Studieordning Designteknolog VIA Design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Designteknolog VIA Design"

Transkript

1 Unfold your talent VIA University College Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Studieordning Designteknolog VIA Design /44

2 INDHOLD 1 Studieordningens rammer Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Overgangsordninger Optag på uddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur på VIA Design 6 2 Fælles obligatoriske uddannelseselementer 6 3 Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester: Læringsmål for Design Læringsmål for Business Læringsmål for Teknologi 7 4 Bundne studieretninger Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication (45 ECTS point) Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS point) Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management (45 ECTS point) Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing Management (45 ECTS point) Studieretningen inden for Retail/Retail Design & Management (45 ECTS point) 17 5 Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point Formål Valgfagsstruktur Valgfagsplacering Valgfagsudbud Overordnede læringsmål for valgfag Eksamination af valgfag 20 6 Praktik: 15 ECTS-point 2. studieår Formål Læringsmål Eksamination af praktikforløbet Krav og forventninger til de involverede parter 21 7 Udveksling Udvekslingsaftaler 23 8 Skriftlige opgaver og projekter 23 9 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Pædagogiske værdier i VIA Design Studieform Retningslinjer for differentiering i undervisning Merit 25 2/44

3 11.1 Forhåndsmerit Meritaftaler Krav til studieaktivitet Forudsætningskrav til studieaktivitet Studieskift og overflytning Orlov Oversigt over uddannelsens prøver Oversigt over uddannelsesprøver på VIA Design Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design Generelle bestemmelser Orientering om prøver Prøver på første studieår semesterprøve på VIA Design semesterprøve på VIA Design Prøver på andet studieår semester studieretningsprøve på VIA Design Praktikprøven på VIA Design Valgfagsprøver på VIA Design Toningsvalgfagsprøve Studieretningsvalgfagsprøve Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende eksamensprojekt på VIA Design Syge- og omprøver Forudsætningskrav for deltagelse i prøver Prøveformer Rapportformalia Hjælpemidler Snyd og plagiering ved prøver Stave- og formuleringsevner Eksamensbevis Klager over bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag Dispensationsmuligheder Forvaltningsretten Hjemmelsgrundlag 44 3/44

4 1 Studieordningens rammer Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning, design og business er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse med design, produktion, business, marketing og retail. Denne studieordning er udarbejdet efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Studieordningens fællesbestemmelser er udarbejdet af uddannelsesnetværket for uddannelsen, dvs. samtlige institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til to studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til i alt 120 ECTS. Uddannelsen er indplaceret på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver og eksaminer i erhvervsrettede videregående uddannelser. Lov nr af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 3. marts 2015 om karakterskala og anden bedømmelse. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på Uddannelsens titel er erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Design, Technology and Business. Dimittender fra uddannelsen opnår titlen Designteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Design, Technology and Business. 1.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015 og har virkning for alle studerende, som er og bliver indskrevet på uddannelsen, og for alle prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere Overgangsordninger Studerende, der er påbegyndt studiet inden 1. september 2015 færdigør uddannelsen under studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august Er studerende under studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august 2011 på orlov, vil denne efter endt orlov færdiggøre studiet efter ny studieordning pr. 1. september /44

5 Der kan gives dispensation i tilfælde, hvor det er muligt at følge afløbsklasser efter studieordningen TEKO Designteknolog AK fra august Optag på uddannelsen Uddannelse Designteknolog (AK) (AP in Design, Technology and Business) Uddannelsesspecifikke adgangskrav Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået adgangsprøve Adgang via erhvervsuddannelse: Beklædningshåndværker (med specialer) Boligmonteringsuddannelsen, autosadelmager Boligmonteringsuddannelsen, møbelpolstrer Detailhandelsuddannelse med specialer Eventkoordinatoruddannelsen (trin 2) Grafisk tekniker Handelsuddannelse med specialer Mediegrafiker (trin 2) Snedker (med specialer) Teater-, udstillings- og eventtekniker (med specialer) Teknisk designer Ædelsmed (med specialer) Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve Specifikke adgangskrav for AP in Design, Technology and Business, Engelsk B og bestået adgangsprøve. Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk C, matematik C og bestået adgangsprøve Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Engelsk C og bestået adgangsprøve 1.3 Uddannelsens struktur Uddannelsens kerneområder 1. år 2. år 1. sem. 2. sem. 3. og 4. sem Fælles obligatoriske uddannelseselementer - Design - Business - Teknologi 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Bundne studieretninger 30 ECTS 15 ECTS Valgfrie uddannelseselementer Praktik Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS I ALT 30 ECTS 30 ECTS 60 ECTS 5/44

6 1.3.1 Uddannelsens struktur på VIA Design Erhvervsakademiuddannelse Designteknolog 1. studieår 2. studieår 1.semester 2. semester 3. semester 4. semester 30 ECTS fællesfag/ projekter fordelt med: 10 ECTS Design 10 ECTS Business 10 ECTS Teknologi 30 ECTS Specialefag 15 ECTS Virksomhedspraktik Praktikprøve 15 ECTS valgfag fordelt med: 5 ECTS Valgfagsprøve 10ECTS Valgfagsprøve 1. semesterprøve 2. semesterprøve 15 ECTS Specialefag Studieretningsprøve 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 2 Fælles obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS, der er fælles for de studerende. 2) Bundne studieretninger, der hver har et omfang på 45 ECTS, hvoraf den studerende vælger én studieretning: a) Design b) Produktion c) Business d) Marketing e) Retail Ovenstående udgør i alt 75 ECTS. Derudover indeholder uddannelsen følgende andre uddannelseselementer: 1. Valgfrie uddannelseselementer (15 ECTS) 2. Praktik (15 ECTS) 3. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Samlet set udgør uddannelsen i alt 120 ECTS. 3 Læringsmål for obligatorisk fællesdel (30 ECTS) 1. semester: De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Design omfattende designprocessen, værdifilosofi og æstetik Business omfattende virksomheden, handel og kommunikation Teknologi omfattende teknologi, menneske og miljø 6/44

7 3.1 Læringsmål for Design Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for anvendelse af designprocessen, værdifilosofi og æstetik. Den studerende har: 1. viden om designprocessen i form af udvikling fra idé til færdigt produkt 2. viden om værdifilosofi i forhold til værdipræferencer, kultur, idé og branchehistorie 3. viden om æstetik i forhold til forståelse af sammenhænge mellem de æstetiske, funktionelle og tekniske kvaliteter i produktet. 1. skitsere, formgive og produktudvikle 2. anvende værdipræference i beskrivelse af målgruppeanalyse 3. arbejde kommunikativt og innovativt 4. forholde sig til form, farve, materiale, pris og målgruppe 5. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi. 3.2 Læringsmål for Business Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for virksomhed, handel og kommunikation. Den studerende har: 1. viden om virksomhedens opbygning som en værdikæde 2. viden om virksomhedens organisatoriske og logistiske forhold 3. viden om virksomhedens markedsførings- og afsætningsmuligheder 4. viden om formidling og præsentationsteknik. 1. beskrive og redegøre for en virksomheds værdikæde 2. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi 3. anvende nøgletal og kalkulationsprincipper 4. redegøre for en virksomheds marketing mix. 3.3 Læringsmål for Teknologi Formålet er at sikre, at den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for teknologi, mennesker og miljø. Den studerende har: 1. viden om processer, materialer og produktion 2. viden om menneske og miljø i sammenhæng med etik, design- og fremstillingsproces 3. viden om teknisk kommunikation 4. viden om relevante IT-værktøjer. 7/44

8 1. anvende it i forbindelse med udførelse af arbejdsfunktioner 2. udvælge og begrunde materialevalg til en produktionsproces 3. opstille produktdokumentation/-specifikation 4. formidle løsningsforslag mundtligt og skriftligt til relevante parter, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi. Efter endt fællesdel har den studerende følgende kompetencer: 1. deltage i faglige og tværfaglige samarbejder inden for alle led i værdikæden ved udvikling af et produkt eller koncept 2. med udgangspunkt i eget ståsted i virksomhedens værdikæde, modtage, bearbejde og videreformidle arbejdsopgaver fra foregående led til næste led i værdikæden under hensyntagen til virksomhedens overordnede målsætning. Alle obligatoriske uddannelseselementer og andre obligatoriske dele afsluttes med en prøve. 4 Bundne studieretninger VIA Designs udbud af specialer under de bundne studieretninger: Design: Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication. Produktion: Pattern Design. Business: Purchasing Management. Marketing: Branding & Marketing Management. Retail: Retail & Design Management. Det er muligt at ændre specialevalg frem til begyndelsen af 2. semester, hvis der er plads på det enkelte speciale, og specialets optagelsesprøve kan bestås. Skolen forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et speciale, hvis der ikke er tilstrækkeligt tilmeldte studerende. 4.1 Studieretningen inden for Design/Fashion Design, Furniture Design, Visual Fashion Communication (45 ECTS point) Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne designe, planlægge og gennemføre en designproces fra idé til færdigt produkt. Den studerende skal kunne indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en virksomhed og forene det innovative samt det kreative med det kommercielle. Den studerende skal kunne formidle ideer og fastholde fokus på produkt, trend og marked. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Designprocessen Visuel kommunikation 5 5 Trend og sociologi 5 Samlet point /44

