Forord. Det er dog ikke kun de offentlige aktører, som får nye roller. Også arbejdsmarkedets parters rolle forandres.

Transkript

1 Forord Kommunalreformen er blevet kaldt Danmarkshistoriens største reform. Stort set alle politikområder påvirkes af reformen. Det gælder også det beskæftigelsespolitiske område. AF nedlægges. Indsatsen flyttes fra regionalt niveau til lokalt niveau. Stat og kommune flytter sammen i lokale jobcentre. Med den nye organisering af beskæftigelsespolitikken ændres ikke kun systemerne men også rollerne. Kommunerne får en langt større rolle, mens statens tilstedeværelse vil være svagere. Det er dog ikke kun de offentlige aktører, som får nye roller. Også arbejdsmarkedets parters rolle forandres. Vores formelle kompetencer er i den nye organisering præget af distance. Hvor vi i dag er med til at prioritere og dimensionere indsatsen, inddrages vi i det nye system via indstillinger og høringer. Vi får en overvågende rolle, men bagudrettet. Traditionerne for en løbende inddragelse af fagbevægelsen i tilrettelæggelse af indsatsen brydes. I LO skal vi derfor finde andre veje til at sætte vores fingeraftryk på beskæftigelsesindsatsen. Vi skal opsøge de uformelle kanaler, danne netværk og skabe respekt for vores rolle på det danske arbejdsmarked. LO s jobcenterhåndbog er et redskab til dig ny eller erfaren der arbejder eller kommer til at arbejde med beskæftigelsespolitik lokalt og regionalt. Håndbogen giver svaret på de mange spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med overgangen til den nye organisering. Samtidig håber vi, at håndbogen kan inspirere dig til det videre arbejde i en ellers kaotisk overgangsperiode mellem to systemer: Vi skal fastholde vores rolle og arbejde i det nuværende system. Men samtidig er det vigtigt, at vi allerede nu tager fat på de mange udfordringer. Og allerede nu får fortalt alle, at LO også i fremtiden er en central aktør på beskæftigelsesområdet. LO s jobcenterhåndbog vil løbende blive opdateret, og findes i både fysisk og elektronisk form. Sidstnævnte kan findes på LO s hjemmeside God læselyst! Og god arbejdslyst! Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark

2 Indhold 1. Indledning Afsnit 1 2. Det nye beskæftigelsessystem Afsnit De statslige beskæftigelsesregioner Driftsregionerne De to typer af jobcentre Det nye ankesystem Bilag 2.1. Det nye kommunekort Bilag 2.2. Særlige regler for kommuner med forpligtende samarbejde Bilag 2.3. Pilotjobcentrene Bilag 2.4. De særlige omstændigheder for pilotjobcentrene Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentrene afsnit Det lokale beskæftigelsesråd Det lokale integrationsråd Det regionale beskæftigelsesråd Det regionale beskæftigelsesankenævn Styringen af beskæftigelsesindsatsen afsnit RBR s analyserapport Ministerens mål og kontrakten med RBR Beskæftigelsesplanen Resultatrevisionen Andre aktører Bilag 4.1. Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i Bilag 4.2. Jobindsats.dk Udfordringer Afsnit Udfordringer her og nu Løbende udfordringer Bilag 5.1. Mulighederne for samarbejde mellem jobcentrene Bilag 5.2. LO-Extra Redskaber til samarbejde og indflydelse afsnit Skab alliancer og netværk Indgå samarbejdsaftaler Samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene Samarbejde med de øvrige parter på arbejdsmarkedet Side LO s jobcenterhåndbog. Tryk: All-Plast og Hafnia Grafisk. Tekst: LO. Lay-out: LO. Varenr ISBN 10: , ISBN 13:

3 Side 6.5. Jobformidling Den lokale forebyggende og virksomhedsrettet indsats LBR s forretningsorden og formandskab LO-bagland lokalt og regionalt Side Bilag 6.1. Politisk samarbejdsaftale Bilag 6.2. Rammeaftale mellem X-købing Kommunes jobcenter og LO-sektion X-købing Bilag 6.3. Enkeltområde-samarbejdsaftale Bilag 6.4. Samarbejdsaftaler mellem a-kasser og jobcenter Bilag 6.5. Samarbejdsaftale mellem jobcenter i xx Kommune og xx a-kasse i Region Syddanmark Bilag 6.6. Rammeaftale om intensiveret samarbejde mellem pilotjobcentret og a-kassen Bilag 6.7. Lokal og regional organisering af arbejdsmarkedets parter Bilag 6.8. A-kassernes jobformidlingsopgaver pr. 1. januar Bilag 6.9. Aftale mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og A-kassernes Samvirke om intensiveret samarbejde inden for bygge- og anlægssektoren Bilag LO/DA-skabelon for forretningsorden til LBR LO s beskæftigelsespolitiske målsætninger afsnit Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen Udarbejdelse af jobplaner Redskabsviften Forebyggelse af flaskehalse Brugen af andre aktører Den lokale integrationsindsats Indsatsen for det rummelige arbejdsmarked Større fyringsrunder varslingsindsatsen Klagesystemet Bilag 7.1. LO og DA s fælles fokuspunkter mht LBR s input til beskæftigelsesplan light for Bilag 7.2. Mulighederne for uddannelse i beskæftigelsesindsatsen Tidsplan for implementeringsprocessen afsnit Tiltag frem til

4 Afsnit 1 Side 1 1. Indledning I forbindelse med strukturreformen skal vi i fagbevægelsen forholde os til mange nye spørgsmål. På det generelle som på det konkrete plan. Også på beskæftigelsesområdet skal vi vænne os til de ændrede forhold. Arbejdsmarkedets parter har med det nye beskæftigelsessystem fået tillagt mindre indflydelse og ansvar for beskæftigelsesindsatsen, end vi havde tidligere. Vi står derfor i fagbevægelsen overfor en stor omstillingsproces. Vi skal ikke blot vænne os til nye strukturer og nye systemer. Vi skal også vænne os til en ændret rolle. I løbet af sådan en omstillingsproces opstår der mange spørgsmål: Hvordan griber vi det an? Hvilke områder bør vi prioritere? Og hvornår er det vigtigt at have fokus på hvad? I det hele taget spørgsmål om, hvordan vi bedst muligt agerer i forhold til det nye beskæftigelsessystem og de beskæftigelsesråd, som vi sidder i. Hvordan vi bedst muligt sikrer indflydelse til fagbevægelsen. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt med indflydelse? Det er der flere grunde til. For det første for at beskytte det overenskomstsystem og den velfærd, som gør Den danske model verdensberømt. Vores inddragelse er med til at sikre en balance mellem det ordinære arbejdsmarked og det støttede arbejdsmarked. Og dermed med til at sikre, at så mange lønmodtagere som muligt ansættes i faste og bæredygtige job. Med ordinær løn- og ferieforhold, med opsparing af dagpengeret og med klare regler for forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Det offentlige skal fremføre gode argumenter, før en kollega ansættes på andre vilkår end ordinære. Men når begrundelserne er gode, skal vi sikre, at alle tager godt imod den nye kollega uanset arbejdsevne og baggrund. For det andet for at gøre en forskel for de af vores medlemmer, som er jobsøgende og uddannelsessøgende. Enten som beskæftigede eller som ledige. Ved at have indflydelse kan vi kvalificere de offentlige systemer, sådan at vores medlemmer og potenti- elle medlemmer har de bedste muligheder for at finde beskæftigelse eller uddannelse. Gennem et samarbejde med aktørerne på arbejdsmarkedet kan vi sikre, at de ledige får en indsats, der bygger på den enkeltes muligheder, kompetencer og ønsker. Hvor indsatsen er rettet mod bæredygtig og fremtidssikret opkvalificering og beskæftigelse. For det tredje for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor matchet mellem jobåbning og jobsøgende er optimal. Ved at videregive de informationer, som vi får via vores tillidsmandssystem, lokale og regionale repræsentanter m.fl., til de offentlige beskæftigelsessystemer, er vi med til at sikre, at systemet omkring beskæftigelsesindsatsen fungerer bedst muligt til gavn for medlemmerne og det danske velfærdssamfund. Vi har viden om arbejdsmarkedets udvikling og arbejdsstyrkens kvalifikationer, som de offentlige systemer ikke kan få ad anden vej. Ved samarbejde og løbende dialog kan vi være med til at forebygge, at problemer udvikler sig til skade for det lokale, regionale og det landsdækkende arbejdsmarked. Vi kan komme på forkant af udviklingen. Fagbevægelsens betydning står dog ikke lige så klart for kommuner og de nye jobcentre, som den har stået klar for AF-systemet. Et centralt element i vores omstillingsproces bliver derfor at overføre de gode traditioner for samarbejde, inddragelse og ansvar, som vi har haft med AF-systemet til den nye organisering, hvor både kommune og stat vil være til stede. For at hjælpe vores lokale og regionale repræsentanter til dette, udgiver LO denne Jobcenterhåndbog. Formålet med håndbogen er at informere om den nye organisering, pege på kommende og nuværende udfordringer samt at præsentere en række redskaber, som kan bruges til at skabe samarbejde lokalt og regionalt. I denne tredje version af jobcenterhåndbogen har vi rykket lidt rundt på kapitlerne, således at der nu er kommet et selvstændigt kapitel om styringen af det nye beskæftigelsessystem (kapitel 4). Endvidere er kapitel 7 (tidligere kapitel 6) blevet udvidet med LO s målsætninger for blandt andet flaksehalsindsatsen og varslingsindsatsen. Endelig er de nuværende udford- Indledning

5 Afsnit 1 Side 2 ringer anderledes, end da Jobcenterhåndbogen i version 2 blev udgivet. Afsnit 5.1 om udfordringerne her og nu er derfor også ændret. Med LO s Jobcenterhåndbog version III er det håbet at understøtte fagbevægelsens fortsatte indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i opstartsfasen, som kommer i Også i fremtiden skal vi i fagbevægelsen være en central og uundgåelig aktør på arbejdsmarkedet. LO s Jobcenterhåndbog udkommer i fysisk såvel som elektronisk form ( Indledning

6 Afsnit 2 Side 1 2. Det nye beskæftigelsessystem Med strukturreformen sammenlægges landets nuværende 271 kommuner til 98 kommuner, og de 14 amter bliver til fem regioner. Det nye kommunekort er vedlagt som bilag 2.1. Også beskæftigelsessystemet forandres. Den nye organisering af beskæftigelsessystemet består stadig af tre niveauer: centralt, regionalt og lokalt niveau. Hovedvægten er dog flyttet fra regionalt til lokalt niveau, idet den egentlige beskæftigelsesindsats besluttes og udføres lokalt. På lokalt niveau bliver beskæftigelsesindsatsen forankret i 91 lokale jobcentre, nogenlunde svarende til den nye kommuneinddeling. I hver kommune oprettes et jobcenter, dog kan kommuner med under indbyggere ikke have eget jobcenter. De små kommuner er forpligtet til at samarbejde med en anden kommune. De særlige forhold for samarbejdende kommuner er beskrevet i bilag 2.2. I jobcentrene samarbejder staten og kommunen om beskæf- tigelsesindsatsen. Den nye organisering har derfor én indgang for borgerne, men til to systemer: Kommune og stat, jf. figur 2.1. Med den nye organisering nedlægges AF. I stedet overtager staten ansvaret for de forsikrede ledige. Staten har dog forskellige ansigter afhængig af niveauet. På centralt plan er staten Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. På regionalt plan kan staten være enten Beskæftigelseschefen eller Beskæftigelsesregionen med Regionsdirektøren i spidsen, mens staten på lokalt plan er den statslige del af jobcentrene med den statslige leder i de almindelige jobcentre i spidsen. I tilknytning til hvert administrativt niveau er der oprettet partsorganer, hvor LO og arbejdsmarkedets parter har repræsentation. På centralt niveau er Beskæftigelsesrådet bibeholdt. På regionalt og lokalt niveau er der hhv. et Regionalt Beskæftigelsesråd (RBR) og et Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR). Det nye beskæftigelsessystem Figur 2.1. Det nye beskæftigelsessystem Beskæftigelsesministeren BER Driftregion Beskæftigelsesregion RBR Statslig finasiering af forsørgelse og indsats Overvågning og opfølgning på effekter og resultater af hele indsatsen Stat Kommune Kommune LBR Kommunalbestyrelsen Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats

7 Afsnit 2 Side 2 Dette kapitel har til formål at give en faktuel præsentation af det nye beskæftigelsessystem, fokus er dog begrænset til regionalt og lokalt niveau. Først præsenteres de statslige beskæftigelsesregioner og driftsregionerne, og herefter præsenteres de to typer af lokale jobcentre. Til sidst gennemgås det nye klagesystem, som etableres med den nye organisering. Figur 2.2. De nye beskæftigelsesregioner Det nye beskæftigelsessystem 2.1. De statslige beskæftigelsesregioner På regionalt plan er der fire beskæftigelsesregioner. I Jylland svarer regionerne til de generelle statslige regionale enheder, men på Sjælland er de to statsregioner slået sammen til én. Hovedstads- og Sjællands regionerne bliver derved én beskæftigelsesregion 1, jf. figur 2.2. Kilde: Amtsrådsforeningen Beskæftigelsesregionerne er fysisk placeret i Aalborg, Århus, Odense og Roskilde og ledes af en regionsdirektør i hver beskæftigelsesregion. Det drejer sig om Jan Hendeliowitz i region Sjælland, Karl Schmidt i Syddanmark, Palle Christiansen i region Midtjylland og Karsten Simensen i region Nordjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) og udfører sine opgaver efter inddragelse af RBR. Beskæftigelsesregionernes opgaver Overordnet har beskæftigelsesregionerne til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked, overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt at reagere, hvis resultaterne udebliver. Beskæftigelsesregionerne skal stille viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a- kasser mv. Beskæftigelsesregionerne løser endvidere en række tværgående opgaver i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionerne overvåger og følger op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Overvågningen sker ved brug af et nyt landsdækkende målesystem Jobindsats.dk, jf. bilag 4.2. Jobindsats.dk kommer på sigt til at indeholde information om hele beskæftigelsesindsatsen. Overvågningen af jobcentrene sker endvidere på baggrund af andre registerbaserede oplysninger, oplysninger fra Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes praksis på rådigheds- og visitationsområdet og Ankestyrelsens praksiskoordinering. Beskæftigelsesregionerne kan som led i overvågningen gennemføre selvstændige analyseaktiviteter. Beskæftigelsesregionen har tre sanktionsmuligheder over for jobcentrene, hvis de har alvorlige resultatproblemer. Der er tale om alvorlige resultatproblemer, hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige kommuner. Definitionen af alvorlige problemer er således åben for fortolkning i den enkelte region. 1) Den samlede beskæftigelsesregion for Hovedstaden og Sjælland kommer til at dække hele Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

8 Afsnit 2 Side 3 1. Hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke overholdes eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan beskæftigelsesregionen tage kontakt til jobcenteret med henblik på at drøfte resultatproblemerne. 2. Hvis jobcentret ikke er parat til at forbedre indsatsen gennem nødvendige initiativer, kan beskæftigelsesregionen indgå en skriftlig aftale med jobcenteret om forbedring af indsatsen. 3. Hvis det ikke er muligt at indgå en aftale, eller hvis resultaterne ikke forbedres efter indgåelse af aftalen, kan beskæftigelsesregionen efter drøftelse med RBR indstille til ministeren, at jobcenteret pålægges at udbyde de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. I sidste ende vil indsatsen altså blive udliciteret til private aktører, hvis resultaterne ikke er gode nok. Det nye beskæftigelsessystem Boks 2.1. Den regionale flaskehalsindsats Flaskehalsindsatsen bygger på flere trin 1. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinjer for, hvordan flaskehalsområder defineres. 2. Beskæftigelsesregionen udarbejder på grundlag af retningslinierne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen en liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes flaskehalse inden for regionen. 3. RBR fastsætter hvilke fagområder eller stillingsbetegnelser på listen, hvor jobcentrene kan få tilskud fra de regionale midler til deres indsats. 4. Beskæftigelsesregionen offentliggør efter RBR's beslutning senest den 30. juni en foreløbig liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvortil der kan gives tilskud til jobcentrenes indsats fra de regionale midler i det følgende år. 5. Beskæftigelsesregionen offentliggør efter RBR's beslutning senest den 31. december en endelig liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvortil der kan gives tilskud til jobcentrenes indsats i det kommende år. 6. Beskæftigelsesregionen offentliggør efter vedtagelsen af det kommende års finanslov samtidig størrelsen af de regionale midler for det følgende år. 7. Beskæftigelsesregionen udarbejder og offentliggør senest den 31. december en oversigt over de uddannelser, kurser, voksenlærlingeforløb, ansættelser med løntilskud, herunder i kombination med uddannelse, særligt tilrettelagte forløb mv. inden for de fastsatte fagområder eller stillingsbetegnelser, hvortil der kan gives tilskud til jobcentrenes indsats. 8. Beskæftigelsesregionen kan i løbet af året offentliggøre tilføjelser til oversigten. Tilføjelser til oversigten er gældende for hele året. 9. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene kan søge beskæftigelsesregionen om tilskud til en indsats til at afhjælpe akut opståede flaskehalsproblemer inden for fagområder eller stillingsbetegnelser, der ligger uden for de af RBR fastsatte fagområder eller stillingsbetegnelser. 10. Beskæftigelsesregionen fastsætter retningslinjer for jobcentrenes ansøgning. 11. RBR bestemmer, hvorvidt der kan gives tilskud til et jobcenter til en indsats for at afhjælpe akut opståede flaskehalsproblemer. 12. De lokale jobcentre, som står for de konkrete aktiviteter over for de ledige, får penge fra regionen i forhold til i hvor høj grad deres indsats rettes mod de regionalt udpegede flaksehalsområder. Beløbet til jobcentret afhænger af jobcentrets samlede andel af aktiviteterne på de udpegede områder. De regionale midler til flaskehalsindsatsen gælder både den statslige og den kommunale del af indsatsen. Pengene til den kommunale indsats stammer fra mindre refusion og mindre bloktilskud til kommunerne. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flaskehalsindsatsen i det nye beskæftigelsessystem samt udkast til bekendtgørelse om anvendelse, fordeling, udbetaling mv. af midler fra den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse).

