der findes enkelte beboelser mod øst, og her vil der være en væsentlig visuel påvirkning af især en enkelt ejendom, Nabo C. Det samme vil være tilfældet for beboelsen betegnet nabo N beliggende nordøst for mølleområdet. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO2 udslippet, i Danmark. Møllerne i hovedforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Konklusionen på baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold til områdets dyre- og planteliv er, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggende arealer med beskyttet natur påvirkes ikke, og der er stor afstand til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. 0-alternativ 0-alternativet medfører ingen visuel påvirkning af landskabet eller støj- og skyggekast fra forsøgsvindmøller i området ved Try. Den samlede CO2-udledning nedbringes ikke som følge af mølleprojektet Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit

16 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt 'Vindressourcekort for Danmark', der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortet (figur 3.1) viser, hører området ved Try til blandt de middelgode til gode vindområder i N Danmark. Der er væsentlig forskel på møllers mulige produktion med 100 meter navhøjde og med 70 meter navhøjde. Der er beregnet en middelvindhastighed på ca. 7,1 meter pr. sekund målt i navhøjde (94 meter) i mølleområdet. N Figur 3.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde for området ved Try målt i W/m 2. 16

17 3.2. Anlægget Hovedforslagets forsøgsmøller Hovedforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 3 stk. Vestas V112-3,0 MW pilotvindmøller med 94 meter navhøjde og 112 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 150 meter. Møllerne har dermed større rotordiameter end navhøjde. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er 1:1,19, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber. Hver vinge er 54,6 meter lang og 4 meter bred, hvor den er bredest. Vingerne bestryger et areal på m 2 eller ca. 1 ha. Nacellen, som indeholder generator mv., er 12,8 meter lang, 4 meter bred og 6,8 meter høj inkl. diverse kølingsanordninger, og den omsluttes af en skærm af stål. Standardmøller har koniske rørtårne af stål, som leveres i stykker på 30 meter og en maksimalbredde på 4,2 meter, mens forsøgsmøllernes tårne kan have et andet udseende. Forsøget vil i første etape gå ud på at erstatte den nederste del af ståltårnet med en konstruktion af højstyrkebeton eller kompositmateriale. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflader er behandlet, så de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger og for nacelle og tårn). Derved minimeres risikoen Figur 3.2. Projektforslagets mølleopstilling illustreret på et luftfoto med indlagt perspektiv-virkning. Mølleområdet er set fra syd mod nord. for refleksioner. Forsøgsmøllernes tårnfarve kan variere, men tilstræbes malet i samme farve, så den visuelle forskel minimeres mest mulig. Det kan dog ikke udelukkes, at den nederste del af forsøgsmøllernes tårne kan fremstå i grå beton, da det endnu ikke vil være muligt at fastslå, om beton-tårnene kan gives en tilstrækkelig robust overflade, hvis de males. Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastigheden varierer fra 6,2 til maksimalt 17,7 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Møllen starter ved vindhastighed på 3 m/s og kobler automatisk ud når vindens hastighed når 25 m/s. Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at møllerne skal afmærkes med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at hver mølle på nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper med lavintensivt rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset fra møllerne, som var det baglygterne på en bil set på den givne afstand. De 3 møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på 473 meter, hvilket svarer til ca. 4,2 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken er placeret i et jævnt terræn med koter på 10 meter, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger [1]. Det kan eventuelt komme på tale at anvende mølletyper med andre dimensioner end de nævnte. Herved kan harmoniforholdet ændres. I kommuneplantillægget gives mulighed for harmoniforhold mellem tårn og rotor fra 1:0,8 til 1:1,3, hvilket vil sige, at møllerne har et højere tårn og en mindre rotor end de ovenfor beskrevne forsøgsmøller. 17

18 Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 3.1 og det vurderes, at møllernes mulige produktion er acceptabel set i forhold til investeringer og forventet afregning for produceret strøm. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype og rotorstørrelse kompenserer delvist herfor. Årsproduktionen for de 3 forsøgsmøller i hovedforslaget er beregnet til ca. 30 mio. kwh. Dette svarer til årsforbruget af el i ca husstande. (Udregnet ud fra et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år pr. husstand. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er kwh pr. år og i lejligheder er det kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme.) I forsøgsperioden, hvor der kan blive tale om udskiftning af et eller flere tårne, og hvor der laves andre forsøg med møllerne, kan produktionen formindskes med op til 5 %. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Forsøgsmøllernes behov for areal kan dog forventes at blive øget en smule på grund af betonkonstruktionen. Fundamentet, der er ca. 15x15 meter, etableres under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen og ved tårnudskiftning vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal på ca. 80x80 meter omkring hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes, efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. I drifts- og forsøgsfasen vil der dog være behov for en permanent kørefast plads på op til m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes, indtil møllerne skrottes om ca år. Der skal anlægges en ca. 5 m bred tilkørselsvej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. De eksisterende tilkørselsveje skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Kort med veje ses på figur 3.4. Forsøgsmøllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der behøves dog et til to teknik-/kabelskabe, hver på m 2, til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis, inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlægget har den fornødne bæreevne til både transport af tunge køretøjer og kranopstilling. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og kranpladserne vil have en tilsvarende belægning. Vejføringerne er vist på figur 3.4. Først rømmes ca cm jordlag af, og jorden lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til Try Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Effekt Produktion Hovedforslag 94 meter 112 meter 150 meter 3 MW 10 MWh Figur 3.3. Møllestørrelse, installeret effekt og produktion pr. år pr. mølle i projektforslaget (der kan påregnes reduktion af produktionen på op til 5% på grund af, at der er tale om forsøgsmøller). 18

19 udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge for hver projekteret mølle, svarende til knap 1 måned, men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og alle nabobeboelserne på nær en enkelt, beliggende ved den nordlige vejadgang, forventes begrænsede gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 3 forsøgsmøllers fundamenter. Figur 3.4. Kort-skitse med mølleplaceringer, midlertidige og permanente arbejdsarealer og adgangsveje til projektorslaget. 19

20 Levering og opsætning af møllerne Adgangsvejen fra det overordnede offentlige vejnet til vindmølleområdet bliver fastlagt, når forsøgmøllernes udformning er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Vejmyndigheden skal kontaktes i forbindelse med ruteplanlægningen og ved eventuel behov for nedtagning af skilte. I forbindelse med Try-projektet er der flere muligheder for adgangsveje fra det overordnede offentlige vejnet til mølleområdet, som blandt andet kan nås direkte fra motorvej E45 afkørsel 17 eller alternativt fra rute 559 mellem Brønderslev og Dronninglund eller fra rute 583 mellem Vodskov og Hals ad mindre landeveje. Ved skarpere sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren, og områderne vil blive retableret umiddelbart efter endt transport. Der skal påregnes 1-2 ugers transporttid til de forskellige komponenter. I konstruktionsperioden udvides de permanente vejes svingbaner - eventuelt med grus eller jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved forsøgsvindmøllerne - eventuelt med grus eller jernplader - til midlertidig lagring af møllekomponenter, så de er klar til opstilling, når kranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (generatorhuse) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. Det forventes, at ca. 30 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 forsøgsmøller. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv. Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter endt mølleopstilling, og områderne retableres. Kabelarbejder Forsøgsmøllerne forbindes til elnettet med jordkabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet ESV, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle til overvågning og fjernstyring Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift og forsøg Den daglige drift af forsøgsvindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Forsøgsmøllerne vil give anledning til øget aktivitet i området igennem længere perioder. Da test-programmerne endnu ikke foreligger, vil det være umuligt præcist at beskrive aktiviteterne i området i løbet af de 20 år, som anlægget forventes at være i drift. Det må forventes, at vinger, nacelle og tårn afmonteres flere gange i løbet af forsøgsperioden, hvilket vil give anledning til øget trafik i forhold til et anlæg uden forsøgsmøller. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift og forsøg I forbindelse med forsøg og under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber, som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen (generatorhuset). I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og 20