Studieordning Designteknolog VIA Design

Transkript

1 Unfold your talent VIA University College Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Studieordning Designteknolog VIA Design /44

2 INDHOLD 1 Studieordningens rammer Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Overgangsordninger Optag på uddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur på VIA Design 6 2 Fælles obligatoriske uddannelseselementer 6 3 Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester: Læringsmål for Design Læringsmål for Business Læringsmål for Teknologi 7 4 Bundne studieretninger Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication (45 ECTS point) Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS point) Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management (45 ECTS point) Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing Management (45 ECTS point) Studieretningen inden for Retail/Retail Design & Management (45 ECTS point) 17 5 Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point Formål Valgfagsstruktur Valgfagsplacering Valgfagsudbud Overordnede læringsmål for valgfag Eksamination af valgfag 20 6 Praktik: 15 ECTS-point 2. studieår Formål Læringsmål Eksamination af praktikforløbet Krav og forventninger til de involverede parter 21 7 Udveksling Udvekslingsaftaler 23 8 Skriftlige opgaver og projekter 23 9 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Pædagogiske værdier i VIA Design Studieform Retningslinjer for differentiering i undervisning Merit 25 2/44

3 11.1 Forhåndsmerit Meritaftaler Krav til studieaktivitet Forudsætningskrav til studieaktivitet Studieskift og overflytning Orlov Oversigt over uddannelsens prøver Oversigt over uddannelsesprøver på VIA Design Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design Generelle bestemmelser Orientering om prøver Prøver på første studieår semesterprøve på VIA Design semesterprøve på VIA Design Prøver på andet studieår semester studieretningsprøve på VIA Design Praktikprøven på VIA Design Valgfagsprøver på VIA Design Toningsvalgfagsprøve Studieretningsvalgfagsprøve Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende eksamensprojekt på VIA Design Syge- og omprøver Forudsætningskrav for deltagelse i prøver Prøveformer Rapportformalia Hjælpemidler Snyd og plagiering ved prøver Stave- og formuleringsevner Eksamensbevis Klager over bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag Dispensationsmuligheder Forvaltningsretten Hjemmelsgrundlag 44 3/44

4 1 Studieordningens rammer Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning, design og business er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse med design, produktion, business, marketing og retail. Denne studieordning er udarbejdet efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Studieordningens fællesbestemmelser er udarbejdet af uddannelsesnetværket for uddannelsen, dvs. samtlige institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til to studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 120 ECTS. Uddannelsen er indplaceret på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver og eksaminer i erhvervsrettede videregående uddannelser. Lov nr af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 3. marts 2015 om karakterskala og anden bedømmelse. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på Uddannelsens titel er erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Design, Technology and Business. Dimittender fra uddannelsen opnår titlen Designteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Design, Technology and Business. 1.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og har virkning for alle studerende, som er og bliver indskrevet på uddannelsen, og for alle prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere Overgangsordninger Studerende, der er påbegyndt studiet inden 1. september 2015 færdigør uddannelsen under studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august Er studerende under studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august 2011 på orlov, vil denne efter endt orlov færdiggøre studiet efter ny studieordning pr. 1. september /44

5 Der kan gives dispensation i tilfælde, hvor det er muligt at følge afløbsklasser efter studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august Optag på uddannelsen Uddannelse Designteknolog (AK) (AP in Design, Technology and Business) Uddannelsesspecifikke adgangskrav Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået adgangsprøve Adgang via erhvervsuddannelse: Beklædningshåndværker (med specialer) Boligmonteringsuddannelsen, autosadelmager Boligmonteringsuddannelsen, møbelpolstrer Detailhandelsuddannelse med specialer Eventkoordinatoruddannelsen (trin 2) Grafisk tekniker Handelsuddannelse med specialer Mediegrafiker (trin 2) Snedker (med specialer) Teater-, udstillings- og eventtekniker (med specialer) Teknisk designer Ædelsmed (med specialer) Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve Specifikke adgangskrav for AP in Design, Technology and Business, Engelsk B og bestået adgangsprøve. Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået adgangsprøve Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve 1.3 Uddannelsens struktur Uddannelsens kerneområder 1. år 2. år 1. sem. 2. sem. 3. og 4. sem Fælles obligatoriske uddannelseselementer - Design - Business - Teknologi 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Bundne studieretninger 30 ECTS 15 ECTS Valgfrie uddannelseselementer Praktik Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS I ALT 30 ECTS 30 ECTS 60 ECTS 5/44

6 1.3.1 Uddannelsens struktur på VIA Design Erhvervsakademiuddannelse Designteknolog 1. studieår 2. studieår 1.semester 2. semester 3. semester 4. semester 30 ECTS fællesfag/ projekter fordelt med: 10 ECTS Design 10 ECTS Business 10 ECTS Teknologi 30 ECTS Specialefag 15 ECTS Virksomhedspraktik Praktikprøve 15 ECTS valgfag fordelt med: 5 ECTS Valgfagsprøve 10ECTS Valgfagsprøve 1. semesterprøve 2. semesterprøve 15 ECTS Specialefag Studieretningsprøve 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 2 Fælles obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS, der er fælles for de studerende. 2) Bundne studieretninger, der hver har et omfang på 45 ECTS, hvoraf den studerende vælger én studieretning: a) Design b) Produktion c) Business d) Marketing e) Retail Ovenstående udgør i alt 75 ECTS. Derudover indeholder uddannelsen følgende andre uddannelseselementer: 1. Valgfrie uddannelseselementer (15 ECTS) 2. Praktik (15 ECTS) 3. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Samlet set udgør uddannelsen i alt 120 ECTS. 3 Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester: De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Design omfattende designprocessen, værdifilosofi og æstetik Business omfattende virksomheden, handel og kommunikation Teknologi omfattende teknologi, menneske og miljø 6/44

7 3.1 Læringsmål for Design Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for anvendelse af designprocessen, værdifilosofi og æstetik. Den studerende har: 1. viden om designprocessen i form af udvikling fra idé til færdigt produkt 2. viden om værdifilosofi i forhold til værdipræferencer, kultur, idé og branchehistorie 3. viden om æstetik i forhold til forståelse af sammenhænge mellem de æstetiske, funktionelle og tekniske kvaliteter i produktet. 1. skitsere, formgive og produktudvikle 2. anvende værdipræference i beskrivelse af målgruppeanalyse 3. arbejde kommunikativt og innovativt 4. forholde sig til form, farve, materiale, pris og målgruppe 5. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi. 3.2 Læringsmål for Business Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for virksomhed, handel og kommunikation. Den studerende har: 1. viden om virksomhedens opbygning som en værdikæde 2. viden om virksomhedens organisatoriske og logistiske forhold 3. viden om virksomhedens markedsførings- og afsætningsmuligheder 4. viden om formidling og præsentationsteknik. 1. beskrive og redegøre for en virksomheds værdikæde 2. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi 3. anvende nøgletal og kalkulationsprincipper 4. redegøre for en virksomheds marketing mix. 3.3 Læringsmål for Teknologi Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for teknologi, mennesker og miljø. Den studerende har: 1. viden om processer, materialer og produktion 2. viden om menneske og miljø i sammenhæng med etik, design- og fremstillingsproces 3. viden om teknisk kommunikation 4. viden om relevante IT-værktøjer. 7/44

8 1. anvende it i forbindelse med udførelse af arbejdsfunktioner 2. udvælge og begrunde materialevalg til en produktionsproces 3. opstille produktdokumentation/-specifikation 4. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi. Efter endt fællesdel har den studerende følgende kompetencer: 1. deltage i faglige og tværfaglige samarbejder inden for alle led i værdikæden ved udvikling af et produkt eller koncept 2. med udgangspunkt i eget ståsted i virksomhedens værdikæde, modtage, bearbejde og videreformidle arbejdsopgaver fra foregående led til næste led i værdikæden under hensyntagen til virksomhedens overordnede målsætning. Alle obligatoriske uddannelseselementer og andre obligatoriske dele afsluttes med en prøve. 4 Bundne studieretninger VIA Designs udbud af specialer under de bundne studieretninger: Design: Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication. Produktion: Pattern Design. Business: Purchasing Management. Marketing: Branding & Marketing Management. Retail: Retail & Design Management. Det er muligt at ændre specialevalg frem til begyndelsen af 2. semester, hvis der er plads på det enkelte speciale, og specialets optagelsesprøve kan bestås. Skolen forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et speciale, hvis der ikke er tilstrækkeligt tilmeldte studerende. 4.1 Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication (45 ECTS point) Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne designe, planlægge og gennemføre en designproces fra idé til færdigt produkt. Den studerende skal kunne indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en virksomhed og forene det innovative samt det kreative med det kommercielle. Den studerende skal kunne formidle ideer og fastholde fokus på produkt, trend og marked. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Designprocessen Visuel kommunikation 5 5 Trend og sociologi 5 Samlet point /44

