Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.

Transkript

1 Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion i NOx udledninger. Det findes bemærkelsesværdigt, at man indfører en afgift med et provenu på ca. 250 mio. kr., der alene giver en reduktion i udledningerne af klimagasser udenfor kvotesektoren af værdi 4 mio. kr. Virksomheden ønsker nuværende aftalerabatter opretholdt og ønsker CO2 afgifter på brændsel til proces fjernet. Endelig anføres, det som uforståeligt, at Danmark går enegang ved indførelse af en NOx afgift. Det hjælper ikke på miljøet, men belaster konkurrenceevnen. Skatteministeriets kommentar Virksomheden udleder meget store mængder NOx både fordi virksomheden har et stort energiforbrug og især fordi der er kommer væsentligt mere NOx pr. energienhed end for andre stationære anlæg. Danmark vil ikke kunne opfylde internationale forpligtelser til reduktion i NOx uden yderligere initiativer. Det vurderes, at afgiften vil føre til reduktioner i udledningerne udover dem, der følger af allerede vedtagne skærpelser af udledningsgrænser. NOx afgiften er målrettet reduktioner af NOx udledninger. NOx afgiftens virkninger skal derfor først og fremmest ses udfra virkningerne på NOx udledningerne. Ved en afgiftssats på 5 kr./kg falder udledningerne med 6 mio. kg, men heraf ville 1 mio. kg være kommet ved anden regulering, der nu bliver overflødig. Netto reduceres udledningerne derfor med 5 mio. kg. Der hersker betydelig usikkerhed om værdien heraf. Forskellige kilder angiver skadesomkostninger på mellem 15 kr. pr. kg og 100 kr./kg. Værdien af de færre NOx udledninger er således mellem 75 og 500 mio. kr. Det er dog alene en mindre og uvis del af danske NOx udledninger, der giver miljø- og helbredsskader i Danmark. Derfor er værdien af de færre udledninger ikke søgt beregnet, men værdien af færre udledninger vurderes at være meget betydelig. Med hensyn til aftalerabat vedrørende CO2 afgift bemærkes, at aftale rabatten vil miste sin betydning vedrørende brændsel. Afgiftsskitsen lægger ikke op til ændringer i aftalerabat vedrørende elektricitet. Regeringen har allerede besluttet at søge dobbeltreguleringen vedrørende brændsel til proces fjernet. Derfor er dette initiativ ikke anført blandt virkningerne af regeringens nye forslag. Fjernelsen af dobbeltregulering vedrørende brændsel til proces har endnu ikke kunnet godkendes af EU. EU er villig til at godkende en vis reduktion i afgifterne på brændsel til proces, men ikke ned til nul. EU indtager samme holdning overfor andre EU lande. Endelig bemærkes, at nettoeffekten af NOx afgiften og tilbageføringen forbedrer konkurrenceevnen for erhverv samlet set. Det gælder dog ikke for Aalborg Portland. Ved uændrede udledninger vil virksomheden ved virksomhedens egne overslag for udledningerne i 2010 blive belastet med 33,5 mio. kr. Der er dog lagt op til et særligt bundfradrag, der reducerer afgiftsbelastningen med ca. 15 mio. kr. Og yderligere lægger regeringen til grund, at udledningerne vil falde i de tilfælde, hvor omkostningerne ved færre udledninger er mindre end afgiften. Netto vil afgiften derfor belaste Aalborg Portland med ca. 17 mio. kr. Endelig vil den ændring af affaldsafgiften, der er bebudet have en værdi for virksomheden på ca. 10 mio. kr. ved uændret adfærd. Ændringen af affaldsafgiften vil skulle godkendes efter EU s statsstøtteregler. Affald Danmark: Protesterer mod NOx afgiften. Der er få muligheder for reduktion af NOx for få omkostninger og miljøregnskabet kan ende med at blive negativt. Affaldsforbrænding belastes med ca. 20 mio. kr. i NOx afgift, der forventes overvæltet til affaldsleverandørerne. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning. Også affaldsforbrændingsanlæg har mulighed for at reducere NOx udledninger. Ved en sats på 5 kr./kg vil afgiften næppe alene kunne begrunde, at der installeres i udstyr, der fører til meget store reduktioner, men en vis reduktion kan forventes. Varme og el fra affaldsforbrændingsanlæg er i øvrigt i 1

2 konkurrence med varme og el fra værker, der belastes med NOx afgift. Brancheforeningen for decentral kraftvarme + Foreningen Danske kraftvarmeværker: Anser NOx-afgift som et brugbart instrument til NOx-reduktion. Princip om afgift på niveau med kvotepris er rigtig, men at der er et problem med at kvotepris ikke kendes, hvilket kan forrykke balancen ml. kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede elproduktionsanlæg, og kan komme til at straffe samproduktion på de mindre kraftvarmeanlæg. Samme er tilfældet forholdet mellem kedeldrift og samproduktion på biobrændsler. Affaldsforbrændingsanlæg belastes i forvejen med affaldsafgift. Men energiafgifter på varme fra affaldsforbrænding er klart mindre end afgift på varme fremstillet ved kul, olie og gas. Om det er affaldskunderne eller affaldsleverandørerne, der belastes med de nævnte samlet ca. 20 mio. kr. afhænger af, hvordan afgiftsændringerne påvirker de værker affaldsværkerne er i konkurrence med. Det er korrekt, at hvis kvoteprisen bliver lavere end 150 kr/ton, så vil det være en ulempe for de ikke-kvoteomfattede anlæg, idet de betaler en højere CO2-pris en de større kvoteomfattede anlæg. Det modsatte vil være tilfælde, hvis kvoteprisen overstiger 150 kr/ton Brancheforeninen anfører, at samproduktionen straffes - nemlig ved forholdet mellem kedeldrift/samproduktion på biobrændsler. Det er korrekt, at varmeproduktion på kedler ved biomasse fremmes ved, at biomasse er fritaget for energi- og CO2 afgifter. Foreningen har dog misforstået afgiftsreglerne. Biomasse til kraftvarmeproduktion er nemlig også fritaget for energi- og CO2 afgifter. Værdien af afgiftsfritagelsen er dog mindre når der er tale om kraftvarmeproduktion, jf. at fossile brændsler til elproduktion i dag også er fritaget for energi- og CO2 afgifter. Da der fremkommer mindre varme af en given energimængde, når der samtidig også fremstilles el er afgiftsstøtten til varme selvfølgelig også mindre. Produktion af el ved biomasse får imidlertid et elproduktionstilskud. Det gælder ikke kun biogas. Elproduktionstilskuddet til biomasse overvejer regeringen sat op fra 10 til 15 øre. Energiafgiftsstøtten til varme fremstillet på et mindre kraftvarmeværk er også omkring 15 øre/kwh varme. Der bliver således stort set lige stor støtte, hvad enten en given mængde biomasse anvendes til fremstilling af varme eller kraftvarme. I det omfang, der spares brændsel ved samproduktion har samproduktion en fordel ved at alle brændsler såvel til varme som elproduktion belastes med ensartede beløb. Det være sig CO2 kvoteprisen eller CO2 afgift. Det er dog korrekt, at samproduktionen vil falde ved større brug af biomasse blandt mindre værker. Det skyldes ikke, at samproduktionen vil blive forfordeles ved afgifter og tilskud, men at det er uforholdsmæssig store omkostninger til VE kraftvarmeanlæg i forhold til VE varmeanlæg. Det gælder i det mindste for mindre anlæg, bortset fra måske biogas. Prisforskellen mellem kraftvarmeanlæg og varmeanlæg er mindre når der er tale om anlæg, der bruger naturgas. Danmarks Vindmølleforening + Vindmølleindustrien: Finder at NOx afgiften er et skridt i den rigtige retning. 2

3 Foreningen foreslår, at elafgiften ændres, så den understøtter VE. Der er kritiske bemærkninger til CO2 kvoteordningen herunder vedrørende tildeling af kvoter til forurenende produktion. Det foreslås at benzinafgiften sættes op under henvisning til NOx. Provenuet herfra kan bruges til at lempe afgifter for VE el. Vindmølle el har en fordel af CO2 kvotesystemet, jf. at prisen på markedsel stiger. Det kommer også vindmølle el til gode i det omfang det sælges til markedspriser eller markedspriser plus et prisuafhængigt tillæg. I det omfang NOx afgiften overvæltes, vil det yderligere forbedre konkurrenceevnen for vindmølle el. Gratis kvoter til virksomheder, der har udledt CO2 kan ses som en kompensation for dem hvor det ikke er muligt at overvælte kvoteomkostningerne fuldstændigt. Det er ikke hensigtsmæssigt at ændre elafgiften så man understøtter VE yderligere, jf. at det da vanskeligt kan undgås også at give støtte til VE el af udenlandsk oprindelse. Det er ikke omkostningseffektivt i forhold til at understøtte dansk VE gennem direkte tilskud. Dansk Energi: Er imod NOx afgiften, men for en større forhøjelse af CO2 afgiften udenfor kvotesektoren end regeringen foreslår. Hertil kommer specielle kommentarer. Dansk Energi anfører som argumenter mod NOx afgiften 1. Afgiften er ikke omkostningseffektiv. Den vil kun føre til få NOx reduktioner i kraftværkssektoren. 2. Det er urimeligt at dem, der i forvejen har gjort mest ikke får et bundfradrag 3. Afgiften straffer anlæg, der kører med bedst tilgængelig teknologi 4. Straffer alene dansk produktion. Dansk Energi ser hellere at man løser NOx problemet ved en dialog med de berørte erhverv. Hvis der skal være tale om en afgift, burde provenuet føres tilbage således at man belønner dem, der er bedst til at reducere NOx eller som tilskud til investeringer til nye typer DE- NOx anlæg. Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at sætte benzinafgiften op netto blandt andet på grund af grænsehandel. Udskillelse af en del af den nuværende benzinafgift i en NOx afgift vil næppe have nogen adfærdsvirkning. Elværkerne vinder mere ved ændringerne af CO2 afgiften end de taber ved NOx afgiften. Afgiften er det mest omkostningseffektive instrument indenfor det område, hvor afgiften kan virke. Dansk Energi forveksler samfundsøkonomiske omkostninger ved NOx reduktioner med provenuet fra afgiften. Provenuet fra afgiften er ikke tabt for samfundet, men kan bruges til at nedsætte andre skatter. Afgiften er endvidere i overensstemmelse med forureneren betaler princippet. Provenuet anvendes til at nedsætte afgifter, der er for høje i forhold til miljøbelastningen. Dermed opnås en samlet velfærdsgevinst endda før man indregner værdien af mindre NOx. Ved administrativ regulering er det svært at få NOx udlederne til at ændre adfærd i den daglige drift. Også derfor er administrativ regulering mindre omkostningseffektiv. NOx afgiften er således en ægte miljøafgift, der omkostningseffektivt vil begrænse NOx udledningerne. Dem der i forvejen har gjort meget for at reducere NOx udledningerne vil få fordel heraf gennem, at de skal betale mindre NOx afgift end ellers. Afgiften vil især belaste de kraftværker, hvor der i begrænset omfang er gennemført NOx reduktioner. Dem der får en afgiftsrabat i form af et bundfradrag har reduceret udledningerne mindre end kraftværkerne. Udledningsnormerne er ofte fastsat udfra bedst tilgængelige teknologi. Et bundfradrag hvorefter dem, der ikke udleder mere end tilladt, vil i realiteten føre til, at der ikke er en afgift, men alene en bøde. Afgiften er ikke en straf for en forbrydelse men et hensigtsmæssigt incitament. Udledningerne kan ofte reduceres under de normer, der følger af bedst tilgængelige teknologi NOx udledninger i nabolandene Norge og Sverige belastes med højere NOx afgifter på marginalen end den foreslåede sats. Hvis man mod forventningen skulle opleve at dansk kraftproduktion som følge af NOx afgiften bliver fortrængt af polsk og tysk vil det fortsat føre til et bedre dansk miljø. I øvrigt er de samlede tyske og polske NOx udledninger også begrænset af et internationalt fastsat loft. Det er korrekt, at dansk kraftproduktion vil falde alt andet lige som følge af NOx afgiften. Men det er ikke omkostningseffektivt at opretholde produktion, der ikke kan betale sig for producenten, med mindre man slipper for en NOx afgift, der belaster kraftproduktion med under ½ øre/kwh i gennemsnit. I øvrigt vinder elværkerne mere ved ændringerne af 3

4 CO2 afgiften end de taber ved NOx afgiften. En afgiftsordning som den Dansk Energi foreslår har været overvejet. Den ville sandsynligvis føre til, at de centrale kraftværker netto vil vinde, mens andre herunder decentrale, Nordsøen og cementproduktion vil tabe. Den ordning elværkerne foreslår, er i øvrigt ikke omkostningseffektiv. Vedrørende CO2 fremfører Dansk Energi, at det er afgørende, at der indgås forlig om en forhøjelse af CO2 afgiften på blandt andet brændsel til elproduktion uden for kvotesektoren inden sommerferien. Effekterne af afgifterne på CO2 er allerede indregnet i den danske allokeringsplan. Dansk Energi foreslår at satsen bliver 200 kr./ton CO2 og ikke 150 kr./ton CO2 som regeringen foreslår. Centrale danske kraftværker vil som anført af Dansk Energi både vinde direkte ved CO2 afgiftsforslagene, og indirekte kunne undgå et tab. De centrale elværker er omfattet af CO2 kvoterne og belastes ikke af afgifter på brændsel til el. Derimod stiger marginalomkostningerne for de centrale elværkers danske konkurrenter. Det vil give mulighed for en højere markedsandel for de centrale elværker og en højere pris. De centrale elværker har også interesse i, at forbrugsafgifterne på el sættes ned. Det giver også et bedre marked med mulighed for en vis prisforhøjelse. Elværkerne vinder efter mere ved CO2 elementerne i regeringens forslag end de netto taber ved NOx afgiften. Regeringen arbejder for, at der kan indgås en aftale inden sommerferien også af de grunde Dansk Energi fremfører. CO2 afgiftsforhøjelsen vil kunne hjælpe elværkerne indirekte gennem en højere tildeling af gratis kvoter end ellers. Kvoteallokeringsplanen for er udarbejdet under den forudsætning, at CO2 udledningerne uden for kvotesektoren begrænses f.eks. gennem CO2 afgiften. Opfyldes denne forudsætning ikke, vil man alt andet lige ikke kunne give elværkerne helt så mange gratis kvoter som ellers, med mindre regeringen opfylder internationale klimaforpligtelser på anden måde. En endnu højere CO2 afgift end regeringen foreslår vil forrykke den fordelingsmæssige balance til endnu større fordel for elværkerne. Regeringen forventer, at kvoteprisen bliver 150 kr./ton. Kvotepriserne har længe været herunder, men er på det seneste steget til godt 150 kr./ton, og ikke som anført til henved 200 kr./ton. Kvoteprisen varierer dog. Til de specielle kommentarer skal bemærkes, at en eventuel ændring af tilskud til elproduktion ved affald ikke indgår i afgiftsoplægget. Dansk Energi har ret i, at den samlede balance mellem affaldsafgift, energiafgifter mv. vedrørende varme, samt elproduktionstilskud vedrørende affalds el tilskynder til, at affald primært bruges til produktion af varme, der fortrænger afgiftsbelastet varme fremstillet ved gas, olie og kul. Der er en relativt større belastning vedrørende affald, der bruges til fremstilling af el og størst nettoafgiftsbelastning, hvis affaldet bruges til procesformål. Spørgsmålet undersøges. Kommentarerne vedrørende balance mellem afgifter på benzin, dieselolie, flaskegas og naturgas til brug som motordrift i transportsektoren er noteret. Ligeledes forslaget om, at Miljøstyrelsen lader flere omfatte af målinger af NOx udledninger. Dansk Energi er fortsat velkommen til at oplyse om hvad Dansk Energi mener afgifterne betyder for elværkerne. Ligeledes vil Dansk Energi i ligheder med andre få egentlige lovudkast i høring. Dansk Energi er i lighed med andre velkomne til direkte at drøfte spørgsmål af mere teknisk karakter med Skatteministeriets embedsmænd. 4

5 Dansk Erhverv Dansk Erhverv fremfører i høringssvar af 18. juni 2007, at afgifterne skal være ens for alle erhverv. Ligeledes, at VE bør fritages for afgifterne. Endelig, at afgiftsændringerne ikke vil være tilstrækkelige til at gøre brug af biodiesel økonomisk interessant. Afgiftsforskellene mellem erhvervene begrænses ved forslagene. Fremover vil erhverv skulle betale samme CO2 afgift af marginalt brændsels forbrug med mindre erhvervet er omfattet af CO2 kvoter, hvor CO2 udledninger marginalt belastes af CO2 kvoteprisen. Der er fortsat forskel vedrørende energiafgifter til rumvarme og energiafgifter vedrørende proces og elfremstilling. Energiafgifterne, der hovedsagligt er fiskalt bestemte, vil forvride mere end i dag, hvis en gennemsnitssats blev brugt også for dem, der er energiintensive og i udenlandsk konkurrence. Biomasse og andet VE er allerede fritaget for CO2 afgift og normalt også for energiafgift. Dansk Fjernvarme: Finder, at afgiften på gas til elfremstilling, omlægning af elproduktionstilskud samt overgang til salg af el på markedsvilkår for de mindre decentrale kraftvarmeværker vil føre til højere marginale omkostninger ved elproduktion og mindre elproduktion fra disse anlæg. Ændringerne