HALANALYSE - THISTED KOMMUNE UDARBEJDET I FORBINDELSE MED THISTED KOMMUNES BREDDEIDRÆTSPROJEKT "IDRÆT PÅ KANTEN"

Transkript

1 HALANALYSE - THISTED KOMMUNE UDARBEJDET I FORBINDELSE MED THISTED KOMMUNES BREDDEIDRÆTSPROJEKT "IDRÆT PÅ KANTEN"

2 Maj Thisted Kommune Udarbejdet af: Fritidssektionen i Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde med de selvejende og kommunale haller. Anvendte fotos: Colourbox, Bertel Bolt-Jørgensen, Mikael Mortensen, AAU, Pulsen i Balling, Boddum-Ydby Skytte- og Fritidsforening. fl. Layout: Tilde Grafisk 2 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

3 INDHOLD ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL 4 PROCESSEN 4 LÆSEVEJLEDNING OG TABELOVERSIGT 4 DEL 1 HALLERNES UDFORDRINGER OG POTENTIALE I NATIONALT PERSPEKTIV 6 DEL 2 BESKRIVELSE AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE 14 DEL 3 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR HALLERNE I THISTED KOMMUNE 19 DEL 4 UDNYTTELSESGRADEN AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE 26 DEL 5 RENOVERING OG UDBYGNING AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE 36 DEL 6 FREMTIDENS HALLER I THISTED KOMMUNE 41 - FORSLAG TIL MODELLER TIL FREMTIDIG ORGANISERING AF DE SELVEJENDE HALLER 42 - FORSLAG TIL FREMTIDIG MODEL FOR TILSKUD TIL DE SELVEJENDE HALLER 45 HALANALYSE THISTED KOMMUNE

4 ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL PROCESSEN Børne- og Familieudvalget besluttede på mødet den 14. januar 2014, at der skulle iværksættes en analyse vedrørende de selvejende haller, som bl.a. omfatter hallernes organisering, økonomi (herunder tilskuddet vedrørende skolernes brug) samt faciliteternes vedligeholdelse og udvikling. Da Thisted Kommunes ikke lovbestemte tilskud (inden for Kommunalfuldmagtens rammer) til de selvejende haller udelukkende bygger på skolernes brug af hallerne, og derfor er sårbare overfor ændringer i skolestrukturen, blev det endvidere besluttet, at analysen skal tage højde for eventuelle ændringer i skolestrukturen. Desuden blev det besluttet, at analysearbejdet skal indgå i udviklingsprojektet Idræt på kanten, som Thisted Kommune har modtaget støtte til fra Nordeafonden og Kulturministeret som en følge af udnævnelsen til bredde-idrætskommune Hele Breddeidrætskommune programmet Idræt på kanten kan ses på Delprojekt 5 og 6 beskriver udviklingsprojekteternes målsætninger vedr de selvejende haller i Thisted Kommune. Jf. budgetforliget indgået i september 2014 af alle Kommunalbestyrelsens partier skal der udarbejdes en analyse af de kommunale og selvejende haller. Analysen skal afspejle investeringer i de enkelte haller, bygningsmæssig stand, belægningsgrader, definition på henholdsvis selvejende og kommunale haller samt for de selvejende hallers vedkommende ydermere stillingtagen til ejerforholdet. Tidligere model med krav om medfinansiering fastholdes vedligeholdelse og renovering prioriteres frem for nybyggeri. Analysen skal foreligge ultimo juni Som en følge af Børne- og Familieudvalgets beslutning har fritidssektionen siden juni 2014 samarbejdet meget tæt med bestyrelserne og lederne i de selvejende haller, der som en del af haludviklingsprojektet er blevet medinddraget i at udarbejde den del af analysen, som vedrører de selvejende haller. Der har bl.a. været afholdt 5 seminarer for selvejende hallers bestyrelser og hallernes ledere, som desuden har deltaget i to ekskursioner til 10 relevante haller uden for kommunen. Program for udviklingsprojektet vedrørende de selvejende haller kan ses på I medfør Kommunalbestyrelsens budgetforlig indgår de kommunale haller i relevante dele af analysen. LÆSEVEJLEDNING OG TABELOVERSIGT Analysen er delt op i 6 dele, hvor der i hver del er en mængde figurer og tabeller. Det anbefales at gennemlæse alle rapportens dele, for den mest udførlige indførsel i hallernes vilkår, udfordringer og potentialer. Dataoversigten er tænkt som et opslagsværktøj, således at der hurtig kan findes frem til ønskede data efterfølgende. Rapportens tabeller og figurer kan som nævnt ikke lades alene, da beskrivelser og teksten der er knyttet dertil bør også læses af hensyn til nuancer. Rapporten er en samling af analyser, der tilsammen tjener det formål at beskrive og undersøge de selvejende og kommunale haller ud fra børne- og familieudvalgets samt kommunalbestyrelsens beslutninger. Analysen kan forhåbentlig anvendes til at kvalificere beslutningsgrundlaget vedr. udbygningen, udviklingen, organiseringen og tildelingsprincipper i forbindelse med de kommunale og selvejende idrætsfaciliteter. I analysen henvises til bilag, som for overskuelighedens skyld er samlet i et særskilt bilagshæfte. Både analyse og bilagshæfte er tilgængeligt på I forbindelse med udførslen af analysen og indsamling af data og informationer vil fritidssektionen gerne takke alle bestyrelser og medarbejdere i de selvejende og kommunale haller, som alle har bidraget og samarbejdet på særdeles positiv og konstruktiv vis. 4 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

