Møde udenfor rådhuset, Hotel Aarup, Bredgade 10, 5560 Aarup. 1. Godkendelse af dagsorden /30406 Godkendelse af kommunale legepladser...

Transkript

1 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 2. december kl. 13:30 Sted Møde udenfor rådhuset, Hotel Aarup, Bredgade 10, 5560 Aarup. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /30406 Godkendelse af kommunale legepladser /28459 Godkendelse af takstregulering for taxikørsel i Assens Kommune Lukket Orienteringspunkt (Lukket sag) /18315 Befordring til friskolerne /30872 Orientering om status mht. aftaler om retablering af rabatter /14538 Orientering om brugertilfredshed med byggesagsbehandlingen /1564 Ansøgning om opførelse af mobilantennemast ved Frøbjerg /24530 Projektforslag for etablering af Solvarmeanlæg i Tommerup /15166 Projektforslag for fjernvarmeforsyning i Glamsbjerg og Haarby /29142 Orientering om projektansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til fornyelsen af bymidter, handelsgader og mindre byer /7660 Godkendelse af Vandværkstakster for 2014 og Orientering om afgørelse i klagesag om miljøgodkendelse af svinebrug /30938 Renovationsudbud (Lukket sag) Orientering Eventuelt...31 Assens Kommune, 1 af 32

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Dagsordenen blev godkendt /30406 Godkendelse af kommunale legepladser Indstilling: Direktionen indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget beslutter, at: mulighed 1 vælges som den fremtidige metode for godkendelse af legepladser i Assens Kommune. ethvert køb af legeredskaber forudsætter pligtrådgivning hos kommunes legepladsinspektører, herunder at købet foregår via standardkontrakt. den foreslåede procedure for køb af legepladsredskaber i Assens Kommune godkendes. Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget skal vedtage procedure for den fremtidige håndtering af godkendelse af offentligt tilgængelige legepladser i Assens Kommune. Sagsfremstilling: En række konkrete sager har vist, at der ofte opstår udfordringer med godkendelse af offentligt tilgængelige legepladser i Assens Kommune. Udfordringerne opstår i forbindelse med godkendelse af legeredskaber, som er certificerede i henhold til den internationale standard DS/EN Producenterne af legeredskaber vælger ofte at få deres redskaber testet og certificeret efter denne standard som dokumentation for, at redskabet lever op til standarden. Legepladsinspektørerne i Assens Kommune er uddannet ved Teknologisk Institut, som har praksis for en restriktiv fortolkning af standarden, og ofte fortolkes den strengere end hos andre testhuse, som tester og certificerer legepladsredskaber. Denne forskel i fortolkningen af standarden betyder, at der i forbindelse med legepladsinspektørernes inspektion ofte opstår uenigheder omkring godkendelse af legeredskaberne. Legepladsinspektørerne kan på den ene side ikke godkende produktet, da det efter Teknologisk Instituts fortolkning ikke opfylder standarden, mens leverandøren på den anden side kan fremlægge dokumentation for, at produktet er certificeret. EU-retten indeholder en gensidig anerkendelsespligt, hvilket betyder, at en vare, som lovligt kan forhandles i én medlemsstat, som udgangspunkt også lovligt kan forhandles i en anden. Overtrædelse af dette princip vil kunne udgøre en teknisk handelshindring. Det betyder, at et legeredskab, som er godkendt og certificeret i for eksempelvis Tyskland, også skal godkendes i Danmark. Assens Kommune overtræder derfor som udgangspunkt det EU-retlige anerkendelsesprincip, når et certificeret produkt ikke godkendes. Assens Kommune, 2 af 32

3 En fravigelse af standarden alene er mulig, hvis fravigelsen opfylder kravet om proportionalitet, det vil sige fravigelsen skal være nødvendig, mindst indgribende og egnet til at opfylde formålet. Et væsentligt forhold i denne problemstilling er, at det kun er Teknologisk Institut, der anvender en restriktiv fortolkning af standarden. Ved henvendelse til Dalpin, som også laver legepladsinspektioner, oplyses det, at de ikke anvender samme restriktive fortolkning, og at det desuden er deres vurdering, at de er forpligtet til at anerkende et certifikat. Inspektørerne ved Dalpin er hovedsageligt uddannet ved DS Certificering. For at imødekomme situationer, hvor der indkøbes legepladsredskaber, der ikke er certificerede og som ikke kan godkendes, foreslås følgende: Der vedtages en fast procedure for køb af legepladsredskaber. Køb af legepladser skal ske via en standardkontrakt. Ethvert køb af legeredskaber forudsætter pligtrådgivning hos kommunes legepladsinspektører. Der foreslås endvidere to alternative metoder for fremtidig godkendelse af kommunale legepladser: 1) Certificering ved Teknologisk Institut 2) Certificering ved DS Certificering Som alternativ mulighed kan ydelsen tilkøbes hos ekstern leverandør, frem for at legepladsinspektionerne udføres af Assens Kommune. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Godkendelse af legepladser i Assens Kommune Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender at: mulighed 1 vælges som udgangspunkt for den fremtidige metode for godkendelse af legepladser i Assens Kommune. ethvert køb af legeredskaber forudsætter pligtrådgivning hos kommunes legepladsinspektører, og at købet foregår via standardkontrakt. den foreslåede procedure for køb af legepladsredskaber i Assens Kommune godkendes. Udvalget anerkender pligten til at godkende TüV-certificerede redskaber /28459 Godkendelse af takstregulering for taxikørsel i Assens Kommune 2015 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at forslaget til takster for taxikørsel for 2015 godkendes. Assens Kommune, 3 af 32

4 Beslutningstema: Godkendelse af takster for taxikørsel i Assens Kommune for Sagsfremstilling: Taxa Fyn/Assens Taxa anmoder på vegne af vognmændene i Assens Taxi om forhøjelse af taksterne for taxikørsel i Assens Kommune fra 1. januar 2015 eller hurtigst muligt herefter. Byrådet skal fastsætte de såkaldte maksimaltakster, men den enkelte vognmand kan vælge, at køre til andre takster så længe disse ikke overstiger de godkendte maksimaltakster. Baggrunden for takstreguleringen er udviklingen i taxiindekset på 1,99 %. Taxiindekset tager højde for omkostninger til løn, reparation og vedligeholdelse, brændstof (inkl. afgifter og moms), administration, forsikring og kapitalomkostninger (biler inkl. afgifter). Der er en stigning på km-taksten på gennemsnitlig 0,31 kr., minimumstaksten bibeholdes men de inkluderede kørte meter reduceres med gennemsnitlig 47 m. Taksterne ligger på niveau med taksterne i vores nabokommuner. Den foreslåede takstregulering betyder for den enkelte Assensborger, at en tur i en lille vogn, i hverdage mellem kl , f. eks. fra Haarby til Glamsbjerg på 7,2 km vil koste 146,03 kr., mod 143,76 kr. efter de nugældende takster, hvilket svarer til en stigning på 2,27 kr. Ligeledes vil en tur i en lille vogn, i weekend og helligdage, f. eks. fra Assens til Barløse på 10,2 km koste 232,06 kr., mod 227,58 kr. efter de nugældende takster, hvilket svarer til en stigning på 4,48 kr. Byrådet skal fastsætte de såkaldte maksimaltakster, men den enkelte vognmand kan vælge, at køre til andre takster så længe disse ikke overstiger de godkendte maksimaltakster. Lovgrundlag: Lov om taxikørsel m.v. Økonomi: Se bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Taxa Takstregulativ Assens 2015.pdf Assens Taxa - ansøgning om takstregulering Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget indstiller at forslaget til takster for taxikørsel for 2015 godkendes. Assens Kommune, 4 af 32

5 4. Lukket Orienteringspunkt (Lukket sag) 5. 14/18315 Befordring til friskolerne Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at rute 751 forlænges med ½ omgang morgen og eftermiddag i resten af skoleåret at rute 470 forbliver uændret i forhold til Jordløse Friskole at ruterne 430, 431, 432, 433 og 470 forbliver uændret i forhold til Glamsbjerg Friskole. Beslutningstema: Der skal tages stilling til konkrete tiltag til befordring til friskoler. Sagsfremstilling: Sagen var på Miljø- og Teknikudvalgets dagsorden på mødet d. 30. september 2014 med følgende beslutning. Miljø- og Teknikudvalget drøftede sagen. Der optages dialog med Frøbjerg-Orte Friskole om mulighederne for betjening, hvis undervisningstiden koordineres med eksisterende kørsel. Det vurderes om der kan justeres på visse ruter, således at der om muligt frigives ressourcer til yderligere forbedringer. Det vurderes samtidig også om betjeningen af Glamsbjerg Friskole kan etableres som ønsket. Kørselstilrettelæggelse for skoleåret 2015/16 skal involvere dialog med såvel friskoler som folkeskoler. Der er afholdt møde med Frøbjerg-Orte Friskole og resultatet fremgår af vedhæftede opsummerede notat fra FynBus. Ved at forlænge ruten en halv omgang morgen og eftermiddag kan friskolens ønsker opfyldes. Ændringen påvirker ikke tiderne i den nuværende køreplan og påvirker derfor ikke folkeskoleeleverne på Aarupskolen. Ved at forbedre serviceniveauet for friskolen, kan der dog skabes et forventningsniveau, som kan være vanskelig at opfylde ved en samlet fastlæggelse af serviceniveau for samtlige kommunale skoler og privat- og friskoler. Omlægning af ruterne ved Glamsbjerg Friskole og Jordløse Friskole anbefales ikke ændret, da udgiften til omlægningen og generne for folkeskoleeleverne er væsentlige i forhold til gene som friskoleeleverne har ved at gå fra nærmeste busstop til skole. Administrationen arbejder på et dagsordenpunkt til Miljø- og Teknikudvalget og Børneog Uddannelsesudvalget til mødet i januar. Punktet skal omfatte fastlæggelse af en samlet plan for alle kommunens skoler, folkeskoler og privat- og friskoler, herunder fastlæggelse af serviceniveau. Sagsfremstilling fra mødet d. 30. september: Pga. den nye skolereform, blev alle lokalruter i foråret optimeret og tilrettelagt efter Assens Kommune, 5 af 32

6 folkeskolernes nye ringetider. Alle folkeskoler i Assens Kommune har skoledage på præcis 6 og 7 timer. Desuden er lokalruterne planlagt ud fra folkeregisteradresserne på de elever, der er kørselsberettigede i henhold til Folkeskoleloven. Vælger forældre af forskellige årsager, at deres barn skal gå i en anden skole end deres distriktsskole, har kommunen ingen forpligtelse til at sørge for befordring til og fra skolen, uanset afstand til denne skole og om vejen er vurderet som farlig skolevej. Den nye længde på skoledagene har desuden betydet, at lokalruterne i dag kører senere på eftermiddagen end de tidligere har gjort. Efter omlægningen er trådt i kraft efter sommerferien, har Assens Kommune modtaget flere henvendelser fra forældre og lærere på friskolerne, som er utilfredse med busbetjeningen af friskolerne. Synspunkterne fra de forskellige skoler er gennemgået nedenfor: Glamsbjerg Friskole: Utilfredshed med at rute 430, 432, og 433, som før er kørt forbi Glamsbjerg Friskole morgen og eftermiddag, ikke længere gør det, da der ikke er nogen kørselsberettig-ede folkeskoleelever, der skal den vej. Denne omlægning betyder ca. en besparelse på 6 minutter pr. tur. Rute 433 har fortsat stop om eftermiddagen på Glamsbjerg Friskole, idet den skal bringe kørselsberettigede elever fra Gummerup Skole til Holteområdet. Der er derfor ikke tale om en omvej i dette tilfælde. Eleverne til friskolen har mulighed for at stå af på Nørregade i Glamsbjerg eller blive i bussen og gå fra Glamsbjergskolen evt. i selskab med en lærer fra friskolen. Desuden utilfredshed med at køreplanerne ikke længere passer til skoleskemaet, hvilket kan betyde ventetid. Frøbjerg Orte Friskole: Utilfredshed med at ruten ikke længere kører omveje for at hente friskoleelever i oplandet (konkret henvendelse fra Frøbjergvænge, Frøbjergvej og Brændholtvej), samt at køreplanerne ikke længere passer til skoleskemaet, hvilket kan betyde ventetid. Køng friskole: Ingen henvendelser. Køng friskole ligger naturligt placeret på mange ruter, der bliver derfor ikke brugt ekstra minutter på omkørsel og betjening af skolen. Der har heller ikke været henvendelse om ringetider. Jordløse friskole: Utilfredshed med at bussen ikke længere kører helt ind til skolen, men holder på Landevejen (samme side som skolen både ud og hjem). Strandmølleskolen: Ingen henvendelser. Skolen har aldrig været betjent af lokalruter ud over rute 260 fra Helnæs, som holder på rutebilstationen i Assens. De øvrige lokalruter har altid kun kørt omkring Assensskolen. Efter omlægningen bliver friskolerne behandlet ens fra kommunens side. Der tilrettelægges ikke kørsel ud fra friskoleelevernes bopæl, og friskolerne bliver kun betjent såfremt lokalruterne alligevel kører forbi skolen, idet Assens Kommune ingen forpligtelse har til at sørge for befordring til friskolerne. Hvis udvalget alligevel ønsker at højne serviceniveauet overfor friskolerne, kan dette f.eks. gøres ved at: 1. sidestille friskolerne med folkeskolerne, og således anse friskolen som en Assens Kommune, 6 af 32

