Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter

Transkript

1 1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade Silkeborg tlf.:

2 Indholdsfortegnelse: Nov Indledning...side 3 Organisering, personale, værdigrundlag, kvalitetssikringsmetode.side 3 Grafisk oversigt over ydelser..side 5 Ydelsesbeskrivelse for Familiekonsulentstøtte..side 6 Ydelsesbeskrivelse for Forældrehjælp....side 9 Ydelsesbeskrivelse for en Samspilsundersøgelse....side 13 Ydelsesbeskrivelse for 11. stk. 3/7 forældrerådgivning...side 16 Ydelsesbeskrivelse for 11 stk. 3/7 ungerådgivning.. side 18 Ydelsesbeskrivelse for 76 efterværn samtaleforløb side 20 Ydelsesbeskrivelse for 52 stk. 3 nr. 3 - Behandling af seksuelle overgreb eller andre overgreb.....side 22 Ydelsesbeskrivelse for 11.3 forældrekursus..side 24 Ydelsesbeskrivelse for Støttet samvær side 26 Ydelsesbeskrivelse for Overvåget samvær...side 28 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af psykisk syge forældre 11.stk side 30 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af forældre med et alkoholproblem. side 32 Ydelsesbeskrivelse for Netværks- og samtalegruppe for anbragte børn. side 33 Ydelsesbeskrivelse for psykologbehandling til børn på Krisecentret...side 36 Ydelsesbeskrivelse for åben anonym rådgivning 11 stk side 38 2

3 Indledning: I dette hæfte beskrives de ydelser som Silkeborg kommunes Familiecenter tilbyder. Familiecentret er en forebyggende dagbehandlingsforanstaltning for børnefamilier i Silkeborg kommune oprettet i henhold til lov om Social Service. Familiecentret tilbyder praktisk pædagogisk bistand og familiebehandling samt forskellige åbne rådgivningstilbud. Familiecentret er et ambulant tilbud til børnefamilier som har et særligt behov for støtte og hvor der kan etableres et samarbejde på et frivilligt grundlag. De enkelte ydelser kan variere i tid og intensitet. Forløbet planlægges i samarbejde med familien og familiens socialrådgiver. Hæftet beskriver de ydelser som Familiecentret aktuelt tilbyder herunder bl.a. visitering, målgruppe, indhold og metoder for de enkelte ydelser. Beskrivelsen er et øjebliksbillede, idet Familiecentret lægger vægt på løbende at udvikle og tilpasse ydelserne så de matcher behovene. Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. I Familiecentret har vi også fokus på at udvikle samarbejdet med de frivillige organisationer, fordi vi tror på, at der her findes ressourcer, der kan blive til gavn for børn, der har det svært. De frivillige organisationers indsats vil i mange tilfælde kunne supplere den professionelle indsats vi yder. Værdier der er udgangspunktet for Familiecentrets arbejde: forældre ønsker det bedste for deres børn, men i perioder kan der opstå så store problemer, at familien kan have brug for professionel hjælp det er vigtigt at familien oplever, at samarbejdet med Familiecentret er meningsfyldt forandringer skabes kun hvis familien selv ønsker det og medlemmerne er aktivt deltagende der arbejdes med udgangspunkt i personlige ressourcer der lægges vægt på at inddrage og forstå de relationer og sammenhænge familiens medlemmer indgår i fx i familien, i dagsinstitutionen, i skolen eller i fritiden de voksne omkring et barn er hovedansvarlige for dets trivsel og derfor samarbejdes med fx sundhedsplejersker, PPR, skoler og daginstitutioner i et tæt samarbejde med forældrene 3

4 Empowerment og kvalitetssikringsmetode i Familiecentrets behandlingsarbejde (Feeedback Informed Treatment - FIT) Som et supplement til de metoder der bruges i Familiecentret, benyttes Feedback Informed Treatment (FIT). Gennem brugen af FIT involveres brugeren aktivt i egen behandling gennem de særlige feedback skemaer, som benyttes rutinemæssigt og struktureret. Feedbacken brugerne giver bruges til løbende at tilrettelægge og justere den individuelle indsats. Hermed optimeres og sikres kvaliteten og effekten af behandlingen. Ved at have opmærksomhed på de tilbagemeldinger, som brugerne giver på feedback skemaerne, kan man opfange ufrugtbare behandlingstiltag, og lave tiltag for at få dem til at blive virksomme forløb. Herudover kan feedbacken bruges til at sikre, at samarbejdet mellem behandler og bruger fungere bedst muligt. FIT er ikke en særskilt behandlings metode, men et kvalitetssikrings- og samtaleredskab, der tilknyttes til den almindelige behandling. Feedback Informed Treatment er valideret igennem adskillige forskningsundersøgelser, som viser, at behandlingseffekten af diverse behandlingstiltag kan øges ved at benytte metoden. Systemet anvendes over hele verden til at evaluere og forbedre behandlingsindsatser. I Danmark anvendes FIT af mange forskellige aktører, bl.a. familiebehandlings-, hjemløse- og misbrugs området anvender FIT i deres behandling. FIT er blevet godkendt som en evidensbaseret kvalitetssikrings metode i USA - NREPP (the National Registry of Evidence-based Programs and Practices). FIT indgår også på Socialstyrelsens liste over programmer med evidens. (Link til socialstyrelsens hjemmeside) Organisering: Familiecentret er en leverandørenhed i Familiesektionen, der er en sektion i Børne- og familieafdelingen i Silkeborg Kommune Kontakt: Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20, 8600 Silkeborg. Hjemmeside: familiecentret@silkeborg.dk Telefon

