1,2 VLK af 9. januar 2009, nr. B , 13. afd. Indledning af gældssanering trods tidsbegrænset ansættelsesforhold for ene ansøger.

Transkript

1 stk stk. 1,1 VLK af 2. februar 2009, nr. B , 13. afd. Gældssaneringskendelse trods intet eller meget lille rådighedsbeløb for ansøger. Under kreditormødet i en gældssaneringssag oplyste ansøger bl.a., at han ikke havde andre indtægter end sin pension, at han kommer fra en kultur, hvor der er tradition for at man hjælper hinanden, at han har en meget stor familie, der bor lige i nærheden, at de hjælper ham med mad, at hans mor og bror også hjælper ham økonomisk, hvis han f.eks manglede kr. til at betale sin telefonregning, at der ikke er tale om lån, som han skal betale tilbage, og at han ikke havde stiftet gæld siden Skifteretten nægtede skifteretten gældssanering og anførte bl.a.:»efter gældssaneringsforslaget er ansøgers rådighedsbeløb 490 kr. pr. måned, men som følge af det månedlige afdrag på 500 kr. på boligsikringsgælden på de nu ca kr. er ansøgers rådighedsbeløb negativt indtil marts 2009, hvor det som følge af, at det ældste barn fylder 18 år i februar 2009, forøges med ca kr. Når boligsikringsgælden er afdraget, og når det næstældste barn i april 2011 fylder 18 år, vil rådighedsbeløbet komme op på ca kr. Uanset ansøgers oplysning om, at han ikke siden 1999 har stiftet gæld, er det skifterettens opfattelse, at gældssanering ikke vil føre til varig forbedring af ansøgers økonomiske forhold, idet der med de nævnte rådighedsbeløb vil være risiko for, at ansøger igen stifter gæld. Betingelserne i konkurslovens 197, stk. 1, in fine er derfor ikke opfyldt.«landsretten anførte:»efter det oplyste lægges det til grund, at [ansøger] ikke har stiftet gæld siden 2000, og at han således har kunnet leve af førtidspension og hjælp fra familien. Under de omstændigheder finder landsretten, at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af [ansøgers] økonomiske forhold. Da [ansøgers] forslag til gældssanering i øvrigt opfylder betingelserne i konkursloven, ophæver landsretten skifterettens kendelse og hjemviser sagen med henblik på afsigelse af kendelse i overensstemmelse med [ansøgers] forslag.«1,2 VLK af 9. januar 2009, nr. B , 13. afd. Indledning af gældssanering trods tidsbegrænset ansættelsesforhold for ene ansøger. På indledende møde i en gældssaneringssag blev det oplyst, at den ene ansøger af et par havde søgt et phd.- stipendium. Det var ikke afklaret om hun fik det. Såfremt dette ikke skete, ville hun fortsætte som dagplejemor på en mindre dansk ø. Her var hun ansat i perioden 1. november 2008 til 31. oktober Det blev af ansøgerne oplyst, at kommune ikke fastansætter dagplejere på øen, på grund af den vekslende mængde af små børn. En tilkendegivelse fra kommunen om, at ansættelseskontrakten under visse omstændigheder kunne forlænges, mente ansøger kunne fremskaffes. Skifteretten nægtede at indlede på grund af ansøgers uafklarede økonomiske forhold, jf. konkurslovens 197, stk. 2, nr. 1. Landsretten ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagerne til skifteretten til fortsat behandling. Landsretten anførte:»den usikkerhed, der foreligger om varigheden af [ansøgers] ansættelse som dagplejemor på [en mindre dansk ø],er ikke af en sådan karakter, at der er grundlag for at nægte indledning af gældssaneringssag...«. U V Gave i forbindelse med overdragelse af hus til nærstående af så begrænset størrelse, at den ikke kunne omstødes. Østre Landsret FM Gældssaneringsansøger boede med samlever i dennes ejerlejlighed. samlevers rentefradrag skulle ikke indgå i beregningen af gældssaneringsforslag.

