INSPIRATION MOTIVATION BRUGERE PSYKIATRIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION MOTIVATION BRUGERE PSYKIATRIEN"

Transkript

1 1 INSPIRATION OG MOTIVATION AF BRUGERE I PSYKIATRIEN maj 2007 MB uddannelsen, Storkøbenhavn vejleder Susanne Frøstrup

2 2 Indholdsfortegnelse side Indholdsfortegnelse 2 Begrundelse for valg af emne 3 Arbejdsspørgsmål 3 Indledning 4 Hoveddel 4 Konklusion 12 Materialeliste 15 Arbejdsproces 15 Bilagsoversigt 16 Tilkendegivelse 16 English summary page 17 Bilag 18-23

3 Begrundelse for valg af emne 3 Emnet Inspiration og motivation af brugere i psykiatrien er valgt, fordi jeg i hele mit liv har haft såvel rædselsfulde og forfærdelige som smukke og dejlige oplevelser omkring emnet psykiatri og psykisk sygdom. De positive oplevelser handler om perioder i livet, hvor jeg igen er kommet mig og blevet rask samt de sidste fem år, hvor jeg er kommet mig fuldstændig, og nu lever et nyt og godt liv, med såvel lønnet som frivilligt arbejde i psykiatrien (præsentation bilag 1). Når man er kommet sig efter svær psykisk sygdom og misbrug, kan man have megen motivation og overskud. Det er en glæde at kunne dele dette med andre, i mit tilfælde i form af undervisning og konsulentarbejde, og ansat som MB er = Medarbejder med Brugererfaring i psykiatrien (artiklen Mindre stress og mere håb bilag 2). Udgangspunktet for dette skrift er ikke kun min rolle som MB er, men også andre lønnede og frivillige aktiviteter, som jeg i psykiatrien er involveret i. I dette skrift vil jeg komme ind på de forskellige muligheder i hospitalspsykiatrien, i socialpsykiatrien og ikke mindst i det frivillige sociale arbejde, der foregår i og omkring psykiatrien. Udtrykket bruger er valgt, og dækker også over: patient, borger, beboer, psykiatribruger, psykiatrioverlever og andre betegnelser for mennesker, der har eller har haft kontakt med psykiatrien, uanset om de i nuet betragter sig som syge eller raske. Arbejdsspørgsmål I disse år er jeg meget optaget af selv at arbejde videre med den stærke kraft, der opstår, når man kan vende perioder i helvede, og fuldstændig håbløse livssituationer til godt liv. Citat fra de gamle yoga mestre: Med visdom kan alle nederlag og fejltagelser transformeres til strålende succes.

4 4 Med hensyn til brugere i psykiatrien, vil jeg på forskellige fronter meget gerne medvirke til at brugere kan udvikle sig. For nogle kan det kun være små sikre skridt, og en lille vej, for andre bliver det til større spring og indsigter i egne kompetencer og muligheder, som netop ligger i den psykiske sygdom. Der er meget læring i de sværeste perioder af livet, og lettelsen, når man får det godt igen, er ufattelig stor. Den vigtigste af alle uddannelser er fra Livets Skole, og derfra kan man ikke blot genskabe godt liv, men skabe helt nyt liv, som kun er sådan, fordi det er et smukt modbillede til helt rædselsfulde oplevelser. Indledning I hoveddelen af dette skrift, vil jeg komme ind på de mange forskellige muligheder for inspiration og motivation af brugere i psykiatrien. I de forskellige tiltag, vil jeg se på brugernes muligheder, og et kritisk syn på problemer omkring aktiviteterne. Der er valgt materiale, altså litteratur om recovery (og discovery ), vendepunkter, idræt for sindslidende, om at bruge medicinen til at komme sig, og ikke mindst kognitiv terapi i form af den vigtigste bog i mit liv: Selvtillidstræning af Irene Henriette Oestrich. Fra denne bog er i skriftets tekst placeret citater, der er fremhævet med fed, uden yderligere reference, her er det første: Det er ofte netop smerten, der motiverer til forandring. Hoveddel Det vigtigste for et menneske er, at livet har retning og mening. I flere hundrede år, var livet for psykiatribrugere reguleret af kronicitetsbegrebet, altså, at psykiateren udstak diagnosen, og meldte at det var kronisk, og det skulle brugeren leve med resten af sit liv. Dette foregik naturligvis ikke af en ond mening, men udsprang af tanken, at det var bedst om brugeren, patienten havde maksimal sygdomsindsigt. I de seneste mange år er meget ændret, fx ved fremkomst af recovery begrebet. Det er nu videnskabeligt dokumenteret, at af alle psykisk syge

