Manual til markedsføring af mobile løsninger

Transkript

1 Manual til markedsføring af mobile løsninger

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Introduktion til markedsføring 1.2. Opgaver og begreber Før markedsføringen I forbindelse med markedsføringen 1.3. Hvordan bruges manualen 2. Den interne markedsføring Målgruppe Produktets betydning for målgruppen Markedsføringsbudget Mål for markedsføring Målopfølgning Kanaler 3. Den eksterne markedsføring Målgruppe Produktets betydning for målgruppen Markedsføringsbudget Mål for markedsføringen Målopfølgning 4. Eksterne kanaler 4.1. Personas Kategorisering af Personas 4.2. Guide til Medievalg Gennemgang af medier 4.3. Forskellige medietyper Betalingskanaler Gratiskanaler Kanaler, vi gør os fortjent til 4.4. Anbefaling af kanalstrategi for den enkelte type af personas 5. Afrunding Bilag I manualen er der henvisning til følgende materiale: Beskrivelse af personas / målgrupper (bilag 1) Liste over kanaler (bilag 2) Konceptbeskrivelser (bilag 3)

3 Markedsføring af mobile løsninger 1. Indledning På de følgende sider kan man få et indblik i hvad, man bør overveje, når man skal markedsføre en mobil løsning og skal i gang med at udarbejde en markedsføringsplan for sin mobile løsning. 1.1 Introduktion til markedsføring Markedsføringen er et værktøj til at skabe synlighed og interesse for bibliotekets produkter og services med det formål at få folk i butikken. Selvom markedsføringen overordnet set rummer at utal af forskellige analyse- og eksekveringsmetoder, er denne manual tænkt som et operationelt dokument, der gør det muligt for alle uanset uddannelse og erfaring at markedsføre et givent mobilt koncept. Udgangspunktet for enhver markedsføringsaktivitet bør altid være et ønske om at påvirke en nærmere defineret gruppe af personer = målgruppen. Hvor meget vi får ud af vores begrænsede markedsføringsbudget (uanset om det er kroner eller timer) afhænger i høj grad af, hvor godt vi kan ramme vores målgruppe på baggrund af vores kendskab til den. Derfor vil vi også se nærmere på hvilke målgrupper, som henholdsvis benytter og ikke benytter biblioteket i dag samt hvilke behov og handlemønstre, der er kendetegnende ved den enkelte målgruppe. Dertil kommer, at man også skal huske at markedsføre internt og gøre sine kolleger til gode ambassadører for det, man vil markedsføre over for sin målgruppe. Det vil sige, at der skal udarbejdes en markedsføringsplan, der både dækker en intern og en ekstern markedsføring. Og nu er vi allerede begyndt at operere med nogle vigtige begreber læs mere om det i næste afsnit, 1.2 Opgaver og Begreber. 1.2 Opgaver og Begreber Før markedsføringen Der er nogle enkelte vigtige forhold og begreber, som man bør forholde sig til, før man implementerer et produkt/koncept (mobil løsning) og igangsætter sin interne markedsføring og sin eksterne markedsføring. For det første bør den mobile løsning være relateret til et behov, dvs., at man bør kende produktets/konceptets betydning for målgruppen (desuagtet, at biblioteket som institution også af og til skaber et behov ved at tilbyde nye serviceydelser). Mennesker er forskellige, og behovet er ikke ens for alle. Derfor opererer vi også med en række eksterne målgrupper, som vi kalder personas (se afsnit 2) I det øjeblik, vi har identificeret et behov hos en eller flere af vore personas, kan vi undersøge, hvorvidt vi kan opfylde behovet, dvs. udarbejde en konceptbeskrivelse af den mobile løsning. I forbindelse med markedsføringen Såfremt produktet viser sig at være teknisk og økonomisk muligt at udvikle, kan man igangsætte implementering og markedsføring af den mobile løsning.

4 Markedsføringen skal ske dels eksternt, dvs. over for vore personas, dels internt over for kolleger. I afsnit 2, Den interne Markedsføring, beskrives nærmere hvordan der sker en indsnævring af de kolleger, der udpeges som målgruppe. Derefter skal der dels fastlægges et mål for markedsføringen, dels planlægges en målopfølgning. Der udarbejdes et markedsføringsbudget samtidig med, at der med udgangspunkt i personas tages der stilling til hvilke kanaler, der skal benyttes i markedsføringen. 1.3 Hvordan bruges manualen Markedsføringsplanen disponeres ensartet for både den interne markedsføring (afsnit 2) og den eksterne markedsføring (afsnit 3). Målgrupper (interne og eksterne) Produktets betydning for målgruppen Markedsføringsbudget Mål for markedsføring Målopfølgning Kanaler Valget af kanaler i den interne markedsføring er temmelig ukompliceret i forhold til valget af kanaler i den eksterne markedsføring. I den eksterne markedsføring skal man nemlig have fokus på at vælge netop de kanaler, som henvender sig bedst til sine personas (målgruppe). Derfor er underafsnittet kanaler i Den eksterne Markedsføring placeret i et selvstændigt afsnit Eksterne Kanaler, der består at underafsnittene Kategorisering af Personas, Guide til Medievalg og Forskellige medietyper 2. Den interne Markedsføring Den interne markedsføring er mindst lige så vigtig som den eksterne og skal planlægges. Du skal overveje, hvordan du vil sælge produktet til dine kolleger. Målgruppe kolleger Er det alle på biblioteker? er det kolleger med publikumskontakt? er det voksenbibliotekarer, børnebibliotekarer eller musikbibliotekarer? eller noget helt andet, f.eks. andre biblioteker? Det anbefales, at man på hvert bibliotek har udpeget én markedsføringskoordinator for mobile løsninger. Det betyder, at skal man henvende sig til andre biblioteker, kan man kontakte markedsføringskoordinatoren, som så forestår henvendelsen til den aktuelle målgruppe. Produktets betydning for målgruppen Hvilket behov opfylder det? hvad gør det til noget særligt i forhold til andre produkter, som biblioteket har? Hvem er det særligt interessant for og i hvilke situationer? Markedsføringsbudget Før der vælges kanal, er det nødvendigt at kende budgettet! Mål for markedsføring Fastlæg målet. Skal målgruppen kunne besvare spørgsmål om produktet? skal målgruppe være med til at markedsføre produktet ekstern? Målopfølgning Når man fastlægger målet for markedsføringen, tager man samtidig stilling til hvordan, man vil måle, om målet bliver opfyldt. På den måde sikrer man sig, at målet er målbart. Tag også

5 stilling til hvordan man vil evaluere målingen, altså hvornår er resultatet dårligt, godt, eller fremragende. Kanaler Herefter skal der tages stilling til, hvilke kanaler, der skal benyttes i den interne markedsføring: , internt nyhedsbrev, intranet, opslag/plakater m.m. Disse vil være egnede til at sørge for, at hele huset er orienteret om kampagnen. Kurser, workshops, præsentationer vil være egnede til at klæde de grupper, der skal formidle produktet eksternt, ekstra godt på - f.eks. en sekvens på ½-1 time, hvor produktet præsenteres, og hvor der er tid til at prøve det selv. Den personlige introduktion, f.eks. kick-off-møder o.lign., der giver konkrete eksempler på hvordan personalet markedsføres produktet eksternt. Derudover fungerer mange af kanalerne i den eksternt rettede kampagne også internt. F.eks. vil plakater og storskærme i udlån også være en intern reminder lige så meget som ekstern reklame. Under kampagnen kan gryden holdes i kog på forskellig vis, f.eks. ved at lave plakat (på storskærm), der løbende opdateres om udvikling i brug af produktet, mails om udvikling i antal brugere eller anbefalinger fra betjeningspunktet evt. kombineret med en intern konkurrence. Efter kampagnen er det vigtigt at få samlet op internt og få orienteret de, der har været aktive i kampagnen. Nåede man målet? hvad har fungeret godt/skidt? Orienteringen kan være pr. mail eller ske på et fællesmøde, hvor kollegerne har mulighed for at komme med feedback. 3. Den Eksterne Markedsføring De indledende overvejelser er de samme som i den interne kampagne. Målgruppe personas Målgruppen er jo i bred forstand alle, der har en telefon, tablet el.lign. med adgang til internettet. Men som tidligere nævnt er mennesker forskellige, og derfor henvender de enkelte produkter sig til forskellige persontyper. Til formålet har vi defineret en række personas, som man kan vælge imellem se afsnit 4.4 samt bilag. Produktets betydning for målgruppen Her henvises til den konceptbeskrivelse, der er udarbejdet forinden beslutning om at markedsføre produktet. Markedsføringsbudget Før der vælges kanal, er det nødvendigt at kende budgettet! Mål for markedsføring Fastlæg målet husk at det skal være realistisk og målbart. Eksempel: Målet for markedsføringen af at få udbredt vores mobilapplikation til brugerne af biblioteket. Ved kampagneperiodens udgang skal vi derfor minimum have opnået 500 downloads af applikationen. Målopfølgning Når man fastlægger målet for markedsføringen, tager man samtidig stilling til hvordan, man vil måle og om målet bliver opfyldt. På den måde sikrer man sig, at målet er målbart. Tag også stilling til hvordan man vil evaluere målingen, altså hvornår er resultatet dårligt, godt, eller fremragende.

6 Eksempel: Efter kampagneperioden har vi opnået 450 downloads, hvilket kun er delvist tilfredsstillende. Den største grund til at vi ikke nåede de ønskede 500 downloads er, at kampagnen fandt sted i løbet af sommerferien, hvor der var markant færre personer på biblioteket. Dog downloadede en større andel af målgruppen end forventet applikationen, hvilket var med til at trække det samlede antal downloads op. 4. Eksterne kanaler Næste skridt vil være at overveje hvilke kanaler, der skal bruges i den eksterne markedsføring. Det vil naturligvis afhænge af målgruppe og budget. Det er naturligt at tage udgangspunkt i målgruppen og derefter tage stilling til hvilken kanal, man vil benytte. Derfor vil vi først kategorisere vore personas (afsnit 4.1) og derefter guide til et medievalg (afsnit 4.2). I afsnit 4.3 præsenteres forskellige medietyper og i afsnit 4.4 gives eksempler på hvilke medier, der er relevante ift. de enkelte personas. 4.1 Kategorisering af Personas Vi vil indlede med at se nærmere på hvilke målgrupper, som henholdsvis benytter og ikke benytter biblioteket i dag samt hvilke behov og handlemønstre, der er kendetegnende ved den enkelte målgruppe. Til at beskrive de forskellige målgrupper, tager vi udgangspunkt i beskrivelserne af Personas. Personas består af to overordnede klynger af personer; henholdsvis eksisterende brugere af biblioteket samt ikke-brugere. Under hver kategori findes en række undergrupper, som adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige behov og handlemønstre. Og netop disse forskellige behov og handlemønstre er udgangspunktet for, hvordan vi via markedsføringen kan påvirke den enkelte målgruppe og søge at tilgodese deres respektive behov via en given mobilløsning. Nedenstående opstilling af Personas er tiltænkt som værende et redskab til at give et hurtigt overblik over hvilke typer af målgrupper der findes, således at du kan målrette din markedsføring mod en given gruppe. Har du eksempelvis et ønske om at nuværende brugere skal benytte biblioteket oftere, eller at de nuværende brugere skal blive mere selvhjulpne via en given mobil løsning, skal du finde ud af hvilke(n) målgruppe(r) under eksisterende brugere, som du vil give dig i lag med. Er dit udgangspunkt derimod at få nye brugere ind på biblioteket, skal du i stedet se hvilke(n) målgruppe(r) under ikke-brugere, som du vil koncentrere dig om. Kategorisering af personas Da Personas er blevet til på baggrund af nogle kvalitative parametre, såsom behov og handlemønstre kan det være vanskeligt at kvantificere de forskellige persongrupper uden at parre målgruppen med nogle demografiske og målbare variable som køn og alder. Derfor er der ud for hver persona angivet typisk køn og alder for målgruppen i en parentes. Disse to parametre er desuden de mest anvendte, når det kommer til indkøb af annonceplads. 1. Eksisterende brugere a. Opdrageren (typisk K, år) b. Arbejdsbien (typisk K, år) c. Videnssøgeren (typisk K, år) d. Biblioteksentusiasten (typisk M/K, 45+ år) e. Drive-in brugeren (typisk M/K, år) 2. Ikke-brugere a. Jeg har ikke tid (typisk M/K, år)

7 b. Jeg køber mit materiale (typisk M/K, år) c. Specielle behov (typisk M/K, år) d. Jeg har ikke behov (mere) (typisk M/K, 55+ år) e. Jeg læser ikke bøger (typisk M/K, år) Når du har fundet ud af hvilken målgruppe, du ønsker at kommunikere med, skal du nu træffe en beslutning om kanalstrategien altså hvilke medier, du skal benytte for at komme i kontakt med din målgruppe. 4.2 Guide til Medievalg Når det kommer til valg af kanal for markedsføringen er det vigtigt hele tiden at have fokus på målgruppen og hvordan vi får vores budskab ud til så stor en andel af målgruppen som muligt. Jo flere vi rammer i den ønskede målgruppe pr. budgetkrone, jo mere effektiv bliver vores markedsføring og desto mere får vi ud af vores budgetter. Oplysninger omkring målgruppedækning stilles oftest til rådighed af det enkelte medie i forbindelse med indkøb af betalte annoncer o.l. Lidt sværere bliver det at indhente disse oplysninger i forbindelse med annoncering via gratis - såvel egne som ikke egne - medier. Er det eksempelvis egne medier, kan vi forsøge at indhente oplysninger omkring brugerne ved at foretage analyser og undersøgelser, men er der tale om gratis medier, som vi ikke selv kontrollerer, må vi oftest basere vores estimater på skøn. At markedsføre os overfor en given målgruppe kræver altså indsigt i vores målgruppe, vores målgruppes medievaner og ikke mindst koncentrationen af vores målgruppe på det enkelte medie på den måde får vi det største udbytte af vores markedsføring. For at gøre markedsføringen og kanalstrategien mere tilgængelig for dig, har vi opstillet forslag til hvilke medier du bør benytte dig af mht. markedsføringen overfor de enkelte Personas i afsnit 4.4. På den baggrund kan du nøjes med at vælge imellem de mest relevante kanaler, når du skal markedsføre dit næste koncept. Lige præcis hvilket medie under hver kanal, som du vælger at benytte, er dog op til dig og din vurdering af målgruppen ift. mediet samt hensyn til budgettet. 4.2 Forskellige medietyper Her præsenterer vi dig for de forskellige typer af medier såvel gratis som betalte og medier vi hhv. selv kontrollerer og ikke kontrollerer. Desuden giver vi eksempler på hvad indrykning på de forskellige betalte medier koster, så du bedre kan prioritere dit markedsføringsbudget, såfremt du har et sådant til rådighed. Man kan inddele kanalerne i: kanaler, vi betaler for at få plads i (paid): Aviser, radio, TV, magasiner, online annoncer kanaler, vi selv ejer og kontrollerer (owned=gratis): Hjemmeside, plakater, storskærme, flyers, direkte salg, nyhedsbreve kanaler, vi skal gøre os fortjent til (earned): PR, anbefalinger, samarbejdspartnere, word of mouth, snak på sociale medier En kampagne kan man se som tre faser, hvor man 1. i første omgang skaber opmærksomhed 2. derefter skal opmærksomheden føre målgruppen over på egne medier, hvor brugeren henter/ser produktet 3. og endelig i sidste fase snakker om og anbefaler produktet

8 Betalingskanaler (paid) Her er nogle eksempler på hvad betalingskanaler koster: Busreklamer udvendigt og indvendigt: Eksempel: Landsdækkende kampagne på venstresiden af busserne (333) i alt) i 2 uger, pris ca kr. + produktion ca kr. Reklamer ved busstoppesteder, kiosk mv.: Eksempel: Storby-løsning dækker Kbh., Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, trekantsområde og Randers i alt ca ophæng. Pris ca. 1,1 mio kr. + ca kr. for ophæng. I alt 1,8 mio kr. + produktion. Biografreklame: Eskempel: Foyerspot i 18 biografer (100 fladskærme) i hele landet. Pris ca kr./uge + produktion. TV-spot: Eksempel: TV2s regioner 30 sek. Spot på TV2 Øst (Sjælland minus Kbh.) kl kr. pr spot + produktion. Infosystem i bus/tog: Eksempel: Kampagne i 4 uger. Pris ca kr. + produktion. Aviser: Eksempel: Banner i MetroEkspress (nationalt) 150*25 mm.: 8663 kr. + produktion. Radiospot: Eksempel: Lokalradio i Herningområdet: 120 spots á 10 sek. Fordelt på Radio M og Radio Aura kr. + produktion (ca kr.) Gratiskanaler (owned) Da markedsføringsbudgettet mange gange er meget begrænset og oftest ikke-eksisterende, er biblioteket i den situation, hvor der må satses på at skabe opmærksomhed gennem de kanaler, vi ejer eller gennem kanaler, som vi gør os fortjent til. En mulighed kan også være at investere tid i samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at få budskabet ud. Samarbejdspartnere kan være organisationer, foreninger, netværk m.m.. Her vil det være vigtigt at identificere relevante samarbejdspartnere, der har berøring med den målgruppe, man gerne vil have fat på. Det skal også overvejes hvad, biblioteket kan gøre til gengæld. Man kan også bede en blogger om at anmelde produktet. Man kan skelne mellem to typer bloggere: Nørderne, der interesserer sig for et specifikt emne + gerne anmelder, hvis de finder produktet interessant, og bloggere, som tjener penge på at have reklamer på deres blot og derfor vil skele til, om produktet vil generere trafik til deres hjemmeside. Der tages direkte kontakt til bloggerne gerne før al anden markedsføring sættes i gang. En anden gratis mulighed er at kontakte pressen det kan være lokalt, nationalt eller mere specialiserede magasiner og tidsskrifter. Man kan sende en generel pressemeddelelse til alle og følge den op med en personlig henvendelse, eller give historien eksklusivt til et medie. Skal man kommunike til de personer, som ikke bruger biblioteket er det dog noget vanskeligere at nå disse grupper ad gratis vej. Der er dog mulighed for at benytte medier som f.eks. Youtube, Facebook og andre sociale medier for at skabe en viral effekt og nogle interessepunkter, som ikke kræver at man er bruger af biblioteket. Disse kanaler kan naturligvis også benyttes overfor folk, der allerede benytter biblioteket. Hører målgruppen til blandt de personer, der allerede benytter biblioteket, kan man bruge de medier, man selv kontrollerer, dvs. banner eller artikel på hjemmeside, kampagneside, nyhedsbreve (evt. sms og mail). Det er også væsentligt, at den mobile løsning markedsføres fysisk i rummet, dvs. der bør være plakater, storskærme, handouts m.v. med henvisning til produktet. Endelig er der det direkte salg ved bibliotekarbordet- Kollegerne skal klædes på til at vejlede brugeren.

9 Når den indledende opmærksomhed er skabt, er det vigtigt, at det er let at komme fra denne opmærksomhed til den ønskede handling: At man bruger produktet. Det kan enten være et link direkte til produktet eller til hvor produktet kan hentes. Altså den klare henvisning skal være til stede overalt, hvor produktet nævnes både digitalt og fysisk. I det fysiske PR-materiale vil det være en fordel med en QR-kode eller et kort link. Kanaler, vi gør os fortjent til (earned) Man skal skabe rammerne for at brugeren har let ved at snakke om produktet. Det skal være nemt at dele indhold på f.eks. Facebook eller gøre opmærksom på en konkurrence og Twitter og på den måde nå ud i brugerens netværk. Det kan også være deling af produktet via mail. Man kan invitere brugeren til dialog via en blog på sitet: Stille spørgsmål eller komme med forslag til forbedring af produktet eller beslægtede emner. En anden mulighed er at lave afstemninger, give mulighed for at rate produktet mm.. Den bedste reklame for produktet, vi kan få, er den personlige anbefaling. Nedenfor kan du se konkrete eksempler på medier du kan vælge imellem, når du går i gang med markedsføringen. Konkrete eksempler på medier Medierne er delt op i: Betalte medier Eksempler: o Magasiner og andre trykte medier (Tjek, Chili, Politiken etc.) o Digitale bannere på relevante websites (politiken.dk, ing.dk, femina.dk etc.) o Taxa o Outdoor o SMS-nyhedsbrev o Facebook (annoncering) o Apps Gratis medier Eksempler o Facebook o Bloggere o Storskærme o nyhedsbrev o Facebook (side) o Twitter o Youtube o Egen website o Digitale skærme o Plakater (kun produktionsomkostninger) o Flyers (kun produktionsomkostninger) Kommentarer til udvalgte medier: Da nogle medier kræver en anden tilgang end andre, findes nedenfor nogle overvejelser du bør gøre dig ift. de enkelte medier: Ad SMS-nyhedsbrev) Med hensyn til opsamling af tilladelse (permission) til at måtte kontakte folk via SMS samt den efterfølgende udsendelse af SMS er, er der en række forhold, som man skal være bekendt med:

