Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer"

Transkript

1 BRIEF Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 BRIEF Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København november 2013 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Fg. Chef for Institut for Strategi Peter Kim Laustsen Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Hvad? Siger du, at I ikke har sørget for at få fortalt jeres politikere, hvad I lavede i Afghanistan? Sig mig, er I rigtigt kloge? Hvordan skal de kunne give jer penge og bruge jer, hvis de ikke må få at vide, hvad I laver, og hvad I kan? Vi er en af USA s højest prioriterede enheder, vi har stort alt det grej, der kan købes for penge, men vi må også hele tiden argumentere for vores eksistens, og det kan man altså ikke, hvis man ikke fortæller, hvad man laver! 1 Med forsvarsforliget besluttede de danske politikere, at Danmark omsider skal følge de øvrige NATO-lande og oprette en ledelsesstruktur for specialoperationer. 2 Den såkaldte specialoperationskommando skal kunne planlægge, klargøre og indsætte Danmarks ressourcer i specialoperationer. 3 Den nye specialoperationskommando vil give Danmark meget bedre mulighed for at udnytte det potentiale, som specialoperationer har for at opnå strategiske effekter med begrænsede midler i internationale operationer. 4 En forudsætning for at kunne udnytte potentialet i specialoperationer er imidlertid, at politikerne ved, hvad operationerne kan bruges til. Her udgør den hemmeligholdelse og lukkethed, som traditionelt har kendetegnet danske specialoperationer, en udfordring. På den ene side har specialoperationsstyrkerne over for politikerne udtrykt et ønske om at blive brugt. 5 Nu udsender man jo ikke militære enheder, bare fordi de selv ønsker at blive brugt, men fordi der er et politisk behov for de strategiske effekter, disse enheder kan levere. På den anden side kræver en øget politisk bevågenhed, at politikerne faktisk ved, hvad specialoperationer er. I den henseende hæmmer specialoperationsstyrkernes hemmeligholdelseskultur faktisk ønsket om at blive brugt. Formålet med dette brief er at belyse de afgørende elementer i den nødvendige og betydningsfulde strategiske kommunikation om specialoperationer. Briefet analyserer den følsomme balancegang mellem at være hemmelig og samtidig have en høj politisk profi l. Briefet behandler balancen mellem specialoperationsstyrkernes (1) Fra forfatterens samtale med operationschefen for en af USA s mest hemmelige specialoperationsenheder i (2) Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Forsvarsakademiet, Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig, (3) Begrebet kommando anvendes i NATO Special Operations Forces Study (2012). Den danske betegnelse har vakt modvilje, fordi nogen fejlagtigt har troet, at specialoperationskommandoen skal varetage de samme opgaver som de tre værnskommandoer. I henhold til NATO-defi nitionen skal en specialoperationskommando normalt defi nere policy og doktrin og formulere behov og krav til uddannelse, ressourcer, anskaffelser, personel og logistik. Det er således ikke meningen, at en specialoperationskommando skal have de opgaver og ressourcer, som en værnskommando har i fredstid. (4) Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Forsvarsakademiet, Specialoperationer kan forøge Danmarks strategiske muligheder, (5) Politiken den 15. januar 2006, 3

5 ønske om at blive brugt mere hvilket kræver, at politikerne forstår, hvad styrkerne kan, og at politikerne ved, hvad styrkerne har udført og hensynet til operationssikkerheden. Dog skal en vigtig pointe understreges: Det handler ikke om at gøre de militære enheder glade, men om, at det er i Danmarks nationale interesse, at vi bruger specialoperationer mere intelligent. Først belyser briefet hemmeligholdelseskulturen og uddyber problematikken med en række historiske eksempler. Dernæst analyseres begrebet hemmeligholdelse, og det beskrives, hvad der fortsat skal hemmeligholdes, og hvad der åbent bør fortælles. Endelig peger briefet på et muligt svar på udfordringerne. Kulturelt betinget hemmeligholdelse Som i alle livets sammenhænge er der også indenfor specialoperationssamfundet et hierarki, hvor de store staters enheder, og især enheder med mange skarpe operationer bag sig, ligger øverst. Disse enheder bruges ofte i hemmelige operationer, altså operationer, som staterne bag ikke ønsker offi cielt at tage ansvar for. Alle de små landes specialoperationsstyrker drages naturligt nok mod disse skarpeste strategiske enheder. Men denne type enheder løser rutinemæssigt nationale opgaver af en karakter, som en småstat som Danmark kun sjældent vil eller kan udføre. Da sådanne opgaver er nationalt hemmelige, er stort set alle informationer om dem også klassifi ceret som hemmelige. For at sikre deres nationale operationssikkerhed holder man altså alt hemmeligt. Disse meget skarpe enheder, som alle de små ønsker at samarbejde med, sætter naturligt nok dagsordenen og defi nerer kulturen. Hensynet til sådanne samarbejdspartnere medfører et dilemma, som hæmmer danske specialoperationer. Selvom de store lande ofte kommunikerer langt friere om deres specialoperationer, er det dem, der sætter dagsordenen. Det er ikke Danmarks privilegium at vurdere og beslutte, hvilke af de stores forhold som skal offentliggøres. Små landes specialoperationsstyrker må opføre sig som de stores for at komme ind i varmen. Den altoverskyggende forudsætning for succes i specialoperationer er overraskelsesmomentet. Den enkelte specialoperatør har en konstant frygt for at blive sendt ind mod en overlegen fjende, som er advaret f.eks. af medierne, som har deres altoverskyggende kultur: at komme først med nyheden! Denne kulturforskel gør specialoperationsstyrkerne mistroiske overfor det moderne samfunds uomgængelige behov for information: Hvorfor skal jeg dø, for at en journalist kan få sin nyhed? 6 Gennem tiden har man udviklet en hold mund-kultur. Spørgsmålet er blot, om en sådan kultur er hensigtsmæssig i dansk sammenhæng? Det er den selvfølgelig ikke, hvis kulturen derved blokerer for, at danske beslutningstagere ønsker at bruge specialoperationer. For at beskytte mandskabet mod uforvarende at røbe hemmeligheder, er det måske nok lettest at fastholde (6) Den såkaldte lækagesag i 2007 er et typisk eksempel på dilemmaet mellem personellets sikkerhed og det politiske behov for åbenhed. 4

6 Forsvarsakademiet en kultur, som dikterer hold mund. Men der er ingen modsætning i at pålægge mandskabet tavshed, samtidig med at de militære og politiske beslutningstagere gennemfører den nødvendige strategiske kommunikation. Danmark har imidlertid hidtil manglet en struktur, som kan varetage den strategiske kommunikation om specialoperationer, og Danmark har manglet en hensigtsmæssig strategi for denne kommunikation. Problemer med den hidtidige hemmeligholdelse af danske specialoperationer Indsættelsen af Task Group Ferret var en militær og politisk-strategisk succeshistorie for Danmark. 7 Danmark opfyldte med indsættelsen en politisk ambition om at give USA hurtig og relevant militær støtte i kølvandet på terrorangrebene den 11. september Styrken blev tidligt indsat, den løste opgaverne, den dræbte ingen mennesker, og operationen kostede under 50 mio. kr. Som det hidtil eneste danske bidrag til internationale operationer fi k Task Group Ferret den 7. december 2004 overrakt USA s højeste militære udmærkelse til udenlandske styrker, Presidential Unit Citation, af den amerikanske præsident. Hvorfor endte denne succes i en forvreden TV-mistænkeliggørelse, som uvægerligt giver en stærk politisk hæmning i forhold til at benytte sig af specialoperationer? 8 Hvorfor modtog Danmark denne fornemme anerkendelse i dyb hemmelighed? Nyheden blev offi cielt publiceret på den amerikanske fl ådes hjemmeside den 8. december Først fl ere måneder senere, den 23. februar 2005, bragte Politiken nyheden, men stadig uden, at man fortalte, hvad soldaterne havde udrettet. 10 I 1995 afsløredes en jægersoldat af TV i en nyhedsudsendelse kl Han og andre jægersoldater var indsat i Sarajevo som en del af den danske FN-styrke for at sikre de danske FN-soldater mod snigskytter og i givet fald skyde disse snigskytter. Fordi forsvaret mente, at denne indsats lå indenfor rammerne af mandatet for den danske indsats i Bosnien, havde man ikke fortalt forsvarsminister Hans Hækkerup om indsættelsen af jægersoldaterne. Han optrådte synligt utilpas, da man viste ham billeder af jægersoldaten i Sarajevo. I en udsendelse to timer senere vidste han pludselig godt, at der var jægersoldater i Sarajevo, og hvad de lavede der. Skulle ministeren have haft et behov for at holde jægersoldaternes tilstedeværelse hemmelig, ville dette i øvrigt have været umuligt. Et billede af den pågældende (7) Danske specialoperationsstyrkers indsættelse i Operation Enduring Freedom, Afghanistan (8) Den Hemmelige Krig er en kontroversiel dansk dokumentarfi lm fra 2006 af instruktør Christoffer Guldbrandsen, produceret af Cosmo Doc og Guldbrandsen Film for DR2. (9) (10) (11) Forfatteren deltog selv i den pågældende opgave, men har ikke kunnet fi nde de pågældende TV-klip i arkiverne. 5

7 jægersoldat havde nemlig været i medierne ved en tidligere lejlighed, hvor han ved et uheld landede oveni Dronningen ved en faldskærmsopvisning. 12 Vinklen i nyhedsudsendelserne var, at forsvaret havde overtrådt mandatet og indsat jægersoldater for at slå nogen ihjel. Det sidstnævnte var også den oprindelige tanke, men i stedet udviklede specialoperationsstyrkerne ikkevoldelige metoder til at få snigskytterne til at holde op med at skyde på FN-soldaterne. F.eks. lyste man med en kraftig laser for at fortælle en given snigskytte, at han var opdaget, og at han risikerede at blive skudt. Man opfandt det såkaldte camera kill, hvor man simpelthen fotograferede snigskytten, kørte helt åbent som FN-soldat over til den part, som snigskytten tilhørte, og viste billedet til en ansvarlig chef. Dette demonstrerede, at man besad evnen til at stedfæste snigskytterne. Det gjorde dog større indtryk, at man fortalte, at billederne ville blive forelagt krigsforbryderdomstolen i Haag efter krigen! Jægersoldaterne løste opgaven uden at løsne et eneste skud. Operationen er endnu et eksempel på en strategisk succeshistorie, som ingen nogensinde fi k noget at vide om, fordi det hele skulle være så hemmeligt. At fortælle, hvordan specialoperationsstyrker også kan anvendes til fredelig konfl iktløsning, kunne ellers have bidraget til at give politikerne og offentligheden et mere nuanceret billede af, hvad disse styrker kan bruges til. I 2006 blev den danske opklaringseskadron i den afghanske by Musa Qala udsat for et uventet og langvarigt, voldsomt angreb fra Taleban. Man forstærkede derfor eskadronen med et antal soldater fra Jægerkorpset. Dette blev offentliggjort, allerede mens operationen stod på. 13 Udover at bidrage med en konkret militær kapacitet og en afstivning af enhedens kampmoral bidrog jægersoldaterne med en vigtig hjemlig politisk signalering. Kampene i 2006 i Musa Qala var givetvis de hårdeste kampe, danske soldater har udkæmpet siden Det angreb, som eskadronen modstod, var så voldsomt, at det kunne være gået grueligt galt. Selvom specialoperationsstyrkerne kun var indsat i en taktisk, konventionel operation, løste de faktisk en strategisk opgave, nemlig i forhold til den danske befolkning. Politisk var der et stort behov for at vise, at man gjorde alt, hvad man kunne, for at hjælpe den trængte enhed: Når danske soldater er i fare, så sender vi det bedste, vi har. (12) Se: (13) 6

8 Forsvarsakademiet Konsekvenser af hemmeligholdelsen Der er en række uheldige konsekvenser af hemmeligholdelse. Nogle af disse er følgende: Der sker en mytedannelse omkring specialoperationer. Problemet er, at pressen ofte automatisk antager, at når noget holdes hemmeligt, dækker det over noget illegitimt og/eller illegalt. Når det så end ikke forklares, hvorfor noget må holdes hemmeligt, ligger vejen åben for fejlopfattelser og mytedannelse eller endog forvrængning af de faktuelle forhold, f.eks. mistænkeliggørende og faktamanipulerende afsløringer i medierne. 14 Politikerne forstår ikke, hvad specialoperationer kan bruges til. Derfor er der ingen efterspørgsel, og specialoperationsstyrkerne bliver ikke brugt. Dansk deltagelse i fremtidens konfl ikter vil for det meste afhænge af politisk-strategiske valg og vil sjældent være påtvunget af hensyn til statens umiddelbare sikkerhed. Derfor vil der være et stort politisk behov for at kunne tale om operationerne. Hvorfor skulle en given politiker sætte sin prestige på spil for noget, som vedkommende ikke må tale om eller endda vide noget om? Der gennemføres stort set ingen akademisk forskning i specialoperationer som et muligt politisk-strategisk instrument set fra et småstatsperspektiv. Al hidtidig teori og forskning baserer sig på stormagtsantagelser, som har fundamentalt anderledes præmisser end småstatsantagelser. Denne mangel på forskning forstærker den danske politiske usikkerhed overfor instrumentet. 15 Nok kan et dansk bidrag, som i tilfældet Task Group Ferret, vække anerkendelse hos USA. Men det er ikke en selvfølge, at andre allierede bliver oplyst om bidragets reelle sammensætning og om dets effekt, hvis alt holdes hemmeligt. Der vil i mange tilfælde være et politisk ønske om at fortælle omverdenen om Danmarks indsats. (14) Se Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Forsvarsakademiet, Specialoperationer Myter og fakta, og%20fakta.pdf. (15) Anders Henriksen og Jens Ringsmose (2011), Hvad fi k Danmark ud af det? Irak, Afghanistan og forholdet til Washington, DIIS Report, Publications/Reports2011/RP Hvad-fi k-danmark_web.pdf. Det er påfaldende, at rapporten slet ikke omtaler, hvad Danmark fi k ud af Task Group Ferret, på trods af at det måske var i den periode, hvor Task Group Ferret var udsendt, og umiddelbart efter, at den danske statsminister var mest inde i varmen hos den amerikanske præsident. På forfatterens spørgsmål om, hvorfor rapporten ikke omtaler dette, svarer Jens Ringsmose, at der ikke var tilgængelige informationer, som muliggjorde nogen forskningsmæssig behandling af emnet. 7

9 Hemmeligholdelseskulturen overskygger det faktum, at specialoperationer sagtens kan foregå helt åbent. 16 Man kan bruge specialoperationer åbent eller true med det som et led i konfl iktforebyggelse eller krisestyring, også uden at kompromittere operationssikkerheden. Uanset hvilke overvejelser man anlægger om hemmeligholdelse kontra åbenhed i forbindelse med specialoperationer, er behovet for information et vilkår, som de politiske beslutningstagere og specialoperationsstyrkerne må leve med og fi nde ud af at navigere indenfor. Man må lære at sondre mellem det, der skal være hemmeligt, og det, der ikke behøver at være det. De politiske behov for åbenhed De tre historiske eksempler ovenfor belyser to væsentlige perspektiver i forbindelse med anvendelsen af specialoperationer. Udadtil kan Danmark bruge specialoperationer til at vise sin solidaritet med det internationale samfund. Som den amerikanske udmærkelse i 2004 viste, kan Danmark godt opnå en betydelig international goodwill ved at bidrage med specialoperationsstyrker, uden at offentligheden får noget at vide. Men i de fl este tilfælde vil der, som ovenfor nævnt, være et politisk ønske om at signalere åbent overfor den øvrige verden, at Danmark bærer sin del af risikoen og byrden. Indadtil har danske politikere et behov for at forstå, hvad specialoperationsstyrker kan bruges til, og hvornår det giver mening at indsætte dem. De skal også forstå, hvorfor specialoperationsstyrker er værd at prioritere og bruge penge på. Endelig har danske politikere også behov for at kunne fortælle befolkningen, hvad de beslutter og hvorfor særligt, hvis opgaverne kan koste menneskeliv. Det politiske behov for indsigt i specialoperationer udtrykkes således af Morten Helveg Petersen (R): Vi forhandler om at forhøje antallet af specialstyrker, og vi skal altså bruge fl ere penge på det, og så er det naturligt at vide, hvad pengene (16) Se Allied Joint Doctrine for Special Operations, AJP-3.5, pkt. 0107, a, (12). Specialoperationer kan udføres åbent, hemmelig eller diskret. En åben specialoperation er planlagt og udført uden nogen tiltag (bortset fra normale procedurer for operationssikkerhed) for at skjule den politisk ansvarliges identitet eller selve aktiviteten. En hemmelig specialoperation er planlagt og udført således, at den skjuler den politisk ansvarliges identitet og giver mulighed for en troværdig benægtelse fra den politisk ansvarliges side. En hemmelig operation adskiller sig fra en diskret operation ved, at vægten er lagt på at skjule den politisk ansvarliges identitet fremfor at skjule selve operationen. En diskret specialoperation er planlagt og udført på en måde, som sikrer hemmeligholdelse eller sløring af operationen. En diskret operation adskiller sig fra en hemmelig operation ved, at vægten er lagt på at skjule selve operationen fremfor at skjule den politisk ansvarliges identitet. 8

10 Forsvarsakademiet bruges til. Så vi vil se positivt på mere åbenhed, selv om der vil være visse hensyn at tage til operationssikkerheden. 17 Forsvarspolitisk ordfører Per Kaalund (A) udtaler ligeledes, at han (...) erkender, at der må og skal være tavshed om igangværende operationer. Men til gengæld ser han gerne en større åbenhed om overståede aktioner, f.eks. indsatsen i Afghanistan: Det eneste, vi som folketingsmedlemmer og i forsvarsudvalget har fået oplyst om de danske specialstyrker, er, at de har opereret i farlige opgaver på skarpt niveau, og at de har fået ros fra USA og andre for det. (...) Hvad specialstyrkerne faktisk har lavet, hvor mange der har deltaget, og om det har betydet dræbte modstandere, det får vi ingen oplysninger om, siger Kaalund. 18 Hvis man vil opnå de unikke effekter, som specialoperationer kan skabe, virker det uhensigtsmæssigt, hvis forsvaret fortsætter den strategiske ikkekommunikation. Politikerne anerkender, at der er behov for en vis lukkethed af hensyn til operationssikkerheden, men de signalerer også et klart politisk behov for åbenhed. Hvis specialoperationer skal være en større del af dansk strategi, er der et klart behov for at analysere, hvad der fortsat skal holdes hemmeligt, og hvad der kan eller bør være åbenhed om. De mulige løsninger: Hvad behøver at være hemmeligt? Problemet med de fl este hemmelige oplysninger er, at de i sig selv ofte er trivielle og uinteressante for offentligheden. Bare det, at de er hemmelige, gør dem spændende i mediernes kapløb om at afsløre hemmeligheder og skandaler. Det er meget lidt sandsynligt, at det interesserer den almindelige borger, hvis en avis afslører, at Frømandskorpset f.eks. netop har fået en PSG-1 Sniper Rifl e med en natsigtekikkert, som kan se mål ud til 950 meters afstand, og som kan bruge SLAP-ammunition. 19 Her har mediernes oplysningsopgave overfor offentligheden for længst forladt fornuftens råderum. I et sådant tilfælde er det alene afsløringen af en ligegyldig hemmelighed, som bliver drivkraften uden kobling til relevans og den potentielle livsfare for de mennesker, hvis hemmeligheder man afslører. Bare det, at nogen siger hemmelig, gør jo et i øvrigt kedeligt emne interessant. Man er nødt til at adskille begrebet hemmeligt i dets bestanddele for at kunne formulere en ny kommunikationsstrategi for specialoperationer. At disse bestanddele fortsat skal holdes hemmelige, er man nødt til at være helt åben om. (17) Information den 19. maj 2004, (18) Information den 22. april 2004, (19) PSG-1 er en præcisionsriffel til fi nskytteopgaver. SLAP står for Saboted Light Armor Piercing; det er en specialammunition, som kan gennemtrænge let panser. 9

11 Behovet for hemmeligholdelse kan opdeles i fem bestanddele: Operationssikkerhed Materielkapaciteter Metoder Hensynet til samarbejdspartnere Personellets identitet. Operationssikkerhed Specialoperationsstyrker er numerisk små, og de indsættes i opgaver, som har afgørende strategisk betydning, såvel for os som for modparten. Det er en selvfølge, at en given offensiv opgave kun kan løses, hvis overraskelsesmomentet er på specialoperationsstyrkernes side. Gennem overraskelsen skaber man en midlertidig lokal overlegenhed, f.eks. ved at man løser opgaven så hurtigt, at fjenden ikke når at indsætte sine normalt altid numerisk overlegne styrker, inden man er væk igen. Også hvis opgaven blot er at indhente informationer i fjendtligt terræn, er hemmeligholdelse indlysende nødvendig. En given modpart må ikke få den mindste indikation af, hvor, hvornår, hvordan eller med hvad en planlagt specialoperation udføres. Ellers kan det betyde opdagelse og dermed udslettelse af den indsatte styrke. Det er simpel logik. Den 4. oktober 2013 afbrød US Navy SEALs en operation i Somalia, da styrken blev beskudt. 20 Dette viser klart, at når overraskelsesmomentet går tabt, kan opgaven blive uløselig. Den kendte Black Hawk Down-operation i Somalia i 1993 viser også, hvor galt det kan gå for små styrker, hvis fjenden er advaret på forhånd og står klar til kamp. Det er nødvendigt, at hemmeligholdelsen starter allerede i opbygningen af enhederne, da disse anvender udstyr og teknikker, som skal holdes hemmelige. Det er derfor ikke kun under selve operationerne, at operationssikkerhed er relevant. Fremtiden byder imidlertid på væsentligt mere komplicerede opgaver end de rent militære. Specialoperationer kan f.eks. skulle bruges i forbindelse med politiske opgaver, såsom konfl iktforebyggelse og krisestyring, i skrøbelige eller sammenbrudte stater. En indikation af, hvordan specialoperationsstyrker i fremtiden kan understøtte politiske processer under konfl ikter, ses af de nylige oplysninger om, at Storbritannien i 2011 overvejede at få Muammar Gaddafi til at gå i eksil, så (20) Washington Post den 8. oktober 2013, national-security/using-new-counterterror-guidelines-us-forces-backed-off-in-somalia-raid /2013/10/07/9fe102d4-2f84-11e daa2bcde110_print.html. 10

12 Forsvarsakademiet man kunne få afsluttet konfl ikten i Libyen. 21 Der er ingen informationer om, at specialoperationsstyrker skulle have været involveret i dette, men ifølge BBC støttede specialoperationsstyrker andre dele af den politiske proces under konfl ikten. 22 Det er ikke utænkeligt, at Danmark kunne se en interesse i at prøve at forhandle med aktører i skrøbelige eller fejlslagne stater, hvor vi har et stort humanitært engagement eller et stort bistandsengagement. Sådanne forhandlinger vil ofte foregå under forhold, som indebærer en høj risiko for den politiske forhandler, f.eks. en udenrigsminister. Her kan specialoperationer bidrage til at reducere risici, bl.a. ved at indhente informationer om området og beskytte forhandleren til, fra og under forhandlingerne. 23 Også i forbindelse med sådanne politisk orienterede opgaver er det indlysende, at operationssikkerheden i selve operationsfasen må gå forud for åbenheden politiske forhandlinger foregår ofte i fortrolighed. Men bagefter kan man jo godt fortælle historien, hvis det er politisk ønskeligt samt forsvarligt i forhold til fremtidige handlemuligheder. Materielkapaciteter Specialoperationer gennemføres ofte på grænsen af det teknologisk mulige. Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt at hemmeligholde, at man råder over specifi kt materiel, og dette materiels konkrete kapaciteter. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med Frømandskorpsets PSG-1-riffel, virker oplysningen om de 950 meters rækkevidde umiddelbart uskyldig. Men i forbindelse med en konkret operation, f.eks. en gidselbefrielse, giver den modstanderen en vigtig viden, nemlig hvilket terræn han skal kontrollere rundt om gidslernes opholdssted for at beskytte sig mod angribende frømænd. Oplysningerne om ammunitionen fortæller også, at modstanderen ikke kan beskytte sig med skudsikre veste eller er i sikkerhed i almindelige biler eller bygninger. Hvis man fortæller om ens våbens rækkevidde og gennemslagskraft, giver man således værdifulde oplysninger om, hvordan en modpart kan beskytte sig mod dem. Hvis man fortæller om sin radios frekvenser, rækkevidde og kodesystemer, giver man også modparten mulighed for at målrette sin elektroniske afl ytning og letter dermed hans forsøg på at stedfæste ens soldater ud fra deres radioers sendeposition. Offentliggørelse af materielkapaciteter kan derfor røbe utroligt brugbare informationer om, hvor en fjende skal søge efter indsatte specialoperationsstyrker, og (21) The Telegraph den 27. september 2013, uknews/defence/ /secret-mi6-plot-to-help-col-gaddafi -escape-libya-revealed. html. (22) Libya unrest: SAS members captured near Benghazi, world-middle-east (23) Se Lars H. Ehrensvärd Jensen (2013), Forsvarsakademiet, Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfl iktforebyggelse, Briefs/Documents/Forebyggende%20sikkerhedsskabelse.pdf, p. 7 f. 11

13 hvordan han skal beskytte sig mod dem. Det vil derfor fortsat være nødvendigt at skjule oplysninger om dele af specialoperationsstyrkernes materiel. Metoder Specialoperationer gennemføres ofte også på kanten af det menneskeligt mulige. Ligesom materiellets kapaciteter er det ofte også nødvendigt at skjule, hvilke metoder i fagsproget taktikker man konkret bruger. Modpartens viden om metoder kan sætte specialoperatørernes sikkerhed på spil, fordi en modpart på forhånd kan organisere sig mod dem. Derved går overraskelsesmomentet tabt. I dag ved alle jo, at specialoperationsstyrker vil blive indsat. Behovet for at sløre og vildlede er større end nogensinde. Afhængigt af en konfl ikts karakter ved en modstander jo, hvor hans strategiske nøglepunkter befi nder sig, og han ved, at der kan blive rettet specialoperationer mod dem. Når han kender stedet, er der kun tidspunkt, teknologi og metode tilbage at opnå overraskelse gennem for vores specialoperationer. Ofte er det nødvendigt at opfi nde nye metoder eller nye kombinationer af metoder til en given opgave, og denne mulighed bør man ikke fratage sig gennem ukritisk åbenhed. Mellem 1. og 2. Golfkrig trænede den irakiske hær hele brigader i at eftersøge og dræbe specialoperationsstyrker. Man havde af den første krig lært, hvor stor skade koalitionens specialoperationer havde tilføjet Irak. Specialoperationer var et af koalitionens vigtigste redskaber i jagten på Iraks Scud-missiler. Disse missiler var Saddam Husseins vigtigste strategiske våben. Han forsøgte at splitte koalitionen ved at prøve at inddrage Israel i konfl ikten med dem, men specialoperationer og luftmagt forhindrede det. Det er derfor sandsynligt, at enhver aggressor, som frygter en intervention, vil kopiere denne taktik. Afhængigt af en given aktørs ressourcer er det meget sandsynligt, at han vil rette sin efterretningsaktivitet mod vores åbne kilder. Herunder vil medierne og internettet være oplagte kilder. Dog er der plads til nuancer. Det er jo allerede alment kendt, at specialoperationsstyrker bruger f.eks. faldskærme eller gummibåde, og at de på det taktiske niveau kan angribe som alle andre soldater. Denne slags basale informationer behøver man ikke lege kispus om, og man kan fortsat udføre de shows og demonstrationer, som offentligheden tilsyneladende efterspørger. Men det vil fortsat være nødvendigt at skjule oplysninger om visse af specialoperationsstyrkernes metoder. Hensynet til samarbejdspartnere Specialoperationsstyrker er i alle lande ganske små enheder. Ingen kan udvikle og holde kapaciteterne skarpe uden at samarbejde og træne internationalt. Dette gælder også for stormagter. Da det er den menneskelige faktor, som er afgørende i forbindelse med specialoperationer, kan Danmark godt måle sig med de store lande. Danske specialoperationsstyrker anses da også for en attraktiv samarbejdspartner, hvis menneskelige kompetencer er respekterede og efterspurgte. At danske 12

14 Forsvarsakademiet specialoperationsstyrker sakker agterud rent teknologisk og ressourcemæssigt på grund af hidtil manglende ambition og prioritering, er en anden sag. Faktisk er netop den menneskelige faktor, herunder danskernes evne til innovation, samarbejde og ressourceoptimering, stort set det eneste område, hvor danske specialoperationsstyrker internationalt har noget særligt at byde på. Stort set alle de førende landes specialoperationsstyrker bruger mere eller mindre det samme materiel og de samme metoder og taktikker. Det, som er ligegyldigt for Danmark, kan godt være af afgørende betydning for en anden stat. Ikke mindst for en stor- eller supermagt, som bruger specialoperationer til opgaver, der normalt er utænkelige for en småstat. Derfor kan danske specialoperationsstyrker ikke uhindret fortælle om sine egne metoder, blot fordi det måske i dansk kontekst er mindre nødvendigt at hemmeligholde. Derved afslører man jo også sine samarbejdspartneres metoder og taktikker. Gør man det alligevel, stopper det internationale samarbejde øjeblikkeligt et samarbejde, som et lille land som Danmark ikke kan leve uden. Derfor vil det fortsat være nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om visse af specialoperationsstyrkernes internationale samarbejdspartnere og deres materiel og metoder. Personellets identitet Endelig er det nødvendigt at skjule de enkelte specialoperatørers identitet. Specialoperationsenheder er normalt relativt små enheder, og personellet gør ofte tjeneste i op til 30 år og opnår derved en kolossal erfaring. Så relativt få mennesker er lette at genkende. Man fratager sig muligheden for at anvende specialoperatørerne skjult eller diskret, hvis deres ansigter er kendt fra tidligere operationer. Hvis de få hundrede danske specialoperatørers identitet ikke holdes skjult, vil det markant reducere Danmarks muligheder for at forberede og gennemføre f.eks. en gidselbefrielsesoperation, en overraskende evakuering af nødstedte danske borgere eller en støtte til en politisk-diplomatisk indsats. Danske ressourcer er ganske små, og overraskelsesmomentet kan kun opnås ved at være yderst kreativ. Her kan det ikke nytte, at statens interesser må vige for en afsløring i medierne, hvor kendte ansigter kobles til en skjult operationsforberedelse. Derfor vil det fortsat være nødvendigt at holde de enkelte specialoperatørers identitet hemmelig. De mulige løsninger: Hvad behøver ikke at være hemmeligt Der vil altså fortsat være forhold vedrørende specialoperationer, som ikke må offentliggøres, hvis instrumentet skal give praktisk strategisk mening. Men trods dette kan man jo godt fortælle historien om gennemførte operationer, og hvad Danmark internationalt fi k ud af det hvis den politiske ledelse altså ønsker det. Det kan man sagtens gøre uden at fortælle om de ovennævnte specifi kke forhold. 13

15 Der synes at være en løsning på vej. En af opgaverne for den nye specialoperationskommando bliver givetvis netop at defi nere policy i forhold til dansk strategi og herunder defi nere og varetage den strategiske kommunikation for danske specialoperationer. Kommandoen bliver derfor en vigtig del af løsningen, fordi den udgør den hidtil manglende bro mellem det taktiske og det strategiske niveau i danske specialoperationer. Med specialoperationskommandoen får man for første gang koblet den faglige ekspertise, dvs. personel med praktisk erfaring i specialoperationer, med det strategiske niveau og policyniveauet. Det seneste forsvarsforlig fastslår, at kommandoen skal placeres direkte under forsvarschefen og at den skal ledes af en generalmajor/kontreadmiral. 24 Fra dette niveau kan kommandoen qua sin fagekspertise afveje åbenhed med hemmeligholdelse, så det tjener danske strategiske interesser bedst og ikke blot tilgodeser eventuelle subjektive interesser. Specialoperationskommandoen skal altså beskytte det, der skal hemmeligholdes, mens den bør kommunikere åbent om alt andet. En vigtig del af en mere åben kommunikation er at fortælle, hvorfor dele af specialoperationer fortsat vil være hemmelige, så man ikke overlader det til medierne at gætte selv. Det kan ikke nytte, at Per Kaalund og andre beslutningstagere ikke må få noget at vide. Det er ikke hensigtsmæssigt, og man overlader initiativet til medierne. Den opfattelse, at diskretion og hemmeligholdelse dækker over illegitimitet eller illegalitet, har ikke hold i virkeligheden. 25 Specialoperationsstyrkerne bærer selv en del af ansvaret: De er også nødt til at tilpasse sig den strategiske virkelighed, hvis de vil bruges. Den strategiske kommunikation må og skal forbedres selvfølgelig med respekt for den nødvendige operationssikkerhed. Hvis ikke dette sker, vil Danmark ikke kunne få det fulde udbytte af sine overordentligt gode strategiske muligheder på specialoperationsområdet. Ikkekommunikation er ikke en løsning i nutidens åbne samfund, hvor brug af militære instrumenter normalt er et politisk valg og ikke en påtvungen nødvendighed. (24) Aftale på forsvarsområdet , Aftale_paa_forsvarsomraadet_ a.pdf, p. 11 f. (25) I de 21 år, jeg gjorde tjeneste i og omkring specialoperationsstyrkerne, har jeg aldrig set noget illegitimt eller illegalt foregå tværtimod. De fl este udenforstående ville blive overrasket over, hvor høj moralen og etikken er, og hvordan disse velbegavede, modne og selvstændige soldater vil vægre sig mod at udføre ordrer, som strider mod krigens love og international ret. 14

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer

Læs mere

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF Danske specialoperationer

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark Ulovlig brug af blyhagl i Danmark 1. Indledning Der har gennem længere tid været mere eller mindre veldokumenterede rygter om omfanget af brugen af de ulovlige blyhagl til jagt i Danmark. Emnet blev således

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller

Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller Danmarks Statistik Makroøkonomisk model ADAM Asger Olsen, konsulent 9. januar 1996 Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller fra Samfundsøkonomen, 1996:2, pp. 13-17 Resumé: Edb-modeller er snart

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

--------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------- Kampen mod autoriteterne (arbejdstitel) Hugo Elmer - Juli 2009 ----------------------------------------------------- Indlæg på NGO-Konferencen (Tittel ANWFZ konference) i København d. 10 & 11. august 2009.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

En guide til at skrive kundereferencer

En guide til at skrive kundereferencer Sådan... En guide til at skrive kundereferencer Sådan får du succes med at vise din ekspertviden Lad kunderne demonstrere din ekspertviden. Kundereferencer er et vigtigt salgs- og marketingværktøj. De

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

DANSEN OM DEN VARME GRØD

DANSEN OM DEN VARME GRØD 1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Pressekit for journalister

Pressekit for journalister Pressekit for journalister Velkommen til Hjemmeværnets Landsøvelse 2016. I dette pressekit har vi samlet forskellige informationer til dig, som dækker Landsøvelsens begivenheder for et medie. I pressekittet

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Topchefernes 10 bedste værktøjer

Topchefernes 10 bedste værktøjer Tema: Strategiimplementering Topchefernes 10 bedste værktøjer Sker der forandringer i topchefernes prioritering af værktøjer? Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere