Vegetation og økologi i rigkær

Transkript

1 Vegetation og økologi i rigkær Dagmar Kappel Andersen, COWI 1

2 Indhold fra programmet Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Hvad karakteriserer et rigkær i god økologisk tilstand? Næringsstoffers betydning i rigkær, tålegrænser for N og P?; Hvad er næringskoncentrationerne i et godt rigkær? Vandstand og rigkærsvegetation Hvilke økologiske faktorer er vigtigst, hvis vi skal opretholde/genskabe gunstige forhold og høj artsdiversitet? Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi? Oversvømmelsers betydning (positivt/negativt) Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær? Foreløbige resultater af ådalsprojektet 2

3 Grundvandsafhængig natur Afhængig af grundvandstilførsel (surprise) Lav næringstilgængelighed Mere eller mindre stabil vandstand Relativt høj ph (>5.5) (Lysåbent habitat) 3 Rigkær Kildevæld Hvas avneknippemose Våde enge Pilekrat Aske-/ellesumpe Hængesæk

4 Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Arterne afspejler nuværende og tidligere forhold Philip Grime: To overordnede processer styrer artssammensætningen: Tilgængelighed af ressourcer Lys, vand og næringsstoffer Graden af forstyrrelse Vind, vand, brand, sne/is og store dyr 4

5 Hvad karakteriserer vegetationen i grundvandsafhængige habitater? Grad af forstyrrelse Tilgængelighed af ressourcer Høj Lav Høj Pionérarter Ingen mulige Lav Konkurrencearter Stresstolerante arter 5

6 Indikatorarter / typiske arter Mosser Aneura pinguis Bryum pseudotriquetrum Calliergonella cuspidata Campylium protensum Campylium stellatum Cratoneuron filicinum Ctenidium molluscum Dicranum bonjeanii Fissidens adianthoides Limprichtia cossonii Palustriella commutata Palustriella falcata Philonotis calcarea Philonotis fontana Tomentypnum nitens Græsagtige planter hjertegræs dværg-star, kompleks krognæb-star loppe-star skede-star tvebo star alm. star fåblomstret kogleaks smalbladet kæruld blågrå siv glanskapslet siv Små urter bukkeblad djævelsbid eng-troldurt kær-ranunkel kær-trehage kødfarvet gøgeurt leverurt mygblomst sump-fladstjerne sump-hullæbe tormentil trævlekrone tvebo baldrian vibefedt vinget perikon

7 Antal typiske arter Typical species Species Typical Species Typical Species Typical Species Typical species Typ Typical Species Typical Species Ty Ty Ty Hvilke økologiske faktorer er vigtigst, hvis vi skal opretholde/genskabe gunstige forhold og høj artsdiversitet? E-light E-moisture E-nutrient ph Næring E-reaction Lys Nutrient ratio Fugtighed Residual N KURSUS OM HYDROLOGI OG ØKOLOGI I GRUNDVANDSFØDTE E-light NATURTYPER E-moisture E-nutrient Gennemsnitlige Ellenberg-indikatorværdier

8 Pmax Hvad karakteriserer et rigkær i god tilstand? Vandkemiske forhold det nærmeste vi kommer tålegrænser GP GP GC GC GC GC GC GC GC B Nmax GP GP GC GP B B GP GC GP GC GP GPGC GC GP GC GC Max-værdier af NO3-N og PO4-P målt i de enkelte punkter i forskellig dybde og på forskellig årstid 0.75 B GP BGC B GP 0.80 B BB B B GP B GP GP B Økohydrologiprojektet (2010): Stor variation afhængig af vækstsæson, nedbør, lokal punkttilførsel. Generelt havde rigkær med god tilstand: Under 1 mg NO3-N/L Under 1 mg PO4-P/L (De fleste lå under 0.1 mg PO4-P/L)

9 Vandstand og rigkærsvegetation 9

10 Hvad karakteriserer et rigkær i god tilstand? Vandstand og vegetation Johansen m.fl. 2017: Sammenhæng mellem indikatorarter/mosser for rigkær i god tilstand og forskellige vandstandsmål. Vandstandsforholdene forklarer en del variation, særligt for mosserne. Forklaringsgraden forbedres, når vandstand kombineres med et mål for næringsstatus (næringsratio) 10

11 Den gode tilstand Lav næringstilgængelighed Grundvand Høj, stabil vandstand God tilstand Lysåbne forhold Græsning/ høslæt Lav vegetationshøjde 11

12 Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi? Den rigtige hydrologi rigelige mængder næringsfattigt grundvand - er forudsætning for forekomst Græsning/slæt kan være en forudsætning for at opnå god tilstand i et område, hvor den rigtige hydrologi er til stede Grundvand er selvfølgelig vigtigst i grundvandsafhængig natur! Ugræsset rigkær ved Blåkilde dambrug 12

13 Hvad er vigtigst; græsning eller hydrologi? 13

14 Problem-områder? Den rigtige hydrologi er til stede men grundvandet dur ikke Der er masser af grundvand Næringsniveauerne er forhøjede. Hvad gør man så? 14

15 Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld To kildevæld (gule) med forskelligt næringsindhold. Rigkær (grøn) og gammelt pilekrat (blå) Masser af grundvand i kildevældene! Total N: 0.84 mg/l Total P: Store væld: 0.19 mg/l Lille væld: 0.05 mg/l 15

16 Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld, det store væld 16

17 Den rigtige hydrologi? - Sillerup væld, pilekrat og rigkær 17

18 Sillerup væld Potentialet for god tilstand findes tydeligvis i området (rigkær/pilekrat). Forbruges/bindes N og P i pilekrattet, eller er der tale om en anden grundvandsforekomst? Udnyttelse af det gode vand : Potentiale for udvidelse af areal med rigkær 18

19 Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær? Som udgangspunkt: Nej. Grøfterne bidrager til at fastholde en unaturlig hydrologi, der understøtter nedbrydning af tørven og sætning af ådalene. Men de hydrologiske systemer er modificerede i hele ådalen Brandmandens lov bør også gælde her! (Bevar det uerstattelige først) - Sikre afløb fra gode områder, så de ikke står under permanent vand 19

20 Skal man dispensere til oprensning af grøfter i ådale med rigkær? Helnæs Made; rigkær med mygblomst Området ligger under havets overflade 20

21 Oversvømmelsers betydning Forsøg med oversvømmelse og sedimentdeposition i Kastbjerg ådal 60 prøvefelter i tre delområder 5 kontrol, 5x3 behandlinger Oversvømmelse med åvand fra januar april 2009 Deponering af rent, groft sand og fint sediment fra Odense Å Registrering af vegetationen i 50X50 cm i

22 Oversvømmelsers betydning PRC-analyse: Tidslig udvikling i hyppigheden af forskellige planteegenskaber Planteegenskaber relateret til eutrofiering er associeret med det fine sediment. Groft sediment og vandløbsvand alene ændrer ikke hyppigheden af forskellige planteegenskaber 22

23 Oversvømmelsers betydning 23

24 Oversvømmelsers betydning - Hvad er der sket? 2008 Kæret ligger tæt ved skræntfoden, hvor overfladenært grundvand strømmer ud Græsning og årlig slåning er ophørt fra sommer 2009 Nitratkoncentration i Kastbjerg Å er høj (8 mg/l) sammenlignet med det nationale gennemsnit (3-5 mg/l) Grundvandsspejlet er lavere end i de to øvrige delområder Nedsivning i første del af vækstsæsonen?

25 Oversvømmelsers betydning Oversvømmelser af ånære arealer er en del af et naturligt hydrologisk regime Genslyngninger og hævning af vandløbsbund kan hæve den generelle grundvandsstand i ådalen og genskabe en mere naturlig hydrologisk sammenhæng i ådalene Høj grundvandsstand i beskyttede naturtyper modvirker nedsivning af vandløbsvand så oversvømmelser primært virker som en naturlig forstyrrelse Aflejring af næringsrigt sediment er et problem, også efter en længere årrække Lange oversvømmelser med næringsrigt vandløbsvand, der fortsætter ind i vækstsæsonen kan være dråben, der tipper den gode tilstand 25

26 Hvad er Ådalsprojektet - og hvor langt er vi? Kortlægning, genopretning og forvaltning af grundvandsfødte moser og kildevæld Samarbejde ml. forskere ved KU, AU og eksterne konsulenter fra WatsonC og COWI Fire delprojekter: Kortlægning Evaluering af gennemførte genopretningsprojekter Eksperimentelle tests af forstyrrelser Biodiversiteten ved forskellige successionsstadier i ådalen 26

27 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Kortlægning Termoflyvninger i otte områder Vegetations- og fugtighedsdata indsamlet i 60x60 m grid Modellering af potentialer for grundvandsudstrømning Barsbøl/Oue, Villestrup Å 27

28 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Kortlægning Vegetations- og fugtighedsdata indsamlet i 60x60 m grid i de otte områder med termodata Barsbøl/Oue, Villestrup Å 28

29 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Kortlægning Ulvholm, Kastbjerg Ådal Barsbøl, Villestrup Å 29

30 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Kortlægning 30

31 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter Hvordan har de seneste års vandløbsrestaureringer, dambrugsnedlæggelser og vådområdeprojekter påvirket den grundvandsafhængige natur? Antagelse: De fleste projekter er gennemført med andet end biodiversitet i de terrestriske naturtyper som fokus (vandløbsrestaureringer, reduktion af udledning af næringsstoffer) 31

32 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter 20 områder i Himmerlandske kommuner: 10 nedlagte kildedambrug 10 områder med reduceret afvanding VMPII-projekter Genslyngede vandløb Sløjfede dræn og grøfter Feltarbejde i maj-juni 2019: Registrering af planter, ph, N og P i mos samt fugtighed Så vidt muligt gentagne felter fra før restaurering 32

33 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter Nedlagte dambrug Reduceret afvanding Egebæk (Gravlev ådal) Hvalløs kær (Alling Å) Blåkilde (Villestrup Å) Nybro (Alling Å) Vrå (Villestrup Å) Barsbøl (Villestrup Å) Tostrup (Villestrup) Aagaard (Halkær Å) Dollerup Bæk Halkær Sø Lille kildeå Kastbjerg Bro (Kastbjerg Å) Hedegårde (Halkær Å) Bruså fiskeri Ulvholm (Kastbjerg Å) Bruså mølle Nørremølle enge (Viborg) Vilsted Sø Enslev (Kastbjerg Å) Bjergene (Kastbjerg Å) 33

34 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter Der er ikke gennemført analyser af data endnu, så der findes kun subjektive betragtninger På flere af de nedlagte dambrugsarealer er der blevet skabt våde forhold med en fin grundvandspåvirket natur Vrå, Blåkilde er ret nyetablerede (2016) Dollerup bæk og Enslev er gamle (~40, 40+) Bruså fiskeri, Ulvholm (2000), Hedegårde ((1980),2006) Nogle områder med reduceret afvanding er blevet tydeligt vådere og påvirket af næringsrigt overfladevand Dele af områderne ved Vilsted sø, Halkær sø, Barsbøl, Nørremølle enge En del genslyngede vandløb ligger dybt i terræn og har ikke genskabt naturlig hydrologisk sammenhæng mellem vandløb og terrestrisk natur Bruså mølle, Kastbjerg bro, Bjergene, 34

35 Foreløbige resultater af Ådalsprojektet: Evaluering af gennemførte projekter En del af projektområderne er under tilgroning med høje stauder, græsser eller vedplanter og mangler forstyrrelser i form af græsning eller slæt Tostrup, Lille kildeå, Barsbøl, (Ulvholm) Kildevandet fra de nedlagte dambrug har potentialet til at udvikle fin natur, mange steder tager det lang tid og der er tegn på næringspåvirkning mange steder! 35

36 Halkær Sø, VMPII-projekt 36

37 Eksempel: Genslyngning af Kastbjerg å

38 Eksempel: Genslyngning af Kastbjerg å

39 Eksempel: Genslyngning af Kastbjerg å

40 Eksempel: Nedlagt dambrug ved Dollerup bæk (1980)

41 Eksempel: Nedlagt dambrug ved Dollerup bæk (1980) 41