Læring og arbejde til unge afrikanere
|
|
- Marcus Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 22 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Læring og arbejde til unge afrikanere TVSD en ny vision for erhvervsmæssige uddannelser i Afrika - af Poul Kruse, pensioneret højskolelærer, har undervist om fremmede kulturer og mødet mellem kulturer samt undervist udlændinge i dansk; har været aktivt involveret i Ghana Venskabsgruppernes arbejde og har evalueret et højskoleprojekt i Bangladesh. Poul Kruse er medlem af Genvej til Udvikling, hvor han er aktiv i Agadezarbejdsgruppen og stiller sin uddannelseserfaring til rådighed for Projekt Egnsudvikling i Amataltal. Poul repræsenterer jævnligt foreningen, ikke mindst i forhold til Uddannelsesnetværket.. Inspirerende fremlæggelse af nytænkning ved et møde i Århus den 14. januar 2010, arrangeret af Uddannelsesnetværket og Projektrådgivningen. Hvorved adskiller denne vision sig fra mange andre visioner? Kan den anvendes i de ofte meget forskellige samfund i Afrika? Hvilke forudsætninger skal være til stede, for at visionen har mulighed for at blive realiseret? En lang række spørgsmål melder sig, når endnu engang en ekspert udtaler sig om disse store emner. Eksperten hedder Richard Walther. Han er franskmand, men i denne sammenhæng i højere grad kosmopolit. Måske er hans franske oprindelse en af årsagerne til, at han i sine undersøgelser også har beskæftiget sig med frankofone lande i Vestafrika. Således har han i 2009 undersøgt muligheder for opfølgende træning i landene Cameroun, Mali og Marokko. I 2008 udgav han et materiale omhandlende en fornyelse af lærlingeuddannelsen i Vestafrika. Men derudover har han undersøgt lignende områder i Etiopien, Angola, Benin og Senegal. Så hans baggrund og viden er imponerende. Hvis man kort skal pege på nogle af de hovedprincipper i TVSD 1, som Richard Walther præsenterer, forekommer de ret velkendte. Der er ikke noget egentlig revolutionerende nyt i de enkelte arbejdsmetoder. Han relaterer TVSD til tidligere modeller i Afrika, som efterhånden har mistet deres gennemslagskraft, analyserer dem og sætter principperne sammen på en anden måde. Og her kommer så det egentlig nye og provokerende. Med TVSD lægges vægten på selve de færdigheder, den unge opnår. Disse færdigheder skal registreres, gerne i et diplom eller en anden form for bevis. Om færdighederne er opnået gennem en officiel uddannelse, en mere utraditionel erhvervelse af færdighederne eller gennem en slags lærlingeperiode skal ikke være afgørende. Hvis man kan noget, har opsøgt viden og tillært sig færdigheder, skal det komme en til gode og markeres. En større vægtning af disse praktiske færdigheder og den anseelse der følger med, skal hjælpe med til at afskaffe myten om, at de akademiske stempler og kontorjobbet med slips og hvid skjorte er det højeste mål for al ungdomsuddannelse. For langt den største del af befolkningen er det de praktiske færdigheder der tæller, hvis man skal opnå et job eller på en eller anden måde blive iværksætter. Richard Walther opererer således med tre typer uddannelse: Den formelle uddannelse statens beskrevne uddannelse, hvor længde, prøver, eksamener og kompetencer er fastlagt. 1 Technical and Vocational Skills Development = udvikling af tekniske og erhvervsrettede færdigheder = træning i teknisk og erhvervsrettet kunnen.
2 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 23 Den nonformelle uddannelse, hvor lignende færdigheder er indhentet ved andre former for kurser eller træningsforløb, og endelig: den informelle uddannelse, som kan være foregået gennem perioder som lærling, gennem arbejde eller ved selvvirksomhed og samvær med dygtige erhvervsfolk. Men Richard Walther går videre end til at formulere ønsker. Han er fuldt bevidst om at denne vægtning af non- eller informelle kompetencer er vanskelig at gennemføre, og at samfundets stempel i form af diplom eller bevis ikke indføres fra den ene dag til den anden. Derfor rejser han kloden rundt og afholder kurser og seminarer for at inspirere og igangsætte. Og han søger at holde fast og forpligte NGO er og andre organisationer ved at oprette grupper der kan samarbejde, udveksle erfaringer og påvirke myndigheder til at anerkende denne form. I sit materiale understreger han en række krav til den NGO, der vil igangsætte et TVSD projekt. Hvis det skal lykkes må visse forudsætninger være til stede. Meget kontant opregner han 10 hovedpunkter der skal være opfyldt. Her et udvalg af disse forudsætninger: Man skal imødekomme et behov hos centrale eller lokale myndigheder, en fagforening eller økonomiske og sociale partnere. Programmet skal indrettes efter uddannelsesniveauet hos dem der skal nyde godt af det. Der skal forud undersøges hvilke forudsætninger der er til stede. Hvilke aktiviteter der skal trænes, skal fastlægges i overensstemmelse med de udviklingsbehov det lokale samfund har. Træningen skal være i overensstemmelse med centrale eller lokale strategier. Træningsaktiviteterne skal så vidt muligt hjælpe deltagerne til ikke blot at satse på overlevelse, men til i højere grad at satse på udvikling. Et TVSD-program skal sætte sig klare mål om: at forbedre kvaliteten i produktion og service, skabe værdiforøgelse og hjælpe til med at skabe nye jobs. Programmet skal fokusere på vedvarende energi og ressourcer. Man skal satse på både offentlig og privat partnerskab. Der skal stræbes efter at forbedre tilstedeværende standarder i træningsprogrammerne og lede den hidtidige træning frem til anerkendte standarder. Man skal skabe muligheder for, at unge kan blive placeret i lokale selskaber og dér blive trænet gennem arbejdet. TVSD skal reagere på behovet for øget lighed; det gælder især grupper som unge uden uddannelse, piger/kvinder, landbefolkningen, en befolkning, der har været i konflikt. Et TVSD-program skal integreres i en national ramme gennem et partnerskab, støttes finansielt og bedømmes på sit resultat, hvad angår lighed og effektivitet. Richard Walther lægger ikke skjul på, at der er tale om et langt sejt træk. Men han mener at den internationale sammenhæng har ændret sig i årene. TVSD-nøglen har haft indflydelse på udviklingen i Østasien. I Afrika er der et stigende pres for uddannelse og træning af de unge og for kamp mod fattigdom og arbejdsløshed. I 2007 og 2008 har der været afholdt store konferencer i Afrika, hvor der har været fokuseret på en forbedring af ungdomskurserne. (fortsættes side 24)
3 side 24 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Læring og arbejde til unge afrikanere (fortsat fra side 23) For skønt der i Afrika syd for Sahara er sket en vækst i antallet af børn. der kommer i skole, er der stadig alt for mange der dropper ud, kun 30 procent gennemfører det fulde forløb. Der er ikke midler til en formel uddannelse til det glemte flertal. Derfor må der findes nye veje, hvor alle muligheder udnyttes. Tallene viser tydeligt hvor stort behovet er: Kun 5 procent modtager en formel ungdomsuddannelse. De øvrige 95 procent er henvist til den nonformelle og den informelle træning, hvilket vil sige træning i arbejdssituationer, selvstændig træning eller traditionel mesterlære. Unge afrikanere udgør 36,9 procent af befolkningerne, og 59,5 procent af dem er arbejdsløse. Hvis der skal findes en løsning på dette problem, må alle læringsformer inddrages, og den læring, man opnår, må tælle med i opregning af kompetencer. Der skal oprettes et system hvor beviset på en brugbar læring bliver godkendt og berettiger til arbejde og iværksættervirksomhed. Derfor peges der også på, at det centraliserede og statskontrollerede system må erstattes af en decentraliseret, men reguleret model, baseret på partnerskab. En sådan model må inddrage de unge i arbejdslivet udenom og parallel med den officielle diplomstyrede uddannelse... Umiddelbart synes mange af de tanker der ligger i TVSD modellen at kunne passe ind i den sammenhæng Genvej til Udvikling og Kooperativet i Amataltal indgår i. Af den midtvejsevaluering, GtU fik udarbejdet i 2009, fremgår det klart at de (desværre få) tiltag inden for ungdomsuddannelser. der er lykkedes, er de tiltag hvor træningen har været uformel eller informel det lille værksted som en gruppe unge bestyrer, de bedste af gartnerierne, eksempler på de enkelte unge der har skabt sig en levevej - taxakørsel med motorcykel, salg af brændstof og lidt smøger osv. Hvor meget der er at bygge på, skal klarlægges, inden man evt. tager et initiativ i samarbejde med lokale partnere, men at det er den model, der bedst kan skabe muligheder, forekommer ret indlysende. Farvel CA! Vi ses! - af Poul Kruse, se præsentation øverst side 22. Projekt Egnsudvikling i Amataltal, fase 3, synger på sidste vers. Når 2010 slutter, er projektet endeligt afsluttet. Men både Kooperativet i Amataltal (CA) og GtU fastholder, at man også fremover er partnere, selv om det bliver under andre former, med eller uden midler fra det danske udenrigsministerium, Danida. Der har allerede længe været talt om, at GtU senere skulle involvere sig i et nyt forløb med hovedvægten på uddannelse, og gerne i et område der rakte ud over det nuværende projektområde, der er afgrænset til at omfatte Amataltal-zonen.
4 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 25 Privat systue i Amataltal (foto: Poul Kruse) Der er et stort behov for et sådant projekt. Under mit sidste besøg i området (nov. 2008) havde jeg samtaler med de to undervisningsinspektører, og de kunne fortælle om de store behov, der er i hele departementet, og de priste de tiltag der har været i løbet af de år, GtU har været aktiv i Amataltalområdet. Og en af de sidste dage, jeg var i Amataltal, havde en meget aktiv gruppe fra en landsby km syd for Amataltal fået arrangeret et besøg, hvor jeg var inviteret til at møde med landsbybeboerne. De havde planer om at bygge en skole, og de viste mig hvor den skulle ligge, og hvor brønden skulle graves, og jeg var rundt for at se hvor børnene kom fra i den spredte bebyggelse i området. De havde mange ønsker og planer og savnede bare midler til at købe materialer for og komme i gang. Der er tilsyneladende en voksende bevidsthed om det vigtige i at få gennemført nogle tiltag inden for undervisning/uddannelse, hvis en udvikling af samfundet skal lykkes. Den tid er forbi, hvor tuaregerne gemte deres børn for at undgå, at de blev slæbt i skole. Flere og flere ser skolegang og alfabetisering som vigtige forudsætninger, for at man kan ruste sig til en fremtidig udvikling af samfundet og en forbedring af de muligheder der i øjeblikket er særdeles ringe. (fortsættes side 26)
5 side 26 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Farvel CA! Vi ses! (fortsat fra side 25) Man kunne opdele behovet i fire hovedområder hvor der med fordel kunne gøres en indsats: Børneskoler Her drejer det sig om både kvantitet og kvalitet. Der er alt for mange børn, der ikke kommer i skole, eller dropper alt for tidligt ud. Det drejer sig om at skabe muligheder for at få børnene i skole; men det drejer sig i lige så høj grad om at sørge for, at det der foregår i skolen, er relevant og har relation til det liv, der leves uden for skolen. Hvordan skal modersmål og nationalsprog (fransk) vægtes i skolen? Allerede her melder problemerne sig: Hvordan er lærerens kapacitet? Er der tilstrækkeligt med undervisningsmaterialer? Er klassestørrelsen på et niveau, der muliggør, at der kan tages hensyn til det enkelte barn? Er der mulighed for et måltid til børnene? Opsamlingsskoler Disse udgør en ekstra mulighed for de årige, der ikke opnåede at komme i skole, da deres jævnaldrende startede. Der kan være mange grunde til at et barn ikke har påbegyndt skolen. Der kan være brug for hende/ham som arbejdskraft derhjemme. Nomadisering kan have forhindret skolestarten, lige som lange afstande til skolen afholder forældre fra at sende den lille i skole. Derfor er der brug for, at disse børn på et senere tidspunkt kan få denne undervisning, eventuelt i form af en aftenskole sidst på eftermiddagen, hvor den almindelige undervisning er afsluttet. Her er der nigeriske forsøg at bygge på, idet der er etableret en række forsøgsklasser med betegnelsen la deuxième chance 2, hvor børnene med en turbo -undervisning får muligheden for at indhente de almene færdigheder på kortere tid og dermed stige på det officielle undervisningssystem på lige fod med de jævnaldrende børn i normalklassen. Ungdomsuddannelser, praktiske og teoretiske For de unge drejer det sig først og fremmest om at få en uddannelse, der kan øge mulighederne for at få et arbejde. De offentlige uddannelser kan slet ikke klare behovet inden for de praktiske fag. Arbejdsløsheden er stor i området, som for øvrigt overalt i Afrika syd for Sahara, og i det nordlige Niger er behovet forstærket af, at mange unge har deltaget i den nu (tilsyneladende) afsluttede konflikt og derfor vender tilbage, hvis der viser sig muligheder for at uddanne sig til et arbejdsliv. Hvis det skal lykkes at skabe relevante tilbud til de unge, må alle kræfter sættes ind. Om de nødvendige færdigheder indhentes i offentligt regi, privat regi, eller den enkelte kan udbygge sine evner og færdigheder som selvlært, skal ikke være afgørende. Det vigtige er, at de opnåede færdigheder værdsættes og attesteres i en eller anden form for bevis, som den unge kan bruge efter uddannelsen. Der er kræfter i gang for at skabe en sådan model for ungdomsuddannelser i Afrika, en model der har fået betegnelsen TVSD, Technical and Vocational Skills Development 3. (En nøjere beskrivelse af TVSD findes i artiklen Læring og arbejde til unge afrikanere på siderne 22-24) 2 Chance nr Udvikling af tekniske og erhvervsrettede færdigheder = træning i teknisk og erhvervsrettet kunnen.
