Registrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017
|
|
- Thomas Hilmar Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Registrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017 Af Johanne Fagerlind Hangaard - 1 -
2 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Metode... 4 Resultater... 6 Vurdering af mosens tilstand og trusler Konkrete forslag til forvaltningstiltag og yderligere undersøgelser Referencer
3 Introduktion og baggrund Hudevad Kær er en mose beliggende ved Tarup-Davinde grusgrave i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn (figur 1). Mosen består af et område med habitatnaturtypen 7230, Rigkær, samt et område med habitatnaturtypen 7220, Kilder og væld. Mosen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvorfor områdets flora, fauna og struktur registreres med jævne mellemrum. I 2013 blev der, som led i LIFE- Mygblomst og en specialeafhandling på SDU, foretaget detaljerede registreringer af karplanter, mosser, samt ligeledes vandstand, mikrotopografi og strukturer som fx dækningsgrad af bar jord, mosser og vandflade, der blev målt på forskellige skala, samt der blev målt ph fra vandprøver i 10 prøvefelter fordelt rundt i kæret. Metoden for registreringerne i år er nærmere beskrevet i metodeafsnittet nedenfor. Fyns Amt har før kommunalreformen foretaget Figur 1 Beliggenhed af Hudevad Kær på Fyn. registreringer i mosen og der findes registreringer tilbage fra 1968 og frem. Registreringer fra 1970érne viser, at der bl.a. har vokset Langakset Trådspore i kæret. De detaljerede registreringer fra 2013 viste fund af en del karakteristiske rigkærsarter som bl.a. trævlekrone, vibefedt, engtroldurt, grøn star, krognæb-star, trindstænglet star, tormentil, hjerte-græs, vand-mynte, smalbladet kæruld, maj-gøgeurt, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt m.fl. Dertil blev der fundet flere karakteristiske arter af mosser, som fx Tomentypnym nitens, Figur 2 Størstedelen af mosen plejes med 6 tyre af racen dexter. Scorpidium cossonii, Calliergon giganteum, Palustriella falcata, samt flere arter af slægten Campylium. Altså en for naturtypen karakteristisk flora med flere typiske arter, indikatorer og karakteristiske arter for rigkær (Ejrnæs et al., 2009)
4 Det er en forudsætning for den karakteristiske flora i rigkær med højt indhold af kald i jorden, samt med naturlig vældpåvirkning, at mosen bibeholdes lysåben, fx ved pleje med græsning (Ejrnæs et al., 2009). Plejen af Hudevad Kær har op til 2013 bestået i græsning med seks sortbrogede kvier som hvert år har græsset kæret i perioden maj-oktober. Efter 2013 har området med rigkær været plejet med 6 tyre af racen dexter (figur 2), mens området med kilde og væld plejes med skotsk højlandskvæg. Der er således sket et skift i plejen således, at rigkæret og området med kilde og væld nu plejes med hver sin race af kreaturer. Der er desuden over de senere år observeret en øget vandstand i dele af kæret. Der vil i rapporten her blive kigget nærmere på, om artssammensætningen af karplanter og mosser, samt en evt. ændring i mikrotopografi afslører en tilsvarende ændring i vandstand, samt skift i plejen i kæret. Dertil vil der blive kigget nærmere på, om der er sket en ændring i dækningsgraden af mosser, samt forekomsten af enkeltarter af mosser, som muligvis vil kunne tilskrives skift i plejen og en evt. ændringer i hydrologien. Hudevad Kær er beliggende op til dyrket jord mod syd. I 2015 købte og udlagde Faaborg-Midtfyn kommune en bufferzone mellem kæret og den dyrkede mark syd herfor (figur 3). Bufferzonen har et areal på 1 ha og en bredde på 20 m. Med udlægningen af bufferzonen har man ville reducere næringsstofpåvirkningen, ikke mindst af kilden, fra udvaskning fra marken. Figur 3 Luftfoto fra 2014 (tv.) før udlægning af bufferzone af 20 m bredde ud mod dyrket mark syd for mosen, og luftfoto fra 2017 (th.) efter udlægning af bufferzone. Metode Dette års registreringer i Hudevad kær har til formål at give et overblik over lokalitetens samlede struktur og områdets udvikling. Data er indsamlet den 2. og den 13. juli. Der ud over er kæret blevet besøgt ved andre lejligheder i løbet af feltsæsonen. Registreringerne inkluderer en detaljeret beskrivelse af vegetationen og der er, ud fra et samlet billede af artssammensætningen og strukturen i kæret over tid, givet forslag til de forvaltningstiltag som er nødvendige for at sikre den karakteristiske flora i området. Mosserne er ligeledes registreret, både i form af en samlet artsliste og ligeledes dækningsgraden af mosser i 10 udlagte prøvefelter. Mosserne er registreret fordi forskning har vist, at sammensætningen af mosser kan fortælle en del om hydrologien i kær, herunder udviklingen og forandringer i samme (Naturvårdsverket, 2006). For karplanternes vedkommende er der kigget på ellenbergværdier og resultaterne i rapporten er sammenholdt med tidligere registreringer af fysisk-kemiske parametre, samt fund af karplanter og mosser. Undersøgelsen og dertil hørende registreringer indbefatter: - 4 -
5 En artsregistrering af karplanter og mosser i kæret baseret på 5-10 prøvefelter bestående af cirkler med en 5 m radius fordelt ud i den del af kæret som er hhv. kilde og væld og den del der er rigkær (figur 5). Registrering af mikrotopografi, dækningsgrad af bladmosser, bar jord, førne, samt vedplanter over og under 1 meter indenfor de 10 prøvefelter En beskrivelse af den overordnet struktur for arealet, samt trusler i form af tilgroning, næringsbelastning m.v. En sammenligning med ellenbergværdier ved ændringer i sammensætningen af karplanter i de 10 prøvefelter En generel sammenligning af resultater fra hhv og 2017, herunder for fx dækningsgraden af vedplanter, samt evt. ændringer i mikrotopografi indenfor de 10 prøvefelter I hvert prøvefelt er mikrotopografien målt ved at placere en tommestok i vater over jordens overflade og hvor centrum af tommestokken er placeret i midten af prøvefeltet. Højde i terrænet måles fra jordens overflade til tommestokken ved hhv. 0, 25, 50, 75, 85, 95, 100, 105, 115, 125, 150, 175, 200 cm (figur 4). Figur 4 Måling af mikrotopografi. Højden (H) er målt i cm fra tommestokken (i vater) til jordoverfladen med bestemte intervaller
6 De 10 prøvefelter er de samme prøvefelter, som der har været målt og registreret data i tilbage i 2013 (figur 5) Figur 5 Placering af prøvefelter i Hudevad Kær. Prøvefelter udlagt i 2013 i områder med høj dækningsgrad af mos (grøn) og prøvefelter med lav dækningsgrad af mos (gul). De fem felter længst tv. på luftfotoet er udlagt i den del af kæret som er kilde og væld, mens de fem prøvefelter længst th. er udlagt i den del af kæret, som er rigkær. Prøvefelterne blev i 2013 udlagt i fugtig-våde områder af mosen hvor vældpåvirkningen var udtalt. 5 felter blev udlagt hvor dækningsgraden af mos var høj mens resterende 5 felter blev udlagt hvor dækningsgraden af mos var lav. Fem prøvefelter blev udlagt i den del af kæret som er kilde og væld, mens de resterende fem felter er udlagt i den del af kæret som er rigkær. I 2013 blev der, som nævnt, målt ph i vandprøver fra alle prøvefelter og disse ph-målinger sammenlignes i år med Ellenberg-værdier for karplanter indenfor hvert prøvefelterne. Både mosser og karplanter er registreret i alle prøvefelter. Der foreligger, som i 2013, en separat liste med mosserne som er fundet i kæret. Resultater Der er ved registreringerne i 2017 i alt fundet 82 forskellige arter af karplanter indenfor de udlagte prøvefelter (tabel 1). Tabel 1 Karplanter fundet i 10 prøvefelter i Hudevad Kær Dansk navn almindelig brunelle almindelig hvene almindelig hønsetarm almindelig kamgræs almindelig mjødurt almindelig rapgræs almindelig star almindelig sumpstrå almindelig syre Latinsk navn Prunella vulgaris Agrostis capillaris Cerastium fontanum Cynosurus cristatus Filipendula ulmaria Poa trivialis Carex nigra Eleocharis palustris Rumex acetosa - 6 -