2 FM ,3 ØLK af 17. august 2009, B , 17. afd. Konkurs- og anden insolvensret 4.2 Gældssaneringsansøger boede med samlever i dennes ejerlejlighed. samlevers rentefradrag skulle ikke indgå i beregningen af gældssaneringsforslag. Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering med følgende kendelse: "Efter det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med ansøgerens indtægtsmuligheder og økonomiske forhold i øvrigt finder skifteretten det godtgjort, at ansøger ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Skifteretten lægger til grund, at ejerlejligheden blev købt af samleveren [...] forud for, at han flyttede sammen med ansøgeren. Herefter, og da [samleverens] indtægt ikke indgår i gældssaneringen, finder skifteretten ikke grundlag for, at [samleverens] rentefradrag skal indgå. Da oplysningerne om ansøgerens forhold og omstændighederne i øvrigt tager for en betingelserne i konkurslovens 197 er opfyldt, tages forslaget til følge." gældssanering, og Afgørelsen blev kæret med påstand om, at sagen hjemvistes til skifteretten til fornyet behandling med henblik på forhøjelsen af dividenden. Kærende anførte til støtte for sin påstand, at boligudgiften var opgjort til halvdelen af bruttoydelsen, og at der udelukkende kunne fradrages halvdelen af boligens nettoydelse. Kærende henviste til gældssaneringsbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 1, jf. 5 og Vestre Landsrets afgørelse i sagen B Landsretten stadfæstede kendelsen iht. grundene. FM Skyldner havde ret til at fratrække udgifter til bil i gældssaneringsforslag, da ansøger ifølge rejseplanen.dk med offentlig transport skulle bruge ca. 2 timer hver vej i transporttid til arbejde, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens 4. 1,4 FM ØLK af 11. august 2009, B , 16. afd. Konkurs- og anden insolvensret 4.2 Skyldner havde ret til at fratrække udgifter til bil i gældssaneringsforslag, da ansøger ifølge rejseplanen.dk med offentlig transport skulle bruge ca. 2 timer hver vej i transporttid til arbejde, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens 4. Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering, som kreditor kærede med påstand om, at sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på fastsættelse af højere dividende. Til støtte herfor gjorde kærende gældende, at ansøger kun boede 3,8 km fra busstoppestedet, og transporttiden med bus udgør 1 time og 1 minut hver vej, hvorefter der er 5 minutters gang til arbejdspladsen. Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse og bemærkede: "[Ansøger] bor ca. 20 km fra sin arbejdsplads. Såfremt [ansøger] skal anvende offentlig transport, vil han ifølge Rejseplanen.dk skulle bruge ca. 2 timer hver vej i transporttid til sit arbejde. Henset hertil, og at udgifterne til bil ikke anses for urimelige sammenholdt med det samlede gældssaneringsforslag, tiltræder landsretten, at udgifterne til bil anses for rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, jf. gældssaneringsbekendtgørelsen 4, stk. 4, nr. 3. Det forhold at transporttiden formentlig vil kunne reduceres med ca. ½ time, såfremt [ansøger] cykler de ca. 4 km til den første bus, kan ikke føre til et andet resultat."

3 FM Transportfradrag i henhold til gældssaneringsbekendtgørelsens 4 skal fradrages, når skyldner får tilladelse til at kunne benytte køretøj. 1,5 FM ØLK af 18. juni 2009, B , 17. afd. Konkurs- og anden insolvensret 4.2 Transportfradrag i henhold til gældssaneringsbekendtgørelsens 4 skal fradrages, når skyldner får tilladelse til at kunne benytte køretøj. Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering, der blev kæret med påstand om, at sagen hjemvistes til skifteretten til fornyet behandling med henblik på fastsættelse af højere dividendeprocent. Landsretten ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkningerne: "... Efter gældssaneringsbekendtgørelsens 4, stk. 4, nr. 3 udgør nettoindkomsten indkomsten som anført i stk. 2-3 med fradrag af blandt andet rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 630 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj. Af betænkning 1449/2004 om gældssanering, side 164 fremgår blandt andet: "Transportudgifter skal som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet, inden for hvilket der er afsat et beløb svarende til et normalt månedskort til den offentlige transport. Yderligere udgifter til transport bør dog kunne medtages som en særskilt post i budgettet, hvis skyldneren kan dokumentere et konkret og særligt behov for at benytte motorkøretøj til erhvervelse af sin indkomst. Det er herved forudsat, at transporten ikke (uden meget væsentlig ulempe) kan foretages i offentlige transportmidler, hvilket er i overensstemmelse med nugældende praksis. Det samme må gælde, hvis skyldnerens udgifter til offentlig transport i forbindelse med erhvervelse af indkomst overstiger prisen på et månedskort til den regionale offentlige transport." Når henses til at det er en undtagelse, at der kan benyttes motorkøretøj, og at der ikke ses at være rimelig grund til, på kreditorernes bekostning at stille skyldneren bedre i den situation, hvor udgangspunktet om benyttelse af offentlig transport ikke anvendes, finder landsretten, at bekendtgørelsens 4, stk. 4, litra 3 må forstås således, at der også skal ske fradrag af det regulerede beløb - på pt. 630 kr. - når skyldneren får tilladelse til at kunne benytte motorkøretøj." Resultat af søgningen 1 Gældssanering Gældssanering nægtet på grund af udgifter til både lejlighed, campingvogn ved arbejdsplads og transport. Skifterettens kendelse om gældssanering blev kæret af kreditor Landsretten nægtede gældssanering og anførte: Der er i gældssaneringsforslaget medtaget udgifter til både en lejlighed i

4 og en campingvogn ved arbejdspladsen. Fradrag for udgifter til bolig bør omfatte husstandens faste bolig, og landsretten finder ikke grundlag for også at medtage fradrag for udgiften til campingvognen. Endvidere finder landsretten, at transportudgifterne i forhold til den valgte boligløsning må anses for at være for høje. Boligudgiften og transportudgiften kan herefter ikke anses som rimelige, jf. bekendtgørelse om gældssanering 3, stk. 1, nr. 1, jf. 5, 2. punktum og 4, stk. 4, nr. 3. Ansøger nægtes som følge heraf gældssanering på de foreslåede vilkår. VLK af 30. oktober 2008, nr. B , 13. afd. 2 Gældssanering Ophævelse af gældssaneringskendelse på grund af grov tilsidesættelse af skyldners forpligtelser i henhold til gældssaneringskendelsen. Kendelse om gældssanering blev afsagt i Kort efter var skyldner udsat for et overfald, der betød at han i en periode modtog sygedagpenge og dagpenge. Skifteretten lagde til grund, at skyldner var uden skyld i denne lønnedgang og at den manglende dividendebetaling i denne periode ikke kunne bebrejdes skylder. Efterfølgende drev skyldner selvstændig virksomhed fra 2003 til 2005, som ikke resulterede i gældsstiftelse. Fra 2005 drev skyldner anden selvstændig virksomhed, som resulterede i en gæld til det offentlige på over kr. samt gældsstiftelse til familie og venner på grund af en bruttoindkomst på ca kr Skifteretten ophævede kendelsen om gældssanering og anførte bl.a., at skyldner findes på denne baggrund at have påtaget sig yderligere gældsforpligtelser af ikke ubetydelig størrelse samtidigt med, at han ikke har udnyttet sine muligheder for at skaffe sig et mere sikkert indtægtsgrundlag end den selvstændige virksomhed med den meget begrænsede indtjening. Herefter, og efter en samlet vurdering af de øvrige oplysninger i sagen finder skifteretten, at skyldners manglende betalinger i de seneste år må betragtes som grov tilsidesættelse af skyldners forpligtelser i henhold til gældssaneringskendelsen som anført i konkurslovens 229, stk. 1, nr. 2. Landsretten stadfæstede. 3 Gældssanering Gældssaneringsansøger var direktør i selskab efter indledning af gældssaneringssag uden at meddele skifteretten eller skifterettens medhjælper herom. Gældssanering nægtet. På kreditormøder forklarede ansøger bl.a. at han var direktør for et selskab fra dette blev stiftet 27. maj 2008 til 1. august Selskabet havde

5 adresse hos ham. Den nuværende direktør bad ham være direktør indtil han kom til Danmark, hvilket skete i august Som direktør har han fået samme løn, som han hele tiden havde fået. Han er nu ansat i selskabet. Skifteretten nægtede gældssanering og anførte, at da ansøger har været direktør i et selskab under gældssaneringen uden at give hverken skifteretten eller skifterettens medhjælper meddelelse herom, findes ansøger ikke loyalt at have medvirket til sagens oplysning, og skifteretten skal derfor nægte gældssanering for ansøgeren i medfør af konkurslovens 212, stk. 1, nr. 2. Landsretten stadfæstede. VLK af 14. november 2008, nr. B , 13. afd. FM Gældssanering nægtet, da skyldner havde handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, jf. konkurslovens 197, stk. 2, nr FM VLK'er af 3. april 2009, nr. B og B , 13. afd. Gældssanering nægtet i henhold til konkurslovens 231 a, stk. 4, for ansøger, hvis ægtefælle var under uddannelse. Skifteretten anførte bl.a., at for gældssanering efter konkurslovens kapitel er det en betingelse, at ansøgers økonomiske forhold er afklarede i henhold til konkurslovens 197, stk. 2, nr. 1. Dette gælder ikke for gældssanering efter kapitel 29, jf. konkurslovens 231 a, stk. 2. Baggrunden for dette er, at ansøgere, der er berørt af et virksomhedskollaps, og som på tidspunktet for ansøgning om gældssanering befinder sig i en økonomisk overgangsperiode, har mulighed for at opnå gældssanering. Skifteretten anførte videre: "Ifølge konkurslovens 231 a, stk. 4 kan skifteretten uanset 231 a, stk. 2 nægte ansøger gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering. Ansøgers ægtefælle er under uddannelse som jordemoder. Uddannelsen er påbegyndt den 1. februar 2008 og forventes afsluttet den 20. juni Ansøgers ægtefælles fremtidige økonomiske forhold er dermed ikke afklarede og kan forventes væsentligt forbedret efter den 20. juni Ansøgers ægtefælles valg om ikke at udnytte sin erhvervsevne er ikke affødt af ansøgers konkurs. Derfor er det skifterettens opfattelse, at der foreligger sådanne andre omstændigheder, at ansøger nægtes gældssanering i henhold til konkurslovens 231 a, stk. 4." Landsretten stadfæstede af de af skifteretten anførte grunde.

6 5 FM VLK af 3. april 2009, nr. B , 13. afd. Skifterettens kendelse om nægtelse af kendelse om gældssanering hjemvist af landsretten, der fandt det dokumenteret, at udgifter i forbindelse med kroniske og invaliderende sygdomme var tilstrækkeligt dokumenteret. Ifølge erklæring fra praktiserende læge led ansøger af svær astma og allergi, følger af operation for diskusprolaps i halsregionen, whip-lash læsion, posttraumatisk stresssyndrom, kronisk smertetilstand, kronisk tyktarmskatar, kronisk blærebetændelse, og hun var senest behandlet for kræft i endetarmen i Skifteretten anførte: "I ansøgers forslag til kendelse om gældssanering er medtaget en udgift på kr. til køb af diverse vitaminer m.v., en udgift til 4 akupunkturbehandlinger pr. måned på i alt kr. og en udgift til 2 fysioterapibehandlinger pr. uge, i alt kr. pr. måned. Skifteretten lægger ved afgørelsen til grund, at de anførte "diverse vitaminer m. v. " ikke vedrører præparater, der er omfattet af de lægeordinerede medicinpræparater, der fremgår af erklæringen af 16. januar 2008 fra ansøgers egen læge,... Skifteretten finder ikke, at de fremlagte lægeerklæringer, herunder erklæringerne fra praktiserende læge [...] og læge [...] i tilstrækkeligt omfang dokumenterer, at de forholdsvis høje udgifter til diverse vitaminer m. v., akupunktur og fysioterapi er nødvendige til behandling af ansøgerens kroniske lidelser. Det bemærkes endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for størrelsen af udgiften til "diverse vitaminer m. v." og for nødvendigheden af 4 månedlige akupunkturbehandlinger og 2 ugentlige fysioterapibehandlinger. Endelig er der ikke fremlagt oplysninger om størrelsen af den udgift til lægeordineret medicin efter fradrag af eventuelt tilskud, som ansøgeren eventuelt ville have haft, hvis hun ikke havde valgt alternativ behandling. Da udgifterne til diverse vitaminer m. v., akupunktur og fysioterapi ikke på det foreliggende grundlag kan fratrækkes ved beregningen af det månedlige afdrag til kreditorerne, tages ansøgerens forslag til gældssanering ikke til følge." Landsretten ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagen til skifteretten til fortsat behandling. Landsretten anførte bl.a.: "[Ansøger] har ved de fremlagte lægeerklæringer dokumenteret, at hun på grund af sine kroniske og invaliderende sygdomme har et særligt behov for kørsel i taxa, akupunkturbehandlinger, fysioterapi og medicin. Under hensyn hertil og til arten, omfanget og karakteren af de kroniske lidelser, finder landsretten det tilstrækkelig dokumenteret, at [ansøger] har en række nødvendige udgifter til transport, akupunktur, fysioterapi og medicin, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens 9 og udgifter til bl.a. kosttilskud, jf. 10, af en sådan størrelse, at hun ikke er i stand til at tilbyde kreditorerne at afdrage på gælden. Landsretten ophæver herefter skifterettens kendelse og hjemviser sagen med henblik på afsigelse af kendelse om gældssanering i overensstemmelse med [ansøgers] forslag."

7 6 FM VLK af 20. februar 2009, nr. B afd. Mere end 10 år gammel gæld fra strafbart forhold var til hinder for indledning af gældssanering. Oplyst at ansøgers gæld var på ca. 38 mio. kr. Skifteretten nægtede at indlede gældssanering med bemærkningerne: "86 % af ansøgers gæld er stiftet ved et strafbart forhold i form af smugleri. Den samlede gæld fra det strafbare forhold er isoleret set betragteligt. Det er skifterettens opfattelse, at det forhold, at gælden er mere end 10 år gammel ikke kan føre til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, idet der henset til gældens størrelse er tale om økonomisk kriminalitet af betydelig omfang, jf. konkurslovens 197, stk. 2, nr. 3." Landsretten stadfæstede af de grunde, som skifteretten havde anført. 7 FM VLK af 2. februar 2009, nr. B , 13. afd. Gældssaneringskendelse trods intet eller meget lille rådighedsbeløb for ansøger. Under kreditormødet i en gældssaneringssag oplyste ansøger bl.a., at han ikke havde andre indtægter end sin pension, at han kommer fra en kultur, hvor der er tradition for at man hjælper hinanden, at han har en meget stor familie, der bor lige i nærheden, at de hjælper ham med mad, at hans mor og bror også hjælper ham økonomisk, hvis han f.eks manglede kr. til at betale sin telefonregning, at der ikke er tale om lån, som han skal betale tilbage, og at han ikke havde stiftet gæld siden Skifteretten nægtede skifteretten gældssanering og anførte bl.a.:»efter gældssaneringsforslaget er ansøgers rådighedsbeløb 490 kr. pr. måned, men som følge af det månedlige afdrag på 500 kr. på boligsikringsgælden på de nu ca kr. er ansøgers rådighedsbeløb negativt indtil marts 2009, hvor det som følge af, at det ældste barn fylder 18 år i februar 2009, forøges med ca kr. Når boligsikringsgælden er afdraget, og når det næstældste barn i april 2011 fylder 18 år, vil rådighedsbeløbet komme op på ca kr. Uanset ansøgers oplysning om, at han ikke siden 1999 har stiftet gæld, er det skifterettens opfattelse, at gældssanering ikke vil føre til varig forbedring af ansøgers økonomiske forhold, idet der med de nævnte rådighedsbeløb vil være risiko for, at ansøger igen stifter gæld. Betingelserne i konkurslovens 197, stk. 1, in fine er derfor ikke opfyldt.«landsretten anførte:»efter det oplyste lægges det til grund, at [ansøger] ikke har stiftet gæld siden 2000, og at han således har kunnet leve af førtidspension og hjælp fra familien. Under de omstændigheder finder landsretten, at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af [ansøgers] økonomiske forhold. Da [ansøgers] forslag til gældssanering i øvrigt opfylder betingelserne i

8 konkursloven, ophæver landsretten skifterettens kendelse og hjemviser sagen med henblik på afsigelse af kendelse i overensstemmelse med [ansøgers] forslag.«8 FM VLK af 2. februar nr. B , 13. afd. Gældssanering nægtet med boligudgift på kr. Skifteretten nægtede at indlede gældssaneringssag for ansøger og afsagde kendelse:»skifteretten finder, at en samlet boligudgift på kr. - også under hensyn til, at husstanden omfatter en familie med 3, snart 2, hjemmeboende børn - er for høj. Allerede af den grund nægtes gældssaneringssag indledt.«landsretten stadfæstede i henhold til skifterettens grunde. 9 FM VLK af 9. januar 2009, nr. B , 13. afd. Indledning af gældssanering trods tidsbegrænset ansættelsesforhold for ene ansøger. På indledende møde i en gældssaneringssag blev det oplyst, at den ene ansøger af et par havde søgt et phd.-stipendium. Det var ikke afklaret om hun fik det. Såfremt dette ikke skete, ville hun fortsætte som dagplejemor på en mindre dansk ø. Her var hun ansat i perioden 1. november 2008 til 31. oktober Det blev af ansøgerne oplyst, at kommune ikke fastansætter dagplejere på øen, på grund af den vekslende mængde af små børn. En tilkendegivelse fra kommunen om, at ansættelseskontrakten under visse omstændigheder kunne forlænges, mente ansøger kunne fremskaffes. Skifteretten nægtede at indlede på grund af ansøgers uafklarede økonomiske forhold, jf. konkurslovens 197, stk. 2, nr. 1. Landsretten ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagerne til skifteretten til fortsat behandling. Landsretten anførte:»den usikkerhed, der foreligger om varigheden af [ansøgers] ansættelse som dagplejemor på [en mindre dansk ø],er ikke af en sådan karakter, at der er grundlag for at nægte indledning af gældssaneringssag...«.

9 13.

10 stk. Resultat af søgningen 10 Gældssanering Hjemvisning af gældssaneringssag da kendelse blev afsagt efter skifteretten havde modtaget oplysninger fra SKAT og uden ansøger havde haft lejlighed for at udtale sig om SKAT s redegørelse

11 På møde i skifteretten forklarede ansøger, at hans gæld til det offentlige stort set var en følge af skønsmæssige ansættelser i to på hinanden følgende år. Skifteretten udsatte sagen på overvejelse af, om gældssaneringssag skulle indledes, herunder om der skulle indhentes yderligere oplysninger om ansøgers gæld til det offentlige. SKAT redegjorde efter henvendelse fra skifteretten om ansøgers gæld til det offentlige. Heraf fremgik, at han har været skønsmæssigt ansat i 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2002 og Skifteretten afsagde kendelse om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, uden ansøger var blevet gjort bekendt med indholdet af SKAT s redegørelse, og uden han havde haft lejlighed til at udtale sig herom. Landsretten ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. VLK af 1. oktober 2008, nr. B Gældssanering Hjemvisning af gældssaneringer da kreditor og skyldnerne ikke havde haft lejlighed til at udtale sig om et nyt forslag til gældssaneringskendelse i skifteretten. På kreditormøde protesterede kreditor mod gældssanering da ansøgerne efter kreditors opfattelse havde mulighed for at betale gælden og således ikke opfyldte betingelsen om at være håbløst forgældet. Kreditor anførte, at efter realisation af en aktiepost ville gælden være ca kr. som med en husstandsindtægt på kr. ikke var umulig at afvikle. Skifteretten udsatte sagen på, at der blev udarbejdes nyt budget, hvor der var fratrukket en indtægt, som familien ikke længere havde. Det blev aftalt, at nyt budget skulle fremsendes til skyldnerne og kreditor, hvorefter skifteretten ville tage stilling på det foreliggende grundlag Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering på et møde hvor ingen var indkaldt eller mødt. Landsretten ophævede kendelsen og hjemviste sagerne til fortsat behandling ved skifteretten. Landsretten anførte, at efter karakteren af indsigelserne skal såvel ansøgerne som kreditor have mulighed for at udtale sig om det nye forslag i skifteretten, således at er er mulighed for at stille spørgsmål derom til ansøgerne. VLK af 17. september 2008, nr. B og B

12 12 Gældssanering Gældssanering nægtet, da skyldners månedlige rådighedsbeløb lå væsentligt under gældssaneringsbekendtgørelsens anførte rådighedsbeløb Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering. Landsretten ophævede kendelsen og anførte: Det fremgår af (navn-skyldners) ansøgning om gældssanering, at hans månedlige rådighedsbeløb ligger væsentligt under det i gældssaneringsbekendtgørelsens 11 anførte rådighedsbeløb, som er fastsat med udgangspunkt i, hvilket beløb der er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod. Herefter og under hensyn til, at ansøger i årene 2006 og 2007 har oparbejdet en betydelig gæld til skattevæsenet, må det antages, at en gældssanering ikke vil føre til en varig forbedring af (navn-skyldners) økonomiske forhold. Landsretten finder derfor, at gældssanering er udelukket for tiden, jf. konkurslovens 212, stk. 1, nr. 1, jf. 197, stk. 1. ØLK af 31. oktober 2008 nr. B , 15. afd. 13 Gældssanering Landsretten nægtede gældssanering da ansøger ikke arbejdede på fuld tid. Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering, hvor det blev bestemt, at ansøgers gæld bortfaldt Landsretten nægtede gældssanering, da ansøger ikke havde dokumenteret, at hun ikke kunne opnå fuldtidsbeskæftigelse, eller at ansættelse på fuld tid ikke vil medføre en højere indtægt. VLK af 15. oktober 2008, nr. B Gældssanering Manglende dokumentation for udnyttelse af den fulde erhvervsevne. Skyldnerens samlede gæld udgjorde ca kr., hvoraf de ca kr. stammede fra investering i K/S-anparter. Hun arbejde 32 timer om ugen som afspændingspædagog og havde forklaret, at det var ganske sædvanligt inden for hendes fagområde

13 Skifteretten afsagde kendelse om gældssanering og anførte blandt andet, at det henset til skyldnerens uddannelse og arbejdsområdets stillingsstruktur, var det forhold, at skyldneren arbejde 32 timer om ugen ikke udtryk for, at skyldneren ikke udnyttede sin erhvervsevne fuldt ud. Landsretten nægtede gældssanering og anførte, at skyldneren ikke alene ved sin forklaring havde dokumenteret, at hun ikke havde mulighed for at opnå fuldtidsbeskæftigelse inden for sit arbejdsområde. Herefter, og da skyldnerens studielån var stiftet frem til 2007, var betingelserne for at afsige kendelse om gældssanering ikke opfyldt. VLK af 8. august 2008, nr. B , 13. afd. 15 Gældssanering Arveafkald. Skyldneren havde modtaget kontanthjælp i 15 år, men havde netop afsluttet arbejdsprøvning, hvorefter hun kunne bestride et fleksjob på 20 timer ugentlig Skyldneren gav i februar 2005 arveafkald efter sine forældre, der døde i henholdsvis 1993 og Dette medførte, at arven på ca kr. gik til skyldnerens søster. Skifteretten nægtede at indlede gældssaneringssag, allerede fordi skyldneren i 2005 gav arveafkald vedrørende et betydeligt beløb på et tidspunkt, hvor alle hendes gældsforpligtelser eksisterede, og da skyldneren ikke vil kunne tilbyde kreditorerne en dividende. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse i henhold til grundene. ØLK af 11. august 2008, nr. B , 16. afd. 16 Gældssanering Systematisk oparbejdet gæld til det offentlige og uafklarede forhold. Skyldneren havde en gæld til SKAT på ca kr. vedrørende moms, skat og underholdsbidrag for Herudover var der en gæld på kr. til et forsikringsselskab. Skyldneren bestred denne post. Al gæld var af erhvervsmæssig karakter

14 Skyldneren arbejdede som freelancer. I ansøgningen havde han anført en månedlig nettoindkomst på kr. Han boede til leje i en andelsbolig, som han skulle fraflytte indenfor to-tre måneder. Skifteretten nægtede at indlede gældssaneringssag efter reglerne i konkurslovens kap. 29, da skyldneren systematisk havde oparbejdet en gæld til det offentlige. Der var heller ikke grundlag for at indlede gældssanering efter de almindelige bestemmelser, henset til det anførte, skyldnerens alder, og da skyldneren havde uafklarede arbejds- og boligmæssige forhold. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse i henhold til grundene. ØLK af 8. august 2008, nr. B , 16. afd. 17 Gældssanering Boligudgifter og ustabile indtægtsforhold medførte at indledning blev nægtet. Skyldneren boede alene i en lejlighed på 125 m 2. De månedlige boligudgifter udgjorde kr Skyldneren arbejdede som vikar. Sø- og Handelsretten nægtede at indlede gældssanering, da boligudgifterne ikke var rimelige, og da skyldneren ikke var sikret en 37 timers arbejdsuge. For Sø- og Handelsretten gjorde skyldneren gældende, at hans månedlige boligudgifter nu var på 7.469,09 kr., at han boede sammen med sin datter, der var blevet 18 år efter skifterettens afgørelse, og at han overvejede at søge og fast stilling. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse i henhold til grundene, og da det af skyldneren under kæremålet anførte ikke kunne føre til et andet resultat. ØLK af 8. august 2008, nr. B , 17. afd. 18 Gældssanering

15 Boligudgift svarende til halvdelen af samleverens bruttoudgifter bevirkede, at der ikke var tale om en rimelig boligudgift. Skyldnerens gæld var i det væsentligste stiftet før samlivet med hans nuværende ægtefælle blev påbegyndt. Skyldneren havde medtaget en boligudgift på kr. pr. måned. Dette svarede til halvdelen af ægtefællens bruttoudgifter til den faste ejendom, som ægteparret boede i. Efter et 212-møde nægtede skifteretten gældssanering og anførte blandt andet, at ægtefællens rentefradrag ikke kom skyldnerens kreditorer til gode i form af en lavere husleje, og da skyldneren ikke ville kompensere kreditorerne herfor, lagde skifteretten til grund, at der ikke var tale om en rimelig husleje. Landsretten anførte, at der ikke var tale om rimelige boligudgifter, da disse var opgjort som halvdelen af ægtefællens bruttoudgifter, og stadfæstede allerede som følge heraf skifterettens afgørelse. VLK af 5. september 2008, nr. B , 13. afd. 19 Gældssanering Manglende udnyttelse af erhvervsevne ved gældssanering i forbindelse med konkurs. Skyldneren, der var 23 år, fik gældssanering i skifteretten efter reglerne i konkurslovens kap. 29. Gælden blev nedsat til ca. 0,4 %, der skulle betales over tre måneder. Det fremgik af forslaget, at skyldneren havde lønindtægt, men at han ville påbegynde et længere universitetsstudium pr. 1. september Landsretten ophævede skifterettens kendelse, da skyldneren ved at påbegynde et universitetsstudium ikke udnyttede sin erhvervsevne. 20 Gældssanering Forbrugt erhvervsevnetabserstatning medførte nægtelse af gældssanering. Ansøgeren fik i juni 2003 udbetalt ca kr. i erstatning m.v. vedrørende et færdselsuheld. Heraf udgjorde de kr. erstatning for tab af erhvervsevne

16 Ansøgeren havde brugt hele den udbetalte erstatning. Efter medhjælperens beregning skulle der som indtægt medregnes et beløb på kr. pr. måned svarende til en forholdsmæssig del af erhvervsevnetabsforsikringen. Ansøgeren havde brugt ca kr. af erstatning til at betale gæld til familie, mens de øvrige kreditorer ikke havde modtaget afdrag. Ansøgerens boligudgift udgjorde kr. pr. måned inklusiv forbrug. Skifteretten nægtede på denne baggrund gældssanering. Landsretten stadfæstede afgørelsen og lagde til grund, at der skulle medregnes et beløb på kr. pr. måned, og at der ikke kunne afsiges kendelse om gældssanering, da erhvervsevnetabsforsikringen var brugt, og da det ikke var tilstrækkeligt, at ansøgeren havde tilbudt at betale kr. yderligere pr. måned. VLK af 9. maj 2008, nr. B , 13. afd. 21 Gældssanering Nyere forbrugsgæld saneret da ansøger var psykisk syg ved gældsstiftelsen. Ansøgeren var førtidspensionist på baggrund af en psykisk lidelse. Ansøgeren omlagde nogle låneforhold og fik i den forbindelse en kassekredit på kr. i forbindelse med start af virksomhed. I juni 2006 blev ansøgeren indlagt kortvarigt som manisk. Uden erkendelse af sin sygdom forhøjede han sin kassekredit med yderligere kr. Ansøgeren kunne ikke redegøre for, hvad alle de lånte midler var brugt til

17 Skifteretten gav gældssanering, da der var dokumentation for ansøgerens sygdomsforløb i 2006, og da størstedelen af gælden var stiftet under sygdomsforløbet. Landsretten stadfæstede i henhold til grundene. VLK af 9. maj 2008, nr. B , 13. afd. 22 Forbrugsbelåning Ved manglende friværdi i andelsboliger bør det undersøges hvorfor ikke Ansøgeren købte i 1992 en andelsbolig for kr., der i dag var ca kr. værd. Hun havde løbende belånt den, således den i dag var behæftet med ca kr. Provenuet var gået til forbrug. Allerde derfor, og da hun havde udladt at afdrage på gælden, selv om hun havde haft rimelig mulighed herfor, stadfæstede landsretten skifterettens nægtelse af gældssanering, der omvendt havde været begrundet i høj nettoboligudgift (grundet belåningsgraden) ved VLK af 4. april 2008 i B , 13. afd. 23 Skyggebudget 32 timer ugentligt forhindrede konkret ikke gældssanering Skyldneren var født i Han havde følgende pensioner: 1) Kapitalpension, brutto pr. 29. november mio kr. Til udbetaling tidligst ) Ratepension, brutto pr. 14. juli mio kr. Til udbetaling tidligst ) Indekskontrakt, brutto 19. juli kr. Til udbetaling tidligst Ingen i hverken skifte- eller landsret mente, at der var sparet uforholdsmæssigt op, jf. konkurslovens 222 a, stk. 1. Skyldneren tilbød i sit forslag 28/120 af 1) og 2), selv om disse ordninger henholdsvis hverken skulle eller kunne udbetales i afdragsperioden. Men to landsdommere mente, at skyldneren efter opfyldelse af forslaget til

18 gældssanering (med et engangsbeløb) samlet set ville have så gode økonomiske forhold, at han i henhold til konkurslovens 222 a, stk. 2, burde tilbyde mere end allerede sket. Én landsdommer fandt det tilbudte rimeligt efter 222 a, stk. 2, og ville stadfæste. VLK af 4. marts 2008 i B , 13. afd. 24 Pensionsordninger Skyldneren ville få det økonomisk så godt efter gældssanering, at pensioner skulle inddrages i videre omfang end tilbudt efter konkurslovens 222 a, stk Skyldneren var født i Han havde følgende pensioner: 1) Kapitalpension, brutto pr. 29. november mio kr. Til udbetaling tidligst ) Ratepension, brutto pr. 14. juli mio kr. Til udbetaling tidligst ) Indekskontrakt, brutto 19. juli kr. Til udbetaling tidligst Ingen i hverken skifte- eller landsret mente, at der var sparet uforholdsmæssigt op, jf. konkurslovens 222 a, stk. 1. Skyldneren tilbød i sit forslag 28/120 af 1) og 2), selv om disse ordninger henholdsvis hverken skulle eller kunne udbetales i afdragsperioden. Men to landsdommere mente, at skyldneren efter opfyldelse af forslaget til gældssanering (med et engangsbeløb) samlet set ville have så gode økonomiske forhold, at han i henhold til konkurslovens 222 a, stk. 2, burde tilbyde mere end allerede sket. Én landsdommer fandt det tilbudte rimeligt efter 222 a, stk. 2, og ville stadfæste. VLK af 4. marts 2008 i B , 13. afd. 25 Pensionsordninger Pensionsordninger og ansættelse i ægtefælles virksomhed forhindrede ikke nødvendigvis gældssanering Skifteretten nægtede gældssanering efter konkurslovens 197, stk. 4, idet ansøgeren, hvis sag tidligere var blevet hjemvist af landsretten, idet kapitel 29-sanering ikke var udelukket, havde to kapitalpensioner på brutto henholdsvis kr. og kr., og da han var reel leder af ægtefællens virksomhed og derfor selv kunne fastsætte sin løn. Landsretten hjemviste. Det skulle nærmere fastlægges, om der var indbetalt uforholdsmæssige beløb inden gældens stiftelse, jf. 222 a, stk.1, ligesom indbetalingerne efter gældens stiftelse almideligvis skal indgå i forslaget til gældssanering. Uden nærmere stillingtagen til 222 a, stk. 1, kunne disse forhold ikke begrunde en nægtelse af sanering. Ægtefællens virksomhed virkede indenfor fysioterapi, og en gældssanering ville give skyldneren mulighed for at få eget ydernummer med deraf følgende mulighed for forøgede indtægter, hvilket ikke forhindrede gældssanering, idet 236 a, stk.

19 3, jf. stk. 2, kunne neutralisere denne uafklarethed. ØLK af 10. marts 2008 i B , 8. afd. 26 Sagsoplysning Mangmelfuld sagsoplysning edførte hjemvisning Ansøgerens samlever havde under gældssaneringssagens behandling forøget sin krediforeningsgæld med kr. Landsretten udtalte i den anledning: "Landsretten finder, at det vil føre til et urimeligt resultat, såfremt [ansøgerens] betalingsevne i gældssaneringssagen nedsættes som følge heraf." Da det ikke fremgik, om der i budgettet var taget højde herfor, da der savnedes oplysninger om ansøgerens jobskifte under sagens verseren, og da der var anvendt forældede takster på kreditormødet den 3. januar 2008, blev sagen hjemvist ved ØLK af 7. marts 2008 i B , 4. afd. 27 Kæretilladelse Kæretilladelse, kronikertilskud og nyere gældsstiftelse Skifteretten havde udsat sagen på indhentelse af lægeerklæring om, hvorvidt ansøgeren kunne få kronikertilskud. Da den fremkom, afsagde skifteretten uden indkaldelse den 17. december 2007 kendelse om gældens bortfald, idet kronikertilskud, der forudsætter et årligt medicinforbrug på min kr., ikke kunne opnås. Kæreskriftet blev først modtaget den 3. januar 2008, og var således for sent indgivet. Skifteretten oplyste i fremsendelsesskrivelsen, at kendelsen var bekendtgjort i Statstidende den 3. januar, og at meddelelse om kendelsen var udsendt til de kendte kreditorer, således de kunne forventes at modtage den den 21. december Derfor gav landsretten undtagelsesvist kæretilladelse, jf. konkurslovens 251, stk. 2, jf. 250, stk. 2. Størstedelen af gælden på godt kr. var erhvervsmæssig fra 1985 til Herudover var der kr. til L'easy fra 2000, kr. til SKAT fra 2004, kr. til kontaktlinser i august 2006 og en bilreparation på kr. primo Denne gældsforøgelse fandt landsretten ud fra en samlet bedømmelse af de personlige og økonomiske forhold ikke forhindrede gældssanering. Under henvisning til lægeerklæringen tiltrådte landsretten endvidere, at der var medtaget medicinudgifter. ØLK af 13. marts 2008 i B , 4. afd. 28 Boligudgift Nettoboligudgift i Hammerum rimelig trods flytning til dyrere lejemål Skyldneren, der havde to hjemmeboende børn, havde tidligere søgt gældssanering med en nettoboligudgift på kr. Denne sag kuldsejlede grundet en ny restskat fra et anpartsprojekt, og efter at have mistet sin bolig fandt hun et rækkehus i en boligforening, hvor der kun var to værelser, så

20 hun måtte sove i stuen. Desuden lå rækkehuset i en klyngebebyggelse, hvor der var mange mennesker på gaden, hvilket skyldneren havde det dårligt med grundet en social fobi. Endelig havde hun brug for mere plads for at kunne male, hvilket var godt for hendes depressionssygdom. Derfor var hun nu flyttet i et nyt privatudlejet lejemål på 120 m2 for samlet kr./md. Skifteretten godkendte den nye boligudgift under hensyn til hendes helbredstilstand og begrundelsen for fraflytningen fra rækkehuset. Da landsretten tidligere havde godkendt, at hun havde bil grundet sit helbred, men dog fundet udgifterne for høje (Falck-abonnement kunne ikke medtages), godkendte skifteretten tillige vedligeholdelsesudgifter. Landsretten stadfæstede med en tilføjelse om, at boligudgifterne var rimelige henset til husstanden og lejeniveauet i området (en forstad til Herning) ved VLK af 28. januar 2008 i B , 13. afd. 29 Boligudgift Urimelig husleje i Silkeborg Skyldneren havde boet i sin lejlighed med eget soveværelse og to børneværelser i ca. 5 år og havde sine to mindste børn boende hver anden uge. Den tredje og ældste ville også komme til at bo hos skyldner, når han var færdig på efterskolen om et halvt år. Børnene havde kammerater i området. Derfor, og da en flytning ville medføre ikke ubetydelige udgifter, fandt skifteretten en nettoboligudgift på kr./md. rimelig, hvorfor der meddeltes gældssanering uanset bankens indsigelse om, at skyldneren efter bankens undersøgelser kunne spare op imod kr./md. ved at flytte i en boligselskabslejlighe. Landsretten antog efter det oplyste, at det måtte antages, at skyldneren ville kunne finde noget passende i lokalområdet til en væsentlig lavere husleje, hvorfor han blev nægtet gældssanering på de foreslåede vilkår ved VLK af 13. februar 2008 i B , 13. afd. 30 Ganske særlige behov Udgift til transport af datter var et ganske særligt behov Skifteretten godkendte, at der i budgettet var afsat 350 kr./md. til dækning af transportudgifter vedrørende en psykisk ustabil datter, der i henhold til en lægeerklæring skulle gå på en bestemt skole, hvilket landsretten tiltrådte, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, nr. 2, jf. 10. Da budgettet ikke tog højde for, at datteren i afdragsperioden ville tage afgangseksamen, og da der ikke var taget højde for værdien af rentefradragsretten, blev sagen dog hjemvist ved VLK af 13. februar 2008 i B , 13. afd. erhvervsevne Fuldtidsarbejde var ikke tilstrækkelig udnyttelse af erhvervsevnen Fuldtidsarbejde var ikke tilstrækkelig udnyttelse af erhvervsevnen.