9 Designprocessen Efter 1. studieår centrale emner inden for designprocesser centrale emner inden for designmetoder materialekendskab centrale emner inden for teknologi æstetiske virkemidler bæredygtighed. anvende teori og metode til idéudvikling, design og produktudvikling foretage æstetiske vurderinger i designprocessen udvikle design med fokus på branche og brugerbehov. gennemføre designløsninger fra idé til færdigt produkt. Efter 2. studieår og forståelse for designprocesser i praksis og forståelse for designmetoder i praksis og forståelse for teknologi i praksis materialeanvendelse. selektere og anvende teori og metode til idéudvikling, design og produktudvikling anvende innovative metoder i relation til æstetiske vurderinger i designprocessen vurdere og vælge materialer og teknologi i forhold til produkt. analysere og beskrive et behov med henblik på udvikling af design til en specifik målgruppe indgå i udviklingsorienterede designog produktudviklingsprocesser. Visuel kommunikation visuel kommunikation centrale emner inden for præsentationsteknik og metode centrale emner inden for kommunikative virkemidler. anvende visuel kommunikation til designudvikling og produktformidling formidle og argumentere for løsningsforslag i forhold til virksomhed og målgruppe og forståelse for præsentationsteknik og metode i praksis og forståelse for kommunikative virkemidler i praksis. formidle og argumentere teoretisk og metodisk for proces og løsningsforslag i forhold til virksomhed og målgruppe. 9/44

10 anvende kommunikative virkemidler både skriftligt og mundtligt. udarbejde og formidle kommunikative løsningsforslag målrettet virksomhed og målgruppe. selvstændigt og refleksivt udarbejde og formidle innovative løsningsforslag målrettet virksomhed og målgruppe. Trend og sociologi centrale emner inden for trend centrale emner inden for sociologi centrale emner inden for markedsmekanismer. anvende teori og metoder til at indsamle og vurdere trends anvende sociologiske undersøgelsesmetoder i forhold til marked og målgruppe. indsamle, udvælge og anvende trends til designudvikling arbejde med designprocessen ud fra en sociologisk tilgang anvende trends og sociologi som dokumentation og inspiration til designudvikling. 4.2 Studieretningen inden for Produktion/Pattern Design (45 ECTS point) Overordnet er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Indkøb og Teknisk Design. Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne teknologi, produktudvikling og kvalitetsstyring. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Teknologi 15 5 Produktudvikling 10 5 Kvalitetsstyring 5 5 Samlet point /44

11 Teknologi Efter 1. studieår relevante produktionsmetoder til produktfremstilling af lettere produkttyper anvendelse af relevante IT-værktøjer. vurdere og gennemføre produktfremstillingsprocesser under hensyntagen til forskellige produktionsmetoder inden for lettere produkttyper anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med produktudvikling og produktfremstilling inden for lettere produkttyper. udarbejde og implementere løsninger inden for produktfremstilling af lettere produkttyper håndtere formgivningsmæssige processer af lettere produkttyper håndtere frembringelse af et lettere produkt. Efter 2. studieår relevante produktionsmetoder til produktfremstilling af avancerede produkttyper. vurdere og gennemføre produktfremstillingsprocesser under hensyntagen til forskellige produktionsmetoder inden for avancerede produkttyper anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med produktudvikling og produktfremstilling inden for avancerede produkttyper. udarbejde og implementere løsninger inden for avancerede produktfremstillinger håndtere formgivningsmæssige processer af avancerede produkttyper håndtere frembringelse af et avanceret produkt håndtere relevante IT-værktøjer. Produktudvikling formgivningsteknikker og -metoder af lette produkttyper materialets anvendelse og begrænsninger af lette produkttyper produktets proportionelle, visuelle virkemidler af lette produkttyper. formgivningsteknikker og -metoder af avancerede produkttyper materialets anvendelse og begrænsninger af avancerede produkttyper produktets proportionelle, visuelle virkemidler af avancerede produkttyper. 11/44

12 vurdere og gennemføre produktudviklingsprocesser af lette produkttyper vurdere og udvælge materialer ud fra et materiales kravspecifikationer af en lettere produkttype. udarbejde og implementere løsninger inden for produktudvikling af et lettere produkt. Kvalitetsstyring kvalitetssikring og kommunikation vedrørende udvikling og/eller fremstilling af et lettere produkt værktøjer og udstyr i forbindelse med projektstyring. udarbejde og formidle produktionsdokumentation af lettere produkter. selvstændigt vurdere, analysere og udarbejde dokumentation på engelsk i forhold til produktionsform inden for lettere produkttyper. vurdere og gennemføre produktudviklingsprocesser af avancerede produkttyper vurdere produktløsninger ud fra en given målgruppe vurdere og udvælge materialer ud fra et materiales kravspecifikationer af en avanceret produkttype. udarbejde og implementere løsninger inden for produktudvikling af et avanceret produkt. kvalitetssikring og kommunikation vedrørende udvikling og/eller fremstilling af et avanceret produkt værktøjer og udstyr i forbindelse med projektstyring. udarbejde og formidle produktionsdokumentation af avancerede produkttyper. deltage i et internationalt fagligt samarbejde med en professionel tilgang. 4.3 Studieretningen inden for Business/ Purchasing Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Business, herunder kerneområderne handel, logistik, kommunikation og produktkendskab. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Handel 10 5 Logistik 10 Kommunikation 5 5 Produktkendskab 5 5 Samlet point /44

13 Handel Efter 1. studieår handelsteorier, herunder værktøjer og discipliner økonomiske teorier og forhold. vurdere de handelsmæssige konsekvenser af virksomhedens idé og strategi foretage leverandørsøgning, leverandørvurdering samt udvælgelse af leverandører anvende relevante IT-værktøjer og styringssystemer løse handelsopgaver under hensyn til nationale og internationale forhold- deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Efter 2. studieår virksomhedens juridiske forhold. vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber vurdere og begrunde anvendelsen af alternative materialer. håndtere internationale forhandlinger og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere. Logistik logistikskabte omkostninger logistik og supply chain management juridiske forhold ved international handel. foretage leverandørsøgning, leverandørvurdering samt udvælgelse af leverandører vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber anvende relevante IT-værktøjer og IT styringssystemer løse handelsopgaver under hensyntagen til nationale og internationale love og regler. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere internationale forhandlinger 13/44

14 og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Kommunikation kommunikation, der relaterer sig til handelsområdet. anvende relevante IT-værktøjer. deltage i håndteringen af virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. Produktkendskab produktkarakteristika, herunder materialer og teknologier. Den studerende kan vurdere forskellige materialers egenskaber og anvendelsesområder. kommunikation, der relaterer sig til handelsområdet. vurdere markedet med henblik på at indgå og udvikle partnerskaber løse handelsopgaver under hensyntagen til nationale og internationale forhold. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på tværs af værdikæden håndtere internationale forhandlinger og forhandlinger med virksomhedens interne og eksterne samarbejdspartnere håndtere virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyntagen til virksomhedens organisatoriske rammer og økonomi. produktansvar og kvalitetssikring i relation til gældende standarder. vurdere og analysere materialers egenskaber og anvendelsesområder. Den studerende kan deltage i produktudviklingsprocesser. deltage og bidrage i produktudviklingsprocesser. 14/44

15 4.4 Studieretningen inden for Marketing/Branding & Marketing Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Marketing. Studieretningen er tilrettelagt inden for kerneområderne management, konceptudvikling og kommunikation. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1.studieår 2. studieår Management 10 Konceptudvikling Kommunikation 10 5 Samlet point Management Efter 1. studieår marketingdiscipliner og værktøjer organisation og ledelse markedet kommunikation. Efter 2. studieår vurdere og anvende relevant teori inden for området indsamle og bearbejde relevante markedsdata vurdere et produkt eller koncepts markedspotentiale. optimere virksomhedens udbud i forhold til efterspørgslen håndtere markedsintroduktion af nye produkter og koncepter projektlede og projektkoordinere planlægge og implementere en markedsføringsplan i praksis, nationalt og internationalt. Konceptudvikling centrale emner inden for marketingværktøjer centrale emner inden for markedet centrale emner inden for trend, mode og livsstil centrale emner inden for kommunikation. internationale markedsperspektiver. forståelse for kommunikation i praksis. 15/44

16 vurdere og anvende relevant teori inden for området Indsamle og bearbejde relevante markedsdata vurdere virksomhedens værdigrundlag i forhold til kundens behov vurdere et produkts eller koncepts markedspotentiale. deltage i optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel deltage i produktudviklingsprocessen fra idé til lancering håndtere projektledelse og koordinering. Kommunikation marketingværktøjer. organisation og ledelse trend, mode og livsstil. vurdere og anvende relevant teori inden for området vurdere virksomhedens værdigrundlag i forhold til kundens behov. deltage i optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel deltage i produktudviklingsprocessen fra idé til lancering håndtere markedsintroduktion af nye produkter og koncepter håndtere projektledelse og koordinering. indsamle, bearbejde og vurdere relevante markedsdata arbejde markedsorienteret ud fra virksomhedens værdigrundlag og i forhold til kundens behov vurdere et produkt eller koncepts markedspotentiale formidle markedsføringsprocesser nationalt og internationalt. bidrage til optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel bidrage til produktudviklingsprocessen fra idé til lancering. kommunikation og kommunikationsværktøjer. forstå og anvende relevant teori inden for området arbejde markedsorienteret ud fra virksomhedens værdigrundlag og i forhold til kundens behov formidle markedsføringsprocesser nationalt og internationalt. arbejde med optimering af virksomhedens udbud i forhold til markedets efterspørgsel håndtere produktudviklingsprocessen fra idé til lancering planlægge og implementere en markedsføringsplan i praksis, nationalt og internationalt. 16/44

17 4.5 Studieretningen inden for Retail/Retail Design & Management (45 ECTS point) Formålet er overordnet at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for studieretningen Retail, herunder kerneområderne Visual Merchandising, Retail Management og Retail Marketing. De 45 ECTS-point fordeler sig på følgende kerneområder: Kerneområde 1. studieår 2. studieår Visual Merchandising 10 Retail Management 5 10 Retail Marketing 15 5 Samlet point Visual Merchandising Efter 1. studieår om: handelspladsen trend, mode og livsstil analysemetoder. Efter 2. studieår indrette og opstille varesortiment i detailleddet udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag deltage i udviklingen af et koncept. Retail Management handelspladsen grundlæggende merkantile fagområder. udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift anvende praktiske ledelses- og styringsværkstøjer i relation til detailleddets daglige drift. og forståelse for handelspladsen og forståelse for grundlæggende merkantile fagområder analysemetoder relevant lovgivning. anvende praktiske ledelses- og styringsværkstøjer i relation til detailleddets daglige drift på et avanceret niveau formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. 17/44

18 deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling og vedligeholdelse af et retailkoncept. Retail Marketing om handelspladsen trend, mode og livsstil grundlæggende merkantile fagområder analysemetoder relevant lovgivning. udarbejde retningslinjer til brug for detailleddets drift anvende relevante teorier og værktøjer i forbindelse med retail marketing formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling og vedligeholdelse af et retailkoncept kommunikere visuelt, skriftligt og mundtligt i forbindelse med retail marketing udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag. udføre relevante analyser og efterfølgende opstille konkrete løsningsforslag deltage i udvikling af et koncept. om materialekarakteristika og forståelse for analysemetoder. arbejde avanceret med relevante teorier og værktøjer i forbindelse med retail marketing avanceret og digitalt formidle og præsentere forslag til projekter og idéer i et koncept. deltage i udvikling af et koncept. 5 Valgfrie uddannelseselementer: 15 ECTS-point Der udbydes et varierende antal valgfrie uddannelseselementer (herefter kaldet valgfag) inden for specialerne Fashion Design, Furniture Design, Pattern Design, Visual Fashion Communication, Branding & Marketing Management, Retail Design & Management, Purchasing Management. 5.1 Formål De valgfrie uddannelseselementer skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. 18/44

19 5.2 Valgfagsstruktur Den studerende kan vælge mellem en række valgfag, som udbydes og fastlægges af institutionen. Valgfagene udbydes som henholdsvis studieretningsvalgfag og toningsvalgfag. Fælles for valgfagene er, at de medvirker til opfyldelse af uddannelsens overordnede formål og er tidssvarende i forhold til kompetencebehov i mode- og livsstilsbranchen, hvorfor de enkelte valgfagsudbud kan variere fra år til år. Studieretningsvalgfag (5 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på tre uger) Den studerende får gennem studieretningsvalgfagene mulighed for at arbejde dybdegående og opnå kompetencer omkring specifikke forhold inden for det valgte emne/område. Studieretningsvalgfagene er nært forbundne med de enkelte specialer og giver mulighed for en højere grad af specialisering. Toningsvalgfag (10 ECTS point placeret i en sammenhængende periode på fem uger) Formålet med toningsvalgfagene er at give den studerende mulighed for en differentieret, individuel profil. Toningsvalgfagene skal give mulighed for, at den studerende kan tilegne sig kompetencer i andre specialeretninger. Toningsvalgfagene tager udgangspunkt i konkrete behov i erhvervslivet og giver den studerende mulighed for at tone sit speciale efter de behov, der opleves blandt aftagerne. Dvs. toningsvalgfagene skal give mulighed for en yderligere specialisering, end specialet i forvejen giver mulighed for. Fælles for valgfagene gælder, at de kvalificerer den studerende til at sammenfatte teorier, arbejdsmetoder og praksisnære problemstillinger. VIA Design forbeholder sig ret til at aflyse gennemførelsen af et valgfag, hvis der ikke er tilstrækkeligt tilmeldte studerende. Der skal minimum være 18 studerende tilmeldt for at kunne oprette et valgfag. Valget er bindende. 5.3 Valgfagsplacering Valgfagene er placeret i begyndelsen af fjerde semester i nedenstående rækkefølge. 1. Toningsvalgfag 10 ECTS 2. Studieretningsvalgfag 5 ECTS 5.4 Valgfagsudbud Primo 3. semester afholdes en valgfagsmesse, hvor udbuddet af valgfag bliver offentliggjort. Den studerende har her mulighed for at få en gennemgang af de enkelte valgfags indhold, læringsmål samt individuel vejledning i valg af valgfag i forhold til studieretning og profil. Detaljerede fagbeskrivelser for de enkelte valgfag er tilgængelige på studienet Overordnede læringsmål for valgfag relevant teori og metoder i forhold til det/de valgte valgfag. udvælge bedst egnede teorier og metoder til problemløsning inden for studieretningsvalgfagets emner. 19/44

20 Kompetence anvende udvalgt teori og metode, til problemløsning inden for studieretningsvalgfagets emner. Formidle løsningsforslag Præsentation af og argumentation for deres valg gennem processen reflektere over egne læringsbehov. Læringsmål Studieretningsvalgfag Læringsmålene for de enkelte studieretningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser, der er tilgængelige på studienet. Læringsmål Toningsvalgfag Læringsmålene for de enkelte toningsvalgfag er beskrevet i de særskilte fagbeskrivelser, der er tilgængelige på studienettet. Valgfagskrav Alle valgfag har en tilhørende fagbeskrivelse og pensumliste. Valgfag kan udbydes på dansk og engelsk. Der er mulighed for, at den studerende kan blive eksamineret på henholdsvis dansk og engelsk afhængigt af optagelse (henholdsvis dansk og International linje). 5.5 Eksamination af valgfag Alle valgfag udprøves med individuel eksamen bedømt efter 7-trins skalaen jf. afsnit 17 om eksamen. Eksamensformen fremgår af det enkelte valgfags respektive fagbeskrivelse og i henhold til afsnit 17 om eksamen. 6 Praktik: 15 ECTS-point 2. studieår Praktikken er placeret i 3. semester i en sammenhængende periode på 9-12 uger eksklusiv praktikeksamen. Praktikken er ulønnet, men med SU efter gældende regler. Den studerende hæfter selv for udgifter til transport, men er berettiget til SU-rabat på transportudgifter til praktikstedet. Den studerende har mulighed for at gennemføre praktikopholdet i udlandet og kan i den forbindelse søge om Erasmus-midler og Funding. Der tilbydes vejledning fra VIA Design. 6.1 Formål Praktikordningen skal give den studerende mulighed for at opnå kendskab til og viden om branchen samt en forståelse for anvendt teori inden for virksomhedens forskellige arbejdsfunktioner. Den studerende skal i vid udstrækning kunne sammenknytte erhvervspraksis og tillærte teorier. Praktikken giver mulighed for at opleve, hvordan teorierne anvendes i praksis, og hvordan praksis kan medvirke til udvikling af nye teorier. Praktikforløbet skal kvalificere den studerende til at kunne analysere, vurdere, planlægge og gennemføre opgaver/projekter med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger. 20/44

21 6.2 Læringsmål erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode erhvervets/fagområdets praksis begreber og metoder og anvendelse heraf og forståelse for sammenhængen i virksomhedens værdikædeled. anvende tillærte metoder og teorier til løsning af konkrete problemstillinger arbejde med konkrete, faglige problemstillinger og løsningsforslag til relevante samarbejdspartnere formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. håndtere udviklingsorienterede situationer inden for erhvervet/fagområdet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng reflektere over egne kvalifikationer og kompetencer i en praksiskontekst. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske del styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. I praktikken skal den studerende arbejde med relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. I forbindelse med praktikforløbet vil den studerende være tilknyttet en vejleder i forhold til formulering af praktikopgave og indhold i praktikperioden. 6.3 Eksamination af praktikforløbet Praktikforløbet skal udprøves ved intern censur jf. afsnit 17. Opfyldelsen af de individuelle læringsmål evalueres ved praktikprøven. 6.4 Krav og forventninger til de involverede parter Praktikken kan foregå i virksomheder, hvor der praktiseres inden for uddannelsens speciale. Der er dog krav til, at stedet har ansat en faglig kvalificeret person, der kan medvirke til at styrke den studerendes faglige og erhvervsmæssige udvikling. Praktikvirksomheden skal, inden praktikperioden påbegyndes, være godkendt af uddannelsesintuitionen. Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid fastsat til 37 timer. Ved spidsbelastning må man forvente at skulle arbejde yderligere, hvis dette også forventes af praktikstedets øvrige medarbejdere. Før praktikperioden påbegyndes, underskrives en praktikaftale mellem praktikvirksomheden, den studerende og VIA Design. Efter ønske fra praktikvirksomheden kan der underskrives en fortrolighedserklæring mellem virksomheden, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 21/44

22 Praktikanten er selv ansvarlig for at finde en praktikplads og for den løbende kontakt med praktikvejlederen sørger for alle parters godkendelse af praktikaftale er omfattet af praktikvirksomhedens interne regler skal udarbejde en problemstilling i samarbejde med eller tilknytning til en eller flere virksomheder afslutter praktikforløbet med en intern prøve, som vurderes af eksaminator og censor. Praktikvirksomheden gør ved praktikforløbets begyndelse praktikanten bekendt med interne regler om sikkerhed, adgangsforhold, IT-politik og lignende sørger for, at praktikanten så vidt muligt indgår i de daglige rutiner, herunder faglige og praktiske projekter, møder, planlægning m.v. stiller en kontaktperson til rådighed, deltager i de aftalte opgaver og evaluerer løbende praktikforløbet med praktikanten og praktikvejleder fra VIA Design bidrager i fornødent omfang til, at praktikanten kan dokumentere indholdet af praktikforløbet over for VIA Design. VIA Design sørger for webformular til praktikaftale udpeger praktikvejleder til hver studerende støtter og vejleder praktikanten og praktikvirksomheden under forløbet. 7 Udveksling Den studerende har på 3. semester mulighed for at tilrettelægge tre måneder af sin uddannelse som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give den studerende kvalifikationer svarende til mindst 15 ECTS-point. Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA Design har indgået udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante internationale koordinator på VIA Design. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit under forudsætning af, at den studerende består fagmoduler svarende til minimum 15 ECTS-point. Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA Designs aftalepartnere, vil VIA Design være behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der kan søges om økonomisk tilskud fra Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA Design. Hvis den studerende vælger en institution uden for rammerne af VIA Designs udvekslingsaftaler, er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen og for at fremskaffe tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans. Den studerende er ligeledes selv ansvarlig for at søge om merit for opholdet. I begge tilfælde skal VIA Design godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold til den studerendes bundne studieretning på uddannelsen. VIA Designs godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel, faglig vurdering af relevansen i forhold til den bundne studieretning (specialet). 22/44

