Ostracodtyper fra Keuper^Rhaet lagserien i dybdeboringerne ved Harte og Ullerslev
|
|
- Helle Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ostracodtyper fra Keuper^Rhaet lagserien i dybdeboringerne ved Harte og Ullerslev af OLE BRUUN CHRISTENSEN Abstract On the basis of ostracodes from two Danish boreholes: Ullerslev no. (East Funen) and Harte no. 2 (East Jutland) it is shown, that the section previously classified as Wealden in Harte no. 2 should be referred to the Keuper. Indledning I 95 henførte TH. SORGENFREI i en foreløbig oversigt over de dybdeboringer, som indtil da var udført i Danmark, lagserien mellem kote H-95 m og m ( m under terræn) i boringerne Harte l og 2 til Wealden (SORGENFREI 95, p. 49, tvl. II). Denne aldersbestemmelse var overvejende baseret på en orienterende undersøgelse af PREUSSISCHE GEOLOGISCHE LANDESANSTALT i -936 af indholdet af mikrofossiler fra den pågældende lag serie (Udvalgsberetningen, 948, bilag 70, p. 428). I sit arbejde fra 95 gjorde SORGENFREI opmærksom på, at opfattelsen af Wealden i Danmark muligvis burde revideres i visse tilfælde. Efter en gennemgang af det på DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE tilgængelige ostracodmateriale fra det nævnte interval i dybdeboringen Harte nr. 2 (D.G.U.'s arkiv nr ) har jeg kunnet opstille ostracodtyper og sammenligne disse med materiale fra Keuper-Rhaet serien i boringen i Ullerslev nr. l (D.G.U.'s arkiv nr ) på Østfyn (tavle ). Den overvejende del af det foreliggende ostracodmateriale er tidligere udsorteret på DANISH AMERICAN PROSPECTING Go's daværende laboratorium i Viborg uden henblik på en statistisk bearbejdelse. Den nu igangværende bearbejdelse af ostracoder på D.G.U. af statistisk anvendeligt materiale vil senere blive publiceret med fyldigere beskrivelser og navngivning i overensstemmelse med nomenklaturreglerne. Boringerne ved Harte og Ullerslev ligger på nord- og østflanken af et hævningsområde omfattende den sydvestlige delaf Nørrejylland, den nordlige del af Sønderjylland og Vestfyn, i hvilket der ikke er fundet rhaetiske aflejringer, og som antagelig ikke har været dækket af rhaethavet (SOR- GENFREI 958). Dette forhold skyldes formentlig, at større eller mindre dele af området ikke har deltaget i den relative sænkning, de omliggende
2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 5 [962] 9 Fig. l. områder har gennemgået i Keuperperioden (fig. ). Mod nord og øst vokser de rhaetiske sedimentmægtigheder til m i et langstrakt bassin, der strækker sig over Nordjylland, Vestsjælland og Lolland. Harte nr. 2 l boringen Harte nr. 2 består lagserierne under den røde kalksten, der er dateret til Albien (efter Udvalgsberetningen, 948, Bilagstavle) af følgende lag: Terrænkote +3 m Dybde under terræn m eng. fod '-353' Sort skiferler, brunt er med ooliter. Broget lerskifer. Grå mergelkalksten '-378' Grå oqlitkalk, sort skifer, broget mergel '-3563' Borget er med et lag af grå kalksten, et anhydritlag og i den nedre del tynde lag af mergelkalksten. Nederst mørkegrønne skifer ? 3563'-3595'?? 096? 3595'? Boringens slutdybde.