10 Adgang til et system til håndtering af SMS er skal købes igennem en aktør på markedet for SMS er. Som oftest er der i systemet mulighed for selv at udsende SMS til hele eller dele (segmenteret udsendelse) af den samlede database. I en segmenteret udsendelse, sendes der specifik information til de personer, som har tilkendegivet at de har specielle præferencer. Det er dog i de færreste tilfælde at man vælger at opdele sine SMS-nyhedsbreve på mindre modtagergrupper da det er noget mere omstændeligt. Man skal dog være opmærksom på at for megen ikke-relevant information, som sendes ud for ofte, kan betyde at folk opfatter tjenesten som spam og derfor framelder sig igen. Opsamling: Typisk opsamles SMS-permissions ved at folk selv aktivt tilmelder sig (et lovkrav) på baggrund af et givent markedsføringsmateriale. På markedsføringsmaterialet er angivet at man ved at sende en tekst til en bestemt nummerkode, fremadrettet vil modtage nyheder via SMS. I forbindelse med markedsføringen er det en pligt at man oplysninger hvilken type information man vil få tilsendt, hvordan man afmelder sig tjenesten igen, samt om der er eventuelle omkostninger forbundet med at benytte servicen (sms-takster etc.). Eksempel på tekst til markedsføringen: Tilmeld dig bibliotekets SMS-nyhedstjeneste og få løbende information omkring kommende events. Du tilmelder dig ved at sende BIB til Du kan altid framelde dig igen ved at sende BIBSTOP til (Koster alm. SMS-takst) Udsendelse: Når du har fået opbygget en database og ønsker at sende dine modtagere et SMS-nyhedsbrev, er der også nogle ting du bør overveje. For det første er du begrænset af at skrive en relevant tekst på 160 tegn medmindre du ønsker at betale for mere end en SMS. Du kan dog supplere teksten med et link til et mobiltilpasset site, hvis du ønsker at give modtagere yderligere information. Indenfor de 160 tegn skal du desuden altid give brugeren information omkring afmelding SMS-nyhedsbrevet. Her kan du f.eks. sidst i SMS en skrive: Afm. BIBSTOP til Ad nyhedsbrev) Mange af de samme forhold går igen i s, som det gælder for SMS er. Mht. s er du dog ikke så begrænset af plads, som det gælder for SMS er. Det er dog mindst lige så vigtigt at de budskaber du medtager i dit nyhedsbrev er relevante for modtageren. Allerede under opsamlingen af modtagere af dit nyhedsbrev, kan du med fordel spørge folk, hvilke interesseområder de har, så du efterfølgende kan gruppere din udsendelser. Ad Youtube) Youtube er et godt formidlingsværktøj at gøre brug af, hvis du har noget relevant videomateriale at tilbyde interesserede. Du skal blot være opmærksom på, at så snart du har lagt noget materiale op på Youtube har du svært ved at styre, hvem der får adgang til materialet og i hvilken sammenhæng det indgår. Styrken er dog netop også at en video på Youtube kan være med til at sætte en viral effekt i gang. At få folk til at dele dine videoer, kræver dog oftest at vinklen er lidt skæv og oftest også overraskende. Kan man få folk til at trække på smilebåndet, er det også nemmere at få folk til at sprede dit budskab. Husk at tænke konceptet rigtigt igennem før snebolden ruller. Ad Flyers) Udover at benytte flyers i bibliotekets eget rum, kan mediet faktisk også være en kanal til at nå ikke-brugerne. Måske har du allerede et samarbejde med det lokale kommunekontor, den lokale læge, et eventsted eller andre, som du kan benytte i den sammenhæng? Du kan hvert fald spørge om lov til at lægge nogle flyers i nærheden af samarbejdspartnerens indgangsområde og på den måde ny en bredere målgruppe, end den du kan nå på din egen lokalitet.

11 4.4 Anbefaling af kanalstrategi for den enkelte type af Personas For hver personas er vist hvilket medie der med fordel kan benyttes. 1.a.: Opdrageren Betalte medier: Internetmedier (kvindemagasiner, fora for mødre, nyhedsmedier etc.), dameblade Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Bibliotekets hjemmeside, flyers, plakater o Vi ikke selv kontrollerer: Bloggere (der blogger om børn, opdragelse, moderrollen etc.), journalister (fra dameblade, fagblade omkring børn og børneopdragelse etc.) 1.b.: Arbejdsbien Betalte medier: Uddannelsesrelevante medier (eks. gratiskompendier), outdoor, biografreklamer, indvendige busreklamer, studierelevante hjemmesider, øvrige hjemmesider (AOK, Kino.dk etc) Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Bibliotekets hjemmeside, nyhedsbrev, plakater og flyers, Youtube, Facebook og andre sociale medier o Vi ikke selv kontrollerer: Journalister (fra trykte, måske studierelevante medier, internetmedier som f.eks. Pensum.dk etc.) 1.c.: Videnssøgeren Betalte medier: Div. fagblade, SMS-nyhedsbrev Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Bibliotekets hjemmeside, nyhedsbrev, plakater, flyers o Vi ikke selv kontrollerer: Flyers og plakater (eks. på den lokale skole etc.) 1.d.: Biblioteksentusiasten Betalte medier: Relevante aviser og dagblade såvel trykte som digitale Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Bibliotekets hjemmeside, nyhedsmails, plakater, flyers etc. o Vi ikke selv kontrollerer: Flyers (hos samarbejdspartnere lægen etc.) 1.e.: Drive-in brugeren Betalte medier: Digitale medier (Koncertkalenderen, AOK etc.), SMS-nyhedsbrev outdoor, busreklamer, TV og radio, biografreklame. Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Bibliotekets hjemmeside, plakater, flyers, Facebook og andre sociale medier o Vi ikke selv kontrollerer: Journalister (studie-/fagrelevante medier) 2.a.: Jeg har ikke tid Betalte medier: Dameblade og fagblade, relevante internetmedier, outdoor, tv. Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Facebook og andre sociale medier, Youtube o Vi ikke selv kontrollerer: Journalister (fra dame- og relevante fagblade) 2.b.: Jeg køber mit materiale Betalte medier: Relevante dagblade og aviser, TV Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Facebook og andre sociale medier o Vi ikke selv kontrollerer: Journalister (fra div. aviser og fagblade) flyers (hos samarbejdspartnere) 2.c.: Specielle behov

12 Betalte medier: Fagspecifikke digitale og trykte medier, TV Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Sociale medier o Vi ikke selv kontrollerer: Journalister (eks. Ingeniøren) 2.d.: Jeg har ikke behov (mere) Betalte medier: TV, radio Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Ikke relevant o Vi ikke selv kontrollerer: Ikke relevant 2.e.: Jeg læser ikke bøger Betalte medier: TV, outdoor, busreklamer, sponsorater ifm. Sportsevents Gratis medier: o Vi selv kontrollerer: Facebook og andre sociale medier o Vi ikke selv kontrollerer: Flyers hos samarbejdspartnere 5. Afrunding Markedsføringsmanualen er sammen med Markedsføringsplanen tænkt som et fælles værktøj til at markedsføre et eller flere givne koncepter. Efter at have gennemlæst markedsføringsmanualen skulle du derfor gerne på nuværende tidspunkt have en overordnet forståelse for markedsføringsdisciplinen. Markedsføringsplanen, som er det næste dokument du bør læse igennem, gør dig på et mere konkret plan (bl.a. ved hjælp af værktøjer og eksempler) klar til at føre dine markedsføringsplaner ud i livet.

13 Bilag Bilag 1 - Personas Beskrivelse af de personas vi anvender i projektet: Formidling på mobile platforme. Personas stammer fra projektet Digital Trendspotting oger kombineret med en mobil brugertype. Personas: Målgrupper Eksisterende brugere De eksisterende brugere er interessante af flere årsager: De kan fortælle os, hvad det er bibliotekerne gør godt idag, og hvilke behov bibliotekerne opfylder. Samtidig kan de også pege på hvilke behov biblioteket ikke opfylder. Kigger man på tilfredshedsundersøgelser, vil man se, at de eksisterende brugere er meget tilfredse med den service og de muligheder bibliotekerne tilbyder. Deres specifikke behov bliver altså opfyldt. Derfor kan det også være svært at spørge de eksisterende brugere direkte hvad biblioteket skal i fremtiden for det passer jo godt til dem, som det er. Hvis man spørger vil de grundlæggende svare mere af det samme. (Eksempelvis flere og bedre bøger, længere åbningstider, osv.) Det skal ikke forveksles med, at man ikke kan udarbejde nye services til disse målgrupper, for det kan man i høj grad. Statistikken over brugernes adfærd i dag viser at:»» 40-60% er under 10 min på biblioteket (afhentning/aflevering af materiale)»» 10% kommer for at læse aviser & tidsskrifter»» 14% er pc brugere og er der gennemsnitligt 1 time»» 4 ud af 5 voksne kommer alene»» hvert 2. barn kommer alene (<14) Brugerne er i høj grad selvhjulpne. De henvender sig sjældnere til bibliotekarerne for at få hjælp til at udvælge materialer. Ofte drejer spørgsmålene sig om hvor specifikke materialer er placeret. Grunden til at de er glade for selvbetjening kan forklares med, at det er hurtigt, da man er uafhængig af andre, men også at der er mange som synes det er spændende at finde frem til materialet. Brugerne er generelt også glade for de hjemmesidebaserede services, som f.eks. genlån og reservering af materialer, samt at man kan se om specifikt materiale er på hylden, inden man bevæger sig ned på biblioteket.

14 "Opdrageren" Benytter bibliotekernes tilbud i form af aktiviteter henvendt til børn, og låner af poser fyldt med børnebøger og musik. Behovet er at skabe oplevelser mellem barn/ voksen, gennem historier og underholdende læring/ udvikling - som et led i at skabe en god ramme for børnene. Hvad er det Opdrageren efterspørger? Har behov for at vælge de rigtige materialer for at givebørnene de gode oplevelser. De har et stort behov for en god søgning der giver overblik, men samtidig vil de gerne græsse og opdage nye områder og hele tiden blive inspireret. Behov for strukturering og søgning i både materialer og arrangementer. Persona Kristine som er et eksempel på denne brugergruppe.

15 "Arbejdsbien" Benytter det fysiske bibliotek som en arbejdsplads, for en kortere eller længere periode, hvor der er fokus på et specifikt emne, f.eks. studie, hobby eller arbejdsrelaterede projekter. Arbejdsbien anvender sjældent bibliotekets medarbejdere til at skaffe viden, tværtimod vil de gerne arbejde selv. De mener deres emne er så komplekst, at biblioteket ikke kan hjælpe dem, derfor vil de gerne arbejde isoleret. Behovet er arbejdsstationen, fri for distraherende elementer og med adgang til de redskaber/viden der skal bruges til deres opgaveløsning. Hvad er det Arbejdsbien efterspørger? Der søges efter en specifik viden om det ønskede område. Har brug for at det er dybdegående materiale om specifik viden. De efterspørger en guide til udvidet videnssøgning, evt. hvor de selv bliver en del af det. Måske en form for netværk med deling af kompleks viden? Persona Sherin som er et eksempel på denne brugergruppe. "Videnssøgeren" Benytter biblioteket til at søge ny viden og hente inspiration. Ofte ved de hvilket emne de går efter, og det er her de vil have deres viden udbygget. Det er ofte faglitteratur der søges efter, men det kan dog også være skønlitterære områder. Behovet er at udbygge sin viden, udvide interesseområder eller finde helt nye. Benyttes ofte i forbindelse med skole/studie, men kan også være eget interesseområde. Videnssøgeren er nysgerrig og søger relevant viden indenfor det pågældende område. Bruger biblioteket til inspiration og for at afdække området, evt. forud for køb af bog. Bibliotekets hjemmeside, søgemaskine samt reservationer bruges flittigt. Der hentes også inspiration på nettet, i kildelister og evt. hos bibliotekets personale. Hvad er det Videnssøgeren efterspørger? Søger hele tiden efter ny viden, og bygger videre påden eksisterende. Der er behov for at kunne søge inspiration, græsse og afdække interesse områder.

16 Samtidig er der også behov for hjælp til løsning af alternative behov, f.eks. hvis hun ikke er helt klar over hvilket materiele der skal vælges, men vil gerne lære noget om asiatisk madkunst, hvordan afdækkes området bedst? Persona Gudrun som er et eksempel på denne brugergruppe. "Biblioteksentusiasten" Har stort kendskab til biblioteket, og benytter mange af de tilbud, som bibliotekerne udbyder. Vil gerne have hjælp til informationssøgning og inputs til nyt materiale. Brugeren benytter ofte biblioteket og er meget åben og positivt overfor biblioteket. Behovet er at få et overblik over den viden der findes - så man ikke går glip af noget, en form for videnoptimering. Formålet kan både være specifikt eller underholdningsorienteret. Hvad er det Biblioteksentusiasten efterspørger? Der er et behov for hele tiden at blive inspireret og hele tiden at være opdateret. En stor del af de behov denne gruppe har er opfyldt allerede, men de er meget åbne for nye tiltag og vil helt sikkert være åben overfor nye muligheder. Kan de få den nødvendige inspiration af biblioteket? Eller skal den findes et helt andet sted? Skal biblioteket formidle kontakter til f.eks. Læsekreds netværk debatfora el.lign.? Persona Flemming som er et eksempel på denne brugergruppe. "Drive-in brugeren" Handler meget målrettet, og er kort tid på biblioteket. Har som regel reserveret et specifikt materiale hjemmefra, og skal bare lige samle det op. Alternativt har denne brugergruppe udvalgt sig materiale hjemmefra og skrevet en indkøbsseddel. Behovet er et så effektivt (hurtigt) forløb som muligt, at få samlet materialet op og så komme hjem. Er glad for selvbetjening, for så er man uafhængig af andre personer. Hvad er det drive-in brugeren efterspørger? Der er et behov for målrettet udvælgelse af materialer en form for udvidet søgning i kataloger.

17 Bevidsthed om hvad de vil have, men har brug for at optimere deres viden løbende. Der efterspørger muligvis en ramme for en meget effektiv videnssøgning. Persona Lene som er et eksempel på denne brugergruppe. Ikke-brugerne Det er selvfølgelig langt lettere at definere og beskrive de nuværende brugergrupper i forhold til ikkebrugerne,for det eneste vi kender til sidstnævnte er at de har fravalgt at bruge de services der tilbydes i dag. Baseret på egne interviews med ikke-brugere og et par rapporter har det været muligt at definere nogle barrierer mod at bruge bibliotekerne. Det er vigtigt at vi ikke (altid) tager udtalelser for pålydende, men prøver at gå bagom brugerne. Vi vil derfor vælge at tage udgangspunkt i de barrierer, som brugerne angiver som årsag til at de ikke benytter bibliotekerne. Vi behandler dem isoleret, men det er sjældent at brugeren kun anfører én grund til at han ikke benytter sig af en biblioteksservice. Her er altså tale om en subjektiv analyse, et kvalificeret gæt om man vil, og læseren er velkommen til at videreudvikle tankerne. Projektgruppen anvender informationen som et springbræt i vores idéudvikling, for senere at validere om koncepterne modsvarer virkeligheden. "Jeg har ikke tid" Det helt åbenlyse problem er, at brugeren føler at han ikke har tid til at bevæge sig hen til bibliotekerne. Der kan imidlertid også være tale om et prioriteringsspørgsmål, hvor bibliotekets ydelser ikke er attraktive nok for brugerne, og derfor bliver bibliotekernes serviceydelser nedprioriteret til fordel for andre formidlere af viden. Brugere i denne gruppe ville gerne benytte biblioteket, og kender overordnet til bibliotekets tilbud, men dagligdagen opsluges af andre gøremål. Her finder vi ofte de travle erhvervsfolk og børnefamilierne Hvad er det disse ikke-brugere efterspørger? TID! Biblioteket passer ikke ind i den travle hverdag? Disse brugere har brug for at mere materiale og serviceydelser gøres tilgængeligt over f.eks. nettet, eller at bibliotekerne på anden hvis bringer deres viden tættere på brugerne. Desuden skal biblioteket tilbyde services der er attraktive, i indhold og udseende, for at kunne konkurrere med andre tjenester, som er målrettet denne gruppe. Det er også vigtigt at der er overskuelighed, let og hurtigt adgang til ibrugtagelse, samt evt. elektronisk reminder m.m. ved aflevering. Persona Anne som er et eksempel på denne ikke brugergruppe.

18 "Jeg køber mit materiale" Umiddelbart er det at købe sit materiale jo et valg, som brugeren træffer. De søger ofte informationer på nettet, og køber så det, de finder interessant. Den underlæggende præmis er, at man kan få det samme på biblioteket, som man kan i en forretning, prisen til undtagelse. Hvis man opfatter biblioteket somen logistisk service, hvor man kun kan låne materiale (og altså ikke får anden hjælp/service) er det også rigtig. Hvad er det disse ikke-brugere efterspørger? For denne type bruger er en udlånsservice ikke det primære.men derfor kan biblioteket godt levere relevant vidensformidling, i form af nye serviceydelser, der kan komme brugeren til gavn, og som fokuserer på det som bibliotekerne kan gøre for folk, som arbejdslivet ikke kan. (f.eks. for rødvinssegmentet / friværdifolk på 50+) Persona Stig som er et eksempel på denne ikke brugergruppe. "Specielle behov" Disse brugere har en dyb viden om et emne eller fagområde, og føler derfor at bibliotekerne kan have svært ved at levere materiale, og/eller at bibliotekarerne ikke kan vejlede på deres område. Hvad er det de efterspørger? Måder at skabes dybere viden omkring deres område, eller kontakter til personer med samme interesser. En form for vidensnetværk, da de har stort behov for at dele og diskutere viden, f.eks. i et debatfora, - netværk af nørder, - faglige spidskompetencer. De har behov for selv at bidrage med noget. De ligger inde med meget viden, men kan hele tiden udvide. Livet er livslang læring! Persona John som er et eksempel på denne ikke brugergruppe. "Jeg har ikke behov (mere)" Denne gruppe rummer både tidligere brugere og aldrig brugere, de er på et stadie i deres liv, hvor de slet ikke tænker på biblioteket som en mulighed til videnssøgning. De føler ikke de har et behov, der skal dækkes ved at tilegne sig ny viden igennem feks. en bog.

19 De er positive overfor biblioteket, men mener ikke biblioteket henvender sig til dem i deres nuværende situation. Hvad er det disse ikke-brugere efterspørger? Services der er målrettet dem på et personligt og individuelt plan, som engagerer og optager dem, i modsætning til f.eks. det mere studierelaterede forbrug. Måske skyldes det, at disse brugere har andre interesser som de prioriterer højere? Man kan derfor overveje om det er en ny form for markedsføring, der skal til. Kunne strikkeklubben eller debataftenen være interessant for dem? Hvis de vidste den var der? Persona Kirsten som er et eksempel på denne ikke brugergruppe.

20 "Jeg læser ikke bøger" Flere brugere har udtalt at de ikke læser bøger, hvilket sikkert er rigtig nok. Men det betyder ikke, at brugerne ikke benytter sig af viden, snarere tværtimod. De anvender bare mange forskellige kilder til viden, f.eks. dokumentarfilm, billedserier, blogs, reportager, aviser... Man må så spørge Hvorfor har brugerne fravalgt bogen som medie? Svaret herpå skal ofte findes i, at en bog er flere hundrede sider lang, og kan tage flere dage at komme igennem. Det kræver en hvis forpligtigelse at opnå viden fra en bog, i skærende kontrast til massemedier som radio, tv, og Internet hvor man hurtigere kan opnå viden. Disse brugere anvender altså ikke bibliotekerne bl.a. fordi at bøger opleves som svært tilgængelige, i form af en tidskrævende relation til formålet. (Afslapning, opbygning af viden, osv.) Derfor benytter de sig af andre kommunikationsformer og leverandører der leverer lettere tilgængelig information. Hvad er det disse ikke-brugere efterspørger? Materiale der er let læseligt, må heller ikke være for langt. A la let info på nettet. Materialet skal også være let tilgængeligt! Derfor skal det ikke forventes, at denne gruppe selv tager initiativ til at gå på biblioteket og søge info. De skal have det serveret Persona Michael som er et eksempel på denne ikke brugergruppe. Personaerne kan inddeles i 4 brugertyper for mobilt internet: Type A Næsten ikke brugeren Typen har så begrænset brug af Internet, at de i realiteten næsten er ikke-brugere. Typen er blevet introduceret til Internet gennem job, uddannelse eller familie. Selv om man er nogenlunde fortrolig med computermediet og ved, at Internet sandsynligvis har meget at byde på, har det aldrig rigtig fænget i privat sammenhæng. Af nogle anvendes jævnligt, men ellers bruges Internet næsten kun, når det ikke kan undgås. Det mobile net bruges derfor ikke. Alder: Typen har ikke en fælles karakteristisk profil med hensyn til demografi eller livsstil, men kan i princippet dække over brugere, der på grund af manglende tid, kendskab eller lyst bruger Internet meget lidt i privat sammenhæng. Type af mobiltelefon: basic mobiltelefon

21 Type B Nybegynderen Internettet er først og fremmest et praktisk redskab, der udelukkende bruges til at løse en række opgaver, der tidligere blev ordnet via telefon eller med personligt fremmøde i banken, på posthuset eller lignende. Yderst sjældent kan typen finde på at bruge Internet som ren fornøjelse. Brugen af internet er ikke så intensiv som i andre segmenter. Det mobile net bruges meget selektivt og er reduceret til få basale services. Værdien og relevansen af mobilt net er endnu ikke gået op for denne brugertype. Alder: Det ældste segment (1/4 af alle i denne brugertype er over 45 år gammel). Type af mobiltelefon: basic mobil telefoner, få smartphones. Type C Den rationelle bruger Her finder vi den meget øvede og ofte mere modne Internetbruger. Typen har gennem flere års brug af Internet både i privat og i arbejdsmæssig sammenhæng lært at bruge Internet, men har også en vedholdende interesse for det. Nærer en sund skepsis for mediet og stiller høje krav til dets indhold Typen er allerede vant til at bruge det mobile netværk og bruger det jævnligt, men har stadig svært ved at se mer-værdien. Brugen er mere selektiv end intens. Størelse af segment: ca. 50% - langt det største segment. Alder: De fleste er mellem 25 og 45 år gamle. Type af mobiltelefon: Mere moderne end Nybegynderen. Type D Hverdagsbrugeren Her er brugeren glad for at have Internet, for det giver en følelse af at være med, hvor det sker. Typen har haft Internet i flere år, men bruger det udelukkende som hobby. Internettet kan være et krævende medie. Man holder sig derfor helst til de emneområder og funktioner, der i forvejen er kendte, og som ikke kræver, at man skal skrive for meget. De sociale medier bruges dog mere end den rationelle brugertype og nybegynderen. Brugeren forstår dog mer-værdien ved mobilt netværk og bruger det ofte. Men mobilt netværk er ikke en egentlig konkurrent til fastnet endnu. Størelse af segment: ca. 20% af alle mobilt netværks brugere. Alder: 55% er yngre end 34 år. Type af mobiltelefon: Smartphones (specielt iphones og Android baserede devices) Type E Den rastløse bruger Brugertypen hører til blandt de flittigste Internetbrugere. Typen har en meget alsidig brug, der løbende udvikler og forandrer sig. Typen er ivrig og lærenem, Det mobile netværk er derfor også en integreret del af hans liv. Brugsintensiteten er høj og ligeså forståelsen af de services og merværdi det mobile net tilbyder. Flittige brugere af den mobile verden og andre medietyper. Det samme er tilfældet med sociale medier, som bruges meget i dette segment både fra fastnet og det mobile net.