5 DATA-OVERSIGT DEL 1 HALLERNES UDFORDRINGER OG POTENTIALE I NATIONALT PERSPEKTIV... 6 Figur 1: Befolkningspyramide for Thisted Kommune med tal fra 2008 og Figur 2: Udviklingen i de 10 mest populære børne- og voksenidrætter Figur 3: Bredere idrætsdeltagelse i befolkningen DEL 2 BESKRIVELSE AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE Tabel 1: Selvejende hal og kommunal hal - forskelle Figur 4: De selvejende institutioners geografiske placering Tabel 2: Oversigt over lokaletyper og faciliteter i de 16 haller i Thisted Kommune pr DEL 3 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR HALLERNE I THISTED KOMMUNE Figur 5: Spredningen i indtægter i 2013 i hallerne med indtægter under 2 millioner Figur 6: Spredningen i indtægter i 2013 i hallerne med indtægter over 2 millioner Tabel 3: Hallernes indtægter i procent fordelt på de 4 indtægtskilder ud fra regnskabstal for Tabel 4: Hallernes udgifter fordelt på 5 udgiftsgrupper ud fra regnskabstal i Tabel 5: Langsigtet låneoptagning i de selvejende haller pr Tabel 6: Kommunale anlægstilskud til hallerne i perioden Tabel 7: Bevillinger vedr. anlægsmidlerne i mio puljen til de selvejende haller DEL 4 UDNYTTELSESGRADEN AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE Tabel 8: Folkeoplysende foreningers tilskudsberettigede timer i de selvejende haller Tabel 9: lokaletype: idrætshal 20 x 40 meter Udnyttelses-procenter uge 48, Tabel 10: lokaletype: Minihal Udnyttelses-procenter uge 48, Tabel 11: Lokaletype: Svømmehal Udnyttelses-procenter uge 48, Tabel 12: lokaletype: Svømmehal Udnyttelses-procenter uge 48, 2014 fordelt på forening/skole og offentlig svømning Tabel 13: Antal besøgende til Offentlig svømning i 2014 i de 4 svømmehaller DEL 5 RENOVERING OG UDBYGNING AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE Tabel 14: De selvejende hallers 5 års planer hallernes egne bruttolister Tabel 15: Økonomisk oversigt over 5-års planerne vedr. vedligehold/renovering, ny indretning og nye m2 i de selvejende institutioner Tabel 16: De kommunale hallers anlægsønsker