Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen

Transkript

1 Kompetenceprofil for avanceret begynder SSA, september 2005

2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit Ø 05; Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M September 2005 Udgaven revideret april 2009 af Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen 2

3 for social- og sundhedsassistent. De fem kompetenceområder Basis Faglig Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Koordinerende opgaver Undervisende opgaver Udvikling SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved den avancerede begynder (social- og sundhedsassistent, som har arbejdet i 6 mdr. eller mindre efter uddannelse) (Benner, Tanner, & Chesla, 1996; Dreyfus & Dreyfus, 1991). Kan klare stabile og genkendelige situationer på en uafhængig og metodisk måde. Sygeplejen viser sig for social- og sundhedsassistenten som en række pleje- og omsorgsopgaver, der skal udføres. Er fokuseret på, om opgaverne løses. Er optaget af at følge foreskrevne rutiner og planer, at udføre procedurerne korrekt, føre skemaerne korrekt, udføre ordinationer fra læger og sygeplejersker korrekt og håndtere relevant teknisk udstyr. Ser enkeltheder, men evner ikke at sætte enkeltdelene sammen til en helhed. Forståelsen er relateret til de dele af situationen, som kan ses og forstås. Vurderer egen succes udfra, om hun/han har struktureret plejen trin for trin og udført alle opgaver ved vagtskiftet. Kontrollerer igen og igen, at alt er gjort og udført korrekt. Organiserer sin dag ved at udarbejde lister over ting, som skal gøres og planer for at kunne udføre dem. Udtrykker interesse for patientens velbefindende, men interessen viser sig som bekymring for, om opgaver og procedurer bliver udført. Har i mindre grad kapacitet til at pleje patienten som en person. Føler stor glæde ved at lære nyt i klinikken. Ser kliniske situationer som muligheder for at lære. Har stor teoretisk viden om grundlæggende sundheds- og sygepleje. Har stor tiltro til omgivelserne og til samarbejdsparternes viden og dømmekraft. Tager deres informationer til sig som kendsgerninger og følger deres råd uden at stille spørgsmål. Føler sig ikke ansvarlig for at kunne klare situationer, som hun/han endnu ikke har erfaring med. 4

5 Fokus er på det umiddelbare øjeblik og den enkelte dag. Har ikke øje for det fremadrettede. Har få valgmuligheder i kritiske situationer og følger direktiver fra mere erfarne kolleger. I kritiske og uventede situationer, som social- og sundhedsassistenten ser første gang, oplever hun/han angst for ikke at slå til. Erhverver via prøve-fejle metoden nye måder at løse situationen på, hvor der ikke foreligger procedurer, vejledninger eller retningslinier. Delegerer observationer og beslutninger, der ligger udenfor eget kompetenceområde, til mere erfarne kolleger. Stiller spørgsmål ved egen evne til at kunne yde bidrag i teamet. Ser sig selv som sekundær deltager i teamet, og er meget afhængig af kollegernes / teamets kompetencer. Må bede andre om assistance og stiller mange spørgsmål. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m. Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Kender hospitalets nyere historie. Kender til hospitalets fysiske indretning og funktioner. Har gennemført hospitalets introduktionsprogram for nyansatte. Kender til muligheden for at holde sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Medvirker til, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Neurorehabiliteringen, Skive Kender og anvender neurorehabiliteringsafsnittets introduktionsprogram. Kender Neurologisk afdelings nyere historie (jvf. introduktionsprogrammet). Kender Neurologisk afdelings organisation (jvf. introduktionsprogram). Har kendskab til Neurologisk afdelings hjemmeside og opslagstavle. Kendskab til og anvender e-dok Har kendskab til de funktioner, der er samlet i Neurocentret. Overordnede mål og opgaver Har kendskab til Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Har kendskab til Mål for Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup. Har viden om, at hospitalet overordnet er et politisk styret system. Kender hospitalets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Har kendskab til mål for neurorehabilitering (se manual) Har kendskab til Neurologisk afdelings værdier 6

7 Takt og tone - pli Hvordan man gebærder sig: Personligt Hvordan man gebærder sig: Organisatorisk. Kender Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitiske værdisyn (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Kender arbejdsmiljøets betydning for et ligeværdigt samarbejde. Udviser takt og tone - pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Handler på baggrund af hospitalets personalepolitik (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde. Gør brug af mere erfarne kollegers viden og kompetence. Overholder tavshedspligten. Medvirker til, at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance Handler efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Handler udfra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, sygehusets presseetiske regler, korrekt brug af PC m.m. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Jvf. retningslinier på Neurologisk afd. i Skive. (Obs. dokumenthåndbogen) 7

