Dansk Svæveflyver Union

Transkript

1 Side nr.: 1 (16) Deklareret Træningsorganisation DK/DTO-001 FI-uddannelse Instruktørrettighed til svævefly FI(S) til SPL Programmet er i overensstemmelse med EU-forordning 1178/2011 og senere ændringer iht. Subpart FI Uddannelsesplan og bilag for: Navn:.. Adresse:. Postnr. :. Telefon:.. Mobil:.. adr:. Tilmelding til DSvU som FI-aspirant den:.. DSvU medlem nr.:

2 Side nr.: 2 (16) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse Side 2 Generelle henvisninger Side 4 Den centrale person er svæveflyveinstruktøren Side 4 Læreprocessen Side 4 Opmærksomhed Side 5 At øve sig Side 5 Fremgangsmåde Side 5 Observation af eleven Side 5 Korrektion af fejl Side 6 Instruktørens sprogbrug Side 6 Før flyvningen Briefing Side 6 Efter flyvningen Debriefing Side 6 Svæveflyveinstruktøruddannelsen Side 7 Faser i uddannelsen Side 10 Øvelse 1: Bliv fortrolig med svæveflyet Side 10 Øvelse 2: Nødprocedurer Side 10 Øvelse 3: Forberedelse af flyvningen Side 10 Øvelse 4: Den første flyveerfaring Side 11 Øvelse 5: Rorenes betjening og rorvirkning Side 11 Øvelse 6: Krængeøvelser med krænge- og sideror Side 11 Øvelse 7: Ligeudflyvning Side 11 Øvelse 8: Drej Side 12 Øvelse 9: Langsomflyvning og stallhastighed Side 12 Øvelse 9a: Langsomflyvning Side 12 Øvelse 9b: Stall Side 13 Øvelse 10: Erkendelse og forhindring af spind Side 13 Øvelse 11: Startmetoder Side 13 Øvelse 11a: Spilstart Side 13 Øvelse 11b: Flyslæb Side 14 Øvelse 11c: Selvstart (option) Side 14 Øvelse 12: Landingsrunde, anflyvning og landing sideglidning Side 15 Øvelse 13: Første solostart Side 15 Øvelse 14: Drej med stor krængning Side 16 Øvelse 15: Svæveflyveteknikker Side 16 Øvelse 15a: Termikflyvning Side 16 Øvelse 15b: Hangflyvning (option) Side 16 Øvelse 15c: Bølgeflyvning (option) Side 16 Øvelse 16: Udelanding Side 17 Øvelse 17: Strækflyvning (eller øvelse 17b) Side 17

3 Side nr.: 3 (16) Øvelse 17a: Flyveplanlægning Side 17 Øvelse 17b: Navigationsflyvning (eller øvelse 17) Side 18 Øvelse 17c: Strækflyvningsteknikker Side 18 - Uddrag af EU-forordning 1178/2011, AMC og GM til Part FCL: AMC 1 FCL.205.S(b) og AMC 2 FCL.930.FI Bilag A - Dokumentation for gennemført instruktøruddannelse Bilag B Uddannelsesplan jfr. EU-forordning 1178/2011 praktisk del Øvelser 1 17c Teoretisk uddannelse Efterprøvning af fremskridt praktisk del - Dokumentation for gennemført fortræning i svæveflyveklubben Bilag C Generelle henvisninger Uddannelsen sker i overensstemmelse med EU-forordning 1178/2011, der fastlægger tekniske forskrifter og forvaltning for flyvende personel i den civile luftfart jfr. EU-forordning nr. 216/2008 samt mindstekravene i overensstemmelse med Part SFCL.300. Formålet med beskrivelsen af denne uddannelse er en standardisering af uddannelsen af svæveflyveinstruktører og dokumentation af fremskridtet af denne uddannelse. Dokumenterne vedr. denne uddannelse findes hos DSvU. Det forudsættes, at den svæveflyveinstruktør, der uddanner nye instruktører, har det fornødne kendskab til det teoretiske stof samt er i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Opbygningen af uddannelsen følger forskrifterne og forløbet i AMC SFCL.330.FI(S) (Bilag X). Den samlede uddannelse er delt op i øvelser, som er med til at dokumentere udviklingen i uddannelsen. Disse øvelser er delt op i trin i uddannelsen, og numrene på de enkelte øvelser i uddannelsen tjener til at give et indtryk af, hvor langt uddannelsen er nået i forløbet. Oplæring i svæveflyvning er tæt forbundet med præcise handlingsorienterede og korrekte bedømmelsesog beslutningsforløb. For at nå dette er det nødvendigt med kvalificeret indlæring og påvirkning for at kunne opnå et maksimum af færdigheder og sikkerhed. Af særlig betydning og ofte undervurderet af svæveflyveinstruktører er den standardiserede uddannelse efter disse retningslinjer. Hvis instruktørerne gør tingene forskelligt også ved tilsyneladende mindre vigtige ting bliver eleven usikker, og det vil forlænge uddannelsen.

