Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter"

Transkript

1 1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade Silkeborg tlf.:

2 Indholdsfortegnelse: Juli 2015 Indledning...side 3 Organisering, personale, værdigrundlag, kvalitetssikringsmetode.side 3 Grafisk oversigt over ydelser..side 5 Ydelsesbeskrivelse for Familiekonsulentstøtte..side 6 Ydelsesbeskrivelse for Forældrehjælp....side 9 Ydelsesbeskrivelse for en Samspilsundersøgelse....side 13 Ydelsesbeskrivelse for 11. stk. 3/7 forældrerådgivning...side 16 Ydelsesbeskrivelse for 11. stk. 3/7 ungerådgivning. side 18 Ydelsesbeskrivelse for 76 efterværn samtaleforløb side 20 Ydelsesbeskrivelse for 11.3 forældrekursus..side 22 Ydelsesbeskrivelse for Støttet samvær side 24 Ydelsesbeskrivelse for Overvåget samvær...side 26 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af psykisk syge forældre 11.stk side 28 Ydelsesbeskrivelse for Samtalegruppe for børn af forældre med et alkoholproblem. side 30 Ydelsesbeskrivelse for Netværks- og samtalegruppe for anbragte børn. side 32 Ydelsesbeskrivelse for psykologbehandling til børn på Krisecentret...side 34 Ydelsesbeskrivelse for åben anonym rådgivning 11 stk side 36 2

3 Indledning: I dette hæfte beskrives de ydelser som Silkeborg kommunes Familiecenter tilbyder. Familiecentret er en forebyggende dagbehandlingsforanstaltning for børnefamilier i Silkeborg kommune oprettet i henhold til lov om Social Service. Familiecentret tilbyder praktisk pædagogisk bistand og familiebehandling samt forskellige åbne rådgivningstilbud. Familiecentret er et ambulant tilbud til børnefamilier som har et særligt behov for støtte og hvor der kan etableres et samarbejde på et frivilligt grundlag. De enkelte ydelser kan variere i tid og intensitet. Forløbet planlægges i samarbejde med familien og familiens socialrådgiver. Hæftet beskriver de ydelser som Familiecentret aktuelt tilbyder herunder bl.a. visitering, målgruppe, indhold og metoder for de enkelte ydelser. Beskrivelsen er et øjebliksbillede, idet Familiecentret lægger vægt på løbende at udvikle og tilpasse ydelserne så de matcher behovene. Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. I Familiecentret har vi også fokus på at udvikle samarbejdet med de frivillige organisationer, fordi vi tror på, at der her findes ressourcer, der kan blive til gavn for børn, der har det svært. De frivillige organisationers indsats vil i mange tilfælde kunne supplere den professionelle indsats vi yder. Værdier der er udgangspunktet for Familiecentrets arbejde: forældre ønsker det bedste for deres børn, men i perioder kan der opstå så store problemer, at familien kan have brug for professionel hjælp det er vigtigt at familien oplever, at samarbejdet med Familiecentret er meningsfyldt forandringer skabes kun hvis familien selv ønsker det og medlemmerne er aktivt deltagende der arbejdes med udgangspunkt i personlige ressourcer der lægges vægt på at inddrage og forstå de relationer og sammenhænge familiens medlemmer indgår i fx i familien, i dagsinstitutionen, i skolen eller i fritiden de voksne omkring et barn er hovedansvarlige for dets trivsel og derfor samarbejdes med fx sundhedsplejersker, PPR, skoler og daginstitutioner i et tæt samarbejde med forældrene 3

4 Empowerment og kvalitetssikringsmetode i Familiecentrets behandlingsarbejde (Feeedback Informed Treatment - FIT) Som et supplement til de metoder der bruges i Familiecentret, benyttes Feedback Informed Treatment (FIT). Gennem brugen af FIT involveres brugeren aktivt i egen behandling gennem de særlige feedback skemaer, som benyttes rutinemæssigt og struktureret. Feedbacken brugerne giver bruges til løbende at tilrettelægge og justere den individuelle indsats. Hermed optimeres og sikres kvaliteten og effekten af behandlingen. Ved at have opmærksomhed på de tilbagemeldinger, som brugerne giver på feedback skemaerne, kan man opfange ufrugtbare behandlingstiltag, og lave tiltag for at få dem til at blive virksomme forløb. Herudover kan feedbacken bruges til at sikre, at samarbejdet mellem behandler og bruger fungere bedst muligt. FIT er ikke en særskilt behandlings metode, men et kvalitetssikrings- og samtaleredskab, der tilknyttes til den almindelige behandling. Feedback Informed Treatment er valideret igennem adskillige forskningsundersøgelser, som viser, at behandlingseffekten af diverse behandlingstiltag kan øges ved at benytte metoden. Systemet anvendes over hele verden til at evaluere og forbedre behandlingsindsatser. I Danmark anvendes FIT af mange forskellige aktører, bl.a. familiebehandlings-, hjemløse- og misbrugs området anvender FIT i deres behandling. FIT er blevet godkendt som en evidensbaseret kvalitetssikrings metode i USA - NREPP (the National Registry of Evidence-based Programs and Practices). FIT indgår også på Socialstyrelsens liste over programmer med evidens. (Link til socialstyrelsens hjemmeside) Organisering: Familiecentret er en leverandørenhed i Familiesektionen, der er en sektion i Børne- og familieafdelingen i Silkeborg Kommune Kontakt: Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20, 8600 Silkeborg. Hjemmeside: familiecentret@silkeborg.dk Telefon

5 Silkeborg kommunes Familiecenter Ydelser der kræver en 50 ICS - undersøgelse + handleplan Overvåget samvær 71 stk. 3 Støttet samvær 71 stk. 2 (ingen 50 us) Gruppe for anbragte børn 7-14 år 52 stk. 7 Forældrehjælp 52 stk.3 nr. 2 Familiekonsulentstøtte/ familiebehandling individuelt eller i gruppe. 52 stk. 3. nr. 3 Samspilsundersøgelse 50 Rådgivningsydelser der kræver en bevilling efter 11 stk. 3/7 og efterværn 76 Unge rådgivning år Efterværn o. 18 år Forældrerådgivning Kurser for forældre Samtalegruppe for børn af Psykisk syge forældre 9-17 år Samtalegruppe for børn af alkoholiker 9-17 år Åbne tilbud efter 11 stk 2 Åben anonym: - familierådgivning - og rådgivning for børn og unge 5