22 Størelse af segment: ca. 12% Alder: 70% er yngre end 34 år. Type af mobiltelefon: Smartphones (specielt iphones og Android baserede devices)

23 Personas: Brugere Kristine - "opdrageren" Alder: 29 Køn: kvinde Beskæftigelse: folkeskolelærer Målgruppe: Profil: Kristine er skilt og bor med sine to børn på 5 og 3 år. Børnenes far bor i nærheden og har god kontakt til børnene flere gange om ugen. Kristine bruger biblioteket en del, både i forbindelse med sit arbejde, hvor hun ofte tager sin klasse med på biblioteket, men også sammen med sine egne børn. Hun syntes det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge det som noget specielt og spændende. Børnene elsker at komme der og kan blive helt opslugt af historie verdenen eller grebet af at søge viden til en skoleopgave. Det er dejligt at se. Interesser: Kristine interesserer sig for boganmeldelser, børnene, bøger og musik. Medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester og mail. Hvad er Kristine en potentiel bruger af på biblioteket? Hun dækker meget bredt over skønlitterære og faglitterære områder, musik og spil, da hun bruger biblioteket til skoleopgaver til sin klasse, sine egne børn og sig selv. Hun benytter sig af mail og sms services, men bruger ikke hjemmesiden voldsomt meget. Græsser mere på biblioteket.

24 Internet- og mobilbrugertype: Du er den meget øvede og ofte mere modne Internetbruger. Du har gennem flere års brug af Internet både i privat og i arbejdsmæssig sammenhæng lært at bruge Internet, men har også en vedholdende interesse for det. Du nærer en sund skepsis for mediet og stiller krav til dets indhold Du er allerede vant til at bruge det mobile netværk og bruger det jævnligt, men har stadig svært ved at se mer-værdien. Du bruger det mobile net selektivt, og måske er din mobiltelefon en af de nye smartphones.

25 Sherin - "arbejdsbien" Alder: 17 Køn: kvinde Beskæftigelse: Studerende Profil: Sherin går i 2g. på gymnasiet, hun er meget målrettet og ved hvad hun vil. Det er vigtigt for hende at klare sig godt i skolen så hun kan få den uddannelse hun ønsker. Hun vil gerne læse medicin. Hun bor sammen med sin familie som er godt integreret i det danske samfund. Sherin læser meget og bruger biblioteket som et opholdssted hvor der er ro til fordybelse, men samtidig mulighed for at møde andre mennesker. Hun er der både i forhold til sine studier, men også når hun vil finde bøger efter hendes egen interesse. Interesser: Sherin interesserer sig for sin uddannelse og hendes venner og veninder. Medier: Bibliotekets hjemmeside, reserverer og søger efter materiale, Internettet, pc, musik, tv, mobil. Hvad er Sherin en potentiel bruger af på biblioteket? Faglitteratur til studier, Internet, Wifi, skønlitteratur, tidsskrifter, film, studiepladser, studiegruppe og Internettet. Internet- og mobilbrugertype: Du hører til blandt de flittigste Internetbrugere. Du har en meget alsidig brug, der løbende udvikler og forandrer sig. Det mobile netværk er derfor også en integreret del af dit liv. Brugsintensiteten er høj og ligeså forståelsen af de services og merværdi det mobile net tilbyder.

26 Du er en flittig bruger af den mobile verden og andre medietyper. Det samme er tilfældet med sociale medier, som bruges meget både fra fastnet og det mobile net. Din mobiltelefon er en smartphone.

27 Gudrun - "videnssøgeren" Alder: 48 Køn: kvinde Beskæftigelse: Historielærer Profil: Gudrun bor sammen med sin mand og søn på 15 år. Hun låner hovedsaglig faglitteratur i forbindelse med sit arbejde som lærer hvor hun underviser i historie og religion. Hun ser det som en billig og let tilgængelig måde at få en masse informationer. Hun finder også inspiration i en del kogebøger da madlavning har stor interesse, samt af og til tidsskrifter og musik. Interesser: Gudrun interesserer sig for historie, religion, sin familie og håndbold. Medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt en del, også reservationer, men ville ønske hun kunne se ind i bogen reservationerne blev mere præcise. Nettet, tv, trykte medier, musik og pc. Hvad er Gudrun en potentiel bruger af på biblioteket? Benytter en del faglitteratur, er præcis i sin søgning og ved hvad hun vil have, derfor bruger hun meget bibliotekets hjemmeside. Internettet, arrangementer på biblioteket. Internet- og mobilbrugertype: Internettet er først og fremmest et praktisk redskab, der udelukkende bruges til at løse en række opgaver, der tidligere blev ordnet via telefon eller med personligt fremmøde i banken, på posthuset eller lignende. Du kan sjældent finde på at bruge Internet som ren fornøjelse. Det mobile net bruges meget selektivt og er reduceret til få basale services. Du kan ikke helt se værdien og relevansen af det mobile net. Din mobiltelefon er med stor sandsynlighed en helt almindelig mobil.

28 Flemming - "biblioteksentusiasten" Alder: 58 Køn: mand Beskæftigelse: arbejder i pengeinstitut Profil: Flemming bor sammen med sin kone, de har to børn, men de er begge flyttet hjemmefra. Han læser hovedsagelig krimi, romaner og biografier. Han følger med i anmeldelser i aviser, når der kommer nye materialer samt bibliotekets top 10. Han servicerer sig selv og holder sig hele tiden opdateret, bl.a. via. Bibliotekets hjemmeside. Han er også flittig bruger af lydbøger da han er meget på farten. Interesser: Flemming interesserer sig for samfundsforhold, økonomi/finans og skønlitteratur. Medier: Bruger meget Bibliotekets hjemmeside, reserverer og søger nyt materiale, bibliotekets top 10, nyhedsmail, Internettet, pc, ipod, musik, tv, trykte medier. Hvad er Flemming en potentiel bruger af på biblioteket? Skønlitteratur, de nyeste samt anbefalede materialer, bruger hjemmesiden som søgeværktøj og for at blive informeret om nyheder. Han ville ønske han kunne reservere materiale der endnu ikke er kommet i basen. Det er vigtigt for ham ikke at overse noget og vil gerne være opdateret hele tiden. Internet- og mobilbrugertype: Du er den meget øvede og ofte mere modne Internetbruger. Du har gennem flere års brug af Internet både i privat og i arbejdsmæssig sammenhæng lært at bruge Internet, men har også en vedholdende interesse for det. Du nærer en sund skepsis for mediet og stiller krav til dets indhold Du er allerede vant til at bruge det mobile netværk og bruger det jævnligt, men har stadig svært ved at se mer-værdien. Du bruger det mobile net selektivt, og måske er din mobiltelefon en af de nye smartphones.

29

30 Lene - "Drive-in brugeren" Alder: 26 Køn: kvinde Beskæftigelse: Studerende Profil: Lene læser teologi og låner faglitteratur på biblioteket i forbindelse med sit studie. Hun henter inspiration på fakultetet, nettet samt via undervisere og medstuderende. Denne inspiration tager hun med sig på biblioteket og låner bøgerne, da det er for dyrt at købe. Interesser: Den psykologiske og fysiologiske side af mennesket. Musik og koncerter. Hun bruger også biblioteket til at hente inspiration til sine interesser. Medier: Lene bruger bibliotekets hjemmeside, reservere materiale og søger efter nyt. Hun bruger nettet ofte fagspecifikt, tv, pc og musikanlæg. Hvad er Lene en potentiel bruger af på biblioteket? Faglitteratur, et supplement til sit studie, effektiv søgning, mulighed for at gøre ting hjemmefra, udforsker ny musik og holder øje med kommende koncerter. Internet- og mobilbrugertype: Du hører til blandt de flittigste Internetbrugere. Du har en meget alsidig brug, der løbende udvikler og forandrer sig. Det mobile netværk er derfor også en integreret del af dit liv. Brugsintensiteten er høj og ligeså forståelsen af de services og merværdi det mobile net tilbyder. Du er en flittig bruger af den mobile verden og andre medietyper. Det samme er tilfældet med sociale medier, som bruges meget både fra fastnet og det mobile net. Din mobiltelefon er en smartphone.

31 Personas: Ikke-brugere Anne - "har ikke tid" Alder: 34 Køn: kvinde Beskæftigelse: Butiksuddannet, arbejder i Matas Profil: Anne er mor til 3 børn på 2, 5 og 7 år. Hun bor sammen med sin mand som er Tømmermester og har sit eget firma. Der er en travl hverdag i det lille hjem og det er ofte et puslespil når ugen skal planlægges, men heldigvis er mormor god til at hjælpe med at hente ungerne nogle dage om ugen. Anne ville ønske hun havde mere tid så hun kunne nå f.eks. at tage på biblioteket med børnene, men det er meget sjældent de når derned, da der er så mange andre ting der skal gøres. Og heldigvis kommer ham på 7 jævnligt på biblioteket med skolen, så det hjælper lidt på hendes samvittighed. Interesser: Anne interesserer sig for familien, venner og løbetræner et par gange om ugen. Medier: Tv, computer, Internet, musik, dameblade og fagblade. Internet- og mobilbrugertype: Internettet er først og fremmest et praktisk redskab, der udelukkende bruges til at løse en række opgaver, der tidligere blev ordnet via telefon eller med personligt fremmøde i banken, på posthuset eller lignende. Du kan sjældent finde på at bruge Internet som ren fornøjelse. Det mobile net bruges meget selektivt og er reduceret til få basale services. Du kan ikke helt se værdien og relevansen af det mobile net. Din mobiltelefon er med stor sandsynlighed en helt almindelig mobil.

32

33 Stig - "køber selv bøger" Alder: 48 Køn: Mand Beskæftigelse: arbejder med logistik Profil: Stig bor sammen med sin kone Hanne, hun arbejder som sygeplejerske og han arbejder med logistik i en større virksomhed. De læser begge bøger jævnligt, både fag- og skønlitterært, men køber som oftest de bøger de vil læse. De kender overordnet til bibliotekets services, men har faktisk ikke rigtig benyttet sig af det siden de studerede. Stig syntes det er rart at gå i boghandleren eller på nettet og købe den bog han gerne vil have, så har han den altid stående på hylden derhjemme til senere brug. Interesser: Stig interesserer sig for samfundsforhold, politik og sport, bl.a. golf og tennis. Medier: Computer, Internettet, musik, tv, aviser og fagblade. Internet- og mobilbrugertype: Du er glad for at have Internet, for det giver en følelse af at være med, hvor det sker. Du har haft Internet i flere år, men bruger det udelukkende som hobby. Internettet kan være et krævende medie. Du holder dig derfor helst til de emneområder og funktioner, der i forvejen er kendte, og som ikke kræver, at man skal skrive for meget. Du bruger de sociale medier ofte. Du forstår dog mer-værdien ved mobilt netværk og bruger det tit. Men mobilt netværk er ikke en egentlig konkurrent til fastnet endnu.

