Bilagsliste Jobprofil Ledelsesgrundlag Socialstrategien Vision2017 Grundlagspapir Behovsanalyse Organisationsdiagram

Transkript

1 Sammen om København Bilagsliste Jobprofil Ledelsesgrundlag Socialstrategien Vision2017 Grundlagspapir Behovsanalyse Organisationsdiagram

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Jobprofil direktør i Socialforvaltningen September 2017 Indledning Nærværende jobprofil bliver anvendt til: at sikre en fælles forståelsesramme i ansættelsesudvalget i relation til organisationen, stillingen og profilen på den nye direktør at udgøre baggrundsmateriale til stillingsannoncen som information til muligt interesserede at vurdere kandidaternes kvalifikationer i forhold til stillingens indhold, de formulerede krav og forventninger til den nye stillingsindehaver. Således indgår notatet som grundlag for vurdering af kandidaternes egnethed til stillingen. Københavns Kommune Københavns Kommunes styre består af et økonomiudvalg og seks stående udvalg: Økonomiudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget. Hvert udvalg har en borgmester som formand. Formanden for Økonomiudvalget er overborgmesteren. Borgerrepræsentationen er Københavns Kommunes øverste politiske myndighed og udstikker rammerne for udvalgenes opgaver. Udvalgene træffer normalt afgørelser i sager inden for deres fagområde. Overordnede afgørelser træffes i Borgerrepræsentationen. Socialudvalget og Socialforvaltningen Opgaverne Socialudvalget har ansvaret for Københavns Kommunes sociale opgaver vedrørende børn, unge og voksne og fastsætter politiske mål og økonomiske rammer for indsatsen. Til udvalget er knyttet en forvaltning Socialforvaltningen. Socialforvaltningen varetager den daglige administration af sager, som hører under socialudvalget, og den daglige ledelse i forvaltningen varetages af en direktion på tre medlemmer under ledelse af forvaltningens administrerende direktør. Den administrerende direktør refererer til socialborgmesteren. De konkrete forvaltningsopgaver: Rådgivning og vejledning af københavnere med sociale problemer. Støtte og tilbud til børn, unge og familier med særlige behov, herunder forebyggende sociale foranstaltninger og døgnanbringelser. Støtte og tilbud til borgere med handicap, herunder hjælpemidler, ledsagerordning, hjemmepleje, dagtilbud, botilbud, døgnanbringelse af børn og unge med handicap, handicaphjælperordning mv.

3 Støtte og tilbud til borgere med sindslidelse og sociale problemstillinger, herunder støtte i egen bolig, hjemmepleje, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud mv. Støtte til og behandling af borgere med misbrug af stoffer eller alkohol, herunder individuel rådgivning, gruppebehandling, medikamentel og anden sundhedsfaglig behandling mv. Støtte og tilbud til borgere med hjemløseproblematikker, herunder midlertidige botilbud, støtte i egen bolig, plejetilbud, opsøgende tilbud mv. Boligsocialt arbejde, herunder boligrådgivning, kontaktpersonordning og deltagelse i samarbejdet omkring boligsociale helhedsplaner, og anvisning af almene boliger til borgere med akutte boligsociale problemer. Økonomisk hjælp til særlige persongrupper. Det væsentlige politiske mål er, at alle københavnere, der har behov for hjælp fra Socialforvaltningen, skal støttes i at mestre deres eget liv. De skal kunne leve det liv, de gerne vil og være en del af samfundet gennem uddannelse, beskæftigelse, naboskab og aktiv fritid. Den vigtigste opgave for Socialudvalget er at skabe rammerne for at øge livskvaliteten og den sociale mobilitet for københavnere med handicap og udsatte københavnere. Det skal støtte dem i at leve et så værdigt og selvstændigt liv som muligt. Medarbejderne i Socialforvaltningen Socialforvaltningen har ca medarbejdere. 73 procent af alle ansatte har daglig borgerkontakt i forvaltningens fire borgercentre: Handicap, Børn og Unge, Voksne samt Hjemmepleje. Derudover er der ca. 230 medarbejdere, som arbejder i de centrale enheder med at betjene og understøtte socialudvalg, borgmester, direktion og borgercentrene. Medarbejderne har medindflydelse og medbestemmelse gennem Socialforvaltningens MED-organisation. Der lægges vægt på en ligeværdig og aktiv dialog mellem ledere og medarbejdere. Alle arbejdspladser er omfattet af forvaltningens MED-aftale og der er etableret MEDudvalg på alle niveauer i Socialforvaltningen. HovedMED er forvaltningens øverste MED-udvalg. Tillidsdagsordnen SOF har, i lighed med de andre forvaltninger, sat en tillidsdagsorden, som fokuserer på at styrke fællesskabet, sikre afbureaukratisering og øge samarbejdet med civilsamfundet og udvikle forvaltningens ydelser sammen med borgerne. Socialforvaltningen udvikler såvel kerneopgaverne som organisationen sammen med borgerne, de pårørende og interesseorganisationerne. Det er f.eks. sket i Borgercenter Voksne i forbindelse med udviklingen af Misbrugsområdet og Aktivitets- og Samværstilbud. Kerneopgaverne udvikles sammen med borgerne, som det fx sker i Borgercenter Børn og Unge i omstillingsprojektet Tæt på familien. Direktionen Direktionen består af tre direktører med den administrerende direktør som øverste ansvarlige. Tilsammen varetager de den overordnede administrative ledelse af Socialforvaltningen og har et fælles ansvar for organisationens drift og udvikling. Side 2 af 6

4 Den samlede direktion har konkret ansvar for at: Betjene det politiske niveau - socialborgmester, socialudvalg og Borgerrepræsentationen og sikre, at politiske mål for det sociale område bliver til virkelighed Sikre høj kvalitet i løsningen af forvaltningens opgaver Understøtte og sætte rammerne for innovativ udvikling sammen med borgerne Sikre en robust drift, hvor budgetterne overholdes og ressourcerne udnyttes effektivt og med fokus på den kvalitet borgernes mødes med Sikre strategisk udvikling af forvaltningens målgruppeområder baseret på den tilgængelige viden om, hvad der virker og solide analyser af kernevelfærden Sikre fortsat udvikling af Socialforvaltningen som en arbejdsplads, hvor tillid og trivsel er i højsædet og udviklingen sker i tæt samarbejde med medarbejderne. Direktionen udgør et stærkt ledelsesteam samtidig med, at det enkelte direktionsmedlem varetager selvstændige ansvarsområder. Ansvarsfordelingen kan i øvrigt ændre sig afhængig af de kompetencer direktionen råder over og de behov, der løbende opstår. Den adm. direktør har det overordnede ansvar over for socialborgmester og socialudvalg. Den direktør, som nu søges skal have ansvaret økonomistyring, regnskab, digitalisering og budgetproces, samt Borgercentrene Handicap og Hjemmepleje. Den anden direktør har ansvaret for Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Voksne samt en tværgående opgaver vedr. udvikling af den faglige kvalitet. Forvaltningens udfordringer Socialforvaltningen er grundlæggende i balance, både hvad angår økonomi og trivsel blandt medarbejderne. Men direktionen vil løbende stå overfor en række udfordringer i forhold til: At sætte den strategiske kurs for Socialforvaltningens ressourceanvendelse og organisationsudvikling, så forvaltningen kan præstere gode resultater i en tid, hvor flere borgere skal hjælpes indenfor den samme økonomi. At sikre en formidling, der er samlende for organisationen, og som bidrager til, at der arbejdes efter samme og synlige mål, strategier og værdier. At styrke forvaltningens evne til at implementere og opnå målsætningerne om, at flere unge udsatte københavnere får en uddannelse og at flere udsatte københavnere kommer i beskæftigelse samt at borgerne oplever høj livskvalitet og værdige rammer. At sikre den bedst mulige viden på socialområdet anvendes til gavn for københavnerne At formidle og dokumentere resultaterne af indsatsen på det sociale område - eksternt og internt - og dermed sikre en åben dialog med københavnerne og herigennem profilere områdets vigtighed. At levere skriftlige og mundtlige oplæg til Socialudvalget, som giver det klarest mulige beslutningsgrundlag. At være forudseende og proaktiv i forhold til udfordringer på Socialforvaltningens område, der fx opstår på baggrund af enkeltsager, ændret lovgivning eller ændrede økonomiske forhold. Du kan læse mere om Socialforvaltningen på Side 3 af 6

5 Stillingsprofil Opgaver og ansvarsområder for ressourcedirektøren Direktøren har sammen med den øvrige direktion et ansvar for at sikre den overordnede strategiske ledelse af forvaltningen, der sikrer, at de overordnede målsætninger realiseres. Direktøren har som udgangspunkt ansvaret for: at SOF s økonomi, herunder budgetproces, effektiviseringsprocesser og regnskab. Direktøren har ligeledes ansvaret for digitaliseringsarbejdet i forvaltningen at SOF s Borgercenter Handicap og Borgercenter Hjemmeplejen leverer de resultater til København og københavnerne, som udstikkes af de folkevalgte politikere. Områderne skal udvikles og der skal sikres en robust drift af høj kvalitet og med høj retssikkerhed for borgerne. Direktøren skal: Sammen med den øvrige direktion kunne bidrage aktivt til at sætte de relevante strategiske pejlemærker Kunne omsætte Socialstrategien effektivt indenfor ansvarsområderne, så københavnerne får bedst mulig service og velfærd for pengene Sikre en klar økonomisk styring og prioritering, der afspejler den socialpolitiske linje, som Socialudvalget har besluttet. Have det overordnede ansvar for økonomistyring af forvaltningens budgetområder og dermed ansvaret for, at forvaltningens samlede ressourcer - herunder personaleressourcer og budgetter på de forskellige fagområder, projekter mv. - anvendes effektivt og løbende optimeres ved en koordineret indsats gennem hele Socialforvaltningen Sikre, at kommunens udsatte borgere oplever høj faglighed og kvalitet i deres kontakt med forvaltningen både på myndighedsområdet og driftsområdet Sikre, at politikerne i Socialudvalget får en god og professionel betjening, der øger politikernes tillid til SOF og giver mulighed for at træffe kvalificerede politiske beslutninger inden dine ansvarsområder og sikre effektiv implementering og eksekvering af politisk vedtagne indsatser. Brænde for området og være proaktiv og sikre, at forvaltningens tilbud er præget af tillid, dialog, medindflydelse og fokus på borgernes ressourcer og samskabelse. Sikre den fortsatte udvikling og arbejde med Tillidsdagsorden Sikre at realisere Tillidsdagsordens positive muligheder for arbejdsmiljøet Sikre god ledelsesinformation til borgercentrene, som understøtter driften af disse. Medvirke til at sikre, at SOF er et godt sted at arbejde med fokus på udvikling af attraktive arbejdspladser for alle ansatte, så forvaltningen evner at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Sikre en tydelig og engagerende kommunikation i forvaltningen og i forhold til centrale interessenter. Medvirke at skabe sikker drift i en organisation, hvis indsatser for vital betydning for borgere i en udsat livssituation. Faglige kompetencer og erfaring Du: Har indsigt i og erfaring med offentlig økonomistyring på et højt strategisk niveau Er strategisk tænkende og en effektiv eksekverende direktør Side 4 af 6

6 Har ledelseserfaring på et strategisk niveau fra politisk ledede organisationer Har erfaring med analytisk baseret strategisk udvikling Har gode kompetencer og erfaringer i forhold til at sikre effektiv implementering Gode kommunikative egenskaber, der kan engagere og motivere på alle niveauer i organisationen Personlige kompetencer Du: Har et naturligt drive og de personlige lederkvaliteter, der skal til for at lede et stort og ofte udfordrende velfærdsområde. Har den personlige ballast at kunne lede gennem ledere Engagement og lyst til at gøre en forskel for mennesker, der er udsatte eller har handicaps. Er proaktiv, handlekraftig, systematisk og demonstrerer stort overblik. Er god til at eksekvere og sikre, vi når i mål med de politiske beslutninger. Lytter, reflekterer og tager effektivt beslutninger til gavn for borgere og personale, og du kan tage teten i strategiske diskussioner på tværs af kommunens forvaltninger og med regionen. Er visionær, sætter retning og er parat til at stå i spidsen for en fortsat udvikling af borgercentrene. Er en skarp forhandler internt og eksternt, din ledelsesstil er konstruktiv og tillidsbaseret, og du evner også at gå i detaljen, når det er påkrævet. Kommunikerer klart og letforståeligt om komplekse emner. Ansættelsesudvalg Ansættelsesudvalget består af: Administrerende direktør Nina Eg Hansen Direktør Mikkel Boje Borgercenterchef Knud Andersen Helle Haslund, medarbejderrepræsentant Marie P. Vithen, medarbejderrepræsentant Kristina Krogh, medarbejderrepræsentant. Tidsplan for processen Den 18. oktober 2017 Den 23. oktober 2017 Den 31. oktober 2017 Ansøgningsfrist. Ansættelsesudvalget mødes og udvælger kandidater til første samtalerunde. De valgte kandidater kontaktes umiddelbart herefter. Ansættelsesudvalget afholder første samtalerunde. Uge 44/45 Genitor tester de udvalgte kandidater og gennemfører dybdeinterviews. Reference tages efter aftale med kandidaten. Den 7. november 2017 Ansættelsesudvalget afholder anden samtalerunde. Side 5 af 6

7 Den 8. november 2017 Den 28. november 2017 Den 30. november 2017 Den 1. januar 2018 Borgmester Jesper Christensen afholder samtaler med kandidaterne til stillingen. Sagen behandles i Økonomiudvalget. Sagen behandles i Borgerrepræsentationen. Den nye direktør tiltræder. Ansættelsesbetingelser Tiltrædelse snarest muligt og senest pr. 1. januar Stillingen forventes besat på kontraktvilkår. Lønnen udgør 1,1 mio. kr. Hertil kommer pension på 19,55 pct. Side 6 af 6

8

9 SOCIALSTRATEGI ET GODT LIV FOR ALLE KØBENHAVNERE 1

10 2

11 Indhold SOCIALSTRATEGIEN GIVER ET FÆLLES FAGLIGT FUNDAMENT... 4 Principper og pejlemærker for social mobilitet HØJ KVALITET I INDSATSEN OG GOD DIALOG MED KØBENHAVNERNE... 8 Løsninger skabes i dialog...9 Vi sætter stolene sammen...10 Fleksible og skræddersyede løsninger, der passer til den enkeltes behov FOKUS PÅ FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS Tilgængelig støtte, når behovet opstår...15 Mere lighed i sundhed AKTIVERING AF KØBENHAVNERNES RESSOURCER OG NETVÆRK...18 At leve et liv på egne præmisser Familien, de pårørende og netværket er en ressource...22 Alle kan være noget for andre MERE SAMSKABELSE...26 Fremtidens indsatser og løsninger skabes sammen Lokalsamfundets værdi...28 OM SOCIALSTRATEGIEN...30 En markant anderledes strategi...30 Fra vision til handling den røde tråd

12 SOCIALSTRATEGIEN GIVER ET FÆLLES FAGLIGT FUNDAMENT København er en fantastisk by at bo i. Byen har mange kulturelle muligheder, det er et attraktivt sted at bo med byliv, vand og grønne områder inden for en lille radius og et fællesskab, hvor københavnerne har tillid til og passer på hinanden. København kan derfor danne rammen om det gode liv og giver mulighed for høj livskvalitet hos den enkelte københavner. Sådan er det desværre ikke for alle københavnere. Nogle københavnere har ikke mulighed for at leve det liv, de drømmer om. Nogle fordi de på grund af et handicap er afhængige af andre til at gøre mange af de ting, som andre tager for givet. Andre lever på kanten af samfundet eller er helt udenfor. Ofte skyldes det sociale problemer, der har overtaget så meget af ens liv, at man ikke længere kan fastholde et arbejde, tage vare på sit barn eller komme igennem dagen uden alkohol. Der er ingen mennesker, som ønsker at leve et sådant liv. Derfor er det Socialudvalgets vigtigste opgave at skabe rammerne for at øge københavnere med handicap og udsatte københavneres livskvalitet og sociale mobilitet ved at støtte dem i at leve et så værdigt og selvstændigt liv som muligt. For nogle vil det betyde, at de kan få det så godt, at de ikke længere kan karakteriseres som socialt udsatte og igen kan indgå i samfundet gennem uddannelse og job, relationer til familie og venner og et aktivt fritidsliv. For andre vil det betyde, at de stadig vil have behov for hjælp, men at hjælpen vil gøre, at de lever så selvstændigt et liv, som deres funktionsnedsættelse tillader. Det styrker menneskers identitet og selvværd at være en del af et fællesskab, hvor man bidrager med noget positivt til andre, har venner, bekendte og kollegaer, og hvor man kan få følelsen af at være som alle andre. At indgå i fællesskaber er særligt vigtigt for københavnere med handicap eller sociale problemer i forhold til at sikre dem et bedre liv på egne præmisser. Derfor skal København åbne sig, så udsatte københavnere og 4

13 Strategien skal bidrage til, at vi, på tværs af de forskellige målgrupper, indsatser og tilbud i Socialforvaltningen, får skabt et fælles fundament for den fremtidige udvikling af vores indsatser. københavnere med handicap kan være en del af byens fællesskaber. Det gøres bedst ved at mødes fysisk; hos købmanden, på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen, på værestedet eller i sportsklubben. Her mødes folk på tværs af sociale og geografiske skel, og der lærer man hinanden at kende. Og når man kender hinanden, så kerer man sig også om hinanden. Det skaber social sammenhængskraft og et København i social balance. Den sociale opgave i København er unik. København er en stor og mangfoldig by, som tiltrækker et væld af forskellige mennesker. Vi er i Socialudvalget stolte af at være i front for den største sociale indsats i Danmark, som samler en bred vifte af fagligheder og kompetencer, store mængder af viden og erfaringer, dygtige ledere og medarbejdere og en lang række specialiserede tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov. Socialstrategien omfatter spædbørn, børn, unge, voksne, familier og ældre mennesker med behov for en social indsats. Det er københavnere med handicap, sindslidelse, misbrug, kriminalitet, hjemløshed eller mistrivsel. Nogle har kun behov for støtte i kort tid andre har behov for støtte hele deres liv. Med Socialstrategien vil vi i Socialudvalget sikre, at der skabes et fælles fundament for udvikling af alle københavneres mulighed for livskvalitet og social mobilitet. Socialstrategien skal være med til at sikre sammenhæng mellem de forskellige indsatser i Socialforvaltningen fx mellem barn og voksen, og mellem sindslidelse og misbrug. Samtidig giver strategien plads til, at ledere og medarbejdere lokalt kan udfolde og udvikle deres faglighed og viden og sammen med københavnerne skabe gode veje til målet om livskvalitet og social mobilitet. Strategien er blevet til på baggrund af drøftelser mellem politikere, medarbejdere, organisationer og københavnere, der er i kontakt med Socialforvaltningen om deres hverdag, deres drømme samt deres forslag til ting, der skal gøres anderledes. 5

14 PRINCIPPER OG PEJLEMÆRKER FOR SOCIAL MOBILITET august 2014 vedtog vi i Socialudvalget fire principper og I ni pejlemærker for Socialforvaltningens arbejde. Det vil sige principper og pejlemærker for, hvordan ledere og medarbejdere skal arbejde for at støtte københavnere med sociale problemer, sindslidelse eller handicap i at leve det liv, de gerne vil. De fire socialpolitiske principper er: 1 Høj 2 Fokus 3 Aktivering 4 Mere kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne på forebyggelse og tidlig indsats af københavnernes ressourcer og netværk samskabelse Det er med afsæt i disse fire principper og dialogen med københavnerne, medarbejdere og organisationer, at Socialstrategien folder sig ud. 6

15 SOCIALUDVALGETS 9 PEJLEMÆRKER Flere udsatte københavnere har en bolig Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre Færre københavnske unge begår kriminalitet Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug Færre københavnere lever i fattigdom Flere borgere med særlige behov oplever høj livsk valitet Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen 7