5 5 kommer 60% sig helt eller delvist. Samtidig er det almindelig anerkendt, at de samme virkemidler, som gælder for alle mennesker, også gælder for brugere af psykiatrien. Det vil sige, at det er godt med sociale aktiviter, uddannelse, idræt, ros, anerkendelse mv. Sociale færdigheder visner, når de ikke bruges hyppigt. Her følger en gennemgang af de forskellige tiltag, der gavner brugerne: Hospitalspsykiatrien Her er der sket store forandringer, der startede i 1950erne med kloroform, og siden bedre og bedre former for medicin. Det være sig de antidepressive midler, SSRI = Specific Serotonine Reuptake Inhibitors (de såkaldte lykkepiller ). Med SSRI kan depression helbredes på 3-6 uger. Også antipsykotiske midler er blevet bedre, og med færre bivirkninger. Til de svære psykiske tilstande, bruges fortsat ECT = Elektrochok. Alene ordet elektrochok det vækker fordomme, forargelse, bestyrtelse, afsky og vrede. Behandlingen er imidlertid meget skånsom og effektiv mod livstruende tilstande. Strømstyrken er 400 gange svagere, end den, der bruges ved hjerteflimren. Nyere forskning viser, at ECT ikke ødelægger hjernevæv, men tværtimod resulterer i, at den skrumpning man ser af hjernens hippocampus ved depression, forsvinder igen. Det vil sige, at ECT stimulerer cellenydannelse og ikke henfald i hjernen (artikel om ECT bilag 3). Alting afhænger som bekendt af øjnene, der ser. På de psykiatriske hospitaler er der de sidste 25 år også sket en meget positiv udvikling i form af en stærkt forøget tværfaglighed. Der anvendes også i meget større udstrækning end før, forskellige former for terapi, fx miljøterapi og kognitiv terapi. Man er blevet mere opmærksom på betydningen af idræt, se mere under afsnittet om idræt for sindslidende. Det skal også med, at der fortsat er massiv kritik af hospitalspsykiatrien blandt visse brugere, se mere om afsnittet om LAP = Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Denne massive kritik synes dels

6 6 at være historisk betonet, dels at bero på en sammenblanding mellem hvad der er sygdommen og hvad der er behandlingen, altså, at de mørke og negative sindsstemninger, der kan være under psykisk sygdom, projiceres over på behandlingen, altså hospitalet. Der er også det aspekt, at mens den psykisk syge, fx under indlæggelse, kan have det meget dårligt, så har personalet det godt, og også her er en naturlig kløft. Det er meget at forlange, at psykiateren altid med sit kropssprog, mimik og ord skal kunne være på bølgelængde med alle brugere, alle patienter. Man kunne sige til brugere, psykiatere og andre medarbejdere: Lær at lytte til ordet i hjertet. Man har i hospitalspsykiatrien fokus på det gode indlæggelsesforløb, der netop kan motivere brugerne, så de udskrives fra hospitalet i glæde, i stedet for i vrede med tanken om aldrig mere indlæggelse. Det må anerkendes, at psykiatrisk indlæggelse er kompliceret, såvel for psykiatriens medarbejdere, som for brugerne. Når det alligevel lykkes at skabe nogle gode forløb, vil der være serveret på et sølvfad til at socialpsykiatrien kan tage over efter udskrivelsen. Med under hospitalspsykiatrien hører også et meget spændende tiltag, der tog sit udspring i 1996, da PsykiatriFonden blev født. Siden har PsykiatriFonden hvert forår og efterår lavet psykiatriuger, kurser og konferencer. Fonden har endvidere udgivet ca. 40 bøger, der uden undtagelse er rigtigt godt materiale for også brugere, idet de er skrevet i et let læseligt sprog, og uden for mange fagtermer. Fonden, der også fire gange årligt udgiver bladet Psykiatri Information, har været banebrydende i at udsprede reel information om psykiske sygdomme og beslægtede emner. Socialpsykiatrien Her findes mange, mange tiltag, og området bobler af aktivitet. Der findes i Danmark mange variationer af bo tilbud, hvor brugere samles. Nogle steder er brugerne ret præget af psykisk sygdom, mens andre steder er

