Rapport: Borgerinddragende oplysningsaktiviteter, Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje 2010, UP1015

Transkript

1 Rapport: Borgerinddragende oplysningsaktiviteter, Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje 2010, UP1015 Kort præsentation af projektet Baggrund Oplysningsforbundene er ikke en central aktør, når samfundet skal gennemføre borgerinddragende oplysningsaktiviteter. Oplysningsforbundenes lokale enheder har ikke fokus på den værdibaserede oplysninger, herunder særlige oplysnings- og informationsindsatser, og derfor fylder denne del ikke, med meget få undtagelser, i de lokale aftenskolers virke. Det nationale folkeoplysningsudvalg anbefalede i sin rapport Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning rapport fra Folkeoplysningsudvalget 2010, at oplysningsforbundene inddrages i offentlige myndigheders borgerinddragende oplysningsaktiviteter. Anbefalingen blev fulgt, da den ny folkeoplysningslov blev vedtaget den 1. juni Formål Udvikling og afprøvning af en model for lokale aftenskoler som oplysningsformidler for kommunerne med henblik på borgerinddragelse. Indhold Formålet skulle søges opfyldt ved: - afdækning af erfaringer på området i og udenfor folkeoplysningen (fase 1-2). - udvikling af en eller flere modeller for partnerskab/samarbejde mellem aftenskole og offentlige myndigheder med inddragelse af lokale aftenskoler i dette udviklingsarbejde (fase 3). - sparring med lokale aftenskoler om hindringer for disses manglende eller beskedne deltagelse i kommunale borgerinddragende oplysningsaktiviteter (fase 4). - afprøvning af en model (jf. fase 3) ud fra et konkret tema. - løbende dokumentation af projektet (fase 6). Blev formålet opfyldt? Formålet under ovennævnte pinde blev opfyldt med undtagelse af afholdelse af en workshop (led i fase 3) og afprøvning af en model ud fra et konkret tema (fase 5), der begge blev aflyst. Sammenfatning På baggrund af faserne i projektforløbet, der er nærmere beskrevet herunder, kan opstilles en række anbefalinger til folkeoplysningen og inspiration til en model, når der skal arbejdes med borgerinddragende oplysningsaktiviteter. Anbefalinger til folkeoplysningen Rækkefølgen i anbefalingerne herunder er ikke prioriteret. Politiske: - Folkeoplysningen skal tænkes ind i kommunens politikområder. - Borgerinddragende oplysningsaktiviteter skal skrives ind i kommunens folkeoplysningspolitik. - Folkeoplysningen skal være opsøgende og klart og tydeligt over for politikere og embedsværk formulere, hvad den kan og vil: Folkeoplysningen kan facilitere andre processer og mødeformer; den er kompetent til at formidle viden og danne demokratisk 1

2 handlekraft; den kan animere; den kan kommunikere med politikere og borgere; den når bredt ud i den enkelte kommune. - Folkeoplysningen må forholde sig til, hvordan den skal håndtere politisk følsomme temaer. - Kommunen skal stille passende redskaber til rådighed for borgerinddragelse. Borgeren i centrum: - Borgeren skal se meningen i at deltage i borgerinddragelse. Dette skal tænkes ind i hele processen, fra den første overvejelse om igangsættelse af en aktivitet til invitation, deltagelse og afrapportering. - Vær klar og tydelig om den enkelte borgers indflydelse. Hvad har vedkommende reelt indflydelse på? Hvilken beslutningskompetence har vedkommende? - Borgeren skal føle, at deltagelse har en værdi, at deltagelse betyder noget og gør en forskel. - Borgeren skal have tilstrækkelige ressourcer (uddannelse, viden, tid, penge) til at kunne deltage i politiske processer. - Borgeren, der deltager i borgerinddragelse i planlægningsprocesser, får opbygget sine demokratiske kompetencer: ny viden og læreprocesser; lærer at begå sig i et lokalt politisk system; større forståelse for andre deltageres interesser; det nytter at deltage i demokratiske processer. Sociale relationer medvirker til at fastholde borgerens deltagelse. Disse relationer til andre borgere har stor betydning for fortsat deltagelse. Samarbejde: - Samarbejdspartnere anbefales, fx avisen, andre organisationer/foreninger, enkeltpersoner. Indhold i en model: - Klar definition af formål med aktiviteten. - Klar definition af målgruppe. - Synlighed og gennemskuelighed i aktiviteten. - Klarhed om dialog i aktiviteten. Udvikling af en model til borgerinddragelse ud fra et konkret tema Der blev udviklet, men desværre ikke afprøvet, en model til borgerinddragelse ud fra et konkret tema, jf. fase 5 herunder. Modellen blev knyttet an til et aktuelt lokalt tema om byudvikling, som politikerne har opfordret borgerne til at debattere. Modellen sætter borgeren i centrum på en aktiv måde: - Deltagerne i mødet deles i to grupper for og imod projektet og tælles ved indgangen til de to lokaler. - I den ene gruppe er deltagerne for projektet; en oplægsholder/modstander af projektet skal forsøge at få deltagerne til at skifte mening. - I den anden gruppe samles modstanderne af projektet; en oplægsholder/tilhænger af projektet arbejder på at få deltagerne til at skifte holdning. - En facilitator tilknyttes hver gruppe. - Ved afslutningen af debatten i de to grupper stemmer deltagerne om deres holdning til projektet; dette for at se, om de har skiftet holdning. - De fem væsentligste argumenter/synspunkter fra hver gruppe samles op af facilitatorerne til brug for en efterfølgende paneldebat. Ved denne model får borgeren mulighed for at få afprøvet sine synspunkter, dels over for en oplægsholder, dels over for de øvrige deltagere. Borgeren får via en afstemning også mulighed for at drøfte og forholde sig til andres synspunkter. Paneldeltagerne bliver præsenteret for en række synspunkter, som kan drøftes med borgerne. 2

3 Eksempler på modeller til borgerinddragelse i forbindelse med kommuneplaner Eksemplerne er udarbejdet på baggrund af oplysninger i Socialt Udviklingscenter SUS webhåndbog i brugerinddragelse, modernisering.dk, Næstved Kommunes hjemmeside samt KL og DDK s Idékatalog Kompetenceudvikling og Borgerinddragelse (2007). Inspiration til arbejdet kan også findes i Møder behøver ikke at være kedelige! guide til nye mødeformer (2007), udarbejdet af LOF og Venstre: Debatcafé, debatmøde, debatforsamlingshus, den varme stol, borgermøde, fremtidsværksted, Open Space, studiekreds, virtuelt debatmøde, visionsforum. Eksemplerne er alle velegnede til aktiv involvering af oplysningsforbundene, måske med undtagelse af elektroniske borgerpaneler og debatfora på nettet. Borgerinddragelse skal ses som et redskab i en beslutningsproces. Det er formålet med borgerinddragelsen, der bestemmer den metode, man vælger, og ikke omvendt. Det er endvidere vigtigt for en succesfuld borgerinddragelse, at der er præcise, veldefinerede mål. Vage og tvetydige mål med borgerinddragelsen forhindrer en effektiv inddragelse. Tre spørgsmål, der kan være gode at stille sig selv: - Hvilke borgere skal inddrages? - Hvordan skal dialogen foregå? - Hvilke beslutningskompetencer har deltagerne? Ikke alle kommuneplaner kræver lige omfattende processer for borgerinddragelse. Et minimum må være en høring på baggrund af et oplæg, udarbejdet af kommunen, men i lidt mere omfattende planer kan nedenstående model bruges: Fase 1: Detailplanlægning og borgerinddragelse: - Embedsmændene kortlægger eksisterende og igangværende planlægning, og de kan også planlægge borgerinddragelsesprocessen. - Man kan vælge, hvis man ønsker en fokusgruppe af interessenter, at udpege disse. Som minimum skal nok etableres en arbejdsgruppe og en referencegruppe. - Etablering af en hjemmeside med dialogforum for projektet. - Weekend-workshop for projektgrupper (borgere og embedsmænd) for at kommentere eksisterende planer og generere nye idéer. Kan arrangeres af et oplysningsforbund. - Borgermøde med udstilling, fx i form af plancher før og efter. Kan arrangeres af et oplysningsforbund. Fase 2: Bred borgerdialog: - Weekend-workshop for projektgrupper. Kan arrangeres af et oplysningsforbund. - Der uddeles eventuelt debatpjecer og opsættes plakater i lokalområdet. - Der arrangeres offentlige møder om centrale emner. Kan arrangeres af et oplysningsforbund. - Afholdelse af et borgermøde med forudgående åbent hus med plancheudstilling og uformel snak mellem borgere og arbejdsgruppens medlemmer. Kan arrangeres af et oplysningsforbund. Eksempler på modeller med inddragelse af et oplysningsforbund: - Borgermøder: Formålet med borgermøder er at informere og indsamle borgernes idéer og få tilbagemeldinger på planer og idéer i kommunen samt evt. prioritering af disse. Borgermøder er et af de mest brugte værktøjer til borgerinddragelse. På et borgermøde præsentes et forslag (fx af embedsmænd eller politikere). Borgerne drøfter forslaget i 3

4 grupper og giver deres mening til kende. På selve mødet præsenteres temaet og den proces, man forventer. Hvis kommunen ønsker tilbagemeldinger på egne forslag, præsenteres disse, f.eks. via video, plancher eller modeller. Herefter kan arrangeres gruppearbejde eller rundbordssamtaler. Borgerne inddeles eventuelt efter de emner, de brænder mest for. Grupperne slutter af med at præsentere resultatet af deres diskussioner. Embedsmænd og/eller arbejdsgrupper kan arbejde videre med forslagene. Når der foreligger et gennemarbejdet forslag, kan der indkaldes til endnu et borgermøde, hvorefter der er mulighed for finpudsning og korrektioner. - Folkehøring: Et repræsentativt udvalg af befolkningen giver deres mening til kende på et informeret grundlag. Resultatet af en folkehøring er det, befolkningen ville mene om emnet, hvis alle havde haft lejlighed til at søge information, stille spørgsmål til eksperter og politikere og debattere det. Folkehøringer er umiddelbart beslægtede med almindelige meningsmålinger, men forud for meningstilkendegivelsen har deltagerne haft lejlighed til at søge information og debattere, det givne emne med hinanden. Processen omkring en folkehøring kan fx være: Man udvælger deltagerne, der tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Derefter gennemføres en indledende meningsmåling blandt deltagerne. Efter den indledende meningsmåling sendes der informationsmateriale ud til deltagerne, der så kan forberede sig til debatten. Til selve debatarrangementet får deltagerne lejlighed til at udspørge eksperter og politikere om emnet. Den efterfølgende debat kan foregå dels i mindre grupper, dels i plenum. Til sidst gennemføres endnu en meningsmåling. De to meningsmålinger udgør, så at sige, et før og efter billede. - Fremtidsværksted: Deltagerne, der udvælges og inviteres til værkstedet, vil typisk være repræsentanter for et område eller forskellige befolkningsgrupper. Ser man fordele i at inddrage eksperters viden, inviteres de ligeledes til fremtidsværkstedet. På selve værkstedet begynder (den erfarne) mødeleder med at introducere emnet og arbejdsprocessen. Den starter med en kritikfase, hvor de nuværende forhold kritiseres. Kritikpunkterne skrives op på plancher og ordnes i temakredse og prioriteres til slut. Derefter vendes kritikken til visioner, ønsker og drømme. De mest interessante udvælges, og i små grupper udarbejdes løsningsforslag til realisering af drømmene. Indtil nu må deltagerne ikke komme med indvendinger til hinandens arbejde, men kun stille uddybende spørgsmål. Til sidst udsættes visionerne for en vurdering (hvilke hindringer skal vi tage højde for?) og omsættes til handlingsforslag, inkl. hvem der gør hvad og hvornår. Et fremtidsværksted kan afholdes på nogle timer, men er langt mere virkningsfuld, hvis man bruger flere dage. - Høring: Offentlige planer og beslutningsforslag kan sendes i høring hos borgere, diverse interesse- eller frivillige organisationer og virksomheder, der indenfor en given frist kan give deres mening til kende og komme med indvendinger til bestemte forhold. Høringer er ofte politikforberedende. I forbindelse med høringen fremlægges de af politikere og embedsmænd producerede idéer, som deltagerne kommenterer skriftligt eller mundtligt. Der kan enten være tale om: En skriftlig høring af alle borgere, fx via et borgerpanel eller et udsnit af befolkningen; offentlige borgermøder med mange deltagere og åben debat; møder med repræsentative fokusgrupper. Borgerne kan inviteres til møderne ved hjælp af den lokale presse, opslag på biblioteker og oplysninger fra institutioner og skoler til brugerne. - Opsøgende borgerinddragelse: Opsøgende borgerinddragelse kan anvendes til at give borgerne mulighed for selv at identificere og planlægge de aktiviteter, som skal anvendes 4

5 for at skabe en positiv udvikling i området. Borgerne får dermed mulighed for at deltage i beslutningerne og til at være med til at udføre idéer. Opsøgende borgerinddragelse begynder med, at der indkaldes til et stormøde for alle interesserede, hvor borgerinddragelsesprocessen beskrives. På stormødet udpeges ligeledes personer, som vil deltage som guider, og som vil hjælpe til med at få andre til at deltage i processen. Dernæst starter en idé- og dataindsamlingsfase, hvor interviewere gennemkrydser et område for selv at observere dets problemer, ressourcer og behov, og for at interviewe borgere, man møder på sin vej om disse emner og om mulige løsninger. Det er vigtigt også at fokusere på de borgere, der ellers ikke deltager i borgermøder. Man opsøger dem således f.eks. på pubben, foran kiosken, i ungdomsklubben, i grillbaren, på netcaféen osv. Områdets ressourcer og problemer tegnes ind på et kort på turen gennem bydelen. Næste dag begynder dataindsamlingen i mere organiserede fora såsom beboerbestyrelsen, skoler, foreninger og lignende. Her diskuterer man, hvad der kan gøres. Endelig klargøres problemer og løsningsforslag til præsentation. Resultatet af idé- og dataindsamlingen præsenteres på et stormøde, hvor borgere er indbudt via foreninger, opslag, annonce i lokalbladet og annoncering i forbindelse med dataindsamlingen. Idéerne og løsningsforslagene diskuteres i grupper, og løsningsforslagene prioriteres via afstemning. Detailplanlægningen af de prioriterede aktiviteter foregår i udviklingsgruppen evt. med uddelegering til arbejdsgrupper. Implementeringen starter herefter med så stor borgerdeltagelse som muligt. Den kommunale støtte udfases gradvis bl.a. ved at uddanne udviklingsgruppen, så den kan blive ved med at varetage områdets interesser og igangsætte aktiviteter. - Borgerpaneler: Borgerpaneler kan være både være elektroniske og i papirform. Flere og flere kommuner bruger i dag elektroniske paneler. Typisk udvælger politikerne en række emner, som de mener, er så omdiskuterede eller på anden måde vigtige, at de ønsker at få belyst borgernes holdning til emnet. Embedsmændene udarbejder et spørgeskema. Skemaet sendes til de udvalgte der er med i borgerpanelet. Det kan være udpegede deltagere, men bedst er jo, hvis det er selv-tilmeldte borgere, der deltager i panelet. Skemaet kan udfyldes anonymt. Hvis det er elektronisk, kan der udsendes et link til deltagerne. Data analyseres herefter og resultatet lægges ud på hjemmesiden, så alle kan følge med i debatten. - Debatfora på nettet: Debatfora er brugbare til at generere idéer og få idéer fra borgerne. Debatfora på internettet kan foregå enten som weblogs, hvor borgerne har en dialog med enkelte politikere, eller som hjemmesider, hvor borgerne lægger egne idéer og kommentarer ind som en dialogform med andre borgere, embedsmænd og politikere. Politikere og embedsmænd kan derefter vælge at inddrage idéerne i deres politikudvikling eller daglige udviklings- og driftsarbejde. Idéerne kan til slut samles og forelægges for de politiske udvalg. Nogle idéer kan indarbejdes direkte, mens andre idéer skal behandles fx i arbejdsgrupper. Borgerne kan ligeledes følge idéernes status via udvalgenes arbejde eller på debatsiden. Fase 1: Afdækning af erfaringer LOF-afdelingernes trykte programmer fra 2008 og frem til i dag er blevet gennemgået, endvidere deres hjemmesider for den seneste sæson. Gennemgangen viste, at det er meget begrænset, hvad der findes af borgerinddragende oplysningsaktiviteter i lokalafdelingerne. T 5

6 En afdeling under NETOP har arbejdet og arbejder med borgerinddragelse. Erfaringerne kan sammenfattes som følger: Politisk fodarbejde er nødvendigt - Der skal arbejdes hårdt for at få folkeoplysningen tænkt ind i kommunens politikområder. Man kæmpede med forvaltningen i flere år, da den troede, at aftenskolen ikke ville måles på sine resultater. - Det er en styrke for folkeoplysningen at blive målt på forskellige parametre. - Man har haft foretræde for økonomiudvalget for at synliggøre folkeoplysningen. Samarbejde er vigtigt - Aftenskolen arbejder meget på at inddrage andre parter i borgerinddragende oplysningsaktiviteter. - Aftenskolen arbejder med en win-win situation; såvel aftenskolen som en partner skal have udbytte af samarbejdet. - Samarbejdspartnere kommer til aftenskolen med idéer; folk udefra kommer og siger, at de har en idé. - Avisen medvirker med optaktskriverier. Metoder - Metoder til borgerinddragende oplysningsaktiviteter skal findes fra sag til sag, og emnerne skal gøres vedkommende. - Der skal være tale om ægte inddragelse af borgerne, ellers gennemskuer de det. Form og indhold skal passe sammen. Fase 2: Krav til borgerinddragelse Arbejdet i denne fase har været særlig interessant, da det gav en god viden om den samfundsfaglige teori bag borgerinddragelse. Denne viden har været særdeles nyttig for det videre arbejde. Gennemgangen af værker om den samfundsfaglige teori viste sig mere tidskrævende end forventet: Læsning af værkerne, noteskrivning, redigering af noterne til et brugbart notat til det videre arbejde. Notatet er vedlagt denne rapport og bliver lagt på projektets hjemmeside borgerinddragelse.nu, der er nærmere omtalt under fase 6. Arbejdet i denne fase bestod endvidere i en gennemgang af samtlige kommuners hjemmesider. Også dette arbejde var meget tidskrævende. Gennemgangen gav et grundigt indblik i forskelligheden i kommunernes arbejde med borgerinddragelse. Resultatet af gennemgangen ses af vedlagte notat, der også bliver lagt på projektets hjemmeside borgerinddragelse.nu. Konklusioner Gennemgangen af den samfundsfaglige teori har: - Klargjort begrebet demokratisk medborgerskab med de fire trin mægtiggørelse og myndiggørelse af borgerne (empowerment), politisk engagement samt demokratisk fællesskabsfølelse. - Klargjort formålet med borgerinddragelse, blandt andet ud fra demokrati som livsform: Skabelse af et levende demokrati, skabelse af et effektivt lokaldemokrati. - Påpeget vigtigheden af valg af metode til en borgerinddragende oplysningsaktivitet. - Påpeget vigtigheden af borgerens rolle i en borgerinddragende oplysningsaktivitet. - Synliggjort borgerens udbytte af deltagelse i en borgerinddragende oplysningsaktivitet, fx opbygning af demokratiske kompetencer. Dette er interessant for folkeoplysningen, idet projektet Demokrati og medborgerskab i aftenskolen, støttet af DFS, viser, at deltagelse i aftenskolens aktiviteter styrker demokratiet ifølge udsagn fra deltagere og undervisere. 6

7 Gennemgangen af de kommunale hjemmesider viser: - Der er meget stor forskel på kommunernes engagement inden for borgerinddragelse og nærdemokrati. Nogle hjemmesider er rigtig gode med links til relevant materiale, andre er på det jævne. Over 30 kommuner synes ikke umiddelbart at have en politik på området; er der en politik, er den godt skjult. - Ord er taknemmelige, så megen omtale af borgerinddragelse på en hjemmeside kan dække over, at der måske ikke sker voldsomt meget på området. Omvendt behøver få ord ikke at betyde, at borgerinddragelse er ikke eksisterende i de pågældende kommuner. Fase 3: Modeludvikling for borgerinddragelse, møder med lokale skoler Lokalafdelinger i NETOP og LOF blev inviterede til deltagelse i workshoppen Borgerinddragelse hvordan? den 13. april 2011 på baggrund af arbejdet i fase 1-2; indhold, form og målgruppe fremgår af vedlagte kopi af indbydelsen. Desværre måtte workshoppen aflyses grundet manglende tilslutning. Der har været foretaget sparring med lokalafdelinger via mail og telefon. Der er afholdt et møde med LOF ere, der har såvel folkeoplysende som kommunalpolitiske erfaringer at trække på. Følgende er uddraget af drøftelserne: Erfaringer med kommunen som tilrettelægger af borgerinddragende aktiviteter og hindringer i at samarbejde med folkeoplysningen om disse aktiviteter - Alt er styret af embedsværket, af medarbejdere i kommunen. Det har i høj grad noget med vaner at gøre. - Kommunerne ved ikke, hvad folkeoplysningen kan byde på. Folkeoplysningen har ikke formuleret sit produkt klart og tydeligt. - Skal folkeoplysningen byde ind, skal det være over for embedsværket (jvf. Politisk fodarbejde er nødvendigt i fase 1 herover). Hvor kan folkeoplysningen spille en aktiv rolle i borgerinddragelsen? - Folkeoplysningen kan hjælpe kommunen med at kvalificere arbejdet. Folkeoplysningen er en anden form for arbejdskraft. - Folkeoplysningen kan løfte politisk følsomme ting. Er der en speciel tilgang til kommunen, som det kan anbefales folkeoplysningen at benytte? - Tilgangen til kommunen skal være positiv; det er nødvendigt med politisk lobbyarbejde, der skal udføres i en positiv ånd. - Vi skal have politikere i diverse udvalg til at tale for samarbejde med folkeoplysningen. - Det er nødvendigt med en god kontakt til de øverste forvaltningschefer; vi skal ikke ned på lavere niveau. - Der skal foretages et positivt lobbyarbejde; en holdningsændring i embedsværket er nødvendig. - Vi skal have god kontakt til nøglepersoner i forvaltningen; dette arbejde er meget tidskrævende. - Folkeoplysningen kan, mod kommunal betaling, stå for alt praktisk i forbindelse med et arrangement. Jf. Politisk fodarbejde er nødvendigt i fase 1 herover. Hvilke unikke ressourcer har folkeoplysningen? - Folkeoplysningen når bredt ud i kommunerne. - Folkeoplysningen er kendt lokalt. - Folkeoplysningens tilbud er ikke et tilbud fra kommunen, men fra et oplysningsforbund. 7

8 Jf. Sparring med lokalafdelinger på konferencer i fase 4 herunder. Skal borgerinddragende oplysningsaktiviteter skrives ind i kommunernes folkeoplysningspolitik? - Det vil være en god idé at få borgerinddragende oplysningsaktiviteter skrevet ind i folkeoplysningspolitikken. - Det vil være en god idé med et oplæg/en skabelon til brug for lokalafdelingerne om, hvordan det skal gribes an. Fase 4: Sparring med lokalafdelinger på konferencer LOF havde et modul om borgerinddragende oplysningsaktiviteter på Idétræf 2011 den 5. februar i Svendborg. Organisationskonsulent Jan René Westh, LOF, gav en kort introduktion til emnet med særlig betoning af forslagene i det nationale folkeoplysningsudvalgs rapport om demokratisk medborgerskab, en kommunal folkeoplysningspolitik og om folkeoplysningen som bærer af borgerinddragende oplysningsaktiviteter i samarbejde med kommunerne. Dernæst gav Annika Agger, ph.d., Center for Demokratisk Netværksstyring, RUC, et oplæg om Borgerinddragende oplysningsaktiviteter en ny rolle for LOF?. I sit oplæg kom Agger blandt andet ind på, at LOF: - kan facilitere andre processer og mødeformer - er kompetent til at formidle viden og danne demokratisk handlekraft - kan animere - kan kommunikere med politikere og borgere - kan formidle ny viden. På NETOP s årsmøde den 8. maj 2011 i Svendborg gav konsulent Bente Skov Machholm, NETOP, et oplæg om borgerinddragende oplysningsaktiviteter. I sparringen med lokalafdelingerne kom det frem, at manglende interesse, manglende indsigt og manglende tid lå til grund for, at lokalafdelingerne ikke beskæftiger sig med borgerinddragelse. Skal der arbejdes med borgerinddragelse, er det endnu en opgave, der skal lægges oven i alle de andre opgaver, der skal udføres i en lokalafdeling. Fase 5: Afprøvning af model for borgerinddragelse Vi arbejdede i samarbejde med LOF Roskilde på afprøvning af en model, der var knyttet til et aktuelt lokalt tema: Projekt Røde Port i Roskilde. Projektet går på byudvikling og fortætning af arealer på sydsiden af Roskilde Station, ejet af DSB, Banedanmark og Roskilde Kommune. Byrådet har opfordret borgerne til at debattere temaerne fortætning, detailhandel, kobling til bymidten, arkitektur, bygningshøjde og trafik. Projektet har medført stor lokal debat, blandt andet er der nedsat en borgergruppe, der er imod projektet. Model til afprøvning Følgende model til afprøvning blev opstillet: - Velkomst v/ LOF. - Baggrund og fakta for Projekt Røde Port v/ en medarbejder fra forvaltningen. - To korte oplæg for og imod projektet v/ en tilhænger og en modstander af projektet. Opdeling af deltagerne i to grupper: Tilhængere og modstandere med en oplægsholder/ tilhænger i modstandergruppen og omvendt. En facilitator tilknyttes hver gruppe. De to facilitatorer opsamler de fem væsentligste argumenter fra hver gruppe. Argumenterne fremlægges i en efterfølgende politisk paneldebat. - Paneldebat med en repræsentant for borgergruppen mod projektet samt byrådspolitikere. - Tidsramme: Kl

9 Markedsføring Dagbladet Roskilde ville gerne dække mødet og bragte forud en pressemeddelelse. Mødet blev annonceret i Dagbladet (to gange) og i Roskilde Avis (pressemeddelelse og annoncer er vedlagt). LOF Roskilde havde annoncen på sin hjemmeside. Annoncen blev udsendt som direct mail til en række vælgerforeningsformænd i kommunen og til en handelsorganisation. Et politisk parti satte annoncen på sin hjemmeside og videresendte den til abonnenterne på partiets nyhedsbrev. Vanskeligheder og aflysning - Vi forsøgte at få borgerdialogudvalget, nedsat af kommunen, med som partner, men det lykkedes ikke; en begrundelse blev ikke givet. - En lokal aftenskole blev inviteret som medarrangør. Vi fik nogle konstruktive forslag til modellen til afprøvning, men efter et par dage trak aftenskolen sig ud af projektet. - Byrådet var midt i en politisk proces; derfor kunne en medarbejder fra forvaltningen ikke deltage med baggrund og fakta for Projekt Røde Port. Man ville ikke deltage, da Røde Port er et politisk følsomt projekt. - Debattøren, der som tilhænger skulle give et oplæg for Projekt Røde Port og debattere med modstandere af projektet, meldte afbud et par dage før mødet. Vedkommende kunne ikke pege på en anden person, der kunne overtage debattørrollen. - Ved tilmeldingsfristens udløb var der alt for få tilmeldinger (14), og selv om fristen blev trukket med næsten en dag, kom der ikke mange flere til (i alt 19 tilmeldinger), hvorfor arrangementet blev aflyst. Arrangementet var lagt en uge efter et byrådsmøde, hvor Røde Port blev diskuteret og omtalt i avisen. Selv om tidspunktet således var velvalgt ud fra en aktualitetsvinkel, var det mindre heldigt valgt, da vejret var rigtig godt, sommerferien stod for døren, og Roskilde Festival var lige gået i gang. Erfaringer - Arbejdet med udvikling af en model er tidskrævende: Selve modellen, komme fra et politisk niveau til et praktisk/forsøge at motivere kommunen til deltagelse, finde de rigtige oplægsholdere m.m. - Korrekt timing i forhold til en politisk proces er vigtig. - Formen for modellen fik ros: Et godt og nødvendigt tiltag, spændende mødeform, som I lagde op til, et godt initiativ, et godt initiativ med et møde om så vigtig en sag jeg ser frem til endnu et møde, vi håber, I gør et nyt forsøg, for emnet er vigtigt. Opfølgning På baggrund af ovennævnte erfaringer m.m. er det aftalt med LOF Roskilde at afprøve konceptet i efteråret 2011 med støtte fra 10 % puljen. Interessen er til stede, og formen fik som nævnt ros. Borgerdialogudvalget skal forsøges inddraget. Fase 6: Dokumentation Projektet bliver dokumenteret på hjemmesiden borgerindddragelse.nu, der er oprettet til formålet. Siden har følgende menupunkter: - Om borgerinddragelse (borgerinddragelse i faglitteraturen). - Aktører (aktører inden for borgerinddragelse). - Borgerinddragelse i kommunerne (baseret på gennemgang af samtlige kommuners hjemmesider). - Aktiviteter i oplysningsforbundene. - Erfaringer, anbefalinger. Indholdet på siden er taget fra resultaterne af arbejdet i faserne 1-5. Erfaringer og anbefalinger er ligeledes udarbejdede på baggrund af arbejdet i de foregående fem faser. 9

10 Formål Hjemmesiden skal dokumentere projektet, men nok så væsentligt skal den inspirere lokale folkeoplysere til at gå i gang med borgerinddragende oplysningsaktiviteter, således som den ny folkeoplysningslov lægger op til. En brochure om borgerinddragelse er udarbejdet, dels til understøttelse af hjemmesiden, dels for at give inspiration til at afvikle borgerinddragende oplysningsaktiviteter. Brochuren distribueres til en række interessenter. Erfaring tilsiger, at spredning af kendskabet til en hjemmeside fremmes, hvis siden understøttes af en folder, en brochure eller andet skriftligt materiale af et vist omfang. Henvisninger i elektroniske nyhedsbreve og lignende er ikke nok. Da der i nogle af ovennævnte faser blev brugt langt færre midler end budgetteret, er det blevet foretrukket at benytte midlerne til fremstilling af brochuren om borgerinddragelse. Med denne prioritering er det sigtet at motivere lokale aftenskoler til at arbejde med borgerinddragende oplysningsaktiviteter som en naturlig del af deres virksomhed. Produktionsplan juli 2011-juli Juli-primo august 2011: Oprettelse af hjemmeside, udarbejdelse af brochure. - Medio august 2011: Siden meldes ud til alle oplysningsforbund med invitation til at bidrage med relevant materiale. - Medio-ultimo august 2011: Brochure distribueres til interessenter, fx de landsdækkende oplysningsforbund, FFD, Daghøjskoleforeningen, Folkevirke, SFOF, de folkeoplysende samråd i kommunerne m.fl. - September 2011-juli 2012: Opdateringer hver anden uge med nyt om borgerinddragelse i folkeoplysningen, i kommunerne, hos andre aktører som fx Teknologirådet. - Juli 2012: Hjemmesiden lukkes ned, med mindre der skulle være behov for en fortsættelse. Bilag Følgende er bilagt denne rapport: - Notat om borgerinddragelse i faglitteraturen. - Notat om borgerinddragelse i kommunerne. - Kopi af indbydelse til workshoppen Borgerinddragelse hvordan? - Kopi af pressemeddelelse i Dagbladet. - Kopi af annonce i Dagbladet og i Roskilde Avis. 10