4 Side nr.: 4 (16) Den centrale figur i uddannelsen er svæveflyveinstruktøren Han må foruden faglig dygtigt råde over sociale kompetencer og gode undervisningsmetoder Hans vigtigste egenskab er opmærksomhed Eleven skal føle, at intet går instruktørens opmærksomhed forbi Det betyder dog ikke, at instruktøren skal gribe ind hele tiden, men lade eleven få frirum til at samle erfaring og opbygge selvstændighed Læreprocessen Instruktøren skal ved afslutningen af den læreproces, som han styrer systematisk, have bibragt en præcis og ønsket adfærd hos eleven. Der skal derfor fastlægges læringsmål for hver enkelt øvelse, som skal beskrives nøje. Eleven skal tankemæssigt forstå at skille flyvning og handlingsforløbet ad. Han skal skabe sig en forestilling af retning, størrelse og varighed af rorudslag i forhold til svæveflyets bevægelse i luftrummet. Her er evnen til at beskrive manøvrerne absolut nødvendig. Han skal være i stand til også i ord at kunne beskrive de enkelte sekvenser i et handlingsforløb. En elev, der beskriver hvordan man går ind i et drej, men glemmer at nævne at man skal kigge ud, har ikke gemt denne livsvigtige handling i sin hukommelse. Indlæringen følger forløbet af øvelserne i uddannelsen, som kan løses af eleven, og som kan give ham den succesoplevelse, at han fastholder motivationen til at komme videre. I løbet af uddannelsen skal eleven ikke kun lære flyvefærdigheder, men også bedømmelses- og beslutningsforløb. Sådanne forløb skal gennemgås i tankerne samt til dels også øves. Eleven skal under hele forløbet af uddannelsen være orienteret om, hvorvidt hans handlinger har været rigtige eller forkerte. Dette sker ved, at eleven selv fornemmer, hvordan det går, eller ved at instruktøren gør opmærksom på det. Denne læringsfremmende refleksion kaldes feedback. Svæveflyveinstruktøren må med tålmodighed afvente forløbet af indlæringen og øvelsen og må ikke for tidligt gribe ind med ord eller handling. Elevens koncentration må heller ikke forstyrres af alt for megen snak fra instruktøren. Opmærksomhed Opmærksomhed har central betydning for indlæring i flyvningen og for flyvningen selv. Man er kun bevidst om ting, som man er opmærksom på. Og kun da kan der reageres. Det samlede overblik over situationen nås ved hele tiden at skifte retningen af opmærksomheden. Alene i landingsrunden skifter fordelingen af opmærksomheden ca. 300 gange. Dette skal eleven lære. Her kan instruktøren ved starten af læringsprocessen supplere med en forklaring f.eks. Læg mærke til hvor horisonten er i forhold til kanten af førerskærmen. Situationsfornemmelsen under flyvning sker primært gennem øjnene. Derfor skal instruktøren have stor opmærksomhed på elevens evne til at kigge ud under flyvningen. Får eleven ikke kigget tilstrækkeligt ud eller på den rigtige måde, kan det føre til mangler i uddannelsen og endnu værre til ulykker. Derfor skal eleven gøres særligt opmærksom på dette ved starten af uddannelsen.

5 Side nr.: 5 (16) At øve sig Øvelse sikrer fuldkommenhed og at tingene sidder fast, og kommer af gentagelse af øvelser og forbedring af disse. Derfor skal eleven hele tiden af instruktøren være informeret om sit indlæringsniveau. Det der skal læres lagres i langtidshukommelsen. Det føre til en ønsket automatisk reaktionsmønster, som ikke binder yderligere opmærksomhed, der så kan bruges til mere værdifulde opgaver. Når man øve sig, må der ikke snige sig fejl ind, idet det er meget svært at vænne sig af med en tillært adfærd, som i øvrigt ikke er rigtig. Især i stresssituationer falder piloter typisk tilbage i forkerte reaktionsmønstre. Fremgangsmåder - Beskrivelse af øvelsen Eleven bliver herved mentalt forberedt på øvelsen - Demonstrering af øvelsen Den beskrevne øvelse vises for eleven. Praktisk udførelse og forklaring sker på samme tid, og instruktøren skal sikre sig, at elevens opmærksomhed styres hen på øvelsen (f.eks. bemærk horisonten, læg mærke til fartmåleren eller hold retningen - Overlade til eleven Efter demonstrering af øvelsen skal eleven flere gange have lejlighed til selv at udføre manøvren. Observation af eleven Instruktøren skal være lægge mærke til, hvad eleven gør med sine hænder og fødder samt hvor han kigger hen. Han skal være særligt opmærksom på elevens udkig, der er vigtigere end hvordan flyet bevæger sig. Rettelse af fejl Fremgangsmåde ved fejlrettelser: Eleven skal have tid til selv at erkende sine fejl. En for tidlig indgriben fra instruktørens side forstyrrer koncentrationen. Derfor korrigeres fejl på følgende måde: 1. Gør opmærksom på flyvetilstanden ( Kig på uldsnoren ) 2. Nævn fejltilstanden ( Venstre vinge hænger ) 3. Ret tilstanden og dermed fejlen med samtidig forklaring Instruktørsprog Læringsprocessen følges afhængigt af elevens niveau af instruktørens forklaring under flyvningen og efter flyvningen. Her er det nødvendigt at bruge et kort og præcist sprog til eleven med entydige begreber. Briefing forud for flyvningen I denne briefing informeres eleven om læringsmålet for den kommende øvelse. Her skal siges det, som der ikke er mulighed for sige under flyvningen. Hvis en sådan briefing forlægges til selve flyvningen, vil elevens koncentration blive forstyrret, og den vil tage tiden fra den egentlige øvelse. Briefing under flyvningen Instruktøren skal være i stand til under flyvningen synkront at kunne beskrive de enkelte elementer i løbet af flyvningen. I takt med at uddannelsen skrider frem kan han trække sig mere og mere tilbage fra beskrivelsen og i stigende grad udtrykke ros og anerkendelse for rigtigt udførte manøvrer.

6 Side nr.: 6 (16) Debriefing efter flyvningen Under debriefingen bedømmes fremskridtet i den samlede indlæring. Det er forkert særligt at nævne fejl, men de skal også nævnes. En debriefing lige efter landingen er den mest effektive. Den tid, man bruger når flyet trækkes tilbage, kan ikke bruges til debriefingen, da det ikke er muligt at lave en klar og entydig kommunikation i denne fase. Det er uprofessionelt, hvis instruktøren straks forlader landingsstedet. Eleven skal have mulighed for at reflektere over sin flyvning og herunder udøve selvkritik. Svæveflyveinstruktøruddannelsen Den kommende svæveflyveinstruktør skal gennem sin teoretiske viden og praktiske kundskaber være et forbillede for alle andre piloter. På grundlag af aspirantens viden og kunnen følger en teoretisk og praktisk uddannelse i vores DTO. For at kunne deltage på et sådant instruktørkursus må den uddannelsesansvarlige i klubben tilmelde instruktøraspiranten til DSvU med de krævede forudsætninger. Forudsætningerne for opnåelse af rettigheden som FI(S) (Svæveflyveinstruktør) er fastsat af DSvU: Være fyldt 20 år Dokumentation for mindst 150 timers svæveflyvetid som fartøjschef efter opnåelse af certifikat Dokumentation for mindst 250 starter i svævefly som fartøjschef efter opnåelse af certifikat Tilladelse til startarterne spilstart og flyslæb Rettighed som spilfører 500 km strækflyvningserfaring i svævefly Klubbestyrelsens godkendelse af aspiranten Faser i uddannelsen DSvU s retningslinjer for instruktøruddannelse i forbindelse med EU-forordning 1178/2011 og AMC og GM SFCL.320, SFCL.330 FI (Bilag A) a) Klubbens uddannelsesansvarliges indstillingsflyvninger med aspiranten (bilag C) b) Fortræning i klubben: - 20 starter fra instruktørsædet indeholdende træningsprogrammet c) Teoriuddannelse i DSvU s DTO jfr. EU-forordning 1178/ timers teoriundervisning for elever - 25 timers undervisning i at lære fra sig og i indlæring - Kursuslederens bedømmelse af aspiranten (bilag B) e) Instruktørkursus jfr. SFCL.330 og tilhørende AMC (bilag B) - Praktisk flyveundervisning i 6 flyvetimer eller min. 20 starter - Undervisningsforedrag i 45 minutter (Overhøring af kursusleder og en FIE(S)) - Mundtlig overhøring: Lære fra sig og indlæring (Kursusleder og FIE(S)) - Praktisk flyveprøve med FIE(S) og styrelsen (bilag fra CAA-DK) På teorikurset og på instruktørkurset skal instruktøraspiranten tilegne sig følgende teoretiske kompetencer jfr. AMC til SFCL.325: Forberedelse af undervisningsenheder

7 Side nr.: 7 (16) o Forberedelse af undervisningsmateriale o Målrettet brug af undervisningsmateriale Etablering af et klima, som fremmer læring o Præcis fastlæggelse af mål o Erkendelse og afhjælpning af mangler Formidling af vidensstof o Let forståelige undervisningsmetoder o Fremme af elevens erkendelse o Brugen af det, som eleven har lært Integration af trussels- og fejlstyring Tidsmæssig inddeling af undervisningen for at uddannelsesmålene o Fremme af elevens medvirken o Lettelser i indlæringen (huskeregler) o Opfordre til at stille spørgsmål Vurdering af elevens indsats o Opfordre eleven til vurdering af sin egen indsats o Elevens adfærd i gruppen Efterbearbejdelse af undervisningen o Spørg efter feedback o Sammenlign fremskridtene i læringen med kravene o Føre dokumentation for undervisningen Beskrivelse af resultater o Kun objektive indtryk o Sammenligning af individuelle med systemiske svagheder På teorikurset skal der ske en fordybelse i teorien i fagene: - Luftret - Generelt kendskab til luftfartøjer - Flyvepræstationer og planlægning - Menneskelige ydelser - Meteorologi - Navigation - Operationelle procedurer - Flyveprincipper - Dokumentation af uddannelsen Til dette kan undervisningsplanen til uddannelsen til SPL bruges som inspiration. Teoriuddannelse for instruktøraspiranten omfatter mindst 30 timer med tillæg af yderligere 25 timers uddannelse i at lære fra sig og indlæring. Den praktiske uddannelse består af min. 6 timers flyvetid eller 20 starter. Den praktiske uddannelse af instruktøraspiranter omfatter: a) Opfriskning af aspirantens flyvetekniske færdigheder b) Træning i undervisning i øvelser i luften og på jorden c) Sikring af høj flyvemæssig standard d) Undervisning i flyveøvelserne og disses anvendelse på alle træningsniveauer

8 Side nr.: 8 (16) Den praktiske træning følger analogt uddannelsen for at opnå SPL certifikat, men med et mere dybtgående indhold. Den numerisk inddelte liste over de enkelte øvelser skal ikke nødvendigvis følges i direkte rækkefølge, men derimod i sin helhed, og rækkefølgen vil være afhængig af: - Praktikantens fremskridt og kunnen - Vejrforholdene i forbindelse med den enkelte flyvning - Skolefly som er til rådighed - Flyvetid som er til rådighed - Lokale begrænsninger og muligheder Den instruktør, som flyver den praktiske uddannelse med aspiranten, kan kombinere de enkelte øvelser i én eller flere uddannelsesflyvninger. Instruktøraspiranten skal samtidig lære de faktorer, som har indflydelse på hinanden, og som han senere skal bruge i sin virksomhed som instruktør, så han sammen med sin elev kan få den bedst mulige flyvning ud af de herskende fly-, flyveplads- og vejrforhold. Efter afslutning af selve instruktørkurset (FI/S) skal aspiranten aflægge en kompetenceprøve. Denne kompetenceprøve består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del består dels af et 45 minutters undervisningsindlæg, som holdes for en simuleret elevgruppe bestående af en gruppe af elever eller relevante piloter, samt en anden del, hvor kursuslederen og FE/S (-eller myndigheden) stiller spørgsmål til aspiranten i at lære fra sig og indlæring. Den praktiske del af prøven, som holdes over for FE/S eller myndigheden, består af en briefing inden flyvningen, gennemførelse af en flyvning samt en de-briefing. Begge briefinger vurderes ud fra den faktiske gennemførelse, tekniske hjælpemidler, klart sprog og klar udtryksmåde, anvendelse af modeller til illustration samt involvering af eleven. Den flyvemæssige del af prøven skal demonstrere øvelsen og bedømmes ud fra synkronisering af sprog og udførelse, rettelse af fejl, beherskelse af flyet, undervisningsmetode (instruktørsprog), pilotadfærd og sikkerhed samt inddeling og brug af luftrummet. Hver uddannelsesflyvning med instruktøraspiranten omfatter en briefing (teoretisk forklaring på den praktiske udførelse), den egentlige praktiske øvelse samt en de-briefing med hensyntagen til vejrsituation, flyvesikkerhed samt god pilotadfærd og indeholder følgende komponenter: - Beskrivelse af læringsmålet i øvelsen - Flyveøvelsen (-erne): hvad, hvordan og af hvem - Briefing om selve flyvningen - Kontrol af elevens forståelse af øvelsen - Opnåede delmål i øvelsen - God pilotadfærd

9 Side nr.: 9 (16) Fortrolighed med svæveflyet Øvelse 1 Øvelsen indledes med at sætte aspiranten ind i, hvordan en elev kan gøres fortrolig med svæveflyet; hvordan kan finde sig godt til rette i sædet og hvordan han sikrer fuld bevægelighed for rorene samt frit udsyn af flyet 1. Svæveflyets egenskaber 2. Cockpit: Instrumenter og udstyr 3. Kontrol af krængeror, sideror, luftbremser, flaps og trim 4. Wireudløser og understel 5. Checklister og styring Forholdsregler i nødsituationer Øvelse 2 I denne lektion håndtering af redningsfaldskærm samt proceduren for nødudspring. De efterfølgende punkter skal tages under denne øvelse: 1. Anvendelse af sikkerhedsudstyr (faldskærm) 2. Forholdsregler ved systemudfald 3. Procedure ved nødudspring Forberedelse af flyvningen Øvelse 3 I denne øvelse lærer aspiranten hvilke forberedelser, der skal træffes inden flyvningen, og hvordan han erkender og retter elevfejl. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen. 1. Drøftelse før flyvningen 2. Nødvendige dokumenter ombord 3. Nødvendige instrumenter og udstyr i svæveflyet, og at dette er klar til brug 4. Sætte i hangar, samle fly, slæb af flyet til og fra startsted, parkering og sikkerhed 5. Dagligt tilsyn efter checkliste 6. Last og placering af tyngdepunkt 7. Indstilling af sæde og pedaler, spænde seler 8. Cockpitcheck Første flyveerfaring (Tilvænning) Øvelse 4 I denne øvelse får aspiranten demonstreret, hvordan en elev gøres fortrolig med følelsen af at flyve; hvilke mulige reaktioner eleven kan vise; hvordan eleven kan gøres til en vane at have opmærksomhed på sikkerhed og observation af luftrummet. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver øvelsen for eleven. 1. Tilvænningsflyvning og placering af flyvepladsen 2. Orientering fra luften

10 Side nr.: 10 (16) Rorvirkning og betjening af ror Øvelse 5 1. Overvågning af luftrummet 2. Erkendelse af flyets stilling i luften ift. Horisonbilledet 3. Lave ændringer af flyets stilling ift. Horisonten 4. Lave ændringer af flyets stilling ved hjælp af højderor 5. Sammenhængen mellem flyets dykvinkel og flyvehastighed 6. Virkning af: a) Flaps (hvis aktuelt) b) Luftbremser Krængeøvelser Øvelse 6 I denne lektion lærer aspiranten krængerorenes sekundærvirkning at kende og hvordan en flyveelev skal lære at bruge side- og krængeror koordineret. Han skal endvidere kunne erkende styringfejl, som eleven laver og hjælpe eleven med at rette fejlene. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og kan flyve første del af øvelsen. 1. Overvågning af luftrummet 2. Koordination af krænge- og sideror for at undgå det negative drejningsmoment 3. Med udgangspunkt i en normalstilling gennemføres ændringer af flyets stilling i luften ved hjælp af højderor, sideror og krængeror. Ligeudflyvning Øvelse 7 I denne lektion lærer aspiranten, hvordan en elev undervises i ligeudflyvning med konstant hastighed uden at hænge med vingerne eller sideglide. Han lærer ydermere at erkende elevens fejl og at foretage korrektion af disse. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og kan flyve første del af øvelsen. 1. Overvågning af luftrummet 2. Fastholdelse af ligeudflyvning 3. Flyvning med kritisk høje hastigheder 4. Demonstration af egenstabilitet 5. Kontrol af hastigheden incl. brug af trim 6. Horisontbillede, flyveretning og trimning 7. Uldsnor/kugle i midten og udføre krængning ift. Horsiontbilledet og rette op igen Flyvning i krumme baner (drej) Øvelse 8 Aspiranten lærer, hvordan en elev instrueres i at flyve drej og fuldkurver med op til 30 graders krængning og konstant hastighed. Han lærer endvidere at erkende evt. styringsfejl hos eleven samt at korrigere disse. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen. 1. Overvågning af luftrummet 2. Demonstration af en korrekt udretning fra drej 3. Drej og fuldkredse med konstant krængning

11 Side nr.: 11 (16) 4. Stabil flyvning i krumme baner 5. Udretning af drej 6. Fejl under drej for flad eller for stor krængning ift. Kurvehastigheden 7. Brug af uldsnor eller kugle til gå korrekt ind i drejet Langsomflyvning og stallingshastighed Øvelse 9 Målet i øvelsen er at forbedre elevens evne til at erkende utilsigtede grænsetilstande i det nederste hastighedsområde samt formidle ham de praktiske kundskaber til igen at få flyet tilbage i området med normal flyvehastighed samtidig med at han opretholder en normal flyvestilling i luften. Langsomflyvning Øvelse 9a Henvisning: Målet er at forbedre elevens evne til at erkende utilsigtet flyvning med kritisk lav hastighed med høj indfaldsvinkel. Aspiranten lade eleven øve opretning af svæveflyet, så de vender tilbage til en normal stilling i luften. 1. Gennemgang af sikkerheden 2. Indføring i karakteristika for langsomflyvning 3. Flyvning med kritisk indfaldsvinkel under langsomflyvning Stall Øvelse 9b 1. Sikkerhedskontrol 2. Erkendelse af tegn på stall 3. Forhindring af stall og genopretning af normal flyvestilling 4. Genoprettelse af flyvestilling, når den ene vinge går ned 5. Indflyvningshastighed der nærmer sig stall 6. Erkendelse af stall og genopretning af normal flyvestilling Øvelse 10 Erkendelse af spind og forhindring af spind Aspiranten lærer hvordan elevens dygtighed kan forbedres ved erkendelse af langsom flyvehastighed tæt på stall (høj indfaldsvinkel), og hvordan svæveflyet kan bringes tilbage til normal flyvehastighed. Han lærer endvidere at erkende elevfejl samt at korrigere disse. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen. 1. Sikkerhedskontrol 2. Indgang i spind med tab af vinge til 45 grader 3. Indledning af spindet 4. Erkendelse af bevægelserne i et spind 5. Stabilt spind 6. Instruktøren bringer flyet i spind

12 Side nr.: 12 (16) Henvisninger til øvelsen: Der skal tages hensyn til de begrænsninger, som fremgår af flyets håndbog og som kommer som følge af tyngdepunktets placering og flyets vægt. Hvis et egnet skolefly ikke er til rådighed til demonstration af det fuldt udviklede spind, skal alle de aspekter, der er forbundet med læringsindholdet, bibringes eleven gennem en specifik teoretisk forklaring. Spindøvelsen må kun gennemføres, hvis svæveflyet er godkendt til det. Startmetoder Øvelse 11 Aspiranten skal i løbet af instruktørkurset være færdiguddannet til at kunne undervise i mindst én startart af spilstart, flyslæb eller selvstart. Ved uddannelse til instruktion i spilstart skal der øves mindst tre afbrudte starter. Aspiranten skal endvidere lære, hvordan fejl fra elevens side kan erkendes og rettes. Spilstart Øvelse 11a Aspiranten lærer spilstart og hvordan han sikrer, at en elev også behersker fejlstart med bl.a. afbrudte starter. Han lærer, hvordan fejl fra elevens side kan erkendes og rettes. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen. 1. Signaler og gensidig forståelse før starten 2. Udstyr og udrustning til spilstart 3. Cockpitcheck 4. Normal start 5. Start i sidevind 6. Optimal stigning og dennes grænseværdier 7. Udkobling 8. Procedure ved wirebrud/afbrudt start Flyslæb Øvelse 11b Aspiranten lærer flyslæb og hvordan han sikrer, at en elev også behersker fejlstart med bl.a. afbrudte starter. Han lærer, hvordan fejl fra elevens side kan erkendes og rettes. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen. 1. Signaler og gensidig forståelse før starten 2. Udstyr og udrustning til flyslæb 3. Cockpitcheck 4. Normal start 5. Start i sidevind 6. I slæbet: stigeflyvning ligeud, stigeflyvning med op til 40 graders krængning 7. Flyvning i positioner ved siden af slæbeflyets længdeakse, over slæbeflyets længdeakse og under slæbeflyets længdeakse med efterfølgende korrekt placering bag slæbeflyet. 8. Slæb under nedgang slæbefly og svævefly 9. Procedure ved særlige positioner 10. Procedure ved afbrudt slæb

13 Side nr.: 13 (16) Selvstart (hvis muligt) Øvelse 11c (Option) Aspiranten lærer selvstart med et selvstartende svævefly (hvis sådant er til rådighed) og hvordan han sikrer, at en elev også behersker fejlstart med bl.a. afbrudte starter. Han lærer, hvordan fejl fra elevens side kan erkendes og rettes. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen. 1. Procedure for udfældning og indfældning af motor 2. Start af motor og sikkerhedsforanstaltninger 3. Cockpitcheck 4. Støjminimering 5. Kontrol under og efter starten 6. Normal start 7. Start i sidevind 8. Procedure ved motorstop 9. Afbrudt start 10. Maksimal startydelse (kort startstrækning og fri af forhindringer) 11. Teknik for start med kort startløb og beregning af ydelsen Øvelse 12 Landingsrunde, anflyvning og landing, sideglidning Aspiranten lærer, hvordan han bibringer en elev en sikker landingsrunde med anflyvning og landing. Han lærer endvidere, hvordan fejl erkendes og rettes. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen. 1. Inddeling af flyvevejen i landingsrunden 2. Undgåelse af kollision, overvågning af luftrummet 3. Cockpitcheck før landing: Placering af landingsrunde, medvindsben og finale 4. Overholdelse af anflyvnings- og indflyvningshastighed 5. Brug af flaps (hvis aktuelt) 6. Inddeling af flyvevejen fra observationspunktet til landing under hensyn til fart- og højdereserve 7. Indflyvning med brug af luftbremser 8. Normal og sidevindslanding 9. Korte landinger og teknikken for sådanne 10. Sideglidning i landingen Første soloflyvning Øvelse 13 Forberedelse til den første soloflyvning Aspiranten lærer hvordan en elev forberedes på til den første soloflyvning. Alle efterfølgende punkter skal indgå i undervisningen. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og korrigerer svagheder hos eleven, hvis dette er nødvendigt. 1. Instruktørbriefing forud for flyvningen incl. gennemgang af grænseværdier for svæveflyet 2. Indhente godkendelse hos en anden instruktør 3. Kendskab til området omkring flyvepladsen og landingsrunden

14 Side nr.: 14 (16) 4. Indflyvning i manøvreområdet og udflyvning til landingsrunden 5. Instruktørens iagttagelse af soloflyvningen og de-briefing bagefter Øvelse 14 Drej med stor krængning og unormale flyvestillinger Aspiranten forberedes på, hvordan drej med stor krængning op til 45 grader Kan flyves centreret med konstant højde og hastighed. Her lærer endvidere at erkende elevfejl og foretage de nødvendige korrektioner. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen (i et tosædet skolefly, medens soloeleven senere kan demonstrere øvelsen yderligere under soloflyvning.) 1. Drej med 45 graders krængning 2. Stall under drej og udretning 3. Udretning af unormale flyvestillinger Svæveflyveteknikker Mindst én af svæveflyveteknikkerne skal læres Termikflyvning Øvelse 15 Øvelse 15a Aspiranten forberedes på, hvordan han skal undervise en elev i at søge og erkende termik, hvordan han drejer ind i termikken og hvorfor og hvordan det er nødvendigt med at overvåge luftrummet samtidig for at undgå kollision. Aspiranten lærer endvidere at opdage fejl, som eleven laver og at foretage de nødvendige korrektioner. Aspiranten fremlægger det verbalt under briefingen og flyver første del af øvelsen (i et tosædet skolefly, medens soloeleven senere kan demonstrere øvelsen yderligere under soloflyvning.) 1. Overvågning af luftrummet 2. Finde og centrere termikken 3. Brug af variometeret 4. Indflyvning i opvindsområdet 5. Termikflyvning i nærheden af andre svævefly 6. Centrering af termikboblen 7. Forlade opvindsområdet Hangflyvning Bølgeflyvning Udelanding Øvelse 15b (Option) Øvelse 15c (Option) Øvelse 16 Aspiranten lærer hvordan han underviser en elev i at vælge en egnet udelandingsmark, at sætte en korrekt landingsrunde op til en sådan mark samt udføre en sikker udelanding.. Aspiranten lærer endvidere at opdage fejl, som eleven laver og at foretage de nødvendige korrektioner.

15 Side nr.: 15 (16) 1. Glidevinkel 2. Procedure for start fra marken (kun ved selvstartende svævefly) 3. Udvælgelse af mark til udelanding 4. Bedømmelse af pladsrunden og anflyvningen 5. Landingsrunde og procedure for indflyvning 6. Procedure efter landingen Strækflyvning Øvelse 17 (eller øvelse 17b) Hvis strækflyvningen flyves solo, skal nedenstående øvelser være lært. Flyveplanlægning Øvelse 17a Aspiranten lærer og viser, hvordan en strækflyvning planlægges og forberedes. Aspiranten forklarer øvelsen verbalt i briefingen. 1. Vejrudsigt og aktuelt vejr 2. NOTAM s og luftrum 3. Valg af flyvekort 4. Planlægning af rute 5. Radiofrekvenser (hvis aktuelt) 6. Planlægning af flyveforberedelsen 7. Flyveplan hvis nødvendigt 8. Last, tyngdepunkt og præstationer 9. Alternative flyvepladser og landingsmuligheder 10. Sikkerhedshøjder Navigationsflyvning Øvelse 17b (eller øvelse 17) Aspiranten lærer og viser, hvordan en strækflyvning udføres. Aspiranten forklarer øvelsen verbalt i briefingen. 1. Overholdelse af kursen og tiltage for at komme tilbage på kursen 2. Håndtering af radio og gennemførelse af kommunikationen 3. Flyveplanlægning under flyvningen 4. Procedure for gennemflyvning af evt. kontrolleret luftrum 5. Tab af orientering 6. Procedure ved tab af orientering 7. Anvendelse af supplerende navigationshjælpemidler hvis nødvendigt 8. Oprettelse af kontakt til andre flyvepladser, ankomst procedure for landingsrunden Strækflyvningsteknikker Øvelse 17c Aspiranten lærer, hvordan en strækflyvning optimeres. Alle efterstående punkter skal indgå i instruktionen. Aspiranten fremlægger øvelsen verbalt i briefingen.

16 Side nr.: 16 (16) 1. Overvågning af luftrummet 2. Hastighed jfr. McCready-teorien 3. Udnyttelse af skygader som optimal flyvevej 4. Brugen af slutglidsberegner 5. Maksimal mulig strækflyvning, rækkevidde 6. Mulige farer og undgåelse af risiko