Udkast: De 7 roller og kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialiseret niveau(niveau C)
|
|
- Henrik Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 1. Forord Arbejdsgruppen blev nedsat den 12. oktober 2010 på et tværfagligt seminar, afholdt i regi af DMCG-pal. Her blev det vedtaget at de 7 roller danner en fælles ramme for de monofaglige arbejdsgruppers arbejde under DMCG-PALs uddannelse. Gruppens opgave var at definere og beskrive kompetencer og uddannelsesbehov for den palliative sygeplejerske på specialistniveau (niveau C). Gruppen har afholdt otte heldagsmøder i perioden frem til slutningen af juni måned Første del af arbejdsprocessen indeholdt foruden litteratursøgning en analyse af allerede beskrevne kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialistniveau. Følgende materiale ligger til grund for den samlede analyse: The Nordic Core Curriculum in Palliative care (2004) EAPC: A guide for the development of Palliative Nurse Education in Europe (2004) Speciallægekommissionens anbefalinger Norge (Nasjonalt handlingsprogram) National strategi for koordinering og styrkelse af uddannelsesområdet indenfor palliation på ekspert niveau. Rapport fra uddannelsesgruppen (2009) Efter de tre første møder i arbejdsgruppen, blev det foreløbige materiale udsendt og fremlagt til drøftelse og kommentering i forbindelse med DMCG-PALs årsmøde den 1. februar I den sidste halvdel af arbejdsprocessen er der etableret en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som er i gang med at revidere Retningslinjer for den palliative indsats i Danmark herunder også anbefalinger i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling. Kendskabet til det første udkast til disse nye retningslinjer er først tilgået gruppen på det allersidste møde i gruppen den 20. juni 2011 og der er derfor ikke medtaget evt. organisatoriske ændringer. Helle Nordestgaard Matthiesen Jeanette Nielsen Jorit Tellervo Klinisk sygeplejespecialist Sygeplejerske Projektleder Palliativt Team Aarhus Sankt Lukas Hospice Palliativt Videncenter Kirsten Kopp Hospicechef Skt. Maria Hospicecenter Lotte Brøndum Udviklingssygeplejerske Hospice Limfjord 2
3 2. Indledning I den foreliggende anbefaling ses kompetenceudvikling som en dynamisk og livslang proces. Kompetence forstås (jf. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Undervisningsministeriet 2010)) som sygeplejerskens personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. For at nå specialistkompetence forudsættes på overordnet niveau, at sygeplejersken tilegner sig viden om teori, metode og praksis indenfor det palliative felt. Sygeplejersken reflekterer over fagområdets viden samt identificerer faglige problemstillinger, planlægger, udfører og evaluerer plejen. I anbefalingen er fagets genstandsfelt konkretiseret ud fra et bredt kundskabsbegreb (Chinn & Kramer 2005). Læring i denne anbefaling, ser vi som en proces, der bør tage højde for forholdene både før, under og efter undervisningen. Forskning tyder på, at forhold før og efter den intenderede læring hos voksne har afgørende betydning for i hvilken udstrækning, det lærte kan anvendes (Wahlgren 2010). 3. Pædagogiske overvejelser Metoderne til læring for at opnå specialistkompetencerne, er systematiseret ved hjælp af Carpers fire kundskabsområder: Empirisk -, etisk -, personlig - og æstetisk kundskab (Chinn & Kramer 2005) Denne model er valgt for at bevare fokus på et bredt kundskabsbegreb, som slutkompetencerne afspejler, og ikke kun fokusere på metoder til læring af skolastisk 1 kundskab, men ligeledes rette opmærksomheden mod de mange læringsmuligheder, der ligger i den kliniske praksis og hos den enkelte selv (uddybes under pkt.6). 1 Er et begreb der bl.a. anvendes indenfor pædagogikken som betegnelse for den viden, der læres i skolen. Fokus for læringen er den viden, der kan udtrykkes udtømmende i sproglig form og de færdigheder, der kan beskrives i regler. Der argumenteres for at kundskaber i en professionel praksis er forskellig herfra (Wackerhausen & Wackerhausen 1994) 3
4 For at styrke disse læringsmuligheder, og opnå transfer, har vi hentet inspiration hos professor Bjarne Wahlgren (Wahlgren 2003), som peger på tre vigtige faktorer, som forudsætning for læring: Personlige faktorer, herunder om man selv oplever behov for læring, er bevidst om målet med læring og har tiltro til egne evner? Faktorer i selve undervisningen: Har underviseren evne til formidling, dybtgående indsigt i emnet og i hvordan emnet implementeres i praksis? Anvendelseskonteksten: Er der planlagt systematisk opfølgning, og er der sammenhæng mellem teori og praksis på det organisatoriske niveau? Når læring skal indeholde både uddannelse og kompetenceudvikling i klinisk praksis skal der tænkes i flere lag. Dels den grundlæggende og specielle fagspecifikke viden, fagets færdigheder og holdninger, men ikke mindst udvikling af de personlige refleksioner, indsigt, holdningsarbejde og evne til at skabe relationer. Evnen til at skabe et nært samvær, at være samstemt med et andet menneske og have takt til at gå i takt bliver udfordret i den personlige kompetenceudvikling. Når vi skal angive hvordan disse slutkompetencer kan læres og udvikles er det vigtigt at der skabes de formelle uddannelsesrammer med et indhold, der kan skabe denne proces; altså uddannelsestilbud. En stor del af kompetenceudviklingen foregår imidlertid i den kliniske praktiske hverdag, hvor bl.a. mentorer, supervision, undervisning og konferencerefleksioner bør være grundlag for den daglige kompetenceudvikling. Arbejdspladsens organisering, kultur, medarbejderstab og ledelse indgår i en triangulering for at skabe ramme for kompetenceudviklingen. Samarbejde og relation med patienter og familier skaber ofte det bedste grundlag for en konstruktiv læringssituation, forudsat af en kultur hvor det er legitimt at dele undren, viden og følelser. 4. Læsevejledning til afsnit 5 I næste afsnit præsenteres den samlede analyse, som gruppen har foretaget af, hvilke kompetencer en sygeplejerske på specialistniveau skal opnå for at kunne udfylde de 7 roller indenfor sit arbejdsfelt. For at skabe struktur og overblik fremstilles denne analyse i skemaform. I det følgende kommer en kort introduktion til, hvorledes skemaet skal læses: Roller Specialistkompetencer Indhold 4
5 Roller De 7 roller 2 beskriver de samlede arbejdsopgaver, som en sygeplejerske på specialistniveau skal kunne varetage. Disse roller vil i den enkelte sygeplejerskes arbejde udfolde sig i større eller mindre udstrækning. På nogle tidspunkter vil en enkelt rolle være dominerende og på andre tidspunkter vil flere roller samtidigt være i spil i den palliative sygeplejerskes arbejde. Specialistkompetencer Til hver enkelt af de 7 nødvendige roller knytter sig nogle bestemte kompetencer, som er nødvendige for at kunne udøve palliativ sygepleje på specialiseret niveau. Nogle kompetencer indgår i flere roller. Specialistkompetencerne 3 beskriver de kompetencer, som sygeplejersker kontinuerligt udvikler sig hen imod på det palliative specialiserede niveau, og som er dækkende for at kunne agere i alle rollerne på den mest kompetente måde. Indhold Under kolonnen: indhold beskrives den viden, de holdninger og de færdigheder sygeplejersken skal have/tilegne sig for at nå specialistkompetencerne. Indholdet er systematiseret ud fra Blooms tre taxanomier 4. Beskrivelserne ligger højt i taxanomierne: På det kognitive område kræves at viden analyseres, syntetiseres og vurderes. Forudsætningen for at kunne arbejde på dette niveau er at sygeplejersken har den nødvendige viden. Denne viden ligger implicit i beskrivelserne under: Analyserer, syntetiserer og vurderer og er kun trukket ud under: at have viden om, hvis sygeplejersken kun skal have viden om og ikke kunne vurdere. Vurderingen ligger i stedet som en kompetence hos en tværfaglig kollega. På det affektive område kræves personlig stillingtagen, som kræver: grundholdninger og bevidsthed om På det psykomotoriske område kræves færdigheder, som anvendes/udføres selvstændigt og kreativ 2 Rollerne er formuleret med afsæt i beskrivelserne af Speciallægekommissionens anbefalinger til de 7 kompetenceroller (Sundhedsministeriet 2000). Beskrivelsen af rollerne er ændret, så de retter sig imod sygeplejerskens arbejdsområder. 3 Kompetencer omhandler i overensstemmelse med Den europæiske Kvalifikationsramme sygeplejerskens personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder (Undervisningsministeriet 2010). Kompetencerne er fremkommet som en syntese af nationale og internationale uddannelsesdokumenter (5, 6, 7, 8)(Smeding & Westerberg Larsson 2004) (De Vlieger et al. 2004) (Helsedirektoratet 2010) (Uddannelsesgruppen 2009) 4 Blooms taxanomi for 1.Viden: det kognitive område, for 2. Holdninger: det affektive område og for 3. Færdigheder: det psykomotoriske område (Orth & Thøgersen 1996) 5
6 5. De 7 roller og kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialiseret niveau Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå specialistkompetencen? 1. KLINISK PALLIATIV SYGEPLEJERSKE PÅ SPECIALISTNIVEAU Forebygger,lindrer og vurderer basale og komplekse symptomer som opleves af patienten og/eller de pårørende Yder grundlæggende palliativ sygepleje på et højt avanceret niveau Vurderer konsekvenser af uhelbredelig/livstruende sygdom (malignt og non-malignt) og forestående død for både patient og pårørende med afsæt i livshistorien, patientens egne ressourcer og familiens kulturelle forhold. Har indgående og opdaterede kundskaber og færdigheder i forhold til afdækning af patientens behov: systematisk observation, intervention, dokumentation og evaluering af fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle symptomer og behov Har kundskaber om sygdomsudvikling og bidrager til et sygdomsforløb med god symptomlindring iværksat ved målrettet og forebyggende indsats over for såvel patienten som de pårørende Mestrer det sanselige nærvær i relationen, i omgivelserne og betydningen af æstetiske indtryk for velvære og kvalitet i livet Kan skabe et æstetisk rum for patient og pårørende Kender og følger de formelle regler i forbindelse med dødsfald Varetager ritualer og åndelig omsorg for den døde og de efterlevende Analyserer, syntetiserer og vurderer: Komplekse kliniske situationer (symptomer, sygdomsudvikling, pleje og behandling) Patientologi (betydning af livshistorie og hverdagslivet) Dødsprocessen (fysisk, psykosocialt og åndeligt) Pårørendes behov og netværkets betydninger Åndelige behov for omsorg og ritualers betydninger Viden om: Juridiske forhold i forbindelse med dødsfald Grundholdning og bevidsthed om: Sanselige væremåder De syv kardinaldyder (et kærligt forhold, tavshed, ydmyghed, humor, mod, disiplin, venskab) Betydning af selvindsigt Æstetikkens betydning (interaktion mellem mennesker og omgivelser) Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Symptomanamnese Farmakologisk og non-farmakologisk intervention og grundlæggende palliativ sygepleje Nærvær, langsomhed og ydmyghed Sig selv som katalysator for den andens proces Æstetiske kundskaber (optræden, adfærd, handlen, holdning, interaktion, kreative ressourcer og en dybere forståelse af situationen) Inddrager formodet samtykke ved behov Dokumentationsredskaber og gældende retningslinjer Praktiske og rituelle handlinger ved dødsfald
7 Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå specialistkompetencen? 2. KOMMUNIKATOR Optager sygeplejeanamnese og indhenter information fra patient, pårørende og går i dialog og samarbejde med patienter, pårørende samt kollegaer Vurderer hvornår og hvordan der kan etableres en ramme til samtale om livshistorie og livskvalitet ud fra et patient/familieperspektiv, så hverdagslivets værdier bevares Arbejder bevidst på den andens præmisser, ved at tilsidesætte sin egen forståelse og ved at forholde sig neutral undersøgende og nysgerrig til den anden Er i stand til selvstændigt, sikkert og kreativt at kommunikere ud fra en anerkendende, motiverende, sanselig, håbsfremmende og humorafstemt tilgang. Har personlige kompetencer og mod til at samtale og håndtere komplekse og konfliktfyldte situationer Udviser personlig overskud, er fordomsfri, lyttende og tillidsskabende i relationen, balancerer mellem professionel og personlig involvering Indgår i drøftelser af, og kan vurdere fordele/ulemper ved behandlingsog plejetilbud (både medicinske og alternative) Kan selvstændigt initiere samtale om sociale, eksistentielle, åndelige og religiøse aspekter ved livstruende sygdom og forestående død Kan selvstændigt lede netværks- og familiemøder mellem patient, pårørende og tværfaglige personalegrupper, dvs sætte ramme for situationen, støtte deltageren til at sætte ord på og ved behov være talerør for deltagerne Analyserer, syntetiserer og vurderer: Livsformer Hverdagsliv Værdighedsbevarende omsorg Patientologi Gruppeprocesser Familiedynamik Netværksfokuseret sygepleje Sorg- og kriseteorier Kommunikationsteorier Relevans af individuelle og eller familiesamtaler Relevans af involvering af andre faggrupper Grundholdning og bevidsthed om: At tune sig ind på den anden med henblik på at komme på bølgelængde og skabe tillid. Sprogets betydning tonen både det verbale og det nonverbale Sin rolle i forhold til at skabe en atmosfære hvor patient og de øvrige oplever sig set, hørt og forstået Mod til at overskride egne grænser At tage initiativ til at få alle relevante samarbejdspartnere på banen. Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Individuelle samtaler Opgaven som mødeleder, sætte kontekst/scenen Initiere familiesamtaler, netværksmøder Opmuntrer og forbereder netværket Afklarer patientens og de andres relationer: -Agerer som konfliktmægler -Sparrer med og anerkender forskellige perspektiver.
8 Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå slutkompetencen? 3. SAMARBEJDER Indgår i et aktivt samarbejde og er i stand til at kunne indtage rollen som både rådgiver og vejleder internt på arbejdspladsen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Deltager i sundhedsfaglig supervision, både mono- og tværfagligt Har en grundholdning og bevidsthed om en tydelig faglig identitet og bidrager aktivt i kliniske beslutninger Deltager målrettet i det tværfaglige samarbejde, de faglige diskussioner og sundhedsfaglig supervision Tager lederskab og indgår i gruppedynamiske processer Forholder sig aktivt til forandringer i samarbejdsrelationerne Giver råd og vejledning om kliniske problemstillinger til kollegaer på både basalt- og på specialistniveau. Fungerer som mentor for kollegaer på specialistniveauet Analyserer, syntetiserer og vurderer: Monofaglige og tværfaglige kompetencer og samarbejde Tværfaglige palliative muligheder - og modeller for samarbejde Tværsektorielt samarbejde: muligheder - og modeller for samarbejde Betydning af tavsheds- og oplysningspligt Grundholdning og bevidsthed om: Betydningen af selvindsigt Samarbejdsmodeller Synergieffekt Faglig respekt Forandringsprocesser Betydning af supervision Æstetisk ramme for samarbejdet Har tværfaglig forståelse og kundskaber Arbejder med: - respekt for andre faggruppers kompetence - imødekommenhed overfor andre faggruppers sprog - fleksibilitet i sin samarbejdsevne - at vurdere muligheder for at arbejde sammen med andre faggrupper Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Anerkendende dialog Konflikthåndtering Koordinerer og styrer gruppeprocesser Vejledning og rådgivning om palliative problemstillinger
9 Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå slutkompetencen? 4. KOORDINATOR Anvender og prioriterer ressourcerne med henblik på at koordinere det palliative patientforløb i samarbejde med øvrige aktører i sundhedsvæsnet Har viden om organiseringen af den palliative indsats, både lokalt og nationalt Kan koordinere indsatsen i samarbejde med andre aktører i netværket på en sådan måde at patienten og pårørende oplever tryghed og kontinuitet Kan håndtere etiske problemstillinger i koordineringen af det palliative patientforløb Analyserer, syntetiserer og vurderer: Etiske dilemmaer Samarbejdsrelationer Viden om: Hvorledes den palliative indsats er organiseret både lokalt og nationalt Lovstof om sociale og civilretslige aspekter i forbindelse med uhelbredelig sygdom Har kendskab til lovstof om sociale og civilretslige aspekter i forbindelse med livstruende sygdom og involverer andre faggrupper Fungerer som tovholder/ kontaktperson eller samarbejder med tovholder i et patientforløb Grundholdning og bevidsthed om: Opsøgende funktion Værdien af anerkendelse og feedback i netværket Patient- og netværksressourcer Udfører selvstændigt og kreativt: Fortløbende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, Tovholder/kontaktpersons opgaver Koordinering af patient-forløb Skriftlig kommunikation At træde personligt frem i etiske dilemmaer
10 Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå slutkompetencen? 5. SUNDHEDSFREMMER Støtter patienten og de pårørende til oplevelse af livskvalitet og mestring. Støtter patient og pårørende i sorg og krise. Bidrager aktivt til oplysning om palliation og døden i samfundet. Afdækker og intervenerer så patientens og familiens værdighed bevares og styrkes Styrker patientens/familiens fysiske, psykiske, sociale og åndelige ressourcer og oplevelse af velvære Varetager opgaver og støtter patienten, pårørende og efterlevende i forhold til livskvalitet, mestring og bearbejdning af sorg og krise. Har kundskab om pårørende/efterlevende i alle aldre og kendskab til relevante støtteforanstaltninger i både kommunalt og regionalt regi Tager sundhedsfremmende initiativer overfor kollegagruppen Deltager aktivt i den palliative samfundsdebat Arbejder med rehabilitering hvor det er relevant Arbejder procesorienteret Vurderer og analyserer: Sorg- og kriseteorier Mestringsstrategier Lokale rehabiliterings muligheder i kommunen Organisering af den palliative indsats Sundhedsfremmende initiativer Aktuelle palliative problemstillinger i samfundet Patientologi, herunder betydning af livshistorie og hverdagslivet Patient og pårørendes behov og netværkets betydning i forbindelse med sorg og krise og livsduelighed på trods af tab Grundholdning og bevidsthed om: Betydning af selvindsigt i forhold til rollen Æstetikkens betydning (interaktion mellem mennesker og omgivelser) Livskvalitet Dødskvalitet Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Tværfagligt samarbejde Koordinering af patient/pårørende forløb Kommunikation/debat/samfundsorienteret Palliativ rehabilitering
11 Rolle Kompetencer Indhold Hvad skal der til for at nå slutkompetencen? 6. FORMIDLER OG UDVIKLER Indgår kontinuerligt i personlig/faglig udvikling for at opnå målrettet kompetenceudvikling. Faciliterer læring hos patient, familie og relevante samarbejdspartnere Bidrager til udvikling af ny viden Afdækker behov, planlægger og udfører vejledning og undervisning om palliation så det fremmer læring hos den enkelte og i grupper af patient, pårørende og kollegaer Opsøger og anvender relevant kvantitativ og kvalitativ forskning ud fra kendskab til metodiske og etiske retningslinjer Sikrer implementering af relvante udviklings- og forskningsresultater Gennemfører udviklingsprojekter med udgangspunkt i klinisk hverdag Initierer og deltager i udviklings- eller forskningsprojekter Forstår betydning af og indgår i livslang læring og tager kritisk stilling til egne læringsbehov, planlægger systematisk ud fra disse og inddrager dem i medarbejderudviklingssamtale (MUS) Udformer målrettet plan for egen kompetenceudvikling i dialog med ledelsen Vurderer og analyserer: Pædagogiske grundbegreber, voksenundervisnings- og vejledningsmetodik Tilgængelig litteratur, såvel national som international Uddannelsesmuligheder (internt/eksternt) Kliniske problemstillinger i organisationen Opdateret viden fra udviklings-/forskningsfeltet Implementeringsteori og ændringsprocesser Grundholdninger/bevidst om: Stillingtagen til egne læringsbehov Evne til kritisk læsning Ansvar for egne initiativer og samordning med organisationen, feltets udviklingstendenser Forskning og udviklingsmuligheder Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Relevante læringsmodeller Sundhedsfaglig supervision, sagsvejledning og undervisningsforløb Vejledning og undervisning til grupper Udarbejder skriftlige materialer Behov for ændringer af praksis Initiativer til at undersøge mulige forbedringer af praksis Udviklingsprojekt på et afgrænset klinisk område Deltagelse i referencegrupper og/eller medvirke med observationer /dataregistrering ved relevante forskningsprojekter Deltagelse i udvikling af nationale kliniske retningslinjer
12 Rolle Kompetencer Indhold 7. PROFESSIONEL Arbejder udfra gældende lovgivning og de sygepleje etiske retningslinjer Fremstår autentisk 5 i det palliative arbejdsfelt Udøver professionel dømmekraft 6 i samarbejde med patient, pårørende og samarbejdspartner Har indsigt i WHO s definition af palliation, samt anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen) og kan udøve faget ud fra disse definition/anbefaling Kan identificere og reflektere over etiske dilemmaer i palliation Kan anvende en kritisk reflekterende tilgang til egen klinisk praksis, professionen og professionens udvikling Evner det professionelle og æstetiske nærvær - Har mod, fantasi og kreativitet til at handle med forstandighed 7 Har selverkendelse og indgår i relationer på en troværdig, empatisk og ærlig måde Skaber tillid på en fordomsfri måde i balance mellem nærvær og afstand Identificerer og reflekterer over- og skaber diskussion om etiske dilemmaer i palliation Inddrager relevant lovgivning og involverer andre faggrupper Rummer patient og de pårørendes forstillinger om døden og justere i forhold til virkligheden Har overblik over arbejdsopgaverne og kan prioritere under hensyntagen til patienter og pårørendes behov ift. de samlede ressourcer Indgår aktivt i faglige netværk Hvad skal der til for at nå slutkompetencen? Vurderer og analyserer: Gældende lovgivning og sygepleje-etiske retningslinier Etiske dilemmaer Kommunikationsteorier De professionelle værdier der ligger til grund for palliation Magt/afmagt i patient/professionelles forhold Viden om døden og palliation som kulturel fænomen, set i en historisk, sociologisk, psykologisk og filosofisk kontekst Samarbejdsrelationer Faglige anbefalinger og retningslinjer Grundholdning og bevidsthed om: Betydning af selvindsigt i forhold til rollen Æstetikkens betydning (interaktion mellem mennesker og omgivelser) Magtfaktorer Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: Tværfagligt samarbejde Koordinering af patient/pårørende forløb Uddelegering af opgaver 5 Kende sig selv, troværdig og ærlig (Hansen 2008) 6 Dømmekraft forstået som følgende evner: skønne evne, situationsforståelse, opmærksomhed og forestillingsevne (Pahuus 2003) 7 Forstandighed, forstået som evne til etisk refleksion, ud fra en mangfoldighed af synsvinkler (Aadland 2000)
13 6. Hvordan kan det læres og hvor? I det følgende vil vi beskrive hvordan vi mener disse læreprocesser kan foregå og angive forskellige metoder til at skabe viden, handling og holdning i det specialiserede lindrende sygeplejerskearbejde. Med udgangspunkt i Carpers fire kundskabsområder, hvor sygepleje som praksisdisciplin beskrives som dynamiske processer og interaktioner, som kun kan forstås fuldt ud, når empiri, etik, æstetik og personlig kundskab føres sammen, og at bedste praksis opstår, når disse kundskabsformer integreres i en helhed. Form og ramme for, hvordan de forskellige kompetencer opnås, er angivet samlet, da en del af metoderne kan anvendes i flere af de 7 rolle beskrivelser. De empiriske kundskaber kan opnås gennem uddannelse og i klinisk praksis: Uddannelse: - vidensindsigt og formidling - selvstudier - litteratursøgning - netværksgrupper - opgaveskrivning - træning i undervisning og vejledning - pædagogisk teori, læringsmetodik - didaktik Klinisk praksis: - klinisk vejledning -mentor/makkerskab -KIG arbejde -DMCG-PAL arbejde - netværksgrupper - undervisningsopgaver - audit procesarbejde - studiebesøg (regionalt/nationalt/internationalt) - udviklingsprojekter De personlige kundskaber kan opnås gennem uddannelse og i klinisk praksis: Uddannelse: - psykologisk forståelse - filosofisk viden - systemisk tænkning - kommunikationstræning - sokratiske dialogprocesser - den fænomenologiske fortælling - egen terapi - terapeutisk uddannelse Klinisk praksis: - klinisk vejledning - mindfullness træning - filosofisk/eksistentiel vejledning- supervision - undringsfællesskaber - studiebesøg (regionalt/nationalt/internationalt) - opsøge uddannelsesmuligheder - uddrage pædagogiske problemer fra klinikken - mod til kritisk refleksion 13
14 De etiske kundskaber kan opnås gennem uddannelse og i klinisk praksis: Uddannelse: - etisk forståelse - projektarbejde - dilemma læring (Berthelsen 2001) - konflikthåndtering Klinisk praksis: - etisk refleksion - supervision - projektarbejde og formidling/præsentation De æstetisk kundskaber kan opnås gennem uddannelse og i klinisk praksis: Uddannelse: - æstetisk forståelse - forståelse for rummets betydning - musisk forståelse - træning i berøring/massage Klinisk praksis: - mentorship/makkerskab - kropslig læring - træning i berøring/massage - poetisk læring - engagement opmærksomhed på de magiske øjeblikke Der er flere steder slutkompetencerne kan opnåes og det sker selvsagt over tid. Man tilegner sig ikke de specialiserede slutkompetencer på kort tid og vi er i arbejdsgruppen af den holdning, at der er tale om livslang læring. Uddannelse (viden og færdigheder) er et aspekt, men kompetence til at håndtere en situation opnås primært i praksis under kyndig vejledning. I Danmark er der formelle postgraduate uddannelsestilbud på diplom -, master - og kandidat- niveau, fordelt på landets University Colleges og universiteter. Desuden er der terapeutiske efteruddannelser over 2-3 år. Den kliniske kompetenceudvikling er meget afhængig af den pågældende arbejdsplads, dens organisation, økonomi og erfaringer i medarbejderstaben. Nogle af de ovenstående metoder kan initieres i hverdagen som en del af det samarbejdende fællesskab, mens andre skal organiseres på tværs af landets specialiserede enheder. Flere af de foreslåede metoder er personligt funderede og motiveres ofte af dagligdagens problemer, om end de ofte kræver særlig ledelsesmæssig støtte og årvågenhed. Vi har i arbejdet ønsket at fremhæve at der indenfor hver enkelt af de syv kompetenceroller, indgår fire kundskabsformer - både de empiriske-, personlige-, etiske- og de æstetiske kundskabsformer. 14
15 6. Afrunding Dette første udkast til kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialistniveau, har i august samt november 2011 været forelagt koordineringsgruppen i DMCG PAL Uddannelse. Efter tilbagemelding fra koordinationsgruppen har materialet været til udtalelse hos nedenstående udvalgte personer fra det kliniske fagfelt og uddannelsesområdet: Lilian Hove Andersen (Konsulent, Via University College) Michael Hviid Jacobsen (Professor, Ålborg Universitet) Birgit Villadsen (Oversygepl. Palliativ Medicinsk Afd., Bispebjerg Hospital) Karen Marie Dalgaard (Afd. Sygepl., Palliativt TeamÅlborg Sygehus) Annegrete Venborg (Udviklingssygeplejerske, Hospice Djursland) Annette Zøylner (Klinisk Sygeplejespecialist, Afdeling P, Aarhus Universitetshospital) Berit Ahlmann Thomsen (Afdelingssygeplejerske, Enhed for akut smertebehandling og palliation, Rigshospitalet) Arbejdsgruppen beslutter sammen med koordinationsgruppen under DMCG-PAL uddannelse, omfanget af mundtlig og skriftlig præsentation samt videreformidling af udkast til anbefalinger. 7. Referencer Berthelsen, J 2001, Dilemmaet som lærer: om undervisning med læring gennem dilemmaer. Samfundslitteratur, Frederiksberg Chinn, PL & Kramer, MK 2005, Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Akademisk Forlag, København De Vlieger, M, Gorchs, N, Larkin, P & Porchet, F 2004, A guide for the development of palliative nurse education in Europe: palliative nurse education: report of the EAPC Task Force, European Association for Palliative Care, Milan Hansen, FT 2008, At stå i det åbne: dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzel, København Helsedirektoratet 2010, Vedlegg 2: Kompetanse in Nasjonalt handlingsprogram for retningslinjer for palliasjon i kreftomsorgen, Helsedirektoratet, Oslo, pp Orth, P & Thøgersen, R 1996, Pædagogik, Nyt Nordisk Forlag, København Pahuus, AM 2003, Politik og dømmekraft: en analyse af offentlighedens betydning for det gode liv i forlængelse af Hannah Arendt, Ph.D. afhandling, Århus Universitet, Århus 15
16 Smeding, R & Westerberg Larsson, H 2004,The Nordic core curriculum in palliative care. Nordic Cancer Union, [s.l.] Sundhedsministeriet 2000, Fremtidens speciallæge: betænkning fra Speciallægekommissionen, København, Sundhedsministeriet. Betænkning nr %20Publikationer_i_pdf/2000/speciallaege.ashx. Uddannelsesgruppen 2009, National strategi for koordinering og styrkelse af uddannelsesområdet indenfor palliation på ekspert niveau: rapport fra Uddannelsesgruppen, [s.n], [s.l] Undervisningsministeriet 2010, Den danske kvalifikationsramme for livslang læring: et redskab til at få overblik over uddannelser i Danmark, Undervisningsministeriet 0for%20voksne/2010/Kvalifikationsramme/Kvalifikationsrammens%20opbygning.aspx Wackerhausen, B & Wackerhausen, S 1994, Tavs viden, pædagogik og praksis in A Siig Andersen, K Pedersen & K Svejgaard (eds), På sporet af praksis: antologi. Undervisningsministeriet, København Wahlgren, B 2010, Voksnes læreprocesser: kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde, Akademisk Forlag, København Aadland, E 2000, Etik dilemma og valg. Dansk psykologisk Forlag, København 16
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereStatus Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereDMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013
DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013 Arbejdsgruppen Lisbeth Langkilde Marianne Marie Vinther Karen Margrethe Nielsen Malene Hoxer Juul Anne Nissen Baggrund DMCG-PAL Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereForord... 2 Mål og strategi... 2 Målet med en model for systematisk kompetenceudvikling er at:... 3 Beskrivelse af modellen for systematisk
Forord... 2 Mål og strategi.... 2 Målet med en model for systematisk kompetenceudvikling er at:... 3 Beskrivelse af modellen for systematisk kompetence udvikling.... 3 Definition af begreber:... 3 Roller....
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereÅrsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl
Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl.11.45 12.45 Workshop for arbejdsgruppen De syv roller og kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialiseret niveau (C) 11.45 11.55 Status siden sidst v. Jorit
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs merehøringsudkast Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats Høringsudkast september 2012
Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats Høringsudkast september 2012 Anette Lindgren, Birte Rasmussen, Birthe Ørskov, Helle Nordestgaard Matthiesen, Ina Lillevang, Jeanette
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereModel for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014
Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs merePraktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever
Praktikmappe For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever Indledning Kraftcentrets vision, mission og formål Denne praktikmappe er et redskab for studerende, elever og de daglige praktikvejledere I Kraftcentret.
Læs mere