Rapport fra en gulvspand rengøring et fag under afvikling

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Rapport fra en gulvspand rengøring et fag under afvikling

2

3 Indholdsfortegnelse Rapport fra en gulvspand 5 Nedslidningen 7 Hvad gør myndighederne 10 Hvad gør organisationerne 12 Hvad bør der gøres 13 Ordforklaring 14 Kildeliste 15 Noter til skriftlige kilder 17 Det sku være så rent 17 Vi gør jo ikke rent mere 17 Rengøring et gode vi skal værne om 18 Undersøgelse af førtidspensionister i FOA 19 Variation med omtanke 19 Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 20 Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø på fire hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S 22 Brev til H:S bestyrelsen 22 Artikler fra tidsskriftet Arbejdsmiljø 22 Servicearbejde på sygehuse 24 Arbejdsmiljø og helbred hos rengøringsassistenter i Århus 25 Notat om arbejdsskader i rengøringsbranchen 27 Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl 27 Serviceassistenter fremtiden ligger forude 28 3

4 4

5 Forord Rengøring er et hårdt og nedslidende arbejde, og vi kan som velfærdssamfund ikke bare se til at folk, der arbejder inden for området, må forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen på grund af kroniske smerter. Ligesom vi heller ikke kan acceptere, at der inden for dette område er et meget højt sygefravær. Det koster den enkelte, samfundet og arbejdspladserne dyrt i både tid og penge. Men... hvad gør vi ved det? Arbejdstilsynet gennemførte i 2003 en særlig indsats der viste, at der er store problemer i branchen med det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. De problemer, der især bliver fremhævet er væsentlige problemer med APV, sikkerhedsorganisationen, ergonomi og kemi. Nu har arbejdsmiljørådet lavet en særlig indstilling til beskæftigelsesministeren, der omfatter fire særlige indsatsområder, herunder muskel- og skeletbesvær. Muskel- og skeletbesvær skal altså fortsat prioriteres i den kommende arbejdsmiljøindsats indtil Når man taler om muskel- og skeletbesvær kan man ikke komme uden om rengøringsområdet. FOA peger derfor på, at netop dette område bør være genstand for en ekstraordinær indsats endnu engang. For forholdene er ikke blevet bedre. FOA Fag og Arbejde forventer, at denne rapport kan medvirke til at gøre opmærksom på de dårlige arbejdsvilkår inden for branchen. Rapporten er dels en analyse af arbejdstilsynets indsats i 2003 på området, dels en opsamling af de forskellige rapporter og lignende, der dokumenterer at den ekstraordinære indsats fortsat er yderst nødvendig. Rapporten er udarbejdet af journalist Jens Rossen, der på baggrund af det indsamlede materiale kommer med en række anbefalinger til hvad der bør gøres. Inger Bolwinkel Forbundssekretær Arbejdsmiljø Gina Liisborg Næstformand Køkken- og rengøringssektoren 5

6 6

7 Rapport fra en gulvspand Rengøring et fag under afvikling Rengøringsarbejde er oftest hårdt, nedslidende og dermed invaliderende ufaglært kvindearbejde. Og rengøringsassistenterne befinder sig i såvel private som offentlige virksomheder oftest nederst i hierarkiet. Meget tyder på, at uddannelse af rengøringsassistenterne til også at udføre andre funktioner fører til øget fagligt selvværd og større arbejdsglæde, hvis der med uddannelsen også fører konkret jobudvidelse med, når de er tilbage i job. Til gengæld er der kun sparsom dokumentation for, at disse tiltag nedsætter de samlede belastninger, skaber et bedre fysisk arbejdsmiljø og dermed fører til færre sygedage. Det skyldes, at der oftest skiftes mellem rengøring, køkken- og portørarbejde, der alle indebærer store belastninger. Der skal altså helt andre boller på suppen. Da de belastninger en rengøringsassistent udsættes for ifølge Arbejdsmiljøinstituttet overskrider anerkendte internationale standarder for acceptable belastninger, bør rent rengøringsarbejde helt afskaffes som fuldtidsarbejde. Først et frisk eksempel på, hvilken status rengøringsarbejdet har i dag. Århus Stiftstidende beskrev 25. juli 2005, hvordan hovedparten af 400 unge, der i løbet af sommeren henvendte sig på socialkontoret for at få kontanthjælp, vendte i døren, da de blev mødt med kravet om omgående aktivering i form af strandrensning eller rengøring på lokalcentrene. Men hvorfor ville de ikke gøre rent? Og hvorfor vil Århus Kommune sende unge, hvoraf de fleste netop er gået ud af gymnasium eller højere læreanstalt og derfor har begrænset erhvervserfaring, ud i et job, der dokumenteret er mere nedslidende end industriarbejde? Det er udenfor denne rapports regi at svare på, om det var for at spare penge eller for at få gjort rent, at Århus Kommune gjorde, som den gjorde. Men eksemplet viser, at rengøring er bunden. Derfor rapportens titel, der er lånt fra en roman af den svenske feminist Maja Ekeløf. Rengøringsarbejde på lokalcentre, sygehuse og offentlige institutioner hører under FOA `s naturlige organisationsområder. Det er velkendt og veldokumenteret, at rengøring som erhverv er kendetegnet ved et dårligt arbejdsmiljø, stor nedslidning og højt sygefravær. Og det blev senest ved Arbejdstilsynets indsats overfor rengøringsassistenter og sanitører i 2003 dokumenteret, at her er tale om en branche, der arbejdsmiljømæssigt ligger helt i bund i forhold til andre brancher med manglende organisering af sikkerhedsarbejdet og lav egenindsats. FOA s hovedbestyrelse ønsker med denne rapport at sammenfatte eksisterende viden om arbejdsmiljøet for folk med rengøring som erhverv og sætte fokus på, hvad ansvarlige politikere og embedsmænd kan gøre for at vende udviklingen. Rapporten refererer til eksisterende viden om arbejdsmiljø og arbejdsforhold for de, der gør rent på offentlige og private virksomheder i Danmark. Sammenfattende kan det konstateres, at det er dokumenteret, at rengøringsassistenter har et højere sygefravær og en større risiko for at ende på en helbredsbetinget førtidspension 7

8 end øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Rapporten skal på baggrund af det indsamlede materiale anbefale, at rengøringsarbejdet som vi kender det i dag afskaffes og erstattes med bredere jobs. Det indbefatter, at der gøres op med dogmet om at alle kan gøre rent. Rengøring skal helt afskaffes som ufaglært fuldtidsarbejde og erstattes af fuldtidsstillinger, hvor rengøringsarbejdet suppleres med bredere arbejdsfunktioner, der også indeholder mindre fysisk belastende arbejde. Nedslidningen 8 Nedslidningen af rengøringsassistenter er veldokumenteret. FOA foretog for perioden en registersamkøring mellem Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister og FOAs medlemsregister. Undersøgelsen dokumenterer, at FOAs medlemmer har 55 procent større risiko for at blive førtidspensionister end den gennemsnitlige erhvervsaktive dansker. Overrepræsentationen svarer til 420 førtidspensionister årligt. Risikoen for at blive førtidspensionist er blandt FOAs medlemmer forholdsvis størst for medlemmer af Køkken- og rengøringssektoren. Arbejdsmiljøinstituttet slår i folderen Variation med omtanke fast, at rengøringsarbejde er tungt ensidigt gentaget arbejde. Folderen beskriver en undersøgelse af 27 kvinder på tre sygehuse, der har besvaret et spørgeskema, har fået undersøgt deres helbred og er blevet fulgt i løbet af en arbejdsdag, hvor pulsen hele tiden er blevet målt, og de fysiske belastninger vurderet. Bemærkelsesværdigt er det, at kvinderne har et gennemsnitligt højt pulsslag gennem hele arbejdsdagen med kun få udslag. Det er ikke så godt, da forskning tyder på, det er bedre for kroppen, at pulsen varierer i løbet af dagen, end at den ligger på et stabilt højt niveau. Variationen i belastningerne målt over en arbejdsdag er lidt højere end for en mandlig slagteriarbejder og betydeligt lavere end for en skraldemand. Hverken køkken- eller portøropgaver aflaster pulsen og dermed belastningen. Den faktiske fysiske belastning ved rengøringsarbejde overstiger de internationalt anerkendte grænser for acceptable belastninger. Hanne Christensen har, som forsker på Arbejdsmiljøinstituttet gennem 18 år og leder af EGA-programmet siden 1994, lagt navn til folderen. Hun siger i dag: Vi er nødt til at nedbringe de samlede belastninger og sørge for, at hver enkelt ikke skal rengøre flere kvadratmeter, end det er rimeligt målt ud fra internationale standarder for belastning. Hanne Christensen er nu projektchef i JobLiv Danmark as. Rådgivende Sociologer ApS leverede i marts og april 2002 en undersøgelse af hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø på Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler. Undersøgelsen dokumenterede, at hospitalsmedhjælpernes opfattelse af eget helbred afviger markant fra normaldanskerens. Kun fem procent af hospitalsmedhjælperne

9 mod 35 procent af befolkningen vurderer deres helbred som fremragende. Og kun ni procent af hospitalsmedhjælperne mod 43 procent af befolkningen vurderer deres helbred som godt. 36 procent af hospitalsmedhjælperne mod fem procent af befolkningen vurderer deres helbred som mindre godt, og hele 18 procent af hospitalsmedhjælperne mod to procent af befolkningen vurderer deres helbred som decideret dårligt. I rapporten Arbejdsmiljø og helbred hos rengøringsassistenter i Århus konkluderer et forskerhold på syv arbejdsmedicinere på baggrund af en undersøgelse af rengøringsassistenter og 774 salgsassistenter blandt andet, at rengøring af gulve med våd- eller tørmoppe er forbundet med en øget risiko for smerter og besvær i højre skulder og albue, og risikoen stiger, jo flere timer, der dagligt rengøres hårde gulve. Ovennævnte undersøgelse er lavet i et samarbejde med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD. KAD har også så sent som i oktober 2004 lavet et notat om arbejdsskader i rengøringsbranchen. Det er baseret på en række særkørsler om arbejdsskadeanmeldelser, fraværslængder og jobgrupper, der beskæftiger sig med rengøringsarbejde. Særkørslerne er foretaget af Arbejdstilsynet for en femårig periode fra 1997 til og med Undersøgelsens vigtigste konklusioner er: At beskæftigede i rengøringsbranchen har en øget risiko på 50 procent for at pådrage sig en erhvervssygdom set i forhold til lønmodtagere i andre brancher. At eller 3,5 procent af alle rengøringsassistenter årligt udsættes for en arbejdsskade. Mindst 122 så alvorligt, at de helt må opgive deres arbejde. At syv ud af ti erhvervssygdomme er slidskader i arme, håndled, nakke, skulder og ryg. FOA har i rapporten Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl. fra december 2004 dokumenteret, at sygefraværet blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere i Køkken- og rengøringssektoren i forbundet er højere end blandt de øvrige medlemmer i forbundet. Gruppen tegner sig gennemsnitligt for 17 sygefraværsdage mod gennemsnitligt 15 sygefraværsdage for hele forbundet. Interessant er det her, at 18 procent af gruppen tegner sig for 79 procent af det samlede sygefravær. Sammenfattende kan det konkluderes, at mennesker der arbejder med rengøring er mere syge og væsentligt mere i risikogruppen for at komme på helbredsbetinget førtidspension end andre på det danske arbejdsmarked. 9

10 Hvad gør myndighederne 10 Rengøring blev i 2003 målet for en særlig indsats i Arbejdstilsynet. Rengøringsassistenter og sanitører, var på baggrund af helbredsbelastninger (høj dødelighed og selvvurderet dårligt helbred), højt sygefravær, stor udstødning og arbejdsmiljøproblemer udpeget som en af ti særligt farlige jobgrupper. Tilsynsførende over hele landet besøgte 616 virksomheder og gennemførte 502 tilpassede tilsyn, hvor virksomhederne blev placeret på henholdsvis niveau et, to eller tre med niveau tre virksomhederne som dem, der hverken har viljen eller evnentil at få styr på arbejdsmiljøet. Indsatsen viste, at rengøringsbranchen ligger i bund i forhold til forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Af de besøgte virksomheder blev hele 62,2 procent placeret på niveau tre mod et landsgennemsnit for alle brancher på 35,3 procent. Der blev i forbindelse med indsatsen givet fem straks påbud, 904 påbud eller væsentlige problemer, 251 vejledninger og 587 andre reaktioner. De væsentligste problemer var manglende arbejdspladsvurderinger, APV, og sikkerhedsorganisation, ergonomi og kemi. Spørgsmålet er så, om indsatsen har virket, om branchens arbejdsmiljøproblemer er løst, og hvordan det ville se ud, hvis indsatsen blev gentaget i dag. Ifølge arbejdsmiljøreformen skal alle danske virksomheder indenfor en syv års periode fra 1. januar 2005 screenes. Den eneste binding på, hvordan Arbejdstilsynet vil gribe denne landsdækkende screening an, er at virksomhederne skal screenes samme år, som deres pligt til at være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste bortfalder. Da rengøringsområdet aldrig har været omfattet af denne pligt, står det Arbejdstilsynet frit for selv at vælge, hvornår det passer ind i planerne at screene rengøringsvirksomhederne, blot det sker indenfor den syvårige periode. Selvom branchen under den særlige indsats i 2003 faldt ud som den branche med markant dårligst styr på arbejdsmiljøet, er der ifølge Arbejdstilsynet ingen planer om en særlig indsats specielt målrettet rengøringsvirksomhederne. De vil blive screenet som alle andre, og når de efter en screening bliver udtaget til et tilpasset tilsyn, vil det sandsynligvis ske ud fra de samme fokuspunkter som under 2003-indsatsen. Det vil sige psykisk arbejdsmiljø (tidspres, voldsrisiko, alenearbejde, ubekvemme arbejdstider, ensformighed), ergonomi (tunge løft, akut overbelastning og EGA), hudbelastninger og ulykker (fald på grund af glatte, våde gulve, arbejde med kemiske stoffer, arbejde under tidspres). På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man følge med i, hvordan det går med screeningen af de enkelte brancher. 18. september 2005 er der i den landsdækkende screening i alt besøgt ti virksomheder indenfor branchebeskrivelsen Rengøringsvirksomheder, vaskerier og renserier. Da Arbejdstilsynet på dette tidspunkt samlet er bagud med screeningerne, kan det frygtes, at der vil gå lang tid, før screening af rengøringsvirksomheder bliver prioriteret i den enkelte tilsynskreds. Ifølge Arbejdstilsynet er der cirka produktionsenheder med branchekoden almindelig rengøring, cirka 150 virksomheder med branchekoden specialiseret rengøring og cirka 1200 produktionsenheder med branchekoden vinduespudsere. Screenes disse enheder med samme hastighed, som det er tilfældet i dag, afsluttes Arbejdstilsynets første screeningsrunde ikke inden for syv år men inden udgangen af år 2494.

11 I forbindelse med tilsynene under 2003-indsatsen, er der et misforhold mellem den eksisterende viden omkring arbejdsmiljømæssige belastninger ved rengøring og Arbejdstilsynets praksis omkring påbud på området. Disse synspunkter og Arbejdsmiljøinstituttets og Arbejdstilsynets egne anbefalinger er imidlertid ikke indarbejdet i Arbejdstilsynets instruks for, hvornår der gives problempåbud omkring ensidigt gentaget arbejde, EGA. Arbejdsmiljøinstituttet karakteriserer rengøring som tungt ensidigt gentaget arbejde og anbefaler dermed, at den enkelte højest gør rent tre-fire timer om dagen. Det er i øvrigt også Arbejdstilsynets egen anbefaling i Arbejdsmiljøvejviser 32 2, udgave 2003 Rengøring, vaskerier og renserier: Ingen bør udføre EGA mere end højst tre-fire timer dagligt. Organiser arbejdet, så der er variation i den enkelte medarbejders arbejdsindhold og arbejdsstillinger. Sørg for, at der er tilstrækkeligt med pauser, hvor medarbejderen eventuelt laver andet arbejde. Daværende formand for Arbejdsmiljøinstituttet Lone Dybkjær slog på en konference om rengøring i 2001 fast, at rengøringsassistenter har tre gange så meget ensidigt gentaget arbejde som en gennemsnitsarbejder. Hun kom på konferencen med tre hovedsynspunkter om rengøring: Rengøringsarbejdet skal forbedres gennem ny teknik og gennem holdningsændringer blandt for eksempel arkitekter, så adgangsveje, trapper, gange, toiletter og baderum bliver indrettet hensigtsmæssigt. Der skal laves praktiske forsøg med jobudvidelser, der kan sikre variation i arbejdet for eksempel ved at kombinere rengøringsarbejde med for eksempel arbejde i reception, med kopiering, arkivering, madlavning eller vedligeholdelse. Og at arbejdet burde kombineres med for eksempel arbejde i reception, kopiering, madlavning eller vedligeholdelse. Disse påbud gives ifølge instruksen kun ved ensidigt ensidige gentaget arbejde, der 1) udføres med samme højrepetitive arbejdsfunktion i mere end tre fjerdedele af en normal arbejdsdag/-uge. 2) udføres højrepetitivt med mindst en forværrende faktor i form af kraftkrav, belastende arbejdsstillinger eller bevægelser for skuldre, hånd eller arm, og arbejdet udføres i mere end to tredjedele af en normal arbejdsdag eller uge, eller 3) veksler mellem flere højrepetitive arbejdsfunktioner i mere end tre fjerdedele af en normal arbejdsdag eller uge, og hvor bevægelsesmønstret er ensartet, og arbejdsfunktionerne belaster samme muskelgrupper. I en intern instruks til de tilsynsførende i Arbejdstilsynet udarbejdet i forbindelse med 2003 tilsynet med rengøringsassistenter og sanitører, skriver direktør Jens Jensen blandt andet, at den samlede fysiske belastning er uhåndterbar som effektmål, da Arbejdstilsynet ikke måleteknisk kan evaluere det. I stedet bliver effekten af indsatsen målt på 1) antallet af virksomheder, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at imødegå rengøringsassistenter og sanitørers alenearbejde. 2) antallet af virksomheder, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at imødegå manuel gulvvask på store frie gulvarealer. 3) antallet af virksomheder, hvor der ikke findes tekniske hjælpemidler. Sammenfattende kan det altså konkluderes, at selvom rengøringsassistenter og sanitører har et veldokumenteret belastende arbejdsmiljø, og selvom branchen tillige i 2003 var 11

12 karakteriseret ved blandt alle danske brancher at have mindst styr på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, er det ikke en branche, der har Arbejdstilsynets særlige bevågenhed. Arbejdstilsynet måler ikke på de samlede fysiske belastninger ved arbejdet, selvom de ifølge Arbejdsmiljøinstituttet overskrider internationalt anerkendte grænser for acceptable belastninger. Og Arbejdstilsynet griber ikke ind med påbud selvom rengøring udgør en markant større del af arbejdsdagen end det anbefales, når der er tale om tungt ensidigt gentaget arbejde. Hvad gør organisationerne FOA Fag og Arbejde, der, sammen med det tidligere Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD, nu Fagligt Fællesforbund, 3F, organiserer rengøringsassistenterne, har alene gennem de sidste fem år finansieret en anselig mængde rapporter, og deltaget i forskellige uddannelses- og jobudvidelsesprojekter alt sammen med de overordnede mål at synliggøre rengøringsarbejdet, skabe større faglighed, en mere varieret arbejdsdag og dermed større arbejdsglæde, mindre fravær og bedre arbejdsmiljø. Det samme gør sig givetvis gældende for KAD, der også har leveret kildemateriale til denne rapport. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har sidste år fået udarbejdet en rapport af et forskerhold fra CASA med titlen Servicearbejde på sygehusene arbejdsvilkår under forandring for portører, rengørings-, køkken og serviceassistenter. Forskerne har blandt andet besøgt otte sygehusenheder for at se på konkret forandringsprojekter i faget og konstateret, at der arbejdes med to nye veje for jobudvikling i form af større variation gennem nye serviceopgaver og øget indflydelse og ansvar gennem teamorganisering. Der bliver færre ledere, og de får nye opgaver. Projekterne har ofte været drevet af en ildsjæl, der har involveret samarbejdsudvalget men sjældent sikkerhedsorganisationen. Den primære drivkraft til at indføre forandring, ændre jobbene og indføre serviceassistenter har været besparelser. Og tiltagene har da også kunnet læses på bundlinien men endnu ikke i sygefraværsstatistikkerne, selvom forskerne bag rapporten vurderer at mindre belastning i serviceassistentjobbet på længere sigt kan aflæses i et lavere sygefravær. Fra er der kommet flere læger og sygeplejersker på sygehusene, og antallet af øvrigt personale er reduceret med 12 procent. 12

13 Hvad bør der gøres Organisationerne bør lægge optimalt pres på politikerne for at få omdefineret Arbejdstilsynets praksis, så der som minimum gives påbud, når de samlede belastninger overstiger internationalt anerkendte standarder for acceptabel belastning, eller når der er tale om tungt ensidigt gentaget arbejde, der strækker sig over mere end tre-fire timer på en arbejdsdag. I forbindelse med en sådan indsats vil det være vigtigt med en øget fokus på arbejdstempoet. Organisationerne bør også presse på for at rengøring igen bliver et særligt prioriteret område, der bliver besøgt af Arbejdstilsynet hurtigere end i værste fald ved udgangen af en syvårs periode. Medarbejderne i branchen består hovedsageligt af kvinder med begrænset skolegang og i stigende grad af kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk. Her er tale om en faggruppe med en stor gruppe af medarbejdere, der ofte selv har svært ved at komme til orde, ikke har tradition for at lade sig vælge til sikkerhedsrepræsentant og ofte savner kontakt til kolleger i det daglige arbejde. Hertil kommer, at kommunerne i stigende grad bruger, det der i fagsproget kaldes ekstraordinært ansatte. Betegnelsen dækker over medarbejdere i aktivering, fleksjob med videre. Med andre ord er rengøringsassistenterne en faggruppe, der har et særligt behov for hjælp af den kontrollerende myndighed, Arbejdstilsynet. Ændrer den kontrollerende myndighed praksis og læner sig op ad den eksisterende viden i blandt andet Arbejdsmiljøinstituttet omkring rengøring som tungt ensidigt gentaget arbejde, er det slut med rengøringsarbejde som et fuldtids erhverv, da belastningerne er så hårde, at anbefalingerne går på maksimalt tre-fire timer af den type arbejde om dagen. Her skal altså skabes helt nye jobs, hvor det ikke er nok at rotere mellem rengørings-, portør- og køkkenassistentfunktioner, da belastningerne her er næsten lige hårde. Her skal tilføres nye og ikke fysisk belastende funktioner, der for eksempel kan være administrative opgaver, lettere plejeopgaver, eller ledelsesmæssige opgaver. Dette bør embedsmænd og politikere have for øje, når rengøringsarbejde fremover sendes i udbud. Og organisationerne bør holde øje med, at et indarbejdet hensyn til arbejdsmiljøet fremgår af udbudsmaterialet og råbe vagt i gevær, når det ikke er tilfældet. Desuden bør organisationerne i samarbejde med arbejdsmedicinere byde ind med bud på nye forskningsprojekter, hvor der for eksempel kan fokuseres på metoder til at måle de samlede fysiske belastninger samt litteraturstudier, der kan samle den videnskabelige dokumentation med henblik på at få Arbejdstilsynet til at ændre praksis. 13

14 Ordforklaring FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte, efter fusion med Pædagogisk Medhjælper Forbund hedder forbundet nu FOA Fag og Arbejde. H:S: Hovedstadens Sygehusfællesskab KAD: Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (nu 3F eller Fagligt Fælles Forbund) KLS: Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn SBA: Servicebranchens Arbejdsgiverforening 14

15 Kildeliste Det sku være så rent... foa: debat 2001 Et debatoplæg om rengøring Vi gør jo ikke rent mere KLS-rapport om ISS Hospitalsmedhjælpernes vurdering af arbejdsmiljøet på Hvidovre og Amager hospitaler før og efter ISS overtog rengøringen den 1. juni August 2001 Brev fra KLS til H:S Bestyrelsen ved formand Lars Engberg vedrørende Hospitalmedhjælpernes arbejdsmiljø på H:S Frederiksberg Hospital og H:S Bispebjerg Hospital Juni 2002 Arbejdsmiljø 3, 2004 Side Artiklerne Det ser skidt ud, Uhensigtsmæssigt arbejde og Tilsyn gav os et løft Rengøring et gode vi skal værne om foa:rapport 2001 Undersøgelse af førtidspensionister i FOA foa:rapport 2002 Variation med omtanke En undersøgelse af arbejdsdesign for rengøringspersonale Arbejdsmiljøinstituttet. Februar 2002 Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Rapport udarbejdet for FOA/KLS Rådgivende Sociologer ApS Marts 2002 Servicearbejde på sygehuse arbejdsvilkår under forandring for portører, rengørings- køkken- og serviceassistenter Hans Hvenegaard og Inger-Marie Wiegman, CASA Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed September 2004 Arbejdsmiljø og helbred hos rengøringsassistenter i Århus Amt En undersøgelse af sammenhænge mellem øvre bevægeapparatsymptomer og lidelser ved professionelt rengøringsarbejde Århus Universitetshospital og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 10. oktober 2004 Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø En sammenfatning Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Gennemført for FOA/KLS Rådgivende Sociologer April 2002 FOA/KLS-sammenfatning Hospitalmedhjælpernes arbejdsmiljø på fire hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S Udarbejdet af FOA/KLS Juni 2002 Notat om arbejdsskader i rengøringsbranchen og tab af arbejdstimer KAD. 22. oktober 2004 Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl Forbundet af offentlige ansatte Serviceassistenter fremtiden ligger forude en analyse for Køkken- og Rengøringssektoren i FOA Inger-Marie Wiegmann, Signe Roderik og Hans Hvenegaard Team Arbejdsliv 15

16 Mundtlige kilder: Peter Herskind, Kontorchef i Arbejdstilsynet Kontor for Videngrundlag Inger-Marie Wiegman, konsulent i Team Arbejdsliv Hanne Christensen, kontorchef i JobLiv Danmark as, Projektafdelingen. 16

17 Noter til skriftlige kilder Det sku være så rent Det sku være så rent er et debatoplæg om faglighed og arbejdsforhold indenfor rengøringsområdet udgivet af FOA i januar 2001 og trykt i et oplag på eksemplarer. Debatoplægget sætter et meget stort spørgsmålstegn ved, om kvaliteten af rengøringsarbejdet kan bevares, når rengøringen udliciteres til private virksomheder, og det koncentrerer sig derudover om to kerneproblemer indenfor rengøringsområdet fagets lavstatus og den store nedslidning, der foregår indenfor branchen. Den manglende faglighed giver sig udslag i, at der bliver færre for hvem rengøringsarbejde er et jobvalg for livet, og flere for hvem rengøring er en midlertidig løsning, indtil de finder noget bedre. Det er svært at rekruttere medarbejdere og navnlig svært at fastholde dem. En stor del af de medarbejdere, der rekrutteres til rengøring er studerende eller fremmedsprogede. Den manglende faglighed bør ifølge FOA imødegås af en udvidelse af jobbene, af måden der gøres rent på og af principperne for, hvordan arbejdet organiseres. Desuden foreslår FOA, at der indføres krav om at rengøringsmedarbejderne gennemfører kurser, der godt kan være kortvarige. Nedslidning bør ifølge FOA imødegås ved at tilrettelægge arbejdet, så det bliver mindre nedslidende, at udvide jobbene til brede servicejobs, så der ikke gøres rent hele tiden og ved at inddrage medarbejderne i at tilrettelægge arbejdet. Vi gør jo ikke rent mere Rapporten Vi gør jo ikke rent mere er bestilt af FOA/KLS, der bad tre eksterne konsulenter foretage telefoninterviews med de af fagforeningens medlemmer, der gjorde rent for ISS Hospitalsservice A/S på Hvidovre og Amager hospitaler. 132 hospitalsmedhjælpere blev kontaktet henholdsvis skriftligt og telefonisk i april, maj og juni 2001, 102 svarede på spørgsmålene, hvilket giver en svarprocent på 77 og gør undersøgelsen dækkende for flertallet af de udliciterede hospitalsmedhjælpere organiseret af FOA/KLS. Hospitalsmedarbejderne er ufaglært arbejdskraft, der arbejder med rengøring, køkkenarbejde og sengeredning. ISS Hospitalsservice overtog hospitalsmedhjælpernes arbejde på Hvidovre og Amager hospitaler fra 1. juni 2000, og virksomheden valgte umiddelbart derefter, at reducere antallet af hospitalsmedhjælpere med 23 procent fra 280 til 215. Svar fra undersøgelsen: 84 procent siger, at den daglige arbejdsmængde er blevet større. 85 procent siger, at den fysiske belastning er blevet større. 86 siger, at den psykiske belastning er blevet større. 65 procent svarer nej til at de kan nå det, der kræves i den daglige arbejdsplan. 34 procent af denne gruppe har brug for to timer mere dagligt, mens 12 procent har brug for tre timer eller mere for at nå at udfylde arbejdsplanen. 75 procent vurderer, at rengøringskvaliteten er blevet dårligere. 80 procent er blevet mindre tilfredse med deres arbejde. 39 procent, siger de er blevet mere syge efter ISS-overtagelsen. 50 procent siger, de har fået mindre indflydelse på deres arbejde. 76 procent siger, at ledelsesstilen er blevet ringere. 39 procent oplever flere klager over deres arbejde. 17

18 18 76 procent af klagerne kommer fra hospitalernes øvrige personale. 41 procent siger, at det kollegiale sammenhold er blevet mindre. 64 procent tror ikke, de kan holde til arbejdet i længden. 51 procent overvejer at søge andet arbejde. Rengøring et gode vi skal værne om Rapporten Rengøring et gode vi skal værne om er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte i forbindelse med en konference om rengøring marts Daværende formand for Arbejdsmiljøinstituttet Lone Dybkjær kommer i folderen med tre hovedbudskaber om rengøring. Rengøringskvinder, for de fleste rengøringsmedarbejdere er kvinder, slides ned fysisk såvel som psykisk. De har tre gange så meget ensidigt gentaget arbejde som en gennemsnitsarbejder. Rengøringsarbejdet skal forbedres gennem ny teknik og gennem holdningsændringer blandt for eksempel arkitekter, så adgangsveje, trapper, gange, toiletter og baderum bliver indrettet hensigtsmæssigt. Der skal laves praktiske forsøg med jobudvidelser, der kan sikre variation i arbejdet ved at kombinere rengøringsarbejde med for eksempel arbejde i reception, med kopiering, arkivering, madlavning eller vedligeholdelse. Professor og overlæge på Rigshospitalet Niels Høiby leverer i rapporten blandt andet disse fakta om hospitalshygiejne: Hvert år får omkring patienter en infektion på sygehuset. Det svarer til 8-10 procent af alle indlagte. Hver femte omkring patienter skal ligge længere på sygehus. To procent et par tusinde patienter om året bliver varigt invalide på grund af infektionen. Nogle dør af infektionen. Infektionerne er blærebetændelser, lungebetændelser, sårinfektioner efter operationer, liggesårsinfektioner, blodforgiftninger, diarre, knogleinfektioner, bughindeinfektioner med videre. Ikke alt skyldes manglende rengøring, men det bidrager. God hygiejne er derfor afgørende, både når det drejer sig om patienter, personale, instrumenter, luft og medicin. Leder af Rødovre Kommune Rengøring Ninna Hvid fortalte på konferencen, hvordan kommunen på en gang har hævet kvaliteten, nedsat sygefraværet fra 12,5 til under fem procent og sparet 21 procent på rengøringen. Midlerne har blandt andet været uddannelse, inddragelse af medarbejderne og investering i bedre udstyr. Der er nu grundkurser for nye medarbejdere på AMU, opfriskningskurser for de lidt erfarne og efteruddannelse for de erfarne. På arbejdspladserne undervises der desuden i kemi, ergonomi og metode. Udviklingskonsulent på Grenå Centralsygehus Lisbeth Damgaard Pedersen fortalte, at Centralsygehuset har afskaffet jobbetegnelsen rengøringsassistenter. Sammen med portører og delvis sygehjælpere er de blevet til serviceassistenter og har fået udvidet deres jobfunktioner og kompetencer. De arbejder i teams på fem-ti medarbejdere tilknyttet en afdeling og med ansvar for især rengøring, intern transport og flytning men er i øvrigt integreret i afdelingens arbejde også med basal pleje og omsorg. De nye arbejdsopgaver betyder mindre nedslidning, mindre ensidigt gentaget arbejde og mere variation i arbejdet. Ændringer som i Grenå kan ifølge Lisbeth Damgaard Pedersen lykkes, hvis sygehusene har en klar plan, hvis fagforeningerne og uddannelsesinstitutionerne er med på den og

19 tænker kreativt og visionært, og hvis politikerne har ambitioner. Formand for Kommunernes Landsforenings, KL s, løn- og personaleudvalg, borgmester Ole Andersen fra Gladsaxe, sagde, at kommuner og organisationer skal tænke utraditionelt for at skabe ordentlige forhold for rengøringen. Synlig rengøring i dagtimerne og et brud med vores traditionelle syn på faggrænser er midler, der kan føre til mindre isolation og mere fleksibelt arbejde. Han påpegede i øvrigt, at KL anbefaler åbent udbud, når der skal udliciteres. Så skal kommunerne klarlægge deres krav til for eksempel arbejdsmiljø, sociale klausuler og medarbejderindflydelse. Konkurrence på dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt. Svend Ibsen, der er formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, fortalte, at det er et problem for rengøringsfirmaerne, at kommunerne ved udliciteringer laver alt for korte kontrakter ofte blot på to-tre år. Perioden er for kort til at afskrive store investeringer i forbindelse med tilbudsgivning og opstart. Derfor fristes rengøringsfirmaerne ikke til større investeringer i medarbejderuddannelse og jobudvikling. Forbundssekretær i FOA Inger Bolwinkel gav tre bud på, hvad rengøringsbranchen bør koncentrere sig om. Rengøringen skal have status ved hjælp af synlighed og en erkendelse af, at den er en del af en virksomheds drift, der skal bygge på faglighed og kvalifikationer blandt medarbejderne. Der skal gøres en væsentlig indsats mod den massive nedslidning. Vi skal acceptere, at kvalitet koster. Undersøgelse af førtidspensionister i FOA Rapporten Undersøgelse af førtidspensionister i FOA er et produkt af en registersammenkøring mellem Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister og FOA s medlemsregister. Undersøgelsen dokumenterer, at FOA s medlemmer har 55 procent større risiko for at blive førtidspensionister end den gennemsnitlige erhvervsaktive dansker. I alt drejer det sig om ca. 420 ekstra førtidspensionister, og det koster samfundet op mod 50 millioner kroner årligt. Da uorganiserede på FOA s område, der får tilkendt førtidspension, ikke er omfattet af registersammenkøringen, er den reelle udgift endnu større. Den gennemsnitlige ansøger er 49 år, en psykisk stærk kvinde, der er gift eller samlevende og får tilkendt mellemste førtidspension efter en forudgående periode på sygedagpenge. Her er forholdsvis flest ansøgere fra Køkken- og Rengøringssektoren. FOA har forholdsvis flere førtidspensionister med problemer i bevægeapparatet og forholdsvis færre med psykiske lidelser. Kun to procent af FOA s førtidspensionister med lidelser i bevægeapparatet får tilkendt højeste førtidspension. Kun 19 procent af FOA s ansøgere om førtidspension har ikke været i beskæftigelse indenfor de sidste fem år. Variation med omtanke Arbejdsmiljøinstituttet undersøgte og vurderede belastningen på kroppen for 27 kvindelige medarbejdere på tre sygehuse, når de arbejdede med henholdsvis rengøring, køkkenarbejde og portøropgaver. Kvinderne har i et spørgeskema besvaret en række spørgsmål om blandt andet deres arbejde, arbejdsmiljø og helbred. Desuden er deres fysiske kapacitet i form af kondition og styrke i hænderne undersøgt. Og de er blevet 19

20 fulgt i løbet af en arbejdsdag, hvor sammensætningen af arbejdsopgaver, er sammenholdt med puls og belastning af skulder og ryg. Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer, at rengøringspersonalet kan få et bedre arbejdsmiljø, hvis de får mere varierede opgaver i hverdagen. Men det er ikke nok at flekse mellem de ovennævnte funktioner, der skal blandt andet tilføres arbejdsopgaver, der kan udføres siddende. Om rengøringsarbejdet slår Arbejdsmiljøinstituttet fast, at der er tale om tungt ensidigt gentaget arbejde på linie med pakke- og slagteriarbejde. Kvindelige rengøringsassistenter er endvidere den jobgruppe på det danske arbejdsmarked, der oplever de laveste krav om at bruge hovedet. Og de har dobbelt så ofte som andre et selvvurderet dårligt helbred. Den faktiske fysiske belastning ved rengøring overstiger de internationalt anerkendte grænser for acceptabel belastning, og der er ikke nævneværdig forskel på, om kvinderne rengør sengestuer, vådrum eller gange, viser Arbejdsmiljøinstituttets målinger. Kvinder, der gør rent har en lidt større variation i belastningen målt i form af pulsslag i minuttet over en arbejdsdag end mandlige slagteriarbejdere. Pulsforskellen er til gengæld betydeligt lavere end hos skraldemændene, hvor arbejdet er fysisk krævende på en mere varieret måde. Undersøgelsen viser også, at hverken køkken- eller portøropgaver aflaster pulsen og dermed belastningen. Belastningerne er dog mere jævnt fordelt ved rengørings- og køkkenarbejde end ved portørarbejdet, der er præget af relativt flere tungere løft og enkeltbelastninger. en sammenfatning omkring Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er bestilt af FOA og KLS og leveret af Rådgivende Sociologer ApS i henholdsvis marts og april personer har svaret på et spørgeskema med i alt 122 delspørgsmål. i undersøgelsen var der en besvarelsesprocent på 56. Der var ikke noget systematisk frafald. Den typiske svarperson er kvinde (72 procent), gift eller samlevende (66 procent), over 30 år (84 procent fordelt på 27 procent i 30 erne, 32 procent i 40 erne og 26 procent over 50 år) og hun har været ansat i over ti år (62 procent). Lidt over hver tredje er tilfreds med at arbejde, 45 procent er hverken eller, mens hver femte er utilfreds. Tilfredsheden er størst på Bispebjerg Hospital og blandt gifte eller samboende. Mulighederne for udvikling i jobbet er begrænsede. 26 procent er tilfredse eller meget tilfredse med muligheden for at lære nyt og få nye erfaringer. 34 procent giver udtryk for, at de kan bruge eksisterende viden og erfaringer. 26 procent mener, at jobbet er udviklende, mens kun 15 procent er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for efteruddannelse. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de adspurgte har til spørgsmålene omkring personlig udvikling placeret sig i gruppen hverken tilfreds eller utilfreds. 71 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den med påskønnelse, de får fra brugere i form af patienter, pårørende og plejepersonale. I den modsatte ende er kun 30 procent tilfredse eller meget tilfredse med de tilbagemeldinger, de får fra den nærmeste leder. 55 procent er tilfredse eller meget tilfredse med påskønnelsen af arbejdet fra kollegers side. 20 Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Rapporterne Hospitalsmedhjælpernes arbejdsmiljø og Hospitalmedhjælpernes arbejdsmiljø Informationsforholdene er utilfredsstillende. Kun 27 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den information, de får i det daglige arbejde. Tilsvarende er kun 20 procent