6 Familiecentret: Familiekonsulentstøtte Lovgrundlag Familiebehandling iht. Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der fremsendes en aktuel 50 undersøgelse og handleplan til Familiecentret, hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af målene i handleplanen. Der er erfaring for at familier højest kan arbejde med 3-5 mål løbende. Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Har familien tidligere modtaget familiebehandling er det vigtig at vurdere, om det er sandsynligt familien kan profitere af en genhenvisning. Familiecentret sender mail til familierådgiveren om visitation med opfordring til at aftale opstartsmøde med familien. Mødet afvikles i Familiecentret. Målgruppe Familiekonsulentstøtte/familiebehandling er et tilbud til børnefamilier, som har et særligt behov for støtte, dvs. hvor der er bekymring for børnenes udvikling på kortere eller længere sigt. Det er en forudsætning, at familien ønsker at skabe en forandring i deres familiemæssige forhold og at det vurderes, at støtten vil kunne bedre familiens trivsel. Samarbejdet med familien skal etableres på et frivilligt grundlag. Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet 6

7 Fagligt indhold Hvad: Familiecentret udarbejder en behandlingsplan med udgangspunkt i handleplanen. Familiens vanskeligheder kan være af psykosocial art eller dreje sig om samspillet i familien. Problemerne kan fx dreje sig om; Opdragelsesformer - hvem bestemmer hvad - konflikter mellem forældrene indbyrdes eller i forhold til børnene - at forstå hinandens behov - hvordan taler man sammen - sengetider - samarbejde med børnenes institutioner - problemstillinger i forbindelse med skilsmisse og samkvem mv. Hvor: Støtten ydes i familiens hjem eller i Familiecentret alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Hvis målet kan nås lige så godt i Familiecentrets lokaler, så er det den ramme der anvendes. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Det kan variere fra flere gange om ugen til en gang om måneden alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller familiebehandlingen ikke længere er formålstjenlig. Som udgangspunkt kan der maximalt ydes familiebehandling i 1 år. Baggrund herfra er evidensbaseret viden, som påpeger at den største forandring sker i starten af et behandlingsforløb. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover et år af teamlederen i myndighedssektionen Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Familierådgiveren har rollen som koordinator i forhold til den samlede indsats i familien. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. Metoder Familiecentrets metoder og tænkning er relations- og ressourceorienteret. Det betyder bl.a. at støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien og at familiens egne ressourcer og ressourcer i netværket inddrages i løsning af familiens vanskeligheder, når det anses for relevant. Familiens problemer løses i nærmiljøet. 7

8 Støtten tilrettelægges med afsæt i handleplanen og ud fra den enkelte families muligheder mhp. at skabe udvikling og forandring i familien. Eksempler på metoder: - reflekterende samtaler - øvelser og aktiviteter - familiemøder/børnemøder - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - rollemodel og praktisk støtte - inddrage ressourcer via netværksmøder - rådgivning og guidning - rollespil - socialt gruppearbejde - mv. 8

9 Familiecentret: Forældrehjælp (forældrekompenserende støtte) Lovgrundlag Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet iht. Lov om Social Service 52, stk. 3 nr. 2. Bevillingskompetence Teamlederen i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Der skal foreligge en aktuel 50 undersøgelse og handleplan hvoraf det fremgår hvad der skal opnås i forhold til barnets udvikling og trivsel med familiens kommentar (partshøring). Hvis 50 us. er mere end 6 mdr. gl. skal den opdateres. Kan evt. beskrives i et tillæg. Der skal tilstræbes størst mulig konkretisering af arbejdspunkter i handleplanen. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner Målgruppe Familier hvor en 50 undersøgelse viser, at forældrenes evne til at drage omsorg for deres børns udvikling og trivsel er utilstrækkelig uden støtte. Ofte vil familien, forud for dette tilbud, have modtaget familiekonsulentstøtte (hjælp til selvhjælp) og det er efterfølgende vurderet, at det ikke er muligt at skabe en tilstrækkelig vedvarende forandring via denne indsats. Det vil ofte dreje sig om forældre med en af følgende problematikker (men andre vil også kunne komme på tale): -umodne forældre - har ofte været udsat for omsorgssvigt i barndommen -forældre med sindslidelser. Det forudsættes at den sindslidende forælder har sygdomserkendelse. -intellektuelt svage forældre med svagt netværk Forældrene kan eksempelvis have; vanskeligt ved at skabe og fastholde kontinuitet og struktur i familiens hverdag - vanskeligheder med at skelne mellem barnets og egne behov - svært ved at udsætte egen behovstilfredsstillelse - utilstrækkelig viden om børns behov - en lav stress-tærskel - en tendens til at isolere sig. 9

10 Formål - at styrke barnets udvikling og trivsel - at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov - at bevare familien samlet Forældrehjælp er primært kompenserende og vedligeholdende og i mindre grad udviklende. Ofte vil familien forinden have modtaget ydelsen Familiekonsulentstøtte, der har et udviklende fokus. Forældrehjælpen skal dog udvikle forældrenes kompetencer i det omfang det er muligt. Der skal opstilles realistiske og konkrete udviklingsmål for det, der skal samarbejdes med familien om. I nogle familier vil det være tilstrækkelig, at forældrene tilskyndes og fastholdes i at udføre deres forældreopgaver (vedligehold). I andre familier vil det være nødvendigt at igangsætte eller udføre forældreopgaver sammen med forælderen. Der lægges vægt på at den forældrekompenserende støtte ikke underminerer forældreautoriteten yderligere, derfor er det vigtig at forældrene inddrages og engageres. Fagligt indhold Hvad: Forældrehjælpen vil ofte være rette mod både praktisk forældreopgaver og forældrenes følelsesmæssig omsorg overfor børnene. Derfor vil støtten ofte blive ydet i et samarbejde mellem en familiekonsulent og en SOSU-hjælper. Den praktiske støtte kan fx bestå i; - hjælp og støtte til i at få i børnene af sted til børnehave og skole om morgnen - hjælp og støtte til oprydning, rengøring og tøjvask - hjælp og støtte til hensigtsmæssige indkøb - hjælp og støtte vedr. børnenes hygiejne - hjælp og støtte til at strukturer de praktiske opgaver i hjemmet - ledsage forældrene sammen med børnene til fx tandlæge o. lign. Støtten der retter sig mod forælderens omsorg for børnene, kan fx dreje sig om at; - støtte forælderen i at få en bedre kontakt og relation til børnene - støtte forælderen i at samarbejde om opdragelsen af børnene - støtte forælderen til at lave aktiviteter med deres børn - støtte forælderen i at skabe struktur og forudsigelighed for børnene - støtte forælderen i at børnene kommer i fritidsaktiviteter - træning af familien i at tage på ture for at bryde en evt. isolation - ledsage forældrene til møder vedr. børnene - hjælpe og støtte forælderen i deres samarbejde med andre fx. børnenes skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter - hjælpe familien med at få overblik, ro og overskud Offentlige og private netværk inddrages i udstrakt grad. Forældrehjælp kan ikke træde i stedet for bostøtteordning og hjemmehjælpsordning. 10