23 7.1 Udvekslingsaftaler VIA Design har indgået meritaftaler med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. En aktuel oversigt over disse kan findes på VIA Designs hjemmeside. Ekstra ECTS-point optjent under udvekslingsophold vil fremgå af eksamensbeviset. 8 Skriftlige opgaver og projekter Fællesprojekter Senest otte dage før starten på et projekt skal følgende være tilgængeligt på studienet: aktivitetsplan, opgaveformulering og vurderingskriterier, litteratur og link til projektets fagbeskrivelse. Studieretningssamtale Den studerende skal i løbet af 2. semester deltage i en studieretningssamtale, hvor den studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af studieretningens læringsmål for 2. semester. Skriftlige opgaver Krav til skriftlige opgaver fremgår af de enkelte fags fagbeskrivelse og vurderingskriterier samt VIA Design rapportformalia, der kan findes på studienettet under studieværktøjer. Eksamensopgaver og projekter Se afsnit 17 vedr. eksamen, herunder også rapportformalia samt afsnit 12 og 13 vedr. studieaktivitet. 9 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Pædagogiske værdier i VIA Design Værdi Commitment Internationalt perspektiv Kreativitet/Innovation Plads til mangfoldighed Fordybelse Omstillingsparathed Læringskompetence Individualister/Specialister i en holistisk sammenhæng Hvad vi forstår ved denne værdi Engagement i fag og studie, ansvarlighed, loyalitet over for beslutninger Udadvendthed, kultur, globalt perspektiv Idéudvikling, idégenerering, entrepreneurship, mod til at begå fejl Gensidig respekt, accept af forskellighed, mulighed for eksperimenter Refleksion Fleksibilitet, sociale kompetencer, mental, faglig og praktisk manøvredygtighed Analytisk tilgang, refleksion, vilje og åbenhed til at lære samarbejde Sammenhængsforståelse, virksomhedsforståelse, brancheforståelse, samfundsforståelse, global forståelse 23/44

24 9.2 Studieform VIA Design forudsætter, at studerende har anskaffet en bærbar computer ved studiestart og har den til rådighed under hele studieforløbet. Undervisningen kan derfor tilrettelægges ud fra den forudsætning, at den studerende medbringer egen computer. Det er en forudsætning, at den studerende er aktiv under studiet og tager ansvar for egne læringsbehov jf. afsnit 9. På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer. Uddannelsen tager afsæt i krydsfeltet mellem design, business og teknologi. Undervisningen er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsning, laboratorie- og værkstedsundervisning samt vejledning såvel specialefagligt som tværfagligt. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Formålet er, at den studerende stifter bekendtskab med forskellige arbejdsformer, såvel teoretiske som praktiske, der er med til at skabe sammenhæng og forståelse og bidrager til den studerendes selvudvikling. TEKNOLOGI Undervisningen er tilrettelagt i semesterforløb, der sikrer progression i indlæringen. Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af teori og praksis, hvorfor dele af undervisningen kan foregå i værksteder og laboratorier eller gennem virksomhedssamarbejde. Derudover lægges der vægt på nye læringsformer, herunder inddragelse af digital teknologi og flipped learning. På studiet tilegner den studerende sig viden om arbejdsprocesser i mode- og livsstilsbranchen ved at studere og samarbejde på tværs af de forskellige specialer. Studieformen på VIA Design er tværfaglig og projektorienteret både på tværs af de individuelle fag inden for specialet og på tværs af de forskellige bundne studieretninger. Det betyder, at den studerende udvikler kompetencer inden for samarbejde på langs og på tværs i organisationen og lærer at arbejde med udvikling og styring af projekter. Den varierede arbejds- og undervisningsform styrker den studerendes vidensopbygning og medvirker til opøvelse af samarbejdsevne og indsigt i tværorganisatoriske sammenhænge. Under studiet får den studerende tæt kontakt med branchen gennem foredrag, virksomhedsbesøg og projektopgaver. Gennem praktikophold i virksomhederne får den studerende indgående branchekendskab og mulighed for at afprøve, hvad han/hun indtil videre har lært på sin uddannelse. 24/44

25 Den studerende har desuden mulighed for at komme på tematiserede studieture gennem valgfag. Hvad enten de går til danske eller udenlandske storbyer, bliver den studerende præsenteret for branchen og får oplevelser og viden, som han/hun kan bruge i sin fremtidige karriere i mode- og livsstilsbranchen. Læringen og studieintensiteten understøttes ved, at der arbejdes ud fra de forskellige undervisningsformer i Studieaktivitetsmodellen, som er at finde på studienettet under studieværktøjer. 10 Retningslinjer for differentiering i undervisning Uddannelsen tilrettelægges med varierende undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelsen af uddannelsen. I fællesprojekter og specialeprojekter tilbydes faglig vejledning, hvor der tages afsæt i opgavens indhold og de studerendes forskellige faglige forudsætninger og behov. Den faglige vejledning støtter den enkelte studerende eller studentergruppe gennem strukturerede samtaler i forhold til opgave, fag, metode og læringsmål. 11 Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Merit kan gives i forbindelse med optagelse på Designteknologuddannelsen på VIA Design, hvor ansøgere, for hvem merit kan være relevant, bliver orienteret om procedure og dokumentationskrav. Designteknologuddannelsen på VIA Design kan ved optagelse give merit til studerende, som har gennemført uddannelseselementer og/eller beskæftigelse, der ækvivalerer fag på Designteknologuddannelsen. Kravet er, at den studerende kan godtgøre, at han/hun har en anden videregående uddannelse fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, hvor han/hun har opnået kvalifikationer inden for tekstil, beklædning, møbler og design, der giver vedkommende forudsætninger for at gennemføre og bestå uddannelsen. Afgørelse om merit for studieelementer træffes ud fra en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Dvs. om de gennemførte studier står mål med læringsmål, niveau og omfang i de uddannelsesdele, der søges merit for. 25/44

26 Ansøgning om merit skal være med fornøden dokumentation for beståede fag og uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister, ECTS-point og eventuelle eksamensbeviser. I forbindelse med vurdering af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor vedkommende skal medbringe dokumentation på tidligere erhvervede færdigheder indenfor uddannelsens område. For personer, der ansøger om optagelse på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, kan der blive tale om en vurdering foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold til afgørelsen om tildeling af merit. Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden semesterstart. Indgåelse af meritaftaler fremgår af nærværende studieordning Meritaftaler Forhåndsmerit for uddannelseselementer, der gennemføres i udlandet som en integreret del af studiet, er beskrevet i pkt. 7 om udveksling/ udlandsophold. VIA Design har indgået meritaftaler med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Aktuel oversigt kan findes på VIA Designs hjemmeside. 12 Krav til studieaktivitet Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen. VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der stilles krav til, at den studerende tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende. Indskrivningen på Designteknologuddannelsen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studieaktivitet Ift. SU Studieaktivitet er defineret således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder har deltaget i mindst to forskellige prøver har bestået mindst en prøve har opfyldt sin pligt til at deltage i uddannelsens fællesprojekter har opfyldt forudsætningskrav for deltagelse i prøver med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til er mødt til aktiviteter med mødepligt har reageret på VIA-mails og er aktiv på studienettet. Er et eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet ikke blevet opfyldt, kan det begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse 26/44

27 bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold, og dispensationsansøgningen skal da sendes til uddannelseslederen. Forinden ophør af indskrivning adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. Klager over andet end prøver Klager over alle andre forhold end prøver skal indbringes for uddannelseslederen for de enkelte specialer. Uddannelseslederen træffer den endelige afgørelse. Indholdet af uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes. Procedurefejl Hvis du mener, at der er blevet begået en procedurefejl ved behandlingen af din klagesag, skal du klage til styrelsen for videregående uddannelser inden to uger efter, du har modtaget afgørelsen af din sag. Klagen stiles til styrelsen, men skal sendes til din uddannelse (VIA Design). Hvis din uddannelse fastholder afgørelsen, sender uddannelsen din klage videre til styrelsen sammen med en udtalelse, som du har lejlighed til at kommentere på inden oversendelsen. 13 Forudsætningskrav til studieaktivitet Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, som det tilrettelægges af institutionen. VIA Design forventer høj studieaktivitet med aktiv deltagelse i projekter og øvrig undervisning. Der lægges vægt på den studerendes ansvar for egen faglig og personlig udvikling gennem deltagelse i undervisningsforløb og i samarbejde med andre studerende. Projekter Der er deltagelsespligt til fællesprojekter. Ved fravær vil man ikke kunne bestå et projekt og således ikke kunne indstilles til eksamen. Mulighed for dispensation ved sygdom vurderes udelukkende ved fremvisning af lægeerklæring til uddannelseslederen. Der foretages fem opgørelser over studieaktiviteten: Første opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til skriftlig 1. semesterprøve i slutningen af 1. semester. Her skal den studerende have deltaget i og bestået fællesprojekter. Anden opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 2. semesterprøve ved afslutningen af første studieår. Her skal den studerende have deltaget i og bestået semestrets fællesprojekter samt have deltaget i den skriftlige 1. semesterprøve. Derudover skal den studerende deltage i en samtale, hvor den studerende skal kunne redegøre for opfyldelse af studieretningens læringsmål for 2. semester. Tredje opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til praktikprøve. Her skal den studerende have deltaget i og bestået 1. og 2. semesterprøverne samt have indsendt praktikaftale til praktikkoordinatoren. Fjerde opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til 3. semesters studieretningsprøve samt valgfag ved afslutningen af 3. semester. Her skal den studerende have gennemført praktikperioden og deltaget i praktikprøven. Femte opgørelse af studieaktiviteten sker i forbindelse med indstilling til afsluttende eksamensprojekt i 4. semester. For at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt skal den studerende have bestået praktikprøven, studieretningsprøven på 3. semester samt prøver efter valgfag. Hvis en opgave indgår i registreringen, informeres der herom ved udleveringen af opgaven/projektet. 27/44

28 I tilfælde af at den studerende ikke har mulighed for at deltage i et projekt, kan der søges dispensation hos uddannelseslederen for det pågældende speciale. Dette skal gøres, inden projektet starter. Såfremt et projekt ikke bestås, skal der udarbejdes en skriftlig refleksion, der indeholder den studerendes begrundede stillingtagen til resultatet og forslag til, hvorledes den studerendes indsats kan forbedres. I tilfælde af at den studerende ikke har mulighed for at deltage i et valgfag eller ikke består valgfaget, vil der blive tilrettelagt mulighed for at deltage i særligt udbudte valgfag eller vente til næste valgfagsudbud og derved udsætte afsluttende eksamen. Der orienteres om mulighederne i forbindelse med opgørelse af studieaktiviteten. I særlige tilfælde kan der søges om dispensation for valgfag hos uddannelseslederen for den pågældende studieretning. 14 Studieskift og overflytning Overflytning til VIA Designteknologuddannelsen kan tidligst finde sted, når den studerende har bestået prøver svarende til første studieår. Overflytning forudsætter, at den modtagende uddannelsesinstitution har ledige studiepladser. Ved overflytning fra en Designteknologuddannelse til en anden gives merit for beståede tilsvarende uddannelseselementer. Vurderingen af, hvad der er tilsvarende uddannelseselementer, sker med reference til den fælles uddannelsesbekendtgørelse ( Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK), bekendtgørelse nr. 710 af 06/07/2009 ). 15 Orlov Studerende, der ønsker at søge om orlov fra studiet, skal indlevere ansøgning herom til uddannelsesadministrationen, som behandler ansøgningen. Det anbefales at søge studievejledning hos en af uddannelsens studievejledere inden ansøgning om orlov for at kunne vurdere betydningen af en orlov samt muligheder og dokumentationsbehov. Ansøgning om orlov behandles efter bestemmelser fastsat i Bekendtgørelse om adgang, til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (jf. adgangsbekendtgørelsen). Orlov kan som udgangspunkt først gives efter, at den studerende har bestået prøverne efter første studieår. Undtagelser herfra begrundet i barsel, adoption eller f.eks. indkaldelse til værnepligtstjeneste er beskrevet i adgangsbekendtgørelsens 40. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, såsom alvorlig eller langvarig sygdom, kan VIA Design dispensere fra kravet om, at den studerende har bestået prøverne efter første studieår. Uddannelsen skal være afsluttet senest inden for fire år efter studiestart, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bekendtgørelse nr af 16/12/2013, 5 stk. 2.). 28/44

29 16 Oversigt over uddannelsens prøver Nr. Semester Prøve ECTS Bedømmelse Intern / Ekstern 1 Efter afslutningen 1. semesterprøve 30 Individuel bedømmelse Intern på 1. semester ECTS 7-trinsskala 2 Efter afslutningen 2. semesterprøve 30 Individuel bedømmelse Ekstern på 2. semester ECTS 7-trinsskala 3 På 3. eller 4. Studieretningsprøve 15 Individuel bedømmelse Intern semester ECTS 7-trinsskala 4 På 3. eller 4. Valgfagsprøve 15 Individuel bedømmelse Intern semester ECTS 7-trinsskala 5 På 3. eller 4. Praktikprøve 15 Individuel bedømmelse Intern semester ECTS 7-trinsskala 6 Efter afslutningen på 4. semester Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Individuel bedømmelse 7-trinsskala Ekstern 16.1 Oversigt over uddannelsesprøver på VIA Design Nr. Placering Prøve ECTS Bedømmelse Intern / Ekstern 1 Efter afslutningen 1. semesterprøve 30 ECTS Individuel bedømmelse Intern på 1. semester 7-trinsskala 2 Efter afslutningen 2. semesterprøve 30 ECTS Individuel bedømmelse Ekstern på 2. semester 7-trinsskala 3 3. semester Praktikprøve 15 ECTS Individuel bedømmelse Intern 7-trinsskala 4 3. semester Studieretningsprøve 15 ECTS Individuel bedømmelse Intern 7-trinsskala 5 4. semester Toningsvalgfagsprøve 10 ECTS Individuel bedømmelse Intern 7-trinsskala 6 4. semester Studieretningsvalgs 5 Individuel bedømmelse Intern -fagprøve ECTS 7-trinsskala 7 Efter afslutningen på 4. semester Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Individuel bedømmelse 7-trinsskala Ekstern 16.2 Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Obligatoriske uddannelseselementer Kerneområde Design 10 ECTS Kerneområde Business 10 ECTS Kerneområde Teknologi 10 ECTS Studieretning 45 ECTS 1. semesterprøve 2. semesterprøve Studieretningsprøve 10 ECTS fra kerneområdet Design 10 ECTS fra kerneområdet Business 10 ECTS fra kerneområdet Teknologi 30 ECTS fra kerneområdet Studieretning 15 ECTS fra kerneområdet Studieretning I alt 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 45 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 15 ECTS 75 ECTS 29/44

30 17 Generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design Afvikling af prøver på Designteknologuddannelsen på VIA Design er reguleret ved bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, bekendtgørelse nr af 16/12/2013 (Eksamensbekendtgørelsen). De generelle prøvebestemmelser er beskrevet i denne studieordning Generelle bestemmelser En prøve er bestået, når bedømmelsen bestået eller karakteren 02 som minimum er opnået i henhold til 7-trinsskalaen. Beståede prøver kan ikke tages om. Den studerende kan deltage tre gange i samme prøve. Prøver på 1. studieår (1. semester og 2. semester) skal være bestået inden udgangen af 1. studieår efter studiestart, førend den studerende kan fortsætte uddannelsen. Den studerende kan først afslutte eksamensprojektet, når prøverne på semestrene 1-4 er bestået. Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest fire år efter studiestart. Ved eksterne prøver deltager en censor. Censorerne udpeges fra det nationale censorkorps, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hvor flere elementer indgår i bedømmelsesgrundlaget, gives der en samlet karakter, med mindre andet fremgår af prøvebestemmelsen. Tager man sin praktik i udlandet, skal praktikrapporten være tilgængelig for virksomheden på engelsk Orientering om prøver Prøver på VIA Design afholdes på dansk eller engelsk, afhængig af den studerendes uddannelseslinje (dansk, international) Undtaget heraf er international praktik eller udvekslingsophold, der udprøves på engelsk. For studerende med behov for særlige prøvevilkår pga. helbred, sproglige udfordringer eller andet tilbyder VIA Design disse med henblik på at ligestille disse studerende med studerende uden behov for særlige prøvevilkår. Særlige prøvevilkår tilbydes hver enkelt studerende efter ansøgning og på baggrund af en konkret vurdering af, om og i hvilken grad der er behov for særlige vilkår. Særlige prøvevilkår skal alene sikre, at de studerendes muligheder for at gennemføre prøven på tilfredsstillende vis ligestilles med de studerende, som ikke har behov for særlige vilkår. Prøvens niveau og kravene til målopfyldelse må ikke påvirkes af et tilbud om særlige prøvevilkår. På VIA Design tilbydes særlige prøvevilkår efter praksis oftest i form af udvidet forberedelsestid, udvidet vejledning og udvidet adgang til hjælpemidler under prøven. Oplysninger vedr. tidspunkter for de enkelte prøver fremgår af skema og præciseres med nøjagtig angivelse af dato og sted på studienettet senest 14 dage før prøven. Inden prøven skal følgende være tilgængeligt på studienettet: aktivitetsplan, opgaveformulering og vurderingskriterier, litteratur samt link til projektets fagbeskrivelse. Den studerende er selv ansvarlig for at opsøge information på studienet om dato, tid og sted for prøvernes afvikling. I forbindelse med semesterstart orienteres de studerende om semestrets prøver, herunder om prøvernes form og eventuelle forudsætningskrav, som fremgår af prøvebestemmelsen på den konkrete prøve. 30/44

31 17.3 Prøver på første studieår Første studieår udprøves ved to individuelle prøver: 1. semesterprøve og 2. semesterprøve. Begge karakterer vil fremgå af eksamensbeviset. 1. og 2. semesterprøven skal være bestået for at kunne indstilles til 3. semester praktikprøve inden udgangen af andet studieår semesterprøve på VIA Design Formål Formålet med den skriftlige 1. semesterprøve er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået læringsmålene for den obligatoriske fællesdel svarende til 30 ECTS jf. pkt. 3. Mål Den studerende kan demonstrere fællesfaglig viden inden for design, business, networking og teknologi. Opgave Opgaven er en digital multiple choice, der dækker 1. semesters pensum. Vurderingskriterier Den studerendes evne til at besvare spørgsmål inden for det tværfaglige pensum. Der kræves minimum 40 % korrekt besvarelse for at bestå. Vurdering Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Aflevering Opgaven afleveres elektronisk ved prøvens afslutning. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage fra udlevering af karakteren semesterprøve på VIA Design Formål Formålet med 2. semesterprøven er, at den studerende demonstrerer opfyldelse af læringsmålene beskrevet under pkt. 4 Bundne studieretninger svarende til 30 ECTS. Mål Den studerende kan analysere problemstillinger relaterede til specialet. Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af opgaveformuleringen. Den studerende kan dokumentere og formidle sit løsningsforslag ved en mundtlig præsentation. Prøvens ramme Rammen for prøven udleveres sidst i forløbet af specialeundervisningen på 2. semester. I rammen defineres de overordnede emner, der tager udgangspunkt i specialefagene på 2. semester. Med udgangspunkt i det tildelte emne udarbejdes en synopsis indeholdende indledning, problemformulering, metode og afgrænsning inden for det tildelte emne. Emnerne fordeles ved lodtrækning en uge før præsentation. 31/44

32 2. semesterprøven består af en synopsis og en mundtlig besvarelse af synopsen. Omfanget af synopsis er max anslag inkl. mellemrum ekskl. forside (en normalside = anslag inkl. mellemrum). Synopsis skal indeholde følgende: Forside (prøvens navn, studerendes navn, klasse, dato, antal anslag) Indledning Problemformulering Metode, teori og evt. afgrænsning. Prøven Eksamensplanen offentliggøres på studienettet midt i eksamensperioden. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen fordelt med: 15 minutter til den studerendes fremlægning 5 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 10 minutter til votering og karaktergivning. Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator og en ekstern censor. Eksamen er offentlig. Eventuelle tilhørere må ikke stille spørgsmål eller overvære voteringen. Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med ekstern censur. Vurderingskriterier Synopsis og den mundtlige præsentation vurderes som helhed på baggrund af: sammenhæng mellem synopsis og mundtlig præsentation evne til at vise bred viden om og forståelse for det tildelte emne anvendelse af relevant teori og metode analyse og argumentation præsentation, kommunikation og formidlingsevne. Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med ekstern censur. Vejledning Der er skemalagt 30 minutters vejledning i prøveperioden. Udlevering Tidspunkt og evt. lokale for udtrækning af emne for eksamensopgaven offentliggøres på studienet. Aflevering Synopsis uploades på wiseflow en uge efter tildeling af emne ifølge fastsat tidplan. Yderligere afleveringskriterier kan forekomme jf. opgaverammen og kan være differentieret på specialerne. På studienettet offentliggøres Tidsplan, regler og regulativer. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage og i denne periode skal prøven opbevares på VIA Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter afvikling af prøven. De produkter, der ikke er afhentet senest tre måneder efter prøven, vil blive destrueret. 32/44

33 17.4 Prøver på andet studieår semester studieretningsprøve på VIA Design Formål Formålet med 3. semester studieretningsprøven er, at den studerende demonstrerer opfyldelse af læringsmålene beskrevet under pkt. 4: Bundne studieretninger svarende til 15 ECTS. Mål Den studerende kan analysere og vurdere problemstillinger relaterede til specialet. Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af opgaveformuleringen. Den studerende kan formidle sit løsningsforslag skriftligt, herunder anvende relevante fagudtryk og terminologi. Opgaven Prøven består af en skriftlig opgave samt eventuelle produkter udarbejdet individuelt inden for en periode på 48 timer. Opgaven udleveres til de studerende min. 48 timer før afleveringstidspunktet. Opgavens rammer er på forhånd defineret som overordnede temaer/emner samt kriterier for opgaven. På baggrund af opgavens tema/emne udarbejder den studerende selvstændigt en problemstilling som besvares ud fra opgavens kriterier. Prøven skal dokumenteres i form af en skriftlig opgave og evt. produkter, som udarbejdes under forløbet. Omfanget af opgaven er max anslag inkl. mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag (normalside = anslag inkl. mellemrum) jf. VIA Design rapportformalia. Vurderingskriterier Det afleverede materiale vurderes på baggrund af: sammenhæng mellem problemstilling og opgavens form og besvarelse evne til at vise bred viden om og forståelse for emnet anvendelse af relevant teori og metode analyse og argumentation layout, kommunikation og formidlingsevne Opgavens helhedsindtryk. Prøven vurderes efter 7-trins skalaen. Bedømmes med intern censur. Vejledning Der tildeles ingen vejledning i prøveperioden. Udlevering Tidspunkt og lokale for udlevering offentliggøres på VIA studienet. Aflevering Opgaven afleveres 48 timer efter udlevering. Rapporten uploades på wiseflow. Yderligere afleveringskriterier kan forekomme jf. opgaverammen og kan være differentieret på specialerne. På studienet offentliggøres Tidsplan, regler og regulativer for prøveperioden. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret er 14 dage og i denne periode skal prøven opbevares på VIA Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter afvikling af prøven. De produkter, der ikke er afhentet senest tre måneder efter prøven, vil blive destrueret. 33/44

34 Praktikprøven på VIA Design Formål Formålet med praktikprøven er, at den studerende kan dokumentere evnen til at indgå i en erhvervspraksiskontekst samt demonstrere kompetencer til at forene teori og metoder fra uddannelsen med denne praksis. Mål Den studerende kan analysere og reflektere over praksisnære problemstillinger fra praktikforløbet. Den studerende kan anvende relevante teorier og metoder fra undervisningen til besvarelse af problemstillingerne. Praktikprøven Den studerende er tilknyttet en virksomhed i praktikforløbet. Praktikforløbet skal skitseres i en handlingsplan. Forløbet skal tage afsæt i den studerendes speciale og inddrage virksomhedens faglige funktioner/værdikæden, således at den studerende opnår forståelse for vigtigheden af samarbejde mellem funktionerne. Den studerende udarbejder en problemstilling med afsæt i et af følgende koncepter: All-round er tænkt som et forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med forskellige funktioner og opgaver. Virksomheden stiller en afgrænset opgave/projekt, dvs. opgaven er omdrejningspunktet for den studerendes praktikophold. Den studerende og virksomheden udarbejder et fælles projekt. Her er der mulighed for, at projektet kan tage udgangspunkt i emner, den studerende ønsker at udforske. Som forstudie til den studerendes 4. sem afsluttende eksamensprojekt. Den studerende kan i praktikken få mulighed for at opstille en virksomhedsprofil og -opgave, som senere kan benyttes i relation til det afsluttende eksamensprojekt. Problemstillingen skal godkendes af vejleder og kan evt. tilpasses under praktikforløbet under forudsætning af vejleders godkendelse. Oplæg til problemstilling afleveres til vejleder i den første uge af praktikforløbet. Problemstillingen skal dokumenteres i form af en rapport og evt. produkter, som udarbejdes under forløbet. Rapporten skal desuden indeholde en refleksion og selvevaluering af praktikforløbet. Omfanget af rapporten er maksimum anslag inkl. mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag (normalside = anslag inkl. mellemrum). Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia. På studienet under Praktikforum 3. semester findes alle relevante informationer omkring praktik. Vurderingskriterier Det afleverede materiale vurderes på baggrund af: sammenhæng mellem problemstilling og projektets udformning anvendelse af relevant teori og metode argumentation og refleksion layout, kommunikations- og formidlingsevne projektets helhedsindtryk. Aflevering Lokale og tidspunkt for aflevering af eksamensprojektet offentliggøres på studienettet. 34/44

35 Digital aflevering (Wiseflow) Skriftligt materiale og foto af eventuelle produkter Mønstre Pattern Design. Aflevering på VIA Design Produkter som beklædning, møbler, mock-up, plancher, procesmapper, kataloger, portfolio og lignende. Produkter, der er mulige at scanne ind, kan afleveres digitalt sammen med det skriftlige materiale. Det kan eksempelvis være plancher, procesmapper, kataloger og portfolio. På VIA studienet offentliggøres Tidsplan, regler og regulativer for prøveperioden. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal prøven opbevares på VIA Design. Eventuelle produkter kan derfor først afhentes 14 dage efter eksaminationen. De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret. Andet Den studerende afleverer en kopi af eksamensprojektets skriftlige del til virksomheden. I tilfældet af internationalt praktikophold skal virksomheden modtage den skriftlige kopi på engelsk. Ophavsretten skal aftales mellem den studerende og virksomheden ved kontraktindgåelse Valgfagsprøver på VIA Design Toningsvalgfagsprøve Formål Formålet med toningsvalgfagsprøven er, at den studerende på en selvstændig måde demonstrerer anvendelse af en opbygget viden samt anvendelse af den teori og metode, som knytter sig til faget. Mål Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering i relation til valgfagets fokusområde. Den studerende opnår ny viden, færdigheder og kompetencer inden for valgfagets faglige område. Den studerende kan anvende og formidle grundlæggende teorier og metoder inden for valgfagets faglige område. Valgfagsprøve Prøven tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for valgfagets speciale område, hvor den studerende skal dokumentere forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en individuel praksisnær problemstilling. Projektet gennemføres som et undervisningsforløb og skal resultere i en rapport eller portfolio med eventuelt tilhørende produkter, som afleveres på valgfagsperiodens sidste dag. Omfanget af prøven er max anslag inkl. mellemrum ekskl. forside, abstract, indholdsfortegnelse og bilag (en normalside = anslag inkl. mellemrum). Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia. Toningsvalgfagsperioden udgør 10 ECTS og har en varighed af 25 arbejdsdage. 35/44

36 Vurderingskriterier Vurdering sker på baggrund af: evnen til at demonstrere opnåelse af ny viden, færdigheder og kompetencer inden for valgfagets faglige område begrundelse for de valgte løsninger relevans af anvendt teori og metode i forhold til valgfagets faglige område projektets helhedsindtryk layout, kommunikations- og formidlingsevne. Eksamensvurdering Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen og bestås med minimumkarakteren 02. Vejledning Der er ikke afsat vejledning til selve prøven, men den studerende har mulighed for at stille spørgsmål i valgfagsperioden. Klager og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal projektet opbevares på VIA Design. Produkter kan derfor først afhentes14 dage efter eksaminationen. De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret Studieretningsvalgfagsprøve Formål Formålet med studieretningsvalgfagsprøven er, at den studerende på en selvstændig måde demonstrerer at have opnået og kan anvende den specialeviden samt den teori og de metoder, der knytter sig til valgfaget. Mål Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering i relation til valgfagets emne/område. Den studerende kan tilegne sig ny viden og herefter selektere og formidle væsentlige indsigter fra valgfagets faglige område. Den studerende kan anvende og formidle teorier og metoder inden for valgfagets faglige område. Valgfagsprøven Prøven tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for valgfagets område, hvor den studerende skal kunne demonstrere forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til valgfaget. Prøven gennemføres som en individuel mundtlig eksamination. Studieretningsvalgfaget udgør 5 ECTS og har en varighed af 15 arbejdsdage inkl. mundtlig prøve. Prøven Tidsplan for prøven offentliggøres på studienet ved valgfagets begyndelse. Der er afsat 25 minutter til eksaminationen fordelt med: 15 minutter til den studerendes fremlægning 5 minutter til spørgsmål fra eksaminator 5 minutter til karaktergivning og feedback. Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator. 36/44

37 Vurderingskriterier Præsentationen og medbragt materiale vægtes samlet og sker på baggrund af: sammenhæng mellem valgfagets fokusområde og projektets udformning præsentation og argumentation relevans af eventuel anvendt teori og metode i forhold til valgfagets fokus projektets helhedsindtryk layout, kommunikations- og formidlingsevne evne til at besvare spørgsmål og demonstrere viden inden for valgfagets fokus. Projektet vurderes efter 7-trins skalaen og skal bestås med minimumkarakteren 02. Vejledning Der er ikke afsat vejledning til selve prøven, men den studerende har mulighed for at stille spørgsmål i valgfagsperioden. På VIA studienet offentliggøres Tidsplan for prøven. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret over prøven er 14 dage, og i denne periode skal projektet opbevares på VIA Design. Produkter kan derfor først afhentes14 dage efter eksaminationen. De produkter, som ikke er afhentet senest tre måneder efter eksaminationen, vil blive destrueret Afsluttende eksamensprojekt ECTS omfang 15 ECTS Det afsluttende projekt omfatter alle kerneområder. Den studerende skal i sit afsluttende eksamensprojekt dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for professionen som Designteknolog, formuleres af den studerende med en offentlig eller privat virksomhed som omdrejningspunkt. Erhvervsakademiet godkender problemstillingen. Projektet munder ud i en rapport og eventuelt et produkt. Det afsluttende eksamensprojekt skal sammen med de øvrige prøver dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået Afsluttende eksamensprojekt på VIA Design Formål Formålet med det afsluttende 4. semester eksamensprojekt er, at den studerende på en selvstændig måde kan udføre et projektarbejde omfattende en praktisk problemstilling inden for centrale emner i forhold til specialet, der demonstrerer opnåelse af uddannelsens afgangsniveau. Mål Den studerende kan demonstrere selvstændighed og kritisk faglig vurdering af projektets problemløsning. Den studerende kan analysere, vurdere, planlægge og gennemføre projektet med udgangspunkt i den selvvalgte problemstilling. Den studerende kan anvende og formidle grundlæggende teorier og metoder inden for specialet. Den studerende kan på professionel vis formidle løsningsforslag. 37/44

38 Eksamensprojektet Det afsluttende eksamensprojekt tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område, hvor den studerende skal dokumentere forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Den studerende skal kunne begrunde sit valg af problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende - eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Den studerende er selv ansvarlig for at finde en virksomhed at samarbejde med. Virksomhedskontrakt/-aftale skal afleveres digitalt til studieadministrationen. Eksamensprojektet gennemføres som et individuelt projekt med en mundtlig eksamination. Eksamensprojektet skal resultere i en rapport med eventuelt tilhørende produkter. Omfanget af eksamensprojektet er max anslag inkl. mellemrum ekskl. forside, abstract, indholdsfortegnelse og bilag (en normalside = anslag inkl. mellemrum). Rapporten skal udarbejdes i henhold til gældende VIA Design opgaveformalia og indeholde abstract. Eksamensperioden udgør 15 ECTS og har en varighed af 40 arbejdsdage ekskl. mundtlig eksamination. Eksamination Eksamensplanen offentliggøres på studienet ca. fire uger før eksaminationen. Der er afsat 45 minutter til eksaminationen fordelt med: 20 minutter til den studerendes fremlægning 15 minutter til spørgsmål fra censor og eksaminator 10 minutter til votering og karaktergivning. Eksaminationen foregår på VIA Design med en intern eksaminator og en ekstern censor. Eksamen er offentlig. Eventuelle tilhørere må ikke stille spørgsmål eller overvære voteringen. Vurderingskriterier Det afleverede materiale vægter 70 % af den samlede vurdering og sker på baggrund af: sammenhæng mellem problemstilling og projektets udformning begrundelse for de valgte løsninger relevans af anvendt teori og metode i forhold til studiets fagområder projektets helhedsindtryk layout, kommunikations- og formidlingsevne. Den mundtlige præsentation vægter 30 % af den samlede vurdering og skal tage udgangspunkt i opgavens problemformulering. Vurderingen sker på baggrund af: disponering og formidling tydeliggørelse af de valgte løsninger evne til at besvare spørgsmål og demonstrere viden inden for studiets fagområder. (der må gerne præsenteres nyt, så længe det relaterer sig til opgavens problemformulering). Eksamensvurdering Projektet vurderes efter 7-trins skalaen og bestås med minimumkarakteren /44

39 Vejledning Den studerende får tildelt en vejleder og tilbydes max. fire timers vejledning i eksamensperioden. Dette inkluderer også vejledning pr. mail og telefon. Det er den studerendes eget ansvar at aftale tid til vejledning. Vejleder skal godkende problemstilling og problemformulering. Sidste mulighed for vejledning er eksamensperiodens sidste dag. Den studerende skal aflevere følgende: Digital aflevering/ Wiseflow Skriftligt materiale og foto af eventuelle produkter Mønstre Pattern Design. Aflevering på VIA Design Produkter som beklædning, møbler, mock-up, plancher, procesmapper, kataloger, portfolio og lignende. Produkter, der er mulige at scanne ind, kan afleveres digitalt sammen med det skriftlige materiale. Det kan eksempelvis være plancher, procesmapper, kataloger og portfolio. Censor modtager digitalt afleveret materiale. Vejleder modtager digitalt afleveret materiale og produkter. På studienet offentliggøres Tidsplan, regler og regulativer for eksamensperioden. Klageret og tilbagelevering Tidsfristen for den studerendes klageret over eksamen er 14 dage, og i denne periode skal eksamensprojektet opbevares på VIA Design. Øvrige oplysninger Se i øvrigt studieordningen (pkt. 17.1) om generelle bestemmelser for prøver og eksaminer på VIA Design Syge- og omprøver Ved sygdom i forbindelse med en prøve kontaktes studieadministrationen. Ved sygdom opstået umiddelbart inden en prøve skal den studerende senest en uge efter prøvens afholdelse aflevere lægelig dokumentation til studieadministrationen, hvori udeblivelsen begrundes. Hvis en studerende bliver syg under en skriftlig prøve, gælder følgende: I tilfælde hvor den studerende vælger at aflevere sin besvarelse, bliver besvarelsen bedømt på lige fod med de øvrige studerendes besvarelser. I tilfælde hvor den studerende undlader at aflevere sin besvarelse, skal den studerende senest en uge efter prøvens afholdelse aflevere lægelig dokumentation til studieadministrationen. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgifter forbundet med fremskaffelse af lægelig dokumentation. 39/44

