Dansk Svæveflyver Union

Transkript

1 Side nr.: 1 (31) Dansk Svæveflyver Union Deklareret Træningsorganisation DK/DTO-001 Træningsprogram for teoretisk uddannelse til certifikat som svæveflyvepilot Programmet er i overensstemmelse med EU-forordning 1178/2011 og senere ændringer iht. AMC1 SFCL.135

2 Side nr.: 2 (31) TEORI FAGPLAN SPL-teori GENERELT Fagplanen lever op til de krav, der stilles til teoriundervisningen til SPL-certifikatet jfr. EU-forordning 1178/2011 med tilhørende AMC og GM. Teorien kan endvidere anvendes til opnåelse af UL-certifikat jfr. aftale mellem DULFU, DSvU og CAA-DK. Fagplanen omhandler 9 teoretiske fag : 1. Luftfartsret. 2. Menneskelig ydeevne. 3. Meteorologi. 4. Kommunikation (svarer til teorien til N-BEG og BEG) 5. Flyveprincipper. 6. Operationelle Procedurer. 7. Flyvepræstation og -planlægning. 8. Generel viden om Luftfartøjer. 9. Navigation. For hvert fag er angivet: Formålet med uddannelsen i det pågældende fag samt en overordnet målbeskrivelse af, hvad eleven skal bruge det indlærte stof til. Indholdet i hovedoverskrifterne for de emneområder, som behandles i faget. Anbefalet undervisningsmateriale til faget, men uanset det anbefalede undervisningsmateriale, er det altid de seneste bestemmelser, der er gældende jfr. EASA-FCL samt eventuelle nationale bestemmelser. Hjælpemidler som kan understøtte undervisningen i det pågældende fag, og som må bruges ved teoriprøven Mål for uddannelsen / indlæringsgrader: For hvert emne er anført et mål for indlæringsgraden. Den angiver hvordan eleven efter lektionen skal kunne anvende det indlærte stof. Disse indlæringsgrader er følgende: Anvende: Til prøven stilles der spørgsmål i disse emner Kendskab: Disse emner er normalt af mere orienterende karakter, men der kan også stilles spørgsmål i disse emner Målgruppe for uddannelsen: Teoriundervisningen til SPL-certifikat henvender sig til personer, der har til hensigt at opnå et certifikat som svæveflyver eller UL-pilot, men teorien kan også anvendes til opnåelse af certifikat til ballon, hængeglidere og paraglidere.

3 Side nr.: 3 (31) 1. LUFTFARTSRET. Formål Formålet med uddannelsen i LUFTFARTSRET er at give eleven en sådan viden om gældende ICAO-, EASA- og danske regler samt DSvU s bestemmelser, at han er i stand til planlægge og gennemføre flyvning i overensstemmelse med reglerne. Indhold Undervisningen omfatter følgende emner: relevante uddrag af Lov om Luftfart EASA-SFCL med tilhørende bestemmelser relevante Bestemmelser for Civil Luftfart vedr. certifikater og beviser luftrummets inddeling i kategorier, herunder lufttrafik tjenester, højdemåler indstilling, læsning af ICAO-kort lufttrafik reglerne, BL 7-1, BL og dertil knyttede BL'er dele af EASA s SERA forordninger DSvU s regler vedr. svæveflyverelaterede bestemmelser orientering om havarier og skader. Undervisningsmateriale seneste udgave af ICAO-kort, 1: og 1: seneste udgave af kompendiet for Luftfartsret udgivet af Dansk Svæveflyver Union (se note) Træningsprogram til SPL-certifikat i DSvU s Deklarerede Træningsorganisation DSVU s unionshåndbog Kopier af ARC, luftdygtighedsbevis, registreringsbevis, logbøger, mv. Evt. bilag og illustrationer Evt. VFR Flight Guide (VFG) Note Kompendiet udgivet af Dansk Svæveflyver Union føres normalt ajour hvert år, og sidenumrene kan i den forbindelse blive ændret. Emne Anvende Kendskab Materiale Generel information om regelsættet Luftfartsret kompendium Lov om Luftfart som overordnet ramme BL grupper: 1. Materiel. 3. Flyvepladser. 5. Flyvevirksomhed. 6. Uddannelses- og certifikatregler.