11 Hvor: Støtten ydes primært i familiens hjem. Derudover kan der være møder og aktiviteter ud af huset sammen med familien. Rådgivning og guidning gives, som hovedregel på baggrund af observationer foretaget i hjemmet eller på ture uden for hjemmet. Disse læringssamtaler om situationerne tilstræbes afholdt i Familiecentret dels for at skabe ro til samtalen og dels for at tilskynde familien til "aktivitet" uden for hjemmet. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Intensiteten kan variere fra besøg flere gange om ugen eller hver 14 dag alts efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve. I starten vil det ofte være nødvendigt at se familien, der er visiteret til Forældrehjælp flere gange om ugen. Når forholdene er stabiliseret, kan intensiteten ofte reduceres, men der vil fortsat være brug for en tæt kontakt. Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år. Forløbet ophører når målene i handleplanen er opnået eller forældrehjælpen ikke længere er formålstjenlig. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det forventes at effekten af forældrehjælp skal kunne ses på andre områder af barnets liv. Derfor er der i særlig grad behov for, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet kommer. Dette sikres ved at der etableres et stående sagsteam, som familierådgiveren indkalder til statusmøde min. hver 6 måned for at vurdere om formålet med forældrehjælpen er opfyldt. Faste deltagere er forældrene, familierådgiveren og familiekonsulenten. Herudover er repræsentanter fra børnenes daginst. og skole vigtige deltager i sagsteamet. Evt. bostøttemedarbejder bør også være en del af sagsteamet. Der kan være andre samarbejdspartner som indkaldes ad hoc. Familierådgiveren har rollen som tovholder på dette faste teamsamarbejde. Det er ofte mange aktører i disse familier og derfor at det vigtig at der fra starten aftales en klar rollefordeling og at denne er kendt og accepteret af både familien og samarbejdspartner. Familiekonsulenten skal seneste 14 før mødets afholdelse fremsende en statusbeskrivelse. Familierådgiveren skal senest 14 dage efter mødets afholdelse fremsende et beslutningsreferat (journalnotat) til mødedeltagerne. På hvert statusmøde skal tidspunktet for næste statusmøde aftales. Hvis der pga. væsentlige ændringer i familiens situation, er det Familiecentrets ansvar at tage kontakt til familierådgiverne mhp at drøfte evt. justering i handleplanen. 11

12 Metoder Støtten tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til familien, så der skabes mulighed for at familien har en vis tillid til familiekonsulenten og SOSU-hjælperen. Det er familiekonsulenten og SOSU-hjælperen der i samarbejde med familien fastlægger metoderne. Samarbejdet med familien tager afsæt i familiens ressourcer, erfaringer og ønsker for fremtiden kombineret med bekymringen fra Familierådgivningen. Eksempler på metoder: - rollemodel er ofte en central metode - inddragelse af ressourcer i netværket via netværksmøder - rådgivning og guidning - familiesamtaler/børnemøder - ledsage familien til møder mv.(ikke taxakørsel ) - træning i at deltage i aktiviteter - mm. 12

13 Familiecentret: Samspilsundersøgelse Lovgrundlag Undersøgelse iht. Lov om Social Service 50 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Den foreløbige 50 us. der har afdækket behovet for en samspilsundersøgelsen fremsendes til Familiecentret med en beskrivelse af, hvilke forhold der ønskes observeret med familiens kommentar (partshøring). Den foreløbige 50 undersøgelsen skal forinden være gennemgået med forældrene, så de derved er informeret om bekymringsgraden. Målgruppe 50-undersøgelsen er i sig selv en afdækning og i de tilfælde hvor der dette ikke er tilstrækkeligt evt. suppleret med udtalelser fra institutioner / skoler, kan Familiecentret lave en samspilsundersøgelse. Der kan anmodes om en samspilsundersøgelse i Familiecentret, når det i undersøgelsesfasen ( 50) vurderes, at det er nødvendigt at få observeret samspillet i familien, førend der kan tags endelig stilling til, hvilken støtte familien skal tilbydes. Et behov for at for afklaret om familien kan profitere af familiebehandling, vil altid være en del af en alm. familiekonsulentopgave. Denne afklaring er ikke omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Det er en forudsætning at 50 undersøgelsen viser at bekymringsgraden er meget stor. Børnelinealens kategorier afvendes som rettesnor for denne afklaring. Flg. kategorier er omfattet af målgruppen: -familier med børn under 3 år i kategori 4 -familie med børn over 3 år i kategori 4b. 13

14 Børnelinealen Kategori 1 Børn i optimal udvikling. alm. børn med alm. problemer Kategori 2 Børn m. midlertidig risiko for udvikl.problemer - sarte børn Kategori 3 Behovsbørn. Børn med specifikke behov af kronisk karakter. (handicappede) Truede børn Kategori 4a Børn med væsentligt, åbenbart behov for særligt støtte Kategori 4b Børn med risiko for at lide alvorlig skade Familier i kategori 2-4 kan alle være berettiget til 52 foranstaltninger i Serviceloven, men det er kun kategori 4, der er omfattet af målgruppen for samspilsundersøgelse. Formål Samspilsundersøgelsen skal ses som et element der kan indgå i 50 undersøgelsen og derved kvalificerer denne og tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag i forhold til valg af relevant foranstaltning. Fagligt indhold Hvad: Observation af forældrenes omsorgsevne og samspil med barnet/børnene dvs.; I. Tilknytning, herunder bl.a. indlevelse, tilsidesættelse af egne behov mv. II. Stabilitet og struktur herunder bl.a. at holde en daglig rytme III. Stimulation og opdragelse herunder bl.a. evne til at støtte og fremme barnets udvikling Familiecentret anvender en evidensbaseret arbejdsmodel til undersøgelsen. Arbejdsmodellen kan rekvireres i Familiecentret. Modellen er baseret på Kari Killén s forskning og afhandling om omsorgssvigt. Hvor: Undersøgelsen vil typisk finde sted dels i familiens eget hjem og dels i Familiecentret. 14