for biobrændstoffer vil som anført sandsynligvis ikke ved de nuværende forhold slå ud i større brug af biodiesel, men snarere biobenzin. Ved uændret adfærd påvirkes de mindre decentrale kraftvarmeværker ikke. Det er korrekt, at de marginale omkostninger vil stige i forhold til de marginale indtægter. Når udledninger ved elproduktion pålægges afgifter, der afhænger af udledninger af CO2 og NOx, vil det trække i retning af mindre elproduktion ved fossile brændsler. Det gælder dog, at man ved forslaget giver de samme incitamenter til CO2 reduktioner for mindre elproducenter som er givet de større elproducenter. Dermed opnås omkostningseffektivitet ved CO2 reduktioner fra elproduktion. Mener at lempelse af elafgiften med 4 øre/kwh til elopvarmning vil føre til øget forbrug af elektricitet Fremfører at afgiftsændringerne giver incitamenter til øget individuel opvarmning, hvilket skader miljøvenlig fjernvarme. Herudover bemærkninger af mere teknisk karakter. Dansk Gartneri. Vigtigt at virks på procesliste sikres mulighed for forøget bundfradrag. Sætter desuden spørgsmålstegn ved det fornuftige i at afskaffe aftaleordningen. NOx: stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at indføre en ny afgift, da mål kan nås uden. Forslaget vil føre til mindre udledning af CO2 udenfor kvotesektoren. I øvrigt er de samlede virkninger af forslagene et mindre brændselsforbrug og stort set uændret bruttoenergiforbrug. Afgifterne på elektricitet til opvarmning er langt højere end afgifterne, der f.eks. belaster fjernvarme. Typisk udledes der mere NOx fra fjernvarme end ved individuel opvarmning. Fjernvarmen vil derfor miste en vis konkurrenceevne i forhold til individuel opvarmning, men det afspejler den større miljøbelastning ved fjernvarme. Disse vil indgå i overvejelserne ved den endelig udformning af lovudkast mv. Der henvises til bemærkninger for Aalporg Portlang og Dansk Industri 5

6 Dansk Gasteknisk Center Dansk Gasteknisk Center har i et høringssvar af 18 juni 2007 fremført, at forslagene vil kunne føre til et væsentligt fald i forbruget af gas på mindre kraftvarmeværker. Det findes, at afgiftssatserne på brændsel ikke afspejler emissionsfaktorer fra f.eks. DMU. F.eks. er emissionerne fra Nordsøen lang større. Det samme gør sig gældende for olie til motordrift, mens satsen for biogas er under det halve af, hvad den burde være efter særlige studier herom. Det anbefales endvidere at lade NOx afgiften basere på eksisterende data. Der bør også gives nedslag i NOx afgiften til andet end særligt rensningsanlæg. Endeligt finder DGC at NOx afgiften er for lav til at føre til de beregnede NOx reduktioner på 5-6 mio. kg. Såvel ændringerne af CO2 afgiften som i en vis udstrækning NOx afgiften vil føre til fald i forbruget af gas gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg herunder især mindre. Reagerer producenterne på afgifter, der er fastsat, så de afspejler miljøomkostningerne vil det være en omkostningseffektiv reduktion af udledningerne. Emissionsfaktorerne der er brugt til beregning af afgiftssatser for den del af NOx afgiften, der opkræves hos dem, der ikke måler udledningerne har taget udgangspunkt i DMU s emissionsfaktorer. Der er enten taget udgangspunkt i emissionerne for den typiske anvendelse eller et gennemsnit af forskellige anvendelser. Det er korrekt, at emissionerne fra Nordsøens gasturbiner er langt højere end for tilsvarende anlæg i land. Udledningerne fra Nordsøen vil alene blive afgiftsbelagt i det omfang de er omfattet af målinger. Derfor vil udledningerne blive beskattet efter de faktiske målte udledninger. De udledninger, der ikke måles vil ikke blive belastet med NOx afgift. Udledningerne fra Nordsøen er fritaget for CO2 og energiafgift. Udledningerne er omfattet af CO2 kvoteordningen. Med hensyn brug af olie motorer til forskellige typer biler, både og traktorer mv. og andre mobile anlæg afspejler NOx afgiftssatsen ikke de forventede udledninger, men udledningerne ved brug i kedler. Skulle satserne afspejle udledningerne ved brug af olie i motorer skulle de som anført være væsentligt højere og stærkt differentierede. Da der er tale om mindre anlæg og afgiftssatsen er forholdsvis lav, ville afgiften næppe føre til, at der blev installeret katalysator eller lignende. I øvrig vil energiafgifterne blive nedsat tilsvarende. NOx udledningerne fra mobileanlæg mv., der bruger olie søges derfor ikke reguleret ved afgiften, men f.eks. ved EU udledningsnormer for biler. Af administrative grunde er det i øvrigt hensigtsmæssigt at have samme sats for samme brændsel i videst muligt omfang, jf. at det efterfølgende kan være vanskeligt at afgøre, hvad olie solgt af et olieselskab efterfølgende anvendes til. Det gælder ikke for ledningsført energi så som naturgas. Med hensyn til biogas er det korrekt, at de nuværende emissioner er større end den sats der foreslås. Det forventes dog at emissionerne falder. Det er det forventede niveau, der ligger til grund for den foreslåede sats. Forslaget om, at lade eksisterende data kunne ligge til grund for afgiftsbetalingen vil indgå i overvejelser om, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af målinger. Nedslag i afgiften ved alle former for NOx reduktioner vil automatisk blive opnået, for dem, der måler udledningerne. For dem, hvem afgiften afregnes efter forbrug af brændsel lægges der op til, at der kan gives et særligt fradrag, når der er foretaget særligt NOx reducerende ændringer. Det gælder ikke kun ved NOx rensende udstyr, men kan også komme til at gælde ved andre ændringer i anlæg mv. Listen over, hvilke forhold der kan berettige nedslag i NOx afgiften er endnu ikke færdig. Der bør dog af blandt andet administrative grunde være tale om klare og væsentlige reduktioner over en vis værdi. Endelig med hensyn til de forventede virkninger af afgiften på 6

7 udledningerne bemærkes, at der hersker usikkerhed herom. DGC har ret i, at der ved en sats på 5 kr./kg er en række NOx reduktioner, der ikke er lønsomme. Afgiften vil dog få en virkning på udledningerne især på de områder, hvor udledningerne hidtil har været vanskelige at regulere, herunder ikke mindst ved ændret drift af anlæg. Afgiften vil ofte være utilstrækkelig til alene at føre til, at der indføres f.eks. NOx rensning, men hvis der er andre fordele ved at rense røgen for NOx f.eks. fordi røgen da kan anvendes som CO2 kilde i væksthuse, begrænse helt lokal dårlig luftkvalitet eller bidrage til at styrke udleders miljøprofil. Dansk Industri Finder at afgiftsrationaliseringerne er utilstrækkelige med hensyn til at løse dobbeltreguleringsspørgsmålet. Der er således en vis spredning omkring omkostningerne ved de forskellige NOx reducerende tiltag, der er undersøgt af Miljøministeriets udvalg. Afgiften vil som et markedsorienteret instrument give dem, hvor omkostningerne er lavest tilskyndelse til, at begrænse udledningerne, mens dem, hvor omkostningerne er høje fritages for gennem skærpet administrativ regulering at foretage initiativer, der er hvor omkostningerne er høje. Ved indførelsen af EU s CO2 kvoteordning og under forudsætning af, at kvoterne får en positiv pris som forventet fra 2008 er der som Dansk Industri anfører opstået dobbeltregulering. Udledningerne af CO2 fra de kvoteomfattede virksomheder søges både begrænset ved afgifter og gennem et samlet loft over, hvor meget CO2 der må udledes fra kvotesektoren. Hermed har en række afgifter mistes deres CO2 mæssige begrundelse. Det er ikke kun CO2 afgiften på el, men også CO2 afgifterne på brændsel til varmefremstilling og proces indenfor kvotesektoren. Regeringen har allerede foreslået, at CO2 afgifterne til proces indenfor kvotesektoren sættes ned til 0. Dette forslag, der blev finansieret ved provenu fra kvotesalg i kan ikke træde i kraft på grund af statsstøtte forbehold fra EU. I forbindelse med udarbejdelse af kvoteallokeringsplanen blev det overvejet at reducere tildelingen af gratis kvoter til kvotevirksomhederne og anvende provenuet herved til en yderligere reduktion af dobbeltreguleringsproblemet. Regeringen fandt imidlertid med støtte fra Dansk Industri, at det var vigtigere at imødekomme erhvervsinteresserne gennem kvotetildelinger. Løsning af dobbeltreguleringsproblemet vedrørende rumvarme mv. nedsættelse af CO2 afgiften på brændsel til rumvarme mv. indenfor kvotesektoren forudsætter en reduktion af kvotetildelingen vedrørende fjernvarme- og rumvarme, hvis man skal undgå urimelige forskelle i varmepriser mellem varme fra store værker og små værker. Her og nu er det således aktuelt at søge CO2 afgiften på el begrænset. En yderligere nedsættelse end den regeringen foreslår, kan ikke umiddelbart finansieres. Der er oplagt ikke finanspolitisk råderum til at afskaffe skatter og afgifter, der alene har til formål at give staten et provenu. De vender sig mod NOx afgiften. Hvis der måtte være behov for NOx reduktioner i 2010, hvilket Dansk Industri betvivler, indstilles reduktioner, hvor det samfundsøkonomisk giver mest mening jf. Miljøministeriets analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i Med hensyn til NOx afgiften bemærkes, at der som Dansk Industri anfører hersker usikkerhed om, hvordan udledningerne vil udvikle sig frem til Miljøministeriet har undersøgt spørgsmålet i et udvalgsarbejde. Konklusionen er, at der skal gennemføres yderligere initiativer udover dem Dansk Industri anfører, der kan reducere udledningerne med 8,5 mio. kg. Der er ikke grund til at tro, at fornyede undersøgelser mv. vil føre til, at mankoen her i 2007 kan forventes at være mindre end de i 2006 opgjorte 8,5 mio. kg. Danmark vil således sandsynligvis ikke kunne opfylde forpligtelserne i 2010 uden nye initiativer. 7

8 NOx afgiften er det mest omkostningseffektive instrument til NOx reduktioner indenfor de områder, hvor afgiften kan virke. I øvrigt vil NOx afgiften, når man medregner tilbageføringen samlet set give industrivirksomheder en nettogevinst. Dansk Tekstil og beklædning Branchen finder, at de foreslåede nedsættelser af CO2 afgiften på el ikke er nok til at løse dobbeltreguleringsproblemet. Visse grene af tekstilbranchen vil netto blive belastet, mens andre netto vil få en lempelse. Branchen er uforstående overfor at visse affaldsprodukter fra cementproduktion skal fritages for affaldsafgift. Branchens affald burde snarere fritages end affald fra cementproduktion. Det økologiske råd Hilser en forøget CO2 afgift velkommen. Ligeledes støttes i princippet forslaget om at indføre en dansk afgift på NOx. De foreslåede afgiftsstigninger er for små. Rådet vender sig mod at nedsætte CO2 afgiften på elektricitet. Man foreslår i stedet en nedsættelse af skatten på arbejde. Ser man på Miljøministeriets analyser vil man ikke kunne reducere NOx udledningerne med 8,5 mio. kg. med mindre man også gennemfører administrativ regulering, der har en højere samfundsøkonomisk omkostning end den foreslåede afgiftssats på 5 kr./kg. Det er korrekt at afgiftsforslagene ikke løser dobbeltreguleringsspørgsmålet herunder vedrørende CO2 afgiften af el til let proces. Der er ikke umiddelbart finanspolitisk råderum til nedsættelser udover dem regeringen har skitseret. Sandsynligvis vil branchen netto vinde, men som anført vil der kunne være enkelte dele af branchen, hvor afgifterne stiger netto. Affald fra tekstilproduktion er af en anden karakter end affald fra cementproduktion. Virksomheder inden for tekstilindustrien bliver ikke særligt belastet af NOx afgiften. Den foreslåede CO2 afgiftssats svarer til den forventede pris i 2008 for CO2 kvoter. Det er korrekt, at en afgift på 5 kr./kg NOx ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde internationale NOx forpligtelser i Før afgiften mangler der initiativer vedrørende NOx reduktioner på 8,5 mio. kg. Afgiften vil netto reducere denne manko med ca. 5 mio. kg. Tilbageførslen af en del af provenuet gennem en nedsættelse af CO2 afgiften på el skal ses i lyset af, at afgifterne på elektricitet er langt højere end på brændsler til opvarmningsformål. Elafgifterne har ikke længere nogen virkning på de globale CO2 udledninger. CO2 udledningerne kan falde, hvis el kan fortrænge f.eks. olie til opvarmning udenfor kvotesektoren. Den skitserede nedsættelse af elafgiften til opvarmning vil også komme eldreven varmepumper til gode. Force: En række specifikke tekniske spørgsmål. FSE Finder at bundfradrag bør gælde på virksomhedsniveau. Afgifterne på el er mere forvridende også efter korrektion for eventuelle positive miljøeffekter end direkte skatter med samme fordelingsprofil. I første omgang kommer lavere CO2 afgift på el til let proces i erhverv virksomhederne til gode. Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. I sidste ende vil lettelsen dog føre til bedre lønninger mv. Tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag For deres medlemmer vil den samlede pakke medføre øget afgiftsbelastning, som kommer til at afhænge af NOx-afgiften. International Transport Danmark (ITD) International Transport Danmark anfører i høringssvar af xx juni, at omlægningerne til gavn for biobrændstoffer er et skridt på vejen, men ikke tilstrækkeligt til at sikre et gennembrud for biodiesel som i Tyskland, hvor biodiesel i en periode har været helt fritaget for afgift, og stadig har en får en væsentlig større afgiftsbesparelse end den foreslåede. Priserne på biodiesel ses gerne lavere end på almindelig diesel. En større nedsættelse afgiftsfavorisering for biodiesel og biobenzin end svarende til CO2 kvoteprisen er ikke omkostningseffektivt med hensyn til CO2. 8

9 KL Hilser CO2-afgift svarende til kvoteprisen velkommen. Stiller sig uforstående overfor NOx-afgift på biobrændsler. Udtrykker undren over tilbageførsel tilbl.a. el til opvarmning. Konkurrencestyrelsen: Giver Skatteministeriet ret i, at en ændring af affaldsafgiften forudsætter at der kan opnås statsstøttegodkendelse i EU. Landbrugsraadet Rådet hæfter sig ved, at landbrugets omkostninger netto øges og at erhvervet i forvejen bar en uforholdsmæssig stor del af CO2 afgiftsbyrden. Rådet argumenter for en langt større nedsættelse af CO2 afgiften på el til let proces helst til 0 eller EU s minimumsafgift. Rådet er også imod NOx afgiften, der karakteriseres som en ren ny skat. Tilbageføringen foreslås i videre udstrækning målrettet landbruget. Særlig tilbageføring til cementfrmstilling findes utilfredsstillende. Rådet kvitterer for ændringerne vedrørende biobrændstof. Men finder dem utilstrækkelige. NOx afgift på biogas findes for høj. Endelig har Landbrugsrådet forslag til den nærmere indretning af bundfradrag. Alle brændsler der medfører NOx-udslip børå pålægges NOxafgift, uanset hvilken brændselstype det drejer sig om. Der henvises til bemærkning til høringssvar fra Det økologiske råd. Landbrugserhvervene bruger mere energi end erhvervene i gennemsnit, men ofte mindre end det, der har berettiget til særlige lempelser. Det gælder såvel vedrørende elektricitet men især vedrørende brændsel. Samtidig er det det en mindre del af erhvervets udledninger, der er omfattet af EU s CO2 kvoteordning. Derfor er landbruget i forvejen belastet med højere CO2 afgifter end erhvervene i gennemsnit. Og ved højere CO2 afgifter på brændsel stiger afgiftsbelastningen yderligere også selv om provenuet mv. føres tilbage gennem nedsættelse af CO2 afgiften på elektricitet. Mens landbrugserhvervet klart taber ved ændringerne af CO2 afgiften vinder erhvervet netto ved NOx afgiften, når man tager hensyn til tilbageføringen. Netto belastes landbruget og nærings- og nydelsesmiddelindustrien med ca. 56 mio. kr. af CO2 afgiftsændringerne, men vinder netto 26 mio. kr. ved NOx afgiften inklusive tilbageføring. Samlet set er der tale om et tab på ca. 30 mio. kr. Det er vanskeligt at se hvordan man vil kunne beregne tabet ved afgiftsændringerne til 56 mio. kr. også selv om man som Landbrugsrådet urealistisk forudsætter, at elværkerne vil overvælte hele NOx afgiften i højere elpriser. Erhvervet vil dog også blive påvirket af andre dele af regeringens energioplæg. En betydelig del af den ekstra satsning på VE herunder biomasse vil skulle forsynes fra dansk landbrug. Det vil give muligheder for betydelige gevinster også selv om en del af støtten måtte føre til højere PSO skatter. Endelig gælder, at den ekstra netto afgiftsbelastning er spredt ud på stort set hele landbrugs og fødevareindustrien, således at det sjældent gælder at enkeltvirksomheder vil få en meget stor ekstra belastning i forhold til omsætning mv. Landbrugserhvervet og fødevareindustrien hører til blandt de erhverv, der i forhold til størrelse belastes mest af dobbeltreguleringen vedrørende elektricitet. Der er imidlertid ikke umiddelbart finanspolitisk råderum til en større nedsættelse af CO2 afgiften på elektricitet end regeringen har skitseret. Det er derfor ikke underligt, at en betydelig del af tilbageføringen i form af lavere CO2 afgift af el tilfalder andre erhverv end landbruget. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til henvendelsen fra Dansk Industri vedrørende dobbeltregulering. Det er dog ikke kun landbruget, der belastes af dobbeltregulering af elektricitetsforbrug. Det gælder også industri samt handel og 9