9 Afsnit 2 Side 4 Boks 2.2. Varslingsindsatsen et eksempel på proces Processen fra virksomheden anmelder de påtænkte afskedigelser til indsatsen iværksættes, kan ses i flere trin. Trin 1: Underretning om større afskedigelser i forbindelse med virksomhedsindskrænkning eller lukning Ved påtænkte større afskedigelser i forbindelse med større fyringsrunder skal virksomheden give besked til det regionale beskæftigelsesråd (beskæftigelsesregionen). Det nye beskæftigelsessystem Trin 2: Udsendelse af modtagelsesbrev Beskæftigelsesregionen sender umiddelbart efter underretningen et modtagelsesbrev til virksomheden og orienterer om de regler, der gælder i forbindelse med større virksomhedslukninger eller afskedigelser. Det oplyses, at snarest og senest 10 dage efter varslingen skal virksomheden meddele RBR hvilke personer der afskediges. Endvidere informeres om, hvilke overordnede former for indsats beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene kan tilbyde virksomheden. Trin 3: Opgørelse over endelige afskedigelser Hvis virksomheden fortsat, efter forhandling med lønmodtagerne, ønsker at foretage afskedigelser skal den give besked inden 10 dage til det regionale beskæftigelsesråd (beskæftigelsesregionen) om hvilke personer, der vil være omfattet af afskedigelserne. Beskæftigelsesregionen sender et orienteringsbrev til de jobcentre hvor de afskedigede medarbejdere evt. senere vil blive tilknyttet. Trin 4: Kontakt med virksomheden Beskæftigelsesregionen beslutter hvilke jobcentre, der er relevante at inddrage i en evt. kommende indsats og udpeger et jobcenter med hovedansvar. I kontakten med virksomheden skal det i første omgang undersøges om virksomheden ønsker en indsats eller ej. Hvis virksomheden ønsker hjælp fra jobcentrene i opsigelsesperioden, skal det afdækkes, hvilke ønsker virksomheden har til bl.a.: hvordan en indsats kan tilrettelægges (fx en styregruppe med involvering af de faglige organisationer) etablering af et indsatskontor på virksomheden afholdelse af informationsmøder i eller udenfor arbejdstiden fri til kurser/uddannelse i opsigelsesperioden. Trin 5: Udarbejdelse af indsatsplan På baggrund af kontakten med virksomheden og i samarbejde med arbejdsgiveren udarbejder de relevante jobcentre i samarbejde med beskæftigelsesregionen en indsatsplan og en oversigt over de skønnede omkostninger. Indsatsplanen skal ligge indenfor de retningslinier de regionale beskæftigelsesråd årligt udstikker for indsatsen samt ligge indenfor bevillingens rammer. Trin 6: Beskæftigelsesrådet orienteres om indsatsplanen Den færdigt udarbejdede indsatsplan skal ligge inden for de retningslinier og rammer, som beskæftigelsesrådet har vedtaget. Indsatsplanen sendes til det regionale beskæftigelsesråd til orientering.

10 Afsnit 2 Side 5 RBR skal altid inddrages i beslutningen om at reagere over for et jobcenter. Fokus på resultater og effekter af indsatsen betyder, at jobcentre med gode resultater får store frihedsgrader, mens jobcentre med mindre gode resultater vil opleve en tættere opfølgning på indsatsen fra beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesregionerne får endvidere til opgave at medvirke til løsningen af beskæftigelsespolitiske problemer, som ikke kan klares at den enkelte kommune alene, og som involverer flere jobcentre. Beskæftigelsesregionens største opgave er efter RBR s beslutninger at administrere den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Flaskehalsindsatsen er således stadig en regional opgave. I det nye system bliver flaskehalsindsatsen dog organiseret anderledes end tidligere, jf. boks 2.1. Beskæftigelsesregionens anden store opgaver er indsatsen i forhold til større fyringsrunder varslingsindsatsen. Beskæftigelsesregionerne administrerer efter RBR s beslutninger den statslige bevilling til varslingsindsatsen, som er på knap 10 mio. kr. (2007). Dette betyder blandt andet, at det er RBR som virksomhederne skal henvende sig til ved annoncering af en større fyringsrunde. Et eksempel på en proces omkring varslingsindsatsen er beskrevet i boks 2.2 det er dog regionerne selv som tilrettelægger den konkrete proces. Herudover har beskæftigelsesregionerne følgende opgaver: Beskæftigelsesregionerne skal koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen i regionen. Beskæftigelsesregionerne gennemfører efter inddragelse af RBR og med beskæftigelsesministerens godkendelse rammeudbud for afgrænsede målgrupper. Jobcentrene er forpligtede til at bruge de rammeaftaler som indgås. Er der tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, sker ministerens godkendelse efter aftale med integrationsministeren. Udbudene gennemføres for at sikre resultater og effekter af indsatsen for målgrupper, som er spredt på tværs af jobcentre, og som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet og derfor kræver en specialiseret indsats. Det kan være ledige akademikere, faggrupper med få ledige i de enkelte jobcentre eller personer med handicap. Beskæftigelsesregionernes rammeaftaler kan være regionale eller landsdækkende. Fastsættelsen af behovet for rammeudbud sker i et samspil med RBR, f.eks. i den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene. Ved landsdækkende udbud inddrages alle fire RBR via den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene, og udbuddene gennemføres efterfølgende i et aftalt samarbejde mellem de fire regionsdirektører. Jobcentrene er forpligtet til at indgå aftaler med de aktører, der er omfattet af en regional rammeaftale, med henblik på at gennemføre indsatsen for personer, der tilhører den berørte målgruppe. Jobcentret afholder selv udgifterne hertil. Jobcentrene skal så vidt muligt inden for rammeaftalen kunne vælge mellem forskellige aktører til at gennemføre indsatsen. I særlige tilfælde kan et jobcenter blive fritaget fra at være omfattet af en statslig rammeaftale. Herudover skal Beskæftigelsesregionerne sikre, at alle jobcentre har specialist viden til deres rådighed, jf. nedenfor. Beskæftigelsesregionernes specialopgaver De fire beskæftigelsesregioner har hvert sit ansvarsområde med hensyn til at stille specialviden til rådighed for jobcentrene. Ansvarsområderne fordeler sig som følger: Region Sjælland/Høje-Taastrup: Indsatsen for personer med anden etnisk baggrund Region Syddanmark/Vejle: Indsatsen overfor handicappede Region Midtjylland/Århus: EURES-indsatsen (den europæiske arbejdsformidling) Region Nordjylland/Aalborg: Kønsligestilling/- Mainstreaming Det nye beskæftigelsessystem