6 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 27 Alio Yacouba i sin klinik (foto: Poul Kruse) Praktiske kurser og alfabetisering for voksne Staten Niger har planer for uddannelse af befolkningen; men på grund af den store fattigdom bliver planerne i vid udstrækning blot gode formuleringer, der ligger og venter på at blive finansieret og iværksat. Og tuaregerne er ikke i tvivl om, at jo længere afstanden bliver til Niamey, des mere sparsom bliver den økonomiske støtte man kan opnå derfra. Derfor er det helt naturligt, at man søger at finde samarbejdspartnere, der kan medvirke til at skabe den udvikling, man ønsker. Den barske natur og den lange afstand til statsmagten har gjort folk til iværksættere: Man har skullet klare sig selv, og tilbage fra kolonitiden har man haft en dyb mistro til det, der skulle komme ovenfra. Jeg oplevede flere eksempler på denne iværksættertrang, der udfoldede sig, når mulighederne var til stede frodige haver med kunstvanding fra den lokale brønd, ungdommelige taxachauffører der fragtede kunderne rundt på bagsædet at den lille motorcykel, en kvinde der bestyrede byens kornkværn og derudover var talskvinde for alfabetiseringsklassen. Og Alio er måske det bedste eksempel. Han har oprettet sin primitive sundhedsklinik i den nedlagte, rent fransksprogede skole og nyder stor respekt som behandler af de almindeligste sygdomme, men bliver også tilkaldt, når en ko skal have indsprøjtning. Hvad disse praktiske tiltag angår, har GtU ydet et vigtigt bidrag, som nu efter udløbet af 2010 skal opretholdes uden Danida-midler. (fortsættes side 28)
7 side 28 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Farvel CA! Vi ses! (fortsat fra side 27) Voksenalfabetiseringen har sædvanligvis mange deltagere, og kvinderne er i flertal. Men kvaliteten af denne alfabetisering lader meget tilbage at ønske. I denne forbindelse kunne en bedre uddannelse af de unge barfodslærere være en vej til en forbedring. De fleste af dem er meget engagerede i dette arbejde. Behovene er store, og det er vigtigt at GtU får besluttet hvad man i givet fald vil vælge at fokusere på. Det skal naturligvis ske i samråd med vigtige samarbejdspartnere; men det skal også være der, hvor GtU har nogle forudsætninger. Og hvilke forudsætninger har GtU så for at være tovholder i et uddannelsesprojekt? Hvordan får man sammen med disse partnere formuleret et projektdokument, som Danida kan acceptere at stille midler til rådighed for? Det vil først og fremmest kræve at der er en vilje til at gå i gang med opgaven. Dernæst skal der være en gruppe af medlemmer, der har mod på at være ankergruppe i såvel en forundersøgelse som selve opstarten, og ikke mindst i det efterfølgende arbejde med at følge projektets udvikling og være med til at holde det på skinner. Heldigvis findes der erfaringer at trække på i gennemførelsen af det projekt, der slutter med udgangen af Mange af disse erfaringer foreligger allerede beskrevet i den omfattende midtvejsrapport der blev lavet i foråret Men disse erfaringer skal gennemdrøftes, og der skal indsamles supplerende oplysninger hos både myndigheder og andre vigtige medspillere i området, inden man påbegynder en udformning. Der skal opsøges nye samarbejdspartnere, og de hidtidige må overbevises om, at der ikke er tale om en fortsættelse, hvor alt bare fortsætter. De gamle samarbejdspartnere får en ny rolle, hvor deres erfaringer og deres indsats også kan komme andre til gode. Der er meget, der skal drøftes i GtU, inden noget kan påbegyndes; men derfor er det ikke for tidligt at komme i gang. Og min fornemmelse er, at der i kredsen af aktive i GtU er et ønske om en eller anden form for Vi ses! Alfabetiseringselever (foto: Poul Kruse)