7 7 brugerne kommet sig delvist (socialt) og kan for det meste klare livet selv. Det er utvivlsomt, at også bo tilbudenes medarbejdere skal komme sig, altså skifte den sommetider forældede tænkning ud med nye termer, og nye aktiviteter. Det gælder om at udrydde vendinger som det har vi prøvet, det kan beboerne ikke osv. Der ligger mange positive muligheder for, at også medarbejderne selv kan få en markant personlig udvikling, i det videre arbejde med at fremme mulighederne for brugerne. I de fleste større byer i Danmark findes væresteder for brugerne. Det diskuteres ivrigt, om brugerne er psykisk syge, sindslidende, psykisk sårbare, raske eller hvad. Den diskussion kan forstumme lidt, når man kigger på alle de gode aktiviteter, der foregår på værestederne. Man arbejder ikke med diagnoser men med relationer. Man ser mest på, hvad brugerne kan, frem for hvad de ikke kan. Der opmuntres til alle former for personlig udvikling, der kan tage form i selve værestedet, eller ved adskillige ud af huset aktiviteter, fx gåture, fisketure, idræt, kulturaktiviteter mv. I værestederne er der selvfølgelig også måltider, samvær, fester, og den gode samtale en til en mellem medarbejder og bruger. For mit eget vedkommende, er ALT hvad der nu er i mit liv, udviklet og finpudset gennem fire år som bruger af Værestedet Under Elmen i Frederikssund. Med i socialpsykiatrien hører vel også alle mulige (og umulige) projekter helt eller delvist støttet af det offentlige. Mange projekter retter sig mod arbejdsmarkedet, ud fra tanken om, at når det går helt ufatteligt godt i Danmark, så skal alle hænder i gang. Der er meget godt i alle disse projekter, fx MB projektet, under hvilket dette skrift er blevet til. I MB projektet blandes teori med praktik, i mit tilfælde med ét års fast ansættelse i et bo tilbud. Samtidig har MB projektet en teoretisk del, hvor der undervises i mange aspekter i det, at være Medarbejder med Brugererfaring.

8 8 Generelt om alle disse arbejdsmarkeds relaterede projekter, skal også nævnes, at de ofte vil for meget for hurtigt, så brugerne, deltagerne ikke kan nå at følge med. Det hænger også sammen med bevilling, idet projekterne kun løber over fx to eller tre år. Personlige mål skal først og fremmest være realistiske, så de ikke giver anledning til nederlag. Frivilligt socialt arbejde Her gøres en meget stor indsats af mange frivillige hænder. Også her forplanter motivationen fra ledere sig til brugerne. Dem, der er kommet sig efter psykisk sygdom, er rollemodeller og viser vejen til de adskillige muligheder, der byder sig til for de brugere, der har blot en lille motivation og for de brugere, der er meget motiverede. De mennesker, der virkelig har nået noget i livet, har netop ikke fået noget forærende, men har måttet gennemleve en række afvisninger og nederlag. Her er en gennemgang af noget af det frivillige sociale arbejde i psykiatrien: Landsforeningen SIND med ca medlemmer. SIND blev stiftet i 1960, og har til formål at forbedre forholdene indenfor psykiatrien. Der er 33 klubber og lokalforeninger ud over landet, hvor af de fleste har tætte relationer til værestederne, og ofte arbejder sammen med disse. Lokalforeningerne laver endvidere foredrag og udflugter, ofte støttet af lokale, kommunale midler, fx 18 midler til frivilligt, socialt arbejde. SIND har en organisatorisk udfordring at arbejde med, idet man har valgt at bevare kredsene, der svarer til de nu nedlagte Amter. Denne forældede opdeling giver allerede problemer for SIND, i forhold til det nye Danmarkskort. Endvidere har SIND udfordringer omkring relationen mellem de medlemmer, der er pårørende, og dem der er brugere, idet optikken er vidt forskellig. Det kunne være vigtigt i SIND at turde tage en åben debat om disse emner: Sandheden er ikke farlig.