9 Designprocessen Efter 1. studieår centrale emner inden for designprocesser centrale emner inden for designmetoder materialekendskab centrale emner inden for teknologi æstetiske virkemidler bæredygtighed. anvende teori og metode til idéudvikling, design og produktudvikling foretage æstetiske vurderinger i designprocessen udvikle design med fokus på branche og brugerbehov. gennemføre designløsninger fra idé til færdigt produkt. Efter 2. studieår og forståelse for designprocesser i praksis og forståelse for designmetoder i praksis og forståelse for teknologi i praksis materialeanvendelse. selektere og anvende teori og metode til idéudvikling, design og produktudvikling anvende innovative metoder i relation til æstetiske vurderinger i designprocessen vurdere og vælge materialer og teknologi i forhold til produkt. analysere og beskrive et behov med henblik på udvikling af design til en specifik målgruppe indgå i udviklingsorienterede designog produktudviklingsprocesser. Visuel kommunikation visuel kommunikation centrale emner inden for præsentationsteknik og metode centrale emner inden for kommunikative virkemidler. anvende visuel kommunikation til designudvikling og produktformidling formidle og argumentere for løsningsforslag i forhold til virksomhed og målgruppe og forståelse for præsentationsteknik og metode i praksis og forståelse for kommunikative virkemidler i praksis. formidle og argumentere teoretisk og metodisk for proces og løsningsforslag i forhold til virksomhed og målgruppe. 9/44

10 anvende kommunikative virkemidler både skriftligt og mundtligt. udarbejde og formidle kommunikative løsningsforslag målrettet virksomhed og målgruppe. selvstændigt og refleksivt udarbejde og formidle innovative løsningsforslag målrettet virksomhed og målgruppe. Trend og sociologi centrale emner inden for trend centrale emner inden for sociologi centrale emner inden for markedsmekanismer. anvende teori og metoder til at indsamle og vurdere trends anvende sociologiske undersøgelsesmetoder i forhold til marked og målgruppe. indsamle, udvælge og anvende trends til designudvikling arbejde med designprocessen ud fra en sociologisk tilgang anvende trends og sociologi som dokumentation og inspiration til designudvikling. 4.2 Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS point) Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Indkøb og Teknisk Design. Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne teknologi, produktudvikling og kvalitetsstyring. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Teknologi 15 5 Produktudvikling 10 5 Kvalitetsstyring 5 5 Samlet point /44

11 Teknologi Efter 1. studieår relevante produktionsmetoder til produktfremstilling af lettere produkttyper anvendelse af relevante IT-værktøjer. vurdere og gennemføre produktfremstillingsprocesser under hensyntagen til forskellige produktionsmetoder inden for lettere produkttyper anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med produktudvikling og produktfremstilling inden for lettere produkttyper. udarbejde og implementere løsninger inden for produktfremstilling af lettere produkttyper håndtere formgivningsmæssige processer af lettere produkttyper håndtere frembringelse af et lettere produkt. Efter 2. studieår relevante produktionsmetoder til produktfremstilling af avancerede produkttyper. vurdere og gennemføre produktfremstillingsprocesser under hensyntagen til forskellige produktionsmetoder inden for avancerede produkttyper anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med produktudvikling og produktfremstilling inden for avancerede produkttyper. udarbejde og implementere løsninger inden for avancerede produktfremstillinger håndtere formgivningsmæssige processer af avancerede produkttyper håndtere frembringelse af et avanceret produkt håndtere relevante IT-værktøjer. Produktudvikling formgivningsteknikker og -metoder af lette produkttyper materialets anvendelse og begrænsninger af lette produkttyper produktets proportionelle, visuelle virkemidler af lette produkttyper. formgivningsteknikker og -metoder af avancerede produkttyper materialets anvendelse og begrænsninger af avancerede produkttyper produktets proportionelle, visuelle virkemidler af avancerede produkttyper. 11/44

12 vurdere og gennemføre produktudviklingsprocesser af lette produkttyper vurdere og udvælge materialer ud fra et materiales kravspecifikationer af en lettere produkttype. udarbejde og implementere løsninger inden for produktudvikling af et lettere produkt. Kvalitetsstyring kvalitetssikring og kommunikation vedrørende udvikling og/eller fremstilling af et lettere produkt værktøjer og udstyr i forbindelse med projektstyring. udarbejde og formidle produktionsdokumentation af lettere produkter. selvstændigt vurdere, analysere og udarbejde dokumentation på engelsk i forhold til produktionsform inden for lettere produkttyper. vurdere og gennemføre produktudviklingsprocesser af avancerede produkttyper vurdere produktløsninger ud fra en given målgruppe vurdere og udvælge materialer ud fra et materiales kravspecifikationer af en avanceret produkttype. udarbejde og implementere løsninger inden for produktudvikling af et avanceret produkt. kvalitetssikring og kommunikation vedrørende udvikling og/eller fremstilling af et avanceret produkt værktøjer og udstyr i forbindelse med projektstyring. udarbejde og formidle produktionsdokumentation af avancerede produkttyper. deltage i et internationalt fagligt samarbejde med en professionel tilgang. 4.3 Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Business, herunder kerneområderne handel, logistik, kommunikation og produktkendskab. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Handel 10 5 Logistik 10 Kommunikation 5 5 Produktkendskab 5 5 Samlet point /44