34 John - "specielle behov" Alder: 42 Køn: Mand Beskæftigelse: ingeniør Profil: John er skilt og bor nu sammen med sin nye kæreste, han har 2 teenager børn fra sit tidligere forhold, de bor hos deres mor og besøger ham hver 2. weekend. For John er hans arbejde en meget stor del af ham, han har ofte svært ved at slippe det helt. Han elsker at fordybe sig i fagstof indenfor ingeniørvidenskab og holder sig hele tiden opdateret når der kommer ny viden. Han føler ikke at biblioteket dækker hans behov, det han søger er meget fagspecifikt og han tildrager sig bl.a. viden på nettet, undersøger forskningsresultater, udenlandske og danske fagblade og bøger. Interesser: John interesserer sig for videnskab, musik, gåture og familien. Medier: Computer, Internet, TV, tidsskrifter, bøger og musik. Internet- og mobilbrugertype: Du er den meget øvede og ofte mere modne Internetbruger. Du har gennem flere års brug af Internet både i privat og i arbejdsmæssig sammenhæng lært at bruge Internet, men har også en vedholdende interesse for det. Du nærer en sund skepsis for mediet og stiller krav til dets indhold Du er allerede vant til at bruge det mobile netværk og bruger det jævnligt, men har stadig svært ved at se mer-værdien. Du bruger det mobile net selektivt, og måske er din mobiltelefon en af de nye smartphones.

35 Kirsten- "har ikke behov mere" Alder: 60 Køn: kvinde Beskæftigelse: Er gået på efterløn Profil: Kirsten er uddannet pædagog, men gik på efterløn for ½ års tid siden. Hendes mand er lige gået på pension efter at have været sygemeldt i en lang periode hvor han kæmpede mod kræft. Han er lykkeligvis kommet igennem sygdommen og de har besluttet at nu skal de nyde årene sammen. Hun nyder at have mere tid - ikke mindst til hendes mand og børnebørnene. Før i tiden benyttede de sig af biblioteket jævnligt, men de føler ikke rigtig det matcher deres behov på nuværende tidspunkt. Det er dog længe siden hun har været der og har ikke rigtig fulgt med i bibliotekets udvikling og service tilbud de seneste år. Interesser: De holder meget af at gå lange ture med hunden og ordne ting i haven - i det hele taget at være ude i naturen og den friske luft. Medier: Benytter sig af TV, radio, musikanlæg og computer - mest til mail, men også til at finde oplysninger af og til. Internet- og mobilbrugertype: Du har så begrænset brug af Internet, at du i realiteten næsten er ikke-bruger. Du er måske blevet introduceret til Internet gennem job, uddannelse eller familie. Selv om du er nogenlunde fortrolig med computermediet og ved, at Internet sandsynligvis har meget at byde på, har det aldrig rigtig fænget i privat sammenhæng. Du anvender måske jævnligt, men ellers bruges Internet næsten kun, når det ikke kan undgås. Du bruger slet ikke det mobile net og har en almindelig mobiltelefon.

36 Michael - "læser ikke bøger" Alder: 35 Køn: mand Beskæftigelse: Arbejder hos Post Danmark Profil: Michael bor sammen med sin kæreste som er uddannet SoSu hjælper. Han læser ikke bøger, han ser ikke biblioteket, som en vidensformidler der passer til hans behov. Hvis der er noget han vil vide søger han efter det på nettet. Han har ikke brug for at blive fagligt opdateret via bøger i forbindelse med hans job. Og i fritiden er han meget aktiv og ikke typen der sætter sig og læser en bog for underholdningens skyld. Interesser: Fodbold, spiller selv et par gange om ugen, derudover løbetræner han en del. Han er meget engageret i sport og følger godt med i TV. Medier: Michael bruger TV, computer, Internet, Ipod og downloader film og musik fra nettet. Internet- og mobilbrugertype: Du hører til blandt de flittigste Internetbrugere. Du har en meget alsidig brug, der løbende udvikler og forandrer sig. Det mobile netværk er derfor også en integreret del af dit liv. Brugsintensiteten er høj og ligeså forståelsen af de services og merværdi det mobile net tilbyder. Du er en flittig bruger af den mobile verden og andre medietyper. Det samme er tilfældet med sociale medier, som bruges meget både fra fastnet og det mobile net. Din mobiltelefon er en smartphone.

37 Bilag 2 Lister over kanaler Kanalstrategi for konkrete kanaler Kanal: Plakat Type: Trykt Format: Tekst, billede, links, QR Eksempel: En plakat er slået op i musikafdelingen. Den anviser til smalle musikgenrer og linker til søgninger efter musik i disse genrer via QR koder. Søgninger præsenteres på bibliotekers mobilsite. Målgrupper: Kristine Mobile løsninger: Måling af effekt: Sporbare QR koder eller links vil delvist kunne måle effekten. Det er ikke muligt at måle hvor mange der har set plakaten uden at blive ansporet til at følge QR koden eller links. Kanal: Storskærm Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links, QR Eksempel: Storskærme i det fysiske rum er egnede til at præsentere produkter med både lyd, billede og tekst. En præsentation til en storskærm kan sendes rundt til eksempelvis andre kulturinstitutioner i området, såfremt disse også benytter storskærme. Målgrupper: Kristine Mobile løsninger: Måling af effekt: Sporbare QR koder eller links vil delvist kunne måle effekten. Det er ikke muligt at måle hvor mange der har set storskærmen uden at blive ansporet til at følge QR koden eller links. Kanal: Foldere + handouts Type: Trykt Format: Tekst, billede, links, QR Eksempel: Foldere og handouts kan ligge fremme i det fysiske rum, både på biblioteket og ude i byen. Samtidig kan de indgå i det direkte salg, hvor de udleveres direkte til brugerne, som led i en dialog. Målgrupper: Kristine Mobile løsninger: Måling af effekt: Baseret på antallet af udleveret foldere/handouts kan man måle hvor mange der fysisk har modtaget tryksagen. Den reelle effekt kan måles ved at bruge sporbare QR koder eller links. Foldere og handouts har den fordel, at de både kan fungere som passiv markedsføring, hvor brugeren selv skal samle tryksagen op. På den anden side kan de bruges i det direkte salg i det fysiske rum. Kanal: Nyhedsbreve Type: Trykt + digitalt Format: Tekst, billede (+ video + lyd for digitale nyhedsbreve), links, QR Eksempel: Nyhedsbreve kan ligge fremme i trykt form. De kan også publiceres digitalt på hjemmesider, sociale medier og via SMS eller mailingliste. Enten skal brugeren selv finde frem til nyhedsbrevet eller alternativt tilmelde sig en push-service såsom SMS-nyhedsbrev eller en mailingliste. Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt: Man kan måle effekten på to måder. Antallet af brugere der har modtaget informationen. Den reelle effekt kan måles ved de eventuelle sporbare QR koder eller links, der er placeret i nyhedsbrevet. Hvis man anvener push-service såsom mailingliste eller sms, så er

38 man begrænset til antal tilmeldte brugere. Der ligger dermed også en markedsføringsopgave i at promovere push-tjenesterne og sørge for at indholdet kan fastholde de allerede tilmeldte brugere. Kanal: Bibliotekshjemmeside standard samt mobilhjemmeside Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links, QR Eksempel: Målgrupper: Kristine Mobile løsninger Måling af effekt: Antal sidevisninger og sporbare QR koder og links er umiddelbare parametre. Bibliotekets hjemmeside er hovedindgangen til bibliotekets ydelser. Derfor er det oplagt at anvende siden til at promovere mobile tjenester. En eventuel mobilhjemmeside vil også være oplagt til at promovere mobile tjenester, da brugeren allerede anvender en mobil platform. Kanal: Direkte salg v/ personalet Type: Mundtligt, trykt, digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, demonstration, QR, links Eksempel: I den daglige biblioteksbetjening laves der opsøgende kontakt til brugerne i det fysiske bibliotek. En låner der kigger på krimiromaner kontaktes direkte med spørgsmålet om vedkommende kender til Ereolen. Brugeren får en handout om Ereolen med en QR kode der linken til siden. Brugeren kan nu scanne den sporbare QR kode eller følge det sporbare link til Ereolen. Målgrupper: Kristine Mobile løsninger Måling af effekt: Man kan tælle hvor mange personer man har haft kontakt med. Den reelle effekt kan måles hvis der er udleveret tryksager med sporbare QR koder eller links. Den umiddelbare fordel ved direkte salg, er muligheden for at instruere brugerne, og på den måde sikre at de får nemmere ved at benytte tjenesten / produktet. Det er mere ressourcekrævende i personaletimer. Dog er der god mulighed for, at de personer man har kontakt med, spreder budskabet til omgangskredsen. En anden fordel ved direkte salg, er muligheden for at skræddersy markedsføringen til de personer man opsøger i det fysiske rum. Det er vigtigt at det personale der skal står for direkte salg, er instrueret i hvordan den pågældende tjeneste bedst formidles til brugerne. Kanal: Dummy-materialer Type: analogt Format: Tekst, billede, links Eksempel: Digitale materialer fra Filmstriben, Ereolen, Bibzoom, Netlydbog, Spilogmedier præsenteres i det fysiske rum som dummy-materialer. Man vælge to overordnede strategier. Enten placeres dummy-materialerne for sig selv og markedsføres som digitalt materiale. Alternativt placeres dummymaterialerne iblandt de rigtige fysiske materialer (DVD, bøger, cd er, spil m.m.). Dummy-materialerne er forsynet med tydelig markering af, at brugeren kan finde det digitale materiale på den pågældende hjemmeside. Målgrupper: Mobile løsninger: Måling af effekt: Det kan være vanskeligt at måle effekten af denne markedsføring. En mulig parameter er at registerer antal udlån af digitale materialer før dummy-materialerne indføres i en periode. Man kan så måle om udlånet af digitale materialer stiger efterfølgende. En fordel ved denne markedsføring, er at de digitale materialer synliggøres i det fysiske rum, og blive mere tilgængelige for græsning. Det kan være en udfordring at få brugeren til at forstå, at dummy-materialet ikke kan hjemlånes fysisk, eller at der skal foretages en handling for at få adgang til materialet.

39 Kanal: Aviser Type: Trykt Format: Tekst, billede, links, QR Eksempel: - En ny tjeneste er netop lanceret. Aviser i lokalområdet kontaktes og der laves aftale med en journalist om et interview med relevant fagperson. Samtidig indrykkes der reklameannoncer. Målgrupper: Mobile løsninger: Måling af effekt: Man kan sammenholde antallet af brugere af en tjeneste før og efter markedsføring i aviser. Sporbare QR koder og links er også en indikator på effekten. Interviews er gratis markedsføring, og giver mulighed for at komme med uddybende forklaringer. Annoncer er derimod ressourcekrævende og effekten kan være vanskelig at måle. Kanal: TV landsdækkende, regionalt, lokalt Type: Analog Format: Tekst, billede, video, lyd, links Eksempel: En lokal tv station kommer jævnligt på besøg på biblioteket og laver små interviews med fagpersoner om nye tiltag eller arrangementer. Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt: Man er nødt til at kende målgruppen for de enkelte tv-stationer eller programmer på de enkelte stationer. Lokal-tv kan være en god måde at nå en bestemt målgruppe såsom ældre. Men vanskeligere for at nå yngre brugere. Fordelen ved at samabejde med eksempelvis lokaltv, er at det giver gratis markedsføring af tilbud. Kanal: Radio landsdækkende, regionalt, lokalt Type: Analog Format: Lyd, mundtligt, links Eksempel: Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt: Kanal: Busreklamer Type: Trykt Format: Tekst, billede, links, QR Eksempel: Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt: Sporbare QR koder og links kan til dels måle effekten af markedsføringen. Kanal: Internetreklamer sociale medier Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links, QR Eksempel: Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt: Kanal: Søgemaskiner Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links Eksempel: Målgrupper:

40 Mobile løsninger: Måling af effekt: Effekten kan måles på webstatistikken. Kanal: Biografreklamer Type: Analogt Format: Tekst, billede, video, lyd, links Eksempel: Målgrupper: Måling af effekt: Sporbare links kan give en vejledende måling af effekten. Kanal: Video Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links Eksempel: Kolding Demotek skal markedsføres for unge mellem år. De skal informeres om Demoteket og skal bidrage med værker til samlingen. I samarbejde med unge ildsjæle optages der en stumfilm med stop-motion. Videoklippet lægges på Youtube og linkes til fra Facebook, hjemmeside m.m. Målgrupper: Mobile løsninger: Måling af effekt: Ved at anvende youtube som kanal, kan man måle hvor mange visninger en video har opnået. Et videoklip på en youtube kanal kan linkes til fra sociale medier som Facebook, Twitter, Google+ samt hjemmesider. Der ligger et stort markedføringsmæssigt potentiale i videoklip på youtube. Kanal: Pylon ved indfaldsveje Type: Digitalt Format: Tekst, billede, video, lyd, links Eksempel: Ereolen har en pylon ved indfaldsveje til Århus. Målgrupper: Mobile løsninger Måling af effekt:

41 Bilag 3 Herunder koncepterne som er udviklet i projekt Formidling på Mobile Platforme. Se også Koncept 1: Brugermatch Idébeskrivelse En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende informationer om sig selv og sine boglige præferencer og samtidigt modtage tilsvarende informationer fra andre brugere som har app en installeret. Der er fire scenarier som den her app kan bruges i: 1. Digital Styling/Personlig Branding. Brugeren vil gerne udsende et signal om hvem man er og hvilke interesser man har uden nødvendigvis at være interesseret i kontakt med andre. 2. Kontakt baseret på fælles interesser. Det kunne f.eks. være to frimærkesamlere som fik kontakt med hinanden baseret på at de kan lide og læse de samme bøger. 3. Kontakt baseret på generelt åbenhed og lyst til samvær med andre mennesker. Det kunne f.eks. være 2 småbørne mødre som mødte hinanden på denne måde. App en fortæller at man er åben for kontakt. 4. Dating app. App en fortæller at man er single og gerne vil i kontakt. Det her er i første omgang tænkt som et mobilt koncept og knyttet til en bestemt lokalitet. Dvs. man ser de andre brugere som befinder sig på det samme sted som ens selv. Men den samme teknologi kan sagtens bruges til en virtuel kontakt f.eks. baseret på fælles intresser. De informationer som brugeren udsender fra sin app er baseret på to kilder. En personlig profil som brugeren selv udfylder og data hentet fra bibliotekssystemet f.eks. nuværende lån, reserveringer og tidligere lån. Brugereren har mulighed for at angive hvor åben/lukket vedkommende er for kontakt, om det kun er nogen som matcher rigtigt godt som må kontakte vedkommende. Når brugeren bevæger sig rundt med app en aktiv vil en matching algoritme sørge for at brugeren for besked om at der er brugere i nærheden som matcher vedkommendes kriterier. Brugeren kan så sende en kontakt anmodning via app en. Alternativt kan der i de informationer som brugeren har modtaget være et billede hvor man så kan tage direkte kontakt hvis man kan få øje på den anden bruger. Som en ekstra funktion eller alternativ app så kan brugeren markere materialer/eller områder i biblioteket som specielt interessante eller kommentere på dem f.eks. bøger om golf. Så kan andre brugere gå rundt i biblioteket og se hvilke andre brugere er interesserede i de samme emner som dem selv. Målgruppe Det her er tænkt til yngre brugere som er vante til mobile teknologier og sociale medier. Formålet er at give dem anden vinkel på hvad et bibliotek er og gøre et bibliotekssbesøg til en mere spændende

42 oplevelse. Det skulle gerne hjælpe biblioteket med fast holde og styrke dets position hos en aldersgruppe som ellers har en vigende interesse for biblioteket og dets tilbud. De personas som bedst matcher det her er: Sherin(arbejdsbien) og Lene (drive-in brugeren) Hvordan idéen hjælper brugeren Brugerne får glæden ved at møde ligesindede. De får inspiration til nye materialer gennem kontakten med andre brugere og får glæden ved at kunne hjælpe andre brugere. De får også skabt og fremvist deres identitet og brandet sig selv som biblioteksbrugere. Partnere Brugere/ Interessenter Sociale websteder (facebook osv.) Biblioteker DBC Styrelsen Bogbutiker, bogcaféer, banegårde (Hvor brugerne kan møde hinanden) Hvem står for driften DBC Konsortium af biblioteker Hvad er det nye ved idéen Vi formidler bruger til bruger og skaber relationer i mellem brugerne jævnført det relationelle bibliotek. Vi brander biblioteket på en ny måde og gør det at være biblioteksbruger til personlig en brandning. Vi giver brugeren en ny oplevelse ved at bevæge sig rundt i bibliotekssrummet. I forhold til andre dating tjenester/sociale medier er det nye at vi formidler kontakt mellem biblioteksbrugere og at vores materialer indgår i matchningen af brugere. Tre forslag til hvad der skal arbejdes yderligere med for at styrke idéen Det her er en idé som kræver en kritisk masse for at være brugbar i praksis så ekstra fokus på brugervenlighed og feedback fra brugerne Der skal være ekstra fokus på markedsføringen af sådant et tiltag Der skal tænkes på hvordan man kan hjælpe brugerne videre med deres kontakt

43 Koncept 2: Find materialets alternative versioner Idébeskrivelse Kernen er at finde alternative materialetyper for det skannede materiale. Det kan godt sammenlignes med en god værkvisning, men henvisning til hvor de alternative materialetyper findes vil kunne være henvisninger både til fysiske og virtuelle biblioteker. Brugeren står med et fysisk materiale i hånden i en butik, på biblioteket eller ser en plakat med en beskrivelse/reklame for et materiale. Brugeren anvender en app, der baseret på en generel skanner-app identificerer et givet materiale vha. stregkode, billede eller RFID og derefter gennem bibliotekssystemet og eksterne udbydere af nettjenester finder det pågældende materiale i andre materialetyper. Resultatet, der præsenteres for brugeren, er en liste med de fundne alternative materialer med tydelig angivelse af hvor de findes : fysisk på et bibliotek, her angives lokation, om den er hjemme eller ej, mulighed for at reservere virtuelt hos en udbyder af nettjenester, her angives materialetype og url til det pågældende materiale. Et fint supplement kunne være at henvise til arrangementer i biblioteket som et alternativ materialetype. Da virtuelle nettjenester ikke kræver fysisk nærhed af et bibliotek, behøver resultaterne ikke kende brugerens foretrukne bibliotek. Men omvendt vil en præsentation af nationale tilbud kunne give større muligheder, f.eks. bibliotek.dk for fysiske materialer og på lang sigt kunne e-ressourcer med fordel fremsøges i DDB fremfor gennem de enkelte nettjenester. En sortering af fysiske materialer kunne sorteres efter favoritbiblioteker, hvis brugeren har angivet disse i løsningens indstillinger biblioteker, ordnet efter afstand fra brugerens aktuelle position Derved ville man få profileret det lokale bibliotek i en større samling af nationale resultater, men det skal indtænkes, hvordan præsentationen så skal ske for ikke at drukne brugeren! Kontekst for brug af skanne-app en : Brugerens lokation er kendt, når app en anvendes. I butik stregkoden: ISSN, ISBN, ISBN13 i butik eller på reklame: QR, billede fra forside eller cover på biblioteket stregkode: ISSN, ISBN, ISBN13, FAUST på biblioteket chip: RFID på biblioteket billede: forside eller cover Hvordan den bruges i de forskellige situationer vil afhænge af det materiale, man står med.

44 Uafhængigt af det skal skanne-app en ud fra skanningen kunne finde identifikation nok til at kunne fremsøge materialet (hvis det er i biblioteket), f.eks. titel og forfatter fra billedforside. Generelt vil det blive et rigtig godt værktøj, hvis man kan få etableret et værktøj til skanning af mange forskellige relevante for biblioteker typer koder og koble dem til biblioteksinformationer. Og den vil kunne åbne mulighed for samarbejder med eksterne leverandører af supplerende informationer om materialer. Aktivitet: Skan (eller søg) materiales stregkode, chip eller cover Målgruppe Der er tænkt på alle målgrupper, der inspireret af et fysisk materiale vil vide, om de i stedet har mulighed for at downloade det som virtuelt medie. Det skulle gerne kunne bruges af både brugere og ikke-brugere til at præsentere bibliotekernes mange muligheder for at tilbyde adgang til fysiske og virtuelle materialer. Argumentation for at bruge den (web-)app i butikken Ikke-bruger Stig: Fordi jeg kan prøve materialet inden jeg køber det Drive-in-brugeren Lene: Fordi det er hurtigere at bruge app en til at tjekke efter, OG vide, om man kan undlade besøg på biblioteket, hvis den er på e-reolen. Gudrun (vidensøgeren) eller Flemming(biblioteksentusiasten), der måske vil være så interesseret i et materiale, at de også vil interessere sig for at finde det i andre materialetyper end den de lige står med i hånden. Hvordan idéen hjælper brugeren Brugeren sparer penge (alternativ til køb) Brugeren kan tjekke, om den findes på det medie brugeren foretrækker Brugeren kan også hurtigt tjekke om bogen står på det nærmeste bibliotek, hurtigere end at søge bogen frem Partnere DBC Biblioteker Udbydere af webservices Butikker BasePointMedia for musik Styrelsen Hvem står for driften DBC, DDB

45 Hvad er det nye ved idéen Konceptet hjælper indirekte med til at få formidlet de digitale tjenester bedre, da de vil blive eksponeret via opslag igen og igen Enklere og dermed hurtigere at få overblik end værkvisning Anonym indlogning kan måske tiltrække nye brugere Tre forslag til hvad der skal arbejdes yderligere med for at styrke idéen Fokus på skanningen Anonym indlogning kan måske tiltrække nye brugere, hvis man supplerer visningen med hvilke tilbud brugeren kan få, f.eks. til e-ressourcer En biblioteks skanner bør kunne læse flere forskellige formater for stregkoder og covers : o ISBN o ISBN-13 o ISSN o Faust o QR o Læse Rfid kræver NFC-mobil o Forside på bøger og tidsskrifter i stil med Google Goggles o Cover på cd, dvd i stil med Google Goggles Hvis vi skal udnytte konceptet i andre sammenhænge, kunne vi vurdere, hvilke(n) del(e) af konceptet der kan blive til en widget eller lille komponent, der kan inkluderes i andre løsninger. F.eks. kan man overveje, om poster i andre grænseflader kan udnytte en sådan widget til ved en given postfremvisning, at have henvisning til find andre versioner af dette materiale. Koncept 3: Skan og find det usete Idébeskrivelse Brugeren skanner en QR kode på hylden i biblioteket med en App. App kalder frem informationer om de usynlige materialer. App viser følgende informationer: 1. Liste over udlånte materialer som ville stå på den hylde hvis de var hjemme. Evt. rankeret efter ratings, anmeldelser, udlånstal eller lignende. 2. Liste over materialer som kunne stå på den her hylde og er hjemme men befinder sig et andet sted, bogvogn, magasiner anden opstilling. 3. Liste over digitale materialer som ville stå på den her hylde hvis de var fysiske materialer. F.eks. ebogs udgaven af Hundehoved vises hvor Hundehoved står fysisk i biblioteket. 4. Kort over biblioteket som viser alternative placeringer af samme slags materialer i forhold til hvor man står, stort format, depot osv. En mere teknisk svær variant af den her app kunne skanne det enkelte materiale og give brugeren ovennævnte informationer. Men informationer kunne så målrettes mere i forhold til det materiale som er skannet. F.eks. vise udlånte bøger at samme forfatter eller om samme emne først på udlånte materialer listen.

46 Målgruppe De forskellige lister som appen viser vil appellere til forskellige målgrupper. En liste over udlånte materialer vil appellere til brugere som regelmæssigt besøger biblioteket og opholder sig i det i stykke tid. De vil gerne reservere det og få materialet en anden gang. Det vil være en som Flemming (men også Sherin, Gudrun og Kristine). Til gengæld vil de andre funktioner som hjælper til med at finde materialet her og nu enten digitalt eller gemt i magasiner og lignende appellere til brugere som har specifikke behov her og nu, f.eks. skoleelever som skal lave opgave. Eksempler på personas er Lene og Sherin. Derudover kunne man bruge appen til markedsføring. Dels af digitale tjenester over for eksisterende brugergrupper men også til at vise ikke-brugere at der findes mere på biblioteket end de tror. Her er specielt Stig ( Jeg køber mit materiale selv ) og John ( Specielle behov ) relevante. Hvordan idéen hjælper brugeren Brugerne bliver gjort opmærksomme på den store mængde materiale biblioteket rent faktisk har indenfor et emne eller genre som ikke er umiddelbart synlig der hvor brugeren forventer at finde materialet. Partnere Danmarks Digitale Bibliotek DBC Hvem står for driften Bibliotekerne Danmarks Digitale Bibliotek Hvad er det nye ved idéen De usynlige materialer har kun været tilgængelige ved søgning på hjemmesiden eller spørge personalet. Men man kan ikke søger efter noget eller spørge efter noget hvis man ikke ved at det findes. Det her er første gang at man kobler fremfinding af materialer i basen med den tilsvarende fysiske placering af materialet i biblioteket. Tre forslag til hvad der skal arbejdes yderligere med for at styrke idéen Undersøge hvordan man kan sætte det her i system så det bliver en overkommelig arbejdsopgave at håndtere for bibliotekets personale. Undersøge i hvilken rækkefølge materialet skal præsenteres i app en. Undersøge usability så det her bliver nemt at bruge.

47 Koncept 4 (et koncept, der blev kasseret) - Koncept 5.1: Virtuelt arrangement Idébeskrivelse Vi vil give borgerne mulighed for at være med til et arrangement på biblioteket uden at være fysisk til stede. I første omgang tænkes der på, at brugeren deltager ved hjælp af et mobilt apparat (smartphone, tablet, bærbar PC); men deltagelse kan selvfølgelig også ske via en stationær PC i hjemmet eller på et andet bibliotek. Et bibliotek kan f.eks. afholde en forfatteraften, som webcastes. Alle de biblioteker, der har tilsluttet sig ordningen, kan koble sig på arrangementet med deres storskærme m.v., ligesom alle registrerede biblioteksbrugere kan logge sig ind på en portal, der giver adgang til arrangementet. På den måde kan et hvilket som helst arrangement gøres tilgængeligt for en hvilken som helst biblioteksbruger i landet, uanset hvor i landet, arrangementet foregår. Det nye ved idéen er, at der fysisk set ikke er nogen begrænsninger vi kan uden videre afholde globale arrangementer f.eks. fra New York med en dansk-amerikansk forfatter. Eksempel form: Forfatter A mødes med Politiker B til en paneldebat om et emne, de hver især går meget op i. Arrangementet castes til alle medlemsbibliotekerne (dvs. de fremmødte). Alle interesserede biblioteksbrugere logger sig på portalen. Politikeren og forfatteren kan debattere og stille spørgsmål til tilhørerne. Tilhørerne i salen kan stille live-spørgsmål eller blande sig i debatten via PC eller sms. Tilhørerne på de øvrige biblioteker samt de biblioteksbrugere, der er logget ind, kan stille spørgsmål via chatfunktion eller sms. Arrangementet afvikles med en ordstyrer, der også varetager chatdebatten mv. for at sikre en god tone. Eksempel emner: Nationale læseklubber Bibliotekets time formidling af biblioteksmateriale og tilbud. Fremme demokratiet via faste periodevise spørgetimer med politikere, endda måske ministre. Biblioteksbrugeren kan gå ind i en kasse med web-cam og deltage virtuelt i en debat. Vi kan måske komme så vidt, at den enkelte biblioteksbruger kan have sin egen TV-kanal. Hvordan økonomien hænger sammen ja, det skal undersøges nærmere, jf. pkt. 6.

48 Målgruppe Som målgruppe synes det at være Flemming biblioteksentusiasten, der er den mest oplagte persona. Denne type bruger er en meget erfaren biblioteksbruger og øvet internetbruger. Vedkommende stiller krav til indhold og bruger alene mediet, når det har en personlig relevans. Brugeren benytter jævnligt det mobile netværk selektivt og det stiller krav til indholdet af de arrangementer, som biblioteket i givet fald vil udbyde. Flere og flere i målgruppen anskaffer tablets eller smartphones med webcams, så vi antager, at de brugere, der vil benytte sig af et virtuelt tilbud dels kan sidde i egen lænestol, dels kan deltage mens de er på farten. Flere vil således have mulighed for at deltage i debatter o. lign. og det vil især hjælpe de deltagere, der ikke har nogen mulighed for fysisk at deltage. Nogle arrangementer vil koste penge for brugeren, men det gør nogle arrangementer i forvejen. Derfor må dette forhold anses for en teknisk opgave, der skal løses. Hvordan idéen hjælper brugeren Det virtuelle arrangement vil uden tvivl øge tilgængeligheden til bibliotekets arrangementer for alle de brugere, der kan og vil benytte sig af det virtuelle medie. Det vil gavne fysisk svage, der har vanskeligt ved at møde op; men det vil også være en fordel for de personer, der bor langt fra det bibliotek, hvor arrangementet afholdes. F.eks. vil brugere i Skagen eller København kunne deltage i debatter på biblioteker i det midt- og sønderjyske. Alle kan være med: Lige fra brugeren, der alene ønsker at lytte henover den nysgerrige, der vil stille spørgsmål til den drevne debattør, der virkelig ønsker at markere sine synspunkter. Efterhånden som mediet bliver gjort mere kendt, kan vi forvente, at brugergruppen udvides til også at omfatte andre persona end den, vi p.t. har valgt som udgangspunkt. Det betyder, at det virtuelle medie hjælper de øvrige brugere til at benytte endnu flere bibliotekstilbud og at der heri også er et personligt udviklingspotentiale for brugerne. Partnere Bibliotekerne Vi forestiller os, at kommunernes biblioteker kan tilslutte sig ved: 1. at anskaffe sig hardware / software (det skal sikres, at teknikken hos deltager-bibliotekerne harmonerer med hinanden). 2. at indskyde kapital i en fælles arrangementspulje. Hvem står for driften Bibliotekerne Arrangementerne holdes på bibliotekerne og skal kunne betjenes bekvemt at det ansatte personale.

49 Hardware (kameraer, mikrofoner, højtalere m.v.) og software bør være standardværktøjer, og vi forestiller os, at installation, drift og vedligehold varetages af et professionelt firma. Forslag til hvad der skal arbejdes yderligere med for at styrke idéen Teknik: Der skal udarbejdes en kravspecifikation, der dækker ønskerne om interaktion på billede og lyd samt chat m.m.. Derefter skal der findes nogle eksisterende anvendelige tekniske løsninger (hardware & software). Økonomi: Udover anskaffelsespris og vedligeholdelsespris på hardware & software skal de øvrige økonomiske aspekter afdækkes, herunder: Vil f.eks. forfattere optræde for mange borgere (via storskærme) for samme pris? Hvad vil et virtuelt arrangement koste udover det, som et arrangement normalt koster? Hvor knækker udgiftskurven i forholdet mellem antal arrangementer og den faste udgift? Koncept 5.2: Mood tagging Idébeskrivelse På basis af tagging af materialer at kunne klassificere materialer efter indholdstype og genrer på en sådan måde, at de senere kan fremsøges, hvis en bruger leder efter noget, der svarer til en bestemt stemning (mood). Mood-tagging kunne f.eks. være forskellige grader af: spændende. ikke spænding uhyggelig. hyggelig action rolig dagligdag tidsaldre erotisk. ikke-erotisk svær let Målgruppe Nogen, der låner meget, så de har lyst til at give profil, men også til at tagge, det de har lånt. Målgruppe er ikke bundet til at være mobil-brugere, da det lige så vel kan implementeres på web. Der er mange målgrupper, men de mest oplagte personas er: Lene (drive-in brugeren) Flemming (bibliotekentusiasten)

50 Stig (jeg køber selv mit materiale) Derudover kunne man argumentere for yderligere valg af personaer med disse begrundelser: Kristine (opdrageren) - interesserer sig for boganmeldelser. Kunne betyde, at hun kan græsse hjemmefra og dermed få bedre tid til det i hverdagen. Michael (læser ikke bøger) - ikke bruger, Internet fænger og fanger. Er storforbruger af musik og vant til at finde det og hente det på mange forskellige måder. Hvordan idéen hjælper brugeren Brugeren får generelt inspiration. Resultater fra mood tagging kan være en øjenåbner for helt nye typer materialer end hvad man finder via de sædvanlige inspirationskanaler. Mood tagging kan give en hurtig måde at søge ukendte ting frem. Idéen kan være en service, der også kan fungere og give inspiration uden for bibliotekernes kontekst. Partnere Aviser, magasiner, blogs og andre steder hvor der anmeldes (der skal analyseres for at få startværdier til tjenesten) Forlag/boghandlere/musikhandlere/videobutikker bidrager med data og udbreder tjenesten. Udenlandske aviser, magasiner, blogs m.m. især til musik og film. DBC VoxB-tjenesten anvendes for indsamling af brugeres mood-tagging Hvem står for driften DBC Hvad er det nye ved ideen Stemningsbaserede parametre til at bestemme og finde typer/genrer af materialer, herunder mere subjektive parametre end man hidtil har brugt til søgning i samlingerne. Søgeresultater vil kunne rankeres mere differentieret end med traditionel rankering. Tre forslag til hvad der skal arbejdes yderligere med for at styrke idéen Der skal være nogle sigende værdier for at få brugerne til at mood-tagge, men de sigende værdier findes ikke disse skal først identificeres. Analyser skal foretages for at identificere nogle standardværdier materialerne kan antage til en start før brugerne tagger. Behovet for at kunne afgrænse/begrænse antallet af farver/moods skal undersøges nærmere. En undersøgelse af muligheden for at forsidebilleder kan give stemningsparameter til tagging