4 Side nr.: 4 (31) 7. Luftveje, sikringsanlæg, luftrum. 9. Diverse. Unionshåndbogen. VFR Flight Guide, herunder meldesystemet Emne Lov om Luftfart 1 og 2, gyldighedsområde 9, luftdygtighed, registrering 22 og 25, luftdygtighed 28 og 32, ejers/brugers ansvar 50, luftfartøjschefen og tjeneste ombord 75, anden erhvervsmæssig flyvning 82, undgåelse af ulykker 127, erstatning af skade Luftfartsret kompendium S-certifikat, - ansvar og rettighed Ugyldighedsgrunde, pligter og luftfartøjsfører Bestemmelser om certificering, generelt BL 6-03 Bestemmelser om helbredskrav BL 6-05 Rettigheder, betingelser og udstedelseskrav for: SPL-certifikat EASA Part SFCL Passagertilladelse EASA Part SFCL TMG-rettighed EASA Part SFCL Bestemmelser om ikke erhvervsmæssig svæveflyvning (Herunder specielt pkt. 5.2 særlige krav ved spilstart) BL 9-9 Definitioner og Luftfartsinformationstjenesten (AIS) Bestemmelser om definitioner vedr. lufttrafiktjeneste AIC (VFR), herunder NOTAM, AIC Checklists. VFG indhold; - General (GEN), En-Route (ENR) og Aerodromes (AD) BL 7-10, Luftfartsret kompendium & uddrag af VFG Herunder skal eleven have kendskab til udsendelse og opdatering af ovennævnte. ATS organerne og deres tjeneste områder Hvilke former for tjeneste, vejledning og oplysning følgende begreber dækker over, samt i hvilke kategorier af luftrum der ydes: Kontrol tjeneste Informationstjeneste Luftfartsret kompendium & BL 7-1

5 Side nr.: 5 (31) Alarmeringstjeneste Følgende ATS organers opgaver i relation til de ovennævnte former for tjenester: TWR APP (approach), DEP (departure) AFIS Copenhagen Information Radio Lufttrafikregler, luftrumsklassifikation Luftrummets klassifikation fra A til G, herunder krav om klarering krav om radio kontakt og transponder krav om flyvning i: P, R- og D-områder Luftfartsret kompendium ICAO-kortets symboler for/fremstilling af: FIR, CTA, CTR, TMA, TMZ, TIZ og TIA områder og zoners højdeangivelse i fod og i FL (flyveniveau) P, R- og D-områder. Højdemålerindstilling og begreber vedr. højdemåling Flyveniveau, FL Højde over havet (altitude), MSL Højde over havet af et fast punkt (elevation) Højde over jorden (height) Gennemgangshøjde Gennemgangsniveau Standard indstillingen, 1013 hpa QNH QFE Luftfartsret kompendium Lufttrafikregler, visuelflyveregler og højdeangivelser Vejrminima for VFR flyvning i luftrumsklasse C, D, E og G Vejrminima for VFR flyvning i CTR Vejrminima for special VFR-flyvning Hvor og hvornår VFR flyvning ikke må udføres min. flyvehøjde marchhøjde/kurser

6 Side nr.: 6 (31) Lufttrafikregler, almindelige regler Luftfartøjschefens ansvar Luftfartøjschefens myndighed om bord luftfartøjschefens Beskyttelse af person, ejendom og natur Marchhøjder angives i FL eller MSL Nedkastning og udspredning Kunstflyvning Lufttrafikregler, undgåelse af sammenstød Vigepligt Mødende luftfartøjer Luftfartøjer på skærende kurs, inkl. undtagelser Indhentning Landing Start Luftfartøjer på jorden Lanterneføring Manøvrering på og i nærheden af en flyveplads Lufttrafikregler, flyveplan, flyvekontroltjeneste Flyveplaner: hvortil en flyveplan fremsendes hvor tidligt en flyveplan skal fremsendes indholdet af en flyveplan udfyldelse af flyveplan ændring til en flyveplan hvilke flyvninger, der skal afgives flyveplan for hvordan en flyveplan åbnes hvordan en flyveplan afsluttes indholdet af en ankomstmelding Flyvekontroltjeneste og klareringer: i hvilke tilfælde, der skal indhentes klarering hvorledes, der anmodes om klarering om en modtaget klarering kan ændres, hvis den ikke er tilfredsstillende fartøjschefens ansvar for overholdelse af flyveplan fartøjschefens ansvar i tilfælde af utilsigtede afvigelser fra flyveplanen fartøjschefens ansvar ved tilsigtede afvigelser, anmodning om ændret klarering forværring i vejret til lavere værdier end VMC