11 Afsnit 2 Side 6 I praksis er specialfunktionerne overladt til ét jobcenter i hver region. Medarbejderne i jobcentret, der varetager en specialfunktion, skal understøtte indsatsen i alle landets jobcentre ved at rådgive og vejlede med faglig bistand til medarbejderne i alle landets jobcentre om deres specielle emne fx integrationsindsatsen. Jobcentret, som varetager en specialfunktion, skal bidrage til, at alle landets jobcentre har relevant viden og information til rådighed. Desuden skal de varetage opkvalificeringen af medarbejdere i jobcentrene og tage tværgående initiativer for at styrke indsatsen. Funktionerne skal dermed ikke som jobcentrene varetage den egentlige sagsbehandling. Specialfunktionerne er forankret lokalt, men skal afrapportere regionalt til beskæftigelsesregionerne. Det er regionsdirektøren der, efter inddragelse af RBR og med ministerens godkendelse, indgår aftale med institutioner, andre aktører eller jobcentre om at stille specialviden om særlige indsatsområder til rådighed for alle landets jobcentre. Specialfunktionerne vil indgå i den kontrakt, som hver enkelt RBR indgår med ministeren. Det er de fire beskæftigelsesregioner, der har ansvaret for, at specialfunktionerne leverer den ønskede indsats. Beskæftigelsesregionerne kan vælge at flytte opgaven til andre aktører, hvis det vurderes, at disse kan løse opgaven bedre. Arbejdet i specialfunktionerne bygger på en årlig aktivitetsplan samt en årlig redegørelse, jf. boks 2.2. Beskæftigelsesregionen skal drøfte specialfunktionens årlige aktivitetsplan samt den årlige redegørelse med RBR. Redegørelsen vil være regionsopdelt, således at hver region kan se, hvad der er sket, og hvad der vil ske i deres region på hvert af specialområderne. De øvrige beskæftigelsesregioner inddrages i det fremadrettede arbejde med specialfunktionerne ved, at de via deres respektive RBR: udmelder hvilke aktiviteter specialfunktionerne skal varetage for deres region tager stilling til redegørelsen for den årlige indsats i specialfunktionen tager stilling til udviklingen af specialområdet 2.2. Driftsregionerne Som et tillæg til de statslige beskæftigelsesregioner opretter Arbejdsmarkedsstyrelsen fire driftsregioner. Den geografiske inddeling svarer til den geografiske inddeling af beskæftigelsesregionerne, dvs. fire regioner med en stor region på Sjælland med øer. Driftsregionen ledes af en beskæftigelseschef. De fire beskæftigelseschefer er: Region Sjælland: Merete Bingen-Jakobsen Region Syddanmark: Birger Stein Christensen Region Midtjylland: Søren Nielsen Region Nordjylland: Jens Beck Andersen Det nye beskæftigelsessystem Boks 2.2. RBR og specialenhederne Specialfunktionernes arbejde bygger på en årlig aktivitetsplan samt en årlig afrapportering. I den forbindelse skal beskæftigelsesregionen drøfte specialfunktionens årlige aktivitetsplan samt den årlige redegørelse med RBR. Redegørelsen vil være regionsopdelt. De andre regioner og RBR er inddrages også i forbindelse med specialfunktionerne, idet de har kommenteringspligt med hensyn til hvilke aktiviteter, som specialfunktionerne skal varetage for deres region. De skal endvidere tage stilling til den årlige redegørelse fra specialfunktionerne samt tage stilling til udviklingen af specialområdet. Den første aktivitetsplan fra specialfunktionerne skal drøftes i Beskæftigelsesregionen og RBR primo 2007, og den første årlige opfølgende redegørelse skal udarbejdes ultimo 2007.

12 Afsnit 2 Side 7 Driftsregionernes opgave Driftsregionerne er et led i den statslige streng og varetager den overordnede drift af den statslige del af jobcentrene. Primært er opgaven at fordele de økonomiske midler til hhv. personale og den aktive indsats i jobcentrene. Det betyder, at driftsregionerne får ansvaret for driften og økonomien for de forsikrede ledige, sådan som AF-regionerne har det i systemet i dag inden årsskiftet. Den endelige pose penge til fordeling mellem jobcentrene udmeldes fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, når finansloven foreligger fra Folketinget. Driftsregionen fordeler herefter bevillingen på de enkelte jobcentre. Dog varetager Arbejdsmarkedsstyrelsen selv kontakten til pilotjobcentrene omkring aktiveringsmidlerne. Driftsbevillingen de penge der er til at ansætte statsligt personale og aktivbevillingen de midler der er til aktivering af forsikrede ledige fordeles mellem jobcentrene efter en fast nøgle på baggrund af andelen af ledige i kommunen. Jobcentre med en lille andel af ledige får ikke så mange driftsmidler og aktivmidler som et jobcenter med en stor andel af ledige. Fordelingen mellem jobcentrene foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Af den samlede pulje aktivmidler er der afsat hhv. 225 mio. kr. og 10 mio. kr. på finansloven for 2007 til beskæftigelsesregionernes indsats i forhold til flaskehalse og større fyringsrunder. Resten fordeles til jobcentrene. Bevillingen af hhv. drifts- og aktivressourcer til den kommunale del af jobcentrene bestemmes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med det kommunale budget. Der behøver ikke at være nogen fælles træk mellem det statslige og det kommunale budget. Den kommunale budgetlægning er beskrevet nedenfor De to typer af jobcentre Den lokale beskæftigelsesindsats skal i den nye organisering varetages via to typer af jobcentre: Almindelige jobcentre: Kommunen og stat samarbejder om indsatsen Pilotjobcentre: Kommunen varetager indsatsen alene Alle jobcentre varetager de samme opgaver. Forskellen er alene, hvem der har myndigheden i forhold til indsatsen: kommunen eller staten. Der er 14 pilotjobcentre. Resten af kommunerne har et almindeligt jobcenter. Bilag 2.3. oplister, hvilke kommuner som har pilotjobcentre. De 91 lokale jobcentre 2 fordeler sig med 10 jobcentre i den nordjyske region, med 18 i den midtjyske region, med 19 i den syddanske region samt med 44 i den store sjællandske region. Jobcentrene fungerer uafhængigt af hinanden som selvstændige enheder. Den statslige del af jobcentrene hænger sammen gennem styring fra driftsregionen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Et jobcenter kan have filialer flere steder i kommunen, men der kan ikke være flere jobcentre i én kommune. Jobcentrene har til opgave at varetage indsatsen overfor virksomheder, beskæftigede samt uddannelses- og jobsøgende. Opgaverne består i: Ordinær jobformidling Vejledning om job- og uddannelsesmuligheder se boks 3.3. Virksomhedskontakt Visitation Kontaktforløb Udarbejdelse af jobplaner Afgivelse af aktive tilbud Gennemførelse af udbudsforretninger m.m. Endvidere indgår alle tidligere kommunale beskæftigelsesindsatser som sygefravær, fleksjob m.v. i jobcentrets opgaver. De kommunale ikke-arbejdsmarkedsparate grupper kan løbende indsluses i jobcentret fra 1. januar 2007 frem til 1. januar 2009, men langt de fleste kommuner har valgt at omfatte disse målgrupper i jobcentret allerede fra 1. januar Det nye beskæftigelsessystem 2 Syv kommuner vil ikke have deres eget jobcenter, idet de indgår i et forpligtende samarbejdende med en større nabokommune, jf. bilag 2.2.

13 Afsnit 2 Side 8 I kommunerne varetages beskæftigelsesindsatsen af en særskilt del af den kommunale forvaltning. Kommunen kan selv afgøre, hvor beskæftigelsesindsatsen skal placeres i forvaltningen, men politisk skal indsatsen forankres enten i økonomiudvalget eller i et beskæftigelsespolitisk udvalg. Det beskæftigelsespolitiske udvalg kan dog kombineres med et erhvervspolitisk udvalg og/eller et integrationsudvalg. De ledige har frit valg mellem de 91 jobcentre, hvad angår serviceopgaver: registrering af jobsøgende, noget jobformidling, generel rådgivning til arbejdsmarkeds- og uddannelsessøgende m.m. Det samme gælder for virksomhederne. Myndighedsopgaver skal dog altid varetages i bopæls-jobcentret. Dette betyder, at ved fx længerevarende sygefravær skal den ledige henvende sig til sin egen kommune. Det nye beskæftigelsessystem Jobcentret kan samarbejde med andre jobcentre om nogle af opgaverne. Dette gælder blandt andet brugen af andre aktører, hvor jobcentrene sammen kan foretage udbud af opgaver og samarbejde om indgåelse af ramme- og delaftaler med aktørerne. Mulighederne for samarbejde mellem jobcentrene er beskrevet i bilag 5.1. Jobcentret udgør én samlet indgang for alle ledige. Ledige med andre problemer end ledighed henvises efterfølgende til socialforvaltningen i kommunen, men jobcentret er stadig tovholder i forhold til borgeren. Dvs. at jobcentret løbende skal følge det socialpolitiske forløb samt overtage når den ledige er klar til et mere beskæftigelsesrettet forløb. Boks 2.3. Vejledningsindsatsen i jobcentrene Vejledningsopgaverne i jobcentrene består i at vejlede og informere ledige, virksomheder, uddannelsessøgende og beskæftigede om job- og uddannelsesmuligheder, og vil typisk være integreret i alle jobcentrets opgaver og derfor indgå i de services, der i øvrigt ydes i jobcentret. Hovedopgaven over for borgerne er at styrke fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet ved, at understøtte borgernes valg af karriere med viden om brancher og kvalifikationsområder, hvor der er vækst og gode beskæftigelsesmuligheder. Over for virksomhederne er hovedopgaven at bidrage med viden om rekrutterings- og uddannelsesmuligheder på kort og på lang sigt og dermed hjælpe til, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for. Baggrunden for vejledningsindsatsen er at hjælpe borgere til mere målrettet at søge job, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Vejledning kan dog også være fokuseret på, at borgeren må forberede sig på brancheskift og eventuel opkvalificering eller omskoling for at få fortsat fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådene vil i den fremtidige struktur få ansvaret for koordinering af vejledningsindsatsen. Hvor jobcentrene skal yde den primære vejledning over for virksomheder og ledige, har beskæftigelsesregionen til opgave at koordinere vejledningsindsatsen. Den vigtigste opgave her består i at forsyne de øvrige vejledningsordninger jobcentrene, de faglige organisationer mv. med aktuel og relevant viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder formidle viden, som belyser områder med gode beskæftigelsesmuligheder, områder, hvor der er flaskehalsproblemer, eller hvor der her og nu eller i den kommende tid er brug for nye kvalifikationer m.v.

14 Afsnit 2 Side 9 De almindelige jobcentre I 77 kommuner er der almindelige jobcentre, som består af en kommunal enhed samt en statslig enhed. Målgruppen for de almindelige jobcentre er alle ikkeforsikrede og forsikrede ledige, sygemeldte samt virksomheder i kommunen. Et almindeligt jobcenter har to ledere, hvor den ene er statslig og den anden kommunal. Hver leder har ansvaret for hver sin økonomi og hvert sit personale. Lederne og medarbejderne skal dog kunne løse hinandens opgaver, hvorfor den reelle ledelse er opgavedelt og ikke organisationsdelt. Der er 77 almindelige jobcentre. Pilotjobcentrene De 14 pilotjobcentre adskiller sig fra de almindelige jobcentre ved, at kommunen varetager indsatsen for alle ledige, inkl. de forsikrede. Pilotjobcentrene er et forsøg, hvor staten overdrager sine opgaver til kommunen. Opgaverne er de samme som i de almindelige jobcentre. Staten har dog stadig det overordnede ansvar for de forsikrede ledige, forstået på den måde, at det i sidste ende er staten og beskæftigelsesministeren som kan stilles til ansvar for indsatsen. Udpegningen af hvilke kommuner, der har et pilotjobcenter, blev afgjort politisk mellem regeringen og forligspartneren Dansk Folkeparti. Ved udpegningen af pilotjobcentrene blev der blandt andet lagt vægt på, at pilotjobcenter-kommunerne er kommuner med forskellige typer af arbejdsmarked og med en vis geografisk spredning. Økonomisk modtager pilotjobcentrene penge fra staten til indsatsen over for de forsikrede ledige. Indsatsen skal opfylde lovgivningens minimumskrav, men ellers følger der ikke nogen krav med pengene. Der er derfor heller ingen direkte økonomiske incitamenter for kommunerne mht. indsatsen for de forsikrede ledige. KL yder ekstra opbakning til kommuner med et pilotjobcenter. Det er bistand i forhold til organisering af centret, ekstra dokumentation af resultater, samt hjælp til en mere offensiv indsats. Målet for KL er, at pilotjobcentrene skal vise gode resultater således, at kommunerne på sigt overtager det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen 3. De særlige forhold som er gældende når kommunerne overtager indsatsen for staten i pilotjobcentrene er beskrevet i bilag 2.4. Det nye beskæftigelsessystem Figur 2.3. Målgruppe og organisering af et almindeligt jobcenter Alm. jobcenter Ikke-forsikrede Forsikrede Virksomheder Sygemeldte Kommune Stat 3 KL: Projektskitse for "Strategiprojekt succes for de 10 pilotcentre", sep og 'Aftale mellem de 14 kommuner med pilotjobcentre og KL om et fælles projekt', juni 2006.