15 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Flere gange om ugen. Typisk besøg af 1½ - 2 timers varighed over en periode på 3 måneder incl. rapportskrivning, fra det tidspunkt, hvor der har været afholdt opstartsmøde i familien sammen med familierådgiveren. I de tilfælde hvor det viser sig at situationen for barnet er åbenbar uholdbar, vil afdækningsperioden blive afkortet. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når opgaven er visiteret er det familierådgiveren der aftaler opstartsmøde med familien og Familiecentret. Af hensyn til samarbejdet med familien er det vigtig, at der er åbenhed om baggrunden for samspilsundersøgelsen. Familiecentret fremsender rapporten senest 14 dage efter at undersøgelsen er afsluttet til både familien og familierådgiveren. Rapporten gennemgås med forældrene og derefter med familierådgiveren, evt. med forældrene og familierådgiveren sammen. Rapporten vil indeholde en beskrivelse af; - tidsforbruget i familien - hvor samarbejdet er foregået og hvordan det har været - hvad afdækningen/observationen har vist - en sammenfatning, herunder evt. bekymringsområder /vurderinger, problemstillinger samt evt. anbefalinger. Der vil ikke blive peget på konkrete foranstaltninger. - hvis familien ved gennemgangen finder at der er noget af det beskrevne de er uenig i eller ikke kan genkende, så vil det blive tilføjet rapporten. Metoder Fx - observere forældrenes samspil med barnet, når det et vågen - observere forskellige samspilssituationer fx madning, badning, leg, omsorg mv. - observere deres evne til at modtage og omsætte råd og vejledning - observationerne kan tilrettelægges både i og udenfor for hjemmet - mv. Familien bliver undervejs informeret om observationerne og på baggrund heraf rådgivet og vejledt. 15

16 Familiecentret: 11. stk. 3/7 - Forældrerådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Helt undtagelsesvis kan forlængelse af en 11 bevilling forekomme. Proceduren er, at familiekonsulenten kontakter lederen af FC om, hvad der mangler at blive arbejdet med og hvor mange samtaler det vil kræve. Lederen af FC beslutter om der skal laves en tilbagerapportering til myndigheden med en beskrivelse om hvad der er opnået og hvad man ikke er nået i mål med. Kompetencen til forlængelsen ligger hos teamlederen v. myndigheden. Der vil være familier som vælger selv at kontakte myndigheden for at få en forlængelse. Denne anmodning sagsbehandles hos myndigheden. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Forebyggende team i Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Familierådgiveren fremsender en skriftlig henvisning til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt familiens kommentar. Familiecentret tager kontakt med familien for at aftale tid til samtale. Målgruppe Formål Familier og enlige forsørgere med børn under 18 år. Målgruppen for denne rådgivning og behandling er børn, unge og familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Kun opgaver man skønne kan løses med 6-8 samtaler er omfattet af målgruppen. Det betyder at familier, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Formålet med støtten efter 11, stk. 3/7, er dels at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, dels at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for at tage mere indgribende foranstaltninger i anvendelse. I særlige tilfælde kan der ydes akut rådgivning. 16

17 Fagligt indhold Hvad: Ud fra formålet med støtten efter bestemmelsen vurderes den således alene at kunne anvendes til behandlingsforløb af kortere varighed. Der kan ydes rådgivning om problemstillinger i familien der har væsentlig betydning for børn og unge fx; Dårlig kommunikation i familien -uenighed om opdragelse Problemstilling der er affødt af at være en sammenbragt familie Teenage-magt forældrene føler at den unge gør som det passer ham/hende Forældre der er skilt og hvor der er uenighed og konflikter der påvirker børnene/den unge Kriser der er opstået i forbindelse med ulykke eller andet. mm. Hvor: Samtalerne foregår altid i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler. Intervallerne aftales mellem familien og Familiecentret. Max 6 måneder. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når myndigheden har truffet beslutning om en 11 bevilling med max 8 samtaler i FC, så lukkes sagen hos myndigheden. Der laves ingen tilbagerapportering fra Familiecentret. Metoder Samtaler i Familiecentret. Det vurderes i samarbejde med forældrene, i hvilket omfang børnene/den unge skal inddrages i samtalerne. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - rådgivning og vejledning - familiesamtaler - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 17

18 Familiecentret: 11. st. 3/7 - unge-rådgivning Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3/7 Bevillingskompetence Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det Rådgivende team Familiesektionen og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsende den indledende undersøgelse fra ICS til lederen af Familiecentret. Henvisningen skal indeholde familierådgiverens vurdering, stillingtagen til bevillingens omfang samt den unges kommentar (partshøring). Forældrene skal være indforstået med henvisningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Henvisningen til unge-samtaler kan også ske i.h.t 52 stk. 3 nr. 3 på baggrund af en 50 undersøgelse og en handleplan fra det behandlende team i myndighedssektionen. Målgruppe Unge i alderen år der ikke trives og som er motiveret for samtale, hvor man skønner at et afgrænset samtaleforløb er tilstrækkelige til at hjælpe dem videre. Dvs. målgruppen er unge hvor problemerne ikke er så store endnu, at der er behov for en mere indgribende indsats efter Servicelovens 52. Det betyder at børn og unge, hvor man har indledt eller påtænker at indlede en 50 undersøgelse mhp. på en mere omfattende foranstaltning som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Unge der har behov for et længerevarende forløb kan henvises via 52 med en handleplan. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge med misbrugsproblemer og psykiatriske problemstillinger herunder unge der er selvmordstruet er ikke omfattet af målgruppen. Det er vigtigt at myndigheden har opmærksomhed på, at kun de opgaver, man skønner løses med 6-8 samtaler bliver henvist på