8 Anvender hospitalets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX, m.m. Anvender dokumenthåndbøger. Overholder forskrifter i den elektroniske Hygiejnehåndbog. Kender mulighederne i hospitalets fagbibliotek for at tilegne sig ny viden. Kender hospitalets uddannelsesaktiviteter. Har kendskab til og anvender retningslinier for håndhygiejne og rengøring af hjælpemidler (Marts 2006) Hvordan man gebærder sig: Lovmæssigt Kendskab til ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kendskab til tillidsmandssystemet, MED- systemet, arbejdsmiljøsystemet. Har kendskab til, at hospitalet har en beredskabsplan. Fysisk og mental formåen. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job. Anvender forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. 8

9 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for faggruppen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f. eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994)? Social- og sundhedsassistentens fokus er at varetage grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver til den enkelte patient og grupper af patienter, at udføre koordinerende og undervisende opgaver samt omsorgs- og aktiverende opgaver (Undervisningsministeriet, 2004). Desuden indgår social- og sundhedsassistenten i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter. Den faglige kompetence for social- og sundhedsassistenten er valgt opdelt i følgende hovedgrupper: 1) grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering, 2) koordinerende opgaver, 3) undervisende opgaver, 4) udvikling (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Hovedgrupper Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre, og evaluere sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Udfører en opgaverelateret sygepleje i stabile og genkendelige patientsituationer, udfra en metodisk tilgang. Kender de grundlæggende etiske og moralske værdinormer relateret til patientplejen (Hansen, 2004; Vagtborg, 2004; Aagerup & Rasmussen, 2004). Begrunder valg af handlinger ved etiske dilemmaer udfra regler og procedurer. Observerer og vurderer patientens aktuelle behov/problem, planlægger og iværksætter pleje, Neurorehabiliteringen, Skive RESPIRATION Dataindsamling: Indhenter data vedr. habituelle respiration, hoste og ekspektoration sammenholdt med nuværende Observerer pt.`s respirationsfrekvens, -lyde, -dybde, brug af hjælpemuskler, dyspnø, hudfarve og saturationsværdi. 9

10 (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004) omsorg og aktivering udfra retningslinier, metoder og procedurer. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje, omsorg og aktivering, i samarbejde med mere erfarne kolleger og behandlere. Sikrer at egne observationer og udførte sygeplejehandlinger dokumenteres. Vurderer egne plejeopgavers mængde og kompleksitet og tager ansvar for at videregive opgaver, hun/han ikke selv kan løse. Rapporterer rutinemæssige og ordinerede observationer af patientens tilstand til gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske, kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget i rette sammenhæng. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Identificerer behov for at fravige anbefalinger i fortrykte plejeplaner m.m., hvor patientsituationen kræver det. Rapporterer behov for fravigelse til gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske. Involverer sig i patientens aktuelle problemer/behov. Har fokus på udførelsen af egne plejeopgaver. Ser og anvender kliniske situationer som mulighed for læring. Anvender teknologi i udførelse af sygeplejen udfra gældende instrukser. Viser stor ansvarsfølelse for, at egne opgaver bliver løst. Observerer hoste, frekvens, karakter, ekspektorat (mængde, udseende, farve, lugt). Prøvetagning: Udfører ordineret prøvetagning og forsendelse af disse Rygeafvænning Har kendskab til rygeafvænningsmetoder Iltbehandling Har kendskab til materialer til iltbehandling Kan hjælpe patienten med at indtage ordineret mængde ilt Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver 10

11 Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for medicinadm. for Sygehus Viborg) Observerer virkning/bivirkning KREDSLØB Dataindsamling: Måler BT og puls Vejer pt. Observerer ødemer, huden, vejrtrækning, smerter og almentilstand Tromboseprofylakse: Opfordrer til og hjælper pt. med mobilisation og lejringsskift Opfordrer til og hjælper pt. til at lave venepumpeøvelser Tager initiativ til elevering af ekstremiteter ved behov Kan tage mål til samt hjælpe pt. med påtagning af TED-strømper (jvf. retningslinier) Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer 11

12 Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for medicinadm. for Sygehus Viborg) Observerer virkning/bivirkning LEGEMESTEMPERATUR Dataindsamling: Observerer temperaturen. Observerer symptomer på forhøjet temp., f.eks.: hudens temperatur hudens udseende hudens fugtighed kulderystelser blanke øjne Observerer almen tilstanden hoste smerte v. respiration smerte v. vandladning halsmerter øresmerter muskelømhed lægømhed inflammationstegn sårinfektion 12

13 hovedpine hydreringstilstand nakkestivhed pettikier Pleje af pt. med temp.forhøjelse: Har kendskab til klinisk retningslinie for temperaturmåling på Sygehus Viborg. Tager hensyn til pt. s almen tilstand ifm. temperaturforhøjelse Anvender væskeskema Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retnignslinier for medicinadm. for Sygehus Viborg) Observerer virkning/bivirkning. ERNÆRING 13

14 Har forståelse for ernæringens betydning for rehabilitering. Ernæringsscreening: Måler højde, vægt. Obs. BMI og ET Har kendskab til og anvender screeningsskema Optager kostanamnese Udfører kost- og væskeregistrering Udregner energi- og proteinindhold Tygge/synkefunktion: Observerer tandstatus, mundslimhinder og facialisparese Observerer tegn på fejlsynkning, ex. hoste, eftersynk, våd stemme, tp-forhøjelse. Har kendskab til og handler ud fra ABC koncepterne, herunder: FOTT Mundstimulation Obs. tømning af mundhulen Hjælpe pt. til optimal siddestilling Hjælpe pt. til at anvende relevante hjælpemidler under måltidet Kendskab til guiding af pt. ifm. måltidet Obs. individuelle behov for, hvor måltidet indtages Udfører mundpleje 14

15 Udfører pleje til pt. m. kvalme og opkast samt obs. af opkast Anvender fortykningsmiddel Har kendskab til og anvender forskellige konsistenstyper, fx. diæt ved fejlsynkning, tygge-synkevenlig kost, blendet kost mm. Ernæringssonder: Udfører sondepleje omkring nasal- og PEG-sonde, jvf. retningslinier for pleje af PEG-sonde. Administrerer sondeernæring - jvf. retningslinier Har kendskab til og anvender ernæringspumpe Observerer pt. ifm. indgift af sondeernæring Har kendskab til og anvender omregningstabel Seponerer nasalsonde Kosttyper: Har viden om og anvender forskellige kosttyper, fx.: kost til småtspisende sygehuskost forskellige diæter (jvf. kosthåndbogen) Vejleder pt./pårørende om den aktuelle kost Generelt: 15

16 Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg) Observerer virkning/bivirkning UDSKILLELSE URIN Dataindsamling. Indhenter data om habituelle vandladningsmønster Observerer vandladningsmønster mhp. hyppighed kontinens/inkontinens Observerer urin mhp. farve mængde udseende lugt 16

17 Under vejledning: Skaber rammer for optimale forhold ifm. toiletbesøg såsom: Om muligt på toilet God og sikker sidde-/ståstilling Ro Afskærmning Mulighed for at tilkalde hjælp Anvendelse af hjælpemidler: Anvender: Bækken Kolbe Uridom Bleer Anvender under vejledning faste toilettider Anvender under vejledning væske og vandladningsskema Udfører pleje til patienter med kateter Udfører under vejledning pleje til patienter med suprapubisk kateter (jvf. retningslinierne) Udfører under vejledning blæreskanning/sik (jvf. retningslinerne) Anlægger og seponerer under vejledning KAD Undersøgelser: 17

18 Udfører urinstix, urinmåling, prøvetagning og forsendelse af disse efter anvisning. AFFØRING Dataindsamling: Indhenter data om habituelle afføringsmønster Observerer afføringsmønster mht. hyppighed kontinens/inkontinens Observerer afføringsmønster mhp. konsistens mængde farve udseende lugt Under vejledning: Skaber rammer for optimale forhold ifm. toiletbesøg såsom: Om muligt på toilet God og sikker siddestilling Ro Afskærmning Mulighed for at tilkalde hjælp Anvendelse af hjælpemidler: Anvender bækken bleer 18

19 Anvender under vejledning faste toilettider Anvender under vejledning væske og afføringsskema Kender kostens betydning Stomipleje: Udfører under vejledning pleje til patienter med stomi Undersøgelser: Udfører prøvetagning og forsendelse efter prøvetagning Generelt: Rapporterer observationerne til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg) 19

20 Observerer virkning/bivirkning CENTRALNERVESYSTEMET Dataindsamling: Måler puls, BT og temperatur Observerer hovedpine, føleforstyrrelser, pareser, synsforstyrrelser, pupiller, kramper, bevidsthedsniveau, emotionel ustabilitet, taleforstyrrelser, svimmelhed, balance Observerer kognitive forstyrrelser så som konfusion, perception, evnen til at strukturere, hukommelse, initiativ, koncentration, apraksi, adfærdsforstyrrelse, rum/retningsforstyrrelse Observerer evt. ny udvikling af apoplexi: bevidsthedsniveau dårligere funktionsniveau i forhold til tidligere fejlsynkning respiration øjendrejning talebesvær nye pareser kredsløb (tp., puls, BT) hovedpine kvalme / opkastning Generelt: 20

21 Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for medicinadm. for Sygehus Viborg) Observerer virkning/bivirkning PSYKO-SOCIALE BEHOV Dataindsamling: Indhenter data om pt s habituelle psyke, adfærd og sociale færdigheder. Observerer patienten i forhold til adfærd, adfærdsændringer, sociale færdigheder, sygdomserkendelse, emotionelle tilstand, indlæringsevne Observerer patientens psykiske tilstand, herunder. tegn på depression tegn på aggressivitet tegn på psykose 21

22 reaktion på sygdommen Aktiviteter: Hjælper pt. med at deltage i sociale aktiviteter i og udenfor afsnittet Kommer med forslag til aktiviteter Skærmning/struktur: Har kendskab til nødvendigheden af at skærme en pt., at sætte grænser, at sætte struktur på dagligdagen Følger rehabiliteringsplanen Følger pt. s eventuelle døgnrytmeplan Krise: Lytter aktivt til pt. Kender til krisebearbejdning, muligheden for at rekvirere psykolog Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundhed-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. 22

23 Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise udelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/bivirkning. SMERTER Dataindsamling: Indhenter data vedrørende pt. s eventuelle habituelle smerter Observerer pt. s udtryk for og reaktion på smerter i forhold til: karakter intensitet lokalisation hyppighed udløsende faktor Smerteprofylakse: Lejrer pt. hensigtsmæssigt ud fra principperne i ABC-koncepterne Vejleder og korrigerer pt. mhp. hensigtsmæssig lejring af ekstremiteter (fx. armens lejring på bord) Støtter pt. til at udføre selvtræningsprogram Smertelindring: Tager initiativ til stillingsskift og hensigtsmæssig lejring 23

24 Skaffer og anvender varmepakning eller ispakning i samråd med mere kompetent kollega. Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/bivirkning. AKTIVITET Dataindsamling: Indhenter data om habituelle aktivitets- og mobilitetsniveau. Indhenter data om habituelle grad af selvstændighed i forbindelse med udførelse af personlig hygiejne. Indhenter data om evt. tidligere sproglige problemer/vanskeligheder. 24

25 Observerer nuværende aktivitets- og mobilitetsniveau, herunder: grad og udbredning af lammelse balance standfunktion udholdenhed/træthed sensibilitetsforstyrrelser Observerer behov for indsats ved personlig hygiejne. Observerer kognitive funktioner, herunder: apraksi neglect rum/retningsforstyrrelse højre/venstre konfusion overblik struktur koncentration initiativ Observerer sproglige problemer/vanskeligheder, herunder: ekspressiv afasi impressiv afasi dysartri Skabe rammer for sikker hensigtsmæssig forflytning: Har kendskab til og handler ud fra ABC-koncepterne i.f.m. forflytninger ved stillingsskift i sengen fra liggende til siddende fra seng og stol 25

26 fra stol til stol fra stol til badebænk fra stol til toilet Sikrer hensigtsmæssig fodtøj. Har kendskab til og anvender efter vejledning forflytningsteknikker. lav forflytning 1-2 personer over rask, paretisk eller begge sider høj forflytning ved greb være bevidst om kompensationens betydning Skabe rammer for hensigtsmæssig lejring: Har kendskab til og handler ud fra ABC-koncepterne i.f.m. lejring lejring på syg side lejring på rask side lejring på ryg Har kendskab til anvendelse af packs og kugledyne. Skabe rammer for sikker og hensigtsmæssig mobilisering: Har kendskab til og handler ud fra ABC-koncepterne i.f.t. mobilisering Kørestol kunne anvende kørestolsfunktioner vejlede og støtte pt. i klargøring af kørestol før forflytning vejlede og støtte pt. i at manøvrere kørestolen 26