7 bidende ranunkel blågrøn star bukkeblad butblomstret siv djævelsbid draphavre dunet dueurt dynd-padderok eng-forglemmigej eng-kabbeleje engkarse eng-nellikerod eng-troldurt enskællet sumpstrå feber-nellikerod fløjlsgræs fåblomstret kogleaks glanskapslet siv grøn star hirse-star hjertegræs hvid-kløver håret star knop-siv knæbøjet rævehale kragefod Kransnål krognæb-star kruset skræppe kryb-hvene kær-fladstjerne kær-høgeskæg kær-padderok kær-ranunkel kær-snerre kær-tidsel kær-trehage kødfarvet gøgeurt lancet-vejbred lav ranunkel liden skjaller lyse-siv Ranunculus acris Carex flacca Menyanthes trifoliata Juncus subnodulosus Succisa pratensis Arrhenatherum elatius Epilobium parviflorum Equisetum fluviatile Myosotis scorpioides Caltha palustris Cardamine pratensis Geum rivale Pedicularis palustris Eleocharis uniglumis Geum urbanum Holcus lanatus Eleocharis quinqueflora Juncus articulatus Carex demissa Carex panicea Briza media Trifolium repens Carex hirta Juncus conglomeratus Alopecurus geniculatus Potentilla palustris Chara Carex lepidocarpa Rumex crispus Agrostis stolonifera Stellaria palustris Crepis paludosa Equisetum palustre Ranunculus flammula Galium palustre Cirsium palustre Triglochin palustris Dactylorhiza incarnata Plantago lanceolata Ranunculus repens Rhinanthus minor Juncus effusus - 7 -
8 maj-gøgeurt manna-sødgræs mose-bunke mynte sp. mælkebøtte sp. næb-star rød svingel rød-el rød-kløver Sideskærm skede-star smalbladet kæruld stjerne-star sump-kællingtand sump-snerre tagrør tigger-ranunkel top-star toradet star tormentil trindstænglet star trævlekrone tvebo-baldrian tveskægget ærenpris tykskulpet brøndkarse tykbladet ærenpris vand-mynte vandnavle vand-pileurt vellugtende gulaks vibefedt Dactylorhiza majalis Glyceria fluitans Deschampsia cespitosa Mentha sp. Taraxacum Carex rostrata Festuca rubra Alnus glutinosa Trifolium pratense Berula erecta Carex hostiana Eriophorum angustifolium Carex echinata Lotus pedunculatus Galium uliginosum Phragmites australis Ranunculus sceleratus Carex paniculata Carex disticha Potentilla erecta Carex diandra Lychnis flos-cuculi Valeriana dioica Veronica chamaedrys Nasturtium officinale Veronica beccabunga Mentha aquatica Hydrocotyle vulgaris Persicaria amphibia Anthoxanthum odoratum Pinguicula vulgaris Blandt de registrerede arter findes bl.a. trævlekrone, vibefedt, eng-troldurt, grøn star, krognæb-star, trindstænglet star, tormentil, hjertegræs, vand-mynte, smalbladet kæruld, maj-gøgeurt, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt m.fl. Der er indenfor de 10 prøvefelter registreret 17 forskellige arter af mosser (tabel 2)
9 Varians i mikrotopografi (gennemsnit cm) Tabel 2 Bryofytter i Hudevad Kær, 2017 Dansk navn almindelig guldstjernemos almindelig kortkapsel bølget krybstjerne fin guldstjernemos fågrenet vældmos glinsende kærmos grøn krumblad grøn eremitmos kær-seglmos mose-krybstjerne nedløbende bryum plæne-kransemos raslende krybstjerne spids spydmos stor engkost stor skebladmos væld-kortkapsel Latinsk navn Campylium stellatum Brachythecium rutabulum Plagiomnium undulatum Campylium protensum Palustriella falcata Tomentypnum nitens Scorpidium cossonii Cratoneuron filicinum Drepanocladus aduncus Plagiomnium ellipticum Bryum pseudotriquetrum Rhytidiadelphus squarrosus Plagiomnium elatum Calliergonella cuspidata Climacium dendroides Calliergon giganteum Brachythecium rivulare Dertil blev der fundet flere, for naturtypen, karakteristiske arter af mosser, som fx Tomentypnym nitens, Scorpidium cossonii, Calliergon giganteum, Palustriella falcata, samt flere arter af slægten Campylium. Når man kigger på mikrotopografien indenfor de enkelte prøvefelter, så viser data, at variansen i nogle prøvefelter har ændret sig markant. I enkelte prøvefelter er der registreret en varians i mikrotopografien som er flerdoblet