16 PRINCIP 1Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne 8

17 Det gode eksempel SYSTEMATISK FEEDBACK FRA KØBENHAVNERNE Flere steder i Socialforvaltningen arbejder man med systematisk feedback fra borgerne til at forbedre samarbejdet. Det sker ved hjælp af Feedback Informed Treatment (FIT), som er et redskab til dialog med borgeren og til at tilpasse støtten på baggrund af borgerens feedback. Men forvaltningen vil gerne blive endnu bedre til at lytte. Derfor er der nu sat gang i et stort forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af FIT. Løsninger skabes i dialog Mødet mellem mennesker skal ske med afsæt i tillid, respekt og anerkendelse. Det gælder også for københavnernes møde med kommunen. Når københavnerne har behov for støtte til at komme på fode igen eller til at leve et godt liv med et handicap, skal de mødes som ligeværdige og kompetente personer, som har ressourcer, der kan bygges videre på, og som ved, hvad der skal til for at ændre deres situation til det bedre. Københavnerne skal opleve at have et godt samarbejde med Socialforvaltningen, at de bliver mødt med tillid, at der bliver lyttet til dem, og at de bliver tage alvorligt. Københavnerne skal selv være med til at definere udfordringer og løsninger, for de ved som regel bedst selv, hvad Derfor vil vi: Møde københavnerne med tillid, troværdighed, engagement og respekt og gå i dialog om mulige løsninger. Særligt lytte til udsatte børn og unge og handle i overensstemmelse med deres ønsker, fx i forbindelse med anbringelser og hjemgivelser. Måle brugernes oplevelse og vurdering af den støtte de får fra Socialforvaltningen, så indsatsen løbende kan tilpasses til størst mulig effekt. det er, de har svært ved, eller hvad de har behov for støtte til. Det skaber på sigt mere holdbare forandringer og øget livskvalitet for den enkelte. Københavnerne skal mærke, at Socialforvaltningen er til for at hjælp dem. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at skulle træffe nogle svære afgørelser, som borgeren ikke er enig i. Det er uundgåeligt, når man har et myndighedsansvar. Der kan fx være uoverensstemmelse mellem forældrenes ønsker og barnets tarv, eller hvis en københavner har urealistiske forventninger til, hvilken støtte det er muligt at få. Her er det vigtigt at ramme den rigtige balance mellem medarbejdernes faglige ekspertise og københavnerens medbestemmelse i forhold til egen situation. 9

18 Vi sætter stolene sammen De københavnere, der er i kontakt med Socialforvaltningen, indgår også i mange andre sammenhænge; i skolen, på arbejdet, i fritiden og hjemme, og de går igennem forskellige faser i deres liv. Samtidig kan den enkelte københavner også have forskellige problemstillinger på samme tid. Det vil sige, at én familie kan være i kontakt med og skifte mellem mange forskellige dele af kommunen og andre offentlige instanser fx sygehuse eller kriminalforsorgen. For københavnerne kan det opfattes som usammenhængende, ulogisk og til tider så forvirrende, at de ender med at give op. De oplever til tider et system, der ikke er skabt på deres præmisser, men på systemets egne. Nogle gange oplever de at falde ned mellem to stole, andre gange at indsatserne trækker i forskellige retninger. En vis opdeling af indsatsen er nødvendig for at sikre, at der er specialviden og kompetencer til at håndtere specifikke områder eller problemer med høj kvalitet og en professionel tilgang. Men det forpligter Derfor vil vi: samtidig til løbende at kigge kritisk på organisering og praksis og reflektere over, om den måde kommunen er indrettet på, er den bedste for københavnerne. Københavnerne skal opleve, at de får støtte til at leve det hele liv ikke brudstykker af et liv. De skal opleve at møde én kommune frem for syv forvaltninger og én Socialforvaltning frem for forskellige enheder. Kommunens indsatser skal opleves som gennemskuelige og overskuelige. Derfor skal kommunen blive bedre til at kommunikere på tværs af enheder, forvaltninger og sektorer og koordinere støtten med udgangspunkt i københavnerens samlede behov, dvs. vi sætter stolene sammen. Det gælder fx, når en københavner med sindslidelse bliver indkaldt til samtale om beskæftigelse. Og hvis man får henvendt sig det forkerte sted i første omgang, skal man tages imod og hjælpes til det rette sted alle døre er den rigtige at gå ind ad. Sørge for, at københavnerne oplever, at ingen døre er forkerte, når de henvender sig, ved at hjælpe dem det rette sted hen. Skabe større sammenhæng i indsatserne for den enkelte københavner ved fortsat at afprøve nye samarbejdsformer med andre forvaltninger, regionale og statslige instanser fx samdrift. Sikre trygge overgange i livsfaser ved at planlægge og informere skiftene i god tid og i samarbejde med de andre relevante aktører. Sikre, at Socialforvaltningen er organiseret med udgangspunkt i københavnernes behov. 10 Københavnerne skal opleve, at de får støtte til at leve det hele liv ikke brudstykker af et liv.

19 Det gode eksempel EN INDGANG FOR LEDIGE MED STOFMISBRUG For københavnerne med sociale problemer ud over ledighed kan det være svært at møde op i jobcenteret til de jobsamtaler, de skal komme til for at beholde deres kontanthjælp. Derfor samarbejder Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om et projekt, hvor borgere med misbrug kan komme til jobsamtale dér, hvor de i forvejen er i misbrugsbehandling, i stedet for at møde op i jobcenteret. 11

20 Fleksible og skræddersyede løsninger, der passer til den enkeltes behov Støtten skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, ikke ud fra det, der er på hylderne. Det kræver, at vi har nogle højt specialiserede tilbud og indsatser, hvor københavnerne kan få den behandling og omsorg, som netop deres udfordringer kræver, og at tilbuddene hele tiden udvikler sig. Det kræver også, at indsatserne er fleksible og kan kombineres på nye måder, så alle københavnere kan få et tilbud, der matcher deres behov. Hvis københavneren løbende skal kunne rykke tættere på et selvstændigt liv, kan det være nødvendigt at benytte Socialforvaltningens tilbud og ressourcer mere fleksibelt end i dag. Det kan fx være, at de kompetencer, som botilbuddets medarbejdere har, kan benyttes til at støtte københavneren i eget hjem i en Derfor vil vi: Sikre at københavnerne får den støtte, de har behov for, ved at fortsætte den faglige specialisering. Styrke københavnere med handicap og udsatte københavneres mulighed for at flytte fra botilbud og institutioner til mere selvstændige boformer eller hjem til familien igen ved at tilbyde intensiv behandling og støtte. Tilbyde indsatser, der er skræddersyet den enkeltes behov ved i højere grad at anvende tilbuddene fleksibelt og i kombination med hinanden. udslusningsperiode, eller at den døgninstitution, hvor en ung tidligere har været anbragt, kan bruges som aflastning for den unge i en weekend, når der er brug for en pause hjemmefra. Når udsatte københavnere eller københavnere med handicap har brug for støtte, er det Socialforvaltningens opgave at støtte københavneren til at kunne leve et mere selvstændigt liv. Når en københavner har behov for et døgntilbud, skal udgangspunktet være, at han eller hun i det omfang det er muligt - efter en periode, skal rykke videre til en mere selvstændig boform eller hjem til familien igen. Det kræver fokus på intensiv behandling og støtte til at kunne mestre flere og flere ting selv. Hvis københavneren løbende skal rykkes tættere på et selvstændigt liv, kan det være nødvendigt, at vi benytter vores tilbud og ressourcer mere fleksibelt end i dag 12

21 Det gode eksempel FAMILIER FÅR INDIVIDUELLE SIKKERHEDSPLANER Selvom der er kaos og ustabilitet i en familie, skal børnene ikke nødvendigvis fjernes. På sigt klarer børnene sig bedre, hvis man i stedet lykkes med at hjælpe familien med deres problemer. Her kan sikkerhedsplaner være et vigtigt redskab: Sammen med familien og dens netværk skaber kommunens sagsbehandler en plan, der skal skabe sikkerhed om barnet. Planen kræver, at der tænkes i individuelle løsninger hos kommunens tilbud. Fx kan en døgninstitution både tilbyde midlertidige døgnophold for hele familien, aflastning for et eller flere børn, og/eller støtte til familien i hjemmet. 13

22 2PRINCIP Fokus på forebyggelse og tidlig indsats 14

23 Det gode eksempel TIDLIG INDSATS HJÆLPER BØRN Børn med sociale problemer bliver i dag opdaget og hjulpet et år tidligere, end de gjorde for fem år siden. Det gør mulighederne for at hjælpe dem til et godt liv langt bedre. Det skyldes bl.a., at kommunen har ansat socialrådgivere på alle byens skoler og i et stort antal daginstitutioner. Socialrådgiverne hjælper blandt andet lærere og pædagoger med at vurdere, hvor alvorlige børns problemer er, og hvornår de skal skride ind. Tilgængelig støtte, når behovet opstår Mange københavnere har sociale udfordringer eller lever med et handicap. For nogle har det altid været en del af deres liv, for andre er det noget, der er opstået på et senere tidspunkt fx som følge af en livskrise, et trafikuheld, sygdom eller lignende. Ofte er problemerne startet i det små, men som tiden går, kan de gribe mere og mere om sig. Små sociale problemer kan ende i en social deroute, mens et handicap kan blive forværret. Det er rigtig skidt for københavnerne, hvis de kommer så langt ud, at de fx ikke kan passe deres skole eller arbejde, begår kriminalitet, mister deres bolig eller har et alvorligt misbrug, så de ikke længere kan tage godt vare på dem selv og deres børn. Det er også skidt for samfundet, for det har nogle afledte konsekvenser, som fx kriminalitet og utryghed, når en gruppe af borgere lever på kanten af samfundet eller har brug for massiv støtte fra det offentlige. Derfor vil vi: Derfor skal vi hjælpe og støtte københavnerne, når deres behov opstår, og helst mens problemerne endnu er små. Udsatte københavnere skal have hjælp til hurtigt at komme tilbage på rette spor igen, og københavnere med handicap skal støttes til at fastholde sit funktionsniveau og dermed undgå, at handicappet bliver forværret og langsomt gør københavneren mindre og mindre selvstændig. På børne- og ungeområdet har Socialforvaltningen gennem de seneste mange år satset målrettet på netop at sikre en tidlig indsats for udsatte børn, unge og familier, bl.a. gennem opsøgende indsatser, der hvor københavnerne er, fx i skoler og daginstitutioner. Men det er vigtigt at fokusere på, at tidlig indsats også kan foregå senere i et livsforløb. Fx ved at reducere risikoen for yderligere forværring af en funktionsnedsættelse, når københavnerne bliver ældre, ved at sætte ind over for en udviklingshæmmet, der viser tegn på demens, eller ved at intensivere støtten i egen bolig, så behovet for botilbud kan undgås. Københavneren skal kunne gå ind fra gaden og opleve at få hjælp med de ting, de tumler med både sociale og økonomiske problemer. Hvis problemerne er små, kan de måske afhjælpes på stedet med få samtaler, og hvis problemerne er større, kan rådgivningen fungere som indgang til borgercentrene. Investere i forebyggende indsatser særligt til udsatte, voksne københavnere. Møde københavnerne, hvor københavnerne er, gennem opsøgende og kontaktskabende arbejde. Tilbyde fremskudt og tilgængelig rådgivning, som er åben for alle. 15

24 Det er vigtigt, at vi sætter tidligt ind ved at blive bedre til at opspore og behandle fysiske og psykiske sygdomme. Mere lighed i sundhed Fysisk og psykisk sundhed hænger sammen. Det er derfor vigtigt, at der både er fokus på den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats og samtidig fokus på borgerens psykiske velbefindende, funktionsevne og trivsel. Københavnere med sociale udfordringer eller handicap er ofte mere syge og dør tidligere. Samtidig har disse københavnere oftere sværere adgang til at benytte de eksisterende tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse. Uligheden kan skyldes manglende viden blandt sundheds- og støttepersoner, utilgængelige faciliteter og manglende indsats, der imødekommer de specifikke sundhedsbehov, som følger af funktionsnedsættelsen eller de sociale udfordringer. Dårlig sundhed kan derfor blive en ekstra udsathedsfaktor, der forværrer den enkelte københavners situation endnu mere. For at sikre mere lighed i sundhed, er det vigtigt, at fremkomsten af livsstilsbetingede sygdomme hos Derfor vil vi: udsatte københavnere og københavnere med handicap forebygges ved at have det som et særskilt fokuspunkt i vores indsatser, og ved at sætte tidligt ind med opsporing og behandling af fysiske og psykiske sygdomme, bl.a. gennem mere udgående indsatser på fx herberger og socialpsykiatriske botilbud. Derudover er det også vigtigt, at vi får kigget på, om rammerne i vores forskellige tilbud fremmer eller hæmmer brugernes sundhed fx i forhold til, hvilken kost der bliver serveret og adgangen til bevægelse. Dårlig trivsel og ensomhed gennem en længere periode kan også være skadeligt fx i form af øget blodtryk og andre stresssymptomer, der kan være farlige for kroppen. Længerevarende ensomhed kan også have vidtrækkende psykiske konsekvenser. Fx er der en markant sammenhæng mellem ensomhed og depression, misbrug og selvmord. Det er derfor essentielt, at ensomme københavnere får afhjulpet ensomheden gennem gode sociale relationer, tilknytning og meningsfulde aktiviteter. Mindske ulighed i sundhed for socialt udsatte københavnere og københavnere med handicap ved i samarbejde med Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at opspore og behandle fysiske og psykiske sygdomme. Styrke københavnere med handicap og udsatte københavneres sundhed ved at arbejde med KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) i den sociale indsats. Være aktiv i forhold til at implementere målene i kommunens sundhedspolitik, Lev livet, Københavner. Arbejde for at mindske ensomheden hos københavnere med handicap og sociale problemer. 16

25 Det gode eksempel SAMMEN OM BEDRE SUNDHED Sundhed er skævt fordelt i samfundet. Jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere sygelighed og dødelighed har de. Derfor har Socialforvaltningen indledt et tæt samarbejde med læger i almen praksis og regionen for at sikre bedre opsporing og behandling af sygdom hos borgere, der har en betydelig fysisk og/ eller kognitiv funktionsnedsættelse. Borgere med handicap, der bor på et bosted, vil fremover få tilbudt et årligt, systematisk sundhedstjek. 17

26 3PRINCIP 18 Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk

27 Når en københavner har behov for støtte på grund af sociale problemer eller et handicap, er det Socialforvaltningens fornemmeste opgave at støtte ham eller hende til i højere og højere grad at kunne leve sit liv uden hjælp. At leve et liv på egne præmisser De fleste mennesker drømmer om at leve et liv på deres egne præmisser, hvor man er uafhængig af hjælp fra andre. Det kan være at bo i egen bolig, at varetage omsorgen for sit barn uden hjælp fra kommunen eller at kunne klare praktiske gøremål. At få en uddannelse og komme i beskæftigelse spiller her en stor rolle. Ikke alene er uddannelse og beskæftigelse vejen til at kunne forsørge sig selv. Det øger også københavnere med handicap eller sociale problemstillingers inklusion i samfundet, og giver dem den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt liv. Når en københavner har behov for støtte på grund af sociale problemer eller et handicap, er det Socialforvaltningens fornemmeste opgave at støtte ham eller hende til i højere og højere grad at kunne leve sit liv uden hjælp. Alle mennesker besidder en eller anden form for ressourcer og kompetencer også mennesker med sociale problemer eller et handicap. Det kan fx være den udsatte forælder, som har svært ved at strukturere hverdagen for sit barn, men som er god til at drage omsorg og lege med sit barn, eller personen med handicap, der er sød og venlig og gerne vil hjælpe andre. Ved at fremhæve og videreudvikle det, der allerede fungerer godt hos den enkelte, styrkes københavnerens selvværd og tro på sig selv. Det giver det bedste fundament at bygge videre på. Ovenpå kan så bygges nye ressourcer og kompetencer i forhold til de ting i københavnerens liv, som han eller hun ikke mestrer. Det kan være den unge, der skal lære at være voksen, dvs. at købe ind, lave mad, gøre rent og betale sine regninger, eller københavneren med sindslidelse, der med bostøtte kan blive ved med at bo i sin egen lejlighed frem for at komme på botilbud. 19

28 Ved at fremhæve og videreudvikle det, der fungerer godt hos den enkelte, styrkes københavnerens selvværd og tro på sig selv. Selvom man bliver mere selvstændig og har behov for mindre støtte fra Socialforvaltningen, kan der opstå svære perioder i ens liv. Derfor skal der bevares en forbindelse til Socialforvaltningen, hvor man kan få hjælp, hvis behovet opstår. Det giver københavneren tryghed i overgangen til fx egen bolig. Det kan i sig selv være med til at fremme selvstændigheden. Der vil også være københavnere, hvor det ikke er realistisk at tale om, at de kan leve et selvstændigt liv, fx mennesker med alvorlige handicap. De skal selvfølgelig have den omsorg, de har brug for, det indhold i hverdagen, som giver dem livskvalitet, og den støtte, der skal til for at fastholde deres funktionsniveau. Men for disse borgere, skal der stadig være blik for, om der er rutiner eller gøremål store som små som de kan udføre uden hjælp fra personalet. Her kan fx gøres brug af nye velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte selvstændigheden i nogle af de daglige gøremål. Derfor vil vi: Arbejde for, at flere københavnere med særlige behov får en uddannelse, et arbejde og involverer sig i fritids- og foreningslivet. Sikre fokus på udvikling af københavnerens handle- og mestringskompetence i den sociale indsats, fx gennem social færdighedstræning, familiebehandling og læring af tilværelseskompetencer. Styrke mulighederne for at kunne klare sig i egen bolig med mere fleksibel støtte fremfor at skulle bo på botilbud. Øge mulighederne for at udsatte københavnere og københavnere med handicap kan blive mere selvstændige ved brug og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger. Give københavnerne mulighed for fortsat at kunne få støtte til svære perioder, når de bevæger sig mod mere og mere selvstændighed. 20

29 Det gode eksempel DEN GODE FLYTNING Socialforvaltningen træder til med en målrettet indsats til københavnere på socialpsykiatriske botilbud, som er klar til at flytte til en mere selvstændig bolig eller i egen lejlighed. Det handler både om hjælp til alle de praktiske ting i forbindelse med flytningen og om støtte til at finde sig til rette i eget hjem. Indsatsen skaber overblik og tryghed i overgangen til et mere selvstændigt liv. 21

30 Familien, de pårørende og netværket er en ressource Forældre, søskende, øvrig familie og nære venner er vigtige mennesker i livet. De er en del af den enkeltes historie, tilhørsforhold og identitet. Nogle københavnere med sociale problemer eller med et handicap har stærke bånd til deres familier og netværk, mens andre lever i såkaldt netværksfattigdom. De har få eller ingen omkring sig. Det kan have mange negative konsekvenser, som fx følelsen af ikke at høre til nogen steder, ensomhed og ingen til at støtte sig i det, der er svært. Uanset om ens familiebaggrund er svag eller stærk, er familie og pårørende vigtige at få inddraget og aktiveret i at støtte op om de positive forandringer, som københavneren er nødt til at skabe i sit liv for at komme ud af den sociale udsathed eller mindske konsekvenserne af funktionsnedsættelsen. Det kan være, at bedstemor kan hente barnet i daginstitutionen, så man har overskud til at lave mad, eller at ens bror kommer forbi om morgenen, så man kan komme på arbejde til tiden. Det kan dog være en stor opgave at være den støtte og skulle tage så aktiv del i et familiemedlems liv og forandringsproces. Det kræver tid og ressourcer, og der kan være behov for, at man selv får støtte og mulighed for at vende det at være pårørende med andre i samme situation. Derfor er det også vigtigt at understøtte de eksisterende pårørendetilbud, som kan give familier og pårørende redskaber til at være en støtte for den enkelte. Derfor vil vi: Og det er ikke kun familie og pårørende, som kan spille en rolle for udsatte københavnere og københavnere med handicap. Det kan ligeså vel være barnets fodboldtræner, en ven fra gamle dage, en kollega på arbejdspladsen eller den frivillige nede fra værestedet. Alle vil de kunne bidrage med støtte. Det kan bl.a. være ved at støtte københavnerne i at indgå i det almindelige samfunds fællesskaber og sammenhænge, fx på en arbejdsplads, i skolen eller til fritidsaktiviteter. Udover at skabe nye relationer og netværk for de udsatte københavnere og københavnere med handicap styrker det deres oplevelse af at være en del af samfundet. Også selv om det måske ikke er fuldstændig på lige vilkår eller har samme intensitet som for andre. De københavnere, som har et svagt netværk eller som har behov for at få skabt et nyt netværk, fordi det gamle er med til at fastholde dem i de dårlige mønstre, skal støttes i og klædes på til at genetablere eller bygge nye relationer op. Her kan lokalsamfundet, dets beboere og dets aktiviteter spille en stor rolle, og det er derfor en vigtig del af den sociale indsats at støtte københavnerne i at integrere sig i lokalområdet. Det er også vigtigt ikke at få kappet båndet til familien, når fx et barn bliver anbragt på en døgninstitution, eller når man som voksen skal bo på et botilbud. Familien og netværket skal her integreres som en del af indsatsen og involveres i beboernes dagligdag. arbejde systematisk med at inddrage familie, pårørende og netværksressourcer som en fast del af den sociale indsats, fx gennem sikkerhedsplaner. Prioritere systematisk arbejde med at understøtte borgerne i at gendanne og skabe nye relationer og netværk, fx gennem deltagelse i skole, arbejde og fritidsliv. 22