7 Side nr.: 7 (31) ophør af kontrol svigtende radioforbindelse, såvel for fly, der modtager flyvekontroltjeneste som for fly, der ikke gør det Lufttrafikregler, signaler Lyssignaler fra et kontroltårn til et fly, på flyvepladsen og i luften Flyets svar på signaler Signaler udlagt på jorden eller anbragt på bygninger på en flyveplads. Start- og landingsområde, dokumenter, føring af flyvetid Indflyvningsområde, afstand til tættere bebyggelse. UHB 510 Udflyvningsområde. Flyslæb og selvstart. Godkendelse af plads. Startområdes udstrækning og afstand til høje objekter i begrænsningen samt bevoksning Landingsområdes udstrækning og bevoksning. Sikkerhedsområde langs med landingsområde. Dokumenter, der skal være gyldige og tilgængelige for UHB 530 følgende: permanent flyveplads midlertidig flyveplads spillet. Hvilke af pilotens dokumenter, der skal være gyldige og medbringes under flyvning Hvilke af flyets dokumenter, der skal være gyldige og medbringes på flyet (svævefly og motorsvævefly) Føring af personlig logbog Føring af svævefly journal, herunder eftersyn efter samling og dagligt tilsyn. UHB 531 Afvikling af flyvning Førsteinstruktørens og hjælpeinstruktørens rolle i forbindelse UHB 540 med afvikling af flyvning Retningslinjer for bl.a. kommunikation, færdselsveje, start- og landingsfelter m.m. Udførelse af passagerflyvning UHB 550 Udførelse/træning af stall og spind. UHB 555 Svæveflyvning i svæveflyveområder, herunder tragtsystemet i Billund

8 Side nr.: 8 (31) Svæveflyveområder i kontrolleret luftrum herunder krav til klarering og radiokontakt i områderne Luftfartsret kompendium & VFG ENR-5.5 Skader ved svæveflyvevirksomhed I hvilke tilfælde et flys luftdygtighedsbevis bliver ugyldigt Ejerens/brugerens ansvar for luftdygtighedsbeviset samt rapportering af omstændigheder, der gør det ugyldigt Hvornår et havareret fly må fjernes Unionens inddeling af havarier/skader i kategorier efter graden af skader på flyet Hvem der har ansvaret for rapportering til Dansk Svæveflyver Union eller HCLJ, når der er sket havari eller skade. Luftfartsret kompendium

9 Side nr.: 9 (31) 2. MENNESKELIG YDEEVNE. Baggrund Faget MENNESKELIG YDEEVNE er blevet indført i teoripensum, som en konsekvens af at over 80 % af de hændelser/havarier, som finder sted indenfor luftfart skyldes menneskelige og ikke materielle fejl. Den menneskelige organisme kan betragtes som en slags materiel lige som flyet, og på lignende vis svigter det menneskelige materiel kun sjældent på det fysiske plan. Hovedparten af havarier og hændelser er forårsaget af mangler/svigt i pilotens beslutningsprocesser. Beslutningsprocesser bygger dels på a) Erfaring, hvor en vordende pilot selvsagt ikke har samme brede erfaringsgrundlag, som piloten med 100 timer i logbogen, dels på b) Holdninger. Disse kan desværre være vanskelige at påvirke hos voksne. Formål Formålet med undervisningen er at bibringe piloten en grundlæggende forståelse af: De påvirkninger den menneskelige krop kan blive udsat for i forbindelse med flyvning både af fysisk karakter og psykisk karakter De faktorer som påvirker beslutningsprocesserne i forbindelse med flyvning Undervisningsmateriale Jens Elmeros. Kompendium til brug for Dansk Svæveflyver Unions teoriundervisning i MYB, 2. udgave, Jens Elmeros. Pilot Decision Making (PDM), Pilotens Beslutnings Processer, 1 udgave, BEMÆRK: Den tekst, som er skrevet med kursiv er orienterende informationer og indgår ikke i opgavepensum. Emne Anvende Kendskab Materiale Fit to fly MYB s. 3-5 Atmosfæren MYB s. 6-8 Trykvariationers virkning MYB s Dekompressionssyge eller dykkersyge MYB s. 12 Ilt Kursiv tekst MYB s Hørelse, indre øre, balance Transportsyge MYB s MYB s Øjet og synssansen Kursiv tekst MYB s Rumlig desorientering MYB s Søvnmangel/Træthed Kursiv tekst MYB s Stress MYB s Flyvning i varmt vejr MYB s G-påvirkning Kursiv tekst MYB s

10 Side nr.: 10 (31) Nødudspring med faldskærm MYB s. 58 Menneskets informationsbearbejdningssystem MYB s PDM (Pilot Decision Making) PDM s. 2-14

