Biskoppen over Helsingør Stift
|
|
- Tove Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biskoppen over Helsingør Stift Den 16. december 2010 Dok.nr /10 Kirkeministeriet Kirkeministeriet fremsendte med brev af 17. september 2010 (dok.nr /10) rapport om folkekirken og registreret partnerskab. Som høringssvar har jeg følgende bemærkninger: Om ægteskabet Det er en god ting, at der i Danmark kan indgås registrerede parforhold mellem personer af samme køn med deraf følgende sociale konsekvenser for samliv, arveforhold osv. Og siden 1997 har der eksisteret pragmatiske ordninger, hvor de registrerede par, som måtte ønske det, har haft mulighed for at få en gudstjenestelig markering i forbindelse med registreringen af deres partnerskab. Spørgsmålet er nu, hvorledes dette forholder sig til den årtusindgamle ægteskabsinstitution og den rolle, som denne i traditionen har fået i skikkelse af kirkens vielsespraksis. Den kristne kirke har gennem hele sin historie siden oldkirken haft en meget høj vurdering af ægteskabet. Langt højere end de andre skriftreligioner, jødedom og senere islam. En stillingtagen til spørgsmålet om vielse/velsignelse af registrerede par ved en kirkelig handling kan ikke træffes uden en samtidig afklaring af ægteskabets stilling i lutherdommen. Det er en ofte overset kendsgerning, at de lutherske bekendelsesskrifter fra reformationstiden udtrykker en klar opfattelse af ægteskabet. Heller ikke udvalgsrapporten redegør herfor, til trods for at bekendelsesskrifternes må betragtes som forpligtende for den danske folkekirke. De lutherske bekendelsesskrifter fra reformationstiden omtaler ægteskabet, men ikke (direkte) vielsen som kirkelig ceremoni. Det sker i den augsburgske konfession artiklerne 16 og 27 samt (indirekte) i Luthers lille katekismus. I CA artikel 16 hedder det under overskriften Von der Polizei und weltlichen Regiment/De rebus civilibus, at de verdslige ordninger er skabte af Gud, samt at det er tilladt kristne at føre verdslige embeder m.v., samt at det er tilladt kristne at indgå ægteskab, dvs. gifte sig (ducere uxorem, nubere). Dette er vendt imod de såkaldte sværmeres forsøg på at etablere himmelske tilstande på jorden. I CA artikel 27 gøres det lutherske syn på ægteskab gældende imod de romersk-katolske fordringer om i kraft af munkeløfter at afstå fra indgåelse af ægteskab. Men et sådant munkeløfte kan ikke ophæve ægteskabet, som bekendelsen omtaler som ordinationem et mandatum dei (en gudsforordnet stand). Bekendelsens tale om ægteskabet bygger her eksplicit den opfattelse, at det er udtryk for en guddommelig ordning og mandat. Dette er argumentet for, at det hverken af sværmere eller Vor Frue Kloster Hestemøllestræde 3 A Postboks Helsingør Telefon Telefax kmhel@km.dk
2 munke kan tilsidesættes til fordel for højere løfter eller bestemmelser. Ægteskabet luthersk forstået er således grundlæggende noget andet og videre end en frit valgt samlivsform, grundlagt på to menneskers indbyrdes beslutning. Ægteskabet er også udtryk for en guddommeligt forordnet stand for det verdslige liv, som man indtræder i ved ægteskabs indgåelse, hvorfor det da også har en social, kirkelig og symbolsk betydning, som rækker langt videre end de aftaler, mennesker på eget initiativ kan træffe med hinanden. Denne lutherske ægteskabsforståelse, som indplacerer ægteskabet på linje med andre borgerlige ordninger, udtrykker således en langt mere vidtgående forståelse end den, som kommer til udtryk i det romantiske to-somme kærlighedsforhold, som der ofte refereres til i paralleliseringerne med andre samlivsformer. Dette er da også den legitimerende forudsætning for, at kirken kan medvirke ved indgåelse og fejring af ægteskab i forbindelse med vielsen. En sådan forståelse gøres da også gældende i den nugældende, autoriserede liturgi for vielse af 1992, hvor der i slutningskollekten (efter en tak for ægteskabet) bedes: - vi beder dig, at du vil bevare denne din ordning og velsignelse urokket iblandt os. Der er her andre og videre aspekter på færde end f.eks. henvisningen til menneskets følelser, kærlighed og lignende, idet der forudsættes en samfundstænkning med udgangspunkt i de guddommelige ordninger og mandater. Dette ordningsmæssige ægteskabssyn, som findes i Den augsburgske Bekendelse og som afspejles i nugældende liturgi, er begrundet hos Martin Luther. Når Martin Luther i den såkaldte Traubuchlein (1529) i forbindelse med ægteskabs indgåelse taler om, at præsten er skyldig at velsigne og vie dem, som beder om det, så bygger hans udtalelse på den forudsætning, som reformatorerne var enige om, nemlig at ægteskabet betragtes som ordinatio et mandatum dei. Luther stiller på dette sted menneskelige ordninger såsom munke- og nonnevæsenet op som modsætning til det guddommeligt indstiftede ægteskab: deres [munke, nonner] stand og væsen er ugudelig og lutter menneskeværk, som ikke har nogen grund i Skriften. Hvor meget mere skal vi da ære denne guddommelige stand [ægteskabet] og langt mere herligt velsigne den, bede [for den] og prise den? Thi selv om det er en verdslig stand, så har det dog Guds Ord for sig og er ikke opdigtet eller stiftet af mennesker, sådan som munke- og nonnestanden [ ]. De historiske og teologiske forudsætninger for lutherske kirkers medvirken ved indgåelse af ægteskaber bygger således på den entydige forudsætning, at der med ægteskabet er tale om en såkaldt guddommeligt indstiftet stand, hvilket gør den usammenlignelig med andre opdigtede ordninger. Dette synspunkt vender reformatorerne både imod den sværmeriske ophævelse af alle ordninger til fordel for andre mere himmelske, umiddelbare instruktioner (CA 16), og imod de former for forpligtelse endog kirkelige forpligtelser som måtte forsøge at overbyde ægteskab og ægteskabs indgåelse (CA 27). Gælder ordningerne og ordningsteologien stadig? Det er et stærkt omdiskuteret tema i nyere teologi, hvorvidt en luthersk ordningsteologi stadig kan betragtes som holdbar. Der har fra forskellig side været rejst alvorlige spørgsmål ved denne teologi, og personligt kan jeg godt se nogle af vanskelighederne. Men dette angår ikke personlige synspunkter, ordningsteologien er et spørgsmål for hele folkekirken i det omfang, den udspringer af bekendelsesskrifterne. Med hensyn til ordningsteologien som sådan, så har Den danske folkekirke ingen officiel stillingtagen til dette komplekse teologiske spørgsmål, som i sine konsekvenser ikke blot angår ægteskabsforståelsen, men også forholdet til beken-
3 delsesskrifterne, kirke-statforholdet m.v. Udgangspunktet må i den situation tages i det forhold, at Lov om gejstlige læresager ingen undtagelser eller indskrænkninger gør i forhold til bekendelseseskrifterne, hvorfor ordningsteologien må anses for at være gældende lære. Ved sin faktiske anerkendelse af stat-kirkeforholdet, grundlovsbestemmelserne, kirkens medvirken ved folketingets åbning, ledende embedsmænds deltagelse ved bispevielser osv. kan man ydermere argumentere for, at folkekirken de facto anerkender den klassisk-lutherske ordningstænkning. Dette må også få konsekvenser for en eventuel begrundelse for indførelsen af ritualer for registrerede parforhold, såfremt et sådant ritual skal være en parallel til den gældende vielsespraksis. Lader registreringen af parforhold ved en kirkelig ceremoni sig forene med de bekendelsesmæssigt og liturgisk givne bestemmelser angående ægteskabet? Hvis ikke indførelse af ritualer for vielse/velsignelse af registrerede par skal begrundes med romantiske eller sentimentale argumentationer, hvilket ville være fremmed for en luthersk tankegang, så ser jeg kun nogle få muligheder for en holdbar argumentation: 1) Der er i princippet en mulighed for at forstå det registrerede parforhold som en parallel ordning af samme vægt og status som ægteskabet, dvs. som ordinatem et mandatem dei, forstået i bekendelsesskrifternes betydning. Jeg er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan begrundet argumentation har været ført, og mener, at der her udestår væsentlige teologiske refleksioner, for at en sådan argumentation kan blive overbevisende. Det faktum, at der politisk er gennemført en lovgivning for registrerede parforhold, er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at betragte dette som ordning i bekendelsens forstand, blandt andet af den enkle grund, at det mangler den skriftbegrundelse, som Luther med stor energi gjorde gældende imod alle forsøg på at opstille ordninger, som kunne regnes for ligeværdige med ægteskabet. 2) En anden mulighed kunne være, at den lutherske ordningstænkning og dermed bekendelsernes forståelse af ægteskabet blev suspenderet, for på den baggrund at skabe rum for parallelle begrundelser mellem ægteskabs indgåelse og velsignelse af registrerede par. Dette ville nedskrive den lutherske ægteskabsforståelse til at være en menneskelig valgt samlivsform, som teologisk set ikke udmærker sig i forhold til andre samlivsformer, og ville i så fald svare ganske godt til mange politiske og ideologiske ønsker. Herimod kan imidlertid rejses den indvending, at en nedskrivning af ægteskabets teologiske og symbolske værdier under alle omstændigheder bør vække kirkelige betænkeligheder. Hvortil kommer, at det over tid muligvis ville kunne trække tæppet væk under enhver kirkelig medvirken i det hele taget, da det betyder fjernelsen af selve hovedbegrundelsen, som der er redegjort for ovenfor. Endelig må tilføjes, at en officiel frasigelse af CA s lære om de verdslige ordninger ville få nærmest uoverskuelige konsekvenser teologisk og økumenisk, idet det ville sætte den danske kirke uden for enhver sammenhæng med andre lutherske kirker verden over. I sin konsekvens ville det ikke blot angå ægteskabet, men også kirkens syn på forholdet til det verdslige liv, herunder i stat-kirkeforholdet, som netop forudsætter en klassisk ordningstænkning. 3) Endelig er der muligheden for at betragte indgåelse af registreret parforhold under kirkelig medvirken helt uden enhver parallelisering til ægteskabet. Indgåelse af registreret par-
4 forhold og kirkelig forbøn/velsignelse måtte i så fald ske på en måde, så det umiskendeligt adskiller sig fra ægteskabs indgåelse. Der kunne i så fald næppe være tale om nogen form for tilspørgsel. Ceremonien kunne da betragtes som en fri kirkelig handling, en særgudstjeneste. Men herved bortfalder så også den ligestilling, som vel har været et drivende motiv bag det pres, som motiverer ønskerne om indførelse af kirkelig velsignelse. Ingen af de to førstnævnte modeller forekommer mig at være tilfredsstillende. Den tredje svarer vel nogenlunde til de nugældende pragmatiske muligheder for en kirkelig markering. Tilbage står imidlertid det forhold, at ægteskabets sammenhæng med kristendommen og dermed ægteskabets teologi hverken er tilstrækkeligt afklaret i rapporten, eller i de indlæg, som er fremført til forsvar for indførelsen af et ritual for registrerede par. Det viser sig som nævnt i det uafklarede forhold til den klassisk lutherske lære om ordningerne. Det, som for alvor mangler i den nyere diskussion, og som jeg ikke vil være med til at afskære gennem en forkortet debat og indførelse af autoriseret ritual, er en egentlig fordybelse i disse komplekse forhold. En forhastet beslutning ville kunne medføre, at vi ud fra en måske indsnævret teologisk forståelse af ægteskabet står i fare for at konstruere paralleller, som tilfældigvis passer for os her og nu. En sådan forenkling er jeg på vagt over for, og det er ikke noget argument, at vi f.eks. har haft 20 år med registrerede parforhold, hvis det i realiteten er noget andet, det drejer sig om. Endelig skal det bemærkes, at en indførelse af et ritual for registrerede parforhold svarende til ægteskabsritualet vil indebære, at det gældende ægteskabsritual, der som omtalt forudsætter en luthersk ordningslære, må forandres og omformuleres af hensyn til overensstemmelsen mellem ritualernes teologi. Jeg er ikke ene om disse betænkeligheder. Flere lutherske teologer, som må betragtes som teologisk yderst kompetente, har i international sammenhæng advokeret for synspunkter på ægteskab og parforhold, som ser helt anderledes på ægteskabet end de perspektiver, som for det meste kommer til orde i kirkeministeriets rapport. Enkelte lutherske teologer, bl.a. W. Pannenberg (Systematische Theologie. Bd. 3, )nærmer sig en opfattelse af ægteskabet i sakramentale kategorier, andre forsøger ud fra Efs. 5, 32 at se ægteskabet som en mellemmenneskelig institution ( på skabelsens plan ), der imidlertid i lyset fra frelsesøkonomien så at sige tilkendes en ny tegnfunktion: ægteskabet som en afglans eller et tegn på Kristi forhold til menigheden. Disse bibelske - og traditionshistoriske overvejelser bygger selvsagt ikke på enkelte fordømmende skriftsteder fra Det gamle eller Det nye Testamente, men på en langt mere omfattende kulturhistorisk og kristendomshistorisk vurdering af ægteskabets sammenhæng med kirken i historien. Jeg forsvarer ikke uden videre alle disse synspunkter, men gør opmærksom på nødvendigheden af mere dybtgående overvejelser over ægteskabets teologi. Om velsignelseshandlinger Problemstillingen vanskeliggøres ydermere af en række uklarheder om, hvori en velsignelse kan bestå i en luthersk sammenhæng.
5 Der tales ofte, som om kirken på Guds vegne skulle have en eller flere særlige velsignelser, den kan uddele eller holde tilbage/udelukke nogen fra. Det er en uheldig semantik i luthersk sammenhæng. Kirken selv har ikke til sin disposition et vist mål af velsignelse, som den efter forgodtbefindende kunne uddele, fedte med eller holde tilbage. Enhver tale om ægteskabet og kirkens velsignelse heraf (samt evt. parallelt angående et registreret parforhold) må anskues som handlinger, som finder sted i troen på de løfter, som kirken i øvrigt forkynder og meddeler. Gældende vielsesritual udtaler da heller ikke nogen velsignelse over ægteparret, men det henviser med skriftbegrundelser til Guds velsignelse, og det yder forbøn for det par, som har indgået ægteskab, og slutter med at lade den aronitiske velsignelse lyde over alle tilstedeværende. Endvidere bemærker jeg, at den manglende stands- og ordningstænkning slår igennem i de fremsatte forslag, hvilket synes at føre til en vis forlegenhed med henblik på liturgisk at udtrykke, hvad det er, der foregår, som når det f.eks. hedder: jeg forkynder jer at være registrerede partnere for både Gud og mennesker. Frihedsrettighederne Det er anerkendelsesværdigt, at udvalget har kunnet enes om et vidtgående frihedshensyn med henblik på præsters medvirken. Samtidig rejser præamblen, som fastslår præsternes frihed til ikke at benytte ritualet, helt nye problemstillinger. Den lovgivningsmæssige anerkendte frihed til ikke at medvirke ved vielse af fraskilte anfægter ikke selve handlingens teologiske legitimitet som ritual betragtet, snarere tværtimod, men den udtrykker derimod en frihed til stillingtagen til hvem, der har adgang til at få del i ritualet. Rapportens forslag til ritualer udtrykker gennem præamblen noget helt andet. Det forekommer kunstigt og en smule halvhjertet i forbindelse med autorisationen af et helt nyt ritual at meddele i en præambel, at det altså ikke er forpligtende for andre end dem, der vil følge det. En sådan undtagelsesbestemmelse angår og anfægter - selve ritualets legitimitet, hvilket jeg betragter som en afgørende forskel fra de andre undtagelsesbestemmelser. Hvis ikke kirken kan gøre autoriserede ritualer forpligtende for alle embedsbærere, så er det et alvorligt spørgsmål, om ikke man snarere skulle undlade at autorisere dem. Hvad er en autorisation, hvis den ikke er for alle? En autorisation vil nemt kunne betyde, at man derved kommer til at autorisere en dyb uenighed, idet ritualet pr. definition bliver et særritual, og ikke et samlende ritual. Autorisationen kommer til at sprede og ikke samle. Indstilling Rapporten demonstrerer med al tydelighed, at der hersker en stor uklarhed i synet på ægteskab, registrerede parforhold og deres relationer til kirkens liturgiske praksis. Grundlæggende maner jeg derfor til besindighed, så længe den nødvendige klarhed ikke har indfundet sig, og mener, at vi her som i alle andre åndelige spørgsmål ikke bør forcere forhastede afgørelser igennem. Heller ikke selv om diverse pressionsgrupper presser på. Spørgsmålet kunne vise sig at være mere omfattende end en umiddelbar betragtning synes at antyde. Dette gælder både inden for den danske folkekirke og i økumenisk sammenhæng. Jeg støtter flertallet i rapporten i deres udgangspunkt, at der er forskel på et ægteskab mellem mand og kvinde og et registreret parforhold mellem to mennesker af samme køn. Men jeg finder samtidig, at begrundelsen herfor savner en underbygning i forhold til det ægteskabssyn, som kommer til orde i den reformatoriske teologi. Denne holdning afspejler ikke en bekendelsesfundamentalisme fra min side, men udtrykker et behov for en solid fordybelse i den ægteskabsopfattelse, som er forbundet med kirkens lutherske arv, og som må betragtes som en
6 del af den forpligtende lære. Man kan ikke trække paralleller hverken liturgisk eller teologisk, hvis ikke man ved, hvad det er, man paralleliserer til. En indførelse af autoriserede ritualer for velsignelse af registrerede parforhold på nuværende tidspunkt vil for eftertiden og for en videre kreds af lutherske kirker stå i fare for at fremstå som en forhastet beslutning, uafklaret og uden overbevisende teologisk grundlag. Jeg finder endvidere, at ordningen fra 1997 har fungeret som en fornuftig og pragmatisk løsning på et meget komplekst spørgsmål, og ser ikke umiddelbart noget behov for at autorisere et nyt ritual. Med venlig hilsen Lise-Lotte Rebel Kopi til: Alle biskopper Alle stifter (intranet)
Biskoppen over Helsingør Stift
Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets
Læs mereVielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Læs mereOm den nye danske højmesseordning
Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering
Læs mereNotat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"
Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten
Læs mereStk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereKøbenhavn, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.
København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer
Læs mereVedtægter for Hedensted Valgmenighed
Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.
Læs mereRummelighed. er ikke en selvfølge, det er en udfordring. Af Birgitte Stoklund Larsen. 760 Folkekirkens rummelighed. Foto: Christian Paulsen
Rummelighed er ikke en selvfølge, det er en udfordring Af Birgitte Stoklund Larsen Foto: Christian Paulsen 760 Folkekirkens rummelighed Folkekirkens rummelighed Hvor rummelig skal folkekirken være? Spørgsmålet
Læs merePrædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Læs mereAfslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller
2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereVedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab
Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs merePrædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.
Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en
Læs mere29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din
Læs mereSvar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:
Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereJustitsministerens manglende svar vedr. forvaltningsretlige aspekter af manglende adgang til kirkelig vielse
Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K 1. august 2008 Justitsministerens manglende svar vedr. forvaltningsretlige aspekter af manglende adgang til kirkelig vielse Landsforeningen for bøsser
Læs mereFælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2011
Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereenighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.
M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev
Læs mereVejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereFordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv
Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv Niels Henrik Gregersen, Det teologiske Fakultet, KU Kirkeministeriets seminar d. 9. marts 2006 Karen Blixen Salen, Det
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereI en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.
I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereLandsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning
Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48
1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereOm processen frem mod sidste alterbogsfornyelse
Omprocessenfremmodsidstealterbogsfornyelse afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletkortoplæg,somblevholdtvedenstudiedagi Aalborgden26.oktober2015.Studiedagenblevholdtsomstartpåetbispemøde,ogi
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8
SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres
Læs merePeder Palladius: Om Brudeoffer
Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,
Læs mereLindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.
Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereBegravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereVielse udenfor kirkerummet
Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i
Læs mereUdkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)
Udkast til Forslag til Dokument nr.: 102133/11 Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende
Læs mereDet er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mereHøring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereLandemodeberetning 24. september 2010.
Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereJuledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125
1 Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 1,1-14
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereKIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.
KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs merePRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30
Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereAtt: Mads Ellehammer:
KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereRitualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.
Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereHvordan kan vindene mødes?
Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som
Læs mereDet er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?
Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen
Læs mereLandsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.
Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.
Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man
Læs mere2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012. Tillægsbetænkning.
2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereBestyrelsens årsberetning 2010
Bestyrelsens årsberetning 2010 2010 har været det første normale år efter bispevalget og bispeskiftet i 2009. At der er kommet nye tider, har vist sig i det ydre ved nogle signalgivende ændringer: Landemodetraditionen
Læs merePrædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 9. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 435: Aleneste Gud i Himmerig
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mere