3 92 OLE BRUUN CHRISTENSEN : Ostracodtyper fra boring, ved Harte og Ullerslev Fra dybdeintervallet m foreligger folgende kærner (efter Udvalgsberetning af 948, Bilagsskema) : m (=3003'-308') m (=303'-30') m (=338'-345'6") m ( = 345'6"-352'). Borekærnen fra ', der i lighed med en række andre kærner er undersøgt mikropalæontologisk ved Preussische Geologische Landesanstalt, indeholder en blandet fauna af mikrofossiler, dateret til mellem og nedre Barrêmien. Om indholdet af den efterfølgende kærne (303-30') skriver de tyske geologer (Udvalgsberetning 948, p. 428):»The sample contains, apart from a few particles of coal, three poorly preserved particles of Ostracods. Like the (following) deeper sample we consider it to belong to the Wealden type«. De resterende kærner i intervallet m er ifølge bilagstavlen fra udvalgsberetningen af 948 ligeledes henført til Wealden, intervallet m til Jura?, mens boringens dybere lagserier dateres til Trias? (Keuper?). HELGE GRY har i en erklæring af 943 omtalt sine petrografiske undersøgelser af kærneprøver fra dybder mellem 946 m og 96 m i Harte nr. 2. Disse undersøgelser synes at vise, at intervallets sedimenter tilhorer samme lagserie, ligesom der ikke synes at have været nogen sedimentationsafbrydelse under seriens dannelse (Udvalgsberetning, 948, p ). Ullerslev nr. l Under den til nedre Kridt henførte lagserie i Ullerslev nr. l har man (efter SORGENFREI 957, p ) gennemboret følgende lag: Terrænkote +22 m Rotary table 3, m over terræn m under terræn Dybder eng. fod under rotary table '-2760' Ler, brunt '-2885' Skiferler og skifer med finsand, grønligsort, gråt og gråbrunt, enkelte kullag '-3075' Finsand, gråt med tynde lerlag '-307' Lersten, grønliggråt med skaller '-3488' Lag med skiferler, finsand og lersten, grå til grønligsorte og -brune med planterester (ikke gennemboret). Denne serie henforer SORGENFREI til øvre Trias (Rhaet og mellem Keuper).
4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 5 [962] 93 Palæontologiske bemærkninger Det er karakteristisk, at bevaringstilstanden af ostracodmaterialet i Ullerslev nr. l og Harte nr. 2 er meget ens. Ofte er skalmaterialet fragmentarisk eller stærkt sammentrykt. I Ullerslev nr. l forekommer rullede eksemplarer i enkelte niveauer, ligesom det er ret almindeligt, at skallerne i boringerne er pakket på en sådan måde, at yngre skaller er presset ind i ældre, hvorved den indre del af skallerne ofte fremviser en koncentrisk struktur. Foraminifera Ammodiscus cf. parvulus TEN DAM, 945. I dybdeintervallet ' fra Ullerslev nr. l er der fundet 73 eksemplarer. Skallen er fladtrykt oval og fint agglutinerende med meget lidt kalkholdigt cement. Kammeret mere eller mindre fladtrykt og uregelmæssigt planispiralt oprullet. Aperturet er en simpel åbning ved den ene ende af den ovale skal. På nogle eksemplarer ses indsnævringer i kammervæggen omkring skalenderne i yngre vindinger (tvl. 2, fig. 4). Ammodiscus parvulus TEN DAM er beskrevet fra ovre Rhaet i Holland (TEN DAM 945, p. 24). De foreliggende eksemplarer har en vis lighed med en type WICHER (957, Taf. 3, Fig. 2) betegner Proteonina sp. (870) og henfører til Mittel-Rat. En anden form (WICHER 957, Taf. 3, Fig. I), der ligeledes henfores til Mittel-Rat, anser WICHER for at være identisk med Ammodiscus parvulus TEN DAM (869). Ostracoda Emphasia MANDELSTAM, 956, p. 28. Venstreskallen er bortset fra dele langs dorsalkanten storre end hojreskallen. Højreskallens buede dorsalkant når op over venstreskallens næsten lige dorsalkant. For- og bagkanterne jævnt buet. En tildels nedadrettet skarp køl er udviklet langs ventralranden. Skallens laterale overflade kan være glat eller reticulær og have større eller mindre knuder. Inderrand og sammenvoksningslinie ikke sammenfaldende, men der er udviklet en lille vestibule. De normale porekanaler er simple og lige. Hængslet består på højreskallen af terminale glatte tandplader og en mediær semicylindrisk fure, der modsvares af en glat liste på venstreskallen. Lukkemuskelmærkerne udgøres af fire under hinanden beliggende ar, hvoraf de to midterste er de længste. Et antennal-ar findes i kort anterodorsal afstand fra de to øverste lukkemuskelmærker. Et eller to?mandibular-ar anteroventralt for de to nederste lukkemuskelmærker. Emphasia cerataphaga MANDELSTAM, 956, p. 29, er den eneste art på hvilken MANDELSTAM har defineret slægten. E. ceratophaga er blandt an-
5 94 OLE BRUUN CHRISTENSEN: Ostracodtyper fra boring, ved Harte og Ullerslev det karakteristisk ved at have en eller to knuder på de laterale flader. Dette morphologiske træk synes kun at være en artskarakter. Emphasia (53a), tvl. 2, fig. la og b. Mindst 237 eksemplarer. Den laterale overflade overvejende glat, men enkelte partier kan have en svag og uregelmæssig reticulation. Dorsalt foran den rnediære højdeakse findes en mere eller mindre kraftig og bred indsænkning af de laterale flader. Typen synes identisk med Ostracodc (802) WICHER 95, Taf. l, Fig. 5 a, 5b og 6, som WICHER angiver fra Unter-Rat 3. Emphasia (53 b). Tvl. 2, fig. 3. Fire eksemplarer. Skaloverfladen tydelig reticulær og har en kraftig knude lidt dorsalt for de laterale fladers midtpunkt. Emphasia (2). Tvl. 2, fig. 2 a og b. Elleve eksemplarer. Ret groft reticulær. Det forsænkede parti på de laterale flader foran den mediære hojdeakse er omgivet af markante køle, der danner en V-lignende struktur. Især den bageste kel træder skarpt frem over den øvrige skaloverflade.- Darivinula (02). Tvl. 3, fig. 3a-g. Mindst 500 eksemplarer. En Darwinula, hvis venstreskal langs hele periferien er større end højreskallen. Forkanten er ret bredt afrundet og ventralkanten næsten lige. Bagkanten er cirkelformet afrundet. Dorsalkanten er i reglen lige i bageste skalhalvdel og ofte parallel med ventralkanten, hvorefter den i en jævn bue overgår i forkanten. Darwinula (02) har meget stor lighed med Darwinula (848) og Darwinula (849) hos WICHER 957, Taf. l, Fig. 5, 5 a, 6 og 6a, der forekommer i Nordtysklands Mittel-Keuper. Ostracod (05). Tvl. 3, fig. 4a-f. Mindst 25 eksemplarer. En lille ostracod med lige store højre- og venstreskaller. Lige dorsalkant med tydelig vinkel mod den jævnt buede forkant. Ventralkanten mere eller mindre parallel med dorsalkanten, i det mindste i den forreste del. Carapace er svagt sammentrykt langs forranden, og overfladen dækket med et meget svagt system af tætliggende længdefurer. Tydelig dimorphisme. Ostracod (06). Tvl. 2, fig. 6a-c. Mindst 300 eksemplarer. Venstreskallens frie kant overgriber svagt højreskallens frie kant langs for-, ventral- og bagrand. Dorsalkanten næsten lige med tydelige dorsalvinkler, der ligger langt tilbage. Forkant afrundet med en tydelig affladning på den dorsale del i det mindste på højreskallerne. Bagkant afrundet og ventralkant i reglen svag konkav. Største længde sammenfaldende med den mediære længdeakse. Største højde i skallens forreste trediedel. Skaloverfladen dækket med en tæt reticulation, der ofte polygonalt omgiver
6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 5 [962] 95 skålformede gruber. Set dorsalt er skallen jævnt hvælvet med største bredde ved skalmidten hos hannerne, mens skallen er kraftigst hvælvet i bageste halvdel hos hunnerne. Reticulationen synes at være tættest hos hannerne. De normale porekanaler er enkle og lige, og i randzonen er der udviklet en smal vestibule. Hængslet består på højreskallen af to terminale, glatte tandplader, hvoraf den bageste er kort. Det mediære hængselelement er en fure, der modsvares af en glat liste på venstreskallen. Ostracod (08). Tvl. 2, fig. 8 a og b. Mindst 42 eksemplarer. En langstrakt ostracod med lige store skalhalvdele. Forkanten jævn buet med tydelige vinkler på overgangen til dorsal- og ventralkanterne. Dorsalkant lige og bagkant jævn afrundet. Ventralkanten næsten lige til svag konkav. Største længde lig den mediære længdeakse, mens største højde ligger i den forreste fjerdedel af skallen. De udvoksede eksemplarer er karakteristisk ved at have en globulær»rugehulelignende«dannelse ved den posterodorsale vinkel. Langs ventralrandens midterste parti er der en meget svag, afrundet køl, der er kraftigst udviklet lodret under den forreste del af den»rugehulelignende«dannelse. På nogle eksemplarer er der på dette sted en kraftig bagudrettet pig, som synes at være uafhængig af tilstedeværelsen af den»rugehulelignende«dannelse. Overfladen er dækket af en uregelmæssig, tæt reticulation, hvis masker langs for- og ventralrandene er langstrakte og delvis parallelle med disse. Darwinula (0). Tvl. 3, fig. 5a-e. Mindst 50 eksemplarer. En Darwinula, hvis venstreskal langs hele periferien er større end højreskallen. Forenden afrundet, og ventralkanten næsten lige til svag konkav i den forreste del. Bagenden jævn afrundet, og dorsalkanten flad konveks. Darwinula (0) synes at svare til Darwinula sp. (804) WICHER 95, Taf. l, Fig. 8a og b, der i Nordtyskland optræder fra Unter-Keuper til.unter-rat 2. Darwinula sp. (803) WICHER 95, Taf. l, Fig. 7aogb, der betegnes som hannen af Darwinula sp. (804) WICHER, synes ikke at være tilstede i Ullerslev nr. l eller Harte nr. 2. Biometriske målinger har vist, at de udvoksede eksemplarer af Darwinula (02) og D. (0) næppe kan opfattes som arter i snævreste betydning. I denne forbindelse er det af interesse, at den biometriske fordelingskonfiguration af det samlede Darøz'nw/a-materiale i forskellige prøver f rå'harte nr. 2 og Ullerslev nr. l følger samme grundplan. Ostracod (llo). Tvl. 2, fig. 5 a og b. Mindst 32 eksemplarer. En type, der synes at stå Ostracod (06) nær, afviger fra den ved at have en skarp køl langs ventralkanten og en fure langs hængselsranden. Desuden bliver typen større end Ostracod (06) og har en tydelig knude lidt dorsalt for den laterale flades midtpunkt. Den indre bygning er ikke synlig i det undersøgte materiale. På basis af WICHERS illustrationer i arbejdet fra 957, Taf. 3, Fig. 0 og 0a, af Ostracode (85), anser jeg denne form for at være lig Ostracod
7 96 OLE BRUUN CHRISTENSEN: Ostracodtyper fra boring, ved Harte og Ullerslev (5). WICHER anså imidlertid skalhalvdelene for at være lige store. På de fleste eksemplarer i det her undersøgte materiale kan forskellen i skalstørrelsen vanskelig iagttages på grund af pålejrede lerpartikler. Ostracode (85) WICHER er fundet i Unter-Rat l. Ostracod (6). Tvl. 2, fig. 6a-c. Mindst 60 eksemplarer. En type, der i lighed med Ostracod (5) adskiller sig fra Ostracod (06) ved at have en skarp køl langs ventralranden og en svag fure langs hængselranden. I modsætning til Ostracod (5) har den ingen laterale knuder, ligesom den synes mindre i størrelse. Hos larveformerne mangler den ventrale køl i reglen. Lukkemuskelmærkerne udgøres ved denne form af fire under hinanden anbragte ar, hvoraf de to midterste er de længste. I tilknytning hertil flere små ar foran og i umiddelbar nærked af lukkemuskelmærkerne. Typen synes identisk med Ostracode (844) WICHER 957, Taf. 3, Fig. 4, der optræder i Unter-Rat l og 3. Limnocythere (7). Tvl. 3, fig. 2 a og b. Otte eksemplarer. En meget svag reticulær Limnocythere med lige til næsten lige dorsalkant, jævnt afrundede for- og bagkanter og svag konkav ventralkant. Skallen tydeligt affladet langs forranden. Foran skallens mediære højdeakse er der udviklet en bred fure fra dorsalkanten lodret til skalmidten. Ventralt for denne ligger lukkemuskelmærkerne. De fleste af skallerne har ved den posteroventrale rand en mere eller mindre tydelig knude. Enkelte kraftigere byggede eksemplarer mangler den posteroventrale knude, ligesom den bageste skalhalvdel er mere opsvulmet (tvl. 3, fig. 2 a). Denne form har stor affinitet til Ostracode (845) hos WICHER 957, Taf. 3, Fig. og lia, der findes i den nedre del af Unter-Rat i Nordtyskland.?Limnocythere (8). Tvl. 3, fig.. Et halvt eksemplar. Dorsalkanten lige, for- og bagkanterne jævnt afrundede, og ventralkanten svag konkav. Langs for- og bagrandene er skallen svagt affladet. Umiddelbart foran skallens mediære højdeakse findes en bred, afrundet fure, fra dorsalkanten lodret til under skalmidten, hvor lukkemuskelmærkerne findes. Umiddelbart bag den mediære højdeakse er der lidt dorsalt for den mediære længdeakse en kraftig grübet knude, og næsten lodret under denne ved ventralranden er der en lignende lidt mindre knude. Fra den dorsale knude mod dorsalkanten synes der at være udviklet en svag køl, og en lignende dannelse ses foran den ventrale knude. Den øvrige laterale skaloverflade er glat. Adductorarrene udgøres af fire under hinanden anbragte mærker. Ostracod (9). Fig. 2. Tre eksemplarer. En lille ostracod med næsten cirkelformet afrundet for-, dorsal- og bagkant, mens ventralkanten kun er meget lidt konveks. En næsten plan ventralflade, i hvis nærhed skallens største bredde ligger, overgår i de jævnt hvælvede sideflader med en kant, der især i skallens bageste del er ret skarp. Højreskallen synes at være lidt større end den mere langstrakte
8 Medil. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 5 [962] 97 Fig. 2. Östracod (9), skematisk, (XlOO), højreskal set bagfra, lateralt og fra dorsalsiden. venstreskal. Ventralfladen med fine længdefurer og sidefladerne med antydninger af længdefurer. Hængslet kort og hælder svagt mod bagenden. Det består på højreskallen af en fure, der modsvares af en glat liste på venstreskallen. Randzonen og muskelmærker er ikke synlige. Fig. 3. Oslracod (2), skematisk, (x25), højre- og venstreskal med tydelige dimorphisme set lateralt og fra dorsalsiden. Ostracod (2). Fig. 3. Tre eksemplarer. En mellemstor ostracod med konveks dorsalkant og svag konveks ventralkant. For- og bagkant jævn afrundet. Set dorsalt er carapace langs forranden svag sammentrykt. Posteroventralt på venstreskallen en kraftig torn. Den laterale overflade og de indre strukturer kan ikke iagttages på det foreliggende materiale. Vertebratrester Sporadisk gennem lagserierne optræder vertebratrester, der overvejende udgøres af fisketænder. Disse er i reglen simple, men enkelte Hybodusformer er til stede. I mellem Rhaet og i ovre Steinmergelkeuper (in sensu WICHER) findes tillige ganoidskæl og knoglerester. Stratigrafisk konklusion. Fra boringer i Nordvest- og Østtyskland har WICHER afbildet mikrofossiler fra Keuperserien og foretaget en biostratigrafisk opdeling af denne