31 Det gode eksempel TÆT PÅ FAMILIEN Fra januar 2015 har man i København iværksat en stor omstilling af den sociale indsats på ungeområdet. Omstillingen, der hedder Tæt på familien, skal være med til at give flere udsatte unge et godt liv. Konkret betyder det bl.a., at forvaltningen fremover involverer de udsatte unges familier og netværk langt mere som aktive parter i den unges liv. Derfor har sagsbehandlerne fået færre sager og dermed mere tid til dialog og opfølgning med den enkelte unge og familie. 23

32 Ved at fremhæve og videreudvikle det, der fungerer godt hos den enkelte, styrkes københavnerens selvværd og tro på sig selv. Alle kan være noget for andre Mennesker, der selv har oplevet sociale udfordringer eller som lever godt med et handicap kan være en værdifuld og virksom ressource for andre, der står i en lignende situation. De kan bl.a. bidrage til at skabe håb og viden om, hvordan man klarer hverdagen bedst muligt. Når man står i en svær situation, kan det også være rart at snakke med nogen, som har været i samme situation som en selv. De har høstet mange hverdagserfaringer og kan derfor rådgive på en anden måde end professionelle kan. At være noget for andre kan også være med til at bygge den enkeltes Derfor vil vi: selvtillid og selvværd op, og det kan give københavnerne et helt nyt netværk og relationer, som de ikke tidligere har haft. Rammerne skal derfor være til stede, så udsatte københavnere og københavnere med handicap har mulighed for at arbejde frivilligt eller ansættes som medarbejder med brugerbaggrund. Det kan fx være at tænke frivillige med brugerbaggrund ind i nye og eksisterende tilbud og indsatser eller ved at støtte københavnerne i at være frivillige i lokalområdet. Understøtte at københavnere med handicap eller sociale udfordringer involverer sig i frivilligt arbejde eller ansættes som medarbejdere med brugerbaggrund. 24

33 Det gode eksempel BORGERE MED HANDICAP HJÆLPER NATURSKOLERNE På Socialforvaltningens dagtilbud Paletten kan borgere med handicap blive naturskolehjælpere. Som naturskolehjælper hjælper man Naturskolerne i Københavns Kommune, som tilbyder gratis aktiviteter til alle folkeskolens klassetrin. Naturskolehjælperne lærer at passe et arbejde og får erfaring med adskillige praktiske arbejdsopgaver, såsom: fælde træer, kløve brænde, slå græs og bygge hønsehuse. 25

34 4PRINCIP 26 Mere samskabelse

35 Det gode eksempel FRITIDSJOB MED MENTOR HJÆLPER UNGE I GANG Kommunens sagsbehandlere kan hjælpe unge med sociale problemer med at få kontakt til job og fritidsliv. Men hvis den unge for alvor skal have mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet eller i en forening, kræver det, at kommunen samarbejder med private fra organisationer eller erhvervsliv. Det er projektet Fritidsjob med mentor et godt eksempel på. Her samarbejder Københavns Kommune og Dansk Supermarked om at hjælpe unge i gang med fritidsjob. Siden projektet startede i 2011, har mere end 200 unge fået job hos Dansk Supermarked. Fremtidens indsatser og løsninger skabes sammen Samskabelse er en vilje til at finde en fælles løsning på et socialt problem ved at inddrage forskellige ressourcer og kompetencer. At inddrage civilsamfundet og brugerne og arbejde aktivt med samskabelse handler om at øge samarbejdet mellem det offentlige og borgerne. Borgerne skal tænkes som medskabere frem for som modtagere af velfærd. Der findes mange ressourcer hos københavnerne, i virksomheder, uddannelsesinstitutioner, NGO er og i frivillige foreninger, som gerne vil gøre en forskel for de københavnere, der har det svært. Det kan også være aktører, der tænker på en helt anden måde end den kommunale systemlogik, og som derfor kan bidrage med nye perspektiver. Brugere af Socialforvaltningens indsatser skal også inddrages i udviklingen af eksisterende eller kommende tilbud, indsatser og løsninger. De er de rigtige eksperter i, om en indsats rent faktisk skaber den forandring, som københavneren ønsker, eller om støttetilbuddet skal Derfor vil vi: Blive bedre til at inddrage brugernes viden og perspektiver i udviklingen af de sociale indsatser og tilbud. Når det er relevant, indgå partnerskaber med civilsamfundsaktører, når der skal udvikles nye eller videreudvikles på eksisterende indsatser. Fremme brugen af samskabelse ved at dedikere midler i puljen til frivilligt socialt arbejde til samskabelsesprojekter. tænkes helt anderledes. Derfor er brugernes perspektiv ligeså vigtigt at inddrage, som de øvrige aktørers. At skabe nye løsninger og udvikle på nuværende indsatser, hvor medarbejdere sammen med brugerne, frivillige, erhvervslivet og andre aktører kræver, at der i kommunen bliver skabt nogle friere rammer for at prøve nye ting af, og at der indgås utraditionelle partnerskaber med aktører, kommunen ikke før har arbejdet sammen med. Men det kræver også mod og risikovillighed. Mod til at lukke andre ind og overlade noget initiativ til dem. Det vil betyde et tab af kontrol og forudsigelighed, men det er nødvendigt at turde, da det vil give ny faglig inspiration og engagement og skabe endnu bedre indsatser for de københavnerne, der har allerstørst behov. Der skal igangsættes en kulturændring, så det fremstår som en naturlighed at inddrage netværk, lokalsamfund og naturligvis den pågældende borger eller målgruppe i løsningen af udfordringer på det sociale område. 27

36 Det vil kunne øge trivsel, livskvalitet og i sidste ende social mobilitet for København, hvis døren åbnes og de frivillige inviteres ind. Lokalsamfundets værdi Civilsamfundet, de frivillige og erhvervslivet kan noget, som kommunes medarbejdere ikke kan. Frivillige er ikke en del af systemet og den relation, man kan opnå til en frivillig, er en anden end den, man kan få til en ansat medarbejder. Det vil kunne øge trivsel, livskvalitet og i sidste ende den sociale mobilitet, hvis døren åbnes og de frivillige inviteres ind til at være en del af støtten for de svageste københavnere. For det giver københavnere med handicap eller sociale problemer, som kan have et meget spinkelt eller ikke-eksisterende netværk, mulighed for at danne nye relationer, som rækker ud over de professionelle, og som på sigt kan hjælpe dem med at blive en del af lokalsamfundet. De frivillige ressourcer skal inddrages ikke for at de skal overtage ansvaret eller aflaste i opgaveløsningen - men for at tilbyde en ekstra dimension i støtten, så københavnere med særlige behov kan indgå i nye Derfor vil vi: Lave aftaler med erhvervslivet, skoler, idrætsforeninger, frivillige foreninger mv. om at bidrage i vores indsatser og tilbud. Give udsatte københavnere mulighed for beskæftigelse ved at understøtte mulighederne for at drive socialøkonomisk virksomhed. fællesskaber og etablere andre relationer, end de kan på de kommunale tilbud i dag. Socialøkonomiske virksomheder kombinerer forretningsaktiviteter med samfundsgavnlige formål og geninvesterer overskuddet i virksomheden og formålet. For borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan de socialøkonomiske virksomheder være en af løsningerne til et mere aktivt arbejdsliv. Socialforvaltningen skal derfor invitere frivillige, erhvervslivet, socialøkonomiske virksomheder og andre aktører til at være en del af livet på institutioner og tilbud og supplere medarbejderne. Det kan fx være, at frivillige tager på ture med beboerne, at den lokale virksomhed finder praktikanter i aktivitetstilbuddet, eller at børnene fra døgninstitutionen bliver støttet i at gå i den lokale folkeskole frem for i den interne skole. 28

37 Det gode eksempel VENSKABSFORENING SLÅR DØRENE OP FOR SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE OG CIVILSAMFUNDET En unik kogebog med klassiske livretter, tilpasset borgere med handicap. Det er resultatet af et samarbejde mellem kokkeelever, fotoelever og venskabsforeningen for dagtilbuddet Lavuk Stjernen. Venskabsforeningens arbejder for at berige brugernes liv med flere kontakter og sociale aktiviteter ved at inddrage frivillige og civilsamfundet. I støbeskeen har venskabsforeningen et projekt om frivillig kunstformidling til borgere med handicap i samarbejde med Statens Museum for Kunst. 29

38 OM SOCIAL- STRATEGIEN En anderledes strategi Socialstrategien er en markant anderledes strategi end de målgruppestrategier, som Socialforvaltningen tidligere har haft. Den adskiller sig særligt på to punkter: For det første tager socialstrategien ikke som tidligere strategier udgangspunkt i målgrupper eller organisatoriske opdelinger. Socialstrategien er hele Socialforvaltningens strategi og sætter en samlet ramme for, hvordan vi skal nå det politiske mål om, at alle københavnere, der har behov for hjælp fra Socialforvaltningen, skal støttes i at mestre deres eget liv, så de kan leve det liv, de gerne vil og være en del af samfundet gennem uddannelse, beskæftigelse, naboskab og en aktiv fritid. Det skyldes, at der, i dialogen med brugere, medarbejdere og organisationer om udviklingen af socialstrategien, er blevet peget på mange af de samme overordnede udfordringer i den nuværende indsats og de samme ønsker til fremtidige løsninger uanset om det handlede om børn, misbrug, sindslidelse, handicap eller hjemløshed. For det andet følger Socialstrategien tillidsreformens principper om mere hvad og mindre hvordan. Derfor skitserer socialstrategien de politiske rammer for Socialforvaltningens arbejde i det kommende år, sætter retning og prioriterer, men socialstrategien beskriver ikke konkrete aktiviteter og sætter ikke nye delmål. For vi tror på, at den bedste forandring skabes, når den faglige udvikling sker så tæt på københavnerne som muligt og tager udgangspunkt i medarbejdernes faglige viden og erfaring. 30

39 Fra vision til handling den røde tråd Socialstrategien udfolder og konkretiserer de socialpolitiske mål og visioner, som Socialudvalget vedtog i Grundlagspapiret. For at sikre, at de politiske mål bliver til virkelighed, skal alle ansatte i Socialforvaltningen forholde sig til, hvordan de konkret vil omsætte de mål og principper, der er relevante for deres opgaver og målgrupper. Som en del af den røde tråd vil Borgercentrene udarbejde Målgruppeplaner, der beskriver, hvad de politiske visioner betyder for de enkelte målgrupper, hvad de vil sætte i gang af overordnede initiativer, og hvor der skal prioriteres anderledes end i dag. Målgruppeplanerne laves på tværs af Borgercentrene, så det sikres, at alle de borgercentre, der bidrager til arbejdet med en målgruppe, tænker med. Det kan fx handle om, hvordan vi sikrer en god overgang mellem det at være barn, når man er 17 år og voksen, når man er 18 år. I forhold til hvert enkelt tilbud og institution omsættes de politiske mål og visioner gennem Centerplanerne. Centerplanerne udfolder de lokale visioner og fokusområder fx en ny metode eller områder, hvor der er brug for en særlig opmærksomhed. Centerplanerne tager afsæt i Målgruppeplanerne. De laves i de enkelte centerfællesskaber, eller på tværs af flere centerfællesskaber, hvis det giver mening. Grundlagspapir Målgruppeplaner BORGER SOCIAL- UDVALG Socialstrategi Centerplaner 5 PRINCIPPER FOR TILLID VISION 2017 LEDELSESGRUNDLAG 31

40 Udgivet af: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Foto: Jeanne Kornum, Michael Daugaard & colourbox.com Grafik og tryk: TryKKeriet Juni 2015

41 SAMMEN GØR VI DET, DER VIRKER SAMMENHÆNG VIDEN SAMMEN MED BORGEREN AMBITION

42 Baggrund Hvorfor skal SOF have en vision? Hvad skal medarbejderne gøre med visionen? Hvordan er visionen blevet til? Hvordan hænger visionen sammen med tillidsreformen? Hvordan hænger visionen sammen med pejlemærkerne og københavnermålene?

43 Sammen med borgeren Vi leverer ydelser og tilrettelægger indsatser, som tager afsæt i borgerens livssituation. Vi lytter til borgeren med udgangspunkt i borgerens ret til selvbestemmelse. Vi mobiliserer borgerens ressourcer og inddrager borgerens sociale og professionelle netværk i indsatsen. Sammen med borgeren skaber vi løsninger og beslutter, hvordan vi når målet med indsatsen.

44 Sammenhæng Vi skaber sammenhæng i kontakten med borgeren. Vi påtager os den koordinerende rolle, når forskellige indsatser skal spille sammen. Vi styrker samarbejdet på tværs gennem netværk og læring og vi møder andre med dialog og respekt.

45 Viden Vi baserer vores indsats på dokumenteret viden om, hvad der virker. Vi går nye veje, skaber rum for refleksion og arbejder systematisk med videndeling. Borgeren er ekspert i eget liv. Derfor bruger vi borgerens feed back til at udvikle indsatsen.

46 Ambition Vi sætter høje mål for indsatsen. Vi afprøver nye muligheder og stræber hele tiden efter at blive bedre. Som landets største socialforvaltning råder vi over mange ressourcer og kompetencer, som vi har modet og viljen til at sætte i spil.

47 VISIONEN fra borgerens vinkel I Socialforvaltningen gør vi os umage med at hjælpe dig i forhold til dine problemstillinger. Vi støtter dig i at udnytte dine egne ressourcer til at forbedre din livssituation. Vi lytter til dig og bruger din feed back.

48 Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det sker bl.a. gennem forebyggende, sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, råd, vejledning og pædagogisk støtte samt bo- og behandlingstilbud. Overordnet er målet med arbejdet på det sociale område at sikre, at der bliver færre socialt udsatte københavnere ved at øge livskvaliteten og skabe social mobilitet for udsatte københavnere og københavnere med særlige behov. Det hjælper de udsatte københavnere og styrker samtidig sammenhængskraften i København og mindsker risikoen for, at byen knækker over. For nogle udsatte borgere er målet med den sociale indsats, at borgerne kan udvikle sig så meget, at de ikke længere kan karakteriseres som socialt udsatte. Her skal indsatsen fokusere på, at flere borgere inkluderes i det almindelige samfundsliv med uddannelse, beskæftigelse og egen bolig. For andre borgere med særlige behov handler den sociale indsats først og fremmest om at understøtte, at borgerne i højere grad kan mestre deres eget liv og på den måde opnå øget livskvalitet. Endelig er der borgere, for hvem livskvalitet handler om at have stabile rammer for deres liv og få den nødvendige omsorg. Konkret har Socialudvalget fastlagt ni socialpolitiske pejlemærker for perioden Pejlemærkerne udstikker retningen for Socialudvalgets og Socialforvaltningens arbejde. Opfyldelsen af pejlemærkerne og de underliggende mål er dog ikke kun afhængig af de beslutninger og prioriteringer, som Socialudvalget og Socialforvaltningen træffer, men også af den generelle samfundsmæssige udvikling, f.eks. hvad angår demografi, økonomi og lovgivning. Pejlemærkerne er opsummeret nedenfor og uddybes efterfølgende. I de tilfælde, hvor der ikke fremgår baseline og/eller forslag til konkret måltal, forelægges de Socialudvalget i forbindelse med afrapportering på pejlemærkerne i Flere udsatte københavnere har en bolig Vi har som et vigtigt mål, at udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017, hvilket svarer til en stigning på 16 % i forhold til Derudover vil vi arbejde for, at færre københavnere udsættes fra deres bolig, at flere københavnere, der får anvist en bolig, fastholder deres bolig, at der er færre danske hjemløse i København, herunder færre unge danske hjemløse i København, og at færre københavnere med handicap eller sindslidelse venter på et botilbud. 2. Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre Vi har som et vigtigt mål, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, reduceres år for år. Derudover vil vi arbejde for, at andelen af udsatte elever og elever med handicap, der klarer sig bedre i læsning og matematik, stiger, og at skolefraværet blandt dem falder, samt at flere anbragte unge gennemfører 9. klasse. 1

49 3. Færre københavnske unge begår kriminalitet Vi har som et vigtigt mål, at andelen af københavnske unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, er mindre end 1,1 % i Derudover vil vi arbejde for, at færre udsatte børn og unge er involveret i alvorlig kriminalitet, og at ungdomskriminaliteten i København fortsat samlet set falder. 4. Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse Vi har som et vigtigt mål, at flere københavnere med særlige behov bliver selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. Derudover vil vi arbejde for, at flere københavnere deltager i forvaltningens beskæftigelsestilbud. 5. Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv Vi har som et vigtigt mål, at flere københavnere klarer sig bedre og derfor har mindre behov for hjælp. 6. Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug Vi har som to vigtige mål, at andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til 44 % i 2017, og at andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for misbrug af alkohol som afholdende eller med reduktion i misbruget, er øget i Derudover vil vi arbejde for, at flere unge stopper eller reducerer deres misbrug af hash, at flere københavnere med dobbeltdiagnoser også kommer i behandling for deres misbrug, og at færre københavnere oplever tilbagefald efter endt stofmisbrugsbehandling. 7. Færre københavnere lever i fattigdom Vi har som et vigtigt mål, at færre københavnere lever i fattigdom. Derudover vil vi arbejde for, at færre børn vokser op i fattige familier. 8. Flere københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet Vi har som et vigtigt mål, at flere københavnerne med særlige behov er tilfredse med livet. Derudover vil vi arbejde for, at andelen af københavnere med særlige behov, der er ensomme, falder. 9. Flere københavnere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen Vi har som et vigtigt mål, at mindst 80 % af de københavnere med særlige behov, der er i kontakt med Socialforvaltningen i forbindelse med forvaltningens myndighedsarbejde eller tilbud, er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen i Derudover vil vi arbejde for, at flere ansøgningssager behandles til tiden i Socialforvaltningen. 2

50 Grafisk kan pejlemærkerne illustreres således: Udviklingen inden for hvert pejlemærke angives på en skala fra 1-10, hvor baseline er 5. 3

51 1. Flere udsatte københavnere har en bolig Prisniveauet for almene boliger i København er generelt højt i forhold til betalingsevnen blandt udsatte københavnere. Det betyder færre billige boliger til boliganvisning i Københavns Kommune. I 2011 kunne kommunen anvise til boliger. Det tal var i 2013 faldet til 859 boliger. Hvad udsættelser angår, lå antallet i på ca. 500 udsættelser om året, men steg i perioden til ca. 800 udsættelser om året. I 2012 og 2013 faldt antallet igen. Således var der 538 udsættelser i Den seneste positive udvikling skal fastholdes. Social udsathed forstærkes, hvis man ikke har en bolig. Det gør det vanskeligere at håndtere sociale problemer som f.eks. rod i økonomien, misbrug og ensomhed, ligesom det er en barriere for at gennemføre en uddannelse og få et job. Vi ønsker derfor, at flere udsatte københavnere får anvist egen bolig, og at de støttes i at fastholde denne. Ophold på midlertidige tilbud som herberger og krisecentre risikerer at fastholde borgeren i en venteposition, der ikke på længere sigt giver borgeren gode betingelser for at mindske eller eliminere sin sociale udsathed. Derfor ønskes et fokus på at mindske antallet af danske hjemløse i byen. Selvom flere af Socialforvaltningens indsatser er afhængige af, at der kan tilvejebringes billige boliger, har Socialforvaltningen kun begrænset indflydelse på om den passende boligmasse er tilgængelig. Vi vil derfor arbejde for løsninger på manglen på billige boliger til udsatte københavnere i forskellige samarbejdsfora. Pejlemærket for boliger rummer følgende mål: udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017, hvilket svarer til en stigning på 16 % i forhold til Der sker 80 færre udsættelser i 2017, hvilket svarer til et fald på ca. 15 % i forhold til 2013 eller højst 458 udsættelser i Flere københavnerne, der får anvist en bolig, fastholder deres bolig. Der er 325 færre danske hjemløse i København i 2017, hvilket svarer til et fald på ca. 21 % i forhold til Der er færre unge danske hjemløse i København. Højst 100 københavnere med handicap og 100 københavnere med sindslidelse venter på et botilbud i Flere københavnske skoleelever klarer sig bedre I 2012 fuldførte 84 % af de socialt udsatte elever folkeskolens 9. klasse. Uddannelse er en af de vigtigste faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv og afgørende for f.eks. unges risiko for at komme ud i kriminalitet. Resultaterne i folkeskolen er derfor helt centrale for, at udsatte børn og unge senere formår at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse. Vi ønsker derfor, at flere elever klarer sig bedre i skolen både i form af bedre faglige resultater og i form af bedre trivsel. Pejlemærket for skoleområdet rummer følgende mål: 4