11 Side nr.: 11 (31) 3. METEOROLOGI. Formål Formålet med uddannelsen i METEOROLOGI er at give eleven en sådan viden og sådanne færdigheder, at han/hun ud fra egne observationer og de alment tilgængelige vejroplysninger er i stand til at bedømme det aktuelle vejrs egnethed til svæveflyvning. Indhold Undervisningen vil omfatte følgende emneområder: Jorden og atmosfæren Temperatur-, tryk- og vindforhold Vind og turbulens Luftens fugtighed og skyer Luftmasser og fronter Nedbør Indsamling og bearbejdning af meteorologiske oplysninger Undervisningsmateriale Flyvehåndbøgerne Meteorologi bind 1 & 2 Hjælpemidler De to bind med meteorologi, som bruges i undervisningen, indeholder kopier af de oftest brugte illustrationer, tabeller og diagrammer som flyvevejrtjenesten anvender. Den enkelte faglærer kan, for at fremme forståelsen for faget, som supplement rekvirere og anvende det originale materiale. Eventuelt kan anvendes data fra netop gennemgåede vejrsituationer. Faglærerne i meteorologi skal, i forbindelse med lektionernes tidsplanlægningen, være opmærksomme på at det tilgængelige stof er noget mere omfattende end pensum. Det ekstra materiale som nu er let tilgængeligt vil, hvis anvendt som orientering, give en bredere og dybere forståelse for de processer der skaber grundlaget for, og begrænsningerne ved, svæveflyvning. Emne Anvende Kendskab Materiale Jorden og atmosfæren Bind 1 kap. 1 vanddamp Side temperatur tryk stabilitet vind jordens geografi og dennes betydning for lokale forhold

12 Side nr.: 12 (31) atmosfærens cirkulation, lagdeling, kemiske sammensætning og partikler. Bind 1 side Fugtighed Bind 1 kap. 2 Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. vandets faser, herunder vanddamp, vand, underafkølet vand samt is kondensation processer, som fører til kondensation fordampning mætning under afkølet vand absolut fugtighed relativ fugtighed dugpunkts temperatur dugpunkts spredning Temperatur Bind 1 kap. 3 Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. varmestråling lang- og kortbølget stråling indstråling og udstråling temperaturstigning, afhængig af overfladens beskaffenhed og partikler drivhus effekten Bind 1 kap. 3 temperaturens variation med højden den lodrette temperatur gradient inversion konvektion ustabile og stabile luftmasser Stabilitet Bind 1 kap. 3 anvendte definitioner adiabatisk temperaturforandring adiabatdiagrammer Bind 1 kap. 3 Lufttryk Bind 1 kap. 4 definition af lufttryk målemetoder og enheder isobarer og tryk gradienter måling af forandringer trykkets afhængighed af højden Definitioner af luftens tæthed Lufttæthedens afhængighed af tryk og temperatur

13 Side nr.: 13 (31) trykmåling og standardatmosfæren fejlkilder definitioner ( QNH, QFE etc. ) referenceniveauer; QFE, QNH og 1013 hpa. Vind og turbulens Bind 1 kap. 5 & Bind 2 kap. 15 angivelse af vindretning angivelse af vindhastighed trykgradientens virkning vindens hastighed i friktionslaget forskellige former for turbulens mekanisk termisk windshear Bind 2 kap. 15 microbursts Bind 2 kap. 15 Sigtbarhed Bind 1 kap. 6 metoder for bestemmelse af sigtbarhed meteorologisk sigtbarhed flyvesigtbarhed bane synsvidde lodret sigtbarhed Tåge Bind 1 kap. 7 dannelsesmåde og -betingelser samt varighed, intensitet, udstrækning og opløsning af følgende tågetyper strålingståge advektionståge fronttåge Skyer Bind 1 kap. 8 generel klassifikation, grundform og dannelse konvektionsskyer inversionsskyer frontskyer orografiske skyer skyobservationsmetoder cumulusdannelse, Cu, samt termikstyrke cumulonimbusdannelse, Cb, samt termikstyrke bedømmelse af skyudvikling sammenholdt med vejrudsigt og aktuel vejrudvikling

14 Side nr.: 14 (31) Luftmasser og fronter Bind 1 kap.10, 11 & 12 definition og dannelse af luftmasser kontinentale og maritime dannelsesområder for arktiske, polare og subtropiske luftmasser Azorhøjtryk Polarhøjtryk Polarfront Vestenvindsbæltet Polare østenvinde Forandringer i en luftmasse, der har forladt sit dannelsesområde definition af fronter, kolde og varme luftmasser Stabilitetsforholdenes afhængighed af forskellen mellem underlagets og luftmassernes temperatur. Daglig variation over land og hav henholdsvis sommer og vinter vinden ved jorden skyer og dertil knyttede vejrfænomener sigtbarhed stabilitetsforhold Definitioner og betydning af fronter og frontlavtryk lavtryk og lokale, termiske skabte lavtryk varmfront, koldfront, okklusioner og varmesektor bagsidevejr polarfront lavtryk variation med årstiden højtryk og nedsynknings inversion højtryksvejr om sommeren (dag og nat) højtryksvejr om vinteren (tørre og fugtige luftmasser) Termik Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. jordens og luftens opvarmning solstråling (indstråling) varmestråling (udstråling) vanddampens betydning indstrålingsvinklens betydning daglige temperatur variationer i luften ved jordoverfladen jordbundens opvarmning afhængig af beskaffenhed og far ve Bind 1 kap. 3 (blåt afsnit)

