BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Transkript

1 BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 Forsvarsakademiet BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København oktober 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Danske specialoperationer omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig... 4 Systemfejlen... 5 Specialoperationers organisatoriske plads i et moderne forsvar... 6 Modeller for en modernisering af Danmarks specialoperationsstyrker... 8 Specialoperationsstyrkerne organiseret som et værn... 9 Specialoperationsstyrkerne organiseret som en specialoperationskommando... 9 Praktiske kombinationsmuligheder...10 Sammenfatning...11 Slutnoter

5 Danske specialoperationer omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Forsvarsakademiet, Institut for Strategi Dette fjerde brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer belyser, hvordan danske specialoperationsstyrker er fastlåst på grund af en systemfejl, som kræver udbedring, samt de konkrete udviklingsmuligheder. De forudgående briefs har belyst og afl ivet myter, som kan hæmme brugen af specialoperationer, de har belyst fl ykapaciteters centrale rolle i specialoperationer, og endelig har de beskrevet de mulige strategiske effekter for Danmark ved at anvende specialoperationer som et udenrigspolitisk instrument på niveau med statens øvrige udenrigspolitiske instrumenter. I forbindelse med de forestående milliardbesparelser i forsvaret peger en ny rapport fra Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet på, at en omfattende reorganisering af forsvaret og nytænkning er nødvendig, hvis besparelsen skal være mulig uden at sænke de udenrigspolitiske ambitioner væsentligt. 1 Rapporten fra CMS giver imidlertid ikke svar på, hvad en sådan reorganisering og nytænkning konkret skal bestå i. Det foregående brief belyste to afgørende forudsætninger for krisestyring, nemlig behovet for et fyldestgørende informationsgrundlag og hensigtsmæssige og troværdige virkemidler. Endvidere blev det belyst, hvordan specialoperationer handler om at fi nde og påvirke en modstanders strategiske tyngdepunkter og sårbarheder. Hvis man fi nder en modstanders tyngdepunkter og rammer hans kritiske sårbarheder, kan han ikke nå sine strategiske mål. I tilfælde af at en større væbnet konfl ikt bryder ud, kan specialoperationer på denne måde bidrage til at begrænse og afslutte konfl ikten. 2 Dette kræver, at man råder over en specialoperationskapacitet, der kan operere selvstændigt, og som har de rette betingelser for at udfolde sig. Dette brief belyser, hvordan en systemfejl medfører, at betingelserne for udfoldelse af specialoperationskapaciteten ikke er til stede i Danmark, og briefet opstiller derefter to modeller for, hvordan man kan skabe de rette betingelser for specialoperationskapaciteten. Disse to modeller fi nder man også hos stater, der er sammenlignelige med Danmark. Uanset hvilken model Danmark måtte ønske, vil valget af model givetvis kræve en konkret strategisk beslutning på politisk niveau. Når det gælder de enkelte soldater, er de danske specialoperationsstyrker blandt de bedste i NATO, men styrkerne hører til de strategisk, doktrinært og organisatorisk svagest udviklede, når vi sammenligner os med vores NATO-partnere. Udviklingsmæssigt halter de langt efter nye NATO-medlemmer som f.eks. Litauen og Polen. Også andre sammenlignelige stater, f.eks. Canada, Holland, Norge og Sverige, er langt foran Danmark, idet disse lande allerede har oprettet specialoperationskommandoer eller er i færd med det. For at fi nde en forklaring på dette fænomen, indledes først med en kortfattet historisk oversigt. 4

6 Forsvarsakademiet Systemfejlen Søværnets Frømandskorps blev oprettet i 1957, og Jægerkorpset i 1961, og de to korps blev underlagt henholdsvis søværnet og hæren. Begge værn har betragtet korpsene som deres enheder, opstillet med henblik på at støtte de pågældende værns operationer. Dette at værnene betragter specialoperationsenhederne som deres, er en væsentlig del af forklaringen på, at danske specialoperationsstyrker er så svagt udviklede. Udviklingen af danske specialoperationskapaciteter har så at sige været fastlåst på grund af en 50 år gammel systemfejl. Systemfejlen består i, at Danmark hidtil har udviklet specialoperationsenhederne ud fra værnenes fokus på deres taktiske opgaver. Hærens opgave er landmilitære operationer, og søværnets opgave er operationer på havet, og begge værn fokuserer naturligt nok på netop disse opgaver. Specialoperationer er derimod hverken landmilitært eller maritimt fokuserede. De er rettet mod fjendens strategiske tyngdepunkter og kritiske sårbarheder, hvor end disse måtte forekomme. Derfor er specialoperationer af natur værnsfælles. Netop denne forskel medfører, at hverken hæren eller søværnet har særlig interesse i specialoperationer. De tre værn opererer generelt selvstændigt, og der er ikke tradition for værnsfælles tænkning i forsvaret. Disse to forhold skaber tilsammen en systemfejl, som blokerer udviklingen af specialoperationskapaciteten i Danmark. Systemfejlen har hindret udviklingen af den værnsfælles kapacitet, som specialoperationsstyrker de facto er. De nødvendige strategiske informationer fra og om de værnsfælles specialoperationsstyrker i bunden af systemet kan ikke passere gennem systemet til toppen, hvor de skal danne grundlag for strategiske beslutninger. At de konventionelle værn har til opgave at udvikle en specialoperationskapacitet, som er beregnet til at operere uden for værnenes ansvarsområder, er lige så uhensigtsmæssigt, som hvis man satte fl yvevåbnet til at udvikle søværnet. Dette sidste kunne ingen fi nde på, men i praksis er det sådan, systemet virker for specialoperationsstyrkerne. Den afgørende politisk-strategiske overvejelse om organisatorisk placering og niveau har på grund af systemfejlen aldrig fundet sted. De politiske beslutningstagere har aldrig fået forelagt et tidssvarende og fyldestgørende informationsgrundlag om, hvad moderne specialoperationer egentlig er, og hvordan de bør organiseres og gennemføres i et moderne forsvar. Denne problematik fi nder man også i mange andre lande. Der er faktisk ingen udenlandske eksempler på, at værnsfælles specialoperationsstyrker har kunnet overvinde den institutionelle modstand, uden at det politiske niveau har befalet en ændring eller en magtfuld politisk sponsor har støttet dem. 3 Det konventionelle militære systems forsøg på interne forbedringer vil altid blot være bureaukratiske justeringer inden for de politisk givne rammer. 4 De jævnlige overvejelser om sammenlægning af Jægerkorpset og Frømandskorpset er eksempler på sådanne justeringer, som alene sigter på at høste en besparelse, men som ikke forbedrer specialoperationskapaciteten eller forøger de strategiske muligheder snarere tværtimod. Ud over en anonym og langsomt fremadskridende udvikling under Den Kolde Krig er der kun sket få væsentlige ændringer af den danske specialoperationskapacitet. I starten af 1990 erne var 5

7 der endog tanker om at nedlægge Jægerkorpset, som dog blev reddet ved at opprioritere opgaven særlig hjælp til politiet, og ved at dedikere tre patruljer til NATO s umiddelbare reaktionsstyrker hvilket må anses som et rent symbolsk bidrag. Frømandskorpset synes qua sine anvendelsesmuligheder i forbindelse med søværnets nationale opgaver (eftersøgninger, støtte til politiet osv.) ikke at have indgået i lignende overvejelser. Det er værd at bemærke, at mange andre lande netop i 1990 erne påbegyndte en målrettet strategisk udvikling af deres specialoperationskapaciteter. Sverige, Norge, Canada, Holland og Tyskland er eksempler herpå. Chokket over 11. september-angrebet i 2001 medførte, at Forsvarsministeriet nedsatte Udvalget vedrørende forsvarets kapaciteter. 5 Udvalgets rapport afspejlede rådvildheden i forbindelse med den nye situation. Man så specialoperationer som et muligt svar på den nye tids trusler. Specialoperationsstyrker nævntes mange steder i rapporten, som anbefalede en udvidelse af de to korps med hver tre patruljer. Dette var en begrænset numerisk organisatorisk udvidelse, som ikke blev fulgt op af nogen form for doktrinær eller teknologisk udvikling, og systemfejlen blev endnu en gang fastholdt. Resultatet af udvidelsen blev efter nogle år, at der blev tilført en patrulje til hvert korps. Efter specialoperationsstyrkernes indsættelse i Afghanistan i indgik det i forsvarsforliget fra 2005 at investere 350 mio. kr. over fi re år i køretøjer, bådmateriel og generel teknologisk opdatering af danske specialoperationsstyrker. 6 En betydelig del af disse investeringer er i dag, syv år senere, endnu ikke gennemført. Skønt der var tale om en betydelig investering, var der i forliget kun tale om en ren teknologiinvestering. Systemfejlen blev fastholdt, og investeringerne skabte ikke de nødvendige fundamentale ændringer. Militær kapacitet består nemlig af tre variable: doktrin, organisation og teknologi (doktrin er et militært fagudtryk for de principielle metoder, som anvendes). En ændring af én variabel bør normalt medføre justeringer af de andre. Investeringen i teknologi blev ikke fulgt op af de nødvendige ændringer af doktrin og organisation, som kunne gøre op med systemfejlen. Rigsrevisionen har faktisk udtrykt, at det er uklart, hvilke resultater Forsvaret forventer at opnå med bevillingerne. 7 I 2010 oprettedes på foranledning af forsvarschefen det såkaldte specialoperationselement (SOE) efter skandalen i forbindelse med den såkaldte Jægerbogssag. SOE er udelukkende er et stabselement, som indgår i Forsvarsstaben, og det rummer ingen kapacitet til operativ indsættelse af specialoperationsstyrker. Specialoperationers organisatoriske plads i et moderne forsvar Moderne militære styrker, som er organiseret efter NATO-principper, er normalt organiseret i en såkaldt Joint Force-struktur, altså en værnsfælles struktur. 8 En del lande enten har organiseret eller er på vej til at organisere deres styrker efter disse principper. 6

8 Forsvarsakademiet En sådan værnsfælles styrke er organiseret i følgende komponenter: 9 Man defi nerer de landbaserede, luftbårne og maritime komponenter som værnskomponenter, mens specialoperationskomponenten defi neres som en funktionel komponent, som fungerer værnsfælles. I praksis organiserer man de enkelte specialoperationsenheder i specialoperationskomponenten i tre typer enheder, som hver især er specialister i de land-, luft- og sømilitære miljøer. Et af formålene med denne organisering er at sikre korte kommandoveje fra den værnsfælles chef til specialoperationsstyrkerne, når de er indsat i strategiske operationer, som altid har chefens direkte bevågenhed. Mange lande, dog ikke Danmark, har organiseret deres specialoperationsstyrker i lignende nationale strukturer. Betegnelsen Special Operations Command (kaldet SOCOM eller SOFCOM) en typisk betegnelse for en sådan struktur, f.eks. den canadiske CANSOFCOM. 10 Canada opviser et bemærkelsesværdigt eksempel på en værnsfælles modernisering af forsvaret. Efter den seneste forsvarsreform i 2012 har Canada kun to overordnede militære kommandoer: den værnsfælles Canadian Joint Operations Command og CANSOFCOM. I Sverige ser man specialoperationsstyrkerne som en national strategisk ressource og de ledes af det øverste niveau i forsvaret. 11 Udviklingen i Norge antyder, at Norge også er på vej mod en egentlig specialoperationskommando, 12 og også Holland synes på vej mod at oprette en sådan kommando. Det var især erfaringerne fra den fejlslagne amerikanske befrielsesoperation i Iran i 1980, som satte udviklingen af nationale kommandostrukturer for specialoperationer i gang overalt i verden. 13 Den vigtigste lære fra den operation var, at værnene ikke er organiserede eller uddannede til at lede specialoperationer, og at den strategiske ledelse ikke kan leve med, at kontrollen forsvinder i kringlede bureaukratiske kommandoveje. Den altafgørende hemmeligholdelse, før man iværksætter en specialoperation, er vanskelig eller umulig at sikre med lange kommandoveje, som involverer mange mennesker, der ikke har need to know -behov, men kun nice to know -interesse. Derfor pålagde den amerikanske politiske ledelse i 1986 forsvaret at oprette en specialoperationskommando, USSOCOM. 14 7

9 Hvis Danmark ønsker at bruge sine specialoperationskapaciteter effektivt som et led i en fortsat aktiv dansk udenrigspolitik, er en lignende struktur nødvendig, og den skal organisatorisk forankres tæt på de strategiske beslutningstagere. Udenlandske erfaringer viser, at man ikke kan bruge specialoperationer i forbindelse med sager, som vedrører statens dynamiske strategiske anliggender f.eks. en sag, som har statsministerens bevågenhed hvis operationen er forankret i bunden af den militære kommandovej. 15 Modeller for en modernisering af Danmarks specialoperationsstyrker Hvis Danmark ønsker en kapacitet, som kan indsættes i en krisesituation med den uafklarethed og det tidspres, der hører dertil, skal specialoperationskapaciteterne, uanset organisationsmodel, placeres umiddelbart under den øverste militære chef. Det er nødvendigt at rette systemfejlen og sætte specialoperationer under politisk kontrol med meget kort kommandovej. Ud over at lede opstillingen af deres respektive værn rådgiver værnscheferne den øverste nationale ledelse om, hvordan deres styrker skal organiseres, udrustes, uddannes og indsættes. Specialoperationsstyrkerne har et identisk behov, for værnscheferne har på grund af systemfejlen ringe interesse i at fremme disse styrkers sag. Chefen for specialoperationsstyrkerne bør med hensyn til grad som minimum matche de nuværende operative kommandoer, fordi specialoperationsstyrkerne fortsat vil være afhængige af støtte fra de konventionelle styrker. Chefen for specialoperationsstyrkerne vil under indsættelse af styrker få prioritet til at anvende dele af værnschefernes kapaciteter, uden at der kan gives forklaringer ud i værnene af hensyn til operationssikkerheden. Udenlandske erfaringer viser, at en lavere rangerende chef ikke har den fornødne formelle autoritet og derfor udsættes for modvillighed, hvilket ikke gavner den igangværende operation. Chefen for specialoperationsstyrkerne bør derfor mindst have grad af tostjernet general eller admiral. Umiddelbart kan det forekomme at være en lovlig høj grad, når man skal lede en relativt lille organisation, men det er ikke tilfældet. Denne chef er nemlig ikke kun chef for nogle hundrede mand, men chef for en kapacitet af strategisk betydning for staten under anvendelse af kapaciteter fra alle værn, og sandsynligvis også fra andre ministerier. Hvis der f.eks. er tale om en befrielse af danske gidsler eller evakuering af danske borgere fra en sammenbrudt stat, vil den strategiske leder være statsministeren. Derfor skal chefen i stedet ses som chef for alle Danmarks kapaciteter, som indsættes i den samlede strategiske indsats, og dette fordrer en chef med betydelig erfaring, uddannelse og formel tyngde. Ligegyldigt hvilken model man vælger, er der behov for et specialoperationselement i forsvarsstaben, uanset stabens fremtidige organisering. 16 Forsvarschefen vil fortsat have behov for specialoperationsekspertise i sin stab for så vidt angår både generelle policyspørgsmål og rådgivning af det politiske niveau i forbindelse med indsættelse af styrker. Specialoperationselementet skal rådgive forsvarschefen og det politiske niveau. Det skal varetage kontakterne til udenlandske samarbejdspartnere. Det skal behandle samarbejdet mellem de tre værn og den nye specialoperationsstruktur og initiere værnsfælles øvelser. Det er således dette element, der skal holde det værnsfælles specialoperationssystem sammen, når der er interessekonfl ikter. 8

10 Forsvarsakademiet Der er to principmodeller for en moderne organisering af specialoperationsstyrker, hvis man skal rette systemfejlen. 17 Den ene model er oprettelse af et fjerde værn, der omfatter alle de opgaver, funktioner og ressourcer, som et værn normalt besidder. Den anden model er en såkaldt specialoperationskommando, som har begrænsede ressourcer i forhold til et værn. Begge modeller har fordele og ulemper, hvilket peger på en tredje mulighed, nemlig en kombination, som kan imødegå den valgte models ulemper. I det følgende gennemgås organisationsmodellernes væsentligste fordele og ulemper. Specialoperationsstyrkerne organiseret som et værn Et værn er en fredstidsorganisation, der primært er fokuseret på produktion af styrker, og som ikke er organiseret til international styrkeindsættelse. Hvis specialoperationsstyrkerne organiseres som et værn, er der risiko for, at det bliver en organisation, som ikke er egnet til international styrkeindsættelse. I tillæg hertil vil organisationen blive pålagt det bureaukrati, der følger med fredstidsadministration. Dette indebærer risiko for parallelsystemer i forsvaret, og det afl eder chefen for specialoperationsværnets fokus fra de operative kerneopgaver: styrkeproduktion og styrkeindsættelse. I værnsmodellen har værnet det fulde ansvar i enhver henseende for bl.a. policy og doktrinfastlæggelse, uddannelse, ressourceforvaltning og administration, materielanskaffelse, personelforvaltning og logistikansvar. Oprettelsen af et nyt værn kræver dybtgående og omfattende ændringer i det samlede forsvar. Heller ikke CMS-rapporten peger ikke på en omlægning af forsvaret til en egentlig værnsfælles organisation, f.eks. som den canadiske - selvom dette kunne være et konkret bud på rapportens anbefalinger. En sådan ændring er næppe realistisk uden behandling i en forsvarskommission. Om end modellen specialoperationsstyrkerne organiseret som et værn har en række fordele, vil den givetvis møde stor institutionel modstand. Så stor, at det i dette brief er urealistisk at analysere modellen i dybden, ikke mindst hvis man ser på tidsrammen for de forestående besparelser. Værnsmodellen har én afgørende fordel for specialoperationer. Under styrkeproduktion har værnet alle enheder og ressourcer under sig. Dette muliggør et meget højt niveau af hemmeligholdelse og operationssikkerhed forud for en styrkeindsættelse. Ved styrkeindsættelse skal man således ikke ud i resten af forsvaret og bede om enheder og ressourcer en procedure, som erfaringsmæssigt er meget vanskelig at hemmeligholde. Alene det, at man med kort varsel tager ressourcer fra værnene uden forklaring, medfører altid udbredelse af informationer til personel og civile, som ikke har need to know -behov. Specialoperationsstyrkerne organiseret som en specialoperationskommando Hvis specialoperationsstyrkerne skal organiseres som en specialoperationskommando, skal denne løse mere begrænsede opgaver end et værn. En specialoperationskommando skal også varetage det fulde ansvar for bl.a. policy og doktrinfastlæggelse, men den skal kun analysere og 9

11 defi nere behovene for uddannelse, ressourceforvaltning og administration, materielanskaffelse, personelforvaltning og logistikansvar. Selve ressourceforvaltningen kan fortsat ske eksternt. Dette gør det langt lettere og hurtigere at etablere en specialoperationskommando. Det kræver blot en politisk beslutning. Det er vigtigt, at en specialoperationskommando organisatorisk har de nødvendige faglige ekspertiser i staben. Den skal desuden have tilstrækkelig robusthed og redundans til, at den kan formere et deployerbart hovedkvarter, der kan lede en dansk specialoperation uden for Danmarks grænser, samtidig med at styrkeproduktionen fortsætter herhjemme. Organisationen bør størrelsesmæssigt svare til de nuværende brigadestabe i hæren, men skal selvfølgelig analyseres nærmere. Staben skal kunne dække de samme operative stabsfunktioner, men i et værnsfælles strategisk miljø. Det er værd at bemærke, at specialoperationskommandoen har en dobbeltfunktion: Den skal indgå både styrkeproduktion og styrkeindsættelse med hele sin stab i modsætning til de operative kommandoer, hvor hovedparten af personellet kun har administrative funktioner. Praktiske kombinationsmuligheder Den optimale model for indsættelse af styrker værnsmodellen er næppe realistisk på kort sigt. Desværre har den mest uproblematiske model specialoperationskommandoen en markant indbygget risiko, hvad angår operationssikkerhed. Enheder, som organisatorisk er underlagt værnene, f.eks. skibe, fl y og helikoptere, skal ved hver indsættelse overføres kommandomæssigt til specialoperationskommandoen. 18 Dette er meget vanskeligt at holde hemmeligt, når man skal ud og bede om enheder og støtte på et større antal kaserner og stationer. 19 Dette problem med operationssikkerhed vil også være aktuelt, hvis man vælger at lade specialoperationselementet i Forsvarsstaben lede indsættelser. De mængder af personel fra enhederne, som pludselig kommer og går i forsvarsstaben i København, vil bryde normalbilledet og kompromittere operationssikkerheden. Dette peger på, at det er hensigtsmæssigt at organisere de vigtigste enheder og kapaciteter under specialoperationskommandoen også under styrkeproduktion. Er dette ikke acceptabelt, bør enhederne som minimum være samlet på samme lokalitet, i det omfang uddannelsesbehovene kan tilgodeses. Derved falder en forberedelse til styrkeindsættelse ind i normalbilledet, og det vil være muligt at opretholde den altafgørende operationssikkerhed, indtil opgaven er løst. Samlet vil dette betyde, at de nuværende specialoperationsenheder bør placeres sammen med specialoperationsfl y- og helikopterenheder, støttefunktioner samt specialoperationskommandoens stab. Storbritannien har på baggrund af årelang erfaring oprettet og placeret en specialoperationsstøtteenhed (kaldet Special Forces Support Group) sammen med de egentlige specialoperationsenheder. Heri indgår de såkaldte enablers, altså støttefunktioner fra værnene, som ikke er egentlige specialoperationsstyrker. 10

12 Forsvarsakademiet Strategiske specialoperationer kræver korte kommandoveje mellem det øverste politiske beslutningsniveau og de udførende enheder. Der vil derfor uanset model fortsat være et behov for et robust specialoperationselement i forsvarsstaben for at sikre en smidig kommando og kontrol. En specialoperationskommando kunne under styrkeindsættelse organisatorisk se ud som vist nedenfor, idet den er placeret direkte under forsvarschefen. Staben er værnsfælles organiseret med afdelinger som varetager efterretningstjeneste, operationsplanlægning, logistik osv. Den konkrete organisation skal naturligvis analyseres nærmere. Sammenfatning Udviklingen af en strategisk dansk specialoperationskapacitet har været fastlåst i en over 50 år gammel systemfejl, som har hindret denne udvikling i så høj grad, at danske specialoperationsstyrker strategisk, doktrinært og organisatorisk befi nder sig blandt de svagest udviklede i NATO. Der er få om nogen udenlandske eksempler på, at moderne og effektive ledelseselementer for specialoperationer er blevet etableret uden en politisk beslutning om at oprette sådanne organisationer, fordi det rækker ud over de opgaver og rammer, som er politisk udstukket. Hvis Danmarks specialoperationskapaciteter skal bringes på niveau med sammenlignelige lande, kræver det en politisk beslutning. Konkret synes oprettelse af en specialoperationskommando under ledelse af en tostjernet general eller admiral at være den organisation, som er hurtigst og smidigst at gennemføre i forsvaret, idet eksisterende og nye specialoperationskapaciteter bør placeres på samme lokalitet for at sikre den altafgørende operationssikkerhed. CMS-rapporten peger på, at en omfattende reorganisering af forsvaret og nytænkning er nødvendig, hvis milliardbesparelsen skal være mulig uden at sænke de udenrigspolitiske ambitioner væsentligt. At oprette en værnsfælles specialoperationskommando er et konkret bud på en sådan reorganisering og nytænkning. 11

13 En værnsfælles specialoperationskommando kan også være en prøve på den omfattende reorganisering af forsvaret og den nytænkning, som CMS-rapporten peger på. Uanset hvilken tilgang man vælger, kræver udbedring af systemfejlen i forbindelse med de danske specialoperationsstyrker en overordnet politisk, strategisk beslutning. Danske specialoperationsstyrker vil fortsat være blandt NATO s svagest udviklede, hvis systemfejlen ikke rettes. Slutnoter 1 Center for Militære Studier, Københavns Universitet (2012), En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik - strategiske valg Problemerne med fi nde og identifi cere mål er belyst af fl yvevåbnets rapport efter Libyen-operationen, hvori værnet fremsætter hård kritik af de eksisterende kapaciteter til at fi nde sådanne mål. Det andet brief i serien belyste, at netop specialoperationer og luftmagt er en ideel kombination til at undgå utilsigtede følgeskader. indland/ece /fl yvevaabnet-ved-ikke-hvor-mange-man-har-draebt-i-libyen/ 3 Bernd Horn (2004), Special Men, Special Missions: The Utility of Special Operations Forces A Summation, i bogen Force of Choice, Perspectives on Special Operations, edited by Bernd Horn, J. Paul de B. Taillon, and David Last, McGill-Queen s University Press, Kingston, side Se NATO SOF Study (2008), side Udvalget vedrørende forsvarets kapaciteter (2002), Rapport fra udvalget vedrørende forsvarets kapaciteter. Rapporten har ikke kunnet fi ndes af forfatteren i forsvarets arkiver eller gennem Forsvarets Bibliotek. Oplysningerne baserer sig derfor på forfatteren erindring fra arbejdet med rapporten under tjeneste i Jægerkorpset i den pågældende periode. 6 Det er bemærkelsesværdigt, at Folketingets aktstykke, Akt 145 1/6 2005, end ikke brugte den korrekte betegnelse om de enheder, som man tildelte materiellet til. Selv nomenklaturen var ikke trængt forbi systemfejlen. 7 Rigsrevisionen (2010), Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets indkøb af større materiel, side Dette kaldes en Combined Joint Task Force. 9 NATO AJP-3(B), Allied Joint Doctrine for the Conduct of Operations, pkt og pkt F.eks. Canada, Frankrig, Polen, Storbritannien og USA har disse strukturer. Se f.eks. NATO SOF Study (2008) Se Kjetil Melingen (2010), Strategic Utilization of Norwegian Special Operations Forces, masterstudie fra Naval Postgraduate School, Monterey, Californien, side I studiet analyserer Melingen norske strategiske forhold og konkluderer, at en sådan specialoperationskommando er mest hensigtsmæssig i forhold til norske policy og strategi. Analysen kan med få forbehold overføres til danske forhold. 13 Se f.eks. Charlie A. Beckwith & Donald Fox (1983), Delta Force, The Inside Story of America s Super-secret Counterterrorist Unit, Glasgow, Arms & Armour Press, Lionel Levanthal Ltd. Charlie Beckwith var den offi cer, som oprettede enheden Delta Force og han planlagde operationen og førte befrielsesstyrken i Den såkaldte Goldwater-Nichols Act lovgav om det amerikanske forsvars reorganisering med det hovedformål at standse værnenes rivalisering. Herunder oprettedes ved lov USSOCOM som en værnsfælles komponent i det amerikanske forsvar NATO SOF Study (2008), side Der pågår overvejelser omkring en eventuel sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Dette brief gør sig ingen overvejelser i denne sammenhæng, ud over at den fremtidige organisation bør organiseres med et specialoperationselement, der samlet kan sagsbehandle og vejlede de strategiske beslutningstagere i relation til både langsigtet forsvarsplanlægning af specialoperationskapaciteten og gennemførelse af specialoperationer. 17 NATO SOF Study (2008), side 24 ff. NATO peger også på, at man kan nøjes med et nationalt stabselement, svarende til det nuværende danske SOE, men dette repræsenterer et så lavt ambitionsniveau - og status quo - at det falder uden for dette briefs rammer. Desuden udbedrer et nationalt stabselement ikke i sig selv systemfejlen. 18 Hvis modellen etableres, som NATO SOF Study (2008) forslår. 19 I 1995 blev Jægerkorpset sat i fuldt beredskab til en eventuel tilbagetrækning af UNPROFOR fra Bosnien-Herce- 12

14 Forsvarsakademiet govina. Der blev tilkommanderet personel og ressourcer fra hele forsvaret med prioritetsmæssig fortrinsret. Dette medførte, at forberedelsen trods store forsøg på hemmeligholdelse var almindeligt kendt hos dele af lokalbefolkningen. Meget personel, fra militært støttepersonel og rengøringspersonale til civile håndværkere, kunne ikke orienteres om, hvorfor de pludselig skulle smide, hvad de havde i hænderne. Dele af fl yvestationen blev afspærret, og sladderen gik. 13