52 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Andelen af udsatte elever og elever med handicap med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Skolefraværet blandt udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap falder. Flere anbragte unge gennemfører 9. klasse. 3. Færre københavnske unge begår kriminalitet I 2013 var andelen af unge københavnere mellem 15 og 25 år, der blev sigtet for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, 1,1 %. Kriminalitet har store konsekvenser for de unges muligheder for at klare sig i livet. En kriminel løbebane kan betyde, at de unge fastholdes i sociale problemer, og gøre det vanskeligt for dem at gennemføre en uddannelse, ligesom en plettet straffeattest kan gøre det svært at få et job. I perioden faldt andelen af årige københavnere, der blev sigtet for alvorlig kriminalitet, med 17 %. Vi ønsker, at der skal ske et yderligere fald i antallet af unge, der begår alvorlig kriminalitet, og at ungdomskriminaliteten generelt fortsætter med at falde i København. Pejlemærket for ungdomskriminalitet rummer følgende mål: Andelen af københavnske unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, er mindre end 1,1 % i Færre børn og unge med særlige behov sigtes for alvorlig kriminalitet. Ungdomskriminaliteten fortsætter samlet set med at falde i København. Desuden har målet om mindre skolefravær betydning for pejlemærket om ungdomskriminalitet. 4. Flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse I 2013 var der ca københavnere i aldersgruppen år, som modtog en indsats fra Socialforvaltningen og var under uddannelse eller i beskæftigelse. Vejen væk fra social udsathed går for de flestes vedkommende via uddannelse og beskæftigelse, og uddannelse og beskæftigelse kan være med til at bane vejen for, at flere københavnere inkluderes i det almindelige samfundsliv. Beskæftigelse kan have mange forskellige betydninger, og formålet med beskæftigelse kan variere. For nogle borgere er målet at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og blive selvforsørgende. For andre er målet at øge livskvaliteten gennem meningsfulde beskæftigelsesaktiviteter, f.eks. frivillige jobs, beskyttet beskæftigelse eller sociale beskæftigelsesprojekter. Pejlemærket for uddannelse og beskæftigelse rummer følgende mål: Flere københavnere med særlige behov bliver selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. Flere københavnere deltager i Socialforvaltningens beskæftigelsestilbud. 5

53 5. Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv At være københavner med særlige behov, hvad enten det handler om funktionsnedsættelser på grund af et fysisk handicap eller en psykisk lidelse, betyder ikke, at tingene ikke kan ændres. Med den rette teknologi, behandling og støtte kan mange formå at klare sig bedre på egen hånd. Det at kunne mestre sin egen situation og dagligdag kan øge livskvaliteten og give øget værdighed. Vi ønsker derfor, at flere københavnere øger deres grad af selvhjulpenhed. Målet skal indfries gennem rehabiliterende indsatser, der skaber langsigtede forandringer for og med borgeren. Målet kan være særligt relevant i forhold til borgere på socialpsykiatriske bosteder, borgere med støtte i egen bolig og borgere på bosteder for personer med handicap. Målsætningerne vil altid skulle matche borgernes udviklingspotentiale, og for nogle borgere vil det realistiske mål være uforandret behov for hjælp. Pejlemærket for mestring og selvhjulpenhed rummer følgende mål: Flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp. 6. Flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug Misbrug kan være et alvorligt socialt problem, uanset om der er tale om stof- eller alkoholmisbrug. Misbruget kan have store konsekvenser for den enkelte borger og for dennes familie. Det kan være vanskeligt at gennemføre en uddannelse eller passe et job. Behandling er derfor afgørende for at bryde den sociale deroute, der ofte følger med misbrug. Vi ønsker, at flere københavnere stopper eller reducerer deres misbrug af stoffer eller alkohol. Pejlemærket for misbrug rummer følgende mål: Andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til 44 % i Andelen af københavnere, som afslutter et behandlingsforløb for misbrug af alkohol som afholdende eller med reduktion i misbruget, er øget i Flere unge reducerer eller stopper deres misbrug af hash. Flere københavnere med dobbeltdiagnose, som allerede får hjælp til deres psykiske lidelse, kommer også i behandling for deres misbrug. Færre københavnere oplever tilbagefald efter endt stofmisbrugsbehandling. 7. Færre københavnere lever i fattigdom I perioden faldt antallet af københavnere, der lever i fattigdom, med knap 2 %. Økonomi er et væsentligt parameter for social udsathed for såvel børn som voksne. Mange år i fattigdom kan både være skyld i og forstærke de sociale problemer, borgeren står i. Vi ønsker derfor, at færre københavnere lever i fattigdom. Socialforvaltningen kan dog ikke konkret afhjælpe økonomisk fattigdom. Til gengæld kan forvaltningen iværksætte indsatser, som understøtter, at borgere, som er udsatte eller i risiko for at blive udsatte, gennemfører en uddannelse, får eller fastholder deres arbejde og får eller fastholder deres bolig. Det er alle faktorer, som påvirker den enkelte borgers risiko for at blive berørt af økonomisk fattigdom. 6

54 Pejlemærket for fattigdom rummer følgende mål: Færre københavnere lever i fattigdom. Færre børn vokser op i fattige familier. 8. Flere københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet Det at kunne kontrollere sit eget liv og have mulighed for at få den nødvendige støtte til at udvikle sig er for mange borgere centralt for oplevelsen af livskvalitet. Troen på og hjælpen til at mestre eget liv og muligheden for at indgå i sociale relationer er væsentlige for de flestes trivsel. Vi ønsker, at flere københavnere med særlige behov skal opleve tilfredsstillende livskvalitet. Pejlemærket for livskvalitet rummer følgende mål: Flere københavnerne med særlige behov er tilfredse med livet. Andelen af københavnere med særlige behov, der er ensomme, falder. 9. Flere københavnere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen Vi ønsker, at flere af Socialforvaltningens brugere er tilfredse med samarbejdet med forvaltningen, herunder de ydelser og den service de modtager. Det gælder, uanset om det er servicen og ydelserne på et af Socialforvaltningens mange bosteder eller dagtilbud, eller om det er indholdet og forløbet i behandlingen af borgerens sag. Vi ønsker endvidere, at forældre, der er parter i en sag, er tilfredse med samarbejdet med forvaltningen. Den sociale hjemmepleje har allerede en målsætning om, at 80 % af borgerne er tilfredse med de ydelser, de modtager. Den målsætning vil vi gerne brede ud til alle de københavnere med særlige behov, der er i kontakt med Socialforvaltningen i forbindelse med forvaltningens myndighedsarbejde eller tilbud. Pejlemærket for tilfredshed rummer følgende mål: Mindst 80 % af de københavnere, der har særlige behov, er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen i forbindelse med myndighedsarbejdet i Mindst 80 % af de københavnere, der har særlige behov, er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen på tilbudsområdet i Mindst 90 % af alle ansøgningssager behandles til tiden i Socialforvaltningen i 2017, hvilket svarer til en stigning på mindst 33 procentpoint i forhold til Vejen til at nå de socialpolitiske mål Grundlæggende vil vi nå vores mål ved så vidt muligt at basere indsatserne på viden om, hvad der virker. Det betyder, at vi bruger den store viden, der ligger i forvaltningen, og tager forskningen med på råd om, hvor og hvordan vi skal håndtere sociale problemstillinger, og at vi støtter anvendelsesorienteret forskning. Det betyder også, at vi følger effekten af indsatsen og interesserer os for, hvorfor vi gør, som vi gør, i det sociale arbejde. Ud over at bygge på viden om, hvad der virker, skal indsatsen for at nå de socialpolitiske mål basere sig på fire principper. 7

55 Princip1: Fokus på forebyggelse og tidlig indsats Alle københavnske børn, unge og voksne, der har brug for støtte fra Socialforvaltningen, skal have hjælp så tidligt som muligt. Det er afgørende for, at de får de bedste chancer for at leve et godt liv og udvikle sig på deres egne præmisser. F.eks. kan en tidlig indsats i form af udredning, behandling og støtte samt systematisk forebyggelse af tilbagefald have stor positiv effekt for københavnere med sindslidelser. Tilsvarende kan forebyggelse og tidlig indsats med fokus på f.eks. ledighed og begyndende misbrug bremse tilgangen til gruppen af udsatte københavnere. Gevinsten ved en tidlig indsats og målrettet forebyggelse er først og fremmest, at københavnernes problemer bliver håndteret, inden de vokser sig store, og at færre københavnere ender i en situation, hvor de har brug for varig hjælp og støtte og risikerer social deroute. Princip 2: Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk Det er væsentligt at hjælpe udsatte københavnere og københavnere med særlige behov med at udvikle deres egne kompetencer og ressourcer, så de i stigende grad kan tage vare på sig selv og mestre deres eget liv. Borgernes udvikling kan styrkes ved at se på såvel borgeren som borgerens pårørende og øvrige netværk. Ved at anlægge et helhedssyn på borgerens situation og indgå i en involverende og åben dialog med borgeren og borgerens netværk kan flere ressourcer bringes i spil i forhold til at sikre gode rammer for udvikling, recovery (evnen til at komme sig efter en sindslidelse) og rehabilitering, hvilket kan have markante positive effekter for borgerne. Socialforvaltningens brugere skal ikke ses som passive klienter, men som aktive borgere, hvis ressourcer og potentialer forvaltningen skal understøtte og udvikle mest muligt, og som skal have mest mulig indflydelse. Samtidig skal de udsatte københavnere, for hvem social mobilitet ikke er en mulighed, have de tilbud og den omsorg, der passer til deres behov, og understøttes i at mestre så store dele af deres liv som muligt. Brugerne af forvaltningens tilbud kan også bidrage som frivillige og derigennem øge værdien af forvaltningens tilbud for andre københavnere, samtidig med at deres egen situation forbedres. Forvaltningen skal desuden løbene vurdere, hvornår og hvordan det kan være relevant at ansætte medarbejdere eller benytte frivillige med brugerbaggrund. Ved at uddanne og inddrage medarbejdere eller frivillige med brugerbaggrund såkaldte peers kan forvaltningen gøre brug af peer-support, hvor tidligere og/eller nuværende brugere fx støtter, underviser eller danner netværk for hinanden. Forvaltningen kan samtidig udvikle sine indsatser på baggrund af den viden og indsigt, som peers ne kan tilbyde. Princip 3: Mere samskabelse Samskabelse betegner en ny måde at skabe merværdi for borgerne sammen med borgerne. Socialforvaltningen har gjort sig de første erfaringer med samskabelse, bl.a. på handicapområdet og området for sindslidelse, og metoden skal fremover bruges bredt i forvaltningen. Samskabelse betyder, at borgerne ikke kun skal være modtagere af velfærd borgerne skal også inddrages i arbejdet som medskabere af velfærd. Brugere og pårørende inddrages allerede i dag i de 8

56 sociale indsatser, men ofte på præmisser defineret af den offentlige sektor. Ved samskabelse er alle parter civile, private, offentlige på lige fod med til at afklare en udfordring og løse den. Alle parter byder ind med de ideer, kompetencer og kræfter, de har, og løsningen tilrettelægges, implementeres og evalueres i samarbejde mellem parterne. Samskabelse kræver derfor, at alle parter udviser ægte vilje til at lytte til hinanden, og at alle parter får reel medbestemmelse i hele processen. Det er vigtigt at understrege, at samskabelse ikke handler om, at borgerne, borgernes netværk eller frivillige kræfter skal overtage de socialfaglige opgaver, som i dag løses af Socialforvaltningen. De opgaver skal fortsat løses af forvaltningen, men forvaltningen skal i højere grad åbne op over for og inddrage såvel borgerne som det omgivende samfund i sine processer og løsninger. Fordelen ved samskabelse er, at det giver mulighed for at nå bredere rundt om en given problemstilling og mindsker risikoen for, at det offentlige system lukker sig om sig selv og ikke får det fulde udbytte af de ideer og ressourcer, som den omgivende verden kan bidrage med. På den måde er samskabelse en metode til at skabe mere bæredygtige, holdbare og lokalt forankrede indsatser og modvirke, at byen knækker over. Princip 4: Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne Forvaltningens sagsbehandling og øvrige indsatser skal være kendetegnet ved høj kvalitet og stor gennemsigtighed, og arbejdet skal generelt foregå i en tillidsfuld ånd i tråd med Københavns Kommunes kodeks for tillid. Samtidig skal borgernes retssikkerhed naturligvis altid være på plads. Forvaltningen skal konsekvent have fokus på, at lovgivningen overholdes, og at der løbende følges op på bl.a. sagsbehandlingstider, klager og fejlafgørelser. Mange af de københavnere, der har kontakt med Socialforvaltningen, står med komplekse problemstillinger, som kan være svære at formidle og overskue for borgeren selv. Derfor er det vigtigt, at forvaltningen arbejder ud fra et helhedsperspektiv med afsæt i borgerens behov og konsekvent har fokus på at yde god borgerservice. Det må aldrig være borgerens opgave at finde vej gennem systemet, og borgeren må ikke blive sendt fra den ene enhed til den anden i kommunen. Det er forvaltningen, der skal identificere og møde borgerens behov og sikre den individuelle, sammenhængende indsats. Det indebærer også, at forvaltningen skal have en dialog med borgeren, der sikrer, at borgeren bliver både set og hørt og så vidt muligt er en ligeværdig partner i sin egen sag og er med til at finde løsninger. En åben og tillidsfuld dialog er en forudsætning for at sikre et godt match mellem forvaltningens indsatser og tilbud og borgernes ønsker, muligheder og behov. 9

57 BEHOVSANALYSE PÅ SOCIALOMRÅDET Analyse af udviklingen i målgruppers behov på socialområdet i Københavns Kommune Socialforvaltningen, Økonomi og Byggeri Februar 2017

58 1. INDLEDNING Københavns Kommune gennemførte i foråret 2016 en kortlægning af de tilbud, indsatser og kontante overførsler, der i regnskabsåret 2014 kan henføres til individuelle københavnere. Analysen kortlagde blandt andet, at der i løbet af ét år var københavnere, der modtog en eller flere ydelser fra Socialforvaltningen. Forvaltningens gennemsnitlige udgift pr. modtager var kr., og for 73 pct. af ydelsesmodtagerne gjaldt det, at de samtidig modtog ydelser fra andre forvaltninger i kommunen. I denne rapport er fokus ikke blot på et enkelt år, men på den langsigtede udvikling i behov på socialområdet i Københavns Kommune. Et underliggende spørgsmål er således, hvor mange ydelsesmodtagere, der vil være på det sociale område i kommunen i fremtiden, og hvilken udgift Socialforvaltningen kan forventes at have til denne gruppe af borgere. Formålet med rapporten er -fremtidsbillede med udgangspunkt i den eksisterende ydelsespalette og serviceniveauer koblet med den forventede demografiske udvikling. Rapporten indledes med i kapitel 3 at gennemgå en række af de samfundsmæssige trends, der kan påvirke behovene på det sociale område. Sociale behov skabes i et komplekst og individuelt samspil mellem en lang række faktorer, og derfor er ingen af de udvalgte trends i sig selv afgørende for det fremtidige behov på socialområdet i Københavns Kommune. I fællesskab kan de dog give en idé om, hvorvidt presset på det sociale område forøges eller mindskes. I kapitel 4 til 7 analyseres skiftevis udviklingen inden for forvaltningens fire primære målgrupper, udsatte børn og unge, borgere med handicap, udsatte voksne og borgere i hjemmeplejen. I hvert kapitel beskrives først målgruppespecifikke samfundstrends, dernæst aktivitetsudviklingen på området og endelig foretages en fremskrivning af denne. På baggrund heraf vurderes det fremtidige kapacitetsbehov, og afslutningsvis fremstilles scenarier for det fremtidige økonomiske behov til målgruppen. De eksisterende politiske beslutninger om omlægninger af den faglige understøttelse af målgruppernes behov er i alle tilfælde indregnet i scenarierne. De økonomiske fremskrivninger i rapporten beskæftiger sig udelukkende med konsekvenserne for forvaltningens driftsøkonomi. I det omfang en forøget kapacitet skal tilvejebringes gennem en forøgelse af egne pladser, vil der herudover skulle findes finansiering til en ikke-estimeret anlægsøkonomi. Rapporten afsluttes med et appendiks, som mere detaljeret beskriver fremskrivningsmetoder, datakilder og litteratur, der er anvendt i rapporten. I fremskrivninger af såvel budgetter som forbrug er der generelt forudsat årlige effektiviseringer på 1,2 pct., hvilket svarer til det eksisterende effektiviseringsniveau i Københavns Kommune. En central antagelse er således, at der fortsat årligt kan tilvejebringes dette niveau for løbende omstillinger. Der er ikke i rapporten antaget tilførsel af varige budgetmidler udover de eksisterende demografimodeller. Prioritering af varige midler til forvaltningens målgrupper i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger kan derfor være medvirkende til, at den beskrevne udfordring bliver mindre end illustreret i denne rapport. Der er store usikkerheder forbundet med at fremskrive udviklingen på socialområdet. Dette er i rapporten søgt håndteret ved på alle målgruppeområder at arbejde med mere end ét fremtidsscenarie, hvortil der er koblet en række forudsætninger, som læseren selv kan vurdere Side 2

59 realismen i. Det ligger dog i det sociale områdes natur, at ændret lovgivning, konjunkturændringer, fremkomsten af nye diagnoser og behandlingsmetoder, ny viden om effekten af faglige indsatser etc. kan ændre området på en måde, der vanskeligt kan tages højde for. Først og fremmest kan området ændres gennem faglig og politisk prioritering. Rapporten skal således bidrage til en drøftelse af behovet for omstillinger af den socialfaglige indsats i kommunen. Side 3

60 2. HOVEDKONKLUSIONER RELATIVT MANGE KØBENHAVNERE ER OMFATTET AF SOCIALE RISIKOFAKTORER En række samfundsforhold har betydning for socialområdets udvikling, og det er derfor analyseret, hvilke trends der kendetegner København sammenholdt med de øvrige 6-byer og landet som helhed. Analysen omfatter en række sociale forhold baseret på forskning fra SFI og KORA. For størstedelen af de sociale samfundstrends er det billedet, at Københavns Kommune i den undersøgte periode har en overrepræsentation af borgere, der er omfattet af sociale risikofaktorer. Nedenstående figur 1 beskriver i overbliksform de kortlagte trends, der uddybes i kapitel 3. Sociale risikofaktorer i øverste del af figuren er kendetegnet ved, at København i 2015 havde flere borgere i kategorierne end landet som helhed. Den horisontale placering i figuren indikerer den gennemsnitlige årlige udvikling i procent over 5 år, hvor højre side således er udtryk for, at en stigende andel af københavnerne i perioden kommer til at indgå i den specifikke gruppe. FIGUR 1: Overblik over beskrevne samfundstrends Hjemløse borgere Relativtniveau 2015 KK sammenlignet med Danmark (overrepræsentation) 125% Borgere med lav indkomst Kriminalitet 75% Enlige forsørgere Borgere med misbrug 25% Borgere med ikke-vestlig oprindelse Økonomisk ulighed -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% Lavtuddannede -25% Borgere på kanten af arbejdsmarkedet -75% -125% Relativt niveau 2015 KK sammenlignet med Danmark (underrepræsentation) De sociale forhold i figurens grønne område har udviklet sig i en positiv retning, samtidig med at færre er omfattet af den sociale risikofaktor i København end i landet som helhed dette gælder for andelen af lavtuddannede og for andelen af marginaliserede på arbejdsmarkedet. Side 4

61 I feltet øverst til venstre er flere omfattet af de sociale risikofaktor i København end i hele landet, men udviklingen har været positiv i København de seneste 5 år. Dette gælder for hjemløshed, andelen af enlige forsørgere, borgere med misbrug og i særdeleshed for kriminalitet. Endelig er det røde felt kendetegnet ved, at København både har flere omfattet af den sociale risikofaktor end i landet som helhed, og at der er en stigning i gruppen over tid. Her findes forhold som ikke-vestlig oprindelse, lav indkomst og økonomisk ulighed. Disse forhold peger på, at der fortsat sker en social segregering i København. De beskrevne forhold er behandlet mere detaljeret på side UDSATTE BØRN OG UNGE: KUN BUDGET TIL DET MEST POSITIVE SCENARIE På området for udsatte børn og unge har en tidligere analyse foretaget af KORA for Københavns Kommune kortlagt to modsatrettede bevægelser: På den ene side er der indikationer på, at den styrkede socioøkonomiske situation for københavnske børnefamilier medfører et årligt fald i behovet for foranstaltninger til målgruppen på 1,5-2,0 pct. På den anden side forventes antallet af børn og unge i kommunen at forøges med 1,2 pct. årligt. I tillæg til dette oplever forvaltningen i disse år en betydelig vækst i antallet af underretninger, som langt overstiger forøgelsen af børneog ungegruppen. Hidtil er det lykkedes at styre udgifterne på området ved bl.a. at omlægge den faglige indsats fra anbringelse til forebyggende foranstaltninger. Fremskrivningen af områdets økonomiske behov er derfor afgjort af, om denne strategi fortsat vil kunne imødegå det forventede budgetpres. Der er i rapporten beskrevet to forskellige scenarier: 1) En demografisk fremskrivning med udgangspunkt i KORA-analysen, som samlet set skaber et faldende budgetbehov; 2) Demografisk fremskrivning koblet med en fortsat stigning i antal underretninger (og afledte foranstaltninger), hvilket samlet set forventes at skabe en finansieringsudfordring. I begge scenarier er der indregnet effektiviseringer på 1,2 pct. årligt i såvel budgetter som udgiftsforventninger svarende til samlet 127 mio. kr. i Analysen viser, at der vil være budgetbalance på børneområdet i 2025, hvis udviklingen følger scenarie 1, mens scenarie 2 vil skabe en voksende budgetudfordring, der i 2025 kan være på op til 73 mio. kr. i tillæg til de forudsatte effektiviseringer. På kapacitetssiden foregår i disse år en faglig omstilling i retning af reduceret brug af døgninstitutioner til fordel for eksempelvis familiepleje, netværkspleje og forebyggelse. De to fremskrivningsscenarier forudser begge et faldende behov for pladser på forvaltningens døgninstitutioner i 2025 forventes der således at være behov for 79 til 88 færre pladser afhængig af det valgte scenarie. Der forudses således de kommende år et behov for at fortsætte strategien med enten at lukke døgninstitutioner eller at omstille pladserne til andre målgrupper. Se også side for mere detaljerede beregninger. BORGERE MED HANDICAP: MARKANT STIGNING I BEHOV Som følge af bl.a. højere gennemsnitsalder hos fødende kvinder, flere børn født med meget lav fødselsvægt samt en række miljøfaktorer ses der en årlig stigning i gruppen af københavnere med handicap. Følgende tre forhold skaber forventning om, at det er en tendens, der vil fortsætte frem mod 2025: Side 5

62 1. Københavns befolkning vokser og bliver ældre, hvilket også gælder for borgere med handicap 2. Det er en stigende andel af en årgang, der enten fødes med eller udvikler handicaps 3. I sundhedssektoren diagnosticeres flere borgere med handicaps, herunder særligt borgere med autisme Forvaltningens scenarier frem til 2025 estimerer en årlig stigning i målgruppen som følge af flere tidlige fødsler, længere levealder samt flere nydiagnosticerede på 0,3-1,0 pct. Denne udvikling vil lægge pres på kapaciteten, så der i 2025 vil mangle døgntilbudspladser til borgere med handicap på tværs af børn, unge og voksne. Budgetmæssigt forudses et stigende pres frem mod 2025, også selv om der tages højde for, at der er en demografimodel på området. Udover forudsatte effektiviseringer på samlet 181 mio. kr. viser analysen, at der i 2025 vil være et finansieringsbehov på mio. kr. efter korrektion for budgettilførsel fra demografimodellen. Desuden vil det øgede kapacitetsbehov forventeligt føre til stigende anlægsudgifter, hvilket ikke er indregnet i finansieringsbehovet. Se også side for mere detaljerede beregninger. UDSATTE VOKSNE: PRES FRA DEMOGRAFISK UDVIKLING I forventes antallet af borgere over 18 år i København at vokse med 14 pct. Da der ikke er en demografimodel på området for udsatte voksne, viser fremskrivningerne af målgruppens behov, at opgaven i 2025 forventes at være at støtte mellem 8 og 16 pct. flere københavnere for et budget, der er cirka 9 pct. lavere end det aktuelle. Området for udsatte voksne omfatter sindslidende, borgere på herberger og krisecentre samt borgere i misbrugsbehandling. Aktiviteten på området forventes som følge af den demografiske udvikling at stige for alle disse målgrupper. Samtidig er der indikationer på, at den gennemsnitlige funktionsevne er svagt faldende hos borgere med sindslidelser, hvilket giver større plejebehov og som konsekvens heraf højere enhedspriser. Udover forudsatte effektiviseringer på samlet 129 mio. kr. forudser analysen et finansieringsbehov i 2025 på i alt mio. kr., hvor området for sindslidelse tegner sig for den største andel. I forhold til kapacitet vil der være behov for flere pladser på herberg ( pladser), krisecentre (42-76 pladser) og sindslidende ( botilbudspladser). Anlægsudgifter til etablering af yderligere pladser er ikke indregnet i finansieringsbehovet. Se også side for mere detaljerede beregninger. BORGERE I HJEMMEPLEJEN: BÅDE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Antallet af københavnske borgere, der modtager hjemme- og sygepleje hos Socialforvaltningen, er i perioden årligt faldet med 2,7 pct. Dette er en følge af en faglig omstilling mod mere rehabilitering samt generelle økonomiske opstramninger på området. Udviklingen tegner et billede af, at der med uændret opgaveportefølje kan være et faldende behov på hjemme- og sygeplejeområdet, mens der er et stigende behov for rehabiliteringspladser. Samtidig er området dog udfordret af udviklingen på handicapområdet samt af, at regionerne markant reducerer Side 6

63 indlæggelsernes varighed. Der er risiko for, at disse trends vil påvirke behovet for hjemme- og sygepleje i opadgående retning. Inddragelsen af disse faktorer i to fremskrivningsscenarier resulterer i, at området i bedste fald vil fastholde budgetbalance i 2025, når der tages højde for effektiviseringer på i alt 32 mio. kr. og budgettilførsel fra demografimodellen. I værste fald vil der være et behov for yderligere finansiering på op til 20 mio. kr. Se også side for mere detaljerede beregninger. MÅLGRUPPEOMRÅDERNE PÅ TVÆRS: AKTIVITET, KAPACITET OG BUDGET Nedenstående tabeller opsummerer på tværs af målgruppeanalyserne scenarierne for fremtidig aktivitet, kapacitet og budget. For hvert område er der udarbejdet to scenarier, hvor scenarie 1 afspejler det lavest forventede behov, mens scenarie 2 illustrerer det højest forventede behov. TABEL 1: Faktisk aktivitet i 2016 og forventet aktivitet i 2025 (antal borgere) scenarie scenarie 2 Udvikling scenarie 1 Udvikling scenarie 2 Udsatte børn og unge Borgere med handicap Udsatte voksne Borgere i hjemmeplejen TABEL 2: Faktisk kapacitet i 2016 og forventet kapacitet i 2025 (antal pladser) scenarie scenarie 2 Afvigelse scenarie 1 Afvigelse scenarie 2 Udsatte børn og unge Borgere med handicap Udsatte voksne Note: Pladserne omfatter døgnpladser på områderne udsatte børn og unge samt borgere med handicap af form af botilbud og døgninstitutioner. Området for udsatte voksne omfatter botilbud til sindslidende, herberg og krisecentre. TABEL 3: Faktisk budget i 2016 og forventet budgetbehov i 2025 (mio. kr., 2017 p/l) 2025 forventet budget 2025 scenarie scenarie 2 Afvigelse scenarie 1 Afvigelse scenarie 2 Udsatte børn og unge Borgere med handicap Udsatte voksne Borgere i hjemmeplejen I alt Side 7

64 Den overordnede forventning er, at aktivitetstallene vil være stigende på målgruppeområderne som følge af dels demografisk udvikling, dels mere målgruppespecifikke tendenser. Kun på børneområdet og i hjemmeplejen kan der være mulighed for svagt faldende aktivitetstal i scenarie 1, mens scenarie 2 på alle områder viser væsentlige stigninger i aktivitet. Kapacitetsmæssigt er der brug for at øge antallet af pladser væsentligt i forhold til såvel borgere med handicap som udsatte voksne. Samtidig forventes det fortsat relevant at afvikle døgninstitutionspladser på området for udsatte børn og unge. Budgetmæssigt må socialområdet forventes at komme under et markant pres de kommende år. Selv om analysen har forudsat effektiviseringer på i alt 492 mio. kr. hvilket i sig selv er en betydelig opgave samt budgettilførsel på områder omfattet af demografimodeller, kan forvaltningen forvente en yderligere budgetudfordring i 2025 på mio. kr. I de mest positive scenarier vil områderne for udsatte børn og unge samt hjemmeplejen kunne fastholde budgetbalance i 2025, mens handicap- og udsatte voksenområderne hver vil have budgetudfordringer på trecifrede millionbeløb uanset det valgte scenarie. SAMMENLIGNING MED 6-BYERNE KAN PEGE PÅ HANDLEMULIGHEDER I nedenstående tabel sammenlignes København med de øvrige 6-byer (Aarhus, Ålborg, Randers, Odense og Esbjerg) i forhold til dækningsgrad, udgift pr. bruger og udgift pr. borger. Hvor der i ovenstående figur 1 var tale om grupper af borgere, der er påvirket af sociale risikofaktorer, er der i tabel 4 udelukkende tale om borgere, der modtager kommunale ydelser rettet mod sociale behov. Dækningsgraden angiver andelen af den relevante aldersgruppe, der er ydelsesmodtagere. Udgift pr. bruger angiver den gennemsnitlige pris pr. ydelsesmodtager i målgruppen (enhedsudgift), mens udgift pr. borger giver indtryk af finansieringsbehovet for alle indbyggere i aldersgruppen. TABEL 4: Sammenligning af udgiftsniveau og dækningsgrad (2016) KØBENHAVN ØVRIGE 6-BYER Dæknings- Grad Udgift pr. bruger (kr.) Udgift. pr. borger (kr.) Dæknings- Grad Udgift pr. bruger (kr.) Udgift. pr. borger(kr.) Forebyggelse og merudgifter Anbringelser, social udsatte Anbringelser, borgere med handicap Voksne med handicap i botilbud Voksne med sindslidelse i botilbud Børneområdet (0-22 år) ,70% ,90% ,13% ,12% Voksenområdet (18-66 år) 0,27% ,44% ,26% ,15% Udsatte voksne i øvrigt 1,33% ,68% Side 8

65 Som eksempel er udgiften til anbringelser, socialt udsatte i København højere pr. anbringelse ( mod kr.), mens den gennemsnitlige udgift til denne type anbringelser for alle 0-22-årige er lavere i København (4.305 mod kr.). Som forskellen i dækningsgrad også indikerer, er der således tale om færre, men dyrere anbringelser i København, som resulterer i et lavere samlet finansieringsbehov for københavnerne til denne ydelse. Omvendt skaber den høje dækningsgrad for sindslidende i botilbud et højt finansieringsbehov (1.029 mod 744 kr.), også selvom enhedsprisen i København er betydeligt lavere end i de øvrige 6-byer ( mod kr.). Selvom relativt flere københavnere er omfattet af sociale risikofaktorer sammenholdt med de øvrige 6-byer, giver det sig ikke generelt udtryk i en højere dækningsgrad eller gennemsnitlig udgift. Når der ses på tværs af områder i tabellen, ses et højere udgiftsniveau særligt på forebyggelse/merudgifter, anbragte børn med handicap, sindslidende i botilbud og udsatte voksne i øvrigt. Derimod er udgiften pr. borger i København relativ lav, når det handler om anbringelse af socialt udsatte og voksne med handicap i botilbud. Side 9

66 3. SAMFUNDSTRENDS PÅ SOCIALOMRÅDET Behovene på det specialiserede socialområde er sammensatte og påvirkes af et samspil af en række forskelligartede forhold, som ikke alle lader sig kvantificere. De følgende samfundsmæssige trends har således ikke hver for sig en direkte påvirkning af målgruppernes behov, men indgår alle med større eller mindre vægt i det samlede billede, der er med til at påvirke behov på det sociale område i Københavns Kommune. I det følgende beskrives først 9 udvalgte indikatorer på sociale behov i kommunen fulgt af oplysninger om sindslidelse, der udelukkende kendes på regionalt niveau. Afslutningsvis indeholder kapitlet et overblik over den forventede demografiske vækst i forskellige aldersgrupper i Københavns Kommune, som indgår i fremskrivningerne i de øvrige kapitler i rapporten. Analyserne viser, at den socioøkonomiske situation i København er relativt sammensat. Der er således en række forhold (økonomisk ulighed, risiko for fattigdom, enlige forsørgere, hjemløse, stofmisbrugere og andelen af borgere med ikke-vestlig oprindelse), som kan være med til at skabe forøgede sociale behov. Samtidig er der også enkelte relative styrker (uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet), som kan skabe mulighed for en langsigtet forbedring af de sociale behov i byen. UDVALGTE INDIKATORER PÅ SOCIALE BEHOV FIGUR 2: Økonomisk ulighed (Gini-koefficient) 35,0 33,0 32,7 København 31,4 31,0 29,0 28,8 Hele landet 27,5 28,0 27,0 26,7 Øvrige 6-byer 25, Den økonomiske ulighed i Københavns Kommune stiger i perioden årligt med 1,0 pct. Forskellen til niveauet i Danmark generelt svarer i 2015 til en 13,6 pct. højere ulighed i Københavns Kommune. Størst forøgelse blandt 6- byerne i perioden sker i Odense og Aarhus kommuner. Side 10

67 FIGUR 3: Voksne med mindre end halvdelen af medianindkomsten (18-64-årige, pct.) 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 København 15,6 13,5 Øvrige 6-byer 9,8 7,7 7,5 6,7 Hele landet Fattigdomstruede borgere udgør mere end en dobbelt så stor andel i København som på landsplan. I 2014 udgør gruppen i Københavns Kommune 15,6 pct. af alle årige, så den omfatter personer. Blandt 6-byerne har Aarhus Kommune den næsthøjeste andel (12,8 pct.). FIGUR 4: Enlige forsørgere (pct. af antal familier) 34,0 32,0 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 32,2 København 31,2 24,9 Øvrige 6-byer 23,7 24,2 22,2 Hele landet Andelen af enlige forsørgere i 2016 er i Københavns Kommune 7 procentpoint højere end på landsplan. Der er i perioden en forøgelse fra til enlige forsørgere i København. Antallet af øvrige familier med børn forøges dog hurtigere, så de enlige forsørgere kommer til at udgøre en mindre andel. Side 11

68 FIGUR 5: Voksne med ikke-vestlig oprindelse (20-64-årige, pct.) 16,0 14,0 14,4 København 15,5 Andelen af københavnere med ikke-vestlig oprindelse er 64 pct. større i København end i resten af landet. 12,0 10,0 8,0 6,0 9,8 Øvrige 6-byer 9,6 7,9 Hele landet 7, I perioden er antallet af københavnere med en ikke-vestlig oprindelse steget fra til personer. Andelen med ikke-vestlig oprindelse stiger dog hurtigere i de øvrige 6-byer og landet som helhed. FIGUR 6: Voksne med grundskole som højest fuldførte uddannelse (18-64-årige, pct.) 36,0 34,0 32,0 35,4 32,6 Hele landet Øvrige 6-byer 34,1 Andelen af voksne, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er 5,6 procentpoint mindre i København end på landsplan. 30,0 28,0 26,0 29,5 29,9 København 28, Mens denne gruppe bliver relativt mindre i hele landet, sker det dog langsommere i København. I absolutte tal blev gruppen i København faktisk forøget fra i 2010 til i Side 12

69 FIGUR 7: Voksne som er marginaliseret på arbejdsmarkedet (18-64-årige, pct.) 12,0 10,0 10,8 10,2 Øvrige 6-byer Hele landet 11,4 11,0 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opgør gruppen af marginaliserede på arbejdsmarkedet (se mere om opgørelsen i metodeappendiks). 8,0 6,0 4,0 6,8 København 5, Denne gruppe er kun halvt så stor i Københavns Kommune som på landsplan og udgør i 2016 i alt personer, hvilket er færre end i På landsplan er der derimod en stigning. FIGUR 8: Hjemløse (18-64-årige, pct.) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 0,39 København 0,37 Aarhus 0,31 0,23 Hele landet 0,18 0, Der var hjemløse i København i 2015, hvilket svarer til ca. 1 for hver 300 borgere i alderen år. Der er 66 flere hjemløse københavnere i 2015 end i 2009, men pga. befolkningsvæksten udgør de en mindre andel. I de øvrige større byer er der en stigende hjemløsegruppe, herunder særligt i Aarhus Kommune. Side 13

70 FIGUR 9: Stofmisbrugere i kontakt- eller behandlingsforløb (18-64-årige, pct.) 1,6 1,4 1,5 København 1, københavnere var i 2014 i kontakt- eller behandlingsforløb for stofmisbrug, hvilket er 86 færre end i ,2 1,0 0,8 1,2 1,1 Øvrige 6-byer Hele landet ,1 1,0 Andelen af stofmisbrugere i København er 27 pct. højere i 2014 end i landet som helhed. Der er i perioden et markant fald i Aarhus Kommune, mens det modsatte gør sig gældende i Aalborg Kommune. FIGUR 10: Kriminelle voksne (18-64-årige, pct.) 1,8 1,61 København 1,6 Øvrige 6-byer 1,39 1,4 1,37 Hele landet 1,24 1,2 1,20 1,19 1, København har tidligere haft relativt flere overtrædelser af straffeloven end landet som helhed. I sker dog et fald på 22,5 pct. i København svarende til, at 918 færre overtrådte straffeloven i Dermed er niveauet nu omtrentligt det samme som i landet som helhed og i de øvrige 6-byer. Side 14

71 FIGUR 11: Indlæggelsesdage vedr. psykiske lidelser (dage pr indbyggere) 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 12,5 Region Hovedstaden 9,3 9,7 7,8 Hele landet Der var indlæggelsesdage i 2015 i Region Hovedstaden vedr. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Region Hovedstaden har 19 pct. flere indlæggelsesdage end landet som helhed. Der er generelt en faldende tendens i antal indlæggelsesdage. TABEL 5: Befolkningsundersøgelse af dårligt mentalt helbred (2014) Region Procent Hovedstaden 11,2 Sjælland 10,6 Syddanmark 11,1 Midtjylland 9,9 Nordjylland 10,3 Hele landet 10,7 Gruppen af borgere, der oplyser at have et dårligt mentalt helbred, er overrepræsenteret med 0,5 procentpoint (svarende til 5 pct.) i Region Hovedstaden sammenlignet med landet som helhed. Kun Region Syddanmark har en tilsvarende andel. TABEL 6: Indlagte foranstaltningsdømte ( ) Dømte pr. mio. borgere over 15 år Hovedstaden 721 Sjælland 375 Syddanmark 412 Midtjylland 424 Nordjylland 285 Gruppen af foranstaltningsdømte er 38 pct. større i Region Hovedstaden end i landet som helhed. Ingen af de andre regioner har en koncentration af indlagte forvaltningsdømte, der kan sammenlignes med hovedstadens. Hele landet 492 Figurerne viser samlet, at København på de fleste områder er mere socialt belastet end de øvrige 6-byer og end landet som helhed. Uddannelsesniveau og tilknytningen til arbejdsmarkedet er de eneste undtagelser i forhold til dette. Side 15

72 På mange områder er der en positiv udvikling i København i disse år i forhold til f.eks. kriminalitet og misbrug. Omvendt er der dog et stigende antal københavnere med ikke-vestlig baggrund, ligesom den økonomiske ulighed og antallet af fattigdomstruede borgere er stigende. Der er endelig en betydelig overrepræsentation af psykiske lidelser i Region Hovedstaden. DEMOGRAFISK UDVIKLING I KØBENHAVN Københavns Kommune har i en årrække haft en betydelig befolkningstilvækst. I årene forventes befolkningen i København at vokse med borgere, hvilket svarer til en samlet stigning på 14,6 pct. over 9 år. Da befolkningsstørrelsen og aldersfordelingen har væsentlig betydning for behovet for sociale ydelser og fremskrivningen af dette, viser de to følgende figurer den faktiske og forventede demografiske udvikling i perioden opdelt på aldersgrupper. FIGUR 12: Demografisk udvikling (0-17-årige) år ( årligt) 6-11 år (+302 årligt) år (+610 årligt) I perioden forventes Københavns børn og unge mellem 0-17 år at stige med pr. år. 53 pct. af denne stigning kan tilskrives de 0-5-årige. 32 pct. af stigningen skyldes væksten i aldersgruppen år. 16 pct. af stigningen findes hos de 6-11-årige. FIGUR 13: Demografisk udvikling (18 år og opefter) år ( årligt) I perioden forventes Københavns voksne befolkning at stige med pr. år år ( årligt) år ( årligt) år (+194 årligt) 65+ år ( årligt) Stigningen fordeler sig med: 36 pct. hos de årige. 25 pct. hos de årige. 20 pct. hos de årige. 16 pct. hos de 65+-årige. 3 pct. hos de årige. Side 16

