Rejsen op ad bjerget. Hvorfor? Af Marianne Johnsen, Jakob Bang, Niels Holm Griebe Ellitsgaard & Julia Dalgaard. AT-synopsis: biologi og idræt

Transkript

1 Rejsen op ad bjerget. Hvorfor? Af Marianne Johnsen, Jakob Bang, Niels Holm Griebe Ellitsgaard & Julia Dalgaard AT-synopsis: biologi og idræt 1

2 Indledning Fascinationen ved bjerge og bjergbestigning rækker langt tilbage i tiden. Den amerikanske everestpioner George Mallory beskrev i 1920 erne sin motivation for at bestige Everest med ordene: Because it is there (From 2008). Mallory endte som mange andre bjergbestigere med at forsvinde og omkomme på bjerget. Risici og farer for tab af liv, lemmer og førlighed ved rejsen op ad verdens højeste bjerge er kendt af de fleste. Til trods herfor er gruppen af bjergturister vokset gennem de seneste år. Der er således tale om udbredelse af en særlig form for ekstremturisme for velhavende eventyrer. Problemformulering Men hvorfor kaster mennesker sig udi at bestige verdens højeste og farligste bjerge med risiko for at dø, miste lemmer og førlighed. Problemstillinger Vi har valgt at folde problemformuleringen ud i flere problemstillinger, som på forskellig vis bidrager med forklaringskraft til besvarelsen af problemformuleringen. 1) Hvordan kan nutidige samfundstræk forklare motivationen for bjergbestigning? 2) Hvordan kan frigivelse af forskellige kemiske stoffer påvirke bjergbestigerens klatreoplevelse og dermed forklare motivationen for bjergbestigning? 3) I hvilken grad kan bjergbestigeren være genetisk prædisponeret for at opsøge rejsen op ad bjerget? Diskussion af metoder Da motivationen for at kaste sig udi i bjergbestigning ikke blot kan forklares fra et enkelt perspektiv har vi valgt en tværfaglig tilgang til problemformuleringen. Den samfundsfaglige tilgang belyser, hvordan samfundsstrukturer påvirker individets valg og handlinger. Herover for står biologien, som henviser til hvordan menneskets fysiologi ligeledes kan indvirke på den enkeltes oplevelse af sig selv og situationen. I besvarelsen af de to naturvidenskabelige problemstillinger tager vi udgangspunkt i eksisterende teori og bruger den til at forklare og besvare problemstillingerne. I anvendelsen af de naturvidenskabelige teorier er vi opmærksomme på, i hvilket grad teorien bygger på grundige undersøgelser. Flere af de anvendte teorier og hypoteser er endnu ikke undersøgt i tilstrækkelig grad. Det er derfor væsentligt at forholde sig kritisk til disse informationernes gyldighed og konklusionernes holdbarhed. I besvarelsen af de samfundsfaglige problemstillinger sætter vi forskellige forklaringsmodeller i spil. Med udgangspunkt i teorier om det senmoderne samfund og identitetsdannelse opstiller vi forklaringsmodeller på samfunds-, gruppe- og 2

3 individniveau. De tre niveauer bidrager hver især med forklaringskraft i forhold til at forstå motivationen for bjergbestigning. Besvarelse af problemstillinger Ad1) Hvordan kan nutidige samfundstræk forklare den øgede interesse for bjergbestigning? Det er muligt at opstille forklaringsmodeller på samfunds-, gruppe- og individniveau i besvarelsen af denne problemstilling. På samfundsniveau er det relevant at inddrage Giddens teori om det senmoderne samfund. Giddens peger på fem afgørende forhold ved det senmoderne samfund, hvoraf den øgede refleksivitet synes at være af afgørende betydning for denne problemstilling. Den øgede refleksivitet indebærer et tab af stabilitet, forudsigelighed og meningsbærende traditioner. Det enkelte individ skal i stedet tage stilling til og reflektere over de normer og værdier, der ligger til grund for de valg, han eller hun træffer. 1 På individniveau henviser Ziehe til, at individualiseringen i samfundet fører til tre forskellige reaktionsmønstre; subjektivisering, ontologisering og potensering. 2 For bjergbestigeren synes specielt potensering at være af afgørende betydning. Rejsen op ad bjerget er forbundet med risici og intensitet, hvilket kan give bjergbestigeren en stærk oplevelse af at leve og derved flytte fokus fra den tomhed og usikkerhed, der kan knytte sig til individualiseringen. En lignende forklaring kan findes i Aufmuths psykodynamiske teori om identitetsforstyrrelser og kriser. Disse opstår typisk i de sene ungdomsår, hvor den unge skal finde ud af hvem han eller hun er og ønsker at være. Det overvældende udbud af værdier og normer, som aftraditionaliseringen medfører, kan forværre eventuelle identitetsproblemer. Ifølge Aufmuth kan bjergbestigeren flygte fra hverdagens problemer og kriser under rejsen op ad bjerget. Bjergbestigning giver udøveren en oplevelse af helhed og intensitet, der fører til en mere afklaret sindstilstand og identitetsfølelse. Det ekstreme bliver således en flugtvej, men når den ekstreme handling er blevet trivialiseret, er det kun muligt at opnå den sammen intense følelse af at leve ved at ritualisere handlingen eller gøre den mere ekstrem. Dette kan forklare, hvorfor bjergbestigeren søger nye udfordringer og risici på stadig vanskeligere bjerge. 3 1 Jacobsen & Outzen (2006). 2 Jacobsen & Outzen (2006). 3 Flowteori (individniveau) kan ligeledes være med til at forklare det forhold. Teorien omhandler menneskets evne til at fordybe sig i en aktivitet. Flow oplevelse forudsætter ligevægt mellem personens færdigheder og udfordringerne i aktiviteten. Bjergbestigeren opnår et kick som søges igen og igen under øget udfordringsniveau i takt med at færdighederne forbedres (Henriksen, 2007). 3

4 En forklaring på gruppeniveau er knyttet til det fællesskab, som bjergbestigeren oplever både før, under og efter rejsen op ad bjerget. Maffesoli taler i denne forbindelse om tendensen til retraditionalisering i samfundet. Retraditionaliseringen består bl.a. i at nogle personer danner nye fællesskaber. Det individualiserede samfund opleves som manglefuldt og derfor søger individet efter nye fællesskaber, der kan give identitet. Bjergbestigeren kan opleve en følelse af tryghed, identitet og anerkendelse i samværet med andre bjergbestigere. Fysiske og mentale ligheder blandt stammens medlemmer er kernen i opretholdelsen af fællesskabet. Delkonklusion Den øgede interesse for bjergbestigning kan forklares ud fra ændrede samfundsstrukturer. De ændrede samfundsstrukturer stiller nye og anderledes krav til individet herunder krav om konstruktion af egen identitet. De ændrede samfundsstrukturer kan desuden virke forstærkende på risikoen for identitetsforstyrrelser og føre til at individet søger nye former for fællesskaber. Interessen for bjergbestigning kan således både forklares som være et led i konstruktionen af egen identitet, en flugtvej fra den selv samme identitetskonstruktion samt et forum, hvori det er muligt at indgå i nye typer fællesskaber. Ad2) Hvordan kan frigivelse af forskellige kemiske stoffer påvirke bjergbestigerens klatreoplevelse - og dermed forklare motivationen for bjergbestigning? Under bjergbestigerens rejse op ad bjerget frigives der en række forskellige kemiske transmitterstoffer, som indvirker på såvel krop som sind. Herunder endorfiner, serotonin, noradrenali og dopamin. Endorfiner har gennem længere tid været krediteret som glædesinducerende molekyler. Nyere forskning har dog vist, at de kun i begrænset grad kan krydse blod-hjerne barrieren. Da stofferne ikke produceres i hjernen, kan de derfor ikke påvirke hjernen. Det menes derimod, at endorfinerne virker smertehæmmende, således at kroppens signaler om fysisk ubehag ikke når frem til hjernen. Serotonin undertrykker ligeledes smerteoplevelse og desuden angst, irritation og træthedsfølelse. Høje koncentrationer af dette stof kan medføre en form for ekstase og nedsætte behovet for søvn. Noradrenalin øger puls og blodtryk samt fight-or-flight respons. Dertil kommer, at stoffet inducerer glædesfølelse og seksuelopstemthed. Dopamin hæmmer smerteopfattelse og giver lykkefølelse ved fysiske og emotionelle 4

5 handlinger. Dopamin kan ligesom endorfiner ikke krydse blod-hjerne barrieren, men da dopamin dannes i nervecellerne i hjernen, kan de påvirke hjernen. Delkonklusion I forbindelse med bjergbestigning frigives ovenstående stoffer løbende. Dette medfører, at bjergbestigeren ikke sanser de mange farer og smerter, som opstår undervejs, men tværtimod føler velvære, glæde, opstemthed og lykke. Frigivelsen af stofferne bevirker, at den rationelle oplevelse af farer og risici forbundet med rejsen skubbes i baggrunden. Det kan ske i en sådan grad, at bjergbestigeren ikke opdager livstruende konsekvenserne af kulde og overanstrengelse og derfor ufortrødent fortsætter sin rejse op af bjerget. Frigivelsen af stofferne kan føre til afhængighed hos bjergbestigeren, og minimumsniveauet for tilfredsstillelse stiger gradvist. Det betyder, at der på sigt skal mere ekstreme bjergbestigninger til for at få den samme euforiske oplevelse. Ad 3) I hvilken grad kan bjergbestigeren være genetisk prædisponeret for at opsøge rejsen op ad bjerget? Ifølge Zuckerman er nogle mennesker mere nysgerrige efter nye oplevelser end andre. Det forklarer han ud fra det enkelte menneskes behov for spænding. Mennesker kan være high sensation seekers (HSS) eller low sensation seekers (LSS). Hos HSS ses et grundlæggende fysiologisk træk i form af en anderledes hjernekemi kendetegnet ved et lavt niveau af MAO-enzymet i hjernen. HSS kan have vanskeligt ved at få tilstrækkeligt med nye og grænsesøgende oplevelser i en almindelig tryg hverdag, hvilket måske kan være en forklaring på ekstremsportudøvere ofte score højt på forskellige SS-skalaer. 4 Bjergbestigeren kan således godt være prædisponeret for at søge nye grænser og udfordringer, men i hvilken grad disponeringen forekommer er endnu uvist. Delkonklusion Motivationen for at bestige bjerge kan muligvis forklares ud fra biologiske teorier. Der mangler dog flere og grundigere undersøgelser for at kunne fastslå, hvorvidt og i hvilken grad trangen til at udfordre sig selv er genetisk bestemt. 4 Et abstrakt om sensation seeking: et biologisk drive i ekstremsport. 5

6 Konklusion Bjergbestigerens rejse op af bjerget er forbundet med adskillige farer og risici. Opholdet i højderne har en række fysiologiske konsekvenser for bjergbestigeren, idet flere af kroppens funktioner forringes. Trods disse fysiologiske forandringer begiver flere end nogensinde sig i kast med at bestige de højeste bjerge i verden. Den tendens kan forklares ud fra forskellige vinkler. Set fra et samfundsfagligt synspunkt betyder aftraditionaliseringen i samfundet, at den enkelte skal træffe sine egne valg og under den præmis, at alt kunne have været anderledes, hvilket fører til en konstant refleksion over de valg, man træffer. Individualisering fører til et behov for at mærke at man lever. En farefuld rejse op af et bjerg kan netop give individet en sådan oplevelse. I yderste konsekvens kan det enorme udvalg i normer og værdier betyde, at den enkeltes identitetsprojekt bliver uoverskueligt og ender i personlighedsforstyrrelser og kriser. I sådanne tilfælde kan bjergbestigning være en flugt fra virkeligheden. Endelig kan bjergbestigere opnå et helt særligt indbyrdes forhold, som kan fungere som et trygt og identitetsskabende fællesskab. Interesse for bjergbestigning kan desuden forklares ved, at mennesket har et biologisk behov for grænsesøgende udfordringer. Det vestlige samfund er på mange måder trygt og risikofrit, hvilket betyder, at mennesker med et stort behov for ekstreme udfordringer må søge andre steder hen for at opleve reel fare. Endelig er rejsen op ad bjerget forbundet med en omfattende frigivelse af kemiske stoffer, som på forskellig vis giver bjergbestigeren en oplevelse af lykke og eufori. Kilder Illustreret videnskab 2008, nr. 7, s Læger i dødszonen Fysiologi Fra molekyle til individ. H. Falkenberg m.fl. Systime 1999 Fysiologibogen den levende krop. B.B. Bidstrup m.fl. Nucleus 2006 Fordi bjerget ligger der, i Jyllands-Posten, Jacobsen & Outzen (2006) Liv i Danmark, Columbus. Søndergaard (2007): Mennesket i højden, i Ekstremsport og den menneskelige fysiologi, Søndergaard & Frandsen (red.),frydenlund. 6