27 Gangfunktion kunne anvende diverse ganghjælpemidler, som f.eks.: rollator albuestok stok præstestol 8-tals forbinding peronæusskinne sikre hensigtsmæssig fodtøj vejlede og støtte pt. i gangfunktion efter anvisning fra terapeut/mere erfaren kollega Skabe rammer for sikker og hensigtsmæssig udførelse af personlig hygiejne: Har kendskab til og handler ud fra ABC-koncepterne og evt. kognitive problemer i.f.m. udførelsen af personlig hygiejne. Sikrer hensigtsmæssig siddestilling. Støtter udførelsen af personlig hygiejne under hensyntagen til den enkelte pt. s problemstillinger hjælp til selvhjælp delvis kompenserende fuldt kompenserende Har kendskab til anvendelse af verbal og plejende guiding i.f.m. af- og påklædning øvre hygiejne nedre hygiejne 27

28 bad Sikrer behagelig rumtemperatur. Sikrer behagelig vandtemperatur. Værner om pt. s blufærdighed. Sikre korrekt anvendelse af diverse hjælpemidler: Anvender vejledning om det enkelte hjælpemiddel. Anvender hjælpemiddel efter vejledning fra mere erfaren kollega. personlift stålift ståstøttebord ropoxbord kørestolsbord glidestykke uriaspose flowtron specialhandske håndskinne vendestykker silkelagner Forebygge immobiliserende komplikationer: Har kendskab til komplikationer i.f.m. immobilitet. tryksår under vejledning anvende Bradenskalaen og handle ud fra resultaterne 28

29 kendskab til vejledning om forebyggelse af tryksår og udvælgelse af aflastningsmadras på Sygehus Viborg bevidsthed om venderegimes betydning (jvf. notat om lejring) kendskab til mulighed for anvendelse af trykaflastende puder sikre hensigtsmæssig fodtøj sikre trykaflastning af paretisk arm på kørestolsbord venetrombose under vejledning anvende TED-strømper efter afdelingens retningslinier kendskab til og anvende venepumpeøvelser Skabe rammer for kommunikation med pt. med sprogproblemer: Har kendskab til og handler ud fra ABC-koncepterne. Har kendskab til og anvender specialviden omkring kommunikation til pt. med sprogproblemer. Anvender de hjælpemidler, der er i afsnittet til den afasiramte billeder pegeplader pegebøger kontaktbog 29

30 Anvender efter vejledning specifikke hjælpemidler såsom stemmeforstærker m.v. Vejleder pårørende til pt. m. sprogproblemer i kommunikation. Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Handler ud fra teroretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/bivirkning. SANSER Synet Dataindsamling: Indhenter data om habituelle synssans, herunder hjælpemidler. Observerer: dobbeltsyn 30

31 synsfeltsudfald pupilstørrelse pupildifference rødme pussekretion kløe tørhed tåreflod smerter Hjælper pt. med at anvende hjælpemidler (briller, linser, glasøje, klap). Hjælper pt. til at kompensere med synet kendskab til ABC-koncepterne Hørelse Dataindsamling: Indhenter data om habituelle høresans, herunder evt. hjælpemidler. Observerer: nedsat hørelse/høretab det ydre øre for eksem flåd kløe smerter Hjælper pt. med at anvende hjælpemidler (høreapp.) Smag Dataindsamling: Indhenter data om habituelle smagssans. 31

32 Observerer udtryk for ændringer i smagsoplevelsen. Lugt Dataindsamling: Indhenter data om habituelle lugtesans. Observerer udtryk for ændringer i lugtesansen. Følesans Dataindsamling: Indhenter data om habituelle følesans. Observerer ændringer i overfladesensibilitet berøring på huden temperaturfornemmelse/-oplevelse Observerer ændringer i dybdesensibilitet OE s stilling og bevægelse UE s stilling og bevægelse Observerer tegn på hyper- og hyposensibilitet. Sikre at pt. ikke skades: Tilpasser vandtemp./styrke. Sørger for hensigtsmæssige ledstillinger ved lejring, forflytning og mobilisation. Undgår yderstillinger af leddene. Undgår trykspor og tryksår. Har kendskab til trykaflastende foranstaltninger. 32

33 Anvender relevante hjælpemidler (bold m. knopper, børste, bandager, flowtron jvf. retningslinier). Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Handler ud fra teroretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/bivirkning. SEKSUALITET Observere pt s udtryk for seksuelle bekymringer og behov. Kender til menneskets seksualitet og behov i forbindelse hermed. Er opmærksom på problemer i forhold til seksualitet, som er opstået i forbindelse med sygdommen. 33