40 Sygeeksamen/omprøve Studerende tilmeldes automatisk førstkommende afvikling af sygeeksamen/omprøve, hvis den studerende: var forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom (ikke har brugt et prøveforsøg) ikke har opnået minimumskarakteren 02 eller bedømmelsen bestået ved en gennemført prøve (har brugt et prøveforsøg) har afleveret et skriftligt produkt ukorrekt, mangelfuldt eller ikke rettidigt (har brugt et prøveforsøg) er ankommet for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve uden rimelig begrundelse (har brugt et prøveforsøg) er blevet bortvist fra en prøve på grund af plagiat, snyd eller forstyrrende adfærd (har brugt et prøveforsøg). De studerende orienteres af studieadministrationen om dato, tid og sted for afholdelse af sygeeksamen/omprøve. Der gives som udgangspunkt ikke vejledning i forbindelse med sygeeksamen/omprøve med mindre andet oplyses i forbindelse med oplysning fra studieadministrationen vedrørende den enkelte sygeeksamen/omprøve. Studerende, der ikke gennemfører valgfagene Hvis man har gennemført eksamen, men ikke består, følges de normale regler for reeksamen. I tilfælde af sygemelding skal der foreligge lægeerklæring. Er man tilmeldt valgfaget og undlader at gå til eksamen, gælder det som et forsøg. Prøveforsøg Til hver prøve på uddannelsen har den studerende tre prøveforsøg i alt og har dermed ret til to omprøver. På Designteknologuddannelsen ved VIA Design kan der gives tilladelse til, at en studerende går op til tre omprøver, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold. Begrundet ansøgning om at få tildelt et 4. prøveforsøg indgives til studieadministrationen senest 14 dage efter, at bedømmelsen af det tredje prøveforsøg er bekendtgjort. Uddannelsesleder træffer afgørelse om 4. prøveforsøg Forudsætningskrav for deltagelse i prøver Der er deltagelsespligt til fællesprojekter. Ved fravær vil man ikke kunne bestå et projekt og således ikke kunne indstilles til eksamen. Mulighed for dispensation ved sygdom vurderes udelukkende ved fremvisning af lægeerklæring til uddannelseslederen. Derudover foretages der fem opgørelser over studieaktiviteten, se pkt. 12 og 13 om studieaktivitet. Indstilling til eksamen Den studerende er automatisk indstillet til prøve/eksamen, såfremt den pågældende opfylder VIA Designs krav til beståelse af projekter. Se krav til studieaktivitet, afsnit 9. Den studerende vil modtage skriftlig besked, såfremt vedkommende ikke opfylder forudsætningskravene for deltagelse i en prøve. Hvis en studerende er lovligt fraværende fra en prøve, skal der rettes skriftlig henvendelse til VIA Design senest en uge før prøve-/eksamensperioden.. Dette kan kun ske i forbindelse med dokumentation af sygdom eller barsel. Hvis ansøgning om lovligt fravær kommer for sent, tæller den pågældende prøve/eksamen med til antallet af prøve-/eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke for dokumenteret sygdom (lægeerklæring). 40/44

41 17.9 Prøveformer Der henvises til beskrivelse af prøveform og prøveforløb under pkt Rapportformalia På studienettet under studieværktøjer forefindes VIA Design rapportformalier: en vejledning til brug ved skriftlige opgaver, prøver og eksaminer jf. pkt Hjælpemidler Som udgangspunkt er alle hjælpemidler tilladt ved prøverne, med mindre andet fremgår af prøvebestemmelsen for den konkrete prøve Jf. pkt Har en studerende en fysisk eller psykisk lidelse og en deraf følgende funktionsnedsættelse, som betyder, at han/hun har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse på VIA University College, kan han/hun søge Specialpædagogisk Støtte (SPS). Den studerende kan læse mere herom på studienet eller kontakte studievejledningen i VIA Design. En ansøgning om forlænget tid til eksamen sendes til studieadministrationen senest en måned før afholdelse af den enkelte prøve. Ansøgningen skal være skriftligt begrundet og vedlagt dokumentation Snyd og plagiering ved prøver Snyd Snyd defineres i eksamensbekendtgørelsen som uretmæssig hjælp. I praksis vil uretmæssig hjælp som oftest være alt, hvad der gør opgaveløsningen lettere for den studerende, og som samtidig ikke er tilladt, fx brug af ikke-tilladte hjælpemidler, hjælp til eller fra en medstuderende etc. Plagiering Eksamensbekendtgørelsen opererer med følgende definition: [at udgive] en andens arbejde for sit eget eller [anvende] eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning. På uddannelsesområdet skal udtrykket udgive forstås som indgive til bedømmelse. Der kan således foreligge plagiering i skriftlige prøvebesvarelser, synopser og andre skriftlige arbejder, som ligger til grund for en prøve samt opgaver stillet i undervisningen (ugeopgaver). Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebesvarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, når opgavebesvarelsen: 1. Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). 2. Omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.). 3. Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering). 4. Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. 41/44

42 Kildehenvisning En henvisning eller mere præcist kildehenvisning er en angivelse af, hvem ophavsmanden til en tekst m.v. er, og hvor den præcise tekst stammer fra. Designteknologuddannelsen på VIA Design anvender Harvard Reference System som standard for kildehenvisninger. Retningslinjerne findes på studienet under studieværktøjer i dokumentet Rapportformalia Stave- og formuleringsevner I vurderingen af en studerendes præstation ved skriftlige prøver og mundtlige prøver med skriftligt prøvegrundlag udarbejdet af den studerende selv indgår den studerendes stave- og formuleringsevner som en væsentlig del. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: stave- og formuleringsevne evne til at formidle en faglig problemstilling evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. indgå i en kvalificeret faglig dialog. Alle prøver aflægges på dansk. Hvis der udbydes moduler på engelsk eller andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog. I særlige tilfælde kan den studerende ansøge VIA Designs uddannelsesledere inden for det enkelte speciale om at aflægge prøverne på engelsk, norsk eller svensk Eksamensbevis Ved gennemført Designteknologuddannelse udstedes et eksamensbevis jf. eksamensbekendtgørelse nr af 16/12/13 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Klager over bedømmelser, prøveforløb eller prøvegrundlag Proceduren for reglerne i forhold til bedømmelse, selve prøveforløbet eller prøvegrundlaget, fx spørgsmål, opgaver og lignende, er skitseret herunder. Den studerende skal indsende en skriftlig og begrundet klage senest to uger efter, at prøven har fundet sted. Klagen sendes til institutionen. Indholdet i klagen fra den pågældende prøve vises til eksaminator og censor, som skal komme med en udtalelse. Her er fristen normalt to uger. Herefter får den studerende (klageren) mulighed for at kommentere udtalelserne. Her er fristen en uge. På baggrund af indholdet i klagen, udtalelsen og eventuelle kommentarer træffer institutionen en afgørelse, der skal være skriftligt begrundet. Resultatet kan være, at der gives mulighed for en ny prøve, ny bedømmelse (ved skriftlige prøver), eller at den studerende ikke får medhold. Den studerende har to uger til at acceptere en eventuel ny prøve eller bedømmelse eller anke beslutningen, hvis vedkommende ikke har fået medhold. 42/44

43 Den studerende kan klage over interne og eksterne prøver, når klagen vedrører: Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaven eller lignende) Eksamensforløbet Bedømmelsen. Det anbefales, at den studerende før en eventuel beslutning om at klage kontakter studievejleder/studiekoordinator for derved dels at afklare misforståelser og dels at modtage klagevejledning. Eventuelle klager indgives til studieadministrationen senest 14 dage efter, at bedømmelsen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Uddannelsesleder træffer afgørelse i klagesager. Afgørelsen er skriftlig og begrundet og kan indeholde: 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver 2) tilbud om ny prøve (omprøve) 3) at den studerende ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest to uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Dette skal ske skriftligt til studieadministrationen. Den studerende kan indbringe anke om uddannelsesinstitutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Den studerende indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Det skal ske skriftligt til studieadministrationen. 18 Dispensationsmuligheder Institutionen kan dispensere fra reglerne i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. VIA Design kan dispensere for de regler fastsat af VIA Design alene, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 19 Forvaltningsretten Uddannelsen er underlagt forvaltningsrettens regler og principper. 43/44

44 20 Hjemmelsgrundlag Bekendtgørelse nr af 16/12/13 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 03/ om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen). Lov nr af 23/ om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr. 710 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK). BEK nr. 710 af 06/07/2009 Bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelse nr om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr af 16/12/2013 De nyeste versioner af disse kan findes på retsinformations hjemmeside: 44/44

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 STUDIEORDNINGENS RAMMER... 3 1.1

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK) BEK nr 710 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning TEKO Designteknolog (AK) 2011

Studieordning TEKO Designteknolog (AK) 2011 Studieordning TEKO Designteknolog (AK) 2011 Indholdsfortegnelse Grundlag for studieordningen... 3 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 2. Uddannelsens struktur... 4 3. Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Designteknolog. Studieordning 2017

Designteknolog. Studieordning 2017 Designteknolog Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse 1 Studieordningens rammer... 1 1.1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 1 2 Uddannelsens opbygning... 2 2.1 Uddannelsens struktur:... 2 3 Læringsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning Designteknolog (AK) VIA Design

Studieordning Designteknolog (AK) VIA Design Studieordning Designteknolog (AK) VIA Design Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business VIA Design VIA University College Campus Herning 2017 Revisionsdato: 01.12.2018

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (EAK) Erhvervsakademiuddannelsen (EAK) inden for tekstil, beklædning, design og business

Studieordning for Designteknolog (EAK) Erhvervsakademiuddannelsen (EAK) inden for tekstil, beklædning, design og business Studieordning for Designteknolog (EAK) Erhvervsakademiuddannelsen (EAK) inden for tekstil, beklædning, design og business Første udgave 2015. Redigeret i August 2015 1 Indhold 1.0 Studieordningens rammer...

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK) STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Studieordning Designteknolog, september 2013 KEA design/business Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017

MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017 FAG/MODUL-INFORMATION MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Designteknologi NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 2. Semester

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

FASHION MANAGEMENT FORÅR 2017

FASHION MANAGEMENT FORÅR 2017 FAG/MODUL-INFORMATION FASHION MANAGEMENT FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Designteknologi NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 2. Semester SPROG:

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Tekstil Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning for Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Version 1.8.2013

Studieordning for Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Version 1.8.2013 1. Indledning... 2 2. Progression og prioriteringer i uddannelsens tilrettelæggelse... 3 3. Pædagoguddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 6 4. Semesteroversigt... 6 5. Pædagoguddannelsens fag og

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI ØKONOMI ADMINISTRATIONSØKONOM FINANSØKONOM LOGISTIKØKONOM ADGANGSKRAV: Gymnasial uddannelse Uddannelse inden for hvordan samarbejdet mellem borger og forvaltninger samt kunder og virksomheder fungerer.

Læs mere