13 Handel Efter 1. studieår handelsteorier, herunder værktøjer og discipliner økonomiske teorier og forhold. vurdere de handelsmæssige konsekvenser af virksomhedens idé og strategi foretage leverandørsøgning, leverandørvurdering samt udvælgelse af leverandører anvende relevante IT-værktøjer og styringssystemer løse handelsopgaver under hensyn til nationale og internationale forhold- deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Efter 2. studieår virksomhedens juridiske forhold. vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber vurdere og begrunde anvendelsen af alternative materialer. håndtere internationale forhandlinger og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere. Logistik logistikskabte omkostninger logistik og supply chain management juridiske forhold ved international handel. foretage leverandørsøgning, leverandørvurdering samt udvælgelse af leverandører vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber anvende relevante IT-værktøjer og IT styringssystemer løse handelsopgaver under hensyntagen til nationale og internationale love og regler. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere internationale forhandlinger 13/44

14 og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Kommunikation kommunikation, der relaterer sig til handelsområdet. anvende relevante IT-værktøjer. deltage i håndteringen af virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Produktkendskab produktkarakteristika, herunder materialer og teknologier. Den studerende kan vurdere forskellige materialers egenskaber og anvendelsesområder. kommunikation, der relaterer sig til handelsområdet. vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber løse handelsopgaver under hensyntagen til nationale og internationale forhold. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere internationale forhandlinger og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. produktansvar og kvalitetssikring i relation til gældende standarder. vurdere og analysere materialers egenskaber og anvendelsesområder. Den studerende kan deltage i produktudviklingsprocesser. deltage og bidrage i produktudviklingsprocesser. 14/44

15 4.4 Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Marketing. Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne management, konceptudvikling og kommunikation. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1.studieår 2. studieår Management 10 Konceptudvikling Kommunikation 10 5 Samlet point Management Efter 1. studieår marketingdiscipliner og værktøjer organisation og ledelse markedet kommunikation. Efter 2. studieår vurdere og anvende relevant teori inden for området indsamle og bearbejde relevante markedsdata vurdere et produkt eller koncepts markedspotentiale. optimere virksomhedens udbud i forhold til efterspørgslen håndtere markedsintroduktion af nye produkter og koncepter projektlede og projektkoordinere planlægge og implementere en markedsføringsplan i praksis, nationalt og internationalt. Konceptudvikling centrale emner inden for marketingværktøjer centrale emner inden for markedet centrale emner inden for trend, mode og livsstil centrale emner inden for kommunikation. internationale markedsperspektiver. forståelse for kommunikation i praksis. 15/44

16 vurdere og anvende relevant teori inden for området Indsamle og bearbejde relevante markedsdata vurdere virksomhedens værdigrundlag i forhold til kundens behov vurdere et produkts eller koncepts markedspotentiale. deltage i optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel deltage i produktudviklingsprocessen fra idé til lancering håndtere projektledelse og koordinering. Kommunikation marketingværktøjer. organisation og ledelse trend, mode og livsstil. vurdere og anvende relevant teori inden for området vurdere virksomhedens værdigrundlag i forhold til kundens behov. deltage i optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel deltage i produktudviklingsprocessen fra idé til lancering håndtere markedsintroduktion af nye produkter og koncepter håndtere projektledelse og koordinering. indsamle, bearbejde og vurdere relevante markedsdata arbejde markedsorienteret ud fra virksomhedens værdigrundlag og i forhold til kundens behov vurdere et produkt eller koncepts markedspotentiale formidle markedsføringsprocesser nationalt og internationalt. bidrage til optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel bidrage til produktudviklingsprocessen fra idé til lancering. kommunikation og kommunikationsværktøjer. forstå og anvende relevant teori inden for området arbejde markedsorienteret ud fra virksomhedens værdigrundlag og i forhold til kundens behov formidle markedsføringsprocesser nationalt og internationalt. arbejde med optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel håndtere produktudviklingsprocessen fra idé til lancering planlægge og implementere en markedsføringsplan i praksis, nationalt og internationalt. 16/44

17 4.5 Studieretningen inden for Retail/Retail Design & Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Retail, herunder kerneområderne Visual Merchandising, Retail Management og Retail Marketing. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Visual Merchandising 10 Retail Management 5 10 Retail Marketing 15 5 Samlet point Visual Merchandising Efter 1. studieår om: handelspladsen trend, mode og livsstil analysemetoder. Efter 2. studieår indrette og opstille varesortiment i detailleddet udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag deltage i udviklingen af et koncept. Retail Management handelspladsen grundlæggende merkantile fagområder. udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift anvende praktiske ledelses- og styringsværkstøjer i relation til detailleddets daglige drift. og forståelse for handelspladsen og forståelse for grundlæggende merkantile fagområder analysemetoder relevant lovgivning. anvende praktiske ledelses- og styringsværkstøjer i relation til detailleddets daglige drift på et avanceret niveau formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. 17/44

18 deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling og vedligeholdelse af et retailkoncept. Retail Marketing om handelspladsen trend, mode og livsstil grundlæggende merkantile fagområder analysemetoder relevant lovgivning. udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift anvende relevante teorier og værktøjer i forbindelse med retail marketing formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling og vedligeholdelse af et retailkoncept kommunikere visuelt, skriftligt og mundtligt i forbindelse med retail marketing udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag. udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag deltage i udvikling af et koncept. om materialekarakteristika og forståelse for analysemetoder. arbejde avanceret med relevante teorier og værktøjer i forbindelse med retail marketing avanceret og digitalt formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. deltage i udvikling af et koncept. 5 Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point Der udbydes et varierende antal valgfrie uddannelseselementer (herefter kaldet valgfag) inden for specialerne Fashion Design, Furniture Design, Pattern Design, Visual Fashion Communication, Branding & Marketing Management, Retail Design & Management, Purchasing Management. 5.1 Formål De valgfrie uddannelseselementer skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. 18/44

19 5.2 Valgfagsstruktur Den studerende kan vælge mellem en række valgfag, som udbydes og fastlægges af institutionen. Valgfagene udbydes som henholdsvis studieretningsvalgfag og toningsvalgfag. Fælles for valgfagene er, at de medvirker til opfyldelse af uddannelsens overordnede formål og er tidssvarende i forhold til kompetencebehov i mode- og livsstilsbranchen, hvorfor de enkelte valgfagsudbud kan variere fra år til år. Studieretningsvalgfag (5 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på tre uger) Den studerende får gennem studieretningsvalgfagene mulighed for at arbejde dybdegående og opnå kompetencer omkring specifikke forhold inden for det valgte emne/område. Studieretningsvalgfagene er nært forbundne med de enkelte specialer og giver mulighed for en højere grad af specialisering. Toningsvalgfag (10 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på fem uger) Formålet med toningsvalgfagene er at give den studerende mulighed for en differentieret, individuel profil. Toningsvalgfagene skal give mulighed for, at den studerende kan tilegne sig kompetencer i andre specialeretninger. Toningsvalgfagene tager udgangspunkt i konkrete behov i erhvervslivet og giver den studerende mulighed for at tone sit speciale efter de behov, der opleves blandt aftagerne. Dvs. toningsvalgfagene skal give mulighed for en yderligere specialisering, end specialet i forvejen giver mulighed for. Fælles for valgfagene gælder, at de kvalificerer den studerende til at sammenfatte teorier, arbejdsmetoder og praksisnære problemstillinger. VIA Design forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et valgfag, hvis der ikke er tilstrækkeligt tilmeldte studerende. Der skal minimum være 18 studerende tilmeldt for at kunne oprette et valgfag. Valget er bindende. 5.3 Valgfagsplacering Valgfagene er placeret i begyndelsen af fjerde semester i nedenstående rækkefølge. 1. Toningsvalgfag 10 ECTS 2. Studieretningsvalgfag 5 ECTS 5.4 Valgfagsudbud Primo 3. semester afholdes en valgfagsmesse, hvor udbuddet af valgfag bliver offentliggjort. Den studerende har her mulighed for at få en gennemgang af de enkelte valgfags indhold, læringsmål samt individuel vejledning i valg af valgfag i forhold til studieretning og profil. Detaljerede fagbeskrivelser for de enkelte valgfag er tilgængelige på studienet Overordnede læringsmål for valgfag relevant teori og metoder i forhold til det/de valgte valgfag. udvælge bedst egnede teorier og metoder til problemløsning inden for studieretningsvalgfagets emner. 19/44

20 Kompetence anvende udvalgt teori og metode, til problemløsning inden for studieretningsvalgfagets emner. Formidle løsningsforslag Præsentation af og argumentation for deres valg gennem processen reflektere over egne læringsbehov. Læringsmål Studieretningsvalgfag Læringsmålene for de enkelte studieretningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser, der er tilgængelige på studienet. Læringsmål Toningsvalgfag Læringsmålene for de enkelte toningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser, der er tilgængelige på studienettet. Valgfagskrav Alle valgfag har en tilhørende fagbeskrivelse og pensumliste. Valgfag kan udbydes på dansk og engelsk. Der er mulighed for, at den studerende kan blive eksamineret på henholdsvis dansk og engelsk afhængigt af optagelse (henholdsvis dansk og International linje). 5.5 Eksamination af valgfag Alle valgfag udprøves med individuel eksamen bedømt efter 7-trins skalaen jf. afsnit 17 om eksamen. Eksamensformen fremgår af det enkelte valgfags respektive fagbeskrivelse og i henhold til afsnit 17 om eksamen. 6 Praktik: 15 ECTS-point 2. studieår Praktikken er placeret i 3. semester i en sammenhængende periode på 9-12 uger eksklusiv praktikeksamen. Praktikken er ulønnet, men med SU efter gældende regler. Den studerende hæfter selv for udgifter til transport, men er berettiget til SU-rabat på transportudgifter til praktikstedet. Den studerende har mulighed for at gennemføre praktikopholdet i udlandet og kan i den forbindelse søge om Erasmus-midler og Funding. Der tilbydes vejledning fra VIA Design. 6.1 Formål Praktikordningen skal give den studerende mulighed for at opnå kendskab til og viden om branchen samt en forståelse for anvendt teori inden for virksomhedens forskellige arbejdsfunktioner. Den studerende skal i vid udstrækning kunne sammenknytte erhvervspraksis og tillærte teorier. Praktikken giver mulighed for at opleve, hvordan teorierne anvendes i praksis, og hvordan praksis kan medvirke til udvikling af nye teorier. Praktikforløbet skal kvalificere den studerende til at kunne analysere, vurdere, planlægge og gennemføre opgaver/projekter med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger. 20/44