7 distriktsskole i det distrikt friskolen ligger i. Dette vil kræve en stor omlægning af ruterne, og en væsentlig fordyrelse, som ikke er mulig at fastsætte, da Vej og Trafik ikke har et overblik over friskoleelevernes bopæle. Det vil også betyde en længere transport for samtlige elever på de berørte ruter. 2. acceptere en omkørsel på et bestemt maksimalt minuttal for en afgang, for at kunne nå at lægge ruten forbi en friskole. F.eks. vil det for Glamsbjerg friskole kræve en omkørsel på ca. 6 minutter pr. afgang for rute 430, 432 og 433 at betjene skolen. Konsekvensen i dette tilfælde vil blive, at de distriktsskoleelever som benytter de pågældende ruter, hver uge skal sidde 1 time længere i bussen. Dertil kommer en ekstra kørselsudgift for kommunen på 6 minutter pr. afgang. En vedtagelse på de 6 minutter, vil dog også betyde forlængelse af ruter i Glamsbjerg til Køng Friskole, af 470 og 471 til Jordløse friskole og desuden at flere ruter må udskydes et par minutter, da omløbene bliver længere, og busserne ikke kan nå tilbage til næste tur. Det vil uden tvivl give ekstra transporttid for flere elever, og vurderes årligt at koste mellem og kr. ekstra. 3. forskelsbehandle friskolerne, så der f.eks. kun køres omveje til enkelte skoler, 4. indsætte ekstra busafgange på de tidspunkter hvor friskoleeleverne får fri, hvilket typisk er tidligere på dagen end folkeskoleeleverne. I bilagsnotatet, har FynBus redegjort for økonomi samt konsekvenser for, hvad en beslutning om en omkørsel på ca. 6 minutter i forhold til en friskole, vil betyde tidsmæssigt og økonomisk. Der er kun tale om en omkørsel for at betjene en friskole, ikke om at lave omkørsler i oplandet for at betjene friskoleelevernes bopælsadresser. Der er i notatet heller ikke taget hensyn til friskolernes ringetider, disse forudsættes tilrettelagt efter køreplanerne. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Økonomi: Ændring af rute 751 er beregnet til kr. på årsbasis og for resten af skoleåret kr. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Notat vedr. kørsel til friskoler - Notat kørsel til friskoler i Assens Kommune fortsat.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget indstiller: at rute 751 forlænges med ½ omgang morgen og eftermiddag i resten af skoleåret at rute 470 forbliver uændret i forhold til Jordløse Friskole at ruterne 430, 431, 432, 433 og 470 forbliver uændret i forhold til Glamsbjerg Friskole. at ordningen alene gælder indeværende skoleår. at der i januar 2015 lægges op til en politisk stillingtagen til betjening af folke- og friskoler, herunder serviceniveau. Assens Kommune, 7 af 32

8 For stemte 5: O, B og A Ole Knudsen (V) Imod stemte 2: Rie Nielsen og Henrik Mott Frandsen (V), idet Glamsbjerg ikke tilgodeses /30872 Orientering om status mht. aftaler om retablering af rabatter Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at notat om status på skader og aftaler om retablering af rabatter i efteråret 2014 tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering til udvalget vedr. status på aftaler om retablering af rabatter. Sagsfremstilling: Vej og Trafik har i efteråret 2014 af egen drift og som følge af anmeldelser kontaktet og indgået aftaler om retablering med ejere og forpagtere af landbrugsjord langs med flere offentlige veje. Der er udarbejdet et notat med status på aftaler. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Skader på rabatter mod marker Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget tager notat om status på skader og aftaler om retablering af rabatter i efteråret 2014 til efterretning /14538 Orientering om brugertilfredshed med byggesagsbehandlingen Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Der orienteres om arbejdet og resultatet med en brugertilfredshedsundersøgelse på byggesagsområdet. Sagsfremstilling: Der er foretaget en tilfredshedsundersøgelse med byggesagsbehandlingen i Assens Kommune. Udgangspunktet for undersøgelsen er ansøgere, der har søgt en tilladelse eller anmeldt et byggeri i Assens Kommune sidste halvår Ansøgerne har modtaget et elektronisk spørgeskema, og svarprocenten var særdeles tilfredsstillende. Assens Kommune, 8 af 32

9 Det overordnede formål var at få kendskab til den generelle tilfredshed med vores byggesagsbehandling, men vi ville også gerne have mere kendskab til hvilke områder, vi kan forbedre og dermed yde bedre service for vores ansøgere. Ud over en måling af tilfredsheden, skal undersøgelsen bruges til at optimere og understøtte den nye struktur og opgavefordeling, vi arbejder med i teamet. Dette forhold behandles ikke i den vedhæftede rapport. Generelt var der stor tilfredshed med byggesagsbehandlingen, herunder vejledningen samt kommunikationen med byggesagsbehandleren. Der er dog grupper af ansøgere, hvor vi kan forbedre vores service. Det forventes, at der foretages en ny tilfredshedsundersøgelse om et til to år, dels for at kunne måle om tiltagene har haft effekt, dels for at have mulighed for at lave nye tilpasninger hvis behovet er ændret. Selve rapporten er vedhæftet som bilag, ligesom relevante udtræks-rapporter fra undersøgelsen er vedhæftet som bilag. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Rapport - tilfredshed med byggesagsbehandlingen Rapport - bemærkninger - kategoriseret Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning /1564 Ansøgning om opførelse af mobilantennemast ved Frøbjerg Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal meddeles landzonetilladelse til opførelse af mobilmast og tilhørende teknikskabe ved Frøbjerg Banker. Beslutningstema: Der skal tages stilling til ansøgning om landzonetilladelse til at opføre en 30 meter mobilmast på ejendommen matr. nr. 6e, Frøbjerg by, Orte, beliggende Bankevejen 38, 5560 Aarup. Sagsfremstilling: Ansøgningen Ansøgning er modtaget fra Lindeneg ApS, som på vegne af TDC A/S søger om landzonetilladelse til at opføre en 30 meter høj mobilmast påmonteret panelantenner, links og radiotekniske komponenter samt 2 stk. teknikskabe på ejendommen matr. nr. 6e, Frøbjerg By, Orte, beliggende Bankevejen 38, 5560 Aarup. Ansøgt placering er vist på kortet herunder: Assens Kommune, 9 af 32

10 Den oprindelige ansøgning omfattede en 36 meter høj mast, men er senere ændret til en mast i 30 meters højde. Det fremgår, at masten placeres i forbindelse med træer, som vil skærme for teknikskabene og den nederste del af masten, når den betragtes på afstand. Ansøgers redegørelse for behovet for ny mast: For nuværende giver den eksisterende mobildækning TDC s brugere i området mulighed for at anvende deres mobiltelefon til almindelig tale og SMS. Den nærmeste TDC antenneposition er placeret ca. 4,5 kilometer fra den ansøgte mobilmast og den lange afstand til nærmeste position betyder, at mobilbrugerne kan opleve manglende mobildækning, forringet og dårlig lydkvalitet i samtalerne, udfald og huller i mobilnettet og ikke mindst at opkald og SMS er ikke kan foretages eller modtages. Omfanget af disse gener varierer alt efter hvor i området brugerne opholder sig og færdes. Den ansøgte mast vil forbedre mobildækning til almindelig tale og SMS er, således at kvaliteten vil komme op på et tidssvarende niveau, som opleves meget stabilt og hurtigt. Foruden forbedringen af mobildækningen til almindelig tale og SMS, så vil antenneudstyret på den ansøgte mast også understøtte de nye mobilteknologier som går under betegnelsen 3. generations og 4. generations mobiltelefoni, som gør at hastigheden i mobilnettet øges drastisk. Det betyder at brugerne af mobilnettet også kan Assens Kommune, 10 af 32

11 anvende det til dataoverførsler, herunder til s, streaming af TV, videokonferencer, telemedicin, internet mv. Den ansøgte mast vil således bidrage til, at de brugere, som kun anvender mobilnettet til almindelig tale og SMS, vil opleve et langt bedre og mere stabilt mobilnet. Og de brugere der også har behov for at anvende de nyere teknologier, som et moderne og hurtigt mobilnet understøtter, vil opleve at mobildækningen og adgangen til 3. generations og 4. generations mobiltelefoni giver dem mulighed for koble sig på internettet og bruge de nyeste teknologier og tjenester, som kræver et hurtigt, trådløst bredbåndsnet. Konkurrencestyrelsen kræver at teleoperatører der har licens til at etablere et mobilnetværk skal konkurrere på mobildækningen og at disse teleoperatører ikke uden videre må deles om antennerne. Det er TDC, Telia, Telenor og Hi3G der har licens til at etablere mobilnetværk i Danmark. Hver operatør skal etablere egne antennesystemer. Derfor vil masten og antenneudstyret i første omgang kun gavne TDC s kunder og de teleselskaber som anvender TDC s mobilnet, f.eks. Telemore, Onfone, Unotel, M1 mv. På disse sider kan man se hvilke selskaber der anvender TDC s mobilnet: I langt de fleste tilfælde fællesudnyttes masterne, idet TDC, Telia, Telenor og Hi3G ofte har behov for at opsætte antenner i de samme områder, så det er vores klare opfattelse at masten med tiden også vil blive anvendt af andre operatører, som også har købt licens til at etablere et mobilnetværk især fordi nærmeste antennepositioner fra disse operatører også er placeret flere kilometer fra den ansøgte mast. Det er meget bekosteligt at etablere en mobilmast, så derfor har teleoperatørerne en klar interesse i at dele masterne. I langt de fleste tilfælde anvendes masterne af mere end én operatør, så vi forventer at de øvrige operatører vil ansøge TDC om tilladelse til at anvende masten i takt med at de operatører også udbygger mobilnettet i Assens Kommune. Ansøger har tillige indsendt visualiseringer af den ansøgte mast set fra forskellige steder i omegnen af Frøbjerg og Orte. Ansøgning og visualiseringer er vedlagt som bilag 2 og 1. Planlovens landzonebestemmelser Afgørelse efter Planlovens landzonebestemmelser træffes på baggrund af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som skal varetages ved landzoneadministrationen. Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at placering af master i det åbne land så vidt muligt skal undgås, hvor de skæmmer oplevelser af værdifulde landskaber og naturområder. Masterne bør i stedet opføres i forbindelse med bymæssig bebyggelse uden for de værdifulde områder. Alternativt kan masterne integreres i andre høje genstande som for eksempel høje skorstene, indbygges i flagstænger eller anbringes på lavere master, som skjules af beplantning. Assens Kommune, 11 af 32