9 9 LAP = Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, stiftet LAP er den eneste organisation, der udelukkende huser brugere. LAP er en ægte græsrodsorganisation, hvor der foregår meget nytænkning, der også efterhånden er respekteret på bjerget. LAP har ca medlemmer, der tæller såvel moderate, som mere rabiate kræfter. LAP s arbejde er meget omfattende, og dækker mange aspekter af det, at være bruger af psykiatrien. I LAP s landsledelse har man været dygtige til at skaffe midler til den gode sag, og kan derfor arbejde på mange fronter. Ros har der været til et stort projekt: Recovery-orientering, der i perioden var et videnskabeligt arbejde om det at komme sig. Projektet foregik i samarbejde med Landsforeningen bedre psykiatri., og en bog En helt anden hjælp - er udgivet, se materialeliste. LAP s landsmøder er noget for sig. Her krydses klinger, for man er ikke altid enige internt i LAP. Men der er også meget godt og positivt samvær, båret af det nære fællesskab, der er mellem brugere, der har fælles oplevelser. Landsmøderne, der foregår hvert år i maj, er således i sig selv udviklende, og kontakter og venskaber knyttes. Et problem, der deles med andre, halveres. Landsforeningen bedre psykiatri er en forening for pårørende til psykisk syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender en, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, anden familie, venner eller kolleger. Foreningen arbejder for bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme, øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende samt øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme. BID = Brugerlærerne i Danmark blev stiftet i 1999 og har et vist historisk fællesskab med LAP. I ledelsen af BID og LAP er der et vist personsammenfald, så man supplerer hinandens idéer, og kan trække på de samme gode fundraisere. Kernen i BID s arbejde er at uddanne

10 10 brugerlærere, der så går ud og holder oplæg, foredrag mv., og derved er i selvudvikling samt medvirker til at skabe mere rummelighed og tolerance, og nedbryde myter og fordomme. Brugerlærer uddannelsen er ret intensiv og varer 5 måneder med en ugentlig undervisningsdag samt tre weekend internater. Takket være gode midler fra Socialministeriet, er uddannelsen i stand til at tilbyde meget kvalificerede undervisere. Jeg har selv taget uddannelsen, og bruger den meget i praksis. Mange elementer fra de gode undervisere fx på weekend internaterne, kan umiddelbart anvendes, fx fine ting omkring undervisningsteknik. Man kan sige, at Brugerlærer uddannelsen er lidt elitær, da ca. 1/3 ikke fuldfører, og kun få af dem, der bliver uddannet, bliver regelmæssige og lønnede undervisere. Uanset dette, er uddannelsen stadig udtryk for en styrkelse og personlig udvikling af deltagerne. IFS = Idræt for sindslidende: Dette er efterhånden en folkebevægelse med ca deltagere brugere såvel som personale. Der er 31 foreninger og klubber samt 75 projekter, der samles under paraplyorganisationen DAI = Dansk Arbejder Idrætsforbund. Mange af aktiviteterne startede i 1998, det gjorde også Vikingerne i Frederikssund, som jeg er formand for (se årsplan, bilag 4). I Frederikssund og mange andre steder er der i IFS både frivillige og lønnede trænere, som er uddannede. Ofte er trænerne brugere, der har deres uddannelse som trænere og som ledere i DAI s regi. Også i IFS oplever brugerne glæden ved idræt og velværen, når man kan mærke endorfinerne i kroppen (også kaldet runners high ). Vigtigt er selvfølgelig også samværet og det tidligere omtalte fællesskab, der fungerer på samme måde som, at to cykelsmede snakker godt sammen. Idrætten er vældig god til at arbejde med følelser, også dem, der i samfundet er forbudte. Grundfølelser: afsky, angst, depression, glæde, overraskelse, vrede. Som det er velkendt fra mange sportsgrene, er det acceptabelt på idrætsbanen at blive VRED, og at vise stor GLÆDE. Ægte glæde opstår, når fx Souleima efter nogle ugers forsøg, får lært at serve i