21 6.2 Læringsmål erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode erhvervets/fagområdets praksis begreber og metoder og anvendelse heraf og forståelse for sammenhængen i virksomhedens værdikædeled. anvende tillærte metoder og teorier til løsning af konkrete problemstillinger arbejde med konkrete, faglige problemstillinger og løsningsforslag til relevante samarbejdspartnere formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. håndtere udviklingsorienterede situationer inden for erhvervet/fagområdet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng reflektere over egne kvalifikationer og kompetencer i en praksiskontekst. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske del styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken skal den studerende arbejde med relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. I forbindelse med praktikforløbet vil den studerende være tilknyttet en vejleder i forhold til formulering af praktikopgave og indhold i praktikperioden. 6.3 Eksamination af praktikforløbet Praktikforløbet skal udprøves ved intern censur jf. afsnit 17. Opfyldelsen af de individuelle læringsmål evalueres ved praktikprøven. 6.4 Krav og forventninger til de involverede parter Praktikken kan foregå i virksomheder, hvor der praktiseres inden for uddannelsens speciale. Der er dog krav til, at stedet har ansat en faglig kvalificeret person, der kan medvirke til at styrke den studerendes faglige og erhvervsmæssige udvikling. Praktikvirksomheden skal, inden praktikperioden påbegyndes, være godkendt af uddannelsesintuitionen. Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid fastsat til 37 timer. Ved spidsbelastning må man forvente at skulle arbejde yderligere, hvis dette også forventes af praktikstedets øvrige medarbejdere. Før praktikperioden påbegyndes, underskrives en praktikaftale mellem praktikvirksomheden, den studerende og VIA Design. Efter ønske fra praktikvirksomheden kan der underskrives en fortrolighedserklæring mellem virksomheden, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 21/44

22 Praktikanten er selv ansvarlig for at finde en praktikplads og for den løbende kontakt med praktikvejlederen sørger for alle parters godkendelse af praktikaftale er omfattet af praktikvirksomhedens interne regler skal udarbejde en problemstilling i samarbejde med eller tilknytning til en eller flere virksomheder afslutter praktikforløbet med en intern prøve, som vurderes af eksaminator og censor. Praktikvirksomheden gør ved praktikforløbets begyndelse praktikanten bekendt med interne regler om sikkerhed, adgangsforhold, IT-politik og lignende sørger for, at praktikanten så vidt muligt indgår i de daglige rutiner, herunder faglige og praktiske projekter, møder, planlægning m.v. stiller en kontaktperson til rådighed, deltager i de aftalte opgaver og evaluerer løbende praktikforløbet med praktikanten og praktikvejleder fra VIA Design bidrager i fornødent omfang til, at praktikanten kan dokumentere indholdet af praktikforløbet over for VIA Design. VIA Design sørger for webformular til praktikaftale udpeger praktikvejleder til hver studerende støtter og vejleder praktikanten og praktikvirksomheden under forløbet. 7 Udveksling Den studerende har på 3. semester mulighed for at tilrettelægge tre måneder af sin uddannelse som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give den studerende kvalifikationer svarende til mindst 15 ECTS-point. Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA Design har indgået udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante internationale koordinator på VIA Design. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit under forudsætning af, at den studerende består fagmoduler svarende til minimum 15 ECTS-point. Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA Designs aftalepartnere, vil VIA Design være behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der kan søges om økonomisk tilskud fra Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA Design. Hvis den studerende vælger en institution uden for rammerne af VIA Designs udvekslingsaftaler, er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen og for at fremskaffe tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans. Den studerende er ligeledes selv ansvarlig for at søge om merit for opholdet. I begge tilfælde skal VIA Design godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold til den studerendes bundne studieretning på uddannelsen. VIA Designs godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel, faglig vurdering af relevansen i forhold til den bundne studieretning (specialet). 22/44