10 service. Selv om handel og service mv. belastes mindre end landbruget i forhold til størrelse, omfatter handel og service en langt større del af det samlede erhvervsliv. Beløbsmæssigt vedrører dobbelt regulering derfor i vid udstrækning også andre erhverv end landbruget. Med hensyn til NOx afgiften henvises også til bemærkningerne til henvendelsen fra Dansk Industri og Dansk Energi. Synspunkter, der anføres synes mest at vedrøre industrivirksomheder og kraftværker. For så vidt angår biogas er der foreslået en afgiftssats, der svarer til forventninger til NOx udledninger ved brug af biogas i motor uden særlig rensning. Såfremt Landbrugsrådet har oplysninger, der kan sandsynliggøre, at NOx udledningerne ved brug af biogas ikke er højere end ved brug af naturgas i motorer vil spørgsmålet kunne undersøges igen. I øvrigt vil andre dele af afgiftsændringerne tilgodese biogas. Det vedrører f.eks. forslaget om at lægge CO2 afgift på brændsler til fremstilling af el uden for kvotesektoren. Fordelen for biogas, der er fritaget for CO2 afgift, herved er langt større end at biogas vil blive belastet i forhold til forventede NOx udledninger ved NOx afgiften. Der er ikke umiddelbart planer om at justere forslaget om støtte til biogas ned som følge af virkningerne af afgiftsændringerne. Med hensyn til den særlige tilbageføring til cementindustrien bemærkes, at der er ganske særlig høje NOx udledninger fra cementindustrien. Virkningerne af afgiftsændringerne for biobrændstof er usikker og afhænger blandt andet af udviklingen i priserne på almindelig benzin. Det forventes, at forslaget vil føre til en ekstra anvendelse af biobrændstof svarende til 1 pct. mindre forbrug af fossil brændstof til vejtransport mv. LO Finder en CO2-afgift svarende til kvoteprisen passende. Gør opmærksom på, at kraftværkerne allerede har gennemført NOx-reducerende tiltag, og at en ensidig dansk afgift vil hæmme konkurrenceevnen. Miljøstyrelsen: Finder materialet i overensstemmelse med foreliggende aftaler. Bemærkningerne om indretning af bundfradrag vil indgå i overvejelserne om den nærmere udformning af reglerne. Der henvises til bemærkninger til høringssvar fra Dansk Energi. 10

11 Naturgas Midt-Nord og HNG Selskaberne er af den principielle opfattelse, at afgiftssystemet på energiområdet bør afspejle de enkelte energiformeres miljøbelastning. Selskaberne kan derfor tilslutte sig den skitserede omlægning mellem CO2 og energiafgiften, NOx afgiften tages til efterretning, mens afgift på brændsel til elfremstilling støttes principielt. Udfra de principielle overvejelser finder selskaberne det dog miljømæssigt ubegrundet, at der er forskelle mellem energiafgifterne på gas, olie og kul og energiafgifterne af VE, hvor energiafgiften i de fleste tilfælde er 0. Såfremt VE skal støttes udover det miljøet kan begrunde foreslås ét fælles VE tilskud. Ved fortsat store afgiftstilskud til VE varme forventer selskaberne, at en stor del af de mindre kraftvarmeværker, der bruger gas vil overgå til at fremstille varme ved biomasse. Det vil reducere forbruget af gas og forringe gasselskaberne og gaskundernes økonomi, hvilket findes urimeligt. Afgiftsrationaliseringen går ud på, at anvendelse af energi belastes med miljøafgifter, der så vidt muligt afspejler miljøbelastningen, mens afgifter, der ikke kan begrundes miljømæssigt så vidt muligt indrettes neutralt. Med miljøafgifter fastsat i overensstemmelse med miljøøkonomiske principper, der sikrer f.eks. omkostningseffektivitet i klimapolitikken vil yderligere fordele til særligt CO2 venlige brændsler ikke være omkostningseffektivt. Udfra et rent miljøsynspunkt vil det således som selskaberne anfører ikke være optimalt, at VE støttes ved andet end miljøbegrundede afgifter. Regeringen har imidlertid også ambitiøse målsætninger om at øge forbruget af VE til mindst 30 pct. i Det vil sandsynligvis fordre, at forbruget af VE støttes direkte eller indirekte med mere end det, der følger af miljøøkonomisk optimale miljøafgifter. Isoleret set vil målsætningerne om mere VE forbrug mest omkostningseffektivt kunne opnås ved ét fælles VE tilskud. Hvis det fælles VE tilskud, der er tilstrækkeligt til at realisere VE målsætningerne er mindre end den støtte, der opnås gennem VE er fritaget for energiafgifter vil det kunne reducere omkostningerne ved VE politikken, at reducere energiafgiftsstøtten til VE. Det synes imidlertid ofte at være nødvendigt at støtte VE med mere end den foreslåede energiafgiftsstøtte til VE 47,1 kr./gj = ca. 17 øre/kwh, dog ca. 13,5 øre/kwh for kraftvarme - for at realisere VE målsætningerne. F.eks. foreslår regeringen at støtten til el fremstillet ved f.eks. biomasse og landvindmøller fastsættes til 15 øre/kwh. Derfor vil en omkostningseffektiv omlægning af VE støtten til ét tilskud som selskaberne foreslår, sandsynligvis ikke føre til mindre forbrug af VE og dermed reducere de problemer gasselskaberne kan have ved større VE forbrug og mindre gasforbrug. Selskabets forslag og analyser vil dog kunne indgå i yderligere overvejelser om ændringer i tilskud mv. til VE. Ved større forbrug af VE til varmefremstilling i stedet for gas i mindre kraftvarmeværker vil økonomien i naturgasselskaberne kunne påvirkes. Hvis naturgassen til de mindre kraftvarmeværker sælges til samme pris, som selskaberne kan få for gassen ved salg til andre hvilket er forventningen i et konkurrencemarked vil dem, der sælger selve naturgassen ikke få væsentlige tab. Naturgasdistributionsselskaberne vil imidlertid få tab ved mindre gasforbrug jf. at selskaberne får dækket de hovedsagligt faste omkostninger ved tariffer, der afhænger af forbruget. Udfra samme miljøøkonomiske principper, som selskaberne støtter er denne struktur i betalingen for gasdistribution isoleret set ikke optimal. Og selskaberne kan undgå indtægtstab ved større forbrug af VE at lade tarifferne afspejle om de skal dække faste eller variable omkostninger. Men der kan være andre grunde til at tarifstrukturen opretholdes. Det vil dog ikke bidrage til gennemsigtighed, hvis man f.eks. pålægger VE en vis energiafgift svarende til, at tarifferne for naturgasdistribution, der varierer med forbruget er højere end selskabernes omkostninger, der varierer med forbruget. 11

12 NOAH Denmark hilser i høringssvar af 18 juni 2007 en generel forhøjelse af CO2 afgifterne velkommen sammen med indførelse af en afgift på NOx. Det betegnes som vanvid at nedsætte energiafgifter. Endelig giver foreningen udtryk for at fremme af biobrændsler kan have afledte negative miljøkonsekvenser. OFR Oliebranchens Fællesrepræsentation anfører den 18. juni at forslaget ikke vurderes at få afgørende betydning for valg af energikilde eller grænsehandel. Derimod vil forslaget om NOx afgift belaste produktion på raffinaderier, hvilket vurderes i strid ed EU regler og belastende for konkurrenceevne. Endelig spørges der om virkningerne ved raffinaderiernes forbrug af indkøbt varme og el.. SKAT En række konkrete forslag til ændringer, Regeringens forslag såvel forhøjelserne som nedsættelserne bringer miljøindsatsen nærmere omkostningseffektivitet. Det er rigtigt at produktion af VE kan have afledte negative miljøvirkninger i visse tilfælde. Afgiftsincitamenterne til brug af VE i biler stiger, men er dog fortsat mindre end ved f.eks. brug af VE i kraftvarmeværker. Eventuelle andre miljøproblemer eller gevinster ved produktion af særlige typer VE her eller i udlandet end dem, afgifterne søger at løse, reguleres sandsynligvis bedst ved anden lovgivning her eller i udlandet. Forhøjelse af CO2 afgiften og nedsættelse af energiafgiften vil netto føre til lavere samlet afgift på naturgas, stort set uændret olieafgift, mens afgiften på kulvarme stiger. OFR har ret i, at ændringerne sandsynligvis ikke har afgørende betydning for olies markedsandel på opvarmningsområdet. Da afgifterne på almindelig benzin og diesel samlet er uændret kan heller ikke forventes effekt på grænsehandlen med benzin og dieselolie. Raffinaderiernes konkurrenceevne belastes af NOx afgiften. Afgiften vil belaste udledningerne med godt 5 mio. kr. ved de forventede udledninger. Det er korrekt, at EU s kvotedirektiv fører til højere priser på elektricitet. Det er det synlige udtryk for dobbeltregulering. For dem, der i forvejen betaler meget lav CO2 afgift af el, fordi elforbrug er omfattet af den såkaldte procesliste er der ingen planer om ændringer, jf. at elafgiften for disse virksomheder i forvejen er nede omkring EU s minimumsafgift. Her er der altså ikke dobbelt regulering. Derimod foreslås CO2 afgiften for el til let proces i erhverv reduceret. Det vil reducere dobbeltreguleringsspørgsmålet. Den nye NOx afgift vil delvist blive overvæltet og ændringerne af afgifterne mv. for elproducenter udenfor kvotesektoren vil føre til højere markedspriser for el. Den ekstra belastning herved vil dog være beskeden i forhold til den direkte virkning af NOx afgiften for raffinaderierne. For så vidt angår forbrug af varme til proces inden for kvotesektoren, der købes udefra, har regeringen i forvejen foreslået, at denne varme ikke belastes med CO2 afgift. EU har dog ikke godkendt, at afgiften kan sættes helt ned til 0, men vil acceptere en nedsættelse til et lavt niveau. Regeringen arbejder stadig for, at afgiften kan sættes ned til 0. For så vidt angår spørgsmålet om EU retten og NOx afgiften på udledninger fra raffinaderier bemærkes endeligt, at NOx-afgiften som udgangspunkt er en emissionsafgift på målt NOx-udslip, og er dermed ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet. Det er dog korrekt, at NOx-afgift på energiprodukter efter standardsats, der skal ramme dem der ikke måler NOx-udslippet, ikke vil kunne pålægges raffinaderierne. Overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag. Advokatsamfundet, DA, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer og Økonomi- og erhvervsministeriet har meddelt at de ingen bemærkninger har. Derudover er der indkommet høringssvar fra DONG, Århus Kommune, HTS, NSOC-Danmark og RenoSam samt supplerende høringssvar fra Brancheforeningen for decentral kraftvarme og OFR efter høringsfristens udløb, hvorfor der endnu ikke har været tid til at kommentere på disse. Høringssvarene er vedlagt. 12