5 Silkeborg kommunes Familiecenter Ydelser der kræver en 50 ICS - undersøgelse + handleplan Overvåget samvær 71 stk. 3 Støttet samvær 71 stk. 2 (ingen 50 us) Gruppe for anbragte børn 7-14 år 52 stk. 7 Forældrehjælp 52 stk.3 nr. 2 Familiekonsulentstøtte/ familiebehandling individuelt eller i gruppe. 52 stk. 3. nr. 3 Samspilsundersøgelse 50 Rådgivningsydelser der kræver en bevilling efter 11 stk. 3/7 og efterværn 76 Unge rådgivning år Efterværn o. 18 år Forældrerådgivning Kurser for forældre Samtalegruppe for børn af Psykisk syge forældre 9-17 år Samtalegruppe for børn af alkoholiker 9-17 år Åbne tilbud efter 11 stk 2 Åben anonym: - familierådgivning - og rådgivning for børn og unge 5

6 Familiecentret: Familiekonsulentstøtte Lovgrundlag Familiebehandling iht. Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der fremsendes en aktuel 50 undersøgelse og handleplan til Familiecentret, hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af målene i handleplanen. Der er erfaring for at familier højest kan arbejde med 3-5 mål løbende. Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Har familien tidligere modtaget familiebehandling er det vigtig at vurdere, om det er sandsynligt familien kan profitere af en genhenvisning. Familiecentret sender mail til familierådgiveren om visitation med opfordring til at aftale opstartsmøde med familien. Mødet afvikles i Familiecentret. Målgruppe Familiekonsulentstøtte/familiebehandling er et tilbud til børnefamilier, som har et særligt behov for støtte, dvs. hvor der er bekymring for børnenes udvikling på kortere eller længere sigt. Det er en forudsætning, at familien ønsker at skabe en forandring i deres familiemæssige forhold og at det vurderes, at støtten vil kunne bedre familiens trivsel. Samarbejdet med familien skal etableres på et frivilligt grundlag. Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet 6

7 Fagligt indhold Hvad: Familiecentret udarbejder en behandlingsplan med udgangspunkt i handleplanen. Familiens vanskeligheder kan være af psykosocial art eller dreje sig om samspillet i familien. Problemerne kan fx dreje sig om; Opdragelsesformer - hvem bestemmer hvad - konflikter mellem forældrene indbyrdes eller i forhold til børnene - at forstå hinandens behov - hvordan taler man sammen - sengetider - samarbejde med børnenes institutioner - problemstillinger i forbindelse med skilsmisse og samkvem mv. Hvor: Støtten ydes i familiens hjem eller i Familiecentret alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Hvis målet kan nås lige så godt i Familiecentrets lokaler, så er det den ramme der anvendes. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Det kan variere fra flere gange om ugen til en gang om måneden alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller familiebehandlingen ikke længere er formålstjenlig. Som udgangspunkt kan der maximalt ydes familiebehandling i 1 år. Baggrund herfra er evidensbaseret viden, som påpeger at den største forandring sker i starten af et behandlingsforløb. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover et år af teamlederen i myndighedssektionen Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Familierådgiveren har rollen som koordinator i forhold til den samlede indsats i familien. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. Metoder Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. Familiens problemer løses i nærmiljøet. 7

8 Støtten tilrettelægges med afsæt i handleplanen og ud fra den enkelte families muligheder mhp. at skabe udvikling og forandring i familien. Eksempler på metoder: - reflekterende samtaler - øvelser og aktiviteter - familiemøder/børnemøder - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - rollemodel og praktisk støtte - inddrage ressourcer via netværksmøder - rådgivning og guidning - rollespil - socialt gruppearbejde - mv. 8

9 Familiecentret: Forældrehjælp (forældrekompenserende støtte) Lovgrundlag Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet iht. Lov om Social Service 52, stk. 3 nr. 2. Bevillingskompetence Teamlederen i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der skal foreligge en aktuel 50 undersøgelse og handleplan hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af arbejdspunkter i handleplanen. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner Målgruppe Familier hvor en 50 undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for deres børns udvikling og trivsel er utilstrækkelig uden støtte. Ofte vil familien, forud for dette tilbud, have modtaget familiekonsulentstøtte (hjælp til selvhjælp) og det er efterfølgende vurderet, at det ikke er muligt at skabe en tilstrækkelig vedvarende forandring via denne indsats. Det vil ofte dreje sig om forældre med en af følgende problematikker (men andre vil også kunne komme på tale): -umodne forældre - har ofte været udsat for omsorgssvigt i barndommen -forældre med sindslidelser. Det forudsættes at den sindslidende forælder har sygdomserkendelse. -intellektuelt svage forældre med svagt netværk Forældrene kan eksempelvis have; vanskeligt ved at skabe og fastholde kontinuitet og struktur i familiens hverdag - vanskeligheder med at skelne mellem barnets og egne behov - svært ved at udsætte egen behovstilfredsstillelse - utilstrækkelig viden om børns behov - en lav stress-tærskel - en tendens til at isolere sig. 9