34 Har indsigt i og forståelse for pt s blufærdighed i forbindelse med personlig hygiejne. Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Handler ud fra teoretisk viden fra grunduddannelse samt erfaring fra tidligere. RELIGION / KULTUR Dataindsamling: Indhenter data vedrørende pt.`s religiøse / åndelige behov Indhenter data vedrørende pt.`s livshistorie Indhenter data vedrørende pt.`s kostvaner Indhenter data vedrørende pt.`s sociale baggrund Indhenter data vedrørende pt.`s livsform Skabe rammer for udlevelse af religiøse / kulturelle behov: Religion: 34

35 Informerer om gudstjeneste på Regionshospitalet Skive Bestiller samtale ved præst efter ønske Bestiller altergang ved præst efter ønske Kultur: Bestiller specifik kost og diæt efter ønske Rekvirerer tolk ved behov, jvf. Retningslinier Personlige valg og overbevisninger: Har kendskab til livstestamente Udfører sygeplejehandlinger med respekt for pt.`s autonomi og integritet Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Dataindsamling: SØVN OG HVILE 35

36 Indhenter data om habituelle søvn- og hvilemønster sammenholdt med nuværende Observerer pt. s søvnmønster samt behov for hvile. Skabe rammer for sufficient hvile/søvn: Opfordrer til og tilbyder hvil. Tilbyder toiletbesøg før hvil. Sikrer behageligt hvile- og søvnmiljø rumtemperatur/udluftning belysning efter individuelle behov mest mulig ro på stuen og i omgivelserne individuel beklædning anvende afspændingsmusik Har kendskab til ABC-koncepterne ifm. hensigtsmæssig lejring hensigtsmæssig stillingsskift Sørger for, at hjælpemidlerne er indenfor rækkevidde (fx. klokkesnor, kolbe, rollator, toiletstol m.m.) Hjælper pt. til at indøve normal søvnrytme Informerer pt. og pårørende om søvn og hviles betydning for rehabilitering Generelt: Rapporterer observationerne til mere kompetent kollega. Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. 36

37 Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. amb. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/påvirkning HUD OG SLIMHINDER Dataindsamling: Indhenter data om pt. s habituelle tilstand vedrørende hud og slimhinder. Observerer huden mht. farve, fugtighed, eventuelle sår/revner, udslæt, trykspor, temperatur, turgor, eventuelt ødem Observerer slimhinder mht. fugtighed, farve, belægning, blister/blæner, eventuelle sår Observerer sår mht. lokalisation, størrelse, dybde, udvikling, lugt, sekretion, omgivelser, smerter Hudpleje: 37

38 Anvender relevante hudplejemidler Tager initiativ til trykaflastende foranstaltninger Anvender relevante hjælpemidler Mundpleje: Udfører almindelig og speciel mundpleje Sårpleje: Udfører forbindsskift og sårpleje efter udstukne retningslinier Generelt: Rapporterer observationerne til mere kompetent kollega Handler ud fra teoretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise udelegerede opgaver. Administrerer ordineret medicin (jvf. retningslinier for med. adm. for Sygehus Viborg). Observerer virkning/bivirkning. KONTAKTPERSONENS FUNKTION 38

39 Kender og varetager kontaktpersonens opgaver med tiden. Indlæggelse: Kontaktpersonens funktion i samarbejde med en kompetent kollega i.f.m. rehabiliteringsforløbet. Dataindsamling: Orienterer sig i oplyste data fra udskrivende afsnit. Forhåndsorienterer sig via EPJ hvor muligt. Fremskaffer evt. specifikke hjælpemidler ex. <lift <specialmadras Modtagelsen: Observerer patienten og danner sig et førstehåndsindtryk. Handler ud fra afdelingens retningslinjer og tjekliste(manual). Kendskab til manual for EPJ i N2041 Åbner ICF (kendskab til vejledning for ICF) Udskrivning: Medansvarlig for FIM-scoringer (kendskab til vejledning for FIM) under rehabiliteringsforløbet. 39

40 Koordinerede opgaver Planlægger og koordinerer egne opgaver i vagten Medansvarlig for planlægning og udførelse af orienterings- og målsætningsmøde (jvf. retningslinjer) Medansvarlig for planlægning af teammøde herunder udarbejdelse af rehabiliteringsplan. Medansvarlig for planlægning og udførelse af status- og evalueringsmøde (jvf. retningslinjer) Medansvarlig for planlægning og udførelse af fremtids- og udskrivelsesmøde (jvf. retningslinjer). Medansvarlig for planlægning og udførelse af udskrivning( jvf. tjekliste). Afslutte ICF-rapport Kendskab til Sundhedsaftalerne. Generelt: Rapporterer observationer til mere kompetent kollega. Handler ud fra teroretisk viden om grundlæggende sundheds-sygepleje, afdelingens retningslinier og principper samt erfaring fra lignende situationer. Ved ikke genkendelige situationer inddrages mere kompetent kollega eller relevant samarbejdspartner. Ved ikke-stabile situationer inddrages en sygeplejerske, og der udføres kun præcise uddelegerede opgaver. Afsnittets plejeform er kontaktsygepleje. 40

41 Omhandler planlægning, koordinering, delegering samt monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Undervisende opgaver Omhandler information, vejledning, rådgivning og undervisning i forhold til patienter, pårørende, elever / studerende og kolleger (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). under hensyntagen til afsnittets plejeform. Delegerer ukendte og komplekse sygeplejeopgaver til kolleger med større erfaring eller kompetence. Viser ansvar for, at ikke direkte patientrelaterede opgaver (utensilier, tekniske hjælpemidler/apparaturer mm.) i afsnittet bliver løst. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser stor respekt for samarbejdspartnernes viden og kunne og bidrager selv med grundlæggende viden om sygepleje og opnået praktisk erfaring i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Informerer, vejleder og underviser patient og pårørende i konkrete emner udfra standarder, vejledninger og informationspjecer. Vejleder patient og pårørende om det generelle i forhold til livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Kender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager under vejledning udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og i viden om valg af rette tid og sted for formidling. Deltager i vejledning og undervisning af elever og studerende i situationsbestemte opgaver. I samarbejde med øvrige kolleger uddelegeres patienterne i henhold til kontaktpersonordningen i den enkelte vagt (jvf. Kontaktpersonordning, Neurologisk afdeling) Være bevidst om egne kompetencer i forhold til opgaven mht. ukendte og komplekse sygeplejeopgaver. Delegere ukendte og komplekse sygeplejeopgaver til mere erfaren eller kompetent kollega Jvf. Kontaktpersonordning, Neurologisk afd. (Neuro rehab) planlægge og koordinere det monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Har kendskab til og forståelse for vigtigheden af information, vejledning, rådgivning og undervisning af patient og pårørende omkring relevante problematikker. Som for eksempel: Mobilisering/Stillingsskift Ernæring Udskillelser Søvn og hvile Sproglige problematikker Kognitive problematikker. 41

42 Har kendskab til og forståelse for vigtigheden af vejledning af patienter og pårørende af det generelle i forhold til livsstilsfaktorer som: blodtryk, rygning, alkohol, motion kost. Under vejledning: Informere, vejlede, rådgive og undervise patienter og pårørende i forhold til ovenstående. Handler udfra teoretisk viden om kommunikation og kommunikationsformer fra grunduddannelsen. Opnår viden omkring kommunikation til senhjerneskadede under hensyn tagen til dennes ressourcer. Udvikling Omhandler udvikling af socialog sundhedsassistentens faglige og personlige kompetencer. Udvikler sin faglige viden og sine praktiske færdigheder i forhold til patientklientellet og afdelingens opgaver. Deltager aktivt i arbejdsgrupper i forbindelse med udviklingsprojekter i afsnittet. 42

43 Omhandler social- og sundhedsassistentens deltagelse i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Undervisningsministeriet, 2004). Bidrager i afsnittets sygeplejefaglige holdningsdiskussioner på baggrund af teoretisk og etisk viden samt opnået praktisk erfaring. Er ansvarlig for at udvikle sig i rollen som social- og sundhedsassistent og at skabe sig fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Bidrager indirekte til udvikling af den grundlæggende sygepleje på baggrund af teoretisk viden og undren over praksis. Benytter mere erfarne kolleger som praktiske og faglige ressourcepersoner. Arbejder bevidst med at samle enkeltdelene i patientsituationen til en helhed ved kobling af teoretisk viden og afsnitsprocedurer. Reflekterer over kvaliteten af anvendte metoder/procedurer i udførelsen af den grundlæggende sygepleje i afsnittet og påpeger kvalitetsbrist til kolleger eller ledelse. Deltager i uddannelsen som neurorehabiliteringsassistent. 43

44 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør? Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, siger fra i situationen og overdrager opgaven til gruppelederen / den ansvarshavende sygeplejerske. Udfører anviste opgaver i den kritiske patientsituation. Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance. Videregiver klager fra patienter og pårørende til lederen eller ansvarshavende sygeplejerske. Kender regler og procedurer for bortkomne patienter og handler på anvisning fra ansvarshavende sygeplejerske. Henter assistance ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Neurorehabiliteringen, Skive Kender og anvender vejledning i neurologisk afd. på Regionshospitalet i Skive omkring alarmering v. Hjertestop. Deltager årligt i intern hjertestop kursus på afsnittet. Kendskab til og anvender passagealarm. Kendskab til og anvender det juridiske i forbindelse med passagealarm. 44

45 Kollega relaterede situationer. Andet. Handler efter Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt ved nedbrud i administrative og tekniske systemer (IT-systemer, telefonsystemet, patientkaldeanlæg m.m.). Handler rationelt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger m.m. 45

46 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Neurorehabiliteringen, Skive Kjellerup Har kendskab til Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Arbejder udfra afsnittets værdigrundlag N2051 Har kendskab til Mål for Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Arbejder ud fra afsnittets mål for sygeplejen N2041 Har kendskab til afdelingens værdigrundlag og/ Arbejder udfra neurorehabiliterings eller mål. manualen. Har kendskab til hospitalets organisationsplan og Kender Neurologisk afdelings vision, egen placering i organisationen. mission og værdier Anvender hospitalets og afdelingens informationsog kommandoveje. Kender Neurologisk afdelings opgaver Kender afdelingens servicemål Har kendskab til Region Midtjyllands servicemål omkring NIP-apopleksi for patientbehandling. Har kendskab til Lov om frit sygehusvalg. Kender til relevante dele af National Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Kender til kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIP-projekter, Den Gode Medicinske Afdeling, Den Danske Kvalitetsmodel m.m. 46

47 Økonomi og ressourcer Har kendskab til Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Sygehus Viborg, Udviser økonomisk forståelse ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Udviser forståelse for sammenhæng mellem ressourcer og forbrug Omstillings- og ændringsprocesser Har forståelse for at arbejde i en foranderlig organisation. Medvirker i ændringsprocesser. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger. Ansættelses- og overenskomstforhold Administrative forhold. Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Kender gældende overenskomst og lokalaftaler. Har kendskab til Ny løn og Forhåndsaftale for Social- og sundhedsassistenter. Handler på baggrund af Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vareog kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender i samarbejde med kolleger Sundhedsaftalerne. Har kendskab til mulige eksterne konsulenter / personer (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). 47

48 Kender til Lov om patienters retsstilling. Har kendskab til Lov om patientsikkerhed og indberetter egne utilsigtede hændelser. Kender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Har kendskab til relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i relation til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, lejring af spædbørn, kontrol af sonder, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Har kendskab til relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen m.m.). Har kendskab til relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Har kendskab til Referenceprogram for behandling af apopleksi. Har kendskab til pjecer og vejledninger fra Hjernesagen herunder Hjernespiren Hjerneskadeforeningen herunder Hjernelapperne, Hovedtropperne og De glemte Børn. Videnscenter for hjerneskadede, CKU (Center for kommunikation og undervisning. ) ASP (Akut støttegruppen for pårørende.) 48

49 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være social- og sundhedsassistent? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredsheds-undersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, leder og opgaver. Udviser engagement i arbejdet. Arbejder med at blive en del af fællesskabet. Medvirker til et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Medvirker til at skabe tillid og tryghed i samarbejdet ved at være åben og ærlig. Er bevidst om egen rolle og adfærd. Er bevidst om egen trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Begrunder fagligt og siger fra overfor kolleger/ledelse. Åben overfor vejledning. Udviser stor respekt for kollegers og andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber. Neurorehabiliteringen, Skive Kender og arbejder ud fra mål for personaleplejen N2041. Kender og arbejder udfra værdigrundlag i N Prioterer kaffe / pause sammen med afsnittets øvrige personale. Deltager i personalemøder. Deltager i øvrige arrangementer som f.eks undervisning i afsnittet. Deltager i fester og sammenkomster. 49

50 Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Samarbejder mono- som tværfagligt med respekt for hver faggruppes specifikke faglighed. Samarbejder tværsektorielt og anvender Sundhedsaftalerne. manual for god praksis ved indlæggelse/udskrivelse af borger Deltager i medarbejderudviklingssamtale (MUS) en gang årligt. Respekterer og handler ud fra Rehabiliteringsplaner udformet af teamet. 50

51 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker. At være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). 51

52 Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). 52