siden 2013, mens der i andre prøvefelter kun er sket ubetydelige ændringer (figur 6). Mikrotopografien er steget i prøvefelt 2, 3, 4, 5 og særligt i prøvefelt 7. Til gengæld er mikrotopografien siden 2013 faldet en del i prøvefelt 1, 8 og 9. Dækningsgraden af vedplanter under 1 meter er siden 2013 steget i prøvefelt 1, 4, 5, 6, 7 og 8, mens den er faldet i prøvefelt 3. Stigningen er mest markant i prøvefelt 6 og 7, hvor dækningsgraden er steget med mere end 40%. Dækningsgraden af mosser er steget mellem 10-25% i prøvefelt 6, Prøvefelt nr Figur 6 Ændringer i varians (cm) beregnet som gennemsnit af 13 målinger indenfor hvert enkelt prøvefelt i årene 2013 og
10 Antal enkeltarter af mosser og 8, mens den er faldet i prøvefelterne 1, 3, 4 og 5. Der blev i prøvefelterne kun registreret meget små ændringer i dækningsgraden af hhv. bar jord, førne, samt dækningsgraden af vedplanter over 1 meter fra 2013 til Ser vi på enkelt-arter af mosser indenfor de 10 prøvefelter ses det, at antallet af enkeltarter er steget i fem prøvefelter (felt 1, 2, 5, 8 og 10), den er faldet i tre prøvefelter (felt 3, 6 og 7), mens antallet er uændret i de to resterende prøvefelter. Det mest markante fald i antallet af enkeltarter i perioden er sket i prøvefelt 7 nærmet kilden. Her er antallet af enkeltarter faldet fra 5 til 2. I prøvefelt 3 er antallet faldet fra 8 til 4 (figur 7) Prøvefelter Figur 7 Antallet af enkeltarter af mosser i prøvefelt 1-10 i hhv og Vurdering af mosens tilstand og trusler Der er i 2017 fundet 82 forskellige arter af karplanter, mens der er i 2013 blev fundet 108 forskellige arter af karplanter. Dog er der 11 karplanter på listen fra 2013 som ikke er bestemt ned til artsniveau, mens kun meget få arter ikke kunne bestemmes ned til artsniveau i år. Det er svært at vide, om nogle af de arter, der ikke blev bestemt til artsniveau tilbage i 2013, optræder på i års liste eller ej. Derfor vides det heller ikke, om der reelt har været et nævneværdigt fald i antal af arter indenfor prøvefelterne. Kigger man de to forskellige plantelister med karplanter igennem er det dog tydeligt, at der er flere arter af vedplanter, som ikke fremgår af listen fra i år. Bl.a. er der i år ikke indenfor prøvefelterne registreret dun-birk, pil, ask, engriflet hvidtjørn eller ahorn. Sammenligner man med dækningsgraden af vedplanter i prøvefelterne fra hhv og 2017, så viser data, at i de prøvefelter hvor der har været registreret vedplanter over 1 meter i 2013, dvs. prøvefelt 5, 6 og 7, er der ingen ændringer sket frem mod Det kunne tyde på, at de samme træer indenfor disse prøvefelter stadig står i kæret. Der er tale om arten rød-el. Kigger man på dækningsgraden af vedplanter under 1 meter er denne, siden 2013, steget i prøvefelt 1, 4, 5, 6, 7 og 8, mens den er faldet i prøvefelt 3. I nogle prøvefelter er dækningsgraden af vedplanter under 1 meter steget med 40%. Det gælder fx i felt 7 nær kilden i kæret
11 I 2013 blev der registreret femhannet hønsetarm, følfod, og mark-frytle. Når man kigger på ellenbergværdierne for disse tre arter gælder det, at de helst vokser i tørrere egne fremfor våde. Hare-star blev fundet i 2013, men ikke i Arten blev i 2013 fundet i den tørrere, sydligst beliggende del af kæret. Her skal man dog tage i mente, at der ikke er udlagt prøvefelter i denne del af kæret. Det er i den samme del af området, at der i 2013 blev fundet engblomme. Det lykkes ikke at genfinde arten hvor det enkelte individ blev fundet tilbage i Når man kigger på ellenbergværdier er arter som muse-vikke, loppe-star og følfod, som ikke er genfundet indenfor prøvefelterne i år, alle tre arter, som godt kan vokse i ret vådt. Ergo må man konkludere, at artssammensætningen af karplanter ikke afslører nogen eventuel ændring i hydrologien i kæret over de senere år. Når man kigger på artsfund blandt mosserne, så er der heller ikke her nogen særlig ændring i artssammensætningen som skulle tale for, at der er sket en ændring i hydrologien i kæret over de senere år. Alle fund af karakteristiske arter fra 2013 foruden et antal arter som betegnes som værende konstante for naturtypen, er genfundet i Af konstante arter for naturtypen rigkær kan nævnes kær-tidsel, alm. star, rød svingel, kær-snerre og fløjlsgræs (Ejrnæs et al., 2009). Tilbage i 1994 blev der registreret 16 forskellige arter af star, i arter af star, mens der her i 2017 blev registreret 12 arter af slægten. Mikrotopografien er øget siden 2013 i prøvefelt 2, 3, 4, 5 og særligt i prøvefelt 7. Til gengæld er mikrotopografien siden 2013 faldet en del i prøvefelt 1, 8 og 9. Fælles for prøvefelt nr. 3, 4, 5 og 7 er, at de er beliggende i den del af området som er med kilde og væld. Det prøvefelt hvor mikrotopografien har ændret sig mest markant og er særligt øget er prøvefelt nr. 7, som ligger nærmest kilden i kæret. Resultaterne tyder på at området med kilde og væld er trådt op. Det kan skyldes skift i racen af kreatur som nu afgræsser denne del af området. Dækningsgraden af mosser er steget mellem 15-25% i prøvefelt 6, 7 og 9, mens den er faldet 25% i prøvefelterne 1 og 3. I prøvefelterne 4 og 5 er dækningsgraden af mosser faldet med 10%. Dækningsgraden af mosserne er altså steget i de to felter, som ligger nærmest kilden i kæret, mens den er faldet mest markant i felt 1 og 3. Der er ikke umiddelbart sammenfald i hvor dækningsgraden af mosser er steget eller faldet, og hvor der er observeret en stigning eller et fald i mikrotopografien. Det er dog med undtagelse af prøvefelt 7 nærmest kilden, hvor mikrotopografien er stedet markant og hvor der samtidig er observeret en stigning i dækningsgraden af mosser. Sidstnævnte resultat stemmer overens med tidligere undersøgelser, som viser, at dækningsgraden af mosser stiger med øget mikrotopografi (Ilomets et al., 2010). Der kan med fordel laves analyser som afslører, hvorvidt graden af en øget mikrotopografi har betydning for en stigning eller et fald i dækningsgraden af mosser. Der er over de sidste år observeret en markant stigning i dækningsgraden af brøndkarse nær kilden i kæret. Det er muligt, at brøndkarsen ligeledes har nydt godt af den øgede mikrotopografi nær kilden. Det mest markante fald i antallet af enkeltarter af mosser i perioden er sket i prøvefelt 7 og 3 nærmet kilden. Her er antallet af enkeltarter faldet fra 5 til 2. I prøvefelt 3 er antallet faldet fra 8 til 4 (figur 7). Det gælder for alle tre felter hvor antallet af enkeltarter af mosser er faldet, at de er beliggende i den del af området med kilde og væld. Mikrotopografien og dækningsgraden af mosser er til gengæld steget i prøvefelt 7, hvilket kunne tyde på, at særligt visse arter af mosser nyder godt af den øgede mikrotopografi, mens andre arter ikke bryder sig om det. Graden af en stigning eller et fald i mikrotopografien kan muligvis have betydning for forekomsten af enkeltarter, men der er ikke lavet detaljerede statistiske analyser som kan af- eller bekræfte dette. De tre mosarter som ikke er genfundet i prøvefelt nr. 7 er Campylium stellatum, Drepanoclatus aduncus og Cratoneuron filicinum. Tidligere undersøgelser af Hangaard, J. F., 2014, herunder en modellering af habitatnichen for to af de tre mosarter viser, at en stigning i næringsratioen mindsker odds for at finde Cratoneuron filicinum. Samme undersøgelser viste, at en stigning
12 ph i næringsratio, dækningsgraden af vedplanter under 1 meter, samt i den gennemsnitlige vegetationshøjde, får oddsene for at finde Campylium stellatum til at falde. Sidstnævnte stemmer 7,6 7,4 7,2 7 godt overens med at der over de sidste år er observeret en opblomstring af brøndkarse op til og i kilden. En øget næringstilførsel er en af flere 6,8 6,6 6,4 mulige forklaringer på opblomstringen af brøndkarse, som foretrækker voksesteder med en relativ høj næringstilgængelighed, samt Prøvefeltnummer Figur 8 ph i vandprøver fra de 10 prøvefelter i Hudevad Kær i meget høj fugtighed. Supplerende målinger af ph og ledningsevne, kunne have fortalt mere om næringsindholdet og evt. ændringerne i perioden fra 2013 til I 2013 blev ph i prøvefelt nr. 7 målt til 7 (figur 8). Alternativt vil ellenberg R kunne sidestilles med arternes præference for ph (Ejrnæs, Nygaard, Fredshavn, et al., 2009). Tidligere ovennævnte undersøgelser af Hangaard, 2014, viste desuden, at en art som Scorpidium cossonii foretrækker voksesteder med høj fugtighed, lysåbne forhold, høj ph (op til 7,7) og i udhulinger mellem andre kærarter, dog ikke under arter af star. Oddsene for at finde arten falder til gengæld med en øget næringsratio og det kunne derfor være interessant at følge arten og se, om den spreder sig til området omkring kilden eller ej. Målinger af ph kan igen være med til at understøtte artsfund, som det gjorde i 2013, hvor målingerne understøttede fund af arter som Palustriella falcata, Cratoneuron filicinum samt arten Calliergon giganteum i området med kilde og væld. Konkrete forslag til forvaltningstiltag og yderligere undersøgelser Den største trussel for naturtypen rigkær er drægning, tilgroning og eutrofiering foruden en forhøjet vandstand som kan gøre pleje svært og dermed true naturtypen indirekte (Bruus et al., 2010). Registreringer her fra 2017 viser, at kæret er under tilgroning med rød-el. Det forslås derfor, at der sættes ind med en særlig indsats i forhold til at få fjernet opvækst og evt. frøkilder nær de mest sårbare steder i kæret. Således har arten ringere mulighed for at sprede sig ud i kæret. Generelt må rød-el, samt andre vedplanter bekæmpes hvor de skyder op ude i det lysåbne kær således, at lyskrævende arter ikke skygges bort. Megen forskning fra udlandet viser, at hydrologien er helt afgørende for rigkær og tilhørende karakteristiske arter, herunder også bryofloraen/mosserne. Derfor anbefales det, at der fast måles vandstand i kæret både i den del af området som er rigkær, men også i den del af området som er med kilde og væld. På den måde vil evt. udsving i vandspejlet kunne spores over årene. Hydrologien er en meget interessant faktor at sammenligne evt. artsfund, kemi og strukturparametre med, da den ofte forklarer megen varians i andre faktorer, når der måles i moser (Hangaard, 2014; Ilomits et al., 2010; Vitt, D. H., 1994 samt Kooijman, A. & Hedenäs, L., 1991)
13 Plejen i kæret, især i området med kilde og væld bør finde sted med en race af kreaturer, som ikke er for tung og som ikke vil søge for meget ud i de mest våde og sårbare dele af kæret. Dels bør de mest sårbare områder beskyttes mod at blive trådt for meget op, mens man fortsat bør arbejde for at reducere næringstilførselen til kæret generelt. Det gælder ligeledes udvaskning fra tilstødende dyrkede mark i den sydlige del af kæret. Sidstnævnte har en negativ effekt på forekomsten af kærmosser (Hangaard, 2014). Hegningen bør indrettes således, at aflastningen af området med kilde og væld understøttes mest muligt. Effekten af udlægning af bufferzonen langs den sydlige del af kæret kan med fordel følges op af målinger af næringsindhold, fx i løv fra mosser i og omkring området med kilden. Resultaterne vil kunne sammenlignes med målinger i løv af mosser fra prøvefelter i Sidst men ikke mindst er der observeret en stigning i dækningsgraden af tagrør i området med kilder og væld fra 2013 til Det forslås derfor, at dækningsgraden af tagrør måles i prøvefelt nr. 3, 4, 5, 6 og 7 fremadrettet. Ligeledes kan man med fordel fremadrettet måle dækningsgraden af brøndkarse specifikt i prøvefelt 7 eller i kvadrater udlagt specifikt omkring kilden. Referencer Atherton, I., Bosanquet, S., Lawley, M. (eds.; 2010). Mosses and Liverwords of Britain and Ireland - a field guide. United Kingdom: British Bryological Society. Bruus, M., Nielsen, K. E., Damgaard, C., Nygaard, B., Fredshavn, J. R. & Ejrnæs, R Terrestriske Naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. Faglig rapport fra DMU nr Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtyperneskarakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr. 727, s Frederiksen, S., Rasmussen, F. N. & Seberg, O., Dansk Flora. Gyldendal, Nordisk Forlag A/S, København. Hangaard, F. J., En modellering af habitatnichen for bryofytter i rigkær med og uden forekomst af Mygblomst til brug i den danske naturforvaltning af bryofytter, SDU. Ilomets, M., Truus, L., Pajula, R. & Sepp, K. (2010). Species composition and structure of vascular plants and bryophytes on the water level gradient within a calcareous fen in north estonia. Estonian Journal of Ecology, 59(1), Kooijman, A. & Hedenas, L. (1991). Differentiation in habitat requirements within the genus scorpidium, especially between s-revolvens and s-cossonii. Journal of Bryology, 16, Naturvårdsverket Åtgärdsprogram för bevarande av rikkärr. Rapport Vitt, D. H. (1994). An overview of factors that influence the development of canadian peatlands. Memoirs of the Entomological Society of Canada(169), (Ellenbergværdier for planter)
Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard
1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har Tarup-Davinde I/S, i samarbejde med Naturskolen Åløkkestedet, foretaget botaniske registreringer i forskellige
Læs mereBotaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereLife 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013
Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli Elbækengen
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli 2018 Elbækengen, et ekstremrigkær i Tryggevælde Ådal, er en sand botanisk naturperle. Efter den lange tørkeperiode var det nemt at færdes mellem tuerne.
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereFOKUSPLAN HUDEVAD KÆR
MAR 2018 FOKUSPLAN HUDEVAD KÆR AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT DEN 4. OKTOBER 2017 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholdere Kommune Rådgiver SEGES Hudevad
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereJULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE
JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2015 HOFOR VURDERING AF VEGETATION I
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereArter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng
Arter i nedbrudt højmose hedelyng Calluna vulgaris dun-birk Betula pubescens lav (ikke bæger- eller rensdyrlaver) Lichenes sp. (eksl. Cladonia sp., s.l.) almindelig kløvtand Dicranum scoparium øret pil
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereNOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg
31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af
Læs mereSletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet
Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereTidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.
Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet
Læs mereVegetation og økologi i rigkær
Vegetation og økologi i rigkær Dagmar Kappel Andersen, COWI 1 Indhold fra programmet Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Hvad karakteriserer
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereDagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet
Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet Hvilke faktorer bestemmer forekomsten af forskellige arter? Philip Grime: To overordnede processer styrer forekomsten af
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereL AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE
LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereBILAG 4 HISTORISKE KORT
BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs merePlanteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen
Planteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen Deltagere: Per Hartvig, Inger Marie Dam og Lisbet Heerfordt.