10 Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet Forældrehjælp er primært kompenserende og vedligeholdende og i mindre grad udviklende. Ofte vil familien forinden have modtaget ydelsen Familiekonsulentstøtte, der har et udviklende fokus. Forældrehjælpen skal dog udvikle forældrenes kompetencer i det omfang det er muligt. Der skal opstilles realistiske og konkrete udviklingsmål for det, der skal samarbejdes med familien om. I nogle familier vil det være tilstrækkelig, at forældrene tilskyndes og fastholdes i at udføre deres forældreopgaver (vedligehold). I andre familier vil det være nødvendigt at igangsætte eller udføre forældreopgaver sammen med forælderen. Der lægges vægt på at den forældrekompenserende støtte ikke underminerer forældreautoriteten yderligere, derfor er det vigtig at forældrene inddrages og engageres. Fagligt indhold Hvad: Forældrehjælpen vil ofte være rette mod både praktisk forældreopgaver og forældrenes følelsesmæssig omsorg overfor børnene. Derfor vil støtten ofte blive ydet i et samarbejde mellem en familiekonsulent og en SOSU-hjælper. Den praktiske støtte kan fx bestå i; - hjælp og støtte til i at få i børnene af sted til børnehave og skole om morgnen - hjælp og støtte til oprydning, rengøring og tøjvask - hjælp og støtte til hensigtsmæssige indkøb - hjælp og støtte vedr. børnenes hygiejne - hjælp og støtte til at strukturer de praktiske opgaver i hjemmet - ledsage forældrene sammen med børnene til fx tandlæge o. lign. Støtten der retter sig mod forælderens omsorg for børnene, kan fx dreje sig om at; - støtte forælderen i at få en bedre kontakt og relation til børnene - støtte forælderen i at samarbejde om opdragelsen af børnene - støtte forælderen til at lave aktiviteter med deres børn - støtte forælderen i at skabe struktur og forudsigelighed for børnene - støtte forælderen i at børnene kommer i fritidsaktiviteter - træning af familien i at tage på ture for at bryde en evt. isolation - ledsage forældrene til møder vedr. børnene - hjælpe og støtte forælderen i deres samarbejde med andre fx. børnenes skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter - hjælpe familien med at få overblik, ro og overskud Offentlige og private netværk inddrages i udstrakt grad. Forældrehjælp kan ikke træde i stedet for bostøtteordning og hjemmehjælpsordning. 10

11 Hvor: Støtten ydes primært i familiens hjem. Derudover kan der være møder og aktiviteter ud af huset sammen med familien. Rådgivning og guidning gives, som hovedregel på baggrund af observationer foretaget i hjemmet eller på ture uden for hjemmet. Disse læringssamtaler om situationerne tilstræbes afholdt i Familiecentret dels for at skabe ro til samtalen og dels for at tilskynde familien til "aktivitet" uden for hjemmet. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Intensiteten kan variere fra besøg flere gange om ugen eller hver 14 dag alts efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve. I starten vil det ofte være nødvendigt at se familien, der er visiteret til Forældrehjælp flere gange om ugen. Når forholdene er stabiliseret, kan intensiteten ofte reduceres, men der vil fortsat være brug for en tæt kontakt. Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller forældrehjælpen ikke længere er formålstjenlig. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det forventes at effekten af forældrehjælp skal kunne ses på andre områder af barnets liv. Derfor er der i særlig grad behov for, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet kommer. Dette sikres ved at der etableres et stående sagsteam, som familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned for at vurdere om formålet med forældrehjælpen er opfyldt. Faste deltagere er forældrene, familierådgiveren og familiekonsulenten. Herudover er repræsentanter fra børnenes daginst. og skole vigtige deltager i sagsteamet. Evt. bostøttemedarbejder bør også være en del af sagsteamet. Der kan være andre samarbejdspartner som indkaldes ad hoc. Familierådgiveren har rollen som tovholder på dette faste teamsamarbejde. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. 11

12 Metoder Støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien, så der skabes mulighed for at familien har en vis tillid til familiekonsulenten og SOSU-hjælperen. Det er familiekonsulenten og SOSU-hjælperen der i samarbejde med familien fastlægger metoderne. Samarbejdet med familien tager afsæt i familiens ressourcer, erfaringer og ønsker for fremtiden kombineret med bekymringen fra Familierådgivningen. Eksempler på metoder: - rollemodel er ofte en central metode - inddragelse af ressourcer i netværket via netværksmøder - rådgivning og guidning - familiesamtaler/børnemøder - ledsage familien til møder mv.(ikke taxakørsel ) - træning i at deltage i aktiviteter - mm. 12

13 Familiecentret: Samspilsundersøgelse Lovgrundlag Undersøgelse iht. Lov om Social Service 50 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Den foreløbige 50 us. der har afdækket behovet for en samspilsundersøgelsen fremsendes til Familiecentret med en beskrivelse af, hvilke forhold der ønskes observeret med familiens kommentar (partshøring). Den foreløbige 50 undersøgelsen skal forinden være gennemgået med forældrene, så de derved er informeret om bekymringsgraden. Målgruppe 50-undersøgelsen er i sig selv en afdækning og i de tilfælde hvor der dette ikke er tilstrækkeligt evt. suppleret med udtalelser fra institutioner / skoler, kan Familiecentret lave en samspilsundersøgelse. Der kan anmodes om en samspilsundersøgelse i Familiecentret, når det i undersøgelsesfasen ( 50) vurderes, at det er nødvendigt at få observeret samspillet i familien, førend der kan tags endelig stilling til, hvilken støtte familien skal tilbydes. Et behov for at for afklaret om familien kan profitere af familiebehandling, vil altid være en del af en alm. familiekonsulentopgave. Denne afklaring er ikke omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Det er en forudsætning at 50 undersøgelsen viser at bekymringsgraden er meget stor. Børnelinealens kategorier afvendes som rettesnor for denne afklaring. Flg. kategorier er omfattet af målgruppen: -familier med børn under 3 år i kategori 4 -familie med børn over 3 år i kategori 4b. 13

14 Børnelinealen Kategori 1 Børn i optimal udvikling. alm. børn med alm. problemer Kategori 2 Børn m. midlertidig risiko for udvikl.problemer - sarte børn Kategori 3 Behovsbørn. Børn med specifikke behov af kronisk karakter. (handicappede) Truede børn Kategori 4a Børn med væsentligt, åbenbart behov for særligt støtte Kategori 4b Børn med risiko for at lide alvorlig skade Familier i kategori 2-4 kan alle være berettiget til 52 foranstaltninger i Serviceloven, men det er kun kategori 4, der er omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Formål Samspilsundersøgelsen skal ses som et element der kan indgå i 50 undersøgelsen og derved kvalificerer denne og tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag i forhold til valg af relevant foranstaltning. Fagligt indhold Hvad: Observation af forældrenes omsorgsevne og samspil med barnet/børnene dvs.; I. Tilknytning, herunder bl.a. indlevelse, tilsidesættelse af egne behov mv. II. Stabilitet og struktur herunder bl.a. at holde en daglig rytme III. Stimulation og opdragelse herunder bl.a. evne til at støtte og fremme barnets udvikling Familiecentret anvender en evidensbaseret arbejdsmodel til undersøgelsen. Arbejdsmodellen kan rekvireres i Familiecentret. Modellen er baseret på Kari Killén s forskning og afhandling om omsorgssvigt. Hvor: Undersøgelsen vil typisk finde sted dels i familiens eget hjem og dels i Familiecentret. 14

15 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Flere gange om ugen. Typisk besøg af 1½ - 2 timers varighed over en periode på 3 måneder incl. rapportskrivning, fra det tidspunkt, hvor der har været afholdt opstartsmøde i familien sammen med familierådgiveren. I de tilfælde hvor det viser sig at situationen for barnet er åbenbar uholdbar, vil afdækningsperioden blive afkortet. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når opgaven er visiteret er det familierådgiveren der aftaler opstartsmøde med familien og Familiecentret. Af hensyn til samarbejdet med familien er det vigtig, at der er åbenhed om baggrunden for samspilsundersøgelsen. Familiecentret fremsender rapporten senest 14 dage efter at undersøgelsen er afsluttet til både familien og familierådgiveren. Rapporten gennemgås med forældrene og derefter med familierådgiveren, evt. med forældrene og familierådgiveren sammen. Rapporten vil indeholde en beskrivelse af; - tidsforbruget i familien - hvor samarbejdet er foregået og hvordan det har været - hvad afdækningen/observationen har vist - en sammenfatning, herunder evt. bekymringsområder /vurderinger, problemstillinger samt evt. anbefalinger. Der vil ikke blive peget på konkrete foranstaltninger. - hvis familien ved gennemgangen finder at der er noget af det beskrevne de er uenig i eller ikke kan genkende, så vil det blive tilføjet rapporten. Metoder Fx - observere forældrenes samspil med barnet, når det et vågen - observere forskellige samspilssituationer fx madning, badning, leg, omsorg mv. - observere deres evne til at modtage og omsætte råd og vejledning - observationerne kan tilrettelægges både i og udenfor for hjemmet - mv. Familien bliver undervejs informeret om observationerne og på baggrund heraf rådgivet og vejledt. 15

16 Familiecentret: 11. stk. 3/7 - Forældrerådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Helt undtagelsesvis kan forlængelse af en 11 bevilling forekomme. Proceduren er, at familiekonsulenten kontakter lederen af FC om, hvad der mangler at blive arbejdet med og hvor mange samtaler det vil kræve. Lederen af FC beslutter om der skal laves en tilbagerapportering til myndigheden med en beskrivelse om hvad der er opnået og hvad man ikke er nået i mål med. Kompetencen til forlængelsen ligger hos teamlederen v. myndigheden. Der vil være familier som vælger selv at kontakte myndigheden for at få en forlængelse. Denne anmodning sagsbehandles hos myndigheden. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Forebyggende team i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Familierådgiveren fremsender en skriftlig henvisning til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt familiens kommentar. Familiecentret tager kontakt med familien for at aftale tid til samtale. Målgruppe Formål Familier og enlige forsørgere med børn under 18 år. Målgruppen for denne rådgivning og behandling er børn, unge og familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Kun opgaver man skønne kan løses med 6-8 samtaler er omfattet af målgruppen. Det betyder at familier, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Formålet med støtten efter 11, stk. 3/7, er dels at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, dels at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for at tage mere indgribende foranstaltninger i anvendelse. I særlige tilfælde kan der ydes akut rådgivning. 16

17 Fagligt indhold Hvad: Ud fra formålet med støtten efter bestemmelsen vurderes den således alene at kunne anvendes til behandlingsforløb af kortere varighed. Der kan ydes rådgivning om problemstillinger i familien der har væsentlig betydning for børn og unge fx; Dårlig kommunikation i familien -uenighed om opdragelse Problemstilling der er affødt af at være en sammenbragt familie Teenage-magt forældrene føler at den unge gør som det passer ham/hende Forældre der er skilt og hvor der er uenighed og konflikter der påvirker børnene/den unge Kriser der er opstået i forbindelse med ulykke eller andet. mm. Hvor: Samtalerne foregår altid i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler. Intervallerne aftales mellem familien og Familiecentret. Max 6 måneder. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når myndigheden har truffet beslutning om en 11 bevilling med max 8 samtaler i FC, så lukkes sagen hos myndigheden. Der laves ingen tilbagerapportering fra Familiecentret. Metoder Samtaler i Familiecentret. Det vurderes i samarbejde med forældrene, i hvilket omfang børnene/den unge skal inddrages i samtalerne. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - rådgivning og vejledning - familiesamtaler - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 17

18 Familiecentret: 11. st. 3/7 - unge-rådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Rådgivende team Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsende den indledende undersøgelse fra ICS til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt den unges kommentar (partshøring). Forældrene skal være indforstået med henvisningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Henvisningen til unge-samtaler kan også ske i.h.t 52 stk. 3 nr. 3 på baggrund af en 50 undersøgelse og en handleplan fra det behandlende team i myndighedssektionen. Målgruppe Unge i alderen år der ikke trives og som er motiveret for samtale, hvor man skønner at et afgrænset samtaleforløb er tilstrækkelige til at hjælpe dem videre. Dvs. målgruppen er unge hvor problemerne ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Det betyder at børn og unge, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Unge der har behov for et længerevarende forløb kan henvises via 52 med en handleplan. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge med misbrugsproblemer og psykiatriske problemstillinger herunder unge der er selvmordstruet er ikke omfattet af målgruppen. Det er vigtigt at myndigheden har opmærksomhed på, at kun de opgaver, man skønner løses med 6-8 samtaler bliver henvist på

19 Fagligt indhold Hvad: I samtalerne vil der være fokus på støtte ift. de øjeblikkelige vanskeligheder og samtidig, at give den unge mulighed for at få øget indsigt og flere handlemuligheder. Der vil også være fokus på at sætte den unge i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Den unge kan få vejledning og støtte i emner, som den unge har svært ved at tale med sine forældre om. Emnerne kan være: ensomhed, konflikter i forhold til forældre og venner, gruppepres, usikkerhed og mindreværd, forhold til forældre og skole, tab, omsorgssvigt, mv. Hvor: Samtalerne foregår i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler indenfor 6 måneder. Intervallerne aftales mellem den unge og Familiecentret. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når myndigheden har truffet beslutning om en 11 bevilling med max 8 samtaler i FC, så lukkes sagen hos myndigheden. Der laves ingen tilbagerapportering fra Familiecentret. Metoder Samtaler i Familiecentret og telefoniske samtaler. Forældre og andre pårørende inddrages i det omfang det kan bidrage at hjælpe den unge videre og såfremt, den unge ønsker det. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - familiesamtaler - rådgivning og vejledning - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 19

20 Familiecentret: 76 - efterværn - samtaleforløb Lovgrundlag Lov om Social Service 76 tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsendelse af en aktuel handleplan indeholdende den faglige vurdering, der ligger til grund for bevillingen. Det er også vigtig for FC at kende den unges kommentar (parthøring) og ønsker til udbytte af foranstaltningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Målgruppe Unge mellem 18 og 23 år, hvor den unge inden det fyldte 18 år har fået støtte efter reglerne i servicelovens 53 skt. 3, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Målgruppen er unge, som forventes at kunne klare sig selv inden det 23 år. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge hvor hovedproblemstillingen er misbrug eller psykiatriske problemstillinger, herunder unge der er selvmordstruet, er ikke omfattet af målgruppen. Formål Formålet er at støtte den unge ved overgangen til voksenlivet. Fagligt indhold Hvad: Støtte den unges følelsesmæssig og sociale udvikling Hvor: Samtalerne foregår som udgangspunkt i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. 20

21 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Tilbuddets omfang fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkeltes problemstilling. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller FC arbejder ud fra de angivne mål i handleplanen med henblik på at gøre den unge i stand til at tage vare på egen livssituation så hurtig som muligt. I forbindelse med opfølgningsmøder på handleplanen udarbejder FC en skriftlig status. Ved behov for ændring af handleplanen kontaktes familierådgiveren. Familierådgiveren har ansvaret at afholde opfølgningsmøde hvert halve år. Tilbuddet skal ophøre, når det ikke længere opfylder formålet. Ved samtalernes afslutning udfærdiges en tilbagerapportering til henviser, der beskriver graden af målopfyldelse, hvilket temaer der har været arbejdet med og en vurdering af udbyttet. Metoder Samtaler i Familiecentret og telefoniske samtaler. Forældre og andre pårørende inddrages i det omfang, det kan bidrage at hjælpe den unge videre, såfremt den unge ønsker det. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - undersøgelse af uhensigtsmæssige handlemønster - tillæring af mere hensigtsmæssige coping strategier - arbejde med at skabe en sammenhængende livshistorie - rådgivning og vejledning - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 21

22 Familiecentret: Behandling af seksuelle overgreb eller andre overgreb Lovgrundlag Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3 Bevillingskompetence Visitering Familierådgiveren i Familiesektionen Hvis visiteringen sker i forlængelse af en indsats i Børnehuset i Region Midt, kan det være relevant at familiekonsulenten deltager i udskrivningsmødet sammen med familierådgiveren. Børnehusene kan kun tilbyde akut krisebehandling. Hvis barnet/den unge ikke har været henvist til Børnehuset i Region Midt henvises opgaven til Familiecentret med en 50 undersøgelse og en handleplan. I komplekse sager hvor der kan være behov for at inddrage VISO er det en forudsætning at der foreligger en 50 us. Familiecentret tilbyder forud for en henvisning at deltage i en drøftelse med henblik på at tilrettelægge et relevant behandlingstilbud. Vedr. sager med voldproblematikker skal der være en særlig opmærksomhed på hvilke risici, der er forbundet med eksempelvis at inddrage barnet og en opmærksomhed på i hvilken grad man risikere, at barnet i sin udsatte position, eksponeres yderligere for vold. Målgruppe Børn og unge hvor der er viden om, at de har været udsat for seksuelle overgreb eller andre overgreb. Børn og unge hvor der er viden om, at de udsætter andre børn eller unge for seksuelle krænkelser. Formål Formålet med behandlingen er, at bearbejde de psykiske eftervirkninger som skam, skyld, mindreværd, ensomhed, brudt tillid og lign. Det fremadrettede formål er dels at barnet/den unge bliver i stand til at fungere i en hverdag dels får bevidsthed om, hvordan det oplevede påvirker, relationer, grænser og funktionsniveau i hverdagen. 22

23 Fagligt indhold Hvad: Et terapeutisk behandlingstilbud. Forløbet består af individuelt terapiforløb tilrettelagt efter problemets karakter og barnets/den unges tilstand. Forløbet omfatter ofte både individuelle samtaler og samtaler med familien. Når det skønnes relevant indgår netværksmøder med relevante fagpersoner. Behandlingen tager sigte på; - at barnet/den unge får bearbejdet selvopfattelse, opbygget selvværd og genvundet tiltro til andre mennesker og dermed vil være i stand til at knytte sunde bånd - at barnet/den unge får redskaber og støtte til at opbygge eller genopbygge sin identitet og selvforståelse - familien får viden om mulige konsekvenser af overgrebet får talt om indbyrdes relationer, herunder grænser i forhold til hinanden og omverden Hvor: Behandlingen foregår, som udgangspunkt i Familiecentrets lokaler. Tilbuddets omfang Hvor ofte: dette vurderes i hvert enkelt tilfælde og tilrettelægges i samarbejde med bestiller og familien. Behandlingen af seksuelle overgreb og krænkelser vil ofte være en længerevarende terapeutisk proces, hvor længden af behandlingen afhænger af karakteren af traumet/omsorgssvigtet. Herunder eksempelvis barnets familiemæssige baggrund og barnets reseliens. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Tilbagerapportering vil indeholde en vurdering af om barnet/den unge profiterer tilstrækkeligt af behandlingstilbuddet. Tilbagerapporteringen vil ske under hensyntagen til det fortrolighedsrum som barnet/den unge med rette kan forvente. Metoder Metodisk vil behandlingen bygge på samtaler, psykoedukation, leg, øvelser og netværksarbejde. Familiecentret vil også være opmærksom på inddragelse af tilbud i frivillig regi herunder grupper til børn og unge, såfremt det skønnes relevant. 23

24 Familiecentret: Kurser til forældre Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillings- Kompetence Visitering Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det forebyggende team i Familiesektionen og Familiecentret. Familierådgiveren fremsender henvisningsskema som findes på Familiecentrets hjemmeside. Familiecentret tager kontakt med forælderene for at aftale tid for opstart. Målgruppe Tilbuddet henvender sig til forældre med børn i alderen 9-15 år, hvor det forventes at et forældrekursus vil være tilstrækkeligt til at hjælpe forældrene videre hjælp selvhjælp. Problemer som forældrene tumbler med kan være: at føle sig magtesløs som forældre konflikter med børnene hvem bestemmer hvad i familien? tackle hverdagssituationer såsom spisetid og sovetid teenage- problematikker Formål Formålet er at bedre familiens trivsel og at forebygge at familien får behov for mere indgribende foranstaltninger. Det er et mål at familien udvikler egne ressourcer til at løse problemerne. Desuden får forældrene mulighed for at møde andre forældre, der tumler med lignende udfordringer. Der vil derfor også være mulighed for at give og modtage inspiration fra andre forældre. Fagligt indhold Hvad: Kurset vil tage udgangspunkt i deltagernes ønsker. Eksempler på temaer der kan indgå i kurset: Være tydelig i opdragerrollen Konflikthåndtering, op- og nedtrapning At skabe struktur Hensigtsmæssig kommunikation - hvordan taler man ordentlig sammen 24

25 Grænser og hierarki Tillid og mistilid Selvværd og selvtillid Kampen om adskillelsen, overgangen fra barn til teenager begyndende voksen Mv. Hvor: I Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 (Apotekergården), Silkeborg Tilbuddets omfang Hvor ofte: Onsdag fra kl Et kursusforløb strækker sig over 6 gange. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Der sker ingen registrering af personlige forhold. Dvs. henviseren får kun tilbagemelding på, hvor mange gange man har deltaget i kurset. Metode Undervisning, vejledning og hjemmeopgaver mellem kursusdagene. 25

26 Familiecentret: Støttet samvær Lovgrundlag Støttet samvær iht. Lov om Social Service 71 stk. 2, jf. vejl. pkt Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Med samtykke fra forældrene og den unge der er fyldt 15 år, kan familierådgivningen træffe afgørelse om at forældrene tilbydes støttet samvær. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren og visitator i Familiecentret. Der skal foreligge en handleplan jv. 140 stk. 8 jv. vejl. pkt , der beskriver formålet med foranstaltningen og myndighedens beslutning om samværets omfang, tidspunkt og sted. Familiecentret har metodeansvar i forhold til at træffe beslutning om intensiteten af støtten og til sammen med forælderen at tilrettelægge hvor og tidspunkter for støtten. Det kan betyde, at FC ikke er fysisk tilstede hver gang. Det vil indgå i de metodiske overvejelser set i sammenhæng med formålet med støtten. Målgruppe Foranstaltningen er rettet mod familier, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Støttet samvær er en frivillig foranstaltning som forældrene kan vælge fra. Støtten er primært rettet mod forældre, der har brug for råd og vejledning. Formål - At støtte forældrene og barnet, så de oplever tryghed i samværet og det bliver en positiv oplevelse for både forældre og barn. Fagligt indhold Hvad: Støttende samvær er både støtte til forældrene og barnet/den unge. Det vil ikke blive lavet en observation af kvaliteten af samværet. Støtten kan tilrettelægges, så den foregår før, under og efter samværet. Udgifter til samvær med barnet fx forplejning, entre og lign. er som udgangspunkt udgifter, som forældrene selv må afholde jf. vejl. Hvor: Samværet kan foregå i Familiecentret eller på forældrenes bopæl. Det aftales 26

27 mellem forældrene og Familiecentret. Gennemførelse af samværet kan suppleres med ture ud af huset. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvordan støtten tilrettelægges mest hensigtsmæssigt og det aftales med forældre i hvert enkelt tilfælde. Tilbuddets omfang Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det beror om en konkret vurdering af om formålet med støtten er opfyldt. Jf. vejledningen er forskellen mellem støttet og overvåget samvær bl.a., at der ikke skal udfyldes et tilbagerapporteringsskema efter hvert samvær, fordi det så let får karakter af overvåget samvær. Der vil være mulighed for at få en kortfattet skriftlig tilbagerapportering, der beskriver om forældre og barn profitere af støtten. Der er udarbejdet et tilbagerapporteringsskema til dette. Ved opstart aftales det, hvornår og hvordan opfølgningen skal ske. Metoder På baggrund af en konkret vurdering tilrettelægger Familiecentret støtten herunder hyppighed og varighed. Ofte vil det være gavnligt at forældrene møder familiekonsulenten før barnet kommer m.h.p. at forberede og planlægge samværet herunder tale om forventninger og ønsker til samværet. Familiekonsulenten intervenerer efter aftale med forældrene, fx ved at støtte og vejlede under vejs eller være aktiv deltagende eller igangsættende. I nogen tilfælde vil det være gavnligt med en afsluttende opsamling mellem forældrene og familiekonsulenten 27

28 Familiecentret: Overvåget samvær Lovgrundlag Overvåget samvær iht. Lov om Social Service 71 stk. 3 jf. pkt. 554 i vejl. Bevillingskompetence Afgørelsen træffes af Børn og Unge- udvalget efter indstilling fra familierådgivningen i Familiesektionen. Visitering Det er vigtigt at barn, forældre, plejefamilie og overvåger er informeret om konteksten, så der ikke opstår konflikt om dette i forbindelse med samværet. Konteksten (rammerne) beskrives og fremsendes til Familiecentret. Denne checkliste understøtter kontekstafklaringen: Checkliste Målgruppe Foranstaltningen er rettet mod børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Overvåget samvær etableres af hensyn til barnet. Formål At forældre og anbragte børn kan have samvær under kontrollerede forhold. Det primære formål er at sikre barnet mod fysisk og psykisk overlast under samværet. Der kan samtidig ydes støtte til forældre i at udvikle deres samvær med barnet, såfremt forældrene ønsker det. Da der er tale om en tvangsmæssig beslutning, kan det have betydning for forældrenes parathed til at modtage denne støtte. Fagligt indhold Hvem: Det er familierådgivningen, der fastlægger de nærmere vilkår for samværet, herunder hvem der kan deltage. Hvis der er fastsat kontrol i forhold til forældrenes misbrug eller psykiske tilstand, kan det være nødvendigt, at der etableres et samarbejde med Misbrugscentret, Alkoholrådgivningen, Lokal psykiatrien og egen læge. På denne måde kan kontrollen af forældrene adskilles fra selve overvågningen, hvorved der kan skabes en mere positiv atmosfære til gavn for barnet. Hvor: Samværet kan foregå i Familiecentret eller på barnets anbringelsessted. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvor samværet mest hensigtsmæssigt finder sted. 28

29 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Familierådgivningen træffer afgørelse om omfang, hyppighed, varighed og hvor samværet skal foregå. Overvågningen fortsætter i henhold til Familierådgivningens beslutning. Familierådgivningen skal stoppe det overvågede samvær, når behovet ikke længere er der. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Der skal være klarhed omkring familiekonsulentens kontrolfunktion og det er vigtig at familierådgivningen har informeret forældrene om familiekonsulentens rolle. Det er vigtigt at der er klarhed omkring hvem der skal kontaktes i tilfælde at aflysning eller afbud til samvær. Familiekonsulenten fremsender et tilbagerapporteringsskema efter hvert samvær til familierådgiveren. Metoder Familiekonsulenten indtager en observerende rolle og griber ind, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet. Afbryder samværet, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Overvåger ydes vejledning og guidning mhp. at udvikle samspillet med barnet i positiv retning, i det omfang forældrene ønsker at modtage vejledningen. Denne vejledning kan gives under samværet, før eller efter alt efter hvad der er mest formålstjeneligt. Tilbuddets varighed Overvågningen fortsætter i henhold til Børn og ungeudvalgets beslutning. 29

30 Familiecentret: Samtalegruppe for børn af psykisk syge forældre Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillingskompetence Det er et åbent tilbud til børn i alderen 9-17 år bosat i Silkeborg kommune. Visitering Forældre eller samarbejdspartner kan rette henvendelse direkte til Familiecentret for at få et barn skrevet op til børnegruppen. Der er udfærdiget en særlig henvisningsblanket som sikre at Familiecentret får de nødvendige oplysninger. Såfremt der er børn til at danne en gruppe, hvor børnene aldersmæssigt matcher hinanden, så starter der en ny grupper hvert forår og hvert efterår. Tilbuddet er gratis. Målgruppe Børnegruppen er et tilbud til børn der har en forældre eller søskende, der har eller har haft en psykisk lidelse. Gruppen er for børn og unge i alderen 9-17 år. Der er max 8 børn i hver gruppe. Formål Formålet er at bedre barnets trivsel og at forebygge at barnet får behov for mere indgribende foranstaltninger Fagligt indhold Hvad: Børnene tilbydes et fri - rum, hvor de får mulighed for: at møde ligestillede at få tilført en øget viden om sindslidelser at få hjælp til at imødegå og begå sig i en svær og uforudsigelig hverdag at få hjælp til at bede om støtte fra omgivelserne, når de har behov for det Hvor: Gruppen mødes i Familiecentrets lokaler, en gang om ugen (eftermiddag) i 2½ time. Det er familien der sørger for transport til og fra børnegruppen. 30

31 Tilbuddets omfang Hvor ofte: - Et gruppeforløb strækker sig over 10 møder og hvert gruppemøde er af 2½ -3 timers varighed. Det enkelte barn har mulighed for at deltage i flere gruppeforløb, såfremt dette skønnes relevant. Såfremt der er flere børn der ønsker at være med i gruppen end der er plads til så sker udvælgelsen på baggrund af hvem der har størst behov. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det er vigtig at sikre at gruppen er et frirum for barnet/den unge og derfor laves der ikke udtalelser vedr. det enkelte barn. Oplysninger/forhold der er omfattet af underretningspligten vil blive videregivet til myndighedssektionen. Metoder Tilbuddet er udviklet på baggrund af Ken Heaps principper for social gruppearbejde. Det bærende princip i børnegruppen er børn hjælper børn. Denne proces er med til at give hvert enkelt barn mulighed for at tale om deres følelsesmæssige/sociale dagligdag og få støtte til at handle i en uforudsigelig hverdag med svigt. Familiecentrets metode er beskrevet i en særskilt rapport. Denne rapport kan rekvireres i Familiecentret. Familiecentrets erfaringer er også omtalt i den seneste udgave af Ken Heaps bog Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Gruppeprocessen er den bærende metode. Processen understøttes af øvelser. Der arbejdes med forskellige temaer; skyld/skam, kontrol, venskaber, mobning, ambivalent (had/kærlighed), svigt, ansvar/pligter, bekymringer, behov, grænser, ressourcer og netværk, drømme, frygt for arvelighed og viden om psykisk sygdom mm. Eksempler på øvelser; - følelsesudtryk gennem billedtolkning - tegn egne og andres styrker - vælge til og fra øvelse - giv ansigtet en følelse - børn-unges egne spørgsmål/dilemmaer guldspørgsmål Gruppen ledes af 2 familiekonsulenter. Familien registreres ikke dvs. at der ikke oprettes en sag, idet der ikke er notatpligt, når tilbuddet kun omfatter rådgivning. 31

32 Familiecentret: Samtalegruppe for børn af forældre der har et misbrugsproblem Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillingskompetence Det er et åbent tilbud til børn i alderen 9-17 år bosat i Silkeborg kommune. Visitering Forældre eller samarbejdspartner kan rette henvendelse direkte til Familiecentret for at få et barn skrevet op til børnegruppen. Der er udfærdiget en særlig henvisningsblanket som sikre at Familiecentret får de nødvendige oplysninger. Såfremt der er børn til at danne en gruppe, hvor børnene aldersmæssigt matcher hinanden, så starter der en ny grupper hvert forår og hvert efterår. Tilbuddet er gratis. Målgruppe Børnegruppen er et tilbud til børn der har en forældre, der har eller har haft et misbrugsproblem. Gruppen er for børn og unge i alderen 9-17 år. Der er max 8 børn i hver gruppe. Formål Formålet er at bedre barnets trivsel og at forebygge at barnet får behov for mere indgribende foranstaltninger Fagligt indhold Hvad: Børnene tilbydes et fri - rum, hvor de får mulighed for: at møde ligestillede at få tilført en øget viden om misbrug at få hjælp til at imødegå og begå sig i en svær og uforudsigelig hverdag at få hjælp til at bede om støtte fra omgivelserne, når de har behov for det Hvor: Gruppen mødes i Familiecentrets lokaler, en gang om ugen (eftermiddag) i 2½ time. Det er familien der sørger for transport til og fra børnegruppen. 32

33 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Et gruppeforløb strækker sig over 10 møder og hvert gruppemøde er af 2½ - 3 timers varighed. Det enkelte barn har mulighed for at deltage i flere gruppeforløb, såfremt dette skønnes relevant. Såfremt der er flere børn der ønsker at være med i gruppen end der er plads til så sker udvælgelsen på baggrund af hvem der har størst behov. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det er vigtig at sikre at gruppen er et frirum for barnet/den unge og derfor laves der ikke udtalelser vedr. det enkelte barn. Oplysninger/forhold der er omfattet af underretningspligten vil blive videregivet til myndighedssektionen. Metoder Tilbuddet er udviklet på baggrund af Ken Heaps principper for social gruppearbejde. Det bærende princip i børnegruppen er børn hjælper børn. Denne proces er med til at give hvert enkelt barn mulighed for at tale om deres følelsesmæssige/sociale dagligdag og få støtte til at handle i en uforudsigelig hverdag med svigt. Familiecentrets metode er beskrevet i en særskilt rapport. Denne rapport kan rekvireres i Familiecentret. Familiecentrets erfaringer er også omtalt i den seneste udgave af Ken Heaps bog Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Gruppeprocessen er den bærende metode. Processen understøttes af øvelser. Der arbejdes med forskellige temaer; skyld/skam, kontrol, venskaber, mobning, ambivalent (had/kærlighed), svigt, ansvar/pligter, bekymringer, behov, grænser, ressourcer og netværk, drømme, frygt for arvelighed og eget forbrug Eksempler på øvelser; - følelsesudtryk gennem billedtolkning - tegn egne og andres styrker - vælge til og fra øvelse - giv ansigtet en følelse - børn-unges egne spørgsmål/dilemmaer guldspørgsmål Gruppen ledes af 2 familiekonsulenter. Familien registreres ikke dvs. at der ikke oprettes en sag, idet der ikke er notatpligt, når tilbuddet kun omfatter rådgivning. 33