Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 5/2019 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 17:30-18:30

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 5/2019 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 17:30-18:30 Mødested: Harhoff Medlemmer Torben Lollike (tlo) B Lisbeth Andersen (lika) A Benny Christensen (bsbech) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Klaus Hansen (hjkh) V Per Nørhave (hjpen) O Finn Andersen (hjfian) C Fraværende Torben Lollike (tlo) B, Benny Christensen (bsbech) A, Per Nørhave (hjpen) O Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 23. maj Status cykelstiprojekt Rusgårds Bakke Anlægsbevilling til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Helhedsplan Projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark Principiel beslutning om ekspropriering i forbindelse med etablering af gasledning fra Ringsted Syd til Fensmark Tillæg 21 til Spildevandsplan Ekspropriation til spildevandsteknisk anlæg Rekreative muligheder ved Ringsted A Fremtidige vejforhold Mulstrup Møllevej Finn Andersen ønsker en sag på Klima- og Miljøudvalget vedr. etablering af støjvold ved afkørsel 36 mod nord ind mod Benløse Budgetrapport 1 pr. 31. marts Orientering fra formand og direktør maj

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 23. maj 2019 Åben sag Sagsid: 17/24259 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt. Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

4 Side 3 2. Status cykelstiprojekt Rusgårds Bakke Åben sag Sagsid: 18/1952 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forundersøgelsesnotat Rusgårds Bakke (50787/19) 2 Bilag 2 - Referat af borgermøde 1 (50788/19) 3 Bilag 3 - Referat borgermøde 2 (50789/19) 4 Bilag 4 - Hvidbog Rusgårds Bakke inkl underbilag (50790/19) 5 Bilag 5 - Brev vedr. salg af Snekkerupvej 2 (51907/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag redegør administrationen for den aktuelle status for cykelstiprojektet på Rusgårds Bakke. Samtidigt søges en anlægsbevilling til dækning af udgifter for gennemførte undersøgelser af krydsningsmulighederne af Roskildevej i Ortved. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Byrådet den 10. juni 2013 pkt. 13, anlægsbevilling til detailprojekt for Bringstrupvej og Bjergvej samt skitseprojekt for Rusgårds Bakke og Nordrupvej. Byrådet den 7. december 2015 pkt. 13, anlægsbevilling til forundersøgelser. Administrationen har siden den juni 2016 løbende været i dialog med Vejdirektoratet (VD) vedr. krydsningsmulighederne af Roskildevej i Ortved: Anvendelse af den eksisterende fodgængertunnel ved plejecenteret, herunder etablering af ca. 150 meter dobbeltrettet cykelsti på Roskildevej mellem nedgang til tunnel og Nebsmøllevej. Mulighed for etablering af signalregulering i krydset Værkevadsvej / Roskildevej, herunder etablering af ca. 600 m. dobbeltrettet cykelsti mellem lyskryds og Nebsmøllevej. Dialogen er foregået på både teknikerniveau samt på centerchef og direktørniveau. Resultatet af dialogen er, at VD forsat ikke kan give tilsagn til etablering af en lysregulering, da der jf. VD hverken er trafikafviklings eller trafiksikkerhedsmæssige begrundelser for en lysregulering: Der er flere private udkørsler på strækningen og en 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti vil øge risikoen for påkørsler af lette trafikanter. Der er i de seneste 5 år ikke registreret trafikulykker i krydset ved Værkevadsvej. Sidevejstrafikken på Værkevadsvej er ca køretøjer mod ca på Roskildevej. En forsinkelse på f.eks. 10 sekunder af trafikanterne på Roskilde vil medføre et

5 Side 4 samfundsøkonomisk årligt tab på over 2 mio. kr., hvilket ikke modsvares af en tilsvarende eller større positiv effekt, også selvom en faktor som tryghed ikke kan opgøres / værdisættes. VD vurderer at krydsningen via den eksisterende stitunnel er den sikreste løsning for skolebørnene og har givet foreløbigt tilsagn om at: den eksisterende tunnel kan anvendes af skolebørn, bl.a. under forudsætning af at der enten etableres egentlige nedkørselsramper eller udføres ramper i forbindelse med trapper hvor cykler kan trækkes ned til stitunnelen. Cykelstien i Roskildevejs nordlige side mellem Nebsmøllevej og stitunnel kan anvendes som dobbeltrettet cykelsti. Da strækningen kun er ca. 150 m. lang, vurderes dette mindre risikofyldt end den foreslåede længere dobbeltrettede cykelsti i forbindelse med en lysregulering. Det er en forudsætning for VDs tilsagn at alle udgifter afholdes af Ringsted Kommune. Af hensyn til de lette trafikanters krydsning ved Værkevadsvej, ser VD desuden positivt på muligheden for etablering af krydsningsheller. VD oplyser samtidigt at deres erfaringer med korrekte udførte krydsningsheller er, at de ikke giver anledning til påkørsel af personer der opholder sig her. Ud over en sikker krydsning af Roskildevej, har de i alt 4 undersøgte linjeføringer forskellige fordele og ulemper. For at kvalificere ulemperne ved de forskellige scenarier er der i forundersøgelsesrapporten lavet en simpel sammenligning, hvor forskellige temaer gives en score fra 1 til 4, hvor 1 er bedst og 4 dårligst. Resultatet er gengivet herunder, og som det fremgår ligger blåt, grønt og rødt scenarie meget tæt, mens det gule får en dårligere score. Trods en god score er det forventede antal brugere af det grønne scenarie kun 13 skolebørn, mod 60 i det blå og gule scenarie og 37 forventede brugere i det røde scenarie. Nederst i skemaet er anlægsoverslagene fra forundersøgelsesrapport angivet. Forundersøgelsesrapporten kan ses i sin helhed i bilag 1. Tema Blåt scenarie: Rusgårds Bakke Gult scenarie: Åen Rødt scenarie: Plejecenter Grønt Scenarie: Ortvedlund Trafiksikkerhed Utryghed i mørke (afstand fra øvrig trafik) Ejendomme og udkørsler Forventet cykeltrafik langs ruten 1 (60) 2 (60) 3 (37) 4 (13) Omvej i forhold til andre mulige ruter Plan- og matrikulære forhold samt servitutter Anlægsoverslag/økonomi Landskab, natur, fred-ninger og beskyttet natur Beboerønsker Stejle bakker Afskæring / opdeling af markarealer Stil placeret nær eller igennem vådområder Sammenhæng med sti videre til Jystrup Sum

6 Side 5 Anlægsoverslag jf. forundersøgelsesrapport 16.8 mio. kr mio. kr mio. kr. 6.8 mio. kr. Anlægsoverslaget er udarbejdet tilbage i 2016 og tendensen i markedet har siden været stigende travlhed og dermed priser. Dette sammenholdt med de indkomne forslag til ændret linjeføring igennem Vigersted m.m. betyder at en betydelig prisstigning må forventes. Inddragelse og høring Følgende inddragelse og høring er gennemført i forbindelse med projektet: Dato Beskrivelse 31. maj Borgermøde nr. 1, drøftelse af forskellige løsningsmuligheder se bilag januar Borgermøde nr. 2, løsningsforslag præsenteret og drøftet se bilag 3. Januar februar 2018 Høring omkring rødt og blåt scenarie. Høringssvar fremgår af hvidbog bilag 4, ligesom de indkomne høringssvar kan ses i deres helhed som underbilag til hvidbogen. I den gennemførte høring omkring det røde og blå scenarie er der indkommet i alt 10 høringssvar. Der er en klar tendens til at tunnelløsningen foretrækkes som krydsning af Roskildevej mens at flere angiver at forældre ikke vil lade deres børn krydse Roskildevej via krydsningsheller. Flere høringssvar angiver en stibro som en mulig alternativ krydsning af Roskildevej, ligesom en rundkørsel også nævnes som en mulig løsning. Ligeledes påpeger flere høringssvar vigtigheden af at Jystrup og Vigersted bindes sammen, og at den første del af cykelstien derfor skal fremtidssikres, så den senere kan udbygges til Jystrup. Administrationen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende dagsorden været i kontakt med henholdsvis Vigersted Lokalråd samt Landsbyforeningen for Jystrup og omegn, for at tilsikre at de afgivne høringssvar tilbage fra starten af 2018 stadigt er gældende. Både Lokalråd og Landsbyforening har bekræftet at dette er tilfældet, dog ønsker Vigersted Lokalråd at brev sendt til Plan og Boligudvalget vedr. salg af ejendommen Snekkerupvej 2 medtages. Brevet fremgår af bilag 5. For Vigersted Lokalråd er det ligeledes af stor betydning at cykelstien etableres sikkert, helt frem til skolens hovedindgang på Ågerupvej 1. Både lokalråd og landsbyforening peger i deres høringssvar på det røde scenarie. Økonomi Samlet rådighedsbeløb for anlæg 3 - cykelstier Bjergvej, Bringstrup, Nordrupvej og Rusgårdsbakke - og cykelstier, rammekonto: Årstal Afsat rådighedsbeløb, 2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 10,0 10,0 10,0 mio. kr. Bringstrupvej og Bjergvej, -0,5 detailprojekt Rus- gårds Bakke og Nordrupvej, skitseprojekt Bringstrupvej, anlægsudgifter -3,2 Bjergvej, anlægsudgifter -1,8 Bringstrupvej, anlægsudgifter, merudgifter -0,7

7 Side 6 Nordrup, forundersøgelse Rusgårds Bakke, forundersøgelse Bjergvej, cykelstier og buslommer Nordrupvej, ekstern projektering Nordrupvej, bevilling til udførsel -0,5-0,5-0,45-1,1 Rest rådighedsbeløb 1,5 5,5 2,8 6,8 11,6 5-15,2 4 0,41 4,41 14,4 1 24,4 1 34,41 Økonomisk oversigt Rusgårds Bakke, alle beløb mio. kr. Anlægsbevilling Byrådet den 9. november punkt 5 0,500 Faktisk forbrug Afvigelse Forbrugt på internt honorar samt ekstern rådgiver 0,621 Forventede rest udgifter 0,080 Totalt 0,500 0,701-0,201 Som det fremgår er der et forventet merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Der søges en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med udførte undersøgelser og afklaring af krydsningsmuligheder m.m. i Ortved. Bevillingen ønskes finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til cykelstier, hvor det aktuelle samlede restrådighedsbeløb for 2019 er 4,41 mio. kr. Såfremt det besluttes at der skal arbejdes videre med projektet søges en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til yderligere forundersøgelser og kvalificering af anlægsregnskab. Bevillingen ønskes ligeledes finansieret af det samlede afsatte rådighedsbeløb til cykelstier. Vurdering Grundet den lange dialog med VD på flere niveauer, vurderer administrationen at dennes muligheder for at opnå et tilsagn fra VD om etablering af en lysregulering er afprøvede og ikke længere kan forventes opnået. Det samme gør sig gældende med hensyn til etablering af længere strækninger med dobbeltrettet langs Roskildevej, end de ca. 150 m. VD har givet tilsagn til. Da administrationen vurderer at en sikker krydsning af Roskildevej er essentielt for projektet hvilket også fremgår af flere høringssvar, borgermøder m.m. er anvendelse af den eksisterende stitunnel reelt den eneste løsning, med mindre en stibro, en ny stitunnel eller lignende etableres. Herved er det røde scenarie, med en linjeføring over markerne op til plejecenteret og stitunnelen, den løsningsmulighed der står tilbage. Den løsning er dog langt fra optimal grundet forhold som utryghed i mørke, stiens stejlhed samt det forventede antal brugere. Denne løsning er samtidigt den dyreste blandt de fire undersøgte dog kun marginalt i forhold til det blå scenarie ligesom generelle prisstigninger, lokalrådets ønsker til ændret linjeføring igennem Vigersted m.m. kan fordyre projektet. Administrationen vurderer at disse forhold bør undersøges nærmere samt prissættes inden det besluttes hvorvidt det røde scenarie skal udføres. Såfremt det ønskes, kan alternative krydsningsmuligheder i form af stibro eller lignende samtidigt undersøges jf. de indkomne høringssvar.

8 Side 7 Grundet de beskrevne udfordringer kan det også overvejes hvorvidt projektet fortsat ønskes gennemført. Projektet er i dag en del af Trafikhandlingsplan 2017s projektliste, hvorfor projektet fremadrettet kan blive prioriteret på lige fod med de øvrige cykelstiprojekter i kommunen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,2 mio. kr. til at dække merudgifter i forbindelse med gennemførte undersøgelser og afklaring af krydsningsmuligheder m.m. i Ortved. 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb. 3. at det besluttes hvorvidt: a. der skal arbejdes videre med det røde scenarie, herunder at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til at dække yderligere undersøgelser og kvalificering af anlægsoverslag. Anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb. b. projektet skal afsluttes i sit nuværende stade og sendes tilbage i Trafikhandlingsplan 2017s projektliste for fornyet prioritering op imod øvrige ønsker og forslag. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Indstillingspunkt 1 og 2 anbefales godkendt. Indstillingspunkt 3b anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

9 Side 8 3. Anlægsbevilling til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Helhedsplan Åben sag Sagsid: 17/10466 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag - Helhedsplan for søerne_lavformat.pdf (13913/18) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet afsatte midler til realisering af Helhedsplanen for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i Budget 2017, for årene I denne sag, skal der tages stilling til anlægsbevillingen for Beskrivelse af sagen Helhedsplanen for søerne (bilag) indeholder en række ønsker til forbedring af adgangsforhold, rekreative faciliteter og formidling til brugerne mm. Der skal i 2019 etableres rekreative faciliteter i søsportshjørnet ved Haraldsted Sø. Det drejer sig om et fugletårn, et naturformidlingsrum og en ombygning af den tidligere HOFOR-kontorbygning med toiletter, formidling, grejbank og et udendørs overdækket arbejdsbord med vaske. Disse faciliteter skal finansieres af bevillingen fra 2018 på ca. 1 mio. kr., samt den nye bevilling på kr. for Der budgetteres med ca. 1,1 mio. kr. til håndværkerydelser, kr. til rådgiverydelser og kr. til interne honorarer. Inddragelse og høring Brugerrådet for Haraldsted Sø er tidligere blevet hørt om planerne for søsportshjørnet og bliver det igen på brugerrådsmødet den 15. maj Økonomi Der blev i budgetaftalen for 2017 afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2017, 1 mio. kr. i 2018, kr. i 2019 og kr. i 2020 til realisering af helhedsplanen for søerne. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på kr. til realisering af helhedsplanen i Vurdering Administrationen vurderer, at de planlagte rekreative faciliteter ved Haraldsted Sø vil skabe gode fysiske rammer, der stimulere til bevægelse og vil bidrage til at fremme friluftslivet for kommunens borgere, skoler og institutioner. Faciliteterne stimulere både til aktivitet, fordybelse og læring om natur og miljø, hvilket stemmer overens med kommunens vision. Samlet set bidrager faciliteterne væsentligt til realiseringen af helhedsplanen for søerne.

10 Side 9 Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. til realisering af Helhedsplanen for søerne i at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

11 Side Projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark Åben sag Sagsid: 18/4304 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1. Projektforslag dec 2018.pdf (29590/19) 2 Bilag 2. Referat fra møde om biogasledning pdf (29592/19) 3 Bilag 3. Opsamling på høringssvar.docx (29593/19) 4 Bilag 4. Beregninger Sweco feb.2019.docx (29594/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage endelig stilling, til et projektforslag fra Dansk Gas Distribution (DGD), vedrørende etablering af en gasledning fra Ringsted til Fensmark i Næstved Kommune. KMU besluttede den 25. oktober 2018, at sende forslaget i 4 ugers høring hos berørte grundejere. Byrådet skal nu beslutte, om projektforslaget skal endeligt godkendes i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. Beskrivelse af sagen Byrådet har den 5. februar 2018 godkendt kommuneplantillæg og lokalplan, for etablering af Ringsted Biogas ApS ved Mulstrup Møllevej, syd for Ringsted. Administrationen har endvidere meddelt miljøgodkendelse til anlægget den 13. februar Endelig har Byrådet den 26. juni 2018 godkendt et projektforslag, for etablering af en tilslutningsledning fra Ringsted Biogas til naturgasnettet i Ringsted syd. DGD har den 4. oktober 2018 sendt et revideret projektforslag til Ringsted og Næstved Kommune, med henblik på godkendelse efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Med projektforslaget ønsker DGD, at etablere en 18 km lang gasledning, fra Ringsted Syd til Fensmark i Næstved Kommune, for at kunne sikre, at der også i sommerhalvåret er afsætning af den bionaturgas, som produceres på Ringsted Biogas ApS. I Fensmark vil Ardagh Glass Holmegaard A/S kunne aftage bionaturgassen, som erstatning for naturgas. I henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, har DGD regnet på et alternativt scenarie, hvor der i stedet for en gasledning til Fensmark, bliver etableret en kompressorstation, der trykker gassen op på hovedgasledningen, som passerer Ringsted, hvor gassen fordeles til øvrige naturgasområder på Sjælland. Efter varmeforsyningsloven skal det samfundsøkonomiske billigste projekt gennemføres, og DGD har i projektforslaget foretaget en samfundsøkonomisk beregning af de to scenarier. DGD konkluderer, at den samfundsmæssige billigste løsning er,

12 Side 11 at etablere en gasledning til Fensmark, frem for at etablere en kompressorstation. Projektforslaget fra DGD fremgår af bilag 1. Administrationen i Ringsted og Næstved Kommune har den 29. januar 2019 afholdt et møde med DGD, med henblik på at stille yderligere spørgsmål til bl.a. grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger, for de 2 scenarier. Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2. DGD har efterfølgende sendt en supplerende redegørelse for beregningsgrundlaget for de 2 scenarier, hvor de konkluderer, at der over en 20 årig periode, er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet (gasledningen til Fensmark) på 16,8 mio. kroner, sammenlignet med alternativet, hvor der etableres en kompressorstation og gassen føres til transmissionsnettet. DGD har endvidere beregnet de samfundsøkonomiske forhold, ved en udvidelse af gasproduktionen på biogasanlægget fra 5,2 til 9,6 mio. m 3, sådan som Ringsted Biogas ApS allerede har ansøgt om. I dette tilfælde vil den samfundsøkonomiske projektfordel ved gasledningen, ifølge Niras, øges til 28,7 mio. kr. Det er imidlertid administrationens opfattelse, at investeringerne i en kompressorløsning, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse, som DGD har forelagt. Som grundlag for DGD s beregning af samfundsøkonomi, er der valgt at etablere kompressorstationen i en bygning. Det er dog muligt at etablere en kompressorstation i en containerløsning, der er væsentlig billigere at etablere. På baggrund af dette, har administrationen i Ringsted og Næstved Kommune fået en rådgiver, med særlig ekspertise, til at udarbejde samfundsøkonomiske beregninger med containerløsning, som beregningsforudsætning. Disse beregninger viser, at etableringsomkostningerne for en kompressorstationen vil kunne reduceres fra 13,8 mio. kr. til ca. 8,8 mio. kr. og at driftsomkostningerne tilsvarende, vil kunne reduceres fra kr. til ca kr. årligt. Beregninger fra rådgiver er vedlagt som bilag 4. Idet der skal etableres gasledning på privat jord og markarealer, er det DGD`s vurdering, at der skal være mulighed for at kunne foretage ekspropriation, for at projektet kan gennemføres. Efter varmeforsyningslovens 16, kan der foretages ekspropriation, hvis det er nødvendigt for etablering af anlægget. Det er kommunalbestyrelsen i Ringsted og Næstved Kommune, der træffer beslutning vedrørende evt. ekspropriation. En yderligere beskrivelse og vurdering af projektforslaget fremgår af sag 18/4304: Høring af projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark, som Klima- og Miljøudvalget behandlede på møde den 25. oktober Inddragelse og høring Projektforslaget har været forelagt fagudvalgene i begge kommuner, hvorefter det er blevet sendt i 4 ugers høring hos de grundejere, der vil blive berørt af anlæggelsen af gasledningen. Begge kommuner modtog den 23. november 2018 et høringssvar fra Claus Skov Madsen (CSM), Ejendomsretten.dk på vegne af 7 grundejere i Ringsted Kommune og 7 grundejere i Næstved Kommune. I høringssvaret anfører CSM bl.a., at der er dele af det bilagsmateriale, som DGD har udarbejdet, som ikke er læsbart. På baggrund heraf, beslutter administrationen i både Ringsted og Næstved Kommune, at DGD skal tilrette materialet, hvorefter kommunerne udsender materialet i fornyet 4 ugers høring. Den 21. december 2018 sendte CSM et nyt høringssvar til begge kommuner, på vegne af de samme grundejere. I høringssvaret rejser CSM bl.a. kritik af projektforslaget, for så vidt angår beregning af samfundsøkonomien for de 2 scenarier.

13 Side 12 I bilag 3 er høringssvarene fra CSM sammenfattet og administrationens bemærkninger til de enkelte punker er angivet. Der vil ikke skulle foretages yderligere høring i sagen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at DGD har eftervist, at der ikke er tilstrækkeligt aftag af biogassen i Ringsted i sommerhalvåret, og at den overskydende gas således skal afsættes på anden måde. Administrationen vurderer, at en kompressorstation, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse DGD har forelagt ellers viser. Trods dette, er der stadig en samfundsøkonomisk fordel for gasledningen, anslået i størrelsesordenen 3 5 mio. kr. set over en 20 årig periode. Det er derfor administrationens vurdering, at varmeprojektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomi. Ved en evt. udvidelse af gasproduktionen fra Ringsted Biogas ApS, vil fordelen for en gasledning øges, idet den allerede har den fornødne kapacitet, mens investeringen i en kompressorstation vil skulle øges. Ifølge varmeforsyningsloven har kommunen ikke pligt til, at godkende et projektforslag heller ikke selv om det er energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. En afvisning af projektforslaget skal dog hvile på saglige kriterier, f.eks. at projektet strider imod hensigter anført i kommuneplanen eller ikke er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunen imidlertid ikke godkende et forslag, som udviser en dårligere samfundsøkonomi, end ét eller flere andre relevante scenarier uanset om dette måtte være mindre indgribende, i forhold til f.eks. grundejere m.v. Det er administrationens vurdering, at der ikke forligger hensyn i relation til kommune- eller varmeplanlægningen, der kan begrunde et afslag til projektforslaget. Det er administrationens vurdering, at hvis Byrådet vælger ikke at godkende projektforslaget, vil det blive påklaget til Energiklagenævnet. Umiddelbart vurderer administrationen, at kommunen vil tabe en sådan klagesag. Indstilling Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning. B Torben Lollike A Lisbeth Andersen A Benny Christensen For X X Ej til Imod Ej til stede stede Undlod V Johnny Dahlgaard V Klaus Hansen X O C Per Nørhave Finn Andersen Ej til stede X Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

14 Side Principiel beslutning om ekspropriering i forbindelse med etablering af gasledning fra Ringsted Syd til Fensmark Åben sag Sagsid: 18/4304 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1. linjeføring.pdf (30065/19) 2 Bilag 2. servitut.pdf (30068/19) 3 Bilag 3. Lodsejerliste_ pdf (30070/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg For at afsætte den del af bionaturgassen fra Ringsted Biogas ApS, som ikke kan aftages i Ringsted, ønsker Dansk Gas Distribution (DGD) at etablere en gasledning mellem Ringsted Syd og Fensmark i Næstved Kommune, hvor der vil være stabil afsætning af gassen til Ardagh Glass Holmegaard A/S. I denne sag skal Byrådet tage principiel stilling til, hvorvidt kommunen vil foretage ekspropriation i tilfælde af, at der ikke kan indgås frivillige aftaler mellem DGD og de grundejere, der bliver berørte af etableringen af gasledningen. Beskrivelse af sagen DGD har den 3. december 2018 sendt et revideret projektforslag til Ringsted Kommune og Næstved Kommune, med henblik på godkendelse efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Med projektforslaget ønsker DGD at etablere en 18 km lang gasledning fra Ringsted Syd til Fensmark i Næstved Kommune, for at kunne sikre, at der også i sommerhalvåret er afsætning af den bionaturgas, som produceres af Ringsted Biogas ApS. I Fensmark vil Ardagh Glass Holmegaard A/S kunne aftage bionaturgassen, som erstatning for naturgas. Projektforslaget er nærmere beskrevet i sag nummer 3. Distributionsledningen til Fensmark vil hovedsageligt blive placeret langs en eksisterende naturgasledning, etableret omkring år Den eksisterende naturgasledning er pålagt et servitutbælte på 5 meter, til hver side af ledningen. Etablering af en ny distributionsledning vil hovedsageligt ske inde for samme servitutbælte, hvorfor der kun i begrænset omfang vil være behov for at pålægge et yderligere servitutbælte. Den konkrete linjeføring fremgår af den røde linjeføring i bilag 1. Servitutbæltet betyder bl.a., at der inden for et 4 meter bredt bælte omkring ledningens midte, ikke må bebygges, plantes træer med dybtgående rødder eller ske jordbearbejdning dybere end 60 cm. Bestemmelserne i DGD s servitut kan ses i bilag 2.

15 Side 14 I alt vil den del af ledningsarbejdet, der foregår i Ringsted Kommune, berøre 9 grundejere foruden Dong Distribution A/S, samt ejeren af selve biogasanlægget. I bilag 3 er en liste over samtlige berørte grundejere. Idet der skal etableres gasledning på privat jord og markarealer, kan det ikke udelukkes, at der vil blive behov for ekspropriation, hvis projektet skal kunne gennemføres. Efter varmeforsyningslovens 16, kan der foretages ekspropriation, hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg, at der etableres nødvendige rørledninger. DGD forudsætter, at der i forbindelse med godkendelse af projektforslaget, træffes beslutning om ekspropriation. Det vil på alle ejendomme være nødvendigt med indgåelse af aftale omkring struktur- og afgrødeerstatning, da den del ikke er dækket af den eksisterende servitut. DGD ønsker derfor, at ekspropriationstilkendegivelsen skal gælde alle ejendomme involveret i projektet. Den afgrøde- og strukturerstatning, som grundejerne får udbetalt af DGD, kan kun udbetales skattefrit for grundejer, hvis der er sket ekspropriation eller hvis den frivillige aftale er på ekspropriationslignende vilkår. For at alle grundejere får udbetalt deres erstatning på lige vilkår, er det derfor nødvendigt, at det fornødne grundlag for ekspropriation er til stede, så DGD kan indgå aftalerne på ekspropriationslignende vilkår. Dette forudsætter, at der foreligger en principiel beslutning om, at Ringsted Kommune vil ekspropriere, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale med en grundejer. Forløbet i en frivillig aftale er i vidt omfang sammenligneligt med ekspropriationsforløbet, bortset fra at de lovgivningsmæssige krav til tidsfrister, offentlighed og krav om åstedsforretning, ikke gennemføres, som hvis der er tale om en egentlig ekspropriation. Uanset om der bliver foretaget ekspropriationsforretning eller bliver indgået frivillige aftaler, bliver grundejerne behandlet ens. Ringsted Kommune er som myndighed ikke en part i de frivillige aftaler og skal ikke godkende aftalerne. Såfremt det bliver nødvendigt med ekspropriation, vil ekspropriationsprojektet altid blive forelagt for Byrådet, inden ekspropriationssagen påbegyndes. Inddragelse og høring I forbindelse med en eventuel ekspropriation, er der efter åstedsforretning en 3-ugers høringsperiode, hvor der er mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Beslutning om ekspropriation træffes med hjemmel i varmeforsyningslovens 16. Ved frivillige aftaler er der ingen høring. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det fremgår af høringssvarene, at der er en betydelig modstand mod projektet, fra en del af grundejerne. Det er derfor administrationens vurdering, at projektet ikke kan forventes gennemført, som beskrevet i projektforslaget, medmindre der ydes hjemmel til ekspropriation i de tilfælde, hvor DGD ikke kan opnå frivillige aftaler. Det er endvidere administrationens vurdering, at ved en evt. tilkendegivelse fra Byrådet om at man er indstillet på at gennemføre ekspropriation, vil der kunne opnås de bedste og mest lige betingelser, for tildeling af erstatninger til grundejerne. Erstatning under ekspropriationslig-

16 Side 15 nende vilkår vil således være skattefri for den enkelte grundejer, uanset om der er tale om ekspropriation eller frivillige aftaler. I de tilfælde, hvor DGD ikke kan indgå en frivillig aftale med en grundejer, vil en evt. ekspropriation skulle forberedes i administrationen og besluttes i Byrådet. Byrådet har således til enhver tid mulighed for at tage endelige stilling til, hvorvidt ekspropriationsforretning skal tages i anvendelse. Selve ekspropriationen vil skulle gennemføres efter bestemmelserne i i lov om offentlige veje. Indstilling Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om, at Byrådet vil kunne tage ekspropriation i anvendelse, for at sikre en realisering af DGD s projektforslag, til etablering af en gasledning fra Ringsted Syd til Fensmark, som beskrevet i sag nummer 3. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Udsat. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning. B Torben Lollike A Lisbeth Andersen A Benny Christensen For X X Ej til Imod Ej til stede stede Undlod V Johnny Dahlgaard V Klaus Hansen X O C Per Nørhave Finn Andersen Ej til stede X Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

17 Side Tillæg 21 til Spildevandsplan 2005 Åben sag Sagsid: 19/4913 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1. Tillæg 21 (31396/19) 2 Bilag 2. Miljøscreenings af tillæg 21 (33180/19) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg x I denne sag skal der tages stilling til, om tillæg 21 (Bilag 1) til spildevandsplan 2005 og den dertilhørende miljøscreening (Bilag 2) kan sendes i offentlig høring i 8 uger. Endelig beslutning om vedtagelse sendes til Byrådet efter høringsperioden. Beskrivelse af sagen Tillæg 21 til Spildevandsplan 2005 er en opdatering af spildevandsplanen, så den stemmer overens med afgrænsningerne i kommuneplanen. Der er udarbejdet en ny lokalplan for Erhvervspark-Jordemodervej vedtaget den 29. april 2019 på Plan- og Boligudvalget. Håndtering af regnvandet, herunder placering af bassiner fra området, er således ændret, blandt andet på baggrund af ændrede regnmængder og befæstigelsesgrader. Ligesom dette tillæg sikrer, at områdeafgrænsningerne i spildevandsplanen er i overensstemmelse med lokalplan og kommuneplan. Der er i kommuneplanen desuden udlagt et nyt beboelsesområde ved Langagergård ved Benløse, der er udlagt et regnvandsbassin på Haslevvej samt Møllesøen, og endelig er Benløse Skel overgået til byzone og skal separatkloakeres. Disse ændringer i kommuneplanen skal fremgå af spildevandsplanen. Ydermere indeholder tillægget til spildevandsplanen en administrativ opdatering af adresser, som er ind- eller udtrådt af spildevandsplanen. Det drejer sig om matrikler/ejendomme, som tidligere har ligget i det åbne land, og hvor det efter ønske fra grundejer har været muligt at spildevandskloakere samt matrikler/ejendomme, som efter grundejers ønske, er udtrådt af spildevandsplanen og dermed er overgået til det åbne land, hvor de selv skal etablere en renseløsning. Tillægget indeholder også en opdatering af den klimafaktor, der anvendes når der skal dimensioneres bassinanlæg, således at bassinerne kan håndtere de stigende regnmængder.

18 Side 17 Inddragelse og høring Tillægget foreslås sendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 4. juni 30. juli Tillægget er miljøscreenet i henhold til lovgivningen. Miljøscreeningen sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 4. juni 30. juli Administrationen er opmærksom på, at høringen løber ind i sommerferieperioden, men henviser til at den første halvdel af høringen ligger i juni, altså inden sommerferien starter. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det er administrationens vurdering, at tillæg 21 til Spildevandsplanen er nødvendig, idet en spildevandsplan skal være i overensstemmelse med de planer, mål og visioner, der er beskrevet i kommuneplanen. Dette tillæg sikrer således denne overensstemmelse med andre vedtagede planer i Ringsted Kommune, ligesom tillægget fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet for nye lokalplanområder. Det er ligeledes administrationens vurdering, at tillægget er medvirkende til, at praksis omkring beregning af størrelsen på regnvandsbassiner, bliver opdateret og fremtidssikret i forhold til håndtering af de forventede stigende regnmængder. Indstilling Direktionen indstiller, 1. At tillæg 21 til spildevandsplan 2005 sendes i offentlig høring i perioden 4. juni 30. juli At miljøscreeningen af tillæg 21 sendes i offentlig høring i perioden 4. juni 30. juli Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

19 Side Ekspropriation til spildevandsteknisk anlæg Åben sag Sagsid: 19/2725 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Åstedsprotokol (54418/19) 2 Bilag 2. Mail om ekspropriation efter MIljøbeskyttelsesloven (51832/19) 3 Bilag 3. Lodsejers erstatningskrav (41435/19) 4 Bilag 4. Ringsted Forsynings erstatningstilbud (24809/19) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at gennemføre ekspropriation til spildevandstekniske anlæg i form af et regnvandsbassin og spildevandsledning til nye boliger ved Høm. Beskrivelse af sagen I sagen vedr. principbeslutning om ekspropriation til spildevandstekniske anlæg vedtog Byrådet den 16. april 2012, at såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, skal der eksproprieres til spildevandstekniske anlæg. I forbindelse med en kommende byggemodning af lokalplan 203 Boliger i Høm, og det dertilhørende tillæg til spildevandsplanen tillæg 11, skal der anlægges et regnvandsbassin syd for Østergade, samt ledningsanlæg til spildevand fra det kommende boligområde. Som følge af, at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftaler med lodsejer af jorden, har der den 21. marts 2019 været afholdt åstedsforretning. Byrådsmedlem Andreas Karlsen deltog foruden lodsejer og dennes rådgiver, Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune. Efter afholdelse af åstedsforretningen har lodsejer haft 4 uger, til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Kopi af åstedsprotokol fremgår af bilag 1. På åstedsforretningen var der enighed om bassin og ledningens placering. Og der var enighed om etablering af brønde og adgangsveje. På åstedsforretningen var der ikke enighed om, at ekspropriationen skulle ske efter Miljøbeskyttelsesloven. Lodsejer fremlagde, at ekspropriation skulle ske efter Planlovens 47, idet bassinet fremgik af lokalplanen. Der var enighed om, at ledningen kunne eksproprieres efter Miljøbeskyttelseslovens 58. Såfremt der ikke eksproprieres efter Planloven, tilkendegav lodsejer, at sagen ville blive påklaget. I høringsperioden blev lodsejer orienteret om, at det ville blive fastholdt, at der eksproprieres efter Miljøbeskyttelsesloven (Bilag 2)

20 Side 19 Der var desuden ikke enighed mellem lodsejer og Ringsted Forsyning om erstatningens størrelse. Lodsejer fremlagde et erstatningskrav på 50 kr/m 2 (se bilag 3), mens Ringsted Forsyning fremlagde et tilbud om at betale 20 kr/m 2 (se bilag 4) for de m 2 til bassinet. Inddragelse og høring Arealfortegnelse og ekspropriationsplan har været offentlig tilgængelig i 4 uger. Efter afholdelse af åstedsforretningen, har lodsejer haft 4 uger til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne. Erstatningernes størrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer for erstatningsaftaler, som er vedtaget i Byrådet den 14. marts Vurdering Lodsejer ønsker at få bassinet eksproprieret efter Planloven i stedet for Miljøbeskyttelsesloven, idet lodsejer lægger til grund, at arealet også fremgår af lokalplanen for området og måske vil kunne indbringe en større erstatning, såfremt det er eksproprieret efter Planloven, da udstykningen er afhængig af bassinet. Det er administrationens vurdering, at Planloven og Miljøbeskyttelsesloven er ligeværdige og begge love giver adgang til den samme taksationskommission, som kan vurdere erstatningens størrelse. Bassinet fremgår også af tillæg til spildevandsplanen, som omhandler samme lokalplan. Der er ved ekspropriering, både efter Miljøbeskyttelsesloven og Planloven, 4 ugers klagefrist efter Byrådets beslutning, men til hvert sit klagenævn. Administrationen vurderer, at klageadgang til to uafhængige klagenævn, med forskellige sagsbehandlingstider, kan betyde yderligere forsinkelse i realisering af lokalplanen. Det er administrationens vurdering, at der i 58 i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at foretage ekspropriation, af de nødvendige arealer og rettigheder. Såfremt ekspropriationen påklages, vil dette have opsættende virkning og etablering af regnvandsbassin skal afvente en afgørelse i klagenævnet. Det vil have betydning for tidsplanen for anlægsarbejdets opstart og salg af parcellerne for udstykningen. Ringsted Forsyning ønsker ikke at betale mere end 20 kr./m 2, idet området er landbrugsareal, som ikke skal anvendes til andet end regnvandsbassin. Arealer til regnvandsbassiner bliver mere og mere omfattende, på grund af stigende regnmængder og hensyn til recipienterne, og imødekommes lodsejers ønsker, vil det få væsentlig indflydelse på udgifter til køb af arealer fremover. Indsigelser til erstatningernes størrelse videresendes til Taksationskommissionen, såfremt lodsejer eller Ringsted Forsyning ønsker dette. Indstilling Direktionen indstiller, at der i henhold til 58 i Miljøbeskyttelsesloven, besluttes at ekspropriere til spildevandsteknisk anlæg i form af regnvandsbassin samt ledningsanlæg mv.

21 Side 20 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

22 Side Rekreative muligheder ved Ringsted A Åben sag Sagsid: 15/12531 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Kortlægning og vurdering af planteudbredelse, Ringsted Å (60081/19) 2 Bilag 2 Opdateret beskrivelse af mulige landgangssteder, Ringsted Å (57509/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har den 13. november 2017 frigivet kr. til undersøgelse og planlægning, af de rekreative muligheder ved Ringsted Å. Blandt mulighederne indgår sejlads på Ringsted Å. Sagen fremlægges med henblik på beslutning af initiativer, på grundlag af udførte undersøgelser og planlægning. Beskrivelse af sagen Byrådet ønsker af gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder, som der er åbnet op for med Oplevelsesstien, planerne for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, samt helhedsplanen for Ringsted Ådal. Det er tilladt at sejle med små fartøjer (kano, kajak, robåd) på Ringsted Å og Haraldsted Lillesø. Sejlads på åen er dog begrænset af grødevækst og lav vandstand ved ringe nedbør (som i sommeren 2018). Grødevækst i åen og langs med brinkerne betyder dertil, at Ringsted Å mange steder forsvinder i tilgroning. Dette har betydning for åens visuelle fremtræden og adgangsmulighederne til åen i Ringsted by, og langs med Oplevelsesstien. Ringsted Å og de mange våde og fugtige arealer omkring åen, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i vandløbets tilstand, med mindre der sker en forbedring af naturtilstanden i åen. Ringsted Å opfylder ikke vandområdeplanlægningens målsætning om god økologisk tilstand. En målrettet indsats i vandløbsvedligeholdelsen, vurderes at kunne medvirke til at forbedre naturtilstanden. For vurdering af, hvorledes vandløbsvedligeholdelsen bedst udføres i forhold til ovenstående, har administrationen fået udført Kortlægning og vurdering af planteudbredelsen på vedligeholdelsesfri strækning af Ringsted Å (bilag 1). Strækningen udgår fra jernbanebroen i Ringsted til Englerup Mølle. Kortlægningen viser en kraftig dominans af såkaldt stivstænglet vegetation. Med henblik på at fremme forekomsten af den egentlige undervandsvegetation og reducere bestanden af stiv-

23 Side 22 stænglet vegetation, anbefales i undersøgelsen, at der sker en selektiv udtynding på delstrækninger af ca meter. Udtynding på mindre delstrækninger skal sikre, at de ånære, fugtige arealer ikke påvirkes. Dette dokumenteres ved opsætning af vandstandsloggere. Udtynding skal udføres i 2019 og 2020, for at kunne påvise en effekt i forhold til naturtilstanden. Dette dokumenteres ved faunaundersøgelse før og efter indsats, jf. Byrådets beslutning fra den 13. november Udtynding vil også forbedre de rekreative muligheder, ved at gøre åen mere synlig, gøre åen mere tilgængelig langs Ringsted by og fastholde muligheden for sejlads. I den statslige vandområdeplanlægning er dertil forudsat fjernelse af spærringerne ved Høm Mølle og Englerup Mølle, med henblik på at tillade opgang af fisk og smådyrsfauna. Det er forventningen, at fjernelsen af mølle-opstemningerne også vil øge vandhastigheden ved opstemningerne. Større vandhastighed medvirker til at begrænse udbredelsen af stivstænglet vegetation. Projektet ved Høm Mølle er den 7. marts 2018 sendt i høring i 8 uger. For Englerup Mølle har Miljøstyrelsen givet tilsagn om forundersøgelse, der påbegyndes i foråret For at understøtte målet om god økologisk tilstand i Ringsted Å og de rekreative muligheder langs med åen, kan der i overensstemmelse med den almindelige vandløbsvedligeholdelse udføres en række supplerende tiltag, med bl.a. træplantning, der kan udskygge en del af grødevæksten i åen, og kantskæring, der kan gøre åen mere synlig og tilgængelig fra landsiden. Supplerende tiltag i vandløbsvedligeholdelsen er omfattet af budget for vandløbsvedligeholdelse. Udtynding af stivstænglet vegetation vil som noget nyt, blive planlagt, registreret og dokumenteret via droneoptagelser af Ringsted Å. Kommunens droneoperatører udfører ruteplot og optagelser. Ruteplot udføres én gang og genanvendes til senere overflyvninger, hvilket sikrer en nøjagtig ens overflyvning fra gang til gang. Administrationen har i forhold til sejlads udarbejdet et notat (bilag 2), der på kort viser og beskriver landgangssteder fra Haraldsted Sø til Suså. Administrationen anbefaler etableret landgangssteder fra dæmningen ved Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. Landgangsstederne giver samtidig adgangsmulighed til vandet fra Oplevelsesstien. Vurdering af sejladsomfang i forhold til bl.a. fugleliv, vil ske i tilknytning til den igangværende revision af vandløbsregulativ for Ringsted Å. I regulativet fastlægges de nærmere bestemmelser for sejlads. Til undersøgelse og planlægning af de rekreative muligheder langs med Ringsted Å, har byrådet frigivet kr. Til kortlægning og vurdering af plantevækst, er anvendt kr. Resterende beløb på ca kr. foreslås anvendt til selektiv udtynding af stivstænglet vegetation og etablering af landgangssteder. Inddragelse og høring Brugerråd for Haraldsted Sø har den 12. september og den 5. december 2018 drøftet sejlads på Haraldsted Lillesø, etablering af landgangssted ved dæmning ved Haraldsted Lillesø og medvirket ved udarbejdelse af færdselsregler på søen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering På grundlag af kortlægning og undersøgelse af planteudbredelse i Ringsted Å, foreslår administrationen, at prioritere tre strækninger i 2019 og 2020: Haraldsted Lillesø Jernbanebro i Ringsted (supplerende tiltag). Jernbanebro i Ringsted Høm Mølle (udtynding og supplerende tiltag).

24 Side 23 Høm Mølle - Englerup Mølle (udtynding). Ud fra resultaterne af indsatsen i 2019 og 2020, vil administrationen vurdere effekten. Viser udtyndingen af stivstænglet vegetation gode resultater, må det forventes, at udtyndingen vil skulle fortsætte fremadrettet og derfor bør indarbejdes i vandløbsvedligeholdelsen af Ringsted Å. På grundlag af administrationens notat om placering af landgangssteder (bilag 2), anbefaler administrationen, at etablere landgangssted ved følgende tre lokaliteter i 2019: Vestside af dæmning ved Haraldsted Lillesø. Havemøllevej ved knudpunkt for Oplevelsessti. Korsevænget ved stien syd for broen. Ved Høm Mølle er planlagt etableret et landgangssted, som en del af projekt om fjernelse af faunaspærring i september - oktober Efter vandløbsloven, skal ejere af spærringer give mulighed for passage af spærring over egen grund. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udføre udtynding af stivstænglet vegetation i Ringsted Å på strækningen fra Jernbanebro i Ringsted til Englerup Mølle. 2. at udføre supplerende tiltag i vandløbsvedligeholdelsen på strækningen fra Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. 3. at etablere tre landgangssteder på strækningen fra Haraldsted Lillesø til Høm Mølle. 4. at restbeløb på kr. anvendes til initiativer i punkt 1 og 3. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

25 Side Fremtidige vejforhold Mulstrup Møllevej Åben sag Sagsid: 18/3420 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Høringsmateriale (51756/19) 2 Bilag 2 - Hvidbog inkl. underbilag (51759/19) 3 Bilag 3 - Køreafstande og tider (51760/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag redegør administrationen for de indkomne høringssvar, og indstiller, at der træffes beslutning om, hvorvidt Mulstrup Møllevej skal forblive offentlig vej eller nedklassificeres til privat fællesvej. Beskrivelse af sagen Sagen er tidligere behandlet i: Klima og Miljøudvalg den 22. marts 2018, hvor det blev besluttet at administrationen skulle arbejde videre med de tre stillede løsningsforslag dog med særligt fokus på løsningerne hvor Mulstrup Møllevej nedklassificeres til privat fællesvej, herunder at forslagene skulle sendes i 4 ugers høring. I den tidligere sag redegjorde administrationen for forholdene på Mulstrup Møllevej der løber mellem Haslevvej (A) og Tolstrupvej (B) og som også er adgangsvej til biogasanlægget. Vejen er en ældre og smal vej med ukendt opbygning og den forøgede mængde tunge trafik til biogasanlægget vil formodentlig medføre forøget slid og skader på både kørebane og rabatter og dermed forøgede udgifter til vedligeholdelsen af vejen. Placering af vej, biogasanlæg m.m. fremgår af skitse 1, ligesom ejerforhold fremgår her. Skitse 1 x

26 Side 25 Mulstrup Møllevej 10 (biogasanlæg) Ringsted Forsyning Haslevvej 157 Havbyrdvej 104 Haslevvej 162 Mulstrup Møllevej 17 Administrationen redegjorde ligeledes for 3 løsningsforslag til Mulstrup Møllevejs fremtidige status som enten åben privat fællesvej, lukket privat fællesvej eller uændret fortsat at være en offentlig vej. Løsningsforslagene blev efterfølgende sendt i 4 ugers offentlig høring. Inddragelse og høring Høringen blev gennemført i perioden den 7. november til den 7. december 2018 og blev udsendt direkte til de berørte lodsejere samt beboere i lokalområdet, ligesom høringsmaterialet har været tilgængeligt på kommunens hjemmeside. I høringsmaterialet blev lodsejere, beboer i området samt kommunens borgere generelt bedt om at indsende deres bemærkninger til de tre stillede forslag: 1 - Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej og holdes åben for gennemkørende trafik: Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej, som skal vedligeholdes af de vejberettigede, men at der samtidig indgås en aftale om, at vejen holdes åben for den almene trafik. På denne måde vil vejen stadig kunne bruges af offentligheden og f.eks. fungere som en genvej mellem Havbyrd og Mulstrup. Vejberettigede er lodsejere med krav og ønske om fortsat at benytte vejen efter en nedklassificering, f.eks. som adgangsvej til deres ejendom, marker eller lignende. Når vejen holdes åben for offentligheden, vil Ringsted Kommune være indstillet på at bidrage til vejens vedligeholdelse, fordi det vil være i offentlighedens interesse, at vejen fortsat kan bruges. 2 - Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej og lukkes for gennemkørende trafik: Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej, som skal vedligeholdes af de vejberettigede. De vejberettigede vil herefter kunne beslutte, at lukke vejen for gen-

27 Side 26 nemkørende biltrafik, men ikke for gående og cyklende. Lukningen vil f.eks. kunne gennemføres ved at opsætte en bom ved åen, der løber vest for biogasanlægget. Hvis det besluttes at lukke vejen for gennemkørende trafik, vil kommunen som udgangspunkt ikke skulle bidrage til vedligeholdelsen af vejen. 3 - Mulstrup Møllevej fortsætter med at være offentlig vej: Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej fortsat vil være offentlig vej. Den vil dog stadig være klassificeret som en lokalvej, da vejen ikke har en overordnet betydning. Når vejen er offentlig vej, er det Ringsted Kommunes opgave som vejmyndighed at vedligeholde vejen, så vejen er i god og forsvarlig stand. Det kan være nødvendigt at gennemføre forskellige arbejder på vejen med henblik på at forberede den til nye trafik til biogasanlægget. Det vurderes, at disse arbejder ikke vil være omfattet af kommunens forpligtelse som vejmyndighed, og der kan derfor indgås aftale om, at udgifterne til disse arbejder og vedligeholdelsen af foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til biogasanlægget, afholdes af biogasanlægget. Såfremt der ikke kan indgås en sådan aftale eller hvis aftales misligholdes vil kommunen skulle afholde udgifterne til at vedligeholde vejen. Høringsmaterialet fremgår af bilag 1 Resultat af høring Kommunen har modtaget i alt 32 høringssvar fra 45 personer. Høringssvarerne behandles i Hvidbogen bilag 2, hvor høringssvarenes indhold kun er medtaget i hovedtræk. Høringssvarerne kan ses i deres helhed i underbilagene til hvidbogen. De 32 høringssvar fordeler sig på løsningsforslagene således: 7 % for løsning 1, hvor Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej men holdes åben. 20 % for løsning 2, hvor Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej men lukkes. 53 % for løsning 3, hvor Mulstrup Møllevej forbliver offentligvej. 20 % ønsker at der forsat skal være offentlig adgang, altså løsning 1 eller 3. Lidt over halvdelen foretrækker således en løsning hvor Mulstrup Møllevej forbliver en offentlig vej. Mange af de indkomne høringssvar nævner at en lukning af Mulstrup Møllevej vil medføre længere køretid til genbrugspladsen, Campusskolerne, Brugsen i Høm m.m. Administrationen har lavet en simpel undersøgelse af rejsetiderne på forskellige tidspunkter af døgnet. Konklusionen er, at uanset hvilket rute der vælges, er der kun små forskelle i både afstand og køretid. Den samlede undersøgelse af kørselstider og afstande kan ses i bilag 3. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. En evt. beslutning om nedklassificering af vejen til privat fællesvej vil sandsynligvis medføre engangsudgifter i forbindelse med overdragelsen af vejen. Der vil gå ca. 4 år fra en evt. beslutning om nedklassificering, til vejen kan overdrages til de vejberettigede og i løbet af denne periode kan vejens tilstand ændre sig meget. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke vurdere omfanget af eventuelle udbedringsarbejder i forbindelse med en overdragelse og kan således heller ikke estimere omkostninger forbundet hermed. På længere sigt vurderer administrationen, at vil en nedklassificering vil medføre en besparelse på driftsudgifterne.

28 Side 27 Vurdering Biogasanlægget vil medføre en forøget trafikmængde, og særligt det større antal tunge køretøjer vil medføre et forøget slid på Mulstrup Møllevej. Vedbliver vejen med at være offentlig, og kan der ikke indgås klare aftaler med biogasanlægget eller misligholdes de indgåede aftaler vil trafikken til biogasanlægget sandsynligvis medføre forøgede driftsudgifter for Ringsted Kommune. Ved at nedklassificere til privat fællesvej vil det være de vejberettigede brugere der betaler for vejens drift efter en aftalt fordelingsnøgle. Her vil trafikken til biogasanlægget samt den offentlige trafik på vejen udgøre den største andel, og kommunen vil skulle afholde den del af driftsudgifterne som kan henføres til sliddet fra den offentlige trafik. Da en nedklassificering vil betyde merudgifter for de vejberettigede brugere, kan det ikke forventes muligt at indgå frivillige aftaler med samtlige vejberettigede om en nedklassificering. Der vil derfor gå ca. 4 år fra en evt. beslutning om nedklassificering, til vejen kan overdrages til de vejberettigede. Over halvdelen af de indkomne høringssvar foretrækker at Mulstrup Møllevej forbliver offentlig vej, og mange angiver at en lukning vil medføre længere transporttid til genbrugspladsen, campusskolerne, Høm m.m. En simpel undersøgelse af afstande og køretider viser dog, at der kun er lille forskel på afstande og køretider uanset om der køres via Mulstrup Møllevej eller via alternative veje. Uanset den simple undersøgelses resultat, viser høringssvarerne et stort ønske fra brugerne om at Mulstrup Møllevej forbliver en åben offentligt vej og at oplevelsen hos mange brugere er, at Mulstrup Møllevej er en god og hurtig forbindelse mellem Haslevvej og Næstvedvej. Med baggrund i de indkomne høringssvar vurderer administrationen at borgernes interesser tjenes bedst ved at vejen forbliver offentlig. Indstilling Direktionen indstiller, at Mulstrup Møllevej forbliver en offentlig vej jf. løsning 3 og at administrationen søger at indgå en aftale med biogasanlægget om vejens fremtidige vedligehold. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Efter afstemning anbefales løsning 1 med bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling i Økonomiudvalget, der belyser de økonomiske konsekvenser for de vejberettigede. B Torben A Lisbeth A Benny Christensen V Johnny V Klaus Lollike Andersen Dahlgaard Hansen For X X X Ej til Imod Ej til stede stede Undlod O C Per Nørhave Finn Andersen Ej til stede X Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

29 Side Finn Andersen ønsker en sag på Klima- og Miljøudvalget vedr. etablering af støjvold ved afkørsel 36 mod nord ind mod Benløse Åben sag Sagsid: 19/8602 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Støjvold i Benløse 2019 (59968/19) 2 Støjrapport.pdf (59970/19) 3 Ideoplæg - Støjvold ved Benløse.pdf (59972/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Finn Andersen har brugt initiativretten til af få en sag på dagsordene. Beskrivelse af sagen Af henvendelse fremgår: I august 2009 kunne man læse følgende i Dagbladet; Efter flere års snak og planlægning kommer den nu endelig: Støjvolden, der skal øge livskvaliteten for beboerne på Fælledvej i Benløse. Volden vil komme til at ligne volden på den anden side af motorvejen og vil med tiden blive grøn af græs. Den vil være omkring 750 meter lang strække sig hele vejen langs Fælledvej og bøje op mod Kærup Erhvervspark, så beboerne på Eilekiersvej også får glæde af den. Denne støjvold blev anlagt, fordi der blev bygget på sydsiden af motorvejen, Kasernegrunden, med dertil hørende støjvold. Derfor imødekom man ønsket om en støjvold mod sydsiden. Fra afkørsel 36 mod nord har der i flere år været et ønske om at få etableret en støjvold ind mod Benløse. Problemet her er det samme som ved Fælledvej og Eilekiersvej. På den modsatte side af Benløse er der etableret en støjvold ind mod Ringstedet, Klosterparken, Nonnedalen og Ringsted Outlet. Derfor får beboerne i Benløse vejstøjen direkte ind imod sig uden støjdæmpende foranstaltninger. Beboerne i Benløseområdet har flere gange gjort opmærksom på problemet, og de seneste støjmålinger viser, at deres bekymringer ikke er uden grund (bilag 1 støjmåling). Grundejerforeningen Vænget i Benløse har kontakt til firmaet Jord.dk, som har udarbejdet tre forslag til en støjvold med tilhørende rekreativt areal ind mod Benløse. Planforslagene kan tilpasses Ringsted Kommunes ønsker, og ejeren af jordarealet mod motorvejen har stillet jordarealet til rådighed (Bilag 2 projektudkast). Støjvolden tager toppen af støjen ind mod Benløse, og den kommer ikke til at tage udsynet fra de virksomheder, der bliver placeret fra Eventyrvej og mod nord. x

30 Side 29 I 2017-budgettet blev afsat et beløb på kroner til, at Ringsted Kommune kunne lave et projekt for en støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36. Projektet skulle gøre det muligt for kommunen at udarbejde og vedtage den nødvendige lokalplan, så støjvolden kunne blive til virkelighed. Kommunen havde på sit budget for 2017 afsat i alt en million kroner til forarbejderne og selve støjvolden. Når forberedelserne var færdige, formentlig i juli 2017, skulle projektet vente i kø på at få lavet en lokalplan. Til gengæld skulle projektet gerne være»grydeklart«, når det blev udarbejdet, for der vil blive inddraget en ekspert med særlig ekspertise inden for støjvolde. Den særlige rådgiver skulle beregne - og lave modeller for - støjvoldens placering og virkning på støjen. Planen var, at Kommunen skulle købe det areal, hvorpå støjvolden skulle anlægges. Nu er vi nået til 2019, og situationen er en hel anden. Ringsted Kommune skal ikke købe jordarealet, og etableringen skal vi heller ikke stå for, hvis vi siger ja tak til tilbuddet fra Jord.dk. Derfor foreslår Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti, at Ringsted Kommune indleder forhandlinger med Jord.dk, om at igangsætte arbejdet med etablering af støjvold fra afkørsel 36, så der hurtigst muligt kan blive udarbejdet en lokalplan for projektet og få gjort livskvaliteten bedre for de støjplagede beboere i Benløseområdet. De penge, der er afsat til projektet i budgettet, kan indgå til yderligere støjreducerende tiltag i Benløse omkring afkørsel 36. Økonomi: Ingen udgifter til Ringsted Kommune. Se bilag Indstilling Direktionen indstiller, at sagen drøftes Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Sagen drøftet. Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

31 Side Budgetrapport 1 pr. 31. marts 2019 Åben sag Sagsid: 19/8611 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 4 - byudvikling pdf (60817/19) 2 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (60813/19) 3 Bilag 1 Budgetrapport pdf (63136/19) 4 Bilag 2 - Skattefinansieret drift.pdf (63116/19) 5 Bilag 3 - Foreslåede budgetændringer.pdf (63114/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens budgetrapport 1. kvartal 2019, for perioden 1. januar 2019 til 31. marts Budgetrapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til september samt forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. Beskrivelse af sagen Budgetrapport inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes tabel over hele den skattefinansieret drift og i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Budgetrapport 1 er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts Resultat af ordinær drift Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 29,7 mio. kr. Efter 1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 56,2 mio. kr. hvilket er ca. 26,5 mio. kr. højere end budgetteret. Det bemærkes at det høje mindreforbrug på 21,8 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 19 mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 19 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering vedr med betaling i De 19 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug, men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,8 mio. kr. og den reale forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 7,5 mio. kr.

32 Side 31 Serviceudgifter Der forventes serviceudgifter i 2019 på 1.581,6 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr. Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centrale refusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de samlede overførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen. Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca mia. kr., og der forventes p.t. en merindtægt på 2,3 mio. kr. Rente På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 2,3 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på indlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.200,5 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 21,8 mio. kr.

33 Side 32 Økonomiudvalget På Økonomiudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 4,3 mio. kr. Det samlede merforbruget kan primært henføres til Administration Centre, hvor der forventes et merforbrug på 5,7 mio. kr., Administration fælles, hvor der forventes et mindreforbrug på 2,5 mio.kr. og Trepartsmidler, puljer m.v. hvor der forventes merforbrug på 0,3 mio.kr og barselspuljen hvor det forventes at stemme med budget. Klima- og Miljøudvalget På Klima- og Miljøudvalgets område ventes for hele året et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Plan- og Boligudvalget På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 0,1 mio. kr.. Børne- og Undervisningsudvalget På Børne- og Undervisningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. På området for Skoler forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på udvalgsbevillingerne og 0,2 mio. kr. på institutionsbevillingerne. På Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 23,8 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til sundhedsområdet. På Sundhedsområdet ventes samlet set et mindreforbrug på 19,3. mio. kr. Ud af de 19,3 mio. kr. kan de 19 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ringsted Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Der betales løbende aconto på disse ydelser, men for 2019 betales 19 mio.kr. først i De 19 mio.kr. skal derfor overføres til næste år og er ikke et egentligt mindreforbrug, men derimod en udskydelse af betalingen. På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., på Unge Social forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. og på Beskæftigelse Voksne og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Det forventede mindreforbrug i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er når korrigeret for aktivitetsbestemt medfinansiering på 4,8 mio. kr.