19 Fagligt indhold Hvad: I samtalerne vil der være fokus på støtte ift. de øjeblikkelige vanskeligheder og samtidig, at give den unge mulighed for at få øget indsigt og flere handlemuligheder. Der vil også være fokus på at sætte den unge i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Den unge kan få vejledning og støtte i emner, som den unge har svært ved at tale med sine forældre om. Emnerne kan være: ensomhed, konflikter i forhold til forældre og venner, gruppepres, usikkerhed og mindreværd, forhold til forældre og skole, tab, omsorgssvigt, mv. Hvor: Samtalerne foregår i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Der kan som udgangspunkt bevilges op til 8 samtaler indenfor 6 måneder. Intervallerne aftales mellem den unge og Familiecentret. Støtten kan efter en konkret vurdering forlænges udover 6 måneder af teamlederen i det Rådgivende team. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Når myndigheden har truffet beslutning om en 11 bevilling med max 8 samtaler i FC, så lukkes sagen hos myndigheden. Der laves ingen tilbagerapportering fra Familiecentret. Metoder Samtaler i Familiecentret og telefoniske samtaler. Forældre og andre pårørende inddrages i det omfang det kan bidrage at hjælpe den unge videre og såfremt, den unge ønsker det. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - familiesamtaler - rådgivning og vejledning - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 19

20 Familiecentret: 76 - efterværn - samtaleforløb Lovgrundlag Lov om Social Service 76 tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23 år Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren og visitator i Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsendelse af en aktuel handleplan indeholdende den faglige vurdering, der ligger til grund for bevillingen. Det er også vigtig for FC at kende den unges kommentar (parthøring) og ønsker til udbytte af foranstaltningen. Familiecentret tager kontakt med den unge for at aftale tid til samtale. Målgruppe Unge mellem 18 og 23 år, hvor den unge inden det fyldte 18 år har fået støtte efter reglerne i servicelovens 53 skt. 3, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Målgruppen er unge, som forventes at kunne klare sig selv inden det 23 år. Hvis den unge er i tvivl om han/hun kan bruge tilbuddet tilbyder Familiecentret at den unge kan komme til en enkelt samtale inden stillingtagen. Unge hvor hovedproblemstillingen er misbrug eller psykiatriske problemstillinger, herunder unge der er selvmordstruet, er ikke omfattet af målgruppen. Formål Formålet er at støtte den unge ved overgangen til voksenlivet. Fagligt indhold Hvad: Støtte den unges følelsesmæssig og sociale udvikling Hvor: Samtalerne foregår som udgangspunkt i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg. 20

21 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Tilbuddets omfang fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkeltes problemstilling. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller FC arbejder ud fra de angivne mål i handleplanen med henblik på at gøre den unge i stand til at tage vare på egen livssituation så hurtig som muligt. I forbindelse med opfølgningsmøder på handleplanen udarbejder FC en skriftlig status. Ved behov for ændring af handleplanen kontaktes familierådgiveren. Familierådgiveren har ansvaret at afholde opfølgningsmøde hvert halve år. Tilbuddet skal ophøre, når det ikke længere opfylder formålet. Ved samtalernes afslutning udfærdiges en tilbagerapportering til henviser, der beskriver graden af målopfyldelse, hvilket temaer der har været arbejdet med og en vurdering af udbyttet. Metoder Samtaler i Familiecentret og telefoniske samtaler. Forældre og andre pårørende inddrages i det omfang, det kan bidrage at hjælpe den unge videre, såfremt den unge ønsker det. Metoderne kan eksempelvis være: - reflekterende samtaler - undersøgelse af uhensigtsmæssige handlemønster - tillæring af mere hensigtsmæssige coping strategier - arbejde med at skabe en sammenhængende livshistorie - rådgivning og vejledning - løsningsfokuseret behandling - narrative samtaler - eksternalisering - genogram - mv. 21

22 Familiecentret: Kurser til forældre Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillings- Kompetence Visitering Familierådgiveren i det Rådgivende team i Familiesektionen. Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i det forebyggende team i Familiesektionen og Familiecentret. Familierådgiveren fremsender henvisningsskema som findes på Familiecentrets hjemmeside. Familiecentret tager kontakt med forælderene for at aftale tid for opstart. Målgruppe Tilbuddet henvender sig til forældre med børn i alderen 9-15 år, hvor det forventes at et forældrekursus vil være tilstrækkeligt til at hjælpe forældrene videre hjælp selvhjælp. Problemer som forældrene tumbler med kan være: at føle sig magtesløs som forældre konflikter med børnene hvem bestemmer hvad i familien? tackle hverdagssituationer såsom spisetid og sovetid teenage- problematikker Formål Formålet er at bedre familiens trivsel og at forebygge at familien får behov for mere indgribende foranstaltninger. Det er et mål at familien udvikler egne ressourcer til at løse problemerne. Desuden får forældrene mulighed for at møde andre forældre, der tumler med lignende udfordringer. Der vil derfor også være mulighed for at give og modtage inspiration fra andre forældre. Fagligt indhold Hvad: Kurset vil tage udgangspunkt i deltagernes ønsker. Eksempler på temaer der kan indgå i kurset: Være tydelig i opdragerrollen Konflikthåndtering, op- og nedtrapning At skabe struktur Hensigtsmæssig kommunikation - hvordan taler man ordentlig sammen 22

23 Grænser og hierarki Tillid og mistilid Selvværd og selvtillid Kampen om adskillelsen, overgangen fra barn til teenager begyndende voksen Mv. Hvor: I Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 (Apotekergården), Silkeborg Tilbuddets omfang Hvor ofte: Onsdag fra kl Et kursusforløb strækker sig over 6 gange. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Der sker ingen registrering af personlige forhold. Dvs. henviseren får kun tilbagemelding på, hvor mange gange man har deltaget i kurset. Metode Undervisning, vejledning og hjemmeopgaver mellem kursusdagene. 23