15 Side nr.: 15 (31) indstrålings- og tørtermik skytermik skygadetermik aftentermik højdetermik skræntopvind bølgeopvind Bind 1 side Termik i forskellige vejrtyper kold luftmasse varm luftmasse højtryk lavtryk frontområder søbrise Bind 1 kap.5 søbrisefront landbrise Torden Bind 2 kap. 13 meteorologiske betingelser for torden de tre stadier under udvikling af tordenskyer (cb) luftstrømme omkring og under tordenskyen fordeling af luftstrømme i skyen elektriske fænomener i forbindelse med torden Isning Bind 2 kap. 14 Dannelsesmåder og -betingelser samt varighed, intensitet og udstrækning af isningstyper rimis klaris underafkølet regn Meteorologiske betjening af luftfarten Bind 2 kap. 16 Indsamling og bearbejdning af meteorologiske data observationssteder og observationshyppighed observerede data meteorologiske bundkort situations indprikning grundsymboler analysering Jorden og atmosfæren Bind 1 kap. 1 Fugtighed Bind 1 kap. 2

16 Side nr.: 16 (31) Temperatur Bind 1 kap. 3 drivhus effekten Bind 1 kap. 3 Stabilitet Bind 1 kap. 3 Adiabatdiagrammer Bind 1 kap. 3 Lufttryk Bind 1 kap. 4 Definitioner af luftens tæthed Bind 1 kap. 4 Luftæthedens afhængighed af tryk og temperatur Bind 1 kap. 4 Vind og turbulens Bind 1 kap. 5 & Bind 2 kap. 15 Sigtbarhed Bind 1 kap. 6 Bane synsvidde Bind 1 kap. 6 Lodret sigtbarhed Bind 1 kap. 6 Tåge Bind 1 kap. 7 Skyer Bind 1 kap. 8 Luftmasser og fronter Bind 1 kap.10, 11 Azorhøjtryk & 12 Polarhøjtryk Polarfront Vestenvindsbæltet Polare østenvinde Torden Bind 2 kap. 13 Isning Bind 2 kap. 14 Termik Bind 1 kap. 3 (blå afsni) Indsamling og bearbejdning af meteorologiske data Bind 2 kap. 16 Meteorologiske betjening af luftfarten Bind 2 kap. 16 METAR og TAF Bind 2 kap. 17 Personlige kontakt (stræknings vejr og områdeudsigter) Bind 2 kap. 17 Vejr informationssystemer Bind 2 kap. 17

17 Side nr.: 17 (31) 4. KOMMUNIKATION Baggrund Teorien til faget KOMMUNIKATION er blevet indført i teoripensum efter indførelse af EASA-reglerne for svæveflyvning. Undervisningen i dette fag giver den teoretiske baggrund for at opnå radiocertifikaterne NBEG og BEG. Udover at bestå teoriprøven i dette fag, skal eleven også bestå en praktisk prøve til opnåelse af et radiocertifikat. Formål Formålet med undervisningen er at bibringe piloten grundlaget for at bestå den teoretiske prøve til radiocertifikaterne NBEG og BEG. Undervisningsmateriale Kompendium til brug for Dansk Svæveflyver Unions teoriundervisning til radiocertifikat med tilhørende træningsopgaver. Bestemmelser for Luftfart BL 6-08 og BL 7-14 Emne Anvende Kendskab Materiale VFR kommunikation Definitioner på kommunikation Generelle procedurer i forbindelse med radiokommunikation Muligheder for indhentning af vejroplysninger via radio Nødvendige tiltag i tilfælde af kommunikationsfejl Procedurer ved nødsituationer og i presserende tilfælde Generelle principper for udbredelse af VHF-signaler og tildeling af frekvenser

18 Side nr.: 18 (31) 5. FLYVEPRINCIPPER. Formål Formålet med uddannelsen i FLYVEPRINCIPPER er at give eleven en sådan viden om kræfter, opdrift, modstand, stabilitet, styring stall og spind, samt flyets præstationer, at eleven kender principperne ved flyvning og de dertil hørende sikkerhedsmæssige begrænsninger Indhold Undervisningen omfatter følgende emner: kræfter på et fly opdriften på en vinge modstand på en vinge stabilitet omkring et flys hovedakser styring omkring et flys hovedakser forhold ved flyvning i krumme baner stall og spind belastninger og begrænsninger på et fly svæveflyets præstationsdata Undervisningsmateriale Flyvehåndbogen AERODYNAMIK (AD) Tillæg til Svæveflyvehåndbogen Hjælpemidler Seneste udgave af Svæveflyvehåndbogen Emne Anvende Kendskab Materiale Kræfter på et fly AD kap. 5 Tyngdepunkt og opdrift Trækkraft og modstand Glidetal Kræfter under spilstart

19 Side nr.: 19 (31) Opdrift på en vinge AD kap. 2 & 3 Statisk og dynamisk tryk Opdriften: strømningen omkring vingeprofil, trykfordeling og trykcenter Vingeprofil, profilkorde, spændvidde, vingeareal, sideforhold Opdriftens størrelse: profilform og indfaldsvinkel

20 Side nr.: 20 (31) Modstand på en vinge AD kap. 2 & 4 Grænselaget: laminar og turbulent strømning, og separationspunkt (omslagspunkt) Grundmodstand: afhængighed af hastighed (IAS) og profilform Induceret modstand: opståen, afhængighed af hastighed (IAS), sideforhold og winglets Interferensmodstand Totalmodstandens variation med hastighed Stall og spind AD kap. 7 Stall advarsel Sammenhæng mellem indfaldsvinkel og stall Sammenhæng mellem G-påvirkning og stall Stall under spilstart Normalt spind og fladspind Tyngdepunktets placering Stallmønster Geometrisk vridning Aerodymanisk vridning Stabilitet AD kap. 6 Flyets hovedakser Tværstabilitet (om længdeaksen) Kursstabilitet (om højaksen) Længdestabilitet (om tværaksen) Tyngdepunkt og lateralcenter AD kap. 6 Tyngdepunktets definition og beliggenhed Højderorets betydning Tyngdepunktets forreste og bagerste grænse Vægt i sædet / sæderne Lateralcenterets definition og beliggenhed Siderorets betydning

21 Side nr.: 21 (31) Styring og trim AD kap. 6 & 9 Rorfladernes funktion Højderor Sideror Krængeror Flaps Rorenes primære og sekundære virkning Aerodynamisk afbalancering Flutter og masseafbalancering Pilot Induced Oscillations (PIO) Trimmets anvendelse og virkemåde Flyvning i krumme baner AD kap. 5 Stallhastighedens afhængighed af G-påvirkningen Opretning fra dyk, herunder G-påvirkning Drej og de herved virkende kræfter Opdriftens ændring under krængning G-påvirkningens afhængighed af krængningen Belastninger og beregningsgrundlag AD kap. 9 Påvirkning af vinge ved: ligeudflyvning, dyk, i turbulens, ved rorudslag og brug af luftbremser & Tillæg til SH Påvirkning af krop ved: sideglidning, højde- og siderorsudslag, landing, ground-loop kap. 2 Hastighedsbegrænsninger Manøvrebegrænsninger Vægt- og tyngdepunktsberegninger Belastningsdiagram (V-n diagram) Begrænsninger AD kap. 9 & Maksimal tilladte hastigheder Tillæg til SH Farvemærkning på fartmåler kap. 2 Maksimal hastighed i spilstart og flyslæb Hastighedsbegrænsninger pga. højde Maksimal fuldvægt Maksimum og minimum vægt i cockpit Præstationsdata AD kap. 10 Synkhastighed Glidetal Hastighedspolar Planbelastningens indflydelse på hastighedspolar Hastighedspolar i forhold til jorden

22 Side nr.: 22 (31) Flaps og luftbremser AD kap. 8 & 10 Flapsudslagets indflydelse på profilets form Flapsudslagets betydning på opdrift, modstand, kritisk indfaldsvinkel, glidetal samt flyveegenskaber Flyvestilling under brug af flaps Luftbremsers virkemåde og indvirkning på hastighedspolaren

23 Side nr.: 23 (31) 6. OPERATIONELLE PROCEDURER. Formål Formålet med uddannelsen i Operationelle Procedurer er at give eleven en teoretisk forståelse for de principper, der gælder for manøvrering af et svævefly, samt at eleven skal forstå de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med flyvning med svævefly. Undervisningen skal give eleven baggrund for at bestå prøven i faget Operationelle Procedurer i teorien til SPL-certifikat. Indhold Undervisningen vil omfatte følgende emneområder: Generelle krav Startmetoder Teknikker til udnyttelse af et svævefly Landingsrunde og landing Udelanding Specielle operationelle procedurer og faretilstande Nødprocedurer Undervisningsmaterialer Flyvehåndbogen FLYVELÆRE (FL) Kopier fra Svæveflyvehåndbogen 7. udgave (SH) Hjælpemidler Flyvehåndbogen for almindeligt anvendt skolefly Anvende Emne Generelle krav Dagligt tilsyn (DT) Kendskab Materiale FL side 30 + kompendium Kendskab til luftfartøjer Preflight check (Check før indstigning) FL side 30 Cockpitcheck FL side 31 Rorenes virkning herunder sekundære virkning FL side Ligeudflyvning og kursflyvning FL side Fart og fartkontrol FL side Drej og kurveskift FL side Nødvendige personlige dokumenter FL side Nødvendige flydokumenter FL side Startmetoder Spilstart herunder forberedelse og faser under FL side starten Signalregler under spilstart på jorden og i luften UHB gr. 535

24 Side nr.: 24 (31) Flyslæb herunder forberedelse og faser under FL side starten Signalregler under flyslæb på jorden og i luften UHB gr. 535 Selvstart herunder forberedelse og faser under FL side starten Teknikker til udnyttelse af svævefly Flyvning i termik og centrering af termikken FL side Flyvning med andre svævefly i samme opvindsområde FL side 60 Gennemsnitsstig FL side 59 implicit Glidetal neutral luft medvind modvind FL side Egenrejsehastighed FL side 64 McCready skala SH side Vandballast SH side Flyvning med flaps SH side Slutglid FL side Skræntflyvning SH side Bølgeflyvning SH side Landingsrunde og landing Vindens betydning FL side 51 og 56 Landingsrunden og dens faser FL side Højderegulering i landingsrunden herunder diagonalbenet i engelsk landingsrunde FL side 52 Særlige forhold under landingen sidevind, turbulens m.v. FL side Sigtepunktsanflyvning FL side Udelanding Løbende vurdering af terræn ift. højde og vejrforhold m.v. FL side Landing i ukendt terræn FL side 67 Landingsrunde i forbindelse med en udelanding FL side implicit Specielle operationelle procedurer og faretilstande Sideglidning Langsomflyvning Flyvning med høj hastighed Unormale flyvestillinger Stall fra ligeudflyvning og udretning Stall under drej og udretning Afbrudt start i spilstart lav, mellem og stor højde Afbrudt start i flyslæb lav, mellem og stor højde

25 Side nr.: 25 (31) Afbrudt start i selvstart lav, mellem og stor højde Kunstflyvning SH side Nødprocedurer Spind og udretning fra spind FL side Spiraldyk og udretning fra spiraldyk FL side Nødudspring med redningsfaldskærm fra svævefly

26 Side nr.: 26 (31) 7. FLYVEPRÆSTATION og - PLANLÆGNING. Formål Formålet med uddannelsen i FLYVEPRÆSTATION og- PLANLÆGNING er at give eleven en sådan viden om faktorer der har indflydelse på flyvemaskinen, når der flyves VFR, så der på forhånd kan tages højde for dem. Indhold Undervisningen omfatter følgende emner: Kontrol af masse og balance (Belastninger og beregningsgrundlag) Hastigheds polar / flyvehastighed (Præstationsdata) Flyveplanlægning og flyveopgaver Flyveplaner Overvågning af performance Undervisningsmateriale Tillæg til Svæveflyvehåndbogen Seneste udgave af kompendiet for Love og Bestemmelser udgivet af Dansk Svæveflyver Union Lufttrafik reglerne, BL-7-1 og tilknyttede BL er Flyveplanlægning og Præstationer (FP) Aerodynamik (AD) Hjælpemidler Seneste udgave af Svæveflyvehåndbogen Emne Anvende Kendskab Materiale Flyveplaner BL 7-1 p. 4.3 hvortil en flyveplan fremsendes hvor tidligt en flyveplan skal fremsendes indholdet af en flyveplan udfyldelse af flyveplan ændring til en flyveplan hvilke flyvninger, der skal afgives flyveplan for hvordan en flyveplan åbnes hvordan en flyveplan afsluttes indholdet af en ankomstmelding Belastninger og beregningsgrundlag AD kap. 9

27 Side nr.: 27 (31) Påvirkning af vinge ved: ligeudflyvning, dyk, i turbulens, ved rorudslag og brug af luftbremser Påvirkning af krop ved: sideglidning, højde- og siderorsudslag, landing, ground-loop Hastighedsbegrænsninger Manøvrebegrænsninger Vægt- og tyngdepunktsberegninger Belastningsdiagram (V-n diagram) Præstationsdata Synkhastighed Glidetal Hastighedspolar Planbelastningens indflydelse på hastighedspolar Hastighedspolar i forhold til jorden & Tillæg til SH kap. 2 AD kap. 10 Flyveplanlægning Vægtbegrænsninger FP kap. 2 Præstation Start, Stigning, i luften, Landing FP kap. 6 9 Generelt om beregning af start- og landingsdistance FP kap. 10

28 Side nr.: 28 (31) 8. GENEREL VIDEN om LUFTFARTØJER. Formål Formålet med undervisningen i GENEREL VIDEN om LUFTFARTØJER er at give eleven en grundlæggende forståelse for opbygning og virkemåde af det materiel, som han/hun kommer til at omgås i sin praktiske flyvning, således at han/hun kan omgås og benytte dette materiel på en sikker og effektiv måde. Indhold Undervisningen vil omhandle følgende emneområder: Opbygning af svævefly Instrumenter Tilbehør og udstyr til flyvning Hjælpemateriel på jorden Lovgivnings- og dokumentationsmæssige forhold. Undervisningsmateriale Svæveflyvehåndbogen 7. udgave (SH) BL 1-2 og 1-12 (Gengivet i kompendie om "Luftfartsret") Kompendiet for Instrument- og materiellære Hjælpemidler Seneste udgave af Svæveflyvehåndbogen Unionshåndbogen (UHB) Emne Anvende Kendskab Materiale Opbygning af svævefly Gitter og skalkonstruktioner Næse og bundkobling Rorforbindelser inkl. Hotellierkoblinger Farveafmærkning af betjeningshåndtag Lovmæssige krav til minimumsudstyr Fastspændingsseler Instrumenter Højdemåler: virkemåde og tilslutning Fartmåler: virkemåde og tilslutning Variometer mekanisk og elektronisk: virkemåde og tilslutning Totalenergisystemer Tilbehør og hjælpemateriel

29 Side nr.: 29 (31) Startspil og startwire Flyslæbstov Redningsskærm Organisationer og ansvarsområder for følgende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen BL 1-1 & 1-12 Dansk Svæveflyver Union Materieludvalg Materielkontrollanter Ejerpilot, herunder definition af sådanne Værksteder, herunder krav til indretning Arbejdsleder LDD er Fabrikantens tekniske meddelelser Forebyggende vedligeholdelse Eftersyn Eftersyn og havarirapporter Vedligeholdelse af motorsvævefly Årligt syn Eftersyn efter reparation Vedligeholdelsesattester Luftdygtighedsattester Dagligt tilsyn Visuel inspektion (Pre-flight check) Eftersyn efter unormal påvirkninger Papirrapporteringssystemer Tekniske journal/motorsvævefly Svæveflyjournal Teknisk journal Luftdygtighedsbevis Fejl- og reparationsrapport Vejningsrapport og udstyrsliste Opmålingsrapport Maintenance follow-up Prøveflyvningsrapport Synsrapport

30 Side nr.: 30 (31) 9. NAVIGATION. Indhold Undervisningen vil omfatte følgende emneområder: Grundlæggende navigation Magnetisme og kompas Kort og diagrammer Bestiknavigation Navigation under flyvningen GPS-navigation Undervisningsmaterialer Flyvehåndbogen FLYVELÆRE (FL) Flyvehåndbogen NAVIGATION (NAV) Hjælpemidler Lineal, vinkelmåler og skriveredskaber Passer Almindelig lommeregner (men ikke mobiltelefon) Emne Formål Formålet med uddannelsen i Navigation er at give eleven en teoretisk forståelse af de principper, der gælder for navigation med svævefly og motorsvævefly, samt at eleven skal forstå de grundlæggende principper for navigation i forbindelse med strækflyvning med svævefly. Undervisningen skal give eleven baggrund for at bestå prøven i faget Navigation i teorien til SPL-certifikatet. Anvende Kendskab Materiale Grundlæggende navigation Jordkloden og koordinatsystemet FL side Retningsangivelser FL side 69 Tid og klokkeslæt FL side Gradnettet NAV side 5-6 Omregning fra NM til km og omvendt NAV side Omregning fra fod til meter og omvendt NAV side Magnetisme og kompas Geografisk nord og magnetisk nord FL side 72, NAV side 17 19

31 Side nr.: 31 (31) Variation FL side Deviation FL side 73 Accelerationsfejl FL side 73 Vindens indflydelse FL side 73 Kan døde mus virke triste NAV side 20 Kontrol af deviation NAV side 21 Kort og diagrammer Flyvekort, målestoksforhold og kortsymboler FL side 70 71, NAV side Topografiske oplysninger på kortet sammenhold med naturen FL side 71-72, NAV side Vindtrekanter og beregning af groundspeed og vindkorrektion FL side 74, NAV side Udtagning af kurser og distancer NAV side Track og heading NAV side Bestiknavigation Kurs, fart og flyvetid NAV side 5 og side Afsætning af checkpunkter på ruten NAV side Kontrol af hastighed Øvelse jfr. NAV side Hensyn til forhindringer 5 NM på hver side af track NAV side Navigation under flyvningen Passage af checkpunkter i forhold til planlagt passage Implicit beregning reel groundspeed Aktuel groundspeed afviger fra planlagt groundspeed NAV side 67 Kursændringer og flyvning tilbage til track NAV side Afvigelse ved tab af orientering NAV side GPS navigation GPS generelt FL side GPS ift. flyvning NAV side GPS - faretilstande NAV side 61