73 4. BEHOVSANALYSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE KONKLUSIONER Aldersgruppen 0-22-årige i Københavns Kommune vokser gennemsnitligt 1,2 pct. pr. år i Analysen estimerer en årlig stigning i antal underretninger på 1,8 til 3,6 pct. frem til Antallet af udsatte børn og unge forventes i perioden at udvikle sig med mellem -0,1 og +0,7 pct. årligt. Der forventes et markant fald i antal børn på døgninstitutioner på årligt 3,9 til 4,4 pct. på grund af den igangværende omstilling til forebyggelse. I 2025 forventes der som konsekvens heraf at være behov for færre døgninstitutionspladser. Der forventes ligeledes et fald i øvrige anbringelsesformer på årligt 0,9 til 1,6 pct., mens brugen af forebyggende foranstaltninger forventes at stige med årligt 0,5 til 1,3 pct. I fremskrivningerne af forventet forbrug er der forudsat effektiviseringer for i alt 127 mio. kr. i Afhængig af scenarie for behovsudvikling er der risiko for i 2025 at være et yderligere finansieringsbehov på 73 mio. kr. SAMFUNDSTRENDS For udsatte børn og unge medtages følgende samfundstrends i analysen: 1) Udvikling i demografi opdelt på alder 2) Socioøkonomisk fremskrivning 3) Underretninger Det er alle faktorer, der forventes at påvirke det fremtidige behov, hvorfor disse indregnes i fremskrivningerne af aktivitet, kapacitet og budget. Demografisk fremskrivning Behovene i målgruppen udsatte børn og unge påvirkes særligt af børnenes alder. I figur 12 (kapitel 3) og i nedenstående tabel vises forskellen i demografisk udvikling og dækningsgrad for fire aldersgrupper af børn og unge. Dækningsgraden er et udtryk for andelen af københavnske børn og unge inden for aldersgruppen, som modtager en social foranstaltning. TABEL 7: Andelen af 0-22-årige, der modtager sociale foranstaltninger 0-5 år 6-11 år år år I alt Døgninstitution 0,0 % 0,1 % 0,4 % 0,2 % 0,1 % Øvrige anbringelser 0,1 % 0,5 % 1,1 % 0,4 % 0,5 % Forebyggende foranstaltninger 1,2 % 3,2 % 4,9 % 0,4 % 2,1 % Samlet dækningsgrad 1,4 % 3,8 % 6,4 % 1,0 % 2,7 % Enhedspris kr. (2017 p/l) Aldersgruppens udvikling pr. år (pct.) 2,1 % 0,9 % 2,1 % 0,0 % 1,2 % Side 17

74 På grund af aldersopdelingen i dækningsgrad og enhedspris er det primært den demografiske stigning hos aldersgrupperne 6-11 år og år, som vil påvirke forventet aktivitet og forbrug i fremskrivningen af behov. Grundet den lave dækningsgrad og enhedspris hos de yngste (0-5 år), vil stigningen i denne aldersgruppe have mindre konsekvenser for det forventede forbrug og aktivitetsudviklingen fremadrettet. Socioøkonomisk fremskrivning Den forventede aktivitet for udsatte børn og unge er fremskrevet med udgangspunkt i KORAs analyse, Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge KORA måler behovet ud fra oplysninger om forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, lovovertrædelser, kontakt til sundhedsvæsen/psykiatri, misbrugsbehandling, civilstatus mv. KORAs analyse viser på grundlag heraf, at andelen af børn og unge i København med behov for en foranstaltning årligt blev reduceret med 1,6 pct. i perioden På grund af den begrænsede analyseperiode og usikkerhed omkring oplysningernes validitet er estimaterne i analysen dog forbundet med usikkerhed. Underretninger I perioden er der sket en markant stigning i andelen af børn i København med en underretning. Nedenstående fremskrivninger til 2025 antager, at antallet af underretninger årligt forventes at stige 1,8-3,6 pct. I den ene fremskrivning antages det, at der underrettes på den samme andel af de 0-17-årige københavnere som i I den anden fremskrivning antages det, at der fortsat vil være en stigende andel af underretninger hos de 0-17-årige, men at stigningstakten dog vil aftage over perioden. FIGUR 14: Årlige underretninger Fremskrevet pba. fortsat stigende andel børn med en underretning (årlig stigning: +265) Faktisk udvikling i antal underretninger Fremskrevet pba. samme andel af børn med en underretning (årlig stigning: +122) Side 18

75 AKTIVITETSUDVIKLING Fremskrivningen af målgruppens behov kombinerer på forskellig vis de tre ovenstående samfundstrends til to scenarier: Scenarie 1: Fortsat socioøkonomisk forbedring Det antages, at der fortsat vil være en socioøkonomisk forbedring i Københavns Kommune, og at den vil påvirke udsatheden blandt børn og unge, så en stadig mindre andel har behov for en foranstaltning. Den socioøkonomiske forbedring (inkl. den demografiske faktor) resulterer i, at ca. 590 færre børn og unge i 2025 vil skulle modtage en foranstaltning i 2025, end en ren demografisk fremskrivning ville tilsige. Scenarie 2: Bekymringsfremskrivning Antagelsen om den socioøkonomiske forbedring fastholdes, men det antages endvidere, at det stigende antal underretninger i nogen grad vil forøge andelen af børn og unge med behov for en social foranstaltning. Indregningen af underretningernes effekt betyder, at antallet af børn og unge, som forventes at modtage en foranstaltning, stiger med 263 i perioden For begge scenarier antages det, at den eksisterende omstilling i retning af, at flere børn og unge modtager forebyggende indsatser frem for anbringelser, vil fortsætte frem mod Dette betyder at udsatte børn og unge i 2025 vil modtage en forebyggende foranstaltning, som tidligere ville have været anbragt. Denne antagelse modificerer den forventede udgiftsstigning. FIGUR 15: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for foranstaltningstyperne (indeks 100 = 2010) 120 Udvikling i antal 2016 til Forebyggelse Øvrige anbringelser Døgninstitution Side 19

76 KAPACITETSANALYSE Begge fremskrivninger af den forventede aktivitet for børn og unge anbragt på døgninstitutioner viser, at behovet for pladser vil falde frem mod FIGUR 16: Antal pladser på døgninstitutioner og fremtidig behov ved de to scenarier Eksisterende belægning Eksisterende pladser Belægning scenarie 2 Belægning scenarie ANALYSE AF BUDGETBEHOV Konsekvensen af de to scenarier er, at der for hhv. forebyggelse, døgninstitutioner og øvrige anbringelser kan angives intervaller for det fremtidige budgetbehov. I figuren sammenlignes forventet forbrug i 2025 med faktisk forbrug i FIGUR 17: Faktisk forbrug og forventede udgifter (mio. kr., 2017 p/l) Forebyggelse Øvrige anbringelser Døgninstitution mio kr. +19 mio kr mio kr mio kr mio kr mio kr. Figuren nedenfor sammenligner det forventede budget med to scenarier for udvikling i forventede udgifter. Såvel budgettet som forventede udgifter i de to scenarier er nedskrevet med en forudsætning om årlige effektiviseringer på 1,2 pct., hvilket svarer til sammenlagt 127 mio. kr. i Side 20

77 FIGUR 18: Budget og budgetbehov (mio. kr., 2017 p/l) Historisk budget Historisk forbrug Fremskrevet budget inkl. effektiviseringer Scenarie 2 Scenarie Det ses af fremskrivningen, at scenarie 1 stort set flugter med det forventede fremtidige budget inkl. kravet til effektiviseringer. Derimod vil scenarie 2 medføre et yderligere finansieringsbehov på op til 73 mio. kr. i Side 21

78 5. BEHOVSANALYSE AF BORGERE MED HANDICAP KONKLUSIONER Samlet forventes en årlig stigning på borgere i København, som modtager en handicapforanstaltning frem til Der forventes en stigning i antal borgere på døgntilbud på årligt 0,8 til 1,6 pct. Konsekvensen for kapaciteten er, at der i 2025 vil mangle døgntilbudspladser til voksne borgere med handicap. Forudsættes fortsat årlige effektiviseringer på 1,2 pct. (svarende til samlet 181 mio. kr. i 2025) samt den eksisterende demografimodel, vil der i 2025 være et yderligere finansieringsbehov på mio. kr. Derudover vil det øgede kapacitetsbehov forventeligt medføre afledte anlægsudgifter. SAMFUNDSTRENDS For borgere med handicap anvendes følgende trends til at fremskrive behovet: 1) Udvikling i demografi opdelt på alder 2) Tre vækstfaktorer på handicapområdet: Flere tidligt fødte, stigende levealder hos borgere med handicap og flere nydiagnosticerede med autisme 3) Socioøkonomisk effekt Det er alle faktorer, der forventes at påvirke det fremtidige behov, hvorfor disse indregnes i fremskrivningerne af aktivitet, kapacitet og budget. Demografisk fremskrivning Behovene i målgruppen borgere med handicap påvirkes særligt af borgernes alder. I figur 12 og 13 (kapitel 3) og i nedenstående tabel vises forskellen i demografisk udvikling og dækningsgrad for den samlede befolkning opdelt på otte aldersgrupper. TABEL 8: Ydelser til borgere med handicap 0-5 år 6-11 år år år år år år 65+ år I alt Døgntilbud til voksne 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,3 % 0,2 % 0,4 % 0,6 % 0,5 % 0,3 % Døgntilbud til børn og unge 0,0 % 0,3 % 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,1 % Øvrige ydelser 0,7 % 2,1 % 2,7 % 1,1 % 1,5 % 3,4 % 8,5 % 3,1 % 2,8 % Samlet dækningsgrad 0,8 % 2,4 % 3,4 % 1,5 % 1,7 % 3,8 % 9,1 % 3,6 % 3,2 % Enhedspris kr. (2017 p/l) Aldersgruppens udvikling pr. år (pct.) 2,1 % 0,9 % 2,1 % 0,1 % 2,3 % 0,2 % 2,2 % 1,8 % 1,6 % Side 22

79 Aldersopdelingen i dækningsgrad og enhedspris har stor betydning for fremskrivningen af forventet aktivitet og forventede udgifter. Dertil er der en række andre vækstfaktorer, som forventes at have betydning for udviklingen på handicapområdet. Tre vækstfaktorer Den forventede aktivitet for borgere med handicap er fremskrevet med udgangspunkt i tre vækstfaktorer for området, so 1. Flere overlever tidlig fødsel I løbet af de sidste tre årtier er der sket en markant stigning i antallet af børn, som overlever en for tidlig fødsel. SFI (2012) estimerer, at tidlige fødsler på landsplan vil betyde en stigning i antallet af børn med handicap, så der vil der være flere børn i målgruppen i en årgang end for 30 år siden. Antages denne forøgelse at ske gradvist, svarer det til en forøgelse med 50 børn hvert år, hvoraf cirka 5 børn fødes i København. Det er ikke givet, at hele gruppen vil modtage en foranstaltning, hvorfor nedenstående scenarier opererer med to forskellige antagelser om konsekvensen af de tidlige fødsler. 2. Borgere med handicap lever længere Den generelle tendens i samfundet er, at vi lever længere, hvilket også gør sig gældende for borgere med handicap. Dertil vil ældre borgere med handicap ofte være mere plejekrævende end yngre borgere, og en større andel af denne aldersgruppe vil have behov for en døgntilbudsplads til Udviklingen i antal udsatte ældre i Københavns Kommunes tilbud. Analysen viser, at antallet af ældre borgere over 65 år på kommunens botilbud fra steg med 4,3 pct., hvilket er markant højere end den generelle stigning i befolkningen for denne aldersgruppe på 1,2 pct. 3. Flere nydiagnosticerede med autismediagnoser (2016) beskrives antallet af borgere, der diagnosticeres med et handicap i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsnet. Heri konkluderes det, at der generelt opleves et stigende antal diagnosticerede med handicapdiagnoser, hvoraf en meget stor andel udgør nydiagnosticerede med autisme. Der tages derfor i det følgende udgangspunkt i autismediagnoserne til fremskrivning af den forventede aktivitetsudvikling på området. På baggrund af Bispebjerg Hospitals opgørelse af antal nydiagnosticerede borgere med autisme i København i perioden estimeres en årlig stigning på 10 pct. i antal borgere med autisme i København. Hvis denne stigning fortsætter, vil det medføre en årlig stigning i antal borgere med autisme i Københavns Kommune på 55 børn og unge samt 118 voksne. Socioøkonomisk effekt Den eksisterende demografimodel på området indeholder en korrektion for forbedret socioøkonomi i målgruppen. Konsekvensen af korrektionen er, at stigninger i målgruppens behov reduceres med 10 pct., hvorved opskrivningen af budget foretages med 90 pct. af de eksisterende enhedsudgifter. Der foreligger ikke et analytisk grundlag bag denne antagelse, men i de følgende scenarier reduceres behovsfremskrivninger for målgruppen ligeledes med tilsvarende 10 pct. Side 23

80 AKTIVITETSUDVIKLING De tre kortlagte vækstfaktorer indebærer samlet en stigning på 218 borgere pr. år. Socialforvaltningen vurderer ikke, at disse vækstfaktorer vil påvirke aktiviteten for området med fuld effekt, men det er vanskeligt at vurdere, hvor stort gennemslaget præcis vil være. Analysen beregner derfor konsekvenser på baggrund af scenarier for henholdsvis 20 pct. og 80 pct. gennemslag af vækstfaktorerne, da det reelle antal må forventes at ligge inden for dette relativt brede interval. Den forventede aktivitetsudvikling frem mod 2025 baserer sig dermed på følgende to scenarier: Scenarie 1: 20 pct. gennemslagskraft af vækstfaktorer Det antages, at de tre vækstfaktorer fremover vil slå igennem med 20 pct. på behovet for foranstaltninger. Dette giver en årlig stigning i antallet af borgere i målgruppen på 44 (sammensat af 1 borger som følge af tidlig fødsel, 8 som følge af længere levealder og 35 som følge af flere autismediagnoser). Scenarie 2: 80 pct. gennemslagskraft af vækstfaktorer Det antages, at de tre vækstfaktorer fremover vil slå igennem med 80 pct. på behovet for foranstaltninger. Dette giver en årlig stigning i antallet af borgere i målgruppen på 175 (sammensat af 4 borgere som følge af tidlig fødsel, 33 som følge af længere levealder og 138 som følge af flere autismediagnoser). Fremskrivningen i begge scenarier nedskrives med den socioøkonomiske effekt. Endvidere antages det, at den eksisterende omstilling i retning af, at flere borgere med handicap modtager øvrige ydelser frem for døgntilbud, vil fortsætte frem mod Dette betyder, at yderligere borgere med handicap i 2025 vil modtage en øvrig ydelse frem for døgntilbud. FIGUR 19: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for ydelsestyperne (indeks 100 = 2010) Øvrige ydelser Døgntilbud til voksne Døgntilbud til børn og unge Udvikling i antal 2016 til Side 24

81 KAPACITETSANALYSE Begge fremskrivninger af den forventede aktivitet for borgere med handicap på døgntilbud viser et betydeligt behov for ekstra pladser frem mod FIGUR 20: Antal pladser på døgntilbud til borgere med handicap Scenarie Eksisterende og planlagt kapacitet Scenarie Da der er fuld belægning på Socialforvaltningens døgntilbud til borgere med handicap, afspejler kapacitetsanalysen den forventede stigning i behov som følge af de to scenarier. Der er i tillæg til ovenstående fremskrivninger af kapacitetsbehov aktuelt 105 borgere på anvisningslisten til en døgntilbudsplads. Socialudvalget har fastlagt en politisk målsætning om, at der ikke må være mere end 100 på anvisningslisten for at sikre en acceptabel ventetid. Kapacitetsbehovet er på denne baggrund forøget med 5 døgnpladser, hvilket er indarbejdet i begge scenarier. Side 25

82 ANALYSE AF BUDGETBEHOV Konsekvensen af de to scenarier er, at der for hhv. døgntilbud til voksne, døgntilbud til børn og unge samt øvrige ydelser kan angives intervaller for det fremtidige budgetbehov. FIGUR 21: Forbrug og fremtidigt budgetbehov (mio.kr., 2017 p/l) Døgntilbud til voksne Øvrige ydelser +107 mio kr. +28 mio kr mio kr. +75 mio kr Døgntilbud til børn og unge +17 mio kr. 0 mio kr Som på de øvrige målgruppeområder er forvaltningens samlede forventede budget og forbrug på området reduceret med 1,2 pct. årligt for at tage højde for det aktuelle niveau for effektiviseringskrav. Dertil er den eksisterende demografimodel indregnet. FIGUR 22: Budget og budgetbehov (mio.kr., 2017 p/l) Historisk forbrug Scenarie Scenarie Historisk budget Fremskrevet budget inkl. effektiviseringer og demografi Fremskrivningen af de to scenarier resulterer i et finansieringsbehov på mellem 165 og 308 mio. kr. i 2025, når der er taget højde for både demografimodellen og for effektiviseringer på samlet 181 mio. kr. Side 26

83 6. BEHOVSANALYSE AF UDSATTE VOKSNE KONKLUSIONER Antallet af voksne (18 år og opefter) forventes at stige med i gennemsnit pr. år i perioden svarende til 14 pct. over de 9 år. Fremskrivningerne vedrørende udsatte voksne omfatter delmålgrupperne sindslidende, herberg, krisecentre og misbrugsbehandling. Aktiviteten på området forventes at stige for alle fire delmålgrupper. Samlet forventes målgruppen at stige med 614 til personer i perioden. Aktivitetsbehovet forventes at stige med 0,5-1,8 pct. årligt i gennemsnit. De laveste stigninger forventes på hjemløseområdet, hvor hjemløshed forventes at udgøre en svagt faldende andel af befolkningen over tid i forlængelse af tendensen de seneste år. Kapacitetsbehovet i forhold til pladser stiger tilsvarende aktiviteten i forhold til herberg ( pladser) og krisecentre (42-76 pladser), mens kapacitetsbehovet i forhold til sindslidende forventes at ligge i intervallet pladser. Ingen af områderne er omfattet af en demografimodel. Forudsættes der realiseret årlige effektiviseringer på samlet 129 mio. kr., vil der i 2025 være et yderligere finansieringsbehov på i alt mio. kr. Heraf vil den største udfordring være på sindslidendeområdet, hvor finansieringsbehovet alene forventes at være mio. kr. Hertil kommer et ikke-estimeret beløb til anlægsudgifter i forbindelse med etablering af yderligere pladser. SAMFUNDSTRENDS Udsatte voksne omfatter i denne analyse sindslidende, herberg, krisecentre og misbrugere. Analysen ser udviklingen på området i forhold til følgende samfundstrends: 1) Udvikling i demografi opdelt på alder 2) Udvikling i sindslidendes støttebehov 3) Udvikling i antal hjemløse i København 4) Udvikling i antal stofmisbrugere i København i kontakt- eller behandlingsforløb 5) Udvikling i antal alkoholmisbrugere i København i behandlingsforløb 6) Antallet af billige boliger i København Det er alle faktorer, der forventes at påvirke det fremtidige behov, hvorfor disse indregnes i fremskrivningerne af aktivitet, kapacitet og budget. Demografisk fremskrivning Fremskrivning af aktiviteten har som afsæt den demografiske udvikling opdelt på aldersgrupper, jf. tabellen herunder. Side 27

84 TABEL 9: Andel af aldersgruppe, der modtager sociale indsatser (2016, promille) år år år år år 65+ år I alt Sindslidende 0,7 0,7 1,9 5,3 7,2 5,0 2,8 Herberg 2,5 2,6 3,9 7,2 3,5 0,4 3,3 Krisecentre 1,2 1,2 1,2 0,6 0,1 0,0 0,9 Misbrug alkohol 0,3 0,6 2,1 5,0 6,1 0,0 1,9 Misbrug stoffer 1,4 2,9 6,7 8,0 4,5 0,0 3,9 Aldersgruppens udvikling pr. år (pct.) 0,1 % 2,3 % 0,5 % 1,3 % 2,6 % 1,8 % 1,5 % Aldersopdelingen i dækningsgrad har betydning for fremskrivningen af forventet aktivitet og forventede udgifter. Aldersgruppen år er f.eks. særligt overrepræsenterede i fire af målgrupperne (sindslidende, herberg, alkoholmisbrug og stofmisbrug), hvilket er en aldersgruppe, der forventes at stige 12 pct. i Krisecentrene domineres derimod af aldersgruppen årige, som forventes at stige 23 pct. i perioden. Udvikling i sindslidendes støttebehov Sagsbehandlerne vurderer regelmæssigt borgernes funktionsevne systematisk på en række parametre. Fra 2015 til 2016 er den gennemsnitlige score steget med 0,6 procent i gennemsnit for de 10 vurderingsparametre i modellen. En højere score indikerer et større plejebehov og øger enhedspriserne på sindslidendeområdet. Udvikling i antal hjemløse i København Som beskrevet i kapitel 3 er andelen af hjemløse i alderen år faldet fra 0,39 pct. i 2009 til 0,37 pct. i Der forventes dog et stigende antal hjemløse i København, da antallet af årige københavnere forventes at stige med 14,1 pct. i Aktuelt har Socialforvaltningen herbergspladser svarende til 70 pct. af de kendte hjemløse, og denne dækningsgrad er også anvendt i fremskrivningerne. Udvikling i antal stofmisbrugere i København i kontakt- eller behandlingsforløb Som beskrevet i kapitel 3 er andelen af årige københavnere i kontakt- eller behandlingsforløb pga. befolkningstilvæksten svagt aftagende fra 1,5 pct. i 2010 til 1,4 pct. i 2014, mens antallet er relativt stabilt. Udvikling i antal alkoholmisbrugere i København i behandlingsforløb Der er et stigende antal alkoholmisbrugere i behandlingsforløb. Aktiviteten er således tiltaget fra i 2013 til i 2016, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. pr. år. En del af denne stigning skyldes demografisk vækst, men selv renset herfor er der tale om en årlig vækst på 1,8 pct. Det antages i fremskrivningen ud fra et forsigtighedsprincip, at stigningstakten fremadrettet aftager med 20 pct. årligt (se mere om antagelsen om aftagende stigningstakter i metodeappendiks). Antallet af billige boliger i København København har relativt få billige boliger sammenlignet med landet som helhed og de øvrige 6-byer. Side 28

85 en husleje under kr., hvilket svarer til 1,0 pct. af det samlede antal boliger i København. De tilsvarende andele for de øvrige 6-byer og landet som helhed er hhv. 3,5 pct. og 1,8 pct. Socialforvaltningens egne tal viser endvidere, at antallet af billige boliger, som den boligsociale anvisning har kunnet disponere over, er faldet i perioden 2009 til Hvor forvaltningen kunne møde efterspørgslen efter billige boliger i 2009, er dette kun tilfældet i 56 pct. af tilfældene i Antallet af billige boliger forventes at være en vigtig faktor i forhold til udgiftsudviklingen på voksenområdet. Mangel på billige boliger kan således være med til at bidrage til, at flere bliver hjemløse, ligesom det vanskeliggør den faglige omstilling fra botilbud til støtte i egen bolig. AKTIVITETSUDVIKLING I det følgende udarbejdes og beregnes den forventede aktivitet ud fra forskellige scenarier for de fire delmålgrupper. Sindslidende Socialudvalget drøftede i november 2016 omstillingsplanen for socialpsykiatrien. I planen foretages der en fremskrivning baseret på en dækningsgrad på 0,3 pct. af befolkningen. Det konkluderes her, at aktiviteten vil stige med 136 i årene To af fokusområderne i omstillingsplanen er øget mulighed for at modtage mere intensiv socialpædagogisk støtte i eget hjem ( 85) og øget specialisering på botilbud (inklusive beboere i almen bolig). Det betyder, at flere borgere med sindslidelse har mulighed for at blive i eget hjem frem for at flytte ind i et botilbud. Udviklingen i aktiviteten på området har de seneste år udviklet sig langsommere end den demografiske vækst. Det er dog ikke retvisende at bruge dette som udtryk for det reelle behov, da der er en venteliste på området, som har været stigende. Ultimo 2016 er nettoventelisten opgjort til 146. Samlet vurderes det mest retvisende at antage en konstant dækningsgrad på området og dermed en proportional effekt af den stigende befolkning. De to scenarier for det fremtidige aktivitetsbehov har dermed udelukkende til hensigt at illustrere følsomheden af ændringer i dækningsgrad inden for et realistisk mulighedsrum. Der arbejdes med to scenarier, der tager udgangspunkt i den aldersopdelte demografiske fremskrivning og hertil antager en svagt faldende eller stigende tendens i dækningsgrad (se mere om antagelsen i metodeappendiks). Herberg Da andelen af hjemløse ud af blandt årige københavnere aktuelt falder med 0,9 pct. pr. år, modregnes dette den demografiske fremskrivning i scenarie 1. Scenarie 2 er en rent aldersopdelt demografisk fremskrivning, hvor der ikke antages et fortsat fald i andelen af befolkningen, der rammes af hjemløshed. Dette scenarie er medtaget, fordi uligheden i København er stor og stigende (jf. kapitel 3), og at det kan være vanskeligt at finde billige boliger. I 2016 svarede antallet af herbergspladser til, at der var en plads til 70 pct. af de kendte hjemløse. Denne ratio mellem hjemløse og pladser er fastholdt i fremskrivningerne af det forventede behov. Side 29

86 Krisecentre Aktiviteten på krisecentre er årligt forøget med gennemsnitligt 1,8 pct. i , hvilket præcis svarer til den demografiske vækst i aldersgruppen år. Fremskrivningen af aktivitet på krisecentre tager på den baggrund udgangspunkt i den aldersopdelte demografiske fremskrivning. Ligesom for sindslidende beskrives de to scenarier derfor som følsomhedsberegninger ift. hhv. en svagt faldende eller svagt stigende dækningsgrad (se mere om antagelsen i metodeappendiks). En drivkraft, der kan trække i retning af lavere dækningsgrad er, at København har en faldende tendens i forhold til marginaliserede på arbejdsmarkedet, jf. kapitel 3. Det aktuelle fokus på beskæftigelsesindsatser ifm. indskrivning på krisecentre kan således bidrage til scenarie 1. Omvendt har København en stigende befolkningsandel med ikke-vestlig baggrund, jf. kapitel 3. Socialforvaltningens analyse af krisecenterområdet (foråret 2016) viser, at omkring 60 pct. af de indskrevne kvinder i 2015 havde ikke-vestlig baggrund. Dette kan tale for scenarie 2. Misbrug Andelen af årige københavnere i stofmisbrugsbehandling falder i gennemsnit 1,7 pct. årligt. Scenarie 1 beskrives derfor som en aldersbetinget demografisk fremskrivning, hvor der korrigeres for denne faldende historiske trend. Den faldende tendens antages dog at flade ud (se mere om antagelsen i metodeappendiks). I scenarie 2 tages der afsæt i, at der korrigeret for demografisk udvikling på alkoholbehandlingsområdet har været en stigende trend i aktivitetsniveauet på 1,8 pct. årligt, hvilket svarer til en forøgelse med ca. 20 brugere pr. år. Som ovenfor forudsættes det, at denne opadgående trend aftager over tid (se mere om antagelsen i metodeappendiks). Scenarierne for aktivitetsudviklingen for de forskellige delmålgrupper opsummeres i figuren herunder. FIGUR 23: Udvikling i aktivitet som følge af fremskrivningsscenarierne Misbrug Sindslidende Herberg Krisecentre Side 30

87 KAPACITETSANALYSE Dette afsnit omfatter sindslidende, herberg og krisecentre, da misbrugsbehandling overvejende foregår ambulant. Sindslidende Analysen i forbindelse med omstillingsplanen viser, at der vil være behov for yderligere 20 pladser i 2018, og at dette som følge af den demografiske udvikling vil stige indtil 2025, hvor tallet udgør 115 pladser. Nærværende analyse kan supplere dette med følsomhedsberegninger i form af de to aktivitetsscenarier, der antog svagt faldende eller stigende dækningsgrad. De to scenarier vil ændre pladsbehovet med +/- 50 pladser i 2025, så der i 2025 vil mangle pladser. Det forventes, at 25 pct. kan erstattes af 85-støtte, så det reelle kapacitetsbehov vil være botilbudspladser. Herberg De to scenarier for aktiviteten på herbergsområdet forudser en stigende efterspørgsel efter herbergspladser, hvilket resulterer i behovet for yderligere pladser i Krisecentre På baggrund af aktivitetsfremskrivningen i de to scenarier for krisecentre forudses en stigende aktivitet, som resulterer i behov for yderligere pladser i ANALYSE AF BUDGETBEHOV I det følgende belyses de økonomiske konsekvenser af de to scenarier for hver af de fire delmålgrupper. FIGUR 24: Forbrug og fremtidigt budgetbehov (mio. kr., 2017 p/l) 800 Sindslidende Misbrug Herberg Krisecentre Side 31

88 Udover de forudsatte årlige effektiviseringer, som reducerer både budget og forventet forbrug, er der på sindslidendeområdet taget højde for det marginalt større støttebehov hos målgruppen samt stigningen i enhedspris fra 2016 til 2017 som følge af tiltag i relation til de farligste borgere. Det antages således, at der vedvarende vil være et større udgiftsbehov knyttet til denne specifikke gruppe af sindslidende. Udover de fire områder, der er analyseret ovenfor, indeholder voksenområdet en række øvrige aktiviteter, som kun i mindre grad eller slet ikke påvirkes af den demografiske udvikling i København. Dette omfatter bl.a. dagtilbud til borgere med sindslidelse, kontaktperson- og ledsageordninger samt en række rådgivnings-, aktivitets og samværstilbud. Samlet har disse områder i 2017 et budget på 362 mio. kr., som er inkluderet i figuren nedenfor med forudsætning om en årlig effektivisering på 1,2 pct. FIGUR 25: Udvikling i budget og forventede udgifter (mio. kr., 2017 p/l) Scenarie Historisk forbrug Historisk budget Scenarie 1 Fremskrevet budget inkl. effektiviseringer Når der tages højde for effektiviseringer for samlet 129 mio. kr. i 2025, vil der være et yderligere finansieringsbehov på i alt mio. kr. Heraf vil den største udfordring være på sindslidendeområdet, hvor finansieringsbehovet alene forventes at være mio. kr. I tillæg til dette kommer et ikke-estimeret beløb til anlægsudgifter i forbindelse med etablering af yderligere pladser. Side 32

89 7. BEHOVSANALYSE AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN KONKLUSIONER Aldersgruppen fra 18 år og opefter i Københavns Kommune bliver gennemsnitligt 1,5 pct. større pr. år i perioden Antallet af københavnere, der modtager hjemme- og sygepleje, er i perioden årligt faldet med 2,7 pct. som følge af en faglig omstilling mod mere rehabilitering samt generelt økonomiske opstramninger på området. I perioden er antallet af aflastnings og rehabiliteringspladser forøget med 10 pct. årligt. I forventes en stigning i modtagere af hjemme- og sygepleje på årligt 0,5 til 1,4 pct. Når der forudsættes effektiviseringer for samlet 32 mio. kr., vil der i 2025 være et yderligere finansieringsbehov på op til 20 mio. kr. SAMFUNDSTRENDS Analysen af borgere i hjemmeplejen ser udviklingen på området i forhold til følgende samfundstrends: 1) Udvikling i demografi opdelt på alder 2) Udvikling i antal sengedage hos regionen 3) Socioøkonomisk udvikling Det er alle faktorer, der forventes at påvirke det fremtidige behov, hvorfor disse indregnes i fremskrivningerne af aktivitet, kapacitet og udgifter. Demografisk fremskrivning Behovene i målgruppen for hjemme- og sygepleje er afhængig af borgernes alder. I figur 12 (kapitel 3) og i nedenstående tabel 4 vises forskellen i demografisk udvikling og dækningsgrad for 5 aldersgrupper. TABEL 10: Modtagere af hjemme- og sygepleje (18 år og opefter) år år år år 65+ år I alt Dækningsgrad 0,1 % 0,3 % 1,2 % 4,7 % 1,7 % 1,3 % Enhedspris (kr., 2017 p/l) Aldersgruppens udvikling pr. år (pct.) ,1 % 2,3 % 0,2 % 2,2 % 1,8 % 1,5 % Aldersopdelingen i dækningsgrad og enhedspris har stor betydning for fremskrivningen af den forventede aktivitet og de forventede udgifter. Det er primært den demografiske stigning hos aldersgrupperne år, som pga. den høje dækningsgrad vil påvirke den forventede aktivitet og forbrug i fremskrivningen af behov. Side 33

90 Udvikling i sengedage hos regionen I perioden er det gennemsnitlige antal sengedage pr. indlæggelse (somatisk og psykiatrisk) reduceret med 13 pct. for de københavnere, som indlægges. Dette skyldes primært et fald på 23,4 pct. i de lange indlæggelser (mere end 20 sengedage). Faldet i de lange indlæggelser har i 2015 samlet reduceret antallet af sengedage med sammenlignet med niveauet i (rekonvalescens) i øget grad sker i form af et aflastnings-/rehabiliteringsophold eller i eget hjem med tilknyttet hjemme- og sygepleje, hvilket øger efterspørgslen i den kommunale hjemmepleje. FIGUR 26+27: Antal sengedage pr. indlæggelse og lange indlæggelser (20-64-årige) 5,0 4,8 4,6 Gennemsnitligt antal sengedage 4,9 Lange indlæggelsers (>20 sengedage) andel af sengedage, pct. 52,0 50,0 48,0 50,4 4,4 4,2 4,0 4,2 46,0 44,0 42,0 43,6 3, , Socioøkonomisk udvikling I forlængelse af analysen af trends på handicapområdet vil et stigende behov for handicapforanstaltninger hos den voksne befolkning samt en øget levealder forventeligt også medføre stigende behov på hjemme- og sygeplejeområdet. Fortsætter disse trends, er der således også risiko for, at den faldende aktivitet på hjemme- og sygepleje i kommunen ophører, mens aktiviteten på aflastning og rehabilitering fortsat vil stige. Som konsekvens af den eksisterende demografimodel antages det dog ligesom på handicapområdet, at den demografiske udvikling kun slår igennem med 90 pct. effekt sfa. en socioøkonomisk forbedring af målgruppen på 10 pct. Begge fremskrivningsscenarier på området korrigeres med denne faktor. AKTIVITETSUDVIKLING I perioden har der været et fald i aktiviteten på hjemme- og sygeplejeområdet sideløbende med de undersøgte samfundstrends, som ellers kunne tilsige en stigende aktivitet. Det har ført til et årligt fald på 2,7 pct. i gruppen af københavnere, som modtager hjemme- og sygepleje. Sideløbende med den faldende dækningsgrad er der dog et stigende antal borgere, Side 34

91 som visiteres til en aflastnings- eller rehabiliteringsplads, fordi de efter udskrivning fra hospitalet endnu ikke er raske nok til eget hjem. I har der været en årlig stigning på 10 pct. i aflastnings- og rehabiliteringspladser. Der er en således usikkerhed om, hvorvidt der fortsat vil være en faldende dækningsgrad, eller om reduktionen i regionale sengedage og en øget andel af borgere med handicaps når et niveau, hvor behovet for hjemme- og sygepleje igen vil stige. Der er derfor foretaget to fremskrivningsscenarier. Scenarie 1: Fremskrivning af historisk trend og demografi I tillæg til den aldersopdelte demografiske fremskrivning antages det, at de historiske trends vil fortsætte, dels med en faldende dækningsgrad på hjemme- og sygeplejeområdet, dels med en stigning i aflastnings- og rehabiliteringspladser. Da en lineær fremskrivning af de historiske trends hurtigt ville føre til urealistisk lave forventninger, antages det, at de historiske trends på begge områder over tid vil flade ud (se mere om antagelsen i metodeappendiks). Selvom der således antages en faldende dækningsgrad, vil den demografiske stigning betyde, at 313 flere borgere vil modtage hjemme- og sygepleje i 2025 sammenlignet med Antallet af aflastnings- og rehabiliteringspladser vil stige med 16 i samme periode. Scenarie 2: Bekymringsfremskrivning De ovenfor beskrevne samfundstrends kan indikere et stigende behov. Det antages derfor, at den stigende andel af københavnere med handicaps vil påvirke udviklingen for hjemme- og sygepleje fremadrettet. I fremskrivningen er det derfor forudsat, at den historiske trend med en faldende dækningsgrad for hjemme- og sygepleje hurtigt vil aftage (se mere om antagelsen i metodeappendiks). Antagelsen for aflastnings- og rehabiliteringspladser er den samme som i scenarie 1. Det fremadrettede behov vil i scenarie 2 i højere grad følge befolkningsudviklingen frem mod 2025, end det er tilfældet i scenarie 1. Det vil betyde, at 862 flere borgere vil modtage hjemme- og sygepleje i 2025 sammenlignet med Antallet af aflastnings- og rehabiliteringspladser vil stige med 16 i samme periode. FIGUR 28: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for hjemme- og sygepleje (2013 = indeks 100) Aflastning og rehabilitering: begge scenarier Udvikling i antal 2016 til Hjemme- og sygepleje : Scenarie 2 Hjemme- og sygepleje: Scenarie Side 35

92 ANALYSE AF BUDGETBEHOV Hvert år modtager hjemmeplejen i Socialforvaltningen en budgettilførsel sfa. demografimodellen. Denne budgettilførsel er indregnet i fremskrivningen af budgettet. Både fremskrivningerne af de to behovsscenarier samt budgettet til området er i nedenstående grafer reduceret med 1,2 pct. årligt. for at tage højde for det aktuelle niveau for årlige effektiviseringskrav. Konsekvensen af de to scenarier er, at der forventes øgede udgifter til aflastnings- og rehabiliteringspladser, mens forventningen til forbrugsudvikling på syge- og hjemmepleje er på mellem -18 og +6 mio. kr. i forhold til forbruget i FIGUR 29: Forbrug og fremtidigt budgetbehov (mio. kr., 2017 p/l) Syge- og hjemmepleje: scenarie 2 Syge- og hjemmepleje: scenarie Aflastnings- og rehabiliteringspladser, begge scenarier Figuren nedenfor sammenligner det forventede budget med to scenarier for udvikling i forventede udgifter. Når der tages højde for effektiviseringer på samlet 32 mio. kr., vil der være et yderligere finansieringsbehov på op til 20 mio. kr. i FIGUR 30: Budget og budgetbehov (mio. kr., 2017 p/l) Historisk budget Scenarie Historisk forbrug Scenarie 1 Fremskrevet budget inkl. demoigrafiregulering og effektiviseringer Side 36

93 APPENDIKS: METODE OG KILDER 2. HOVEDKONKLUSIONER TABEL 4 Tabellen sammenligner dækningsgrad og udgiftsniveau i København med de øvrige 6-byer. Definition: Dækningsgraden er et udtryk for andelen inden for den angivne aldersgruppe, som modtager en ydelse. Kilder: Danmarks Statistik tabel, FOLK1A; 6-by nøgletal er opgjort på baggrund af forventet regnskab 2015 i oktober SAMFUNDSTRENDS PÅ SOCIALOMRÅDET FIGUR 2: Økonomisk ulighed Danmarks Statistik, tabel IFOR41 FIGUR 3: Voksne med mindre end halvdelen af medianindkomsten Danmarks Statistik, tabel IFORP12P FIGUR 4: Enlige forsørgere Danmarks Statistik, tabel FAM100N FIGUR 5: Voksne med ikke-vestlig oprindelse Danmarks Statistik, tabel FOLK1C FIGUR 6: Voksne med grundskole som højest fuldførte uddannelse Danmarks Statistik, tabel HFUDD10 FIGUR 7: Voksne som er marginaliseret på arbejdsmarkedet Jobindsats.dk: Følgende målgruppe er medtaget i opgørelsen: Langtidsledige, førtidspensionister, borgere på ledighedsydelse (søger fleksjob) eller ressourceforløb, modtagere af uddannelseshjælp (aktivitetsparate) eller integrationsydelse (aktivitetsparate) samt borgere i fleksjob. FIGUR 8: Hjemløse FIGUR 9: Stofmisbrugere i kontakt- eller behandlingsforløb FIGUR 10: Kriminelle voksne Danmarks Statistik, tabel STRAF44 Side 37

94 FIGUR 11: Indlæggelsesdage vedr. psykiske lidelser Landspatientregistret, esundhed.dk. TABEL 5: Befolkningsundersøgelse af dårligt mentalt helbred Kilde: Danskernes sundhed Den nationale sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen 2014) TABEL 6: Indlagte foranstaltningsdømte psykisk syge og dømte efter 69 ( ) Kilder: Kortlægningen af retspsykiatrien (Sundheds- og Ældreministeriet 2015). Anmærkning: Tabellen omfatter foranstaltningsdømte psykisk syge, som er 1) kendt skyldige og 2) har en psykisk lidelse. Ved dom efter SL 16 er gerningsmandens tilstand forårsaget af en væsentlig grad af psykisk lidelse (skizofreni, hjernelidelse, mv.), hvilket frikender personen fra straf. Ved dom efter SL 69 er der take om en mildere grad af psykisk uligevægt (lettere mental retardering, utilregnelighed mv.), som giver domstolene mulighed at træffe en beslutning om en foranstaltning frem for at idømme personen en straf. Selve foranstaltningsdommens længde og indhold kan være den samme. FIGUR 12: Demografisk udvikling Danmarks Statistik, tabel BY2; Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1) FIGUR 13: Demografisk udvikling Danmarks Statistik, tabel BY2; Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1) 4. BEHOVSANALYSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE TABEL 7: Andelen af 0-22-årige, der modtager foranstaltninger Tabellen viser forskellen i demografisk udvikling og dækningsgrad for følgende aldersgrupper af børn og unge: 0-5 år, 6-11 år, år, år. Definition: Dækningsgraden er et udtryk for andelen af københavnske børn og unge inden for aldersgruppen, Kilder: Danmarks Statistik, tabel: BY2; Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1). FIGUR 14: Årlige underretninger Figuren viser det faktiske antal underretninger og en fremskrivning frem mod Kilder: Egne beregninger pba. udtræk fra CSC, BUS-data og korrektioner foretaget af BBU ( ). Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivningen er foretaget pba. en fremskrivning af udviklingen i og befolkningstallet for 0-17 årige I perioden følges et forsigtighedsprincip, hvor dækningsgraden (forholdet mellem børnetal 0-17 år og underretninger) aftager 20 pct. årligt. Side 38

95 Fremskrivningsmetode illustration af 20 pct.s antagelse For at illustrere valget af 20 pct.s antagelsen er der i nedenstående figur et eksempel, hvor antallet i døgninstitution fremskrives med og uden antagelsen. Foretages der en lineær fremskrivning frem mod 2025 af udviklingen i , vil det betyde, at der ikke længere vil være københavnerbørn i døgninstitution efter En sådan udvikling vurderes at være urealistisk. Derfor følges der i hovedparten af med 20 pct. for hvert år frem mod Det er angivet i metodeappendikset, hver gang denne antagelse benyttes. Eksempel: Fremskrivning af antal i døgninstitution Historisk udvikling Fremskrivning hvor udvikling aftager 20. pct. årligt Lineær fremskrivning af historisk trend FIGUR 15: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for foranstaltningstyperne Figuren viser udviklingen med udgangspunkt i 2010, som er sat til indeks 100 for alle foranstaltningstyperne. Kilder: Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1); Udtræk fra CSC og BUS-data for foranstaltninger og underretninger i perioden , KORA- Udviklingen i KK socioøkonomiske udgiftsbehov for uds. Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivning af scenarie 1 er foretaget ud fra følgende antagelser: 1) En fremskrivning af den demografiske udvikling for hver aldersgruppe, 0-5 år, 6-11 år, år ganget med dækningsgraden. 2) Den demografiske fremskrivning sammenvejes med den socioøkonomiske udvikling ved, at dækningsgraden er sat til årligt at falde med 0,4 promillepoint i ) Den eksisterende omstilling mellem foranstaltningstyperne (færre i anbringelse mere forebyggelse) i perioden fremskrives også. I perioden at udviklingen vil aftage 20 pct. årligt. Fremskrivning af scenarie 2 er foretaget ud fra følgende antagelser: 1. Der benyttes samme antagelser og fremskrivninger som i scenarie Dernæst er der foretaget en fremskrivning på baggrund af udviklingen for andelen af årige, der modtager en underretning. I perioden følges et forsigtighedsprincip, hvor udviklingen aftager 20 pct. årligt. 3. Der er foretaget en fremskrivning af forholdet mellem antal underretninger og antallet af foranstaltningsmodtagere for tidsperioden I perioden følges et Side 39

96 forsigtighedsprincip, hvor udviklingen aftager 20 pct. årligt i stedet for en lineær fremskrivning. Effekten heraf er yderligere mindsket med én tredjedel. 4. Ud fra denne fremskrivning af forholdet mellem antal underretninger og antallet af foranstaltningsmodtagere kan der laves en beregning af forventet antal foranstaltningsmodtagere i perioden Ovenstående fremgangsmåde betyder, at der i forhold til scenarie 1 er en stigning på 30 i den samlede aktivitet pr. år. FIGUR 16: Antal pladser på døgninstitutioner og fremtidig belægning ved de to scenarier Behovsfremskrivningen viser forskellen mellem eksisterende pladser og antallet af udsatte børn og unge (helår), som forventes anbragt på en døgninstitution (inkl. salg af pladser til eksterne kommuner). Kilder: Egne beregninger pba. SOFLIS BAS 1, Udtræk fra CSC og BUS-data for foranstaltninger og underretninger i perioden , KORA- Udviklingen i KK socioøkonomiske udgiftsbehov for. Anmærkninger/metodefremgang: Følgende antagelser er fælles for begge scenarier: - Fremskrivningen af belægning følger samme trend som scenariefremskrivningerne af aktiviteten på døgninstitutioner. - Normerede pladser falder netto med 18 i 2017 på grund af en lukning af Glostrup Observationshjem (18 pladser), en lukning af Frederiksholm (4 pladser) og en øget kapacitet på 4 pladser på Wibrandtsvej. - Der forventes 15 færre solgte pladser i Dette skyldes til dels lunkning af de angivne institutioner og til dels en antagelse om, at andre kommuner også nedbringer antallet af anbringelser på døgninstitutioner. Fremskrivning af scenarie 1 Scenariet er fremskrevet pba. den allerede fremskrevne udvikling for antal i døgninstitution ved scenarie 1 i aktivitetsudvikling. Fremskrivning af scenarie 2 Scenariet er fremskrevet pba. den allerede fremskrevne udvikling for antal i døgninstitution ved scenarie 2 i aktivitetsudvikling. FIGUR 17: Faktisk forbrug og forventede udgifter Figuren viser det faktiske forbrug i 2016 samt det forventede forbrug i 2025 for hhv. forebyggelse, døgninstitutioner og øvrige anbringelser Kilder: Historisk budget og forbrug: Budget og regnskab Forventet forbrug 2016: December månedsopfølgning Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivningen er foretaget ved at tage den beregnede aktivitet ved hhv. scenarie 1 og 2 og multiplicere med en beregnet enhedspris for 2016 på hver af de tre foranstaltningstyper. Den beregnede enhedspris er lig forbrug 2016 for den enkelte foranstaltningstype divideret med antallet. Det forudsættes, at effektiviseringer vil reducere forbruget med 1,2 pct. om året. FIGUR 18: Budget og budgetbehov Figuren sammenligner det forventede budget med to scenarier for udvikling i forventede udgifter. Side 40

97 Kilder: Historisk budget og forbrug: Budget og regnskab Forventet forbrug 2016: December månedsopfølgning Anmærkninger: Forvaltningens samlede forventede budget er reduceret med 1,2 pct. årligt for at tage højde for det aktuelle niveau for årlige effektiviseringskrav. Fremskrivningen af de to scenarier er det samlede forbrug for foranstaltningstyperne i de to scenarier fra figur BEHOVSANALYSE AF BORGERE MED HANDICAP TABEL 8: Ydelser til borgere med handicap Tabellen viser forskellen i dækningsgrad og enhedspris for den samlede københavnske befolkning opdelt på otte aldersgrupper. Dækningsgraden er beregnet for foranstaltningstyperne: Døgntilbud til voksne, Døgntilbud til børn og unge samt Øvrige ydelser. Definition: Dækningsgraden er et udtryk for andelen af københavnske borgere indenfor en given aldersgruppe som modtager en given foranstaltning. Kilder: Samlet antal borgere i København fordelt på aldersgrupper: Danmarks Statistik, Befolkningsstatistik København, tabel BY2. Antal foranstaltningsmodtagere opdelt på aldersgrupper er beregnet ud fra datasættet SOF-borgere i Deloitte-data Alder pr er beregnet ud fra oplysninger om fødselsdato. Anmærkninger/metodefremgang: Øvrige ydelser er defineret som summen af aktiviteterne Borgerstyret Personlig Assistance, tilbud uden for eget hjem, dagtilbud til borgere med handicap, foranstaltninger til borgere med handicap i og udenfor eget hjem, forebyggende foranstaltninger og hjælpemidler. Antallet af unikke borgere er beregnet for hver af disse aktiviteter. Der vil derfor være borgere som kan tælle flere gange, hvis de modtager flere forskellige ydelser. Enhedspris for de enkelte aldersgrupper er beregnet på baggrund af en vægtning af aktiviteten for de enkelte aldersgrupper. Figur 19: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for ydelsestyperne Definition: Figuren viser udviklingen med udgangspunkt i 2010, som er sat til indeks 100 for alle foranstaltningstyperne. Kilder: Helårsborgere på døgntilbud til voksne og børn samt unikke borgere som modtager hjælpemidler Aktivitets- og enhedsprisark fra Regnskab samt Oktoberprognose Danmarks Statistik, Befolkningsstatistik København, tabel FRKM116. Egne beregninger pba. Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde (SFI 2012). Egne beregninger pba. Udvikling i antal udsatte ældre i Københavns Kommunes tilbud Egne beregninger pba. Bispebjerg Hospitals opgørelse over antal nydiagnosticerede borgere med autisme i København Egne beregninger pba. demografimodel ØKF Anmærkninger/metodefremgang: Udviklingen i aktiviteten øvrige foranstaltninger er beregnet på baggrund af udviklingen i antallet af unikke borgere for aktiviteten hjælpemidler. Heri er det antaget, at hjælpemidler i perioden udgør samme andel af øvrige ydelser som i Side 41

98 Den aldersopdelte aktivitetsfordeling (antal unikke borgere/ydelser) i 2014 antages at være den samme i 2016 (antal helårsborgere/ydelser). Fremskrivning af scenarierne er foretaget ud fra følgende antagelser: 1) En fremskrivning af den demografiske udvikling for hver af de otte aldersgrupper, 0-5 år, 6-11 år, år, år, år, år, år og 65+ år er ganget med dækningsgraden. 2) Den demografiske fremskrivning sammenvejes med den socioøkonomiske udvikling samt de tre vækstfaktorer ved, at dækningsgraden er beregnet til årligt at stige med 0,0 i scenarie 1 i Det vil sige at udviklingen i målgruppen i scenarie 1, vil følge den demografiske udvikling. I scenarie 2 vil antagelsen om en øget gennemslagskraft i vækstfaktorerne betyde at andelen af foranstaltningsmodtagere årligt øges med 0,2 promillepoint. Det vil sige, at målgruppen stiger hurtigere end den demografiske udvikling, 3) Den eksisterende omstilling mellem foranstaltningstyperne (færre i døgntilbud flere øvrige ydelser) i perioden fremskrives også. I perioden at udviklingen aftager 20 pct. årligt. FIGUR 20: Antal pladser på døgntilbud til voksne Definition: Figuren viser antallet af helårspladser på døgntilbud til borgere med handicap i perioden og den forventede aktivitetsudvikling for området Kilder: Anvisningslistens udvikling på handicapområdet, januar Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivningen er foretaget ved at tage den beregnede aktivitet ved hhv. scenarie 1 og 2 og tillægge antallet af solgte pladser for perioden Det forudsættes, at andel af solgte pladser for 2016 er konstant i fremskrivningsperioden. Pladsbehov for er tillagt 5 pladser, som dækker over antallet af borgere på anvisningslisten udover 100. FIGUR 21: Forbrug og fremtidigt budgetbehov Figuren viser det faktiske forbrug i 2016 samt det forventede forbrug i 2025 for hhv. døgntilbud til voksne, døgntilbud til børn og unge samt øvrige ydelser. Kilder: Historisk budget og forbrug Regnskab Forventet forbrug 2016 Decemberprognose Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivningen er foretaget ved at tage den beregnede aktivitet ved hhv. scenarie 1 og 2 og multiplicere med en beregnet enhedspris for 2016 på hver af de tre foranstaltningstyper. Det forudsættes at effektiviseringer vil reducere forbruget med 1,2 pct. om året. FIGUR 22: Budget og budgetbehov Figuren sammenligner det forventede budget med to scenarier for udvikling i forventede udgifter. Kilder: Historisk budget og forbrug Regnskab Forventet forbrug 2016 Decemberprognose Budgetkorrektion som følge af demografimodellen ØKF. Anmærkninger: Forvaltningens samlede forventede budget er reduceret med 1,2 pct. årligt for at tage højde for det aktuelle niveau for årlige effektiviseringskrav. Det samlede forventede budget er tillige korrigeret på Side 42

99 baggrund af den eksisterende demografimodel. Fremskrivningen af de to scenarier er det samlede forbrug for foranstaltningstyperne i de to scenarier i figur BEHOVSANALYSE AF UDSATTE VOKSNE TABEL 9: Andel af aldersgruppe, der modtager sociale indsatser (2016, promille) Tabellen viser forskellen i demografisk udvikling og dækningsgrad for følgende aldersgrupper: år, år, år, år, år, 65+ år. Definition: Dækningsgraden er et udtryk for andelen af københavnere inden for aldersgruppen, som modtager en ydelse indenfor følgende kategorier: Sindslidende, Herberg, Krisecentre, Misbrug alkohol, Misbrug stoffer. Kilder: Danmarks Statistik, tabel: BY2; Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1). Antallet af billige boliger i København Definition: Boliger til en månedlig husleje under kr. pr. måned. Kilder: Landsbyggefonden (2016): Huslejestatistik 2016, side 38. Antal boliger i alt er hentet fra Danmarks Statistik. FIGUR 23: Udvikling i aktivitet som følge af fremskrivningsscenarierne Definition: Figuren viser aktivitetsudviklingen for misbrugsbehandling, sindslidende, herberg og krisecentre. Kilder: Aktivitetstal fra forvaltningens regnskaber. For krisecentrene vises kun aktivitetstal for , da tallet for 2013 ikke er pålideligt. Anmærkninger/metodefremgang: Der er formuleret to scenarier for hvert af de fire områder. Fremskrivning af scenarierne er generelt foretaget ud fra en fremskrivning af den demografiske udvikling for hver af aldersgrupperne, år, år, år, år, år og 65+ år og er ganget med dækningsgraden. Sindslidende: Der arbejdes med to scenarier, der tager udgangspunkt i den aldersopdelte demografiske fremskrivning og hertil antager en svagt faldende eller stigende tendens i dækningsgrad. I scenarie 1 antages det, at dækningsgraden relativt falder med 1 pct. det første år, og at faldet fortsætter, men med aftagende styrke. Her anvendes 20 pct-antagelsen, så faldet udgør 0,8 pct. i 2018, 0,64 pct. i 2019 osv. For scenarie 2 antages det omvendt, at dækningsgraden relativt stiger med 1 pct. det første år, og at stigningen fortsætter, men med aftagende styrke. Her anvendes 20 pct-antagelsen, så stigningen udgør 0,8 pct. i 2018 osv. Herberg: Da andelen af hjemløse blandt årige købe hjemløsetællinger, modregnes dette den demografiske fremskrivning i scenarie 1. Dette giver et fald i aktivitet til 2017 på 14 hjemløse i herberg. Det antages (jf. 20 pct-antagelsen), at faldet fortsætter, men med aftagende styrke, så faldet til 2018 udgør 10,4 og herefter 8,3 til 2019 etc. Scenarie 2 er en rent aldersopdelt demografisk fremskrivning, hvor der ikke antages et fortsat fald i andelen af befolkningen, der rammes af hjemløshed. Side 43

100 Krisecentre: Fremskrivningen af aktivitet på krisecentre tager udgangspunkt i den aldersopdelte demografiske fremskrivning. Ligesom for sindslidende beskrives de to scenarier som følsomhedsberegninger ift. hhv. en svagt faldende eller svagt stigende dækningsgrad (20 pct-antagelsen). Misbrug: Andelen af årige københavnere i stofmisbrugsbehandling falder i gennemsnit 1,7 pct. årligt. Scenarie 1 beskrives derfor som en aldersbetinget demografisk fremskrivning, hvor der korrigeres for denne faldende historiske trend. Den faldende tendens antages dog at flade ud, jf. 20 pct-antagelsen, så faldet udgør 1,7 pct. til 2017, hvorefter det falder til 1,36 pct. osv. I scenarie 2 tages der afsæt i, at der korrigeret for demografisk udvikling på alkoholbehandlingsområdet har været en stigende trend i aktivitetsniveauet på 1,8 pct. årligt, hvilket svarer til en forøgelse med ca. 20 brugere pr. år. Som ovenfor forudsættes det, at denne opadgående trend aftager over tid, jf. 20 pct-antagelsen. FIGUR 24: Forbrug og fremtidigt budgetbehov Definition: Figuren viser udviklingen i forbrug for områderne Kilder: Regnskabstal, trukket via Rubin. Anmærkninger/metodefremgang: Det forventede forbrug fremadrettet er beregnet ved at antage, at enhedspriserne for 2016 fastholdes dog fratrukket 1,2 pct. årligt til effektiviseringsbidrag. Undtagelsen ift. enhedspriser er sindslidendeområdet, hvor fremskrivningen er foretaget med afsæt i en budgetteret enhedspris for 2017, fordi der er tilført midler til området med budget 2017 i forlængelse af et drab på en medarbejder i 2016, som forventes at medføre varige højere udgifter til at skabe sikkerhed på botilbuddene. FIGUR 25: Udvikling i budget og forventede udgifter Definition: Her vises udvikling i budget og forventede udgifter for det samlede voksenområde, dvs. bevillingsområde 4 og bevillingsområde 5. Kilder: Regnskabstal / Rubin. Anmærkninger/metodefremgang: Der er generelt antaget 1,2 pct. årlige effektiviseringer, og dette er indregnet i såvel udviklingen af budgetter samt forbruget. Udover de fire områder omfatter området bl.a. dagtilbud til borgere med sindslidelse, kontaktperson- og ledsageordninger samt en række rådgivnings-, aktivitets og samværstilbud. Samlet har disse områder i 2017 et budget på 362 mio. kr. Disse er inkluderet i budget og forventede udgifter i figuren dog er de på linje med de øvrige budgetter og forventede forbrugstal nedskrevet med 1,2 pct. effektivisering årligt fra og med 2018, så de øvrige aktiviteter forventes at have et budget på 334 mio. kr. i BEHOVSANALYSE AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN TABEL 10: Modtagere af hjemme- og sygepleje Tabellen viser dækningsgrad for følgende aldersgrupper som modtager hjemme- og sygepleje: år, år, år, år, 65+år. Definition: Dækningsgraden er et udtryk for andelen af københavnske børn og unge indenfor aldersgruppen, som modtager hjemme- og sygepleje. Side 44

101 Kilder: Danmarks Statistik, tabel BY2, Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1). FIGUR 26+27: Antal sengedage pr. indlæggelse og lange indlæggelser Figur 25 viser det gennemsnitligt antal sengedage pr. indlæggelse. Figur 26 viser andelen af indlæggelser som varer over 20 sengedage. Kilder: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik, tabel IND03 FIGUR 28: Aktivitetsudvikling og fremskrivning for hjemme- og sygepleje Figuren viser udviklingen med udgangspunkt i 2013, som er sat til indeks 100 for de to ydelseskategorier. Kilder: Hjemme- og sygepleje: Udtræk fra CSC-omsorg. Aflastnings- og rehabiliteringspladser: Regnskab Demografi: Danmarks Statistik, tabel BY2, Befolkningsstatistik København (Ta-Be62-1-1). Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivning af scenarie 1 er foretaget ud fra følgende antagelser: 1. Fremskrivning af den demografiske udvikling for hver aldersgruppe, år, år, år, år, 65+år. 2. Fremskrivning af dækningsgraden foretages til pba. en fremskrivning af dækningsgraden for modtagere af hjemme- og sygepleje i perioden Udviklingen antages at aftage årligt med 20 pct. 3. Fremskrivningen af antal aflastnings- og rehabiliteringspladser er foretaget pba. en fremskrivning af udviklingen i Udviklingen antages at aftage årligt med 20 pct. i perioden Fremskrivning af scenarie 2 er foretaget ud fra følgende antagelser: 1. Demografi: Samme fremskrivning som i Scenarie Dækningsgrad: Forskel fra scenarie 1 er, at udviklingen antages at aftage med 50 pct. årligt frem mod Aflastnings- og rehabiliteringspladser: Samme fremskrivning som i scenarie 1. FIGUR 29: Forbrug og fremtidigt budgetbehov Figuren viser det faktiske forbrug i 2016 samt det forventede forbrug i 2025 for hhv. hjemme- og sygepleje samt aflastnings- og rehabiliteringspladser. Kilder: Historisk budget og forbrug: Budget og regnskab Forventet forbrug 2016: December månedsopfølgning Anmærkninger/metodefremgang: Fremskrivningen er foretaget ved at tage den beregnede aktivitet ved hhv. scenarie 1 og 2 og multiplicere med en beregnet enhedspris for 2016 på hver af de to ydelseskategorier. Det forudsættes, at effektiviseringer vil reducere forbruget med 1,2 pct. om året. FIGUR 30: Budget og budgetbehov Figuren sammenligner det forventede budget med to scenarier for udvikling i forventede udgifter. Kilder: Historisk budget og forbrug: Budget og regnskab Forventet forbrug 2016: December månedsopfølgning Anmærkninger: Såvel forvaltningens samlede forventede budget som forbrugsscenarierne er reduceret med 1,2 pct. årligt for at tage højde for det aktuelle niveau for årlige effektiviseringskrav. Fremskrivningen af de to scenarier er det samlede forbrug for foranstaltningstyperne i de to scenarier fra figur 29. Side 45

102

103