Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit 05 Afdelingssygeplejerske Susanne Jensen, Medicinsk afdeling M, Dialyse afsnit Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M 2141 Sygehus Viborg Oktober 2004 september

3 Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved sygeplejersken med ekspertise (Benner, Tanner, & Chesla, 1996). Læser situationen og handler intuitivt uden rationelle overvejelser. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser. Den kliniske praksis er baseret på respekt, medmenneskelighed, værdighed og nærvær. Involverer sig aktivt og er fuldt og helt til stede /nærværende i patient - og samarbejdsrelationer. Har stor erfaring fra sammenlignelige patientsituationer i samme speciale og har stor praktisk, teoretisk og etisk kundskab. (Epistemè, Technè, Phronesis) (Phronesis er her overordnet episteme og technè). Er i stor indre harmoni med sig selv og optræder roligt og sikkert. Dømmekraft, viden og færdigheder er en del af sygeplejersken selv, (embodied know how), hvilket gør, at hun/han ved, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår i situationen. Bruger alle sanser i patientsituationen, hvilket giver sygeplejersken et unikt kendskab til patienten og patienttilstandens udvikling. Læser, hvornår patientens ressourcer ændrer sig og sætter ind med de rette sygeplejehandlinger på det rette tidspunkt. Har stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Observerer, læser behov, iværksætter handling og er samtidig i stand til at være nærværende over for patient og pårørende. Danner sig hurtigt et billede af personen bag patienten og patientens reaktionsmønster. Handler på baggrund af dette. Magter mange komplekse opgaver og krav samtidigt og handler intuitivt og modigt i situationen. Reagerer hurtigt og umærkeligt på ændringer i patientens tilstand samtidig med at hun/han varetager mange instrumentelle opgaver omkring patienten. Forbinder den aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og er i stand til at handle proaktivt, dvs. før tingene sker eller før situationen udvikler sig kritisk (fremtid). Handler med stor sikkerhed og er opmærksom på det ikke kendte uventede i patientsituationen. 4

5 Har et stort overblik over egne patienters plejebehov og samtidig overblik over plejebehov hos patienter, som kolleger har ansvaret for. Har overblik over afsnittet og ser helheden i forhold til afsnittets samlede plejebehov og de tilstedeværende kompetencer/ressourcer (the big picture). Træder umærkeligt ind og ud af situationen, når kolleger har behov for øget ekspertise. Beskytter patienten i dennes sårbarhed ved at involvere sig fuldt og helt i patientens situation uden at overtage situationen og uden at miste sin faglighed, (det kliniske skøn, professionel omsorg). Kender patientens uudtalte ønsker og fungerer som patientens advokat i behandlerteamet og i forhold, hvor behandling er imod patientens ønsker. Mestrer teknologien og forholder sig kritisk til brug af teknologien og konsekvensen for patienten. Hindrer unødig teknologisk indgriben hos patienten. Har en stærk og respektfuld position i behandlerteamet og i afsnittet. Har en realistisk ansvarsfølelse for plejen og behandlingen af den enkelte patient, teamets indsats og for systemets muligheder og begrænsninger. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, sygehusets indretning, m.m Det generelle på Sygehus Viborg Kender sygehusets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling viden om sygehusets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med sygehusets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra sygehusets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Overordnede mål og opgaver Arbejder ud fra Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg (Sygehus-MEDudvalget, 2003). Viser loyalitet og stor forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Viser i handling viden om sygehusets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Pli, takt og tone Viser i handling at efterleve Sygehus Viborgs personalepolitiske værdisyn. (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. 6

7 Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af en sund kultur. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Forholder sig kritisk til kollegers adfærd og handler derpå. Hvordan man gebærder sig: personligt Handler på baggrund af sygehusets personalepolitik og forholder sig kritisk til indholdet (Sygehus-MEDudvalget, 2003). Handler ud fra eget og tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten og viser ansvar for tavshedspligtens overholdelse. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance. Hvordan man gebærder sig: organisatorisk Handler rationelt efter sygehusets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Begrunder og evaluerer forløbet med henblik på læring. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, sygehusets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender sygehusets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX 7

8 m.m. Anvender relevante metodebøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Anvender og overholder forskrifter i Den Amtslige Hygiejnehåndbog. Sikrer at forskrifterne overholdes. Anvender fagbibliotekets muligheder for at tilegne sig relevant viden. Er opsøgende og deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Hvordan man gebærder sig: lovmæssigt Udviser ansvarlighed for overholdelse af ferieloven og arbejdsmiljøloven. Udviser ansvarlighed for tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Handler efter sygehusets beredskabsplan. Fysisk og mental formåen. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job og er opmærksom på kollegers formåen. Udviser ansvarlighed for anvendelse af forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. 8

9 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper: At udføre sygepleje at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering (Evalueringscenteret, 1996). Det generelle på Sygehus Viborg Udfører en omsorgsfuld sygepleje i alle patientsituationer i afsnittet indenfor alle områder af sygeplejen (det selvstændige, det delegerede og det samarbejdende). Viser stor ansvarlighed for at den enkelte patients plejeog behandlingsbehov tilgodeses. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Argumenterer på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Er patientens advokat. Er bevidst om de Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Observerer og vurderer patientens behov, planlægger og iværksætter pleje og behandling på en og samme tid. Dette i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Læser situationen, handler intuitivt og er nærværende 9

10 (til stede som menneske) i situationen overfor patient og pårørende. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere (knytter trådene). Forbinder aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og handler proaktivt (fremtid) i udførelsen af sygeplejen. Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet. Involverer sig passende i patienten som menneske, beskytter patientens sårbarhed og handler på baggrund af det kliniske skøn. Viser i omsorgen stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Anvender ajourført viden og egen erfaring om sygeplejen i afsnittets speciale. Forholder sig kritisk til og anvender relevant teknologi og procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen på baggrund af gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Forholder sig kritisk til anbefalingerne i referenceprogrammer m.m. og tilpasser sygeplejen til den enkelte patient på baggrund af det kliniske skøn. Argumenterer og dokumenterer sagligt for ændringer. At lede sygepleje at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Planlægger og koordinerer vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. 10

11 Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996) Planlægger og koordinerer pleje- og behandlingsforløb hos tildelte patienter i samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Viser overblik over afsnittets samlede plejebehov og bistår, når patient og/eller kolleger har behov for hendes/hans ekspertise. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer og patientkompleksiteten i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. Vurderer plejetyngden ved afsnittets patienter og tager ansvar for, at der kontinuerligt er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personalekompetencer, der er til rådighed The big picture. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet i plejen. Viser ansvar for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdspartneres synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven. Anvender konstruktivt sin stærke og respektfulde position i pleje- og behandlerteamet i dialogen om løsning af opgaven. Viser ansvar i den koordinerende rolle i teamet og er bevidst om de forskellige faggruppers ansvar og kompetence og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. At formidle sygepleje: at formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996). Informerer, vejleder og underviser patienten og pårørende ud fra sit kendskab til patienten. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed; ud fra sit kendskab til patienterne. 11

12 Behersker dialogen på rette tid og sted ud fra sit kendskab til patient og pårørende. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Tager initiativ til sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig og faglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktiske kundskaber og teoretisk viden. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på baggrund af etiske overvejelser på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Italesætter sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger med en patientsituation og det gode patientforløb. Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever, kursister og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger. Er mentor/vejleder for kolleger med henblik på kompetenceudvikling. At udvikle sygepleje. sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996). Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Udvikler kontinuerligt sin fagidentitet. Tager initiativ til faglig udvikling i afsnittet. Engagerer og begejstrer kolleger til faglig udvikling i afsnittet. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. 12

13 Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Forholder sig etisk til sygeplejen og udvikler god klinisk praksis i dialog med kolleger. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktisk kundskab og erhvervet teoretisk viden. Sparrer med kolleger på eget kompetenceniveau med henblik på klinisk og faglig udvikling. Fordyber sig i emner/områder af sygeplejen med henblik på udvikling af klinisk praksis i afsnittet. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Forholder sig kritisk til og medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og tager initiativ til forbedring af kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. Deltager med sikker fagidentitet i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 13

14 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) kollegarelaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Sygehus Viborg Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro, sikkerhed og overblik i de kritiske situationer, der opstår i afsnittet. Kommunikerer professionelt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser i uventede situationer. Handler proaktivt i kritiske situationer. Viser i handling, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvornår i den kritiske situation. Embodied know-how. Mestrer teknologien og hindrer unødig teknologisk indgriben og behandling. Engagerer sig, med sit kendskab til patienten som menneske og sin sygeplejefaglige viden, i etiske dilemmaer om valg og fravalg af medicinsk behandling. Er loyal overfor teamets beslutning. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance, hvor dette er relevant. Har lederrollen, hvor det er relevant og uddelegerer relevante opgaver. 14

15 Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler professionelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. Handler professionelt ved bortkomne patienter. Handler professionelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Anvender afsnittets procedure i ekstreme situationer, hvor patient og/eller pårørende er i akut krise og der er behov for yderligere assistance (kontakt til f.eks. politi, psykolog, sociale myndigheder, præst, mere erfarne kolleger fra eget eller andet afsnit). Kollega relaterede situationer Koordinerer, prioriterer og omfordeler personaleressourcer i den kritiske situation. Tilkalder evt. assistance. Handler hensigtsmæssigt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler professionelt og efter Sygehus Viborgs misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler professionelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler professionelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. Andet Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer (Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). 15

16 Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 16

17 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Sygehus Viborg Arbejder efter Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg og forholder sig kritisk til indholdet. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål og forholder sig kritisk til indholdet. Handler ud fra viden om sygehusets organisering og forholder sig kritisk. Anvender sygehusets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Viborg Amts servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Arbejder med kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m. Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Sygehus Viborg, 2005 og er aktiv i egen og kollegers kompetenceudvikling. 17

18 Økonomi og ressourcer Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på sygehusniveau (eks. DRG takstsystem). Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling og forholder sig kritisk ved misforhold. Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Medvirker konstruktivt og tager ansvar i ændringsprocesser. Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger og medvirker til en konstruktiv implementering. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler. Arbejder i henhold til Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Sygehus Viborgs personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Administrative forhold Forholder sig kritisk til patientens vej gennem sygehussystemet - fra henvisning til epikrise og medvirker til justeringer. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere og 18

19 forholder sig kritisk til aftalens funktion i praksis. Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, lejring af spædbørn, kontrol af sonder, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen, lungeforeningen m.m.) og forholder sig kritisk. Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. 19

20 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Sygehus Viborg Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Begejstrer og engagerer kolleger og samarbejdspartnere. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø. Medvirker til at skabe og vedligeholde et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde (er katalysator i samarbejdsrelationer). Udviser tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen i de enkelte faggrupper og de enkelte afdelinger betyder i samarbejdsrelationer. Handler på baggrund af sin stærke og respektfulde position i samarbejdsrelationer og er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen og medansvar for kollegers arbejdssituation. Tager ansvar for egen og er opmærksom på kollegers 20

21 trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Er åben og ærlig i samarbejdet. Leder samarbejdet sagligt og umærkeligt mod fornuftige løsninger. Giver og modtager konstruktiv kritik. Foregriber og/eller løser konfliktsituationer. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, f. eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. 21

22 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). 22

23 Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kliniske blik: At anvende alle sine sanser, så situationen læses (behov i patientsituationen) og handler derpå med al sin faglighed og medmenneskelighed i forhold til kendskab til patienten og dennes situation (Benner et al., 1996). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Phronesis: Er en praktisk visdom/viden om, hvad det kommer an på, når livet mennesker imellem skal lykkes. Det er moralsk tæft, situationsfornemmelse (Jensen, 1990). Praksis kundskab: Praksiskundskab er kundskab sygeplejersken eller den studerende kan erhverve sig gennem oplevelser, som gennem refleksion omdannes til erfaringer (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Kundskab = indsigt, intellektuel ekspertise (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). 23

24 Rolle: Den bestemte måde, som omgivelserne forventer, at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1999b). Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Techné: Teknisk know-how, håndværksmæssig kunnen. Der er tale om en adfærd, der har et mål i noget som er forskellig fra selve adfærden (instrumentel adfærd) (Jensen, 1990). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999a). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999a). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Udvise: = vise (Politiken, 1999a). Udøve: Udføre en vis aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999a). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos den, der modtager hjælpen og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen (Gyldendal, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1999b). = mentor (Politiken, 1999a). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999a). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999a). = som besidder eller udstråler værdighed (Politiken, 1999b). En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). 24

25 Referenceliste Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening. (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Benner, P., Tanner, C. A., & Chesla, C. A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement, and Ethics. ( 1 ed.). New York: Springer Publishing Company. DSR. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinier. København: Dansk Sygeplejeråd. Edvardsson, B., & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Evalueringscenteret. (1996). Sygeplejerskeuddannelsen - Evalueringsrapport. København: Statens Information. Grove, M., & Topsøe-Jensen, N. (1996). Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal. (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København, Danmark: Gyldendals Forlag. Gyldendalske Boghandel. (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Jensen, T. K. (1990). Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. In T. Jensen & L. U. Jensen & W. C. Kim (Eds.), Grundlagsproblemer i Sygeplejen. Etik (1. ed., pp ). Århus, Danmark: Philosophia. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis. (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I., & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken. (1999a). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag. Politiken. (1999b). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach., Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. 25

26 Sygehus-MED-udvalget. (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet. (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001. København: Undervisningsministeriet. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. 26

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 1 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-,

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise

Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise Hjertemed amb Regionshospitalet Viborg 2009 Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske

Læs mere

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005.

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005. Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2

September 2005. Kompetenceprofil_for_den_kompetente_SOSU_nov07, september 2005. 2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling,

Læs mere

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive.

Udgaven revideret februar 2009 af afsnit 2041, Regionshospitalet Skive. Kompetenceprofil for SSA med ekspertise, september 2005 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn- Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September 2007 2 Illustration

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn-Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September 2007 2 Illustration

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3

Karkirurgisk afdeling V11-3 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn-Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte Kusk sygeplejerske September 2007 2 Illustration af opbygningen

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg

Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg 1 Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospitalet Viborg Udarbejdet af: SoSU Ilse Cramer Kjeldahl SoSU Tove Mikkelsen Sygeplejerske Jytte Kusk Afdelingssygeplejerske Karen Gaarn-Larsen Juni 2007 2 Illustration

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012 Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente

Læs mere

Udarbejdet af arbejdsgruppen for kompetenceudvikling: Oktober 2004 september 2005

Udarbejdet af arbejdsgruppen for kompetenceudvikling: Oktober 2004 september 2005 Udarbejdet af arbejdsgruppen for kompetenceudvikling: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, kvalitets- og uddannelsessektionen. Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y. Afdelingssygeplejerske

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014 Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland

Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland De sygeplejefaglige direktører i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil for akutsygeplejersken

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og

Læs mere

Bilag - Praktikmål trin 1

Bilag - Praktikmål trin 1 Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.

Læs mere

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere