200 seniorer tog pensionistidrætsmærket. På akutplejeafdelingen indlægger man sig selv. Senioraftale giver nye muligheder Tricktyveri kan forebygges

Transkript

1 200 seniorer tog pensionistidrætsmærket På akutplejeafdelingen indlægger man sig selv Senioraftale giver nye muligheder Tricktyveri kan forebygges Nr. 3 Oktober 2005

2 2 Indhold Gladsaxe Kommunes Ældrepris På akutplejeafdelingen indlægger man sig selv Pleje af nærstående døende i eget hjem NemKonto kontoen du ikke kan komme udenom Servicebussen KOL-træningshold på Kildegården Senioraftale giver nye muligheder Slægtsjægerne bliver flere og flere Idrætten flyttede ud på grønsværen Tricktyveri mod ældre er sjældne og kan nemt forebygges Gratis vaccination til alle over Ældre i Gladsaxe Ældre i Gladsaxe udgives af pleje- og omsorgsafdelingen, Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé, 2860 Søborg, tlf Layout og sats: Annette Borsbøl Foto: Irene Øster-Jørgensen, Marianne Bygballe Petersen og Ulla Baden Oplag: GK-tryk Trykt på miljøpapir. Redaktionen: Knud Ole Jensen, Benthe Quistgård, Rita Bendtsen, Lisbeth Rygaard Sørensen, Kirsten Madsen, Tina Solveig Koch, Irene Øster-Jørgensen, Marianne Bygballe Petersen og Ulla Baden (ansvarshavende redaktør). Næste nummer af Ældre i Gladsaxe udkommer i december 2005.

3 3 Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2005 Socialudvalget i Gladsaxe Kommune besluttede 19. januar 2005 at uddele en ældrepris en gang årligt i december måned. Formålet med en ældrepris er at anerkende og sætte fokus på de mange positive ting, der sker blandt ældre borgere i Gladsaxe Kommune. Hvem kan ældreprisen uddeles til? Ældreprisen kan uddeles til en person eller en gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats i arbejdet for kommunens ældre for eksempel inden for foreningslivet, igangsat nye initiativer eller bidraget til udviklingen af det frivillige, sociale arbejde for ældre. Eller til en medarbejdergruppe, som yder en indsats, der ligger ud over, hvad ansættelsesforholdet indebærer i Gladsaxe Kommune. Hvem kan stille forslag? Alle borgere i Gladsaxe Kommune kan stille begrundede forslag om kandidater til prisen. Hvor sendes forslag til? Forslag kan sendes på til sof@gladsaxe.dk eller med brev til Socialudvalget, Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé, 2860 Søborg. Hvem beslutter? Socialudvalget beslutter på sit møde 16. november 2005, hvem der skal modtage årets ældrepris. Hvornår overrækkes prisen? Overrækkelse af prisen vil finde sted i løbet af december måned. Med prisen følger en gave fra kommunen. Sidste frist for forslag? Forslag skal være Socialudvalget i hænde senest 31. oktober 2005 klokken 12.

4 4 På akutplejeafdelingen indlægger man sig selv På akutplejeafdelingen på omsorgscenter Kildegården kan Gladsaxes pensionister indlægge sig selv, hvis de i en kortere periode har behov for pleje på grund af sygdom eller manglende overskud. Af Inge Lise Clement, daglig leder af akutplejeafdelingen Akutplejeafdelingen blev etableret i 1990 og ligger på omsorgscenter Kildegården. Der er 14 pladser fordelt på 12 enkeltstuer og en dobbeltstue. Stuerne er på cirka 10 kvadratmeter hver og er udstyret med plejeseng, sengebord, lænestol og et klapbord. Der er håndvask på stuen, mens toilet og bad er ude på gangen. Åbent for alle, døgnet rundt Afdelingen er åben for indlæggelser døgnet rundt og kan benyttes af alle hjemmeboende pensionister med adresse i Gladsaxe Kommune. De fleste borgere ankommer til afdelingen i dag- eller aftentimerne. I sjældne tilfælde er der indlæggelser om natten. Det kræver ingen henvisning at blive indlagt på afdelingen. Det er borgeren selv, der kan anmode om et ophold på afdelingen, og det sker ved, at man ringer til afdelingen. I praksis er det ofte pårørende eller ansatte i hjemmeplejen, der hjælper borgeren med at kontakte afdelingen. Helt afgørende er det, at borgeren selv ønsker opholdet. Et ophold i akutplejeafdelingen er et tilbud, der ligger ud over alle de tilbud, der i øvrigt findes i kommunen, men som kræver en henvisning fra kommunens centrale visitatorkorps. Ophold kan have mange årsager Alle, der føler behov for at komme i afdelingen, er velkomne. Det kan være meget forskelligt, hvad der er årsag til, at en borger har behov for et ophold. Nogle har en sygdom, der i en periode er vanskeligere at