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereHvad er børnearbejde?
Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSeniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev
28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.
Læs mereSeminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar
Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00 gøglerfestivalen.dk/seminar Det Flyvende Kuffertcirkus - Foto: Ulla Trædmark Jensen Kære gøglere og artister, Arrangørgruppen
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereRegion Sjælland Beretning
Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet
Læs mereAktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension
Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension For mennesker, der har fået bevilget førtidspension, kan hverdagen godt gå hen og blive lidt trist, inaktiv og passiv. Man holder sig
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mere- et varmt og rart sted
- et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereVELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ DIT NYE FÆLLESSKAB DET ER MIN OPGAVE AT SØRGE FOR, AT DU OG DINE KOLLEGER FØLER JER HJEMME OG FÅR ET GODT ARBEJDSLIV I ALLIANCE+ Hjerteligt
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereI Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev september 2012 Årets bredde-idrætsforening Bestyrelsen i HIR har fundet årets bredde idrætsforening. Der var indkommet 13 meget fornemme og velbegrundede indstillinger til
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereS: Først og fremmest hvad arbejder du med og hvad hedder du?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Interview med Ketil Forsé Staal del 1. Sted: The Bleak House Dato: 13/04/2014 Jeppe=J Simon=S Informant=I S: Først
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs mereOdense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser
Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereDen vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten
Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereBorgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015
Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereKommunalvalg 2009. Handling bag ordene
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og
Læs mereRepræsentantskabsmøde 3. maj 2011
Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011 Først lidt om skolebestyrelsen arbejde: At sidde i skolebestyrelsen er i høj grad et spørgsmål om at være orienteret om skolens daglige drift og godkendelse af økonomi,
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereTro & Job grupper. En hjælp til at være en god næste på min arbejdsplads
Tro & Job grupper En hjælp til at være en god næste på min arbejdsplads HELT KORT En Tro & Job gruppe er udgjort af ca. seks personer, som har fælles fagfelt. Gruppen mødes ca. fire gange med en måneds
Læs mereFind vej til dine muligheder
Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereHøringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator
Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende
Læs mere)OHUHIULV UN GHUEOD.M U*UXSSHQRJ+RV3HWHUVWnULGDJEDJQRJOHDIGHSULYDWHIULV UXGGDQQHOVHUGHU
3ULYDWHIULV UXGGDQQHOVHU VWDYQVELQGHUGHDQVDWWH )ULV UN GHUEDJNRUWHGLSORPXGGDQQHOVHU PHGULQJHIDJOLJWQLYHDXRJGnUOLJHMREXGVLJWHU IULV UPHVWUHIUDUnGHUGHSULYDWHXGGDQQHOVHU )HEUXDU )ULV UN GHUEDJXEUXJHOLJH SULYDWHIULV
Læs mereIværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007
Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. maj 2013 (J.nr. 2012-0032589) Revisor ikke
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mere