12 Nævnet lægger til grund, at det normalt er teknisk muligt at etablere sådanne løsninger og alligevel opnå en rimelig dækningsgrad. Området Masten er ansøgt i området ved Frøbjerg Banker tæt på Frøbjerg Bavnehøj. Frøbjerg Bavnehøj er med sine 131 meter Fyns højeste punkt og en del af det store dødislandskab omkring Vissenbjerg. Området er beliggende i et område, som i kommuneplanen er udpeget som et særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde og som større sammenhængende landskabsområde. Inden for disse områder kan der, ifølge kommuneplanens retningslinjer, alene etableres byggeri og anlæg i ganske ubetydeligt omfang. Hvis bebyggelse eller anlæg alligevel skal etableres i området, skal det sikres, at beskyttelsesinteresserne, herunder de landskabelige interesser, ikke tilsidesættes. Nye anlæg må derfor ikke forringe karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, ligesom værdifulde landskabstræk ikke må sløres, ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer for teleanlæg, at udbygningen altovervejende skal ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Det vil sige anlæg, der anbringes på siden eller ovenpå eksisterende høje bygninger og anlæg, uden at den samlede højde eller omfang herved øges. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen. Alternativt kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser. Det vil sige etablering af mindre anlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når den samlede højde og omfang herved kun forøges med maksimalt 1/3, eller ved opstilling af nye master på maksimalt 30 meter på jomfruelig jord. Disse typer af anlæg skal primært etableres i tilknytning til landsbyer eller bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Det fremgår, at anlæggene som udgangspunkt ikke kan placeres inden for de områder, som er udpeget som særligt landskabelige/geologiske beskyttelsesområder. Området omkring Frøbjerg Bavnehøj er tillige omfattet af en landskabsfredning, hvis formål er at bevare landskabet i sin nuværende tilstand. Inden for fredningens afgrænsning, må der ikke opføres bebyggelse, skure, master og lignende. Masten er ansøgt få meter uden for fredningsgrænsen og er dermed ikke omfattet af fredningens bestemmelser. Nabobemærkninger I forbindelse med naboorientering er der modtaget 6 individuelle indsigelser, en kollektiv indsigelse underskrevet af 16 beboere/ejere i området samt 2 høringsvar med positive tilkendegivelser i forhold til den ansøgte mast. Resultatet af naboorienteringen er vedlagt som bilag 3. Ansøgers vurdering af alternative placeringer I sagsbehandlingen er indgået vurderinger af alternative placeringer. Assens Kommune, 12 af 32

13 Ansøger har oplyst, at en eventuel placering af masten i bymæssig bebyggelse - i henholdsvis Orte og Frøbjerg - ikke vil give nær så god dækning, og vil samtidig medføre opførelse af en mast mere. Ansøger oplyser, at topografien i området ikke gør det muligt at komme med yderligere konkrete og relevante placeringer, hvis der skal gives den dækning, som TDC har brug for. Det fremgår tillige, at det i det konkrete tilfælde - ikke er muligt at indbygge antennerne i en flagstang, sådan som det i nogle tilfælde kan lade sig gøre. Vurdering i forhold til landzonebestemmelserne Frøbjerg Bavnehøj indgår - sammen med Vissenbjerg Bakker og Brændholt Bjerg - som særlige udsigtsmuligheder i området. Landskabet, som i dag opleves uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg, er derfor særligt sårbart overfor ændringer, herunder byggeri og tekniske anlæg, som forringer eller begrænser disse udsigter. Selv om masten placeres, hvor der er høj beplantning, som vil skærme for den nederste del af masten, vil hovedparten af masten stadig være synlig og, på grund af områdets karakter, fortsat være væsentlig synlig over længere afstande og dermed også fra områdets udsigtspunkter. Selvom masten placeres uden for fredningen, vurderes det, at den alligevel visuelt vil påvirke det fredede område markant, når placeringen sker så nær det fredede område. Det vurderes, at masten med den ansøgte placering vil påvirke og forstyrre oplevelsen af det omkringliggende landskab i konflikt med kommuneplanens retningslinjer, om ikke at tilsidesætte landskabelige interesser. Byrådet skal virke for kommuneplanens realisering. Digitale muligheder i Assens Kommune Assens Kommune ønsker at fremme borgernes digitale muligheder og tilgængelig, blandt andet ved at motivere udbydere af bredbånd og mobiltelefoni til at udbygge dækningen. Det er administrationens anbefaling, at de modsatrettede hensyn afvejes, altså de landskabelige hensyn og naboernes indsigelser mod behovet for digital infrastruktur, og at der træffes en konkret beslutning. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Visualiseringer af ansøgte antennemast på Bankevejen 38 - TDC site id: 1707, Frøbjerg - Visualisering af ansøgt mast på Bankevejen , Frøbjerg.pdf Ansøgning om etablering af ny mobilmast Bilag høringssvar Assens Kommune, 13 af 32

14 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles landzonetilladelse til opførelse af mobilmast og tilhørende teknikskabe som ansøgt. Udvalget ønsker at sendeudstyr om teknisk muligt tones. For stemte 6: A, V og O. Imod stemte 1: Poul Poulsen (B) 9. 14/24530 Projektforslag for etablering af Solvarmeanlæg i Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at projektforslag for etablering af solvarmeanlæg nord for Tommerup sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om, at varmeprojektforslag vedrørende etablering af solvarmeanlæg nord for Tommerup, sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Sagsfremstilling: Tommerup Fjernvarme I/S har indsendt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende Etablering af solvarmeanlæg nord for Tommerup. Solvarmeanlægget skal placeres på ejendommen matr.nr. 19bi Tommerup, Tommerup By (nord for DAMPA). Der er dog endnu ikke indgået en aftale om erhvervelse af den jord, hvor anlægget skal placeres. Assens Kommune, 14 af 32

15 Baggrunden for projektet er, at Tommerup Fjernvarme I/S oplever en øget efterspørgsel på fjernvarme og ønsker at fremtidssikre fjernvarmeforsyningen. Derudover ønsker de, at kunne forsyne Tommerup og Tommerup St. med miljøvenlig og energiøkonomisk fjernvarme. Etablering af et solvarmeanlæg understøtter ligeledes Assens Kommunes vision om, at arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet. Projektet Der ansøges, med projektforslaget, om godkendelse til etablering af: m 2 solvarmeanlæg 5.000m 2 akkumuleringstank transmissionsledning fra solvarmeanlægget til eksisterende forbindelsesledning mellem Tommerup og Tommerup Stationsby bygninger til tekniske installationer. Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget er begrundet i hensynet til fortrængning af CO 2, samfundsøkonomi og brugerøkonomi. Projektet forudsættes gennemført indenfor et 1 år fra det er godkendt. I forbindelse med endelig godkendelse af projektet, vil der blive sat vilkår om fristen for etablering. Sideløbende med behandling af projektforslaget er lokalplan og kommuneplantillæg for solvarmeanlægget under udarbejdelse. Disse planer er i offentlig høring frem til 2. januar Det forventes at projektforslag samt lokalplan og kommuneplantillæg endelig vedtages samtidig i februar Projektforslaget baserer sig på det nuværende varmebehov i Tommerup og Tommerup St., som er på ca MWh. I både projektet og referencen (den nuværende situation) forudsættes dette som varmebehovet. I selve projektet (nuværende + etablering af solvarmeanlæg) erstattes 7.255MWh af dette varmebehov med produktion fra solvarmeanlægget. Solvarmeanlægget etableres i umiddelbar tilknytning til forbindelsesledningen mellem de to byer, hvorfor der ikke er indregnet nettab i projektforslagets beregninger. Projektforslaget forudsætter at de samlede anlægsomkostninger (investeringer) for køb og forarbejdning af jord samt etablering af solvarmeanlæg og tekniske anlæg mv. beløber sig i 29,1 mio kr. Solvarmeanlægget forventes at have en levetid på 30år. Beregningerne i projektforslaget baserer sig på en 20-årig betragtningsperiode, hvilket er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledninger i beregninger. Energi- og miljøforhold Etablering af solvarmeanlægget betyder et mindre forbrug af henholdsvis træflis og naturgas, som er de brændsler fjernvarmeværkerne anvender. Gennemførelse af projektet vil således også medføre en reduktion i samtlige emissioner i forbindelse med fjernvarmeproduktionen. Den samlede reduktion i emission af CO 2 over 20 år er beregnet til over tons. Assens Kommune, 15 af 32

16 Samfundsøkonomi Kommunen kan godkende projekter, der er samfundsøkonomisk fordelagtige. Projektet viser en samfundsøkonomisk besparelse på 1,5mio kr. i forhold til referencen (uændret situation). Det er ikke et overvældende samfundsøkonomisk resultat. Det skyldes til dels de forudsætninger, der i henhold til Energistyrelsens vejledninger skal lægges til grund for samfundsøkonomiske beregninger. Der er i projektet gennemført tre følsomhedsberegninger på henholdsvis forøget investering, reduceret solvarme produktion og øget varmebehov. Formålet med følsomhedsanalyserne er, at synliggøre hvor robust projektforslaget, og dermed samfundsøkonomien, er overfor ændringer i forudsætninger. Beregningerne viser at projektet især er følsomt over for øgede investeringer og reduceret solvarmeproduktion. Der er regnet med en øget investering på 5 %, hvilket svarer til 1,455 mio. kr. mere end de 29,1 mio. kr., der er forudsat i projektet. Sker der denne øgning af investeringen vil det samfundsøkonomiske overskud være reduceret til kr. Reduceret solvarmeproduktion kan for eksempel forekomme i forbindelse med ikke optimale lys/skyggeforhold eller blade og skidt på panelerne. Der er i projektforslaget regnet med en følsomhed på 4 %, hvilket svarer til en reduktion i varmeproduktion på 294MWh. I forhold til hvor påvirkelig en produktionsform solvarme er, er der regnet med en relativt lille følsomhed. Den reduktion der er regnet følsomhed på, vil reducere det samfundsøkonomiske overskud til kr Beregningen af det øgede varmebehov viser en situation, hvor man i projektet skal producere mere varme på de eksisterende anlæg, som er brændselsfyrede (flis og naturgas). Følsomhedsberegningen viser, at selv med et øget varmebehov på 10% påvirker det kun samfundsøkonomien marginalt. Der er ikke lavet beregninger der kombinerer de tre følsomheder. I forhold til det begrænsede samfundsøkonomiske overskud de forskellige følsomhedsanalyser udviser, må det antages at en kombination ville vise et egentligt negativt resultat. Samlet set viser følsomhedsanalyserne at projektet har en begrænset robusthed, men at det i nogen grad kan tåle forudsætningsændringer uden det giver en negativ samfundsøkonomi. Selskabs - forbrugerøkonomi Projektforslaget viser, at omkostningerne pr. produceret MWh med projektforslaget vil falde jævnt over de 20år, som der beregnes på. Allerede fra første år ligger produktionsomkostningerne under den nuværende situation (referencen). Gennemsnittet over de 20 år er en besparelse på 27 kr./mwh i forhold til referencen. Følsomhedsanalyser på virksomhedsøkonomien viser, at de tre følsomhedsanalyser, der er foretaget på samfundsøkonomien, ikke vil have væsentlig indflydelse på produktionsomkostningerne. Kun i tilfældet med øget varmebehov, hvor produktionen på træflis og naturgas øges, stiger produktionsomkostningerne. Dog ikke til et niveau over de nuværende omkostninger. Assens Kommune, 16 af 32

17 De lavere produktionsomkostninger kommer forbrugerne direkte til gode, da økonomien i fjernvarmeforsyning skal hvile i sig selv. Besparelsen på produktionsomkostninger vil, direkte omsat til forbrugerøkonomi, betyde en besparelse på ca. 608 kr. pr år for en standard husstand. Projektgodkendelse Projektforslaget er udarbejdet i dialog mellem kommunens administration og fjernvarmens rådgiver. Det fremsendte projektforslag er således gennemgået og klar til at sende i 4 ugers høring ved berørte parter. De berørte parter, som projektet vil blive sendt til, er NGF Nature Energy, Fjernvarme Fyn og grundejeren af matr. 19bi. Processen herefter er, at projektet behandles endeligt på baggrund af indkomne bemærkninger og høringssvar. I det omfang det findes nødvendigt, belyses og udbygges projektet yderligere. Herefter sendes projektet igen til politisk behandling og til endelig godkendelse i Byrådet, gennem Miljø- og teknikudvalget. Lovgrundlag: Varmeforsyningsloven, Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011, med senere ændringer samt Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Beslutningskompetence: Miljø- og teknikudvalget. Bilag: Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg i Tommerup november Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 2. december 2014 Miljø- og Teknikudvalget godkender at projektforslag for etablering af solvarmeanlæg nord for Tommerup sendes i 4 ugers høring ved berørte parter /15166 Projektforslag for fjernvarmeforsyning i Glamsbjerg og Haarby Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: At Haarby Kraft-Varme A.m.b.A. s projektforslag af 9. januar 2013 (dateret december 2012) Biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby og Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag af 30. januar 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Køng og Gummerup samt etablering af biomassefyret kedelcentral godkendes med de ændrede tekniske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske forudsætninger, der følger af: o Notat af 10. oktober 2014, udarbejdet af COWI, om tillæg til projektforslag for Glambjerg Fjernvarme A.m.b.a. og Hårby Kraft-Varme A.m.b.a. o Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende samfundsøkonomiske beregninger ved en reduceret varmeffekt på 6,7 MW Assens Kommune, 17 af 32

18 o Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende virksomhedsøkonomiske beregninger ved indregning af kompensation til NGF. o Supplerende følsomhedsberegninger af 14. november 2014 med beregningsudskrift af 21. november 2014 At projektgodkendelsen meddeles på vilkår om, at der ydes NGF Nature Energy (herefter NGF) kompensation efter bestemmelsen i projektbekendtgørelsens 8, stk. 1. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om at godkende konverteringen af de to forsyningsområder i henholdsvis Glamsbjerg (Køng/Gummerup) og Haarby fra forsyning med naturgas til forsyning med fjernvarme samt etableringen af en fælles biomassekedel med en kapacitet på i alt 6,7 MW til dækning af det øgede varmebehov i forbindelse med konverteringen. Endvidere godkendes etableringen af en fælles transmissionsledning på i alt 5,2 km fra det fælles produktionsanlæg til henholdsvis Glamsbjerg og Haarby. Herudover skal der træffes beslutning om, at projektansøger skal betale kompensation til NGF efter bestemmelsen i projektbekendtgørelsens 8, stk. 1. Sagsfremstilling: Projektbeskrivelse Projektforslagene indsendt i januar 2013 med de ændrede tekniske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske forudsætninger, der følger af de ovennævnte notater, benævnes under ét tillægsprojektforslaget, og er samlet i ét dokument, som er vedlagt sagen. Tillægsprojektet, som indstilles til godkendelse omfatter således konverteringen af de to forsyningsområder, jf. kortbilag nedenfor, fra forsyning med naturgas til forsyning med fjernvarme samt etableringen af en fælles biomassekedel med en kapacitet på i alt 6,7 MW til dækning af det øgede varmebehov i forbindelse med konverteringen. Endvidere godkendes etableringen af en fælles transmissionsledning på i alt 5,2 km fra det fælles produktionsanlæg til henholdsvis Glamsbjerg og Haarby, beliggende i samme tracé som cykelsti og vandledning. Fælles biomassekedel placeres i Glamsbjerg, som vist på nedenstående kort. I Glamsbjerg (Køng/Gummerup) er der, inden for det ansøgte forsyningsområde, 258 potentielle eksisterende bygninger, hvoraf 167 er naturgasopvarmede bygninger. For Haarby og Strandby er der ifølge projektforslaget 259 potentielle eksisterende bygninger, hvoraf 120 er naturgasforsynet. Kommunens godkendelse af projektforslagene indebærer, at fjernvarmeværkerne overtager forsyningspligten for områderne. Projektforslagene pålægger ikke tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning. Tilslutning af eksisterende bygninger sker således på frivillige basis. Baggrund Den 9. januar 2013 indgav Haarby Kraft-Varme A.m.b.A. et projektforslag (dateret december 2012) efter Varmeforsyningsloven for udvidelse af forsyningsområdet i Haarby og Strandby samt etablering af en biomassefyret kedelcentral. Den 30. januar 2013 indgav Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.A. et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for udvidelse af forsyningsområdet i Køng og Gummerup samt etablering af en biomassefyret kedelcentral. Assens Kommune, 18 af 32

19 Den 19. december 2013 godkendte Assens Kommune begge projektforslag, med vilkår om, at der blev etableret en fælles 8 MW fliskedel og et transmissionsanlæg mellem de to fjernvarmeselskaber. Den 16. januar 2014 indbragte Naturgas Fyn Distribution A/S (nu NGF Nature Energy) Assens Kommunes to projektgodkendelser for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. marts 2014 (j.nr ) traf Energiklagenævnet afgørelse om at ophæve projektgodkendelserne og hjemvise sagerne til fornyet behandling. Assens Kommune har herefter genoptaget sagsbehandlingen. Indhentning af oplysninger og partshøring I forbindelse med genbehandlingen af sagen har der været indhentet yderligere oplysninger samt foretaget høringer af parterne i sagen, herunder partshøring af NGF. Sagsforløb/høringsforløb fremgår af vedlagte bilag, udkast til projektgodkendelsen. Høringssvar, indhentning af oplysninger, supplerende beregninger mv. er vedlagt som bilag og samlet i ét dokument. NGF har under sagens behandling gjort indsigelse vedrørende: Varmegrundlaget Dimensioneringen af biomassekedlen Investeringsudgifterne til transmissionsledningen En række specifikke tekniske forudsætninger i projektansøgernes tillæg til projektforslagene af den 10. oktober 2014, herunder o Opgørelsen af den samfundsøkonomiske fordel ved etablering af én fælles kedel og en transmissionsledning, herunder opgørelsen af en årlig besparelse på kr. til pasning af anlæg, vagtordning, service, mm. o Projektforslagets robusthed i forhold til investeringsoverslaget o Beregningsmetoden for følsomhedsanalyser o Opgørelsen af geninvestering og levetid for individuel opvarmning o Opgørelsen af energibesparelser o Opgørelsen af virkningsgrader for individuel opvarmning og fjernvarmeunit o Der er desuden ikke enighed om udgifterne, der er angivet i projekt og reference, herunder udgifter til brugerinvesteringer, scrapværdi, drift og vedligeholdelse af brugeranlæg, frakoblingsgebyr Ovenfornævnte indsigelsespunkter er behandlet og vurderet i vedlagte bilag, udkast til projektgodkendelse. Vurdering Administrationen vurderer, at tillægsprojektforslaget må anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt både i forhold til referencen, der er baseret på fortsat individuel naturgasforsyning, og i forhold til de to oprindelige projektforslag med separate produktionsanlæg. De to oprindelige projektforslag er indsendt i januar 2013 og skal som udgangspunkt derfor godkendes efter den dagældende projektbekendtgørelse nr. 795 af 12. juli Assens Kommune, 19 af 32

20 De ændrede tekniske og samfundsøkonomiske forudsætninger, der fremgår af notatet af 10. oktober 2014, hvorved de separate anlæg forudsættes sammenlagt til ét, indebærer efter administrationens vurdering imidlertid så væsentlige ændringer i forhold til de to oprindelige projektforslag, at administrationen anser det for rigtigst at foretage godkendelsen med hjemmel i den nugældende projektbekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Administrationen har i den forbindelse noteret sig, at projektansøgerne i notatet af 3. november 2014 har bekræftet, at der betales kompensation til NGF efter gældende satser, og at der i de virksomhedsøkonomiske beregninger er indregnet en skønsmæssigt fastsat kompensationsbeløb på 2 mio. kr., sådan som den nugældende projektbekendtgørelse forudsætter. Administrationen bemærker samtidig, at tillægsprojektforslaget for at være samfundsøkonomisk mere rentabelt end de to separate anlæg som beskrevet i de to oprindelige projektforslag forudsætter, at transmissionsledningen fra det fælles anlæg etableres samtidig med den cykelsti og vandledning, i hvis tracé transmissionsledningen skal etableres. Administrationen anser dette for realistisk. Såvel kommunen som vandselskabet har således en økonomisk interesse i at koordinere etableringen af cykelstien og vandledningen med etableringen af transmissionsledningen, således at omkostningerne ved grave- og retableringsarbejdet kan deles mellem parterne som oplyst af COWI på vegne af projektansøgerne i notat af 6. november Tidsplanen for tillægsprojektet, hvorefter transmissionsledningen etableres primo 2015, forekommer således også realistisk i lyset af, at projektet altså nu godkendes primo december Samfundsøkonomi og overordnet energimæssig vurdering mv. Kommunen skal i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 26 foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af de to oprindelige projektforslag fra januar 2013, tillægsprojektforslaget, referencen med fortsat individuel naturgasforsyning samt kraftvarmealternativet. Vurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af kommunens varmeplanlægning, forudsætningerne i projektbekendtgørelsens kapitel 3 for kommunens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, samfundsøkonomiske analyser samt modtagne bemærkninger fra NGF og projektansøgerne i henhold til projektbekendtgørelsens 25. Det er administrationens vurdering, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen i lovens 1. Det er administrationens vurdering, at tillægsprojektforslaget er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2. Administrationen lægger herved vægt på, at den samfundsøkonomiske analyse som beskrevet i COWI s notat af 3. november 2014 viser, at tillægsprojektforslaget har en samfundsøkonomisk fordel på 22 mio. kr. i forhold til referencen med fortsat individuel forsyning med naturgas. I forhold til de oprindelige projektforslag fra januar 2013 udviser beregningerne ifølge notatet af 3. november 2014 tilsvarende en samfundsøkonomisk fordel ved tillægsprojektforslaget på 1,2 mio. kr. Assens Kommune, 20 af 32

21 Den samfundsøkonomiske fordel i forhold til kraftvarmealternativet er for tillægsprojektforslaget med den oprindeligt forudsatte varmeffekt på 8 MW i notat af 10. oktober 2014 opgjort til 8,5 mio. kr. for Haarby og 6,8 mio. kr. for Glamsbjerg. Administrationen lægger til grund, at tillægsprojektforslaget med reduceret effekt på 6,7 MW udviser en lignende samfundsøkonomisk fordel i forhold til kraftvarmealternativet. Administrationen skal om tillægsprojektforslagets samfundsøkonomiske analyser generelt bemærke, at disse er udarbejdet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og er baseret på projektansøgernes og deres tekniske rådgivers velbegrundede vurderinger af beregningsforudsætningerne. Administrationen har endvidere lægt vægt på: At projektet medfører en reduktion i CO2-emissionen. I det oprindelige projektforslag fra Haarby, fra december 2012, fremgår, at CO2- emissionen reduceres fra i alt tons (referencen) til tons (projektet) over en 20 årig periode. I det oprindelige projektforslag fra Glamsbjerg fremgår en CO2 reduktion fra i alt tons til tons. De opdaterede samfundsøkonomiske beregninger af 10. oktober 2014 viser en CO2-reduktion for de to separate anlæg på henholdsvis tons for Haarby og tons for Glamsbjerg. Sammenlægningen af de to separate anlæg i tillægsprojektforslaget med en marginal øget CO2-udledning som følge af ledningstabet i transmissionsledningen på 69 tons i forhold til de to separate anlæg. At forbrugerne opnår en besparelse ved skift til fjernvarme. Dette fremgår ligeledes at de oprindelige projektforslag fra januar 2013, pkt. 4.6, hvor besparelserne for de enkelte forbrugergrupper er nærmere udspecificeret. Eksempelvis forventes en naturgasforbruger i Glamsbjerg at kunne spare ca % ved skift til fjernvarme og en naturgasforbruger i Haarby forventes at kunne spare ca. 10% ved skift til fjernvarme. Hertil kan bemærkes, at kompensationsbeløbet på 2 mio. kr. ikke forventes at ændre nævneværdigt herpå, da de virksomhedsøkonomiske konsekvenser af kompensationsbetalingen stort set udlignes af det reducerede anlægsbudget som følge af, at effekten reduceres til 6,7 MW, jf. de supplerende virksomhedsøkonomiske beregninger af 3. november. Der forventes derfor fortsat ca. samme besparelse for fjernvarmeværkerne, som i de oprindelige projektforslag, som tilsvarende vil komme forbrugerne til gode. At projektet er i tråd med Assens Kommunes energipolitik, idet Assens Kommune netop ønsker at fremme projektforslag for omlægning til fjernvarme, herunder konvertering fra naturgas- til fjernvarmeforsyning, baseret på vedvarende energi, jf. Assens Kommunes Energi- og Klimahandlingsplan og Strategi for kommuneplan Assens Kommune, 21 af 32

22 Beregningsforudsætninger Der skal gøres opmærksom på, at Energistyrelsen på deres hjemmeside har oplyst, at de forventer, at næste opdatering af samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger vil ske ultimo november Det vides dog ikke med sikkerhed, hvornår de opdateres. Som udgangspunkt skal et projektforslags samfundsøkonomiske analyse baseres på de seneste beregningsforudsætninger, der er gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse. Men som det også kan udledes af en afgørelse fra Energiklagenævnet af 15. maj 2012, skal kommunen have rimelig tid til at indrette sagsbehandlingen efter de nye beregningsforudsætninger. Afhængig af hvornår beregningsforudsætningerne opdateres, må et rimelighedskriterie med støtte i Energiklagenævnets praksis kunne lægges til grund i denne sag, idet projektets gennemførelse skal koordineres med en tidsplan for etablering af cykelsti og vandledning, og idet projektets samfundsøkonomi afhænger heraf. Kommunens forvaltning har på den baggrund valgt at indstille projektforslaget til byrådets godkendelse efter de nugældende beregningsforudsætninger uanset risikoen for, at beregningsforudsætningerne måtte blive opdateret umiddelbart inden byrådsbehandlingen. Områdeafgrænsning Køng/Gummerup, samt placering af fliskedel - Kortudsnit fra projektforslag. Assens Kommune, 22 af 32