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mereHængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: Liselotte Sander Johansson. Institut for Bioscience
Interkalibrering Naturtypebestemmelse, vegetationsundersøgelse og registrering af eksterne påvirkninger til brug ved tilstandsvurdering af vandhuller og småsøer
Læs mereBaseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose
Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Rapport udarbejdet af AGLAJA for Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden, april - november 2010
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mere(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats
Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand
Læs mereFlora og naturpleje i Borreby Mose
Flora og naturpleje i Borreby Mose Rapport udarbejdet af Biomedia for Slagelse Kommune Januar 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 4 Områdets naturtyper... 5 Områdets botanik...
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet
Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led
Læs mereVegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereBilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).
Bilag Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998). Bilag 2: Kort over placering af EF Habitatområder og EF Fuglebeskyttelsesområder
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni 2017 Vi startede denne todelte botaniktur i det tidligere grusgravområde, der nu officielt hedder Himmelev Skov. Det er en nyanlagt statsskov,
Læs mereNæringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.
findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle
Læs mereBESTSELLER TOWER & VILLAGE
Til Bestseller Dokumenttype Notat BILAG 4 - NOTAT OM BESKYTTET NATUR Dato November 2017 BESTSELLER TOWER & VILLAGE FELTRAPPORT FOR NATUR 1/5 INDHOLD 1. Besigtigelse af 3 beskyttet natur.... 3 1.1 Markfirben...
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereBotanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose
Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose Med støtte fra Lille Vildmose Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i København i samarbejde
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereSamgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge
Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen
Læs mereSkov 45 - Tornby Plantage
Skov 45 - Tornby Plantage Af særlige naturtyper rummer Tornby Plantage ca. 108 ha grønklit og overdrev, 44 ha hede, 21 ha strandbred, 14 ha krat, 12 ha hvid klit, 9 ha mose og 2 ha sø, i alt 211 ha svarende
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereBotaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereBesigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.
Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,
Læs mereVedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk
18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs merePLANTELISTE FOR ORDRUP ENG
PLANTELISTE FOR ORDRUP ENG 2005-2013 Lokalitet: Eng og sø mellem Dyrehaven og Ordrup Krat. Registrator: Ole B. Lyshede (05/06) & Karen Oxenbøll (12/13) Bestemmelsesnøgler: Dansk Feltflora: Kjeld Hansen
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereFOKUSPLAN STILDE ÅDAL
FOKUSPLAN STILDE ÅDAL MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 21. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer / dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Stilde Ådal Henrik Jessen Inge Nagstrup,
Læs mere3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Aktivitet ID: Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: Slutdato:
3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Ansvarlig Institution: Morsø Kommune Aktivitet ID: 763429 Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: 21-09-2016 Slutdato: 21-09-2016 Indsamlingsformål: Kommunal
Læs mereterrestriske naturtyper Tilstandsvurdering Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser
Tilstandsvurdering af terrestriske naturtyper Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser Kalø Fagmøde, Skanderborghus den 17-18. november 2004 /..1 NATURA 2000 og NOVANA Naturplanlægning
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereNaturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger
Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs merePLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER
PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereVVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST )
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) af statsligt vådområdeprojekt Hjeds Sø, fjernelse af kvælstof [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1164 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen
Læs mereBotaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne
Læs mereFeltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug
Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.
Læs mereKelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Læs mereBotaniske interesser i Hedeland 2015
Botaniske interesser i Hedeland 2015 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, januar 2016. Botaniske interesser i Hedeland 2015. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde,
Læs mereSkov 311 Helgenæs Syd
Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereDokumentet er udgået
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind, Bettina Nygaard & Rasmus Ejrnæs Dok. nr.: Dokumenttype: Teknisk anvisning
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for mygblomst Liparis loeselii
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind, Bettina Nygaard & Rasmus Ejrnæs Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Kortlægning
Læs mereNaturstyrelsens registreringsprojekt Tabt, ny og overset natur Teknisk anvisning til feltregistrering Version 1.
Naturstyrelsens registreringsprojekt 2011-13 Tabt, ny og overset natur Teknisk anvisning til feltregistrering Version 1.02, Maj 2012 Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereFeltskema til sø/vandhul Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn StedID (autonr i Naturdata) Inventør Dato
Feltskema til sø/vandhul Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn StedID (autonr i Naturdata) Inventør Dato NBL 3 HGL 7 Ja Nej Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. Grundighed:
Læs mere