9 98 OLE BRUUN CHRISTENSEN: Ostracodtyper fra boring, ved Harte og Ullerslev ved hjælp af indholdet af sporer, foraminiferer og ostracoder (WICHER 95 og 957). WICHER viste, at der med hensyn til mikrofossilernes succederende optræden i Keuper, ikke synes at være forskel på boringerne i Nordvest- og Østtyskland. Flere af.wichers afbildninger stammer fra den sydslesvigske dybdeboring Maasbull. Denlithologiske Keuper- Rhaet udvikling i Ullerslev nr. l står meget nær denne boring, og i begge boringer er Rhaet overlejret af nedre Kridt. Sedimentmægtighederne i Ullerslev nr. l er dog noget større end i Maasbull. Ostracodfordelingen i Keuper-Rhaet lagserien i Ullerslev nr. l følger i store træk den fordeling gennem lagserierne, der er beskrevet hos WICHER i 95 og 957. Tolkes tilstedeværelsen af nye typer og manglen af nogle af de hos WICHER afbildede typer som et resultat af andre salinitetsforhold i Ullerslev nr. l, synes faunaen i nedre Rhaet og især i dele af øvre Steinmergelkeuper at være mere saltvandspræget end i de tyske boringer. Dette forhold er i god overensstemmelse med, at Rhaet i det nordlige Jylland er marint udviklet (SORGENFREI 95, p. 50). Sammenligninger mellem Ullerlev nr. l og Harte nr. 2 synes at tale for, at ostracodfaunaen i Harte nr. 2 tilhører øvre Steinmergelkeuper in sensu WICHER. LITTERATUR DAM, A. TEN, 945: On foraminifera of the Netherlands; No. 8 Een nieuwe soort uit het geslacht Ammodiscus REUSS in het Rhaet bej Wmterswijk. Geol. en Mijnb., 's-gravenhage, n.s., Jaarg. 7, no. 3-4, p. 24. MaHfleAtnrraM, M. H. et al., 956: OT^HA Ostracoda LATREILLE, 806: BCEFEM, HOB. cep., Bbin. 2, crp , THEA. 9-27, pue (MocKsa). Saltfundet ved Harte den 3. November 936. Beretning afgivet af det af Ministeriet for offentlige Arbejder den 24. Januar 946 nedsatte Udvalg til Revision af Undergrundslovene. København 948. SORGENFREI, TH., 95: II. Efterforsknirigsarbejdets geologiske resultater i GRE- GERSEN og TH. SORGENFREI : Efterforskningsarbejdet i Danmarks dybere undergrund. Medd. fra Dansk geol. Forening, bd. 2, p : Dybgrundens geologi; i J. P. TRAP: Danmark. Bd. V, 2. Svendborg Amt, p : Dybgrundens geologi; i J. P. TRAP: Danmark. Bd. I,. Landet og Folket, p WICHER, C.A., 95: Zur mikropaläontologischen Gliederung des nichtmarinen Rät. Erdöl und Kohle, 4. Jahrg., 2, p : Die mikropaläontologische Gliederung des nichtmarinen Keuper. Erdöl und Kohle, 0. Jahrg., l, p Færdig fra trykkeriet den 23. januar 962.
10 D. G. F. Bd. 5. [962] OLE BRUUN CHRISTENSEN Tavle I OSTR.ACODER FRA KEUPER-RHAET ULLERSLEV NR. OG HARTE NR.2 Ostracodes from the Keuper-Rhaetic in Ullerslev no. and Harte no.2 ( TILSTEDEVÆRENDE DOMINERENDE Occuring H Dominating D.G.U. 9E OLE BRUUN CHRISTENSEN 3 z o m cd z. 00 K C*J a- DYB DE- INTERVAL Depth In english feet 2850' ' 307' -35' 35' -325' 325' -334' 334' ' -34' 350' -360' 360' -370' 380' -384' 384' -388' 388' -3208' 3208' ' 3268' -3888' 337' ' -3050' KÆRNE- AFSNIT Part of core English feet 0' -7,Vbelow top 55-6,5' - - 0' - 7' - - T -9.5' MO' - - 0' - 9' - - V -o; - - 0' -3,7' - - 0' -4' ' - - O'-W - - 0' -0,5' - - ff -6' 7' - - S -0' - - 0' -9' - -,3'above bottom ' below top 3' ' - 2' - 