5 5 håndtere end ellers; andre er pludselig utrygge ved at være alene hjemme. Nogle har en ægtefælle, der har brug for at være væk hjemmefra eller et pusterum i hverdagen. Alle begrundelser accepteres. Eneste betingelse er, at man er pensionist, har adresse i Gladsaxe Kommune, og at man ikke fejler noget, der kræver hospitalsindlæggelse. Udskrivelse fra afdelingen sker når som helst, borgeren ønsker det. Der kan selvfølgelig være praktiske ting, der skal klares, før det er hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel være aftale om, at hjemmeplejen genoptager hjælpen. Sygeplejersker, men ingen læger Der er sygeplejersker på afdelingen hele døgnet, blandt andet for at sikre, at borgere, der burde indlægges på hospital, bliver sendt videre. Derudover er afdelingen bemandet med sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, og rengøringsassistent. Der er ingen læger ansat på afdelingen; derfor bliver man ikke automatisk undersøgt af en læge, når man er indlagt på akutplejeafdelingen. Sygeplejerskerne vil naturligvis kontakte borgerens læge, hvis det er nødvendigt. Borgeren selv eller pårørende er også velkomne til at kontakte lægen under indlæggelsen. 14 pladser står klar på akutplejeafdelingen på Kildegården.

6 6 Ophold maksimalt 14 dage Et ophold på akutplejeafdelingen kan vare fra en til 14 dage. Herefter er det meningen, at man skal kunne komme hjem til sin egen bolig. Gennem årene har der været knap 400 indlæggelser årligt, hvilket giver en gennemsnitlig indlæggelsestid på lidt under 14 dage. Det sker, at en borger er indlagt i længere tid, da man naturligvis ikke bliver udskrevet, før alle foranstaltninger er sat i værk, så det er forsvarligt, at man kommer hjem. Enkelte borgere bliver i afdelingen, indtil der er fundet en anden, midlertidig eller permanent bolig. I perioder er alle pladser optaget. Borgerne henvises så til andre relevante tilbud i kommunen. Men de får altid at vide, at de er velkomne til at kontakte afdelingen igen. Man kan ikke forhåndsreservere et ophold, da pladserne er beregnet på akutte problemer, som skal løses her og nu. 94 kroner i døgnet Opholdet koster 94 kroner i døgnet inklusiv mad. Hvad man derudover har brug af for eksempel medicin, toiletartikler, skiftetøj og hjælpemidler, skal man selv have med. Borgerne skal selv betale for transport til og fra afdelingen, uanset om transporten kan klares med taxa, handicapkørsel, eller der er behov for liggende transport med Falck. Har du brug for at lade dig indlægge på akutplejeafdelingen, kan du kontakte afdelingen på telefonnummer Sygeplejerskerne på akutplejeafdelingen kontakter lægen, hvis det er nødvendigt.

7 7 Pleje af nærstående døende i eget hjem Når en døende ønsker at dø i eget hjem, er der mulighed for, at en nærtstående kan få et plejevederlag ved pasning af den døende. Vederlaget har hidtil været givet som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Af Kirsten Madsen, fagspecialist i pensions- og handicapafdelingen Personkredsen, som kan modtage plejevederlag, er nu udvidet til at omfatte alle. Hjemmegående ægtefæller, studerende eller pensionister kan således også modtage plejevederlag fra januar Der er ikke ændret i betingelserne for at modtage plejevederlaget. Betingelsen er, at hospitalsbehandling anses for udsigtsløs, at den syge skal være indforstået med ordningen, og at kommunen vurderer, at den pågældende plejer kan klare opgaven. Plejevederlaget er for pensionister kroner om måneden. For andre, som mister en lønindtægt, udgør plejevederlaget maksimum 132,45 kroner per time, hvilket svarer til cirka kroner om måneden. Plejevederlaget kan dog ikke overstige den hidtidige indtægt. Man kan ikke modtage en anden offentlig forsørgelsesydelse samtidig med plejevederlaget. Så hvis en pensionist ønsker at søge plejevederlag, skal pensionen ophøre i den periode, hvor der udbetales vederlag. Andre ydelser, som forudsætter at man er pensionist, for eksempel boligydelse og varmetillæg, bortfalder også. Udbetaling af pension genoptages, når den døende er afgået ved døden, eller hvis plejeren eller den døende ønsker forholdet ophævet. Ordningen og konsekvenserne er vanskelige at overskue. Det er derfor vigtigt, at du som pensionist søger råd og vejledning i pensions- og handicapafdelingen. Her kan du også høre, om det er mere fordelagtigt at modtage plejevederlag end pension.

8 8 NemKonto kontoen du ikke kan komme udenom Alle borgere i Danmark skal fremover have en såkaldt NemKonto til udbetalinger fra det offentlige. NemKontoen kan være den konto, du allerede har, eller en ny konto, oprettet til formålet. Fra Lisbeth Rygaard Sørensen 1. Hvad er NemKonto? En NemKonto er en almindelig bankkonto, du har i forvejen, og som du udpeger til din NemKonto. Udbetalinger fra det offentlige, herunder pensioner, vil herefter ske til NemKontoen. 2. Hvem skal have en NemKonto? Alle borgere og virksomheder i Danmark skal have en NemKonto. 3. Hvornår træder NemKonto i kraft? Fra 7. november begynder offentlige myndigheder at udbetale gennem NemKonto-systemet. 4. Hvorfor indføres NemKonto? NemKonto er et led i digitaliseringen af den offentlige sektor. Der er mange fordele ved NemKonto både for det offentlige, borgerne og virksomhederne: Man slipper for at gå i banken for at indløse checks fra det offentlige Man skal kun angive og ændre sine kontooplysninger ét sted Det offentlige sparer omkostninger til udbetaling af check eller kontanter Myndighederne skal bruge mindre tid på at opdatere kontooplysninger. 5. Hvordan indberetter man sin NemKonto? Fra den 15. august 2005 kan du indberette hvilken konto, der skal være din Nem- Konto. I oktober får alle et brev med forslag til, hvilken konto, der skal være deres

9 9 NemKonto. Hvis du er enig i den foreslåede konto, skal du ikke foretage dig noget. Vil du ændre den, kan du gøre det i din bank eller på 6. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en bankkonto? Du skal ikke nødvendigvis selv have en konto for at få en NemKonto. Benytter du f.eks. din ægtefælles konto, kan du indberette den som din NemKonto. Har du ikke adgang til en konto, skal du vælge en bank og bede den oprette og indberette en konto for dig. 7. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få en bankkonto? Så skal du kontakte den myndighed, du skal have penge fra. Den har nemlig pligt til at udbetale dine penge og kan eventuelt hjælpe dig med at finde en løsning. 8. Kan man stadig få udbetalt sine penge på check? Som udgangspunkt udbetales penge ikke på check, når NemKonto er trådt i kraft. Men der kan være helt specielle tilfælde, hvor myndigheden ikke kan foretage en udbetaling elektronisk. Her er det op til den enkelte myndighed at finde en løsning, som for eksempel kan være en check. 9. Hvem har adgang til at se mit kontonummer? De eneste, der kan se hele kontonummeret på din NemKonto, er dit pengeinstitut og dig. 10. Hvad nu, hvis jeg skifter bank eller konto? Skifter du bank, skal du også skifte NemKonto. Du kan til enhver tid få din bank til at ændre din NemKonto. Har du en digital signatur, kan du selv gøre det på Kan jeg få udbetalt en særlig ydelse til en anden konto end min NemKonto? Man har kun én konto tilknyttet NemKonto. Det er muligt at oprette en såkaldt specifik konto, som kan bruges til specielle ydelser. En specifik konto kræver særskilt indberetning og opdateres ikke automatisk. Brug derfor så vidt muligt NemKontoen. 12. Hvad koster det at få en NemKonto? Det koster ikke noget for borgere eller virksomheder at få en NemKonto. 13. Hvor kan jeg finde mere information? På hjemmesiden kan du finde alle oplysninger om NemKonto. Du kan også få yderligere oplysninger på NemKontos hjælpetelefon

10 10 Servicebussen Når du læser dette, har servicebussen været en del af bybilledet i Gladsaxe Kommune en måneds tid. Måske har du allerede prøvet bussen eller er i tvivl om, hvad servicebussen er for en størrelse. Af Lisbeth Rygaard Sørensen, ældrekonsulent Formålet med servicebusordningen er at dække lokale transportbehov, der kræver et højere serviceniveau, end den generelle kollektive bustrafik normalt kan tilbyde. Ordningen er åben for alle, men målgruppen er især ældre og handicappede. Servicebusordningen har den fordel, at klippekort, køreplaner og stoppesteder er de samme, som vi kender fra den almindelige HT-trafik. Servicebusserne er lavgulvsbusser, hvor forhjulene er placeret langt ude i hjørnerne af bussens karosseri. Det giver et bredt indstigningsområde og en lav indstigningshøjde, hvilket gør bussen velegnet til ældre og handicappede. Desuden har busserne typisk flere stoppesteder undervejs, ligesom der i tidsplanen er afsat tid til, at chaufføren kan hjælpe passagerne i forbindelse med af- og påstigningen. Servicebussen kører mandag til fredag kl. 9-16, lørdag kl. 9-14, søndag kl Bussen kører i takstzone 31 og 41. Det svarer til et klip med et to-zoners kort eller en billet. Pensionistkort kan anvendes i hele perioden. Der er to ruter en nordrute og en sydrute. Ruterne varer en time. Skift mellem nord og sydrute sker ved Gladsaxe Rådhus. Der er faste stoppesteder og på udvalgte strækninger kan man også vinke til bussen, så den stopper. Bussen stopper ved alle omsorgscentre, så der er fin mulighed for at købe et godt måltid mad i pensionistcaféerne. Køreplan kan hentes på internettet på på rådhuset, biblioteket og i bussen.

11 11 KOL-træningshold på Kildegården Har du KOL eller rygerlunger i en grad, så du hæmmes i hverdagen? Af Tina Solveig Koch, dagcenterleder på Kildegården Gladsaxe Kommune gennemfører i samarbejde med Københavns Amt et træningsprojekt for borgere med KOL Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Formålet er at påvise effekten af træning vi tror på, at mennesker med KOL kan opnå en bedre livskvalitet gennem daglig træning. Træningen er primært cykel og gangtræning, hvor det gælder om at bliver forpustet i så lille grad, at man kan gennemføre og alligevel opnå en træningseffekt. Træningen består i et syv ugers kursus med træning to gange ugentligt på dagcenter Kildegården, daglig selvtræning hjemme, undervisning en gang ugentligt i for eksempel medicin hvordan virker den, og får du optimalt udbytte af den. Rygestop hvordan udnytter du den luft, du har, bedst med mere. Krav til deltagelse i projektet er, at du skal have KOL i middelsvær grad, og kan komme på gaden hver dag. Det er egen læge, der kan henvise til projektet. Du kan henvende dig til egen læge for yderligere oplysninger. Du kan også kontakte fysioterapeut Marelis Petersen, tlf for yderligere oplysninger. KOLpatienter i form på træningscykler.