24 Familiecentret: Støttet samvær Lovgrundlag Støttet samvær iht. Lov om Social Service 71 stk. 2, jf. vejl. pkt Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Med samtykke fra forældrene og den unge der er fyldt 15 år, kan familierådgivningen træffe afgørelse om at forældrene tilbydes støttet samvær. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren og visitator i Familiecentret. Der skal foreligge en handleplan jv. 140 stk. 8 jv. vejl. pkt , der beskriver formålet med foranstaltningen og myndighedens beslutning om samværets omfang, tidspunkt og sted. Familiecentret har metodeansvar i forhold til at træffe beslutning om intensiteten af støtten og til sammen med forælderen at tilrettelægge hvor og tidspunkter for støtten. Det kan betyde, at FC ikke er fysisk tilstede hver gang. Det vil indgå i de metodiske overvejelser set i sammenhæng med formålet med støtten. Målgruppe Foranstaltningen er rettet mod familier, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Støttet samvær er en frivillig foranstaltning som forældrene kan vælge fra. Støtten er primært rettet mod forældre, der har brug for råd og vejledning. Formål - At støtte forældrene og barnet, så de oplever tryghed i samværet og det bliver en positiv oplevelse for både forældre og barn. Fagligt indhold Hvad: Støttende samvær er både støtte til forældrene og barnet/den unge. Det vil ikke blive lavet en observation af kvaliteten af samværet. Støtten kan tilrettelægges, så den foregår før, under og efter samværet. Udgifter til samvær med barnet fx forplejning, entre og lign. er som udgangspunkt udgifter, som forældrene selv må afholde jf. vejl. Hvor: Samværet kan foregå i Familiecentret eller på forældrenes bopæl. Det aftales mellem forældrene og Familiecentret. 24

25 Gennemførelse af samværet kan suppleres med ture ud af huset. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvordan støtten tilrettelægges mest hensigtsmæssigt og det aftales med forældre i hvert enkelt tilfælde. Tilbuddets omfang Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det beror om en konkret vurdering af om formålet med støtten er opfyldt. Jf. vejledningen er forskellen mellem støttet og overvåget samvær bl.a., at der ikke skal udfyldes et tilbagerapporteringsskema efter hvert samvær, fordi det så let får karakter af overvåget samvær. Der vil være mulighed for at få en kortfattet skriftlig tilbagerapportering, der beskriver om forældre og barn profitere af støtten. Der er udarbejdet et tilbagerapporteringsskema til dette. Ved opstart aftales det, hvornår og hvordan opfølgningen skal ske. Metoder På baggrund af en konkret vurdering tilrettelægger Familiecentret støtten herunder hyppighed og varighed. Ofte vil det være gavnligt at forældrene møder familiekonsulenten før barnet kommer m.h.p. at forberede og planlægge samværet herunder tale om forventninger og ønsker til samværet. Familiekonsulenten intervenerer efter aftale med forældrene, fx ved at støtte og vejlede under vejs eller være aktiv deltagende eller igangsættende. I nogen tilfælde vil det være gavnligt med en afsluttende opsamling mellem forældrene og familiekonsulenten 25

26 Familiecentret: Overvåget samvær Lovgrundlag Overvåget samvær iht. Lov om Social Service 71 stk. 3 jf. pkt. 554 i vejl. Bevillingskompetence Afgørelsen træffes af Børn og Unge- udvalget efter indstilling fra familierådgivningen i Familiesektionen. Visitering Det er vigtigt at barn, forældre, plejefamilie og overvåger er informeret om konteksten, så der ikke opstår konflikt om dette i forbindelse med samværet. Konteksten (rammerne) beskrives og fremsendes til Familiecentret. Denne checkliste understøtter kontekstafklaringen: Checkliste Målgruppe Foranstaltningen er rettet mod børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Overvåget samvær etableres af hensyn til barnet. Formål At forældre og anbragte børn kan have samvær under kontrollerede forhold. Det primære formål er at sikre barnet mod fysisk og psykisk overlast under samværet. Fagligt indhold Hvem: Det er familierådgivningen, der fastlægger de nærmere vilkår for samværet, herunder hvem der kan deltage. Hvis der er fastsat kontrol i forhold til forældrenes misbrug eller psykiske tilstand, kan det være nødvendigt, at der etableres et samarbejde med Misbrugscentret, Alkoholrådgivningen, Lokal psykiatrien og egen læge. På denne måde kan kontrollen af forældrene adskilles fra selve overvågningen, hvorved der kan skabes en mere positiv atmosfære til gavn for barnet. Hvor: Samværet kan foregå i Familiecentret eller på barnets anbringelsessted. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvor samværet mest hensigtsmæssigt finder sted. 26

27 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Familierådgivningen træffer afgørelse om omfang, hyppighed, varighed og hvor samværet skal foregå. Overvågningen fortsætter i henhold til Familierådgivningens beslutning. Familierådgivningen skal stoppe det overvågede samvær, når behovet ikke længere er der. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Der skal være klarhed omkring familiekonsulentens kontrolfunktion og det er vigtig at familierådgivningen har informeret forældrene om familiekonsulentens rolle. Det er vigtigt at der er klarhed omkring hvem der skal kontaktes i tilfælde at aflysning eller afbud til samvær. Familiekonsulenten fremsender et tilbagerapporteringsskema efter hvert samvær til familierådgiveren. Metoder Familiekonsulenten indtager en observerende rolle og griber ind, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet. Afbryder samværet, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Tilbuddets varighed Overvågningen fortsætter i henhold til Børn og ungeudvalgets beslutning. 27

28 Familiecentret: Samtalegruppe for børn af psykisk syge forældre Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillingskompetence Det er et åbent tilbud til børn i alderen 9-17 år bosat i Silkeborg kommune. Visitering Forældre eller samarbejdspartner kan rette henvendelse direkte til Familiecentret for at få et barn skrevet op til børnegruppen. Der er udfærdiget en særlig henvisningsblanket som sikre at Familiecentret får de nødvendige oplysninger. Såfremt der er børn til at danne en gruppe, hvor børnene aldersmæssigt matcher hinanden, så starter der en ny grupper hvert forår og hvert efterår. Tilbuddet er gratis. Målgruppe Børnegruppen er et tilbud til børn der har en forældre eller søskende, der har eller har haft en psykisk lidelse. Gruppen er for børn og unge i alderen 9-17 år. Der er max 8 børn i hver gruppe. Formål Formålet er at bedre barnets trivsel og at forebygge at barnet får behov for mere indgribende foranstaltninger Fagligt indhold Hvad: Børnene tilbydes et fri - rum, hvor de får mulighed for: at møde ligestillede at få tilført en øget viden om sindslidelser at få hjælp til at imødegå og begå sig i en svær og uforudsigelig hverdag at få hjælp til at bede om støtte fra omgivelserne, når de har behov for det Hvor: Gruppen mødes i Familiecentrets lokaler, en gang om ugen (eftermiddag) i 2½ time. Det er familien der sørger for transport til og fra børnegruppen. 28