2,2' - - 2,5' - - 5' -,5' - - 8' - - 5' - - 5,5' ' - - 5' - - Upper half of core.over half of core 350' -353' 353' -362' ypper half of core LU 362' -372'6" /f 378'5"-389'5" < 3226"ït'! -3230'ï T- 3490' DARWINULA (02) É '/ \ OSTRACOD (05) OSTRACOD (06 DARWINULA (t f? '/ 4» OSTRACOD (9) «ø OSTRACOD (? to o OSTRACOD ( I? r- UJ LIMNOCYTH <Q?LIMNOCrTHI 5 OSTRACOD POSTRACOD CM EMPHASIA «in EMPHASIA a 5 EMPHASIA FORAMINIFE VERTEBRATRESTER Vprtehrnt» rumnln«keuper I (? ØVRE STEINMERGEL -KEUPER) STRATIGRAFISK INDDELING Stratigraphie subdivision In sensu Wicher 957 MELLEM-RMAET Middle-Rhaetlc 2-3 NEDRE RHAET Lower Rhàetic ØVRE STEINMERGEL -KEUPER Upper Steinmergel -Keuper Keuper (? Upper Steinmergel -Keuper)
11 Fig. la-b. Fig. 2a-b. Fig. 3. Fig. 4. Fig. 5 a-b. Fig. 6a-c. Fig. 7a-c. Tavle 2 (X50) Emphasia (53a); a, venstreskal, længde = 0,68 mm; b, højreskal, højde = 0,45 mm; Ullerslev nr. l, 35'-325', -9'. Emphasia (2); a, venstreskal, længde = 0,63 mm; b, højreskal, højde = 0,42 mm; Ullerslev nr. l, 35'-325', -9'. Emphasia (53b); carapace set f rå venstre, længde = 0,56 mm, højde = 0,37 mm; Ullerslev nr. l, 307'-35', 7'-9,5'. Ammodiscus cf. parvulus TEN DAM; længde = 0,58 mm, bredde = 0,35 mm, Ullerslev nr. l, 2850'-2858', 0'-7,4'. Ostracod (5) ; a, carapace set fra venstre, længde = 0,es mm, højde = 0,40 mm; b, samme eksemplar set fra oven; Ullerslev nr. l, 325'-334', 3,7'-4'. Ostracod (06); a, svag rullet venstreskal, $; b, venstreskal, langde = 0,58 mm, højde = 0,35 mm, $; c, højreskal,?; a, Ullerslev nr. l, 3208'-3228', 5'; Harte nr. 2, 345'-350', top of the core. Ostracod (6); a, venstreskal, <J, bageste dorsalvinkel lidt defekt, længde = 0,62 mm, hojde = 0,38 mm; b, venstreskal, C, bagkant lidt defekt, længde = 0,64 mm, højde = 0,40 mm; c, højreskal, larve; a, Ullerslev nr. l, 360'-370', 0-9'; b og c, Ullerslev nr. l, 350'-360', 8'-0'. Fig. 8 a-b. Ostracod (08) a, højreskal, længde = 0,6i mm, højde =0,35 mm; b, carapace set fra oven; Ullerslev nr. l, 350'-360',
12 D. G. F. Bd. 5. [962J OLE BRUUN CHRISTENSEN Tavle II CHR. WESTERGÂRD FOT.
13 Fig.. Fig. 2a-b. Tavle 3. (x50) ILimnocythere (8); venstreskal, længde = 0,58 mm, højde = 0,29 mm; Ullerslev nr. l, 340'-34', 0-0,s'. Limnocythere (7); a, højreskal, overflade delvis defekt, længde = 0,65 mm, højde = 0,30 mm; b, venstreskal, længde = 0,55 mm, højde = 0,26 mm; Ullerslev nr. l, 350'-360', Fig. 3a-g. Fig. 4 a-f. Fig. 5-e. Darwinula (02); a, venstreskal, længde = 0,so mm, højde = 0,38 mm; b og d, højreskaller; c, venstreskal med defekt bagende; e, carapace set fra oven, længde = 0,76 mm, bredde = 0,30 mm; f, eksemplar e set fra neden; g, venstreskal, længde = 0,78 mm, højde = 0,38 mm; a og c, Ullerslev ur. l, 350'-360', 0-6'; b, d, e, f og g Harte nr. 2, 345'- 350', top of the core. Oslracod (05) ; a, carapace set fra venstre, længde = 0,<so mm, højde = 0,8 mm; b, eksemplar a set fra oven; c, forurenet carapace set fra venstre; d, forurenet carapace set fra højre; -e, forurenet carapace set fra oven; f, svagt forurenet carapace set fra højre, længde = 0,34 mm, højde = 0,is mm; a, b og c, Ullerslev nr. l, 3208'-3228', 6,5'; d, e og f, Harte nr. 2, 353'-362', upper half of the core. Darwinula (0); a, venstreskal, længde = 0,58 mm, højde = 0,25 mm; b, venstreskal; c, carapace set fra neden, længde 0,58 mm, bredde = 0,22 mm; d, højreskal; e, venstreskal, længde = 0,59 mm, højde = 0,25 mm; a, b, c og d, Harte nr. 2, 345'-350', top of the core; e, Ullerslev nr. l, 350'- 360', 8'-0'.
14 D. G. F. Bd. 5. [962] OLE BRUUN CHRISTENSEN Tavle III CHR. WESTERGÂRD FOÏ.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereKlargøring FORBINDELSE AF EN BALLEPRESSER TIL EN TRAKTOR - EUROPÆISK FORBINDELSE. Gør dette først. Typer af kraftudtag
FORBINDELSE AF EN BALLEPRESSER TIL EN TRAKTOR - EUROPÆISK FORBINDELSE Gør dette først Ballepresseren leveres komplet med alle de nødvendige beslag til at forbinde en europæisk trækkrogskonsol eller en
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereAfretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.
Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts
Læs mereGIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.
GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereDer er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).
Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereVSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011
VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område
Læs mereGeoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.
J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereCMT650. Fræseskabelon til bordsamling BRUGERMANUAL
CMT650 Fræseskabelon til bordsamling BRUGERMANUAL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....side 2 Hvad indeholder sættet.....side 3 Hvad skal man ellers bruge......side 4 Generelle sikkerheds forskrifter
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereDanien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus
Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereParadokser og Opgaver
Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen (MEL) Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereGeoradartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereVarianter af Christian IV kronemønt 1618-1621
numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereNaturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mere- En helt fantastisk skildpadde
Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereSJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:
Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest
Læs mereEn n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN
E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereGrafisk Tekniker. Serigrafi. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.
Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Indstillingsparametre: 1) X- & Y-akserne (nulstil) 2) Montering af stencil (+/- 1 mm.). 3) Anlæg (monter). 4) Kontravægte.
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereSænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup
Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of
Læs mereMA01 VEJLEDNING HAMLET. World's Leading Maker of Storage Buildings R MODEL 108-A
MA01 VEJLEDNING HAMLET World's Leading Maker of Storage Buildings R MODEL 108-A 709231207 - 1 - - 2 - - 3 - MA04 FITTINGS TIL MODEL 108-A 65103 #8-32 møtrik (163) 65900A #10Bx1/2" skrue (8) (Pakket med
Læs mereUNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 MÅLESYSTEM 5 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 6
Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM3031 Aalevej, Tørring Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, Tørring By Ejerlav, matrikelnr.: 10fx Sted-SBnr.: 160607-107 KUAS: -7.24.02/HOM-0007 Forud
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereBørnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik
1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1740 Station 1 Afleveringer Der opstilles en startkegle og 5 kegler på række, med ca. 5-7 meters imellem. Der stilles nu en spiller ved hver kegle. Første spiller, spiller
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mere5.3.1 Definitioner og måleregler Side 1. 5.3.1 Definitioner og måleregler
5.3.1 og måleregler Side 1 5.3.1 og måleregler Der henvises til fagbogen Nordisk kvalitetssprog for træbranchen nåletræ ISBN 87-7756- 568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000, som i uddrag er beskrevet på de
Læs mereseptember 2012 Arbejde / Aktivitet: Differentiering/ Variationer: Supplerende akt.: Afslutning:
G-2.57; Byg ens figurer. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Figurkendskab. Beliggenhed. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik.
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereKONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009
KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereManual. Trail Cam Basic
Manual Trail Cam Basic 1 Laserstråle til kamera orientering 7 infrarød blitz LED "Batteristatus" LED Hægter 2 LED lyser orange for at advare om lav batteristyrke 8 3 "Driftsstatus" LED. LED lyser rødt,
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereOJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184
OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.
Læs mereLille Georgs julekalender 2010. 1. december
1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereHøst (Tvl) Foder (Lit) 23.04 x x 1 5 4 Dronetavle ikke udbygget. HEJ
Stade nr.: 1 Type: 12 x 10 trugstade på varmbyg : Grøn Oprindelse: datter af Tonny Tychsen dronning linie 276, tilsat 27.06.2014 Æg STADE 1. Bemærkninger: bl.a. sværmtendens / myresyre og oxalsyre behandling
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereNogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.
Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereVedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet af Claus Malmros NNU rapport nr. 4 * 2003 Vedananatomisk
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereVKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)
VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21
Læs mereGeologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord
Geologiske resultater af en råstofkortlægning ved Ingerslev syd for Randers Fjord VERNER SØNDERGAARD OG ANNE-LISE LYKKE-ANDERSEN DGF Søndergaard, V. og Lykke-Andersen, A.-L.: Geologiske resultater af en
Læs mere