12 12 Senioraftale giver nye muligheder For Peter Christiansen betyder en senioraftale, at han er gået fra et administrativt lederjob på Gladsaxe Rådhus til et job, hvor han blandt andet arrangerer skattejagt, bager brød og ror i kajak med kommunens børnehavebørn. Af Marianne Petersen, informationsmedarbejder For Peter Christiansen er der kun én måde at gå fra arbejdsliv til pensionisttilværelse på. Et arbejdsliv burde bestå af en opstigning og en nedstigning, siger han fra sit kontor på Bagsværdvej 144 B, hvor kommunens natur- og sejlklub holder til. Med en senioraftale er han godt i gang med sin nedstigning fra arbejdsmarkedet. I natur- og sejlklubben har den 62-årige fritidspædagog de sidste tre år været afdelingsleder. Her har han syltet, bagt brød, lavet suppe, roet i kajak, lavet skattejagt og meget andet med børnehavebørn. 25 år på rådhuset I 25 år var Peter Christiansen daginstitutionschef på rådhuset, hvor han blandt andet stod for at vedligeholde Gladsaxe Kommunes institutionsbygninger. Den del af arbejdet har han taget med i sin senioraftale en individuel aftale med hans arbejdsgiver, som løber frem til Han er gået ned i løn, men fastholder sit pensionsniveau. Tid til nedtrapning Behovet for en senioraftale kom, da Peter Christiansen efter mange års arbejdspres kunne mærke, at det var tid til at trappe ned. Tidligere kunne den ugentlige arbejdstid nemt snige sig op på 50 timer, men i dag kan han med god samvittighed holde sig på 37 timer. Jeg er en person, der involverer mig meget i de ting, jeg gør. På et tidspunkt begyndte aftenmøderne at blive uinteressante, og så var det tid til at stoppe. Jeg ville gerne slippe for at skulle tage stilling til problemer og have mindre ansvar.

13 13 Efterløn var ikke en mulighed, for han ville gerne fortsætte med at arbejde og være i gang. Det er jo det, der beriger livet at være sammen med andre mennesker, siger han. Før tiden på rådhuset havde Peter Christiansen arbejdet i institution i 11 år. Han nyder at være sammen med børn igen. Børn er så umiddelbare. Der er kontant afregning, og så skal der ikke så meget til, før man er en helt, siger han smilende. Skiftet fra at være chef til at være ham, der også fejer gulvet og koger suppe, har ikke været et problem for ham. Hans råd til andre, der overvejer en senioraftale, er, at tænke over, hvordan aftalen kunne se ud, inden man går til sin chef. Man kender jo selv sit jobområde og kan måske tænke i nye muligheder, fortæller Peter Christiansen. Seniorordninger er ikke lovpligtige Som det er i dag, er der ingen krav om, at arbejdsgiverne skal tilbyde seniorordninger. Men flere og flere virksomheder har det som en del af deres Det har jeg det fint med. Jeg har aldrig stået tilbage for praktisk arbejde. Det vigtigste er, at man er glad for det, man laver, siger han og tilføjer, at han også er uddannet smed. Tid til samvær Hans kone arbejder også stadig, og de har besluttet at trække sig tilbage samtidig. Indtil nu har de dog nydt godt af hans seniorordning. Vi ser mere til venner og familie og er i det hele taget mere ude sammen. Og så bruger jeg også tid på bare at være, siger han. Nu er der igen plads til børn i Peter Christiansens liv.

14 14 personalepolitik. Det vil ofte være ved medarbejderudviklingssamtaler, at arbejdsgiveren vil komme ind på det. Projektleder Karin Kjemtrup fra Ældre Sagen, der arbejder konkret med at rådgive virksomheder og medarbejdere, giver kommende seniorer følgende råd med på vejen: Seniorer er individuelle personer med egne værdier. Det er vigtigt at bruge medarbejderudviklingssamtalerne til at gøre opmærksom på, hvilke ønsker man har. Hvad vil jeg egentlig? Fokuser på, at du skal have nogle valg. Virksomheden skal tilbyde dig en fleksibel og personligt tilpasset personalepolitik i stedet for den aldersfokuserede seniorpolitik. Der er behov for, at seniorerne selv tager initiativ til at nytænke og skabe det nye seniorliv. Gode links om seniorordning Ældre Sagen og forlaget Studieerhverv har udgivet en CD-ROM, der giver gode råd om overvejelser, du kan gøre dig, hvis du ønsker en seniorordning. Se mere på hvor du også kan få en smagsprøve på indholdet. Derudover kan du få mere at vide hos: tlf , og fra Videnscenter på Ældreområdet, tlf Peter Christiansen trapper arbejdslivet ned i natur- og sejlklubben.

15 15 Slægtsjægerne bliver flere og flere Familiens rødder drager i stigende grad nysgerrige efterkommere. Dette efterår er det sjette år i træk, at Ældresagen i Gladsaxe oplever en stor interesse for slægtsforskning. For nogen bliver det en hel fuldtidsbeskæftigelse. Af Irene Øster-Jørgensen, informationsmedarbejder De higer og søger i arkiver, aviser og bøger for at finde detaljer om lige præcis deres slægt. Antallet af slægtsjægere vokser støt. Det mærker man tydeligt hos Ældresagen i Gladsaxe, hvor antallet af deltagere til kurser i slægtsforskning stiger for hver sæson. Leif Hansen har været med siden første hold og står nu selv i spidsen for en gruppe på opdagelse i fortiden. Det er ikke hver dag, man finder en slægtning så langt tilbage i tiden og væk fra Danmark. Det kræver nemlig mange timer i arkiverne. Gevinsten er dog al sliddet værd. Efterhånden får slægtsforskerne nemlig en stribe interessante og overraskende fortællinger til deres personlige historiebog. Man bliver simpelthen bidt af det, når man først kommer i gang. Man bliver jo aldrig færdig. Jeg tror, jeg har fundet cirka 700 navne fra min familie nu. Den ældste slægtning, jeg har fundet frem til, er fra Han hed Josef Michelsen og gjorde tjeneste som professionel soldat i Rusland. Ham fandt jeg gennem en kontakt til et russisk arkiv, fortæller Leif Hansen. Percy og Leif jagter fortiden sammen.

16 16 Landevejsrøverblod i årerne Det er først og fremmes nysgerrigheden, der driver jagten på fortiden. Leif Hansen og hans holdkammerat Percy Mathiesen leder mere efter den gode historie end årstal. Det er jo historien bag menneskene, der er spændende. Vi er nysgerrige på deres liv. Hvem var de, og hvordan levede de? Jeg fandt for eksempel frem til nogle slægtninge i Hvidovre, der var blevet anklaget for landevejsrøveri. Det er da lidt sjovt at forestille sig, hvordan det har været, siger Percy Mathiesen. Konger og millionærer ingen betingelse Han understreger, at det ikke betyder noget, om der dukker konger, millionærer eller store helte frem fra fortidens gemmer. Det er det nære liv og de små anekdoter, som tænder lysten til at grave i arkiverne. For eksempel fandt Leif Hansen ud af, at flere grene af familien havde krydset hinanden. Min farfar havde en cykelforretning, på Nørrevold. Da jeg undersøgte mere om forretningen, fandt jeg ud af, at de samme lokaler senere var blevet til den blomsterforretning, hvor min mor arbejdede. Rigtig spøjst blev det, da min søn, der er ejendomsmægler, solgte netop det hus i Nærum, hvor min farfar senere var flyttet til. Det er da skægt, at forskellige generationer på den måde har bevæget sig de samme steder, siger Leif Hansen. Percy Mathiesen og Leif Hansen er sikre på, at mange flere vil hoppe på slægtsforskningsbølgen i de kommende år. Til dem har de et par gode råd. Allerførst er det oplagt at tale med de ældste i familien og spørge dem om deres bedsteforældre og søskende. Desuden er deres dåbsattester en stor hjælp. Det bedste sted at gå videre er helt sikkert Landsarkivet. Man kan også bruge internettet til noget, men det er absolut kun en brøkdel. Hvis nogen tror, de kan lave al slægtsforskning ved en computer, tager de fejl. De skal ud og søge i arkiverne, understreger Percy Mathiesen. Dyk ned i gemmerne Derudover kan man finde spændende oplysninger og ledetråde i gamle soldaterpapirer, i politiets arkiver, lokalarkiver, gamle aviser, tidligere stuepigers skudsmålsbøger og søge efter gamle vandrebreve på internettet. Da mange af papirerne er af ældre dato, kan det blive nødvendigt at gøre lige som Percy og Leif og lære sig gotisk skrift. Glæden er nemlig stor, når familiemosaikken falder på plads. Det giver et sus af tilfredsstillelse hver gang, der dukker en ny brik op. Tænk, at man kan sådan noget, smiler Leif Hansen.

17 17 Percy og Leif graver efter slægtninge i arkiverne. Foreninger, der udbyder kurser i slægtsforskning Ældresagen i Gladsaxe, Aktivcentret, Telefonvej 8, 2860 Søborg. Kontortid mandag, og torsdag kl , tlf , aeldresagen@get2net.dk AOF Gladsaxe, Rådhus Allé 11, Postboks 106, 2860 Søborg, tlf FOF Gladsaxe, Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs. Lyngby, tlf , info@lsg.fof.dk Gladsaxe Hovedbibliotek 25. oktober afholdes et kursus i, hvordan man kan bruge internettet til slægtsforskning. Tilmeld dig på tlf eller bibliotek@gladsaxe.dk

18 18 Idrætten flyttede ud på grønsværen Der blev svømmet, løbet og kastet til den helt store guldmedalje i sommervarmen. Eller rettere til det helt store idrætsmærke. Over 200 seniorer på 55 år og opefter deltog i den 25. udgave af pensionistidrætsmærket. Af Irene Øster-Jørgensen, informationsmedarbejder Gladsaxes mest vedholdende motionsudøvere forlader i juni måned de dunkle gymnastiksale og rykker ud på stadions grønsvær. Her deltager de i discipliner som golf, atletik og diverse boldspil. Når strabadserne er overstået, får de aktive seniorer papir på udfoldelserne. Alle deltagere får nemlig pensionistidrætsmærket, når de har gennemført fem ud af 25 aktiviteter. 25 års jubilæum Idrætsmærket runder i år et skarpt hjørne og fejrer 25 års jubilæum. Enkelte deltagere har været med hele vejen. 80-årige Aase Gyldenøhr er en af dem. Det er vigtigt at holde sig i gang og få smurt lemmerne. Vi er heldige, at vi har fået sådan nogle, og så skal de naturligvis bruges. Her er der øvelser, alle kan klare. Det tager jo bare den tid, det tager, så alderen betyder ikke noget. Jeg har altid selv været aktiv og elsker at gå langt. Alt under 30 kilometer er ikke noget, smiler Aase Gyldenøhr, som råder alle til at gå, fordi det er en god medicin. Samværet trækker Det er dog hverken længden eller hastigheden, der betyder mest, når de aktive seniorer udfolder sig på græsset. Selvom deltagerne skal klare et fast antal discipliner for at få diplomet, er det sociale og fællesskabet i højsædet for de fleste. For 68-årige Harry Schmidt betyder samværet lige så meget som motionen. Det er pragtfuldt at komme ud og snakke med andre, og så får man mange gode venner her. Jeg er glad for, at vores instruktør Lis Christiansen gav mig et spark bagi og fik mig i gang, ellers sidder man jo bare

19 19 derhjemme og kigger. Det handler om at rejse sig op, tage smilet med og gemme alt det sure i skakten, siger Harry Schmidt. Han har gået til svømning i to sæsoner, og det var i den forbindelse, underviser Lis Christiansen opfordrede ham til at komme med til sommeridrætten. Harry er sikker på, at det havde knebet med at få nok motion i løbet af sommeren, hvis ikke Lis havde givet ham et skub. Formkurven stiger Lis Christiansen giver sammen med sin kollega Kate Hjorth hellere end gerne alle seniorer et kærligt skub. For syvende år i træk holder de to deltagerne til ilden i sommermånederne. Det er vigtigt at beholde sine færdigheder. Derfor sørger vi for at træne de naturlige bevægemønstre gennem sjov leg. Her er pensionistidrætsmærket en god motivation. På diplomet er alle tider skrevet ned, så kan man se, om de er forbedret siden året før. Det er jo virkelig en sejr, hvis alderen er steget med et år, men tiden er blevet lavere, fortæller Lis Christiansen. Alle kan være med Instruktøren understreger, at alle kan være med uanset alder og form. For eksempel har rollatorbrugere godt af at gå med stave, fordi det træner balancen, når man bruger armene aktivt. Aase Gyldenøhr og Harry Schmidt opfordrer enhver til at komme ud ad døren og deltage i både vinterens mange aktiviteter og næste sommers idrætsmærke. Står det til dem, er de begge at finde på Gladsaxe Stadions plæne i sommeren Gymnastik og golf er blandt de 25 idrætsmærkeaktiviteter.

20 20 Tricktyveri mod ældre er sjældne og kan nemt forebygges Tricktyve benytter, som navnet angiver, tricks for at komme ind og stjæle. De er udspekulerede og lever af at snyde godtroende medborgere. Men tricktyverier kan forebygges. Af Marianne Petersen, informationsmedarbejder Politiassistent Merete Palner fra Præventiv Afdeling hos Gladsaxe Politi har stor erfaring og viden om tricktyveri, indbrud, tasketyveri og de udspekulerede metoder, som kriminelle bruger. Men tricktyveri er ikke noget, der sker flere gange om dagen eller ugen, fortæller hun. 20 tilfælde om året Inden for de seneste tre år har der i Gladsaxe Kommune været anmeldt blot 20 tilfælde af tricktyveri eller forsøg på det mod personer over 65 år. De 20 tilfælde er ud af en befolkning på cirka personer, som er over 65 år. Aviser og tv efterlader de ældre med indtrykket af, at de generelt er meget udsatte for kriminalitet. Men faktisk er det uhyre sjældent. Risikoen for at blive offer for kriminalitet bliver faktisk mindre, jo højere op i årene man kommer, fortæller Merete Palner. Det er alligevel vigtigt at vide, hvordan man ganske let kan forebygge at blive offer for udspekuleret kriminalitet. Bliv bedre til at afvise Merete Palner mener, at folk må blive bedre til at afvise folk, de ikke kender. Generelt bør man aldrig åbne for mennesker, man ikke kender. Med en dørspion kan man se, hvem der står udenfor døren. Det er også vigtigt at sørge for altid at have en kæde for døren, inden man åbner. Hun fortæller om nogle af de typiske tricks, og hvordan man skal forholde sig: De spørger, om de kan låne toilettet, få et glas vand eller låne telefonen. De ældre skal

21 21 selvfølgelig hjælpe, men ikke for enhver pris. De kan med god samvittighed henvise folk til andre muligheder. Den trængende kan altid finde et sted at tisse, telefoner findes på gaden og et glas vand kan sagtens komme forbi kæden, siger hun. Merete Palner foreslår, at man spørger sig selv, hvad man ville gøre, hvis man selv var trængende. De færreste af os ville banke på hos en tilfældig borger. Tricktyve ligner os alle Man skal ikke tro, at man kan se, hvem der er tricktyve. Det kan vi heller ikke i politiet. Så hvordan skal fru Jensen kunne det, siger Merete Palner; Det kan være alle, fra den søde, unge pige til den ældre, veltalende mand. De udgiver sig ofte for at være hjemmehjælpere, blikkenslagere, politi eller lignende. Hjemmehjælpere og andre bør altid vise legitimation gennem kæden, inden man lukker dem ind. På legitimationen skal der være navn, foto og kommunens byvåben. Hvis de ikke har det med, så må man afvise dem. Hvis der kommer en uanmeldt håndværker, så ring til viceværten og hør, om det kan passe. Ellers kan man afvise dem med god samvittighed. Opfindsomme gemmesteder Merete Palner oplever ofte, at borgerne lægger deres kontanter de mest oplagte steder, såsom en skuffe i et chatol, en reol, i en taske eller lignende. Det er ok at være dristig, men ikke dumdristig, understreger Merete Palner. Hun råder borgerne til at være opfindsomme og bruge for eksempel sko, tomme mælkekartoner og dåser. Tænk på, hvor det er mindst oplagt at have penge liggende. Folk skal blive bedre til at afvise, mener Merete Palner fra Gladsaxe Politi