29 Tilbuddets omfang Hvor ofte: - Et gruppeforløb strækker sig over 10 møder og hvert gruppemøde er af 2½ -3 timers varighed. Det enkelte barn har mulighed for at deltage i flere gruppeforløb, såfremt dette skønnes relevant. Såfremt der er flere børn der ønsker at være med i gruppen end der er plads til så sker udvælgelsen på baggrund af hvem der har størst behov. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det er vigtig at sikre at gruppen er et frirum for barnet/den unge og derfor laves der ikke udtalelser vedr. det enkelte barn. Oplysninger/forhold der er omfattet af underretningspligten vil blive videregivet til myndighedssektionen. Metoder Tilbuddet er udviklet på baggrund af Ken Heaps principper for social gruppearbejde. Det bærende princip i børnegruppen er børn hjælper børn. Denne proces er med til at give hvert enkelt barn mulighed for at tale om deres følelsesmæssige/sociale dagligdag og få støtte til at handle i en uforudsigelig hverdag med svigt. Familiecentrets metode er beskrevet i en særskilt rapport. Denne rapport kan rekvireres i Familiecentret. Familiecentrets erfaringer er også omtalt i den seneste udgave af Ken Heaps bog Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Gruppeprocessen er den bærende metode. Processen understøttes af øvelser. Der arbejdes med forskellige temaer; skyld/skam, kontrol, venskaber, mobning, ambivalent (had/kærlighed), svigt, ansvar/pligter, bekymringer, behov, grænser, ressourcer og netværk, drømme, frygt for arvelighed og viden om psykisk sygdom mm. Eksempler på øvelser; - følelsesudtryk gennem billedtolkning - tegn egne og andres styrker - vælge til og fra øvelse - giv ansigtet en følelse - børn-unges egne spørgsmål/dilemmaer guldspørgsmål Gruppen ledes af 2 familiekonsulenter. Familien registreres ikke dvs. at der ikke oprettes en sag, idet der ikke er notatpligt, når tilbuddet kun omfatter rådgivning. 29

30 Familiecentret: Samtalegruppe for børn af forældre der har et misbrugsproblem Lovgrundlag Lov om Social Service 11 stk. 3 Bevillingskompetence Det er et åbent tilbud til børn i alderen 9-17 år bosat i Silkeborg kommune. Visitering Forældre eller samarbejdspartner kan rette henvendelse direkte til Familiecentret for at få et barn skrevet op til børnegruppen. Der er udfærdiget en særlig henvisningsblanket som sikre at Familiecentret får de nødvendige oplysninger. Såfremt der er børn til at danne en gruppe, hvor børnene aldersmæssigt matcher hinanden, så starter der en ny grupper hvert forår og hvert efterår. Tilbuddet er gratis. Målgruppe Børnegruppen er et tilbud til børn der har en forældre, der har eller har haft et misbrugsproblem. Gruppen er for børn og unge i alderen 9-17 år. Der er max 8 børn i hver gruppe. Formål Formålet er at bedre barnets trivsel og at forebygge at barnet får behov for mere indgribende foranstaltninger Fagligt indhold Hvad: Børnene tilbydes et fri - rum, hvor de får mulighed for: at møde ligestillede at få tilført en øget viden om misbrug at få hjælp til at imødegå og begå sig i en svær og uforudsigelig hverdag at få hjælp til at bede om støtte fra omgivelserne, når de har behov for det Hvor: Gruppen mødes i Familiecentrets lokaler, en gang om ugen (eftermiddag) i 2½ time. Det er familien der sørger for transport til og fra børnegruppen. 30

31 Tilbuddets omfang Hvor ofte: Et gruppeforløb strækker sig over 10 møder og hvert gruppemøde er af 2½ - 3 timers varighed. Det enkelte barn har mulighed for at deltage i flere gruppeforløb, såfremt dette skønnes relevant. Såfremt der er flere børn der ønsker at være med i gruppen end der er plads til så sker udvælgelsen på baggrund af hvem der har størst behov. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det er vigtig at sikre at gruppen er et frirum for barnet/den unge og derfor laves der ikke udtalelser vedr. det enkelte barn. Oplysninger/forhold der er omfattet af underretningspligten vil blive videregivet til myndighedssektionen. Metoder Tilbuddet er udviklet på baggrund af Ken Heaps principper for social gruppearbejde. Det bærende princip i børnegruppen er børn hjælper børn. Denne proces er med til at give hvert enkelt barn mulighed for at tale om deres følelsesmæssige/sociale dagligdag og få støtte til at handle i en uforudsigelig hverdag med svigt. Familiecentrets metode er beskrevet i en særskilt rapport. Denne rapport kan rekvireres i Familiecentret. Familiecentrets erfaringer er også omtalt i den seneste udgave af Ken Heaps bog Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Gruppeprocessen er den bærende metode. Processen understøttes af øvelser. Der arbejdes med forskellige temaer; skyld/skam, kontrol, venskaber, mobning, ambivalent (had/kærlighed), svigt, ansvar/pligter, bekymringer, behov, grænser, ressourcer og netværk, drømme, frygt for arvelighed og eget forbrug Eksempler på øvelser; - følelsesudtryk gennem billedtolkning - tegn egne og andres styrker - vælge til og fra øvelse - giv ansigtet en følelse - børn-unges egne spørgsmål/dilemmaer guldspørgsmål Gruppen ledes af 2 familiekonsulenter. Familien registreres ikke dvs. at der ikke oprettes en sag, idet der ikke er notatpligt, når tilbuddet kun omfatter rådgivning. 31

32 Familiecentret: Netværks- og samtalegruppe for anbragte børn Lovgrundlag Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 9 Bevillingskompetence Familierådgiveren i Familiesektionen. Visitering Dette sker i et samarbejde mellem familierådgiveren i Familiesektionen og familiekonsulenterne i Familiecentret som leder gruppen. Familierådgiveren fremsender henvisningsblanketten som findes på Familiecentrets hjemmeside. Familiecentret tager kontakt med plejefamilien/anbringelsesstedet og barnet for at aftale et møde. Formålet er; -at give barnet mulighed for at møde gruppelederne -at præsentere tilbuddet nærmere -at vurderer barnets muligheder for, at få udbytte af tilbuddet Målgruppe Børnegruppen er et tilbud til børn i alderen 7-14 år, der er anbragt uden for hjemmet. (familiepleje/døgninstitution/socialpædagogisk opholdssted) Der er max 8 børn i hver gruppe. Formål Formålet er; - at give børnene en større indsigt og forståelse for egen livssituation i et fællesskab, hvor de ikke føler sig anderledes -at give børnene mulighed for at forholde sig til egen livssituation Fagligt indhold Hvad: Børnene tilbydes et fri rum, hvor de får mulighed for dele tanker og følelser med andre i samme situation. Temaer og indhold vælges ud fra børnenes behov. Eksempler på temaer; - hvorfor bor jeg ikke hjemme? - det svære ved at være en del af to familier loyalitetskonflikt - er det min skyld, at jeg ikke kan bo hjemme? - at føle sig mindre værd end andre - håb og drømme 32

33 - hvad er en god ven - hvorfor er venner vigtige? - hvem kan jeg få hjælp fra? - mv. Hvor: Gruppen mødes i Familiecentrets lokaler i Hostrupsgade. Det er plejefamilien/ institutionen eller forældrene, der sørger for transport til og fra børnegruppen. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Gruppen mødes hver onsdag kl Første gang er mødet udvidet til 4 timer. Et gruppeforløb strækker sig over 10 møder. Der er mødepligt. Det enkelte barn har mulighed for at deltage i mere end et gruppeforløb, såfremt dette skønnes relevant. Forventninger til samarbejdet leverandør/ bestiller Det er vigtig at sikre at gruppen er et fri-rum for barnet/den unge og derfor laves der ikke udtalelser vedr. det enkelte barn. Oplysninger/forhold der er omfattet af underretningspligten vil blive videregivet til myndighedssektionen. Metoder Tilbuddet er udviklet med baggrund i Ken Heaps principper og målsætninger for social gruppearbejde. Det er en gruppemetode, hvor gruppeprocessen er det bærende princip. Processen ledes af 2 familiekonsulenter. Gruppeprocessen understøttes af øvelser. Eksempler på øvelser og metoder; - børn-unges egne spørgsmål/dilemmaer guldspørgsmål - mestringsstrategier - billedtolkning - følelserne i kroppen, herunder eksternalisering - netværkstræet 33

34 Familiecentret: Psykologbehandling til børn på Krisecentret Lovgrundlag Lov om Social Service 109 stk. 5 Bevillings- Kompetence Visitering Lederen af Silkeborg kommunes Krisecenter. Dette sker i et samarbejde mellem lederen af Krisecentret og lederen af Familiecentret. Henvisning sker ved at fremsende henvisningsskema til lederen af Familiecentret. Behandlingen vil blive iværksat under barnets ophold på Krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf forudsat at moren samtykker hertil. Målgruppe - alle børn, uanset alder, der ledsager deres mor under ophold på Silkeborg Krisecenter tilbydes psykologbehandling. - børn fra Silkeborg kommune der opholder sig på andre Krisecentrer med mindre den geografiske afstand gør det er uhensigtsmæssig Formål En stor del af de børn og unge, som følger deres mor på Krisecentret, har overhørt eller overvåget vold mod moren. Mange har også selv været udsat for vold. Formålet med psykologbehandlingen er derfor at give dem en professionel og hurtig hjælp til at håndtere deres situation. Fagligt indhold Hvad: Behandlingen udføres af en autoriseret psykolog fra Familiecentret. Bearbejdning af barnets situation på grund af den oplevede vold i hjemmet/i de nære relationer. Hvor: Behandlingen foregår i Familiecentrets lokaler på Hostrupsgade 20 i Silkeborg eller på Krisecentret. Tilbuddets omfang Hvor ofte: Behandlingens omfang kan strække sig fra mellem 4 timer og op til 10 timer alt efter det enkelte barns behov. Varigheden af forløbet vurderes af psykologen indenfor for rammen på 4-10 timer. 34

Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter

Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter 1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20 8600 Silkeborg tlf.: 89 70 51 10 www.familiecentret.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse: Maj 2015 Indledning...side 3 Organisering,

Læs mere

Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter

Beskrivelse af ydelser Silkeborg kommunes Familiecenter 1 Beskrivelse af ydelser i Silkeborg kommunes Familiecenter Hostrupsgade 20 8600 Silkeborg tlf.: 89 70 51 10 www.familiecentret.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse: Nov. 2015 Indledning...side 3 Organisering,

Læs mere

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard 11 Generelt om 11 Servicelovens 11 spænder over en bred vifte af forebyggende indsatser over for børn/unge og deres familier lige fra åben og anonym rådgivning til en konkret indsats

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune

Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Målsætning Familiekonsulenternes mål er at familierne bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Langeland Kommune har besluttet at alle

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Indsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs

Indsatskatalog, Børne- og Ungecentret Norddjurs Aflastning 0-18 år Målgruppe Børn og unge, som profiterer af en forebyggende og tidlig indsats for at undgå anbringelse på døgninstitution Børn og unge, der har behov for et kortvarigt ophold udenfor hjemmet

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Servicebeskrivelser af PCE indarbejdet i eksisterende og nye ydelsesbeskrivelser i Servicekataloget

Servicebeskrivelser af PCE indarbejdet i eksisterende og nye ydelsesbeskrivelser i Servicekataloget Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 5. marts 2015 Sagsbehandler Charlotte Ørnskov Telefon direkte 76 16 08 00 E-mail chrns@esbjergkommune.dk Servicebeskrivelser af PCE indarbejdet i eksisterende og nye ydelsesbeskrivelser

Læs mere

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15-06-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019 Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol bosat

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Forebyggende indsatser for unge og familier

Forebyggende indsatser for unge og familier Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Familieafdelingen hvem er vi?

Familieafdelingen hvem er vi? SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere

Læs mere

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere