Sport og Fritid + Aarhus Events. Spørgsmål: Hvordan sikres faciliteter i en by, der vokser?

Transkript

1 Mødereferat KUV-møde, punkt om budgetmål: Spørgsmål og svar Emne: Budgetmål Dato: 10. marts 2015 Sted: Lokale 390 Rådhuset Referat, opsamling og svar på kommentarerne til budgetmålene Sport og Fritid + Aarhus Events Hvordan sikres faciliteter i en by, der vokser? Det er jf. rammerne for budgetmålsarbejdet ikke muligt at lave budgetmål, der ikke er budgetmæssig dækning for. Drøftelserne hører således hjemme ved budgetforhandlingerne. Hvordan arbejdes der med partnerskaber og kan det udvides/udvikles mere? Hvad er mulighederne? (f.eks. på Manpower og økonomisk samarbejdsmodel). En stor del af Sport & Fritids område er præget af partnerskaber og samarbejde mellem aftenskoler, foreningsliv og kommunale institutioner. F.eks. foregår en meget stor del af de folkeoplysende aktiviteter på skolerne, ligesom skolerne benytter Sport & Fritids boldbaner og idrætsanlæg. Endvidere kan nævnes et vidtforgrenet netværk mellem aftenskolerne, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt forskellige uddannelsesinstitutioner vedr. tilbud til særlige målgrupper, herunder mennesker med handicappede eller arbejdsledige. Konkret har Sport & Fritids motionskonsulent og to foreningskonsulenter stort fokus på at facilitere lokale partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreningslivet. F.eks. er der indgået en partnerskabsaftale mellem et lokalcenter og Brabrand IF, hvor idrætsforeningen varetager træningsopgaver for seniorer og har adgang til lokalcenterets faciliteter. Samme model findes i Harlev. Hvordan sikres maksimal udnyttelse af kapaciteten? 1

2 Sport & Fritid arbejder løbende med at markedsføre svømmeanlæggene og skøjtehallen. Tilbuddene er samlet på hjemmesiden F.eks. udbydes musikarrangementer på Badeanstalten Spanien. I idrætshallerne gennemføres over de kommende ca. 2 år en registrering af udnyttelsen i både kommunale og selvejende idrætshaller. Registreringen foretages digitalt via varmefølsomme kameraer. Registreringerne skal give grundlag for en dialog med foreningerne om, hvordan man kan udnytte faciliteten bedre. Der henvises desuden til svaret til Jette Jensen. Hvordan sikres incitamenter, så de bærende idrætsinstitutioner bærer med til løsningerne i f.eks. Gellerup? Der er ikke i Sport & Fritids tilskudsordninger generelle incitamenter til at store idrætsforeninger eller andre idrætsinstitutioner udvikler aktiviteter i udsatte boligområder. Gennem tiden har der været forskellige projekter, hvor Sport & Fritid har bidraget med økonomi og/eller medarbejderressourcer til at udvikle foreningslivet i udsatte boligområder. Af aktuelle eksempler kan nævnes et samarbejdsprojekt med DGI (Idræt +), hvor der er blevet uddannet kvindelige livreddere og idrætsinstruktører med anden etnisk baggrund. Fra næste sæson vil Lystrup IF tilbyde kvindesvømning i Gellerupbadet, ligesom et samarbejdsprojekt med DBU om et netværk for fodboldklubber i udsatte boligområder er under udvikling. Det er OK at give tid til at udforme de konkrete delmål under Aarhus Events. Det er vigtigt, at konkretiseringen sker i samarbejde med interessenterne. Aarhus Events har i budgetbemærkningerne prøvet at tydeliggøre at der i forhold til delmål 6 om vækstskabelse og turisme også laves specifikke brugerundersøgelser af turismeeffekten. Hvor kom folk fra, overnattede de, hvad brugte de af penge, vil de anbefale eventen og byen til andre osv. I forhold til delmål 7 om Aarhus opleves som en samarbejdsorienteret eventby er fokus på samarbejdspartnere og interessenter indenfor eventområdet. Det er dem vi vil forbedre servicen overfor og det er dem vi vil måle på og det har Aarhus Events forsøgt at tydeliggøre i budgetmålene. 2

3 I forhold til delmål 8 om attraktiv by har Aarhus Events prøvet at tydeliggøre at det vi vil måle på er OPLEVELSEN af hvordan byen er som eventby. Altså ikke om folk får lyst til at starte virksomhed i Aarhus, men om de oplever at Aarhus er en by i bevægelse, hvor man kan opleve spændende events. Peder Udengaard Der fokuseres meget på kvantitet frem for kvalitet. Derfor er delmål 3 i særdeleshed vigtig. Delmålet bør udbygges, når der rent faktisk spørges til flere ting. Sport & Fritid gennemfører med regelmæssige mellemrum brugerundersøgelser på forskellige områder. I spørgeskemaerne spørger vi til flere forhold, herunder også en mulighed for at brugerne kan komme med kritik og nye idéer. Svarende bruges til den løbende kvalitetsudvikling på de forskellige områder. Af hensyn til overskueligheden er de forskellige spørgsmål samlet sammen i nogle få dimensioner i budgetmålene. F.eks. er tilfredshed med service er et gennemsnit med brugernes svar på 2 underliggende spørgsmål. I budgetmål 2016 vil vi medtage flere oplysninger i skemaet. Delmål 8 er fluffy/meningsløst i relation til kulturudvalget. Det interessante er, hvad betyder sporten, kulturen, bibliotekerne for folks bosætning. I forhold til den første del af spørgsmålet om fluffy/meningsløst henvises til svar på spørgsmål om Aarhus Events til Hans Skou. I forhold til hvad sporten og kulturen betyder for folks bosætning er det mere komplekst. Der er næppe tvivl om, at adgangen til attraktive sportsfaciliteter har en betydning, måske især for børnefamilier, som vil vægte gode skole- og fritidsmuligheder højt, men forhold som beskæftigelse og infrastruktur er formodentligt i højere grad bestemmende for folks bosætning. Konkret er Sport & Fritid ikke bekendt med, at der er undersøgelser, som specifikt måler på sportsfaciliteternes betydning for folks bosætning. Hvordan sikres, at sportsfaciliteter tænkes ind i lokalplaner? Både i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen og konkrete lokalplaner er Sport & Fritid opmærksomme på, at der udlægges arealer til sports- og fritidsfaciliteter. Dette er ikke en del af budgetmålsarbejdet. 3

4 Teresa Blegvad Ønske om at tilføje tilfredshed med åbningstider i delmål omkring brugertilfredshed. Spørgsmålet om tilfredshed med åbningstid har ikke været med i Sport & Fritids brugertilfredshedsundersøgelser. Årsagen er, at der er begrænsede muligheder for at ændre på åbningstiden. For det første fordi åbningstid hænger tæt sammen med den økonomiske ramme, og for det andet fordi svømmehaller og skøjtehallen i stor udstrækning anvendes af foreninger. En udvidelse af offentlig åbningstid vil derfor ofte betyde mindre tid til foreningsbrug. Man ved fra brugerundersøgelsen på Svømmestadion, at der er utilfredshed med, at anlægget er lukket på hverdage mellem 14 og 15 pga. rengøring. Dette er imidlertid et valg, som er truffet ud fra økonomiske og praktiske hensyn. Ved næste brugerundersøgelse vil Sport & Fritid medtage et spørgsmål om tilfredshed med åbningstid. Jette Jensen Hvad stilles antallet af gæster i forhold til? Hvad skal jeg mene om eks. 34,5 gæster pr. åbningstime i Lyseng? Måltallene skal benchmarkes med samme anlæg for tidligere år. Tallet skal vise en udvikling. I budgetmålene for 2016 vil vi undersøge om det er muligt at medtaget en note med oplysning om det skønnede maksimale antal gæster pr. time. På baggrund af denne vurdering kan man danne sig et indtryk af, hvordan antallet af gæster ligger i forhold til den skønnede maksimale kapacitet. På Svømmestadion vil der være en problemstilling, idet badet samtidig benyttes af foreninger. Der foreligger ikke en optælling af disse brugere. Delmålet om ESAA hvad er de pågældende elevers skoleresultater? I undersøgelsen Plads til idrætstalenter i den danske folkeskole. Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser (Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2014) konkluderes det bl.a., at 4

5 Analyserne af de skriftlige prøver i dansk læsning og matematisk problemløsning peger på, at idrætseleverne fagligt er helt på niveau og i matematik endda bedre end andre elever, når der tages højde for forskelle betinget af køn, etnicitet og socioøkonomi. I 2012 blev der af konsulentfirmaet Brøndum og Fliess gennemført en evaluering af idrætstalentklasserne på Vejlby og Rundhøj. Evalueringen viser bl.a., at eleverne i idrætsklasserne ved 9. klasses afgangseksamen klarer sig på niveau med eller bedre end de andre elever på de to skoler. Det skal dog nævnes, at der i denne analyse ikke tages højde for forskellige i køn, etnicitet og socioøkonomi. Ovennævnte analyser kan fremsendes, hvis det ønskes. Da et retvisende billede af idrætselevernes karakterniveau kræver en større analyse, som kun gennemføres lejlighedsvis, kan tallene ikke afrapporteres i budgetmålene. Hvordan kan vi vide om målopfyldelsen vedr. delmålene 6-8 siger noget om indsatsen hos Aarhus Events? Der henvises til svar til Hans Skou og Peder Udengaard. Steen B. Andersen Der bør arbejdes mere med delmål 4. Der skal være mere udvikling og bedre rapportering på, hvad der skal til for at øge andelen til gennemsnitligt niveau. Foreningsdeltagelsen i bestemte boligområder er betinget af en lang række forhold f.eks. den generelle økonomiske udvikling, graden af beskæftigede, kvaliteten og mangfoldigheden i de lokale foreningstilbud samt afstand til idrætsfaciliteter. Mange af disse forhold ligger uden for Sport & Fritids påvirkningsmulighed. Børn og Unge har været velvillige i forhold til at medtage et spørgsmål om foreningsdeltagelse i deres forældretilfredshedsundersøgelse. Det vurderes ikke at være muligt eller hensigtsmæssigt at få belyst yderligere forhold vedrørende foreningsdeltagelse i Børn og Unges undersøgelse. Dette vil kræve en særskilt undersøgelse. Delmål 6-8: Er der fokus på kvantitet eller kvalitet? Måler vi på det rigtige og det vi kan påvirke? Der henvises til svar til Hans Skou. 5

6 Hvor mange er fysisk idrætsaktive i Aarhus Kommune. Der må være tal for dette? Der findes ikke løbende registreringer af, hvor mange aarhusianere der er fysisk aktive. I 2010 blev der for Sport & Fritid og Sekretariatet for Kulturhovedstad 2017 udarbejdet en rapport med en særkørsel af data fra landsundersøgelsen om Danskernes motions- og sportsvaner. Rapporten Idræt og motion - Hvor er Århus? kan downloades på En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at 76 pct. af århusianerne dyrker en eller anden form for idræts- eller motionsaktivitet på ugentligt basis, hvilket overgår landsgennemsnittet, som er på 70 pct. Derudover kan det nævnes, at DGI og DIF er på vej med et fælles system til medlemsregistrering. Når dette er implementeret vil det være muligt at få et overblik over, hvor mange medlemmer idrætsforeningerne i Aarhus har. Det gælder dog kun idrætsforeninger, som er medlem af DIF eller DGI. Folk der f.eks. går til fitness eller motionerer på egen hånd vil ikke blive registreret. Kulturen (inkl. Symfoniorkester og Musikhus) Esben Kullberg Generelt: Der skal måles på bredde og højde. Aarhus fortælling/aarhus målene taler om: En by i bevægelse. Det handler om forandringsprocesser (både de traditionsbevarende og de provokerende) En by for alle. Det handler om kulturspredning, når vi ud til alle? En by med handlekraft og fællesskab. Det handler om kulturproduktion, om at sætte sig selv i spil og være identitetsskabende. Konkret: Kunstnerisk kvalitet og antal besøgende. Det kunne vel også være, hvordan vi dyrker nye segmenter? Kulturforvaltningen: At måle på nye segmenter kunne være relevant. Budgetmålene i sig selv og begrænsninger i omfanget af disse gør, at budgetmålene ikke kan ikke give det fuldstændige eller et fyldestgørende billede af den kunstneriske kvalitet for kulturområdet i Aarhus. Hidtil har vurderingen været, at Antal besøgende som et kvantitativt mål med en supplering af en Kunstfaglig vurdering, der ikke kvantificeres, giver to forskellige målinger på et svært målbart område som kunstnerisk kvalitet. 6

7 Det foreslås, at man i forbindelse med udarbejdelsen af den nye Kulturpolitik revurderer hvilke indikatorer, der skal anvendes til at måle Kunstnerisk kvalitet. Musikhuset: Data forefindes allerede på eksempelvis antal arrangementer og besøgstal på genrer, hvilket delvis afspejler segmenter, og anvendes i Musikhusets egen planlægning og evaluering. Rapportering på eksempelvis demografiske data vil være forbundet med markante omkostninger at tilvejebringe. Kunstfaglig evaluering. Det er fint med model, men hvordan kan vi målsætte dette? Kulturforvaltningen: Det har tidligere været diskuteret, om Kunstrådet skulle give en karakter, der opsummerer den kunstfaglige evaluering. Det strider dog imod den evalueringsmetode, som anvendes. Vurderingen er, at det vil blive mødt af modstand af de institutioner, der indgår i evalueringen, og af Kunstrådet, som står for evalueringen, at deres rapport på ca. 200 sider opsummeres til ca. 15 karakterer. Derimod er det besluttet, at Kunstrådet fremlægger evalueringen overfor Kulturudvalget. Musikhuset: Der findes til vores vidende ikke en fornuftig og anvendelig målsætning, der reflekterer den subjektive kunstfaglige vurdering. Delmål 9 omkring medieomtale. Hvilken medieomtale? Hvor det er jo ikke helt ligegyldigt, hvor omtalen er? Hvad er effekten af medieomtalen i forhold til 2017? Aarhus 2017 måler bl.a. på følgende: a. Aarhus 2017 omtales gange i de lokale og regionale medier i b. Aarhus 2017 omtales gange i de nationale medier i c. Aarhus 2017 omtales gange i international medier i d. I 2017 har Aarhus 2017 s hjemmeside haft besøg ( unikke brugere) og Aarhus 2017 s YouTube videoer er blevet set 10,000 gange. e. I slutningen af 2017 har Aarhus 2017 s Facebook 40,000 følgere og Twitter 6,000 følgere. f. I slutningen af 2017 ved 75 % af befolkningen i regionen, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. g. I slutningen af 2017 mener 60 % af befolkningen i regionen, at Aarhus 2017 har været en succesfuld begivenhed. Budgetmålet går på international medieomtale og giver derfor ikke det fulde billede af, hvad Aarhus 2017 måler på ift. øget synlighed. Vi er enige i, at det ikke er ligegyldigt, hvor omtalen er. Ovenstående indikatorer, herunder de som er 7

8 medtaget i budgetmålene, er vedtaget af Bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017 i forbindelse med vedtagelsen af den Strategiske Forretningsplan. Den Strategiske Forretningsplan skal revurderes en gang årligt. På de årlige dialogmøder, Kulturforvaltningen har med Fonden Aarhus 2017 (jf. den flerårige aftale), vil vi videregive indvendingen som et input til Fondens arbejde med den årlige revurdering af den Strategiske Forretningsplan. Effekten af medieomtalen skulle eksempelvis gerne give sig udslag i publikum, der deltager i Mega- og Fuldmåneevents (Delmål 10). Derudover indgår det i den flerårige aftale med Aarhus 2017, at Antallet af overnatninger ved internationale turister stiger med 9 % målt ift (dette indgår ikke i budgetmålene). Delmål 12, hvad måler vi reelt på? Hvordan sikres geografisk spredning, hvis vi vil have mere ud i forstaden? Kunst og kulturtilbud til alle er det kulturpolitiske mål i Kulturpolitik der dækker flest fokusområder (9), og dermed flest af de i alt 47 initiativer. Det er forsøgt konkretiseret i delmål 12 med tilhørende udvalgte, forskelligartede initiativer. Decentrale kulturtilbud under Kulturskolerne måler på geografisk spredning. Musikhuset: Vi måler allerede på geografisk spredning på arrangementsniveau for elektronisk solgte billetter, hvilket bruges til planlægning og strategi for, hvorledes vi rammer lokalt, regionalt og i nogle tilfælde nationalt. Delmål 13, hvordan sikres professionalisme og godt organisatorisk setup? 15 % af 2017 projekterne skal udvikle nye kompetencer lyder meget lavt. Det er aftalt med Fonden Aarhus 2017, at måltallene revurderes årligt. Dette sker i forbindelse med de årlige dialogmøder, som er specificeret i den flerårige aftale. Tilkendegivelserne fra Kulturudvalget vil blive videreformidlet, og der vil evt. kunne aftales en ændring af måltallet i forbindelse med dialogmødet. Måltallet er fastlagt med udgangspunkt i de projekter, hvis primære formål er kompetenceudvikling (Soft City-programmet). Teresa Blegvad Generelt: Enig med Esben i 90 %. Konkret: 8

9 Delmål vedr er for fluffy og ambitionsniveauet for lavt. Hvordan med erhvervslivets medvirken? Der er i den flerårige aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus 2017 aftalt en række krav om monitorering på forskellige parametre, der vil fremgå af det evaluerings- og monitoreringsdesign, der er under udarbejdelse i regi af Rethink- Impacts Det foreslås, at udvalget årligt får en tilbagemelding og status på monitoreringen herunder i konkrete tal oplyst, hvorledes det går med de forskellige parametre. Er besøgstallene for Den Gamle By og ARoS ambitiøse nok vedr. ARoS jo også set i lyset af Next Level projektet? Besøgstallene er fastlagt i de flerårige aftaler og dannet ud fra det tilskud som Aarhus Kommune giver til de pågældende institutioner. ARoS er en af de institutioner, der har ambitioner om stigende besøgstal. Vedr. Next Level projektet, så er det stadig meget usikkert. Der mangler pt. stadig forventeligt ca. 250 mio. kr. i ekstern finansiering. Der arbejdes hårdt på at skaffe dette men det er usikkert og derfor kan besøgstal ikke justeres pga. Next Level. Generelt, hvordan kan der skaffes tal på return on investment på kulturområdet? Det kræver en omprioritering/budgetudvidelse til at gennemføre mere detaljerede og valide undersøgelser. Kultur og Borgerservice har i samarbejde med COWI gennemført en undersøgelse specifikt vedr op til byrådets beslutning omkring økonomisk tilslutning til 2017 fonden. Hvordan ændrer Filmbyens måltal sig som følge af filmby 3? En udbygning af Filmbyen vil bidrage til den positive udvikling inden for filmområdet i Aarhus. Belægningsprocenten forventes derfor også at stige som følge heraf, dog er støtten til Filmproduktion fra bl.a. Den Vestdanske Filmpulje det element, der påvirker belægningsprocenten for studierne mest. Knud Mathiesen 2017 mål bør være mere ambitiøse. Det er aftalt med Fonden Aarhus 2017, at måltallene revurderes årligt. Dette sker i forbindelse med de årlige dialogmøder, som er specificeret i den flerårige 9

10 aftale. Tilkendegivelserne fra Kulturudvalget vil blive videreformidlet, og der vil evt. kunne aftales en ændring af måltallet i forbindelse med dialogmødet. Lidt lave måltal for Symfoniorkesteret. Kunne man få flere folk ind, hvis man havde flere populære genrer? Orkestret forventer et svagt fald i publikumssøgning udelukkende af økonomiske årsager. Som følge af vigende kommunale bevillinger forventes der en tilsvarende reduktion i aktiviteter og antal medvirkende. Overordnet set vil et mindre orkester spille ældre musik som generelt er mindre salgbart og med færre midler vil der være færre kendte solister og særlige tiltag. Populærkoncerter kræver typisk rytmegruppe og flere medvirkende, men disse merudgifter modsvares normalt ikke af tilsvarende øget entreindtægt. Orkestret har jf. Musikloven en række repertoire-forpligtelser herunder kravet om ny kompositionsmusik og værker fra det tyvende århundrede, ligesom det er et krav i Musikloven og orkestrets Rammeaftale at orkestret har klassisk symfonisk musik som den helt centrale del af repertoiret. Orkestret er uden sammenligning det mest effektivt drevne symfoniorkester i Danmark med den relativt set højeste egenindtjening, og det skønnes ikke muligt at forbedre dette væsentligt, hvorfor der fremadrettet forventes et fald i publikumssøgningen begrundet i faldende kvalitet og færre aktiviteter. Det vil være godt med mål vedr. billedkunst konkret på Store Torv. Billedkunstnernes plads i Festugen og i 2017 året. Bemærkningen og ønsket viderebringes til 2017 og Festugen. Mere kunst i bysamfundet hvor er målet for det? I Budgetmålene for var Kunst i byrum et særligt indsatsområde. I udkastet til Budgetmålene for er det udgået, da dette er igangsat. I 2014 i Solbjerg og Lystrup (fortsætter i 2015). I 2015 foregår det i Stavtrup i samarbejde med Aarhus Festuge. Det er/var et særligt indsatsområde, da der er tale om en bevilling der løber i årene 2014 til og med Kunst i byrum I perioden skal byen og landskabet udforskes gennem kunstneriske eksperimenter, borgerinddragelse og anskaffelse af permanent og/eller midlertidig kunst. Der skal sættes særligt fokus på kunst i forstæder og landsbyer og på innovative samarbejdsformer og inddragelsesmetoder 10

11 Det beholdes som et særligt indsatsområde i budgetmålene for Peder Udengaard Generelt nogle formuleringsmæssige udfordringer, når der måles på kunstnerisk kvalitet. Vi skal måle på besøgstal men det har ikke noget med kunstnerisk kvalitet at gøre. Jette Jensen Enig med Peder. Kulturproducerende by? der er ikke tilstrækkelig mål for dette Der vil blive arbejdet på at ændre dette til næste budgetmålsrunde. Det foreslås dog, at det nuværende bevares, fordi det kræver nogen tid at finde det/de rette delmål. Steen B. Andersen Vi skal måle på publikumssøgning men det er muligt, at det skal stå anderledes i budgetmålene. Kulturen skal mere i spil i forstæder og i bylivet. Symfoniorkesteret er godt til det og viser det i budgetmålene. Kan vi gøre det noget mere? Der henvises til svar under Knud Mathiesen. Hvad er Musikhusets strategi for mangfoldighed? Direktøren i Musikhuset medtager dette, når han senere er inviteret i udvalget for at give status og fremtidsvisioner omkring Musikhuset. Biblioteker og Borgerservice Jette Jensen Generelt savner sammenhæng mellem de 2 første overordnede mål og de underliggende delmål. Målene under borgerservice hænger godt sammen. Konkret: 11

12 Delmålet omkring åbningstider bør ændres, så det fremgår, at åbningstiderne skal maksimeres i forhold til den økonomi, der er til rådighed. Delmålene er generelt formuleret som minimumsmål. F.eks. antal arrangementer og besøgstal. Indenfor den eksisterende økonomiske ramme bestræbes at have så meget aktivitet som muligt. Dette gælder også åbningstiden. På baggrund heraf foreslås det, at delmålet ændres til Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker skal som minimum fastholdes i Besøgstal under Dokk1 skal stige men der står ikke noget om hvorfor det skal stige. Dokk1 er Aarhus Kommunes hidtil største anlægsinvestering, som er bygget med en forventning om et større besøgstal. En af årsagerne hertil er at der i Dokk1 kommer faciliteter og muligheder der ikke har været på det nuværende hovedbibliotek (sale, mødelokaler, studieceller, mm.). Det antages, at det har en værdi for borgerne at bruge biblioteket uanset aktiviteten. Tallet er derfor en god indikator for netop det, der er formålet med Dokk1. Og derfor en indikator for værdien af den kommunale anlægsinvestering. Delmål 17 hvem samarbejder man med? Eksempler på samarbejdspartnere: Studerende på Aarhus Universitet, Biblioteksvenneforeninger, Ungdommens Røde Kors, Aarhus Kommunes Sundhedspleje, Kulturhuset Herredsvang, Børnekulissen. Delmål 18 hvad står der? Det er meget svært at læse og forstå. Digital tilgængelighed omhandler hvor dels hvor mange brugere der benytter de fire platforme, Aarhus Arkivet, Sejrs Sedler, AarhusWiki og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside, og dels hvor meget materiale private borgere har gjort tilgængeligt. o Digitale filer og terabyte samt dokumentation er mål for mængden af materiale, der er indsamlet og digitaliseret. o Borgerinddragelse er antallet af frivillige der har været aktive i løbet af året. F.eks. i forbindelse med Sejrs Sedler i Steen B. Andersen Generelt måles der fint på indhold og adgang. Måske øget fokus på mangfoldighed? 12

13 I den nye politik for Biblioteker og Borgerservice er der fokus på mangfoldighed i forhold til målgrupper. For at nå ud til så mange målgrupper som muligt er samarbejder og partnerskaber med både andre magistratsafdelinger, organisationer samt frivillige afgørende. Når der er etableret partnerskaber og det er fastlagt hvilke aktiviteter, der vil blive samarbejdet omkring, kan der opstilles mål omkring mangfoldighed. Hvordan måles på at få fat i nye målgrupper og kan man gå mere ud i bylivet? Give-en-bog-væk-arrangementer i f.eks. Bilka, komme ud på institutionerne o. lign. Hvis Borgerservice og Biblioteker i højere omfang alene skal nå ud til flere ikkebrugere vil det kræve en budgetudvidelse eller omprioritering. Denne udfordring søges delvist løst via de komme partnerskaber der er beskrevet i svaret ovenfor. Kan der laves et mål for de svage grupper i Borgerservice? Det er vanskeligt at lave et entydigt mål for udsatte grupper, det skyldes både at det er vanskeligt at definere grupperne, samt at det ikke er entydig positivt eller negativt at nogle målgrupper bruger Borgerservice mere end andre. Der gøres meget for udsatte borgere i forhold til at hjælpe dem til selvhjælp på de digitale løsninger, dette gøre bl.a. i samarbejde med magistratsafdelingerne. Målsætningen er at gøre flest mulige selvhjulpne, hvilket også til dels er afspejlet i budgetmålene. Dog er formålet med kanalstrategien for Aarhus Kommune at borgerne benytter de kanaler, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte borger i forhold til at kontakte kommunen uanset om det er digitalt, telefonisk eller fysisk fremmøde. 13