15 Afsnit 2 Side 10 Beskæftigelsesrådene og jobcentrene Til hvert jobcenter er knyttet et Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR), som overtager opgaverne fra de nuværende Sociale Koordinationsudvalg samt dele af opgaverne fra de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). LO har 3 repræsentanter i LBR, som er udpeget af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra LO. På regionalt niveau er RAR erstattet af Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Her har LO 5 repræsentanter dog dobbelt repræsentation i RBR- Sjælland. De regionale LO-repræsentanter er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra LO. På både det lokale og regionale niveau er det mere end rådenes navne, der er ændret. Kompetencerne er ændret, og fagbevægelsen har ikke fået samme indflydelse og ansvar som tidligere. I forhold til jobcentrene har LBR kun en rådgivende funktion i form af høringer og indstillinger. RBR har kun en analyserende og overvågende rolle og har ingen direkte kompetencer i forhold til jobcentrene. RBR kan dog indstille til Beskæftigelsesregionen, at der sker sanktioner overfor et jobcenter, hvis resultaterne udebliver, jf. afsnit 2.1. LBR, RBR og deres respektive opgaver er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 og 3.3. Den kommunale budgetlægning Kommunernes proces omkring budgetlægning er med de ny kommuner stillet over for to udfordringer: Kommunerne skal dels beslutte alle spilleregler og processer for budgetlægningen i den nye samlede kommune, på tværs af traditioner og processer i de gamle kommuner. Dels er der i de nye kommuner etableret en helt ny juridisk og organisatorisk enhed. Konsekvensen de første år er formentlig, at mange kræfter bruges på at få etableret et troværdigt og ensartet budgetgrundlag. Hvordan kommunerne lægger deres budget, er stort set op til kommunerne selv. Der findes kun ganske få regler på området, fx den kommunale styrelseslov. Mange kommuner vælger derfor også at sammenkoble budgetlægningen med enten målstyring, kontraktstyring, den kommunale planlægning eller flere af disse. Redskaber, systemer og værktøjer veksler mellem kommunerne. Der er tre hovedopgaver for det kommunale budgetsystem: 1. Finansieringsopgaven: Budgettet skal danne grundlag for fastsættelsen af skatteudskrivningens størrelse. Det kræver, at det skal være muligt at foretage en helhedsvurdering af samtlige udgifter og en angivelse af, hvordan de samlede udgifter skal finansieres. 2. Bevillingsopgaven: Budgettet skal bruges som grundlag for styringen af de kommunale aktiviteter. Dette sker ved, at kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse meddeler bevillinger til udvalgene. Bevillingen er bindende for næste års kommunale forvaltning og er udtryk for kommu- Det nye beskæftigelsessystem Figur 2.4. Målgruppe og organisering af et pilotprojektcenter Pilotjobcenter Ikke-forsikrede Forsikrede Virksomheder Sygemeldte Kommune

16 Afsnit 2 Side 11 nalbestyrelsens fordeling af de økonomiske ressourcer til de forskellige kommunale opgaver. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til udvalgene, forvaltningerne og institutionerne. 3. Informationsopgaven: Med budget og regnskab kan kommunens borgere, leverandører, ansatte og de centrale myndigheder opnå information om kommunens opgaveløsning og prioritering. De væsentligste emner i budgetlægningen for de nye kommuner er: At tilvejebringe et ensartet budgetgrundlag: Dette er som udgangspunktet en administrativ opgave, men kræver en række overordnede politiske styringsmæssige beslutninger, som fx regler for budgetfremskrivning, afgrænsning af tekniske og politiske budgetændringer. Indtægtssiden: Der vil være et umiddelbart behov for at få besluttet niveauet for indkomstskat, takster mv. Disse beslutninger skal ses i nøje sammenhæng med beslutninger om den økonomiske politik for den ny kommune. Anlægsprogrammet: Der vil være behov for at få afklaret, hvordan den ny kommunes investeringsoversigt skal se ud. Serviceniveau og effektiviseringspotentiale: Det vil formentlig ikke være muligt udtømmende at behandle serviceniveauer og mulighed for effektivisering i forbindelse med den første budgetproces. Det vil dog være muligt at behandle konkrete resultater/forslag fra de gennemførte sektoranalyser, ligesom det vil være muligt at drøfte strategi for realisering af effektivisering i forbindelse med sammenlægning. Styrende for hele budgetlægningsprocessen er, at budgettet skal vedtages senest den 15. oktober, samt at den kommunale budgetproces er en meget lang proces, der som regel strækker sig over 6-7 måneder. I de fleste kommuner ligger der også allerede ved årets start en detaljeret og præcis drejebog for hvilke aktiviteter der gennemføres hvornår af hvem og med hvilket formål. Generelt gælder det, at budgetprocessen starter senest i april, hvor der første gang gøres status på kommunens forventninger til de kommende års budget. Den kommunale styrelseslov kræver endvidere, at forslag til budget udarbejdes af økonomiudvalget. Kommunalbestyrelsen stemmer herefter alene om ændringsforslag til budgetforslaget. Økonomiudvalget har således formelt en privilegeret stilling. Alle politikere kan dog i forbindelse med de to behandlinger i kommunalbestyrelsen ændre på hvad som helst i økonomiudvalgets budgetforslag. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne har ret til at rekvirere teknisk bistand fra den kommunale forvaltning til udarbejdelse af ændringsforslag til budgetforslaget. Det kommunale budget skal i offentlig høring blandt borgerne i kommunen. Det er op til kommunen selv, hvornår og hvordan høringen skal foregå. Den lovpligtige høring af budgettet kan fx placeres mellem 1. og 2. behandling af budgettet. Formen kan fx være via flere samlede høringsperioder, hvor der gennemføres en tidligere høringsfase af forslag til besparelser og forslag til nye anlægs- eller driftsudgifter. Høringen kan også foregå via integrerede dialogmøder Det nye ankesystem Med det nye beskæftigelsessystem er organiseringen af klagesystemet også blevet ændret. Tidligere blev alle klager på social- og beskæftigelsesområdet behandlet af de sociale nævn og Den sociale ankestyrelse. I dag skal klager vedr.: den beskæftigelsesrettede del af indsatsen fremover afgøres af de regionale beskæftigelsesankenævn og af et beskæftigelsesudvalg under Ankestyrelsen 4. de socialpolitiske sager fortsat behandles i de sociale nævn. Det nye beskæftigelsessystem 4 Den sociale ankestyrelse har ændret navn til Ankestyrelsen

17 Afsnit 2 Side 12 Det betyder, at klagegangen over beskæftigelsesrettede tiltag og klagegangen over socialpolitiske problemstillinger behandles hvert sit sted. LO har repræsentation i beskæftigelsesudvalget under Ankestyrelsen og i beskæftigelsesankenævnene, men er ikke repræsenteret i de nye sociale nævn. I de sociale nævn sidder alene formanden for statsforvaltningen (de tidligere statsamter), et medlem fra komunerne og et medlem fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Det nye ankesystem minder om det gamle i form af to niveauer et regionalt og et centralt men indholdsmæssigt er der ændringer, jf. nedenfor. Ankestyrelsen Ankestyrelsen er en administrativ, men domstolslignende myndighed. Styrelsen er uafhængig, og er derfor ikke bundet af instrukser eller udtalelser fra myndigheder eller andre om den enkelte sags behandling og afgørelse. Ankestyrelsen er øverste instans mht. klager over beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ikke forstås på den måde, at hvis der er utilfredshed med afgørelsen i beskæftigelsesankenævnene, kan sagen ankes til Ankestyrelsen. Det kan man ikke. Men Ankestyrelsen er den instans, som tegner principperne for afgørelserne i beskæftigelsesankenævnene, idet alle principielle eller generelle sager behandles og afgøres i Ankestyrelsen. En sag fra beskæftigelsesankenævnene kan således kun indbringes for Ankestyrelsen, hvis styrelsen vurderer, at sagen har principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen varetager som udgangspunkt de samme opgaver som inden kommunalreformen. Dette er: at træffe afgørelse i klagesager, som øverste administrative klageinstans på sagsområder, der spænder bredt over den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning. at sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, sådan at en sag med de samme betingelser får det samme resultat uanset hvor i landet afgørelsen træffes. Styrelsen følger Det nye beskæftigelsessystem Boks 2.4. En typisk kommunal budgetlægningsproces Januar-juli: Indhentning af tekniske og politiske budgetbidrag. April: Godkendelse af budgetproces for de følgende tre år. Maj: Drøftelse af økonomisk politik, dvs. de politiske forudsætninger for budgetlægningen. Ultimo Juni: Status for budgettet og drøftelse af behov for prioriteringskatalog med forslag til besparelser og eventuelle budgetudvidelser. August: Budgetkonference med godkendelse af budgetteringsgrundlag, drøftelse af kommunens indtægtsside og låneoptagelse. September: 1. behandling af budgettet. September-oktober: Offentlig høring af budgettet. Oktober: 2. behandling af budgettet. Senest 15. oktober: Vedtagelse af budgettet. 1. januar: Budgettet skal være trykt og offentligt tilgængeligt inden det nye budgetår indledes.

18 Afsnit 2 Side 13 praksis i kommunerne, staten i jobcentrene, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. at tilvejebringe viden om den socialpolitiske udvikling, blandt andet gennem analyse og statistik. Til varetagelse af sagerne på beskæftigelsesområdet er der etableret et Beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen. Beskæftigelsesudvalget er udpeget af beskæftigelsesministeren og sammensættes som vist i boks 2.5 for fire år ad gangen. Dele af Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension Lov om delpension 19 efter Lov om børnepasningsorlov De fem statsforvaltninger har ansvaret for sekretariatsbetjeningen, og direktøren for statsforvaltningen (den tidligere statsamtmand) er formand for beskæftigelsesankenævnene, jf. også afsnit 3.4. Det nye beskæftigelsessystem Beskæftigelsesudvalget behandler sager efter den beskæftigelsesmæssige lovgivning og er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer er til stede. Beskæftigelsesministeren fastsætter forretningsordnen for udvalget. Yderligere information Yderligere informationer om den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen kan findes her: Beskæftigelsesankenævnene Der er oprettet et beskæftigelsesankenævn i hver af de nye statsregioner, dvs. 5 nævn. Beskæftigelsesankenævnene er den primære klageinstans mht. klager over afgørelser fra kommunen og staten i jobcenteret, samt klager over afgørelser truffet af kommunen om beskæftigelsesrettede ydelser. Dvs. klager over afgørelser truffet efter: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Lov om integration af udlændinge i Danmark Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Dele af Lov om social pension I tilknytning til jobcenterhåndbogen kan man på LO s hjemmeside løbende finde diverse notater om den nye organisering, og herunder LBR og RBR. Disse findes under Politikområder Beskæftigelsespolitik Beskæftigelses og Arbejdsmarked. LO s høringssvar til kommunalreformen kan findes under politikområder Beskæftigelsespolitik Beskæftigelses og arbejdsmarked Høringssvar. Her kan du se LO s kommentarer til LBR s og RBR s rolle. Hvis du er LO-repræsentant i beskæftigelsessystemet, vil du endvidere kunne finde yderligere informationer på LO-Extra, som er et lukket system for LO s repræsentanter i fx LBR, RBR, ankenævn og sektioner. Boks 2.5. Sammensætningen af Beskæftigelsesudvalget under Ankestyrelsen Beskæftigelsesministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere. Medlemmer og suppleanter udpeges efter indstilling fra: KL DA LO DSI

19 Afsnit 2 Side 14 På Folketingets hjemmeside kan du finde loven om det nye beskæftigelsessystem. Loven hedder L22 og kan findes under Dokumenter Arkiv Folketingsåret , 2. samling Lovforslag fordelt på ministerområde Beskæftigelsesministeriet Af ministeren. Vedtagne L22. På beskæftigelsesministeriets hjemmeside under tema Aktivering kan du se den oprindelige aftaletekst samt en pressebeskrivelse af tillægsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Her er blandt andet et bilag om parternes inddragelse i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen opdaterer løbende informationerne om det nye beskæftigelsessystem. Endvidere har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en Jobcenterguide, hvori Arbejdsmarkedsstyrelsen giver sit bud på, hvordan samarbejdet skal ske. Denne findes på forsiden under jobcenterguide. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ligger bekendtgørelserne i forbindelse med Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De kan findes under: Forside Tal og love Bekendtgørelser. Dansk Arbejdsgiverforening kommer løbende med udmeldinger i forhold til den nye organisering af beskæftigelsespolitikken og deres holdning hertil. Disse kan findes på hjemmesiden under Arbejdsmarked. På hjemmesiden for kommunernes landsforening findes information om kommunernes budgetlægning samt om kommunernes holdning til det nye beskæftigelsessystem. Bl.a. KL s temaguide vedr. det nye beskæftigelsessystem kan findes under Beskæftigelse Opgave- og strukturreform (Jobcentre). På Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside kan du se det nye kommunekort samt navnene på de nye kommuner under kommunalreform det nye danmarkskort. Det nye beskæftigelsessystem

20 Afsnit 2 Side 15 Bilag 2.1. Det nye kommunekort Det nye beskæftigelsessystem Kilde: Danske kommuner, Grafik: Jakob Strandberg