23 7.1 Udvekslingsaftaler VIA Design har indgået meritaftaler med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. En aktuel oversigt over disse kan findes på VIA Designs hjemmeside. Ekstra ECTS-point optjent under udvekslingsophold vil fremgå af eksamensbeviset. 8 Skriftlige opgaver og projekter Fællesprojekter Senest otte dage før starten på et projekt skal følgende være tilgængeligt på studienet: aktivitetsplan, opgaveformulering og vurderingskriterier, litteratur og link til projektets fagbeskrivelse. Studieretningssamtale Den studerende skal i løbet af 2. semester deltage i en studieretningssamtale, hvor den studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af studieretningens læringsmål for 2. semester. Skriftlige opgaver Krav til skriftlige opgaver fremgår af de enkelte fags fagbeskrivelse og vurderingskriterier samt VIA Design rapportformalia, der kan findes på studienettet under studieværktøjer. Eksamensopgaver og projekter Se afsnit 17 vedr. eksamen, herunder også rapportformalia samt afsnit 12 og 13 vedr. studieaktivitet. 9 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Pædagogiske værdier i VIA Design Værdi Commitment Internationalt perspektiv Kreativitet/Innovation Plads til mangfoldighed Fordybelse Omstillingsparathed Læringskompetence Individualister/Specialister i en holistisk sammenhæng Hvad vi forstår ved denne værdi Engagement i fag og studie, ansvarlighed, loyalitet over for beslutninger Udadvendthed, kultur, globalt perspektiv Idéudvikling, idégenerering, entrepreneurship, mod til at begå fejl Gensidig respekt, accept af forskellighed, mulighed for eksperimenter Refleksion Fleksibilitet, sociale kompetencer, mental, faglig og praktisk manøvredygtighed Analytisk tilgang, refleksion, vilje og åbenhed til at lære samarbejde Sammenhængsforståelse, virksomhedsforståelse, brancheforståelse, samfundsforståelse, global forståelse 23/44

24 9.2 Studieform VIA Design forudsætter, at studerende har anskaffet en bærbar computer ved studiestart og har den til rådighed under hele studieforløbet. Undervisningen kan derfor tilrettelægges ud fra den forudsætning, at den studerende medbringer egen computer. Det er en forudsætning, at den studerende er aktiv under studiet og tager ansvar for egne læringsbehov jf. afsnit 9. På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer. Uddannelsen tager afsæt i krydsfeltet mellem design, business og teknologi. Undervisningen er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsning, laboratorie- og værkstedsundervisning samt vejledning såvel specialefagligt som tværfagligt. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Formålet er, at den studerende stifter bekendtskab med forskellige arbejdsformer, såvel teoretiske som praktiske, der er med til at skabe sammenhæng og forståelse og bidrager til den studerendes selvudvikling. TEKNOLOGI Undervisningen er tilrettelagt i semesterforløb, der sikrer progression i indlæringen. Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af teori og praksis, hvorfor dele af undervisningen kan foregå i værksteder og laboratorier eller gennem virksomhedssamarbejde. Derudover lægges der vægt på nye læringsformer, herunder inddragelse af digital teknologi og flipped learning. På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer. Studieformen på VIA Design er tværfaglig og projektorienteret både på tværs af de individuelle fag inden for specialet og på tværs af de forskellige bundne studieretninger. Det betyder, at den studerende udvikler kompetencer inden for samarbejde på langs og på tværs i organisationen og lærer at arbejde med udvikling og styring af projekter. Den varierede arbejds- og undervisningsform styrker den studerendes vidensopbygning og medvirker til opøvelse af samarbejdsevne og indsigt i tværorganisatoriske sammenhænge. Under studiet får den studerende tæt kontakt med branchen gennem foredrag, virksomhedsbesøg og projektopgaver. Gennem praktikophold i virksomhederne får den studerende indgående branchekendskab og mulighed for at afprøve, hvad han/hun indtil videre har lært på sin uddannelse. 24/44

25 Den studerende har desuden mulighed for at komme på tematiserede studieture gennem valgfag. Hvad enten de går til danske eller udenlandske storbyer, bliver den studerende præsenteret for branchen og får oplevelser og viden, som han/hun kan bruge i sin fremtidige karriere i mode- og livsstilsbranchen. Læringen og studieintensiteten understøttes ved, at der arbejdes ud fra de forskellige undervisningsformer i Studieaktivitetsmodellen, som er at finde på studienettet under studieværktøjer. 10 Retningslinjer for differentiering i undervisning Uddannelsen tilrettelægges med varierende undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelsen af uddannelsen. I fællesprojekter og specialeprojekter tilbydes faglig vejledning, hvor der tages afsæt i opgavens indhold og de studerendes forskellige faglige forudsætninger og behov. Den faglige vejledning støtter den enkelte studerende eller studentergruppe gennem strukturerede samtaler i forhold til opgave, fag, metode og læringsmål. 11 Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Merit kan gives i forbindelse med optagelse på Designteknologuddannelsen på VIA Design, hvor ansøgere, for hvem merit kan være relevant, bliver orienteret om procedure og dokumentationskrav. Designteknologuddannelsen på VIA Design kan ved optagelse give merit til studerende, som har gennemført uddannelseselementer og/eller beskæftigelse, der ækvivalerer fag på Designteknologuddannelsen. Kravet er, at den studerende kan godtgøre, at han/hun har en anden videregående uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, hvor han/hun har opnået kvalifikationer inden for tekstil, beklædning, møbler og design, der giver vedkommende forudsætninger for at gennemføre og bestå uddannelsen. Afgørelse om merit for studieelementer træffes ud fra en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Dvs. om de gennemførte studier står mål med læringsmål, niveau og omfang i de uddannelsesdele, der søges merit for. 25/44

26 Ansøgning om merit skal være med fornøden dokumentation for beståede fag og uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister, ECTS-point og eventuelle eksamensbeviser. I forbindelse med vurdering af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor vedkommende skal medbringe dokumentation på tidligere erhvervede færdigheder indenfor uddannelsens område. For personer, der ansøger om optagelse på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, kan der blive tale om en vurdering foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold til afgørelsen om tildeling af merit. Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden semesterstart. Indgåelse af meritaftaler fremgår af nærværende studieordning Meritaftaler Forhåndsmerit for uddannelseselementer, der gennemføres i udlandet som en integreret del af studiet, er beskrevet i pkt. 7 om udveksling/ udlandsophold. VIA Design har indgået meritaftaler med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Aktuel oversigt kan findes på VIA Designs hjemmeside. 12 Krav til studieaktivitet Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen. VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der stilles krav til, at den studerende tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende. Indskrivningen på Designteknologuddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studieaktivitet Ift. SU Studieaktivitet er defineret således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder har deltaget i mindst to forskellige prøver har bestået mindst en prøve har opfyldt sin pligt til at deltage i uddannelsens fællesprojekter har opfyldt forudsætningskrav for deltagelse i prøver med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til er mødt til aktiviteter med mødepligt har reageret på VIA-mails og er aktiv på studienettet. Er et eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet ikke blevet opfyldt, kan det begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse 26/44

27 bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold, og dispensationsansøgningen skal da sendes til uddannelseslederen. Forinden ophør af indskrivning adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. Klager over andet end prøver Klager over alle andre forhold end prøver skal indbringes for uddannelseslederen for de enkelte specialer. Uddannelseslederen træffer den endelige afgørelse. Indholdet af uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes. Procedurefejl Hvis du mener, at der er blevet begået en procedurefejl ved behandlingen af din klagesag, skal du klage til styrelsen for videregående uddannelser inden to uger efter, du har modtaget afgørelsen af din sag. Klagen stiles til styrelsen, men skal sendes til din uddannelse (VIA Design). Hvis din uddannelse fastholder afgørelsen, sender uddannelsen din klage videre til styrelsen sammen med en udtalelse, som du har lejlighed til at kommentere på inden oversendelsen. 13 Forudsætningskrav til studieaktivitet Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen. VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der lægges vægt på den studerendes ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende. Projekter Der er deltagelsespligt til fællesprojekter. Ved fravær vil man ikke kunne bestå et projekt og således ikke kunne indstilles til eksamen. Mulighed for dispensation ved sygdom vurderes udelukkende ved fremvisning af lægeerklæring til uddannelseslederen. Der foretages fem opgørelser over studieaktiviteten: Første opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til skriftlig 1. semesterprøve i slutningen af 1. semester. Her skal den studerende have deltaget i og bestået fællesprojekter. Anden opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 2. semesterprøve ved afslutningen af første studieår. Her skal den studerende have deltaget i og bestået semestrets fællesprojekter samt have deltaget i den skriftlige 1. semesterprøve. Derudover skal den studerende deltage i en samtale, hvor den studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af studieretningens læringsmål for 2. semester. Tredje opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til praktikprøve. Her skal den studerende have deltaget i og bestået 1. og 2. semesterprøverne samt have indsendt praktikaftale til praktikkoordinatoren. Fjerde opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 3. semesters studieretningsprøve samt valgfag ved afslutningen af 3. semester. Her skal den studerende have gennemført praktikperioden og deltaget i praktikprøven. Femte opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til afsluttende eksamensprojekt i 4. semester. For at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt skal den studerende have bestået praktikprøven, studieretningsprøven på 3. semester samt prøver efter valgfag. Hvis en opgave indgår i registreringen, informeres der herom ved udleveringen af opgaven/projektet. 27/44