11 11 volleyball. Når vi vinder den bold, som Souleima lige har servet, går jublen mest til hende, og hun er dermed dynamo i at styrke holdånden. Under IFS er det meget vanskeligt at rekruttere og fastholde medlemmer samt få klare meldinger fra medlemmerne om de vil deltage i dette eller hint arrangement. Det er et generelt problem, som kræver meget indsats fra ledere, trænere og brugere. I det seneste år, er det videnskabeligt dokumenteret, at brugerne i psykiatrien får det bedre af at dyrke idræt. Men også medarbejderne får det jo bedre, og har mulighed for fysisk og psykisk udvikling af sig selv, hvis de hvis vi går forrest og viser vejen til mere motion og alle de afledte positive effekter. Fysisk balance handler om lyst og smerte. En kronjuvel under IFS er den årlige Idrætsfestival for Sindslidende, der i 2007 holdes for 13 gang i Vejle. Her mødes 250 deltagere, og brugere og medarbejdere er helt på lige fod. Det foregår som en hver anden idrætsbegivenhed, og man skal se godt efter, for at erfare, at sindslidende er involveret det skulle da lige være for kaffen, smøgerne og det gode humør! Der spilles floorball og volleyball på udendørs baner. Der løbes cross løb i den smukke skov. Udendørs svømmeaktiviteter, atletik og gymnastik. Der kæmpes om den fineste pris: Fairplaypokalen. Kosten på Idrætshøjskolen er fin, og følger de otte kostråd: 1. spis mere frugt og grønt. 2. spis fisk og fiskepålæg. 3. spis kartofler, ris eller pasta og groft brød. 4. spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager. 5. spar på fedtet. 6. spis varieret og hold vægten. 7. sluk tørsten i vand. 8. vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. (anmeldelse af bogen Motion og psyke, se bilag 5). Helt generelt arbejder IFS på ALLE niveauer. Fra brugere, der lige har rejst sig fra hospitalssengen til brugere der har været eller er på vej til at blive elite idrætsfolk på trods af eller måske på grund af perioder med psykisk sygdom. I alle tilfælde er IFS en meget vigtig motivator, der

12 12 rækker langt ud over den almindelige viden om, at motion er sundt. Den sunde personlighed er karakteriseret ved følelsesmæssig balance og nuanceret adfærd samt evne til at kommunikere åbent, ærligt og direkte, altså med selvtillid. Man kunne sige, at IFS har fået sin anden luft, og begrebet vækker interesse over alt i psykiatrien. Ordene kan lyve, men kroppen lyver ikke. Jeg vælger at slutte denne gennemgang af det frivillige sociale arbejde med en melding fra et sted, hvor jeg er lejlighedsvis underviser, og har en ugentlig frivillig vagt, nemlig Mariatjenesten, som er et værested/varmestue i våbenhuset af Maria Kirken i Istedgade på Vesterbro i København. Her er fem fastansatte og 50 frivillige, der arbejder under Kirkens Korshær. Mariatjenesten kalder sine brugere, sine besøgende for gæster, og optikken er at ALLE skal være så hjertelig velkomne, uanset hvad. Her møder man blandt gæsterne de 300 måske mest belastede mennesker i samfundet, og emnerne er alkoholisme, narkomani, prostitution, svær psykisk sygdom, hjemløshed, kriminalitet, vold mv. Der er altid mindst fire medarbejdere frivillige eller lønnede. Man skulle tro, at der ofte var vildt gang i den i Mariatjenesten, men mest foregår dag- og aften møderne roligt og værdigt. Det er jo ikke et behandlingssted, men man kan følge mottoet omsorg, nærhed, varme, og netop VÆRE blandt gæsterne, mens de er der. Der foregår mange gode samtaler, og man føler det ægte, når gæsterne siger tak for nu. Konklusion Som beskrevet, har der i de senere år vist sig mange muligheder for inspiration og motivation af brugere i psykiatrien. Det er naturligvis et

13 13 problem, hvor vidt disse muligheder er og gøres synlige for den enkelte bruger. Det er også et problem, om det nye Danmarkskort med Stat, Regioner og Kommuner også i fremtiden vil afse midler, og styrke indsatsen omkring psykiatribrugere, og mulighederne for at komme sig og få et bedre liv. Allerede her i starten af 2007 har der vist sig politiske sammenlægningstendenser, der er skadelige for brugerne (se artikel bilag 6). Det må også overvejes, hvad der kan gøres for fortsat at motivere frivillige ledere, som bestemt ikke får og sikkert heller ikke skal have sær betingelser i psykiatrien. Medarbejdere må blive endnu bedre til at være ligeværdige og ophøre med den bevidste og især ubevidste stigmatisering af brugerne, som desværre stadig er udbredt. Der må fremover gøres en særlig indsats for at udviske skellet mellem hospitals- og socialpsyikiatrien, og sættes særlig fokus på den kritiske periode mellem udskrivelse fra hospitalet og til af stigmatisering og inklusion i socialpsykiatrien. I denne kritiske periode bliver mange brugere tabt på gulvet, i stedet for at fortsætte det forhåbentligt gode forløb, der var startet inde på hospitalet. Jeg slutter denne fremstilling med at give ordet til Irene Oestrich, med lidt flere citater fra hendes geniale bog: Selvtillidstræning: Angst og lav selvtillid hænger sammen og kan gensidigt forstærke hinanden De største bedrag er selvbedrag Det gælder om at gå efter det, man har brug for, og undgå det, der er skadeligt (selvbeskyttelse)

14 14 Det kræver modenhed og selvtillid at være selvbeskyttende Følelser er ikke farlige, når man lytter til dem og forstår dem Følelser er til for at komme til udtryk ikke for at blive undertrykt Selvtillid er balancen mellem underdanig adfærd og aggressiv adfærd Nogle mener, at selvtillid og evnen til at elske forbundne er tæt Kærlighed er måske det mest centrale for menneskers trivsel Det vigtigste er at holde fast i sine ønsker og drømme og alle mulighederne. Fortsættes >>>

15 Materialeliste 15 Alain Topor, Fra patient til person, Akademisk Forlag, 2005 Alain Topor, Vendepunkter, Videncenter for Socialpsykiatri, 2002 Irene Henriette Oestrich, Selvtillidstræning Jes Gerlach (red.), Motion og psyke, PsykiatriFondens Forlag 2005 Jónas Gústafsson og Knud Ramian, Livshistorien, Systime Academic 2003 Patricia Deegan, At bruge medicinen til at komme sig, Slotsvænget 2004 Pernille Jensen, En helt anden hjælp, Akademisk Forlag 2006 Arbejdsproces Arbejdsprocessen med denne opgave startede for mig 2. oktober 1951, som var den dag, jeg blev født. Fra første fløjt har jeg været pårørende, idet min mor havde anfald af manier, depressioner og alkoholisme, mens min far havde mere diffuse psykiatriske tilstande. Min søster endte med at begå selvmord, 22 år gammel, og min mor det samme året efter, i en alder af 52 år. Min morfar var lettere manisk hele sit liv, mens min mormor havde anfald af svære depressioner. I de senere år er det lykkedes for mig at komme ud af stigmatisering og selvstigmatisering, og mere og mere tro på, at der kunne blive en ende på mine egne anfald af mani og depression. Det har været meget vigtigt at få gjort fuldstændigt op med selv korte perioder af alkoholmisbrug samt opgør med afhængighed af sove- og nervemedicin = benzodiacepiner. Selve den konkrete arbejdsproces omkring dette skrift har været nem, og fostret af, at jeg skriver blindskrift, og hurtigt kan få sat tanker og læsninger på skrift i computeren. Skriveprocessen har været nem for mig, for den handler om min hverdag i psykiatrien. En hverdag, hvor INTET i livet kunne give mig mere mening, og så er man jeg jo ret motiveret.

16 16 Bilag Side 1. Præsentation Artikel om MB projektet Mindre stress og mere håb Artikel om ECT = Elektrochok Årsplan 2007 for Idrætsforeningen for sindslidende, Vikingerne Anmeldelse af bogen Motion og psyke Artikel i Frederiksborg Amts Avis 3. maj Tilkendegivelse Denne opgave må gerne videregives til andre. Fremlæggelsen kan foregå for åbne døre med tilhørere. I forbindelse med mit virke i psykiatrien, er samtlige informationer i dette skrift offentligt tilgængelige.

17 English Summary 17 Just the word psychiatry was in 1977 able to fill me with great horror and fear. Few years before, my sister as well as my mother committed suicide, and in the severe mental depression, I was frightened that I would do the same. Now in 2007, thirty years later, life has given me periods of severe mental illness, abuse of alcohol, and addiction of tranquilisers. All this has been solved, and for the last five years, it has been possible for me to lead a good life. Nowadays, I am employed at a psychiatric hospital, and engaged as a teacher on several institutions for mental health. Said by the old yoga masters: In wisdom, all defeats and mistakes can be transformed into splendid success. The focus on increased self-confidence is essential in any recovery process. It could be said that pain motivates positive change. This tiny book describes positive possibilities for users of all institutions of psychiatry. In the hospitals, a good development has taken place for the last 50 years in terms of vast improvements of medication, and anti depressive as well as anti psychotic medicine has developed to be much better and effective and with less side effects. The hotly contested ECT = Electro Compulsive Treatment, is still used to cure very severe conditions, and 90% of such patients are cured. The power used is 400 times less than applied in ECT for heart diseases. For the past 25 years, mental hospitals in Denmark have developed into being very oriented towards a large group of different professions, as opposed to before, when everything was decided by psychiatrists. In the social part of psychiatry, several places for users to live in common, are in recent years established. Throughout Denmark various activity houses have been constructed, and in such to be places only the fantasy sets the limit. Focus is on relations to the users, rather than on their diagnosis.

18 18 Præsentation af en Underviser & konsulent Jeg hedder Preben Meilvang og er 55 år. Der har været tre forskellige karriereforløb i mit liv. Først 20 år i international shipping, med tre år i Hong Kong, et år i Philippinerne, et år i Grækenland og et halvt år i USA. Derefter 15 år i det pædagogiske felt, som medhjælper i børnehaver og specialinstitutioner samt fem år som misbrugskonsulent, efter i 1989 at have fået styr på eget alkoholmisbrug. I perioden også pædagoguddannelse på seminariet, Jægerspris Slot. Det tredje karriereforløb er min psykiske karriere med socialt ødelæggende manier og indlæggelseskrævende, svære depressioner samt bearbejdelse af søster og mors selvmord. Siden 2002 fri af anfald og rask ved forebyggende foranstaltninger: Medicin, god og sund kost, masser af motion, og god livsførelse. Med i bevægelsen IFS = idræt for sindslidende i Danmark, og er formand for Idrætsforeningen Vikingerne, Frederikssund. I 2006 tog jeg brugerlærer uddannelsen, og i 2007 den ét årige MB uddannelse (MB = Medarbejder med Brugererfaring) I psykiatrien er jeg ansat på lige fod med andre kolleger, men med brugerperspektivet i fokus. Som underviser og konsulent er jeg på psykiatriske hospitaler, sundhedsskoler og andre steder i samfundet. Ved hjælp af dialog og information om sindslidendes vilkår i samfundet, vil jeg - sammen med andre faggrupper - skabe mere rummelighed og tolerance samt nedbryde myter og fordomme. Jeg leverer undervisning i form af foredrag, debatmøder, workshops og meget andet. Som konsulent trækker jeg på min erfaring fra shipping verdenen, det pædagogiske felt samt viden fra det vigtigste sted: LIVETS SKOLE. Jeg lægger vægt på ikke kun at bruge mine personlige erfaringer og min egen livshistorie, men også mere generelt at dække emnerne, fx alkoholisme, arvelighed, depressioner, det gode liv, elektrochok, idræt, livskraft, manier, mestringsstrategier, motion, narkotika, psykoser, recovery, selvmordsforebyggelse, sport, stigmatisering, stress og stjernestunder. De tre vigtigste ord i mit nye liv er: KÆRLIGHED * VILJE * LIVSKRAFT

19 19 Mobil tlf *

20 20 Læserindlæg: Bladet OUTsideren, oktober 2006 ELEKTROCHOK Bedre end sit rygte af Preben Meilvang, brugerlærer og medarbejder i psykiatrien med brugererfaring Alene ordet "elektrochok" - ja det vækker fordomme, forargelse, bestyrtelse, afsky og vrede. Tankerne ledes hen på tortur, og de gruopvækkende scener i filmen "Gøgereden" med Jack Nicholson. Men her er lidt nøgtern information om elektrochok. Kaldet ECT. ECT har været i brug ved behandling af svær psykiatrisk sygdom, især depression, siden ECT er al anden behandling overlegen, når det gælder om at opnå hurtig og sikker effekt hos depressive patienter i suicidalfare, med spise- og drikkevægring, og med psykotiske forestillinger. Patienten gives et kortvarigt sovemiddel, der fremkalder dyb søvn. Dernæst et muskelafslappende middel, og under behandlingen får patienten kunstigt åndedræt med ilt. Der gives et 2 sekunders varende strømstød ( Joules). Dette er en meget svag strømstyrke, ca. 400 gange mindre, end den der anvendes, når der gives elektrochok ved hjerteflimren. Der fremkaldes et kun svagt krampeanfald, som måles ved EEG (måling af hjernens elektriske aktivitet). Elektrochok = ECT er en særdeles effektiv og skånsom behandling af svære depressioner, som i mange tilfælde ellers ville koste patienten livet på grund af selvmordstilskyndelser. Den vigtigste bivirkning er forstyrrelser af indprentningsevnen, som imidlertid restitueres fuldstændigt, når man anvender moderne ECT-apparatur. På trods af ovennævnte forhold er der fortsat negative holdninger til ECT-behandling ikke kun i fagkredse, men i særdeleshed i dagspressen ikke mindst influeret af en fordomsfuld amerikansk underholdningsindustri. Man har derfor fundet det betydningsfuldt at undersøge holdningen hos de patienter, som har modtaget behandlingen. På verdensplan er der kun udført få undersøgelser af patientens vurdering af ECT-behandling givet med moderne udstyr. 83% var tilfredse med behandlingseffekten, og en generel tilfredshed udtryktes af mere end 90% af de adspurgte. Ca. 75% ville foretrække ECT ved en ny depressiv periode. ECT's bivirkninger må opvejes mod de betydelige behandlingsmæssige fordele. Svær depression kan være livstruende, og som det fremgår af en metaanalyse fra 2003, er ECT den mest effektive behandling. Ved ikke at iværksætte ECT ved alvorlig depression, vil patienten i bedste fald blive udsat for langvarig og unødvendig lidelse. Elektrochok er jo ikke mod forkølelser, men alvorlig psykisk sygdom, hvor det er en effektiv og skånsom behandling. Jeg har selv fået 9 ECT behandlinger i forbindelse med meget svær depression i Fire uger efter behandlingen var jeg rask og efter otte uger kunne jeg genoptage mit krævende shipping job i fuldt omfang. Det er 22 år siden, og jeg har aldrig siden haft gener eller men efter ECT behandlingen. Det er mit ønske, at fordommene mod elektrochok må mildnes og forhåbentlig helt forsvinde. Kilder: Bogen Depression, Psykiatrifondens Forlag 1997, ugeskrift for læger, 2003, vol. 165 nr. 40

21 21 ÅRSPLAN 2007 Frederikssund-Hallen Frederikssund Svømmehal Bestyrelsesmøder Besøg fra Kæmperne, København Vinterferie, lukket Påskeferie, lukket Generalforsamling Temadag om floorball Sund By løbet i København Idræts- og kulturfestival, Frederikssund Temadag om volleyball Sæsonafslutning Idrætsfestival i Vejle Sæsonstart Kanotur på Suseåen, uge 34 Sankt Hans løb, Roskilde Idrætsdag, Herlev/Ballerup Efterårsferie, lukket Julefrokost Hver onsdag Hver mandag Hver måned 7. februar 14. februar 4. april 25. april 27. april 8. maj 11. maj 18. maj 6. juni juni 8. august august 28. august 7. september 17. oktober 12. december

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces

Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014. Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : som en del af egen recoveryproces Lifo-netværk på Ishøj Strand Vandrehjem Mandag 29. september 2014 Rapport fra en klassisk Maniodepressiv : - Livshistoriefortællingen som en del af egen recoveryproces Preben Meilvang Pædagog & MB er Underviser

Læs mere

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery:

Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag. Recovery: 1 Ballerup Seminariet, forår 2008 Synopsis før mundtlig eksamen i Social- og sundhedsfag Recovery: Fra eksklusion og stigmatisering til Inklusion og sundhedsfremme Censorer: 7632 Palle friis 7848 Lisbet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

RECOVERY gennem Idræt for sindslidende

RECOVERY gennem Idræt for sindslidende Ballerup-Seminariet, forår 2008 Bachelorprojekt i Pædagogik RECOVERY gennem Idræt for sindslidende (Sport for mentally suffering, see ENGLISH SUMMARY, chapter XIII) Forfatteren alene er ansvarlig for bachelorprojektets

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere