PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 Side 1 PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE Forord Hensigten med På vej til Mars er at opnå et tværfagligt funderet undervisningsforløb med bl.a. matematik, natur/teknik, historie og dansk som mulige tilgangsvinkler. På denne måde banes vejen for et bredere forståelsesfundament og derved en forhåbentlig øget interesse fra elevens side. Midlerne til at vække elevens interesse er baseret på indlevelse, undren, refleksion og relation til dennes hverdagsliv. Eleven skal agere mini-astronom og beskæftige sig med problematikker, som har præget og præger astronomien. Naturligvis vil det foregå på et lavere niveau, men den grundlæggende tankegang og refleksion vil være identisk med den veluddannede astrofysikers. På vej til Mars er udarbejdet med henblik på undervisning i folkeskolen på mellemniveau og opefter. God fornøjelse! Henning Villumsen Sune Lyster

2 Side 2 Lærervejledning Materialet kopieres til eleven i det ønskede omfang alt efter niveau, relevans, afsat tid osv. Indhold Astronomiens historie Et kort oprids af de vigtigste historiske milepæle i astronomien. Teksten kan enten fungere som støtte til læreren eller læses af de ældste elever. Mars historie Generel information om Mars som har til hensigt at vække nysgerrighed omkring den unikke livsform på Jorden og potentialet for liv på vores naboplanet. Opgave 1 lægger op til en tur i fysiklokalet. Her kan man placere et glas vand i et vakuumkammer og derefter suge luften ud af det. Idet trykket i kammeret falder, vil vandet begynde at koge og fordampe, nøjagtig som på Mars. Øjnene på Mars Basal indsigt i processen ved digital dataoverførsel. Farver og nuancer er en individuel fortolkningssag og kræver konventioner, hvis mennesker skal kommunikere sammen. Øjnene på Mars II Kopiér gitteret i fire eksemplarer og del klassen op i fire grupper. Når grupperne er færdige kan gitrene klippes til og limes op på ét stykke papir. Et motiv af Mickey Mouse skulle gerne træde frem. Ellipsen Giver en forståelse af en ellipses struktur uden at beskæftige sig med de komplicerede matematiske formler for denne. Hvis opgave 3 volder problemer, kan sværhedsgraden lempes ved at afsløre at snorens længde skal være 24 cm eller at afstanden mellem brændpunkt A og B er 19,5 cm. Tyngdekraft Opgave 1: Opgave 2: Klaveret og golfbolden vil ramme samtidig. Hundens vægt svarer til: Månen 1,7 kg; Mars 3,78 kg; Pluto 0,7 kg; Solen 280,6 kg Lys Opgave 1: 500 sek. = 8 min. 20 sek. Lysets hastighed: ca km/s. Opgave 2: Solen-Mars: 12 min. 30 sek. Opgave 3: Sollysets intensitet på Jupiter: 0,04 Til den sidste opgave er overheadeksemplet glimrende som forståelsesredskab. Lad Jorden svare til 1 meter fra tavlen ( km) og Jupiter 5 meter ( km). Marsmissioner Oversigten kan anvendes matematisk (procentregning, statistik, diagrammer m.m.), historisk (rumkapløbet, den kolde krig) el.lign. Ordforklaringer En ganske simpel, men yderst lærerig øvelse. Overvej om øvelsen egner sig bedre tidligt i forløbet for at styrke elevens forståelse.

3 Side 3 Astronomiens historie Astronomien er iblandt de ældste videnskaber på Jorden. Stjernehimlen har til alle tider undret, fascineret og tryllebundet mennesket. Iagttagelserne har været blandet af både nysgerrighed og ærefrygt på samme tid. Vi ved at bl.a. ægypterne dyrkede Solen som gud samtidig med, at de gjorde sig bevidste om periodiske himmelfænomener som f.eks. længden på dag og nat, årstiderne, Månens cyklus (og kvindens tilsvarende) og naturligvis Solens placering på himlen i forhold til årstiderne. Spørgsmålet om himmelhvælvingens mysterium var altså præget af en dualisme i striden omkring det guddommelige og videnskabelige paradigme. Den græske filosof Aristoteles fremlagde i det fjerde århundrede f.kr. en tese om, at Jorden var Verdens centrum omgivet af syv usynlige krystalskaller. I den inderste skal kredsede Månen og her blev stjerneskud og kometer dannet. Mellem de følgende skaller kredsede Solen og de fem kendte planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn hvis bevægelser var observerbare med det blotte øje. I den yderste skal fandtes alle fiksstjernerne, de som aldrig flyttede sig. Den senere romerske gudedyrkelse rummede eksempelvis stadig astronomiske elementer med bl.a. Mars som krigsguden Ares, der skulle tilbedes og behages for at vedholde romernes krigslykke. FAKTA Fra de ældste tider har Mars været forbundet med blod og krig. I det gamle Mesopotamien hed den Nergal guden for krig og dødelige sygdomme. I det gamle Grækenland hed han Ares. Han var en voldsom gud, upålidelig og ond. Hos romerne skiftede han navn til Mars. Romerne førte mange krige, og soldaterne dyrkede Mars som deres mægtige krigsgud. Månen Fiksstjernerne Jupiter Mars Solen Venus Merkur Saturn Aristoteles Jorden

4 Side 4 Astronomiens historie, fortsat... Først i det 16. århundrede blev Aristoteles verdensbillede udsat for hård beskydning. En polsk præst ved navn Nicolaus Kopernikus ( ) genfremsatte en gammel teori, som hævdede at solen var Verdens centrum. Hans bog udkom kort efter hans død og blev kritiseret voldsomt af alle på nær nogle få lærde, som tog hans påstand alvorligt og forskede videre i den. Én af disse var Galileo Galilei ( ), som var den første, der studerede himlen igennem den nye opfindelse, kikkerten. Han så, som den første i verden, at planeterne i vores solsystem var kloder! Altså fysiske legemer ligesom vores egen jordklode. Dermed ikke sagt at andre ikke havde tænkt tanken før, men endelig blev det videnskabeligt påvist. Derudover opdagede han, at Månen havde bjerge og at Jupiter havde mindst fire måner! Dette underminerede for alvor Aristoteles ellers så dominerende verdensopfattelse og understøttede Kopernikus kontroversielle påstand. Men tiden var ikke moden til sådanne erkendelser, idet de såede tvivl i det religiøse faktum, at mennesket var Guds udvalgte og ud af Jorden udsprang alt liv. Kirken fik da også Galilei til at tage ordene i sig, da han ellers ville blive anklaget for kætteri og derved lide døden på bålet. Rygtet fortæller, at han umiddelbart efter at have afkræftet at Jorden bevæger sig omkring Solen skulle have mumlet for sig selv: Men den bevæger sig nu alligevel. Den italienske munk og filosof Giordano Bruno ( ) fremlagde en tese som påstod, at solen var en stjerne nøjagtig som de andre på nattehimlen og at nogle stjerner sagtens kunne vise sig at være større end Solen. Endnu engang trådte Kirken i karakter og tvang Bruno til at tage ordene i sig. Men han nægtede og blev i 1600 brændt som kætter på bålet. Danske Tycho Brahe ( ) delte visse af Kopernikus og Brunos teorier men holdt fast i, at Jorden var Verdens centrum og gjorde sine beregninger ud fra dette faktum. Fra sit observa- Galileo Galilei Tycho Brahe torium på den lille ø Hven i Øresund iagttog han stjernehimlen nat efter nat. Den danske konge, Frederik II, klarede finansieringen af forskningen og sørgede for at Tycho Brahe havde de mest avancerede måleredskaber i Europa. Især Mars optog ham meget og han nedfældede i adskillige år minutiøse målinger, som den dag i dag er ganske imponerende. En nat i 1572 gjorde Tycho Brahe en bemærkelsesværdig observation. En ny stjerne var tilsyneladende kommet til syne på himlen. Han opkaldte den Stella Nova Den nye Stjerne og udgav se-

5 Side 5 Astronomiens historie, fortsat... nere en bog om denne. Vi ved i dag, at det Tycho Brahe oplevede, var en supernova, altså en eksplosion der opstår, når en stjerne dør. Fænomenet gjorde stort indtryk på ham, fordi opdagelsen underminerede den gamle teori om stjernehimlen som uforanderlig. Fem år senere opdagede Tycho Brahe en komet, som ganske tydeligt befandt sig længere væk end Månen. Dette satte for alvor en stopper for Aristoteles teori om krystalskallerne, da Månen og kometerne som bekendt skulle befinde sig i den inderste skal. Da Tycho Brahe døde i 1601 arvede hans tyske assistent Johannes Kepler ( ) alle de måleresultater, de i fællesskab havde udarbejdet. Kepler sammenfattede måleresultaterne og regnede på dem i mange år. Han troede ikke på, at planeterne bevægede sig i perfekte cirkler og fandt efter ni års grundige udregninger ud af, at de bevægede sig i ellipser. Denne opdagelse løste en masse spekulationer omkring Solsystemets struktur og gjorde Kepler verdensberømt for sit imponerende regnestykke. I dag er vores viden, i kraft af den teknologiske udvikling, væsentlig større. Men det er bemærkelsesværdigt at tænke på, at al vores viden i dag udspringer fra en tid, hvor det eneste man havde, var det blotte øje og nogle simple måleredskaber. Vores udregninger og målinger bekræfter til stadighed astronomer fra oldtiden, som allerede dengang opstillede ligninger og udregninger for samme observationer af himmellegemerne. Tycho Brahes observatorium, Uranienborg Tycho Brahes instrument Kvadranten. Tycho Brahes instrument Sekstanten.

6 Side 6 Mars historie Mars er den planet, der minder mest om vores egen planet, Jorden, bl.a. i kraft af sin beliggenhed som vores nærmeste nabo. Trods overtro og historier om grønne marsmænd, blev Mars erklæret»død«i forbindelse med landingen af Viking 1 og 2 i Forholdene på overfladen er så barske, at selv laverestående organismer ville have svært ved at overleve. Vand kan simpelthen ikke eksistere i flydende form under disse forhold med temperatursvingninger fra -153 C til 26 C og en atmosfære der er hundrede gange tyndere end Jordens. Sådan har det ikke altid været. Aftegninger på marsoverfladen ligner udtørrede flodlejer og mange undersøgelser tyder stærkt på, at der har været vand på Mars og forekomsten af is på polerne skulle nu være et faktum. Dermed er diskussionen om liv endnu engang vækket til live. Denne gang drømmer vi ikke om intelligente grønne marsmænd men om primitivt liv i bakteriestørrelsen. Altså liv i begyndelsesfasen. Men har der været flydende vand, må Mars også have haft en tykkere atmosfære, der kunne holde på solens varme. Mars og Jorden kan altså have lignet hinanden meget i dannelsesfasen med floder, søer og endog oceaner på Mars. Solen Merkur Venus Jorden Mars Den beboelige zone i Solsystemet. Her kan vand eksistere i flydende form og derved danne mulighed for at liv som vi kender det kan opstå. Mars er således hvis livet engang har rodfæstet sig et fastfrosset spejlbillede af Jorden i sine unge år. Ved at forske i vores naboplanet, vil vi få meget mere at vide om livets opståen på Jorden og måske endda i universet. Opgave 1 Hvorfor findes der ikke flydende vand på Mars, når planeten ligger i den beboelige zone og temperaturen kan komme op på +26 C? FAKTA Olympus Mons er med sine 24 km det største bjerg på Mars og i Solsystemet. Grundfladen er mere end 500 km i diameter og er omgivet af en 6 km høj klippeskrænt. Mount Everest på Jorden er til sammenligning 8,85 km højt. FAKTA I 1891 udlovede en rig fransk enke en dusør på fr. til den person, der først opnåede kontakt med intelligensvæsener uden for Jorden. Konkurrencen udelukkede dog kontakt med marsboere. Det ville være for nemt, mente man.

7 Side 7 Ellipsen Johannes Kepler opdagede i 1600-tallet at planeterne i solsystemet ikke bevægede sig i cirkler omkring Solen, men derimod i ellipser. Mars bane omkring Solen har en stærk elliptisk form, altså meget aflang, modsat Jordens som næsten er en cirkel. Reglerne for en ellipse er svære at regne ud, men der findes heldigvis en nemmere metode til at lave og forstå den. Opgave 1: Tegn en ellipse Du skal bruge: en tynd plade (krydsfiner, et stykke pap e.l.) 2 tegnestifter snor papir blyant Læg papiret på pladen og sæt en tegnestift igennem. Tegnestiftens placering kaldes brændpunkt A og symboliserer Solen. Isæt herefter den anden tegnestift og kald dette brændpunkt B. Fastgør snoren med hver ende i brændpunkterne og sørg for, at snoren sidder løst mellem punkterne. Spænd så snoren ud med blyanten og tegn ellipsen. Det er vigtigt, at snoren hele tiden er spændt ud, når du tegner. En af hovedreglerne i ellipsen er, at summen af afstanden fra begge brændpunkter til et tilfældigt punkt i ellipsebanen altid er den samme. Hvis du tegner en ret linje gennem begge brændpunkter og forlænger den, vil du se, at afstanden s fra de to brændpunkter, til linjens skæringspunkter, er nøjagtig den samme på begge sider. Opgave 2 Prøv at tegne en ellipse hvor brændpunkterne ligger oven i hinanden. Hvad sker der med ellipsen? Opgave 3 Se opgaveark Vi befinder os 30 år fra nu. Du er astronom og har opdaget at vores solsystem har endnu en planet udover de allerede ni kendte. Planeten vil blive opkaldt efter dig, hvis du kan bestemme dens bane omkring Solen. Det eneste du har af viden, er tre observationer af planetens placering i dens kredsløb (1, 2, 3), samt Solens placering (brændpunkt A). Find planetens bane ved at regulere både snorens længde og brændpunkt B s placering. Når snoren passerer igennem alle tre punkter, kan du tegne planetens bane færdig. Afkryds brændpunkt B på papiret, angiv længden af snoren og opkald planeten efter dig! Opgave 4 Er det muligt at finde en planets bane, hvis du kun kender ét af de tre punkter? Hvorfor/hvorfor ikke? FAKTA Den 27. august 2003 befandt Mars sig km fra Jorden. Så tæt har naboplaneten ikke været i år. Det sker næste gang den 28. august FAKTA Mars suser omkring solen med en gennemsnitsfart på 24,13 km pr. sek. Altså ca km i timen. Jordens fart er ca. 30 km pr. sek.

8 Side A OPGAVEARK 1: Ellipsen 3

9 Side 9 Øjnene på Mars Hvordan får man billeder ned fra rummet? Her kan du lære hvordan, det er muligt at tage billeder på Mars og sende dem tilbage til Jorden. Da det endnu ikke er muligt at sende mennesker til Mars for at tage planeten i øjesyn, må man nøjes med det næstbedste robotter. Robotterne Spirit og Opportunity fungerer for tiden (2004) som menneskets øjne på Mars, idet de tager billeder af marsoverfladen og sender dem tilbage til Jorden. Instrumenterne ombord deler billedet op i bittesmå firkanter, der kaldes pixels. Hver pixel tilføres en talstørrelse (digit), der beskriver, hvor lysstærkt det bestemte område af billedet er. Opgave 1 I denne øvelse svarer hver firkant på billedet til en pixel. Kig godt på billedet du skal overføre til din makker. Angiv lysstyrken i første felt (A1) i en værdi fra gråtoneskalaen (sort=0, grå=1, hvid=2). Hver pixel kan kun have én talværdi, så hvis firkanten dækker et område, der både er hvidt og sort, må afsenderen beslutte, hvilken værdi der bedst beskriver den samlede lysstyrke i feltet (0, 1, eller 2). Fortsæt indtil alle felter har fået en talværdi. Transmitter herefter til modtageren der farvelægger sit trådkort. Sammenlign til slut med originalen. Opgave 2 Hvor finder man ellers pixels? Hvad sker der hvis man anvender flere pixels? Hvad sker der med kvaliteten hvis man bruger flere gråtoner? FAKTA Ca. 1 % af den sne, du kan se på dit tv (når det ikke er indstillet på en kanal), er den svage efterglød fra Big Bang! Marslanderen Spirit i Gusevkrateret

10 Side 10 OPGAVEARK 2 Afsenderbillede A B C D E F G H I J KLIP KLIP Modtagerbillede A B C D E F G H I J

11 Side 11 Øjnene på Mars II Et digitalt billede er sammensat af pixels, arrangeret i rækker og kolonner. Hver pixel får en vis talværdi, som svarer til den lysmængde, der rammer den pågældende pixel. Jo større værdien er, desto lysere fremtræder pixelen i det færdige billede. Digitale billeder kan overføres ved hjælp af radiobølger. De numeriske værdier fra et digitalt billede konverteres til en datastrøm af binære tal, som sendes via radiosignal til en satellit og derefter videre til en modtagestation på Jordens overflade. Computeren i kontrolrummet konverterer så datastrømmen til de oprindelige talværdier, der svarer til en bestemt lysstyrke for hver pixel i det færdige billede. Ethvert tal kan skrives som en række bits i binær kode, dvs. i et totalssystem. Her findes kun tallene 0 og 1 (svarende til intet eller noget). Cifrenes placering er ligeså vigtig som i vores titalssystem. I titalssystemet bruges værdierne enere, tiere, hundreder osv. i talpositionerne. I totalssystemet er positionernes værdier angivet i enere, toere, firere, ottere osv. Et billede transmitteres ved at sende en lang, ubrudt række af binære værdier, bygget op af 0- og 1-taller = = = = = = = = Eksempelvis skrives værdien 5 som 101 (en firer, ingen toere og en ener - med summen 5). 7 skrives som 111 (en firer, en toer og en ener med summen 7). Talværdierne i fire på hinanden følgende felter kunne f.eks. være 3, 5, 7 og 2. Omskrevet til binær kode ville det være: /011/101/111/010/ Da man kun ønsker at benytte sig af to forskellige tegn, undlader man delestregen (/), fordi man ved (fra vores lille eksempel), at der skal være tre cifre i hver talværdi. I stedet for bliver koden: / / Her nøjes man med at angive start og slutning med delestregerne. Opgave 3 Du har fået tilsendt et billede til din computer af en ven, men da du åbner filen, kommer der ikke andet end en lang række 0- og 1-taller frem. Heldigvis ved du nu, at et digitalt billede er bygget op ved hjælp af det binære talsystem. Din ven siger, at du selv kan tegne billedet, hvis der er problemer. Du skal blot vide, at der er tre cifre i hver talværdi dvs., at du kan sætte en delestreg efter hvert tredje ciffer for at gøre det nemmere. Billedet er sendt i fire dele, så du skal sætte det sammen til sidst, hvis du vil se, hvad det forestiller. Brug gitteret på opgaveark 3. Start øverst i venstre hjørne og tegn mod højre. Fortsæt på linjen under, ligeledes fra venstre mod højre. Talværdierne skal have følgende farver: 0 = sort 1 = rød 2 = beige 3 = gul 4 = hvid

12 Side 12 Opgave 3, fortsat Billede 1 / / Billede 3 / / Billede 2 / / Billede 4 / /

13 Side 13 OPGAVEARK 3

14 Side 14 Tyngdekraft Hvad vejer mest? 1 kg bly 1 kg fjer Tyngdekraften er en naturkraft der, lidt forenklet, tiltrækker masse. Hvis du holder en bold i udstrakt i armen og slipper den, vil den falde ind mod Jorden, fordi Jordens tyngdekraft trækker i den. Det er den samme kraft, der hele vejen rundt på vores klode forhindrer mennesker og dyr i at»falde af«jorden. Tyngdekraften er større på tunge ting (det mærker vi, når vi bærer dem). På Månen er tyngdekraften 1,67 N pr. kilogram, man bærer. På Jorden der er et meget tungere himmellegeme er tyngdekraften 9,8 N pr. kilogram. Det betyder, at den samme ting vil veje forskelligt på Jorden og på Månen. Det er tyngdekraften, der får os til at føle, at en ting vejer noget. Her på Jorden falder alle ting lige hurtigt. Det gør de også på Månen blot langsommere, fordi tyngdekraften er mindre. Når tunge ting falder ligeså hurtigt som de lette ting, er det både fordi der trækkes i dem med en større tyngdekraft, men at de tunge ting til gengæld er sværere at sætte i gang med faldet. Lette ting er lettere at sætte i gang, men de påvirkes også af en mindre tyngdekraft. Faldet har en acceleration, dvs. at de ting der falder, får større og større fart på. Man kalder det for tyngdeaccelerationen. På Jorden stiger farten i et fald med 9,8 m pr. sekund for hvert sekund faldet varer. (g = 9,8 m/s²). Sammenhængen mellem vægten F (i N Newton) og massen m (i kg) er givet ved: F = m g Hvor g er tyngdeaccelerationen. Opgave 1 Hvad vil ramme jorden først, hvis du og en ven samtidig kaster et klaver og en golfbold ud over kanten fra Rundetårn? Klaveret? Golfbolden? Klaveret og golfbolden samtidig? Hvorfor? Opgave 2 En hund på 10 kg flyves til månen. Find ud af hvor meget den vejer dér ved at gange hundens masse (10 kg) med månens tyngdeacceleration (1,67 N/ kg). Hvis vægten divideres med Jordens tyngdeacceleration (9,8 m/s²) fås sammenlignelige størrelser (i kg). Hvor meget vejer hunden på Mars, på Pluto og på Solen? Hvor meget vejer du på Jorden, på Månen og på Mars? Tyngdeacceleration ved overfladen Solen Månen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto 275 N/kg 1,67 N/kg 3,8 N/kg 8,9 N/kg 9,8 N/kg 3,7 N/kg 25 N/kg 10,8 N/kg 8,8 N/kg 10,8 N/kg 0,69 N/kg

15 Side 15 Lys Sollys er udover vand, en absolut nødvendighed for næsten alt liv. Planter og dyr omdanner sollys til energi ved hjælp af fotosyntese. Jordens atmosfære fungerer som et drivhus, der holder på klodens varme. Dvs. varmen fra jordens indre, samt varmen fra solens stråler. Dette bevirker, at vi ikke oplever så store temperaturudsving som på Mars, hvor den tynde atmosfære betyder, at der om natten kan blive ned til -153 C på polarområderne. FAKTA Hvis du fløj rundt om Jorden med samme fart som lyset, ville du nå 71 2 omgange på ét sekund. Når Mars er så meget koldere end Jorden skyldes det også, at den ligger længere væk fra Solen end os. Lyset spredes ud og bliver svagere jo længere væk fra lyskilden det kommer. Dette kan illustreres ved at placere en tændt overhead 1 meter fra tavlen og tegne langs firkanten af lys. Ryk herefter overheaden 1 meter baglæns og tegn den nye, større firkant af lys. Firkantens areal er nu fire gange større end før. Lysets intensitet er altså formindsket med faktoren 2² (= 4) til en fjerdedel af intensiteten i afstanden 1 m. Mars ligger 1,5 gange længere væk fra Solen end Jorden. Sollysets intensitet på Mars er altså forringet med faktoren 1,5 2 (= 2,25) til det halve i forhold til intensiteten på Jorden. Opgave 1 Jordens gennemsnitlige afstand fra Solen er ca km. Rejser man med lysets hastighed vil det tage ca. 500 sekunder at tilbagelægge rejsen fra Solen til Jorden. Hvor mange minutter er det? Med hvilken fart rejser lyset? Opgave 2 Mars gennemsnitlige afstand fra Solen er ca km. Hvor mange minutter tager det lyset at rejse fra Solen til Mars? Opgave 3 Jordens og Jupiters gennemsnitlige afstande til Solen er ca km og km. Hvor stor er sollysets intensitet på Jupiter, hvis vi sætter Jordens til 1?

16 Side 16 Marsmissioner Årstal Navn Land Type Succes/Fejlet 1960 Marsnik, 2 stk. USSR flyby 1962 Sputnik USSR flyby 1962 Mars 1 USSR flyby D 1962 Sputnik 24 USSR lander 1964 Mariner 3 USA flyby D 1964 Mariner 4 USA flyby C 1964 Zond 2 USSR flyby/lander 1969 Mars 1969 A USSR flyby 1969 Mars 1969 B USSR flyby D 1969 Mariner 6 USA flyby 1969 Mariner 7 USA flyby C 1971 Mariner 8 USA satellit D 1971 Kosmos 419 USSR lander 1971 Mars 2 USSR satellit/lander 1971 Mars 3 USSR satellit/lander D 1971 Mariner 9 USA satellit C 1973 Mars 4 USSR flyby/satellit 1973 Mars 5 USSR satellit DC 1973 Mars 6 USSR lander 1973 Mars 7 USSR flyby/lander D 1975 Viking 1 USA satellit/lander 1975 Viking 2 USA satellit/lander C 1988 Phobos 1 USSR satellit/lander C 1988 Phobos 2 USSR satellit/lander C 1990 Mars Observer USA satellit D 1996 Mars Global Surveyor USA satellit C 1996 Mars 96 Rusland satellit/landere m.m. D 1996 Mars Pathfinder USA lander/rover C 1998 Nozomi Japan satellit 1999 Mars Climate Orbiter USA satellit 1999 Mars Polar Lander USA lander 1999 Deep Space 2 USA dybdeborer D 2001 Mars Odyssey USA satellit C 2003 Mars Express Europa satellit/lander D 2003 Mars Exploration Rover 1 USA rover 2003 Mars Exploration Rover 2 USA rover Derudover foretog USSR i i hemmelighed flere mislykkede Marsmissioner. C C FAKTA Mars 2 var det første fartøj, der landede på Mars. Desværre var landingen et styrt og fartøjet gik i stumper og stykker.

17 Side 17 Ordforklaringer Når du læser en tekst, støder du sommetider på ord, du ikke kender. Du er sikkert også stødt på nogle af disse ord i opgaverne. Her er en liste over ord man ofte bruger i forbindelse med rumforskning. Skriv en forklaring ud for hvert ord og slå dem op, du ikke kender. Astronomi Planet Måne Komet Solen Atmosfære Solsystem Galakse Mælkevejen Observatorium Stjerne Stjerneskud Satellit Ellipse Tyngdekraft Lysår Meteor Kredsløb Supernova Big Bang

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Kære HFere, Kære STXere, Kære Studenter I dag er det en festdag. I er blevet studenter I er i centrum, og I skal fejres. Nogle af jer er sikkert stolte,

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn Rundtosset i Rummet Planetaktiviter for Børn Carol Anne Oxborrow Danish Space Research Institute November 27, 2000 DSRI Danish Space Research Institute Juliane Maries Vej 30 DK-2100 Copenhagen Kapitel

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Skoletjenesten Teknisk Museum

Skoletjenesten Teknisk Museum Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Til læreren I dag er der en almindelig forståelse af, at naturvidenskab og humaniora er uløseligt forbundet. Det giver ingen mening at forstå naturen eller

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Ole Christensen Rømer 1644-1710

Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter 1 Netopgaver Nogle af Omegas opgaver og et enkelt bevis er lagt her på nettet. Idéen til dette opstod, da vi kunne se, at sidetallet i Omega skulle holdes nede for at give en bekvem og håndterbar bog.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Et unikt tilbud. Økonomi

Et unikt tilbud. Økonomi Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere