FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

Transkript

1 FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation og medarbejdere Af Jens Peder Haahr, Poul Frost og Johan Hviid Andersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus, September 2006

2 Indledning I denne tilbagemelding fortæller vi kort, hvordan undersøgelsen blev gennemført og om de overordnede resultater. Sidst i tilbagemeldingen har vi for jeres virksomhed sammenlignet resultaterne for nogle centrale spørgsmål i 2002 og Formål FAUST projektets formål var at medvirke til at hindre en udstødning fra arbejdet. Vi ville undersøge om det kunne opnås gennem to forskellige indsatser. Den første var information om smertetilstande i kroppen (nakke, arme, ryg og ben), og information om, hvordan smerterne kan håndteres. Det andet var en indsats, der ud over information til medarbejderne også indebar en kortlægning af det tunge og belastende arbejde, samt tilskyndelse til etablering af aflastningsordninger for ansatte med besvær. Forløb FAUST projektet startede i 2002 med deltagelse af 39 arbejdspladser med 5604 ansatte. I 2002 modtog medarbejderne et spørgeskema om arbejdsforhold, helbred og levevaner, og resultaterne heraf blev formidlet til virksomhederne fra januar Herefter blev indsatserne iværksat. Virksomhederne var ved lodtrækning blevet opdelt i 3 grupper: 1. Kontrol virksomheder, hvor der ikke blev foretaget yderligere. 2. Informations virksomheder, hvor medarbejderne modtog en informationspjece om smerter mv.. 3. Virksomheder med samme information samt arbejdspladsgennemgang ved bedriftssundhedstjenesten. Fra første kvartal 2003 og hvert kvartal indtil udgangen af 2004 modtog vi fra virksomhederne hvert kvartal indberetning om medarbejdernes sygefravær. De 4006 (71 %) medarbejdere, der havde besvaret det indledende spørgeskema modtog de næste 1½ år kvartalsvise spørgeskemaer til belysning af fraværsårsag, hvis de havde haft sygefravær. Vi var særligt interesserede i at kortlægge, hvor stor en andel, der skyldtes smerter eller besvær i kroppen. December 2004 efter 2 år sendte vi et afsluttende spørgeskema til de, der endnu var med i undersøgelsen. Efter første spørgerunde i 2002 stod det klart at næsten alle medarbejdere i det foregående år havde haft besvær eller smerter fra kroppen. Vi antog, at de 33 %, der havde været mest generet (en hel del, meget eller særdeles meget) også ville have mere fravær, og i højere grad risikerede at stoppe i arbejdet. Vi har derfor særligt set på denne højrisikogruppe. Men herud over har vi set på, hvilke andre forhold, der også så ud til at medvirke til sygefravær, ophør samt udvikling af smerte gener i kroppen. 2

3 Resultater af hovedundersøgelsen Sygefravær Efter 2 år havde virksomhederne indberettet fravær for 94 % af de ansatte (26 %) havde haft fravær på over 14 dage havde svaret på spørgsmål om fraværsårsag, og 209 (5,5 %) af disse havde mindst 7 dages fravær grundet smerter i kroppen. Risikoen for at have fravær mindst 7 dage på grund af smerter var 3 4 gange større, hvis man hørte til den tredjedel der i forvejen havde flest smertegener, og kvinder samt ufaglærte havde også en større risiko for fravær på grund af smerte gener. Både risikoen for smertebetinget fravær af mere end 7 dages varighed, og det virksomhedsrapporterede længere fravær over 14 dage var større i informationsgruppen end i de to andre grupper. Dette skyldtes dog først og fremmest at der i informationsgruppen var flere ufaglærte og flere med kort skoleuddannelse. Jobophør på grund af smerter i kroppen 567 (17,3 %) af de 3276, der svarede på sidste spørgeskema var ikke længere ansat i samme virksomhed. Hos 189 (33,3 %) af disse var helbredsproblemer medvirkende til ophøret. 102 (54 %) angav som årsag smerte, sygdom eller ubehag i nakke, ryg, arme eller ben, og knap 20 % anførte stress eller stresslignende problemer som årsag. Den gennemsnitlige risiko for ophør i ansættelsen på grund af smerter i kroppen i løbet af de 2 år var således ca. 3,1 %. Men risikoen var ujævnt fordelt. Jobophør grundet smerter var ca. 5 gange højere for ansatte i højrisikogruppen med flest smerte gener, selv efter justering for andre betydende faktorer. Vi fandt nemlig også at faglærtes og ufaglærtes risiko for smertebetinget ophør var 3 og henholdsvis 6 gange større end hos ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse. De der i 2002 havde haft fraværsepisoder af mere end 14 dages varighed havde en ca. 2 gange øget risiko for ophør på grund af smerte gener. Risikoen for smertebetinget jobskifte var halveret hos ansatte over 40 år. At have haft siddende arbejde i over 30 minutter inden for den seneste normale arbejdstime var også ledsaget af en halveret risiko for smertebetinget jobophør, mens spørgsmål om andre fysiske og psykiske belastninger ikke havde nogen sikker sammenhæng med smertebetinget ophør. Jobskifte uden relation til helbred eller smerter 303 af de ophørte havde fået andet arbejde, og hos 227 (75 %) af disse var der ikke angivet noget medvirkende helbredsproblem. Analyserne viste at kvinder skiftede arbejde hyppigere end mænd og unge hyppigere end ældre. Dårligt selvvurderet helbred og ufaglært arbejde reducerede hver især hyppigheden af jobskifte med ca. 2/3. De fysiske og psykiske arbejdsforhold var ikke sikkert forbundet med jobskifte, undtagen oplevet dårlig ledelseskvalitet (fra nærmeste leder), der var forbundet med en 50 % øget risiko for jobskifte uden at helbred var medvirkende. I gruppen med arbejdspladsbesøg var der en lille, men signifikant øget risiko for ikke-smerte relateret jobskifte, som vi er usikre på betydningen af. 3

4 Udvikling af mere udtalte smerte gener i kroppen Over halvdelen af de adspurgte (53,3 %) havde året før start havde haft mere udtalte gener i mindst én region. Forekomsten af nakke-skuldersmerter var lavest blandt faglærte i produktionssektoren (22 %), og højest blandt køkken- og rengøringspersonale i servicesektoren (49 %). Plejepersonale havde den højeste forekomst af smerte gener fra lænderyg (31 %). Det var også plejepersonale, køkken- og rengøringspersonale, der havde flest smerte gener fra benene. Men gener på grund af smerter kan ændre sig, og man kan have mere eller mindre ondt ikke blot i ét område, men i indtil flere områder, og man kan være mere eller mindre generet heraf over tid. Vi undersøgte derfor hvilke forhold, der var forbundet med udviklingen af mere udtalte smerte gener i de enkelte regioner i løbet af undersøgelsen. Ingen af indsatserne ændrede risikoen for regionale smerter. Men samlet fandtes ensidigt gentaget arbejde relateret til armsmerter. Stående arbejde mere end 30 minutter den sidste normale arbejdstime var relateret til lændesmerter, og hugsiddende arbejde til bensmerter, hver med en risikoøgning på ca. 30 %. Et indeks for manuel håndtering var ikke forbundet med udvikling af regionale smerter. De psykosociale arbejdsforhold fandtes heller ikke forbundet med øget smerteudvikling. Men både overvægt og svær overvægt var forbundet med ca. 30 % øget risiko for smertegener fra benene. Høj sygdomsangst var forbundet med en øget risiko for smerter i samtlige regioner, og frygtbetinget undgåelse af fysisk aktivitet var ledsaget af større risiko for armsmerter (ca. 50 %). Den stærkeste risiko for forværring af smerter i samtlige regioner var tidligere smerter, dvs. smerte gener i året før undersøgelsens start. For nakke-skulder var risikoen 2,9 gange, armsmerter 3,0 gange, lænd 2,5 gange og hofte/knæ eller fod 3,3 gange øget. Virksomhedens støtte til ansatte i forbindelse med ondt i kroppen Blandt de 2694, der fortsat angav at være ansat på samme arbejdsplads havde 27,5 % modtaget én eller flere former for støtte de seneste 2 år. Støtten blev fortrinsvist givet til højrisikogruppen med mange smerte gener, idet de modtog støtte 2,6 gange hyppigere. Ansatte der var rygere, havde anden kronisk sygdom, havde været hos fysioterapeut eller kiropraktor flere gange, var faglærte, havde ensidigt gentaget arbejde og havde haft længerevarende fravær i 2002 modtog også mere støtte. Ændring i arbejdsforhold og helbred fra før til efter FAUST Ved opfølgningen med udgangen af 2004 blev en del spørgsmål fra den indledende runde i 2002 gentaget. Svarene fra første og anden spørgerunde er sammenlignet for de deltagere, der deltog begge gange og stadig var ansat hos samme arbejdsgiver. Resultaterne er vist i omstående søjlediagram (Arbejde, helbred mv. før og efter FAUST), og er baseret på 2694 besvarelser. Markering af søjle med stjerne angiver at forskellen er statistisk signifikant (sandsynligheden for at forskellen er reel er større end 95 %). Færre fandt arbejdet krævende, og andelen der angav stor arbejdsbyrde faldt også. Samtidigt oplevede flere kun at have et lille ansvar, men der var også flere der angav manglende tid og ressourcer til at udføre deres opgaver, flere der angav kun at have lille indflydelse, og flere der 4

5 angav utilfredshed med ledelsen, følte sig mindre værdsat og angav en mindre god stemning. Også flere angav lav arbejdslyst og flere var alt i alt utilfredse med arbejdet. Baseret på disse ændringer vil man måske umiddelbart vurdere at det psykiske arbejdsmiljø var blevet dårligere, men adspurgt Hvordan synes du alt i alt dit psykiske arbejdsmiljø er nu sammenlignet med for 2 år siden? var der lige mange, der angiver det var blevet enten bedre eller dårligere. På samme spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø angav 27,6 %, at det var bedret, og kun 10,5 % at det var blevet dårligere. Der skete i perioden endvidere et markant fald i andelen der havde været generet en hel del, meget eller særdeles meget af smerter eller ubehag i nakke og/eller skuldre det seneste år. Der var sket et mindre, men knapt nok signifikant fald i andelen vedrørende armsmerter, og ingen ændring i lændesmerter og bensmerter. Samlet var der et mindre, men signifikant, fald i andelen med mange smerte gener fra 32,0 % til 26,8 %. Det fremgår også der var sket en sikker stigning i andelen, der angav alt i alt at have et mindre godt eller dårligt helbred, og flere angav en del eller meget nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, ulykke, alderdom eller slid. Forbehold Vi ved fra registeroplysninger at en større andel af de knap 30 %, der ikke deltog i første spørgerunde, og de knap 20 %, der ikke svarede på skema 2, havde haft fravær af over 14 dages varighed. Det kan betyde resultaterne på flere områder ikke er helt retvisende, idet den gruppe både kan have haft lidt andre arbejdsforhold, helbredsforhold og en anden ophørshyppighed. Konklusioner I den samlede gruppe af virksomheder og deltagere har der været en oplevet bedring i det fysiske arbejdsmiljø, men ikke i det psykiske. Selv om der er sket et lille fald i andelen med mange smerte gener, har der været en øget andel med dårligt selvoplevet generelt helbred og nedsat arbejdsevne. Indsatserne har ikke mindsket sygefraværet eller smertebetinget job ophør. På 2 år ophørte næsten hver 6. medarbejder, og hos 1/3 af de der ophørt var helbredsforhold medvirkende årsag. Ansatte med flest smertebetingede gener, den korteste skoleuddannelse og manglende faglig uddannelse havde størst risiko for sygefravær og ophør grundet smerter. At få forværring af smerter i de enkelte kropsregioner var først og fremmest forbundet med at have haft smerter før. Smerteudvikling var kun i mindre omfang forbundet med det fysiske arbejdsmiljø. Armsmerter var dog forbundet med ensidigt gentaget arbejde, og bensmerter med hugsiddende arbejde, og vi fandt at forekomsten af regionale smerte gener vekslede mellem flere faggrupper. Det psykiske arbejdsmiljø syntes ikke at have betydning for smerteudviklingen. Deltagerne i undersøgelsen modtog ganske megen støtte af virksomhederne i forbindelse med ondt i kroppen uafhængig af hvilken indsatsgruppe der var tale om. 5

6 Arbejde, helbred mv. før og efter FAUST krævende arbejde? -før stor arbejdsbyrde? - før lille ansvars? - før mangler tid og ressourcer? -før lille indlydelse? - før utilfreds med ledelsen? - før mindre værdsat? - før mindre god stemning? - før mangler stimulation? - før utilfreds med rammer?- før lav arbejdslyst? - før utilfreds med arbejdet? - før ubehagelig stressende? -før Fysisk arbejdsmiljø bedre Fysisk arbejdsmiljø dårligere Psykisk arbejdsmiljø bedre Psykisk arb miljø dårligere nakkeskulder smerte før armssmerter før bensmerter før lændesmerter før mange smerte gener - før mange smerte gener ved afslutn helbred dårligt - før arbejdsevne nedsat - før Modtaget mindst én form f støtte 29,7 29,3 23,0 15,3 23,8 17,5 25,9 16,2 19,8 17,7 20,3 14,6 17,1 7,1 12,7 14,1 15,5 22,7 22,2 3,3 5,4 6,6 11,2 8,6 8,7 27,6 10,5 20,9 21,8 20,3 14,6 9,9 8,7 9,3 9,7 11,6 12,1 31,5 26,6 7,2 10,1 4,7 6,1 27,5 42,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Andel i % ) Statistisk sikker forskel p < 0.05 dvs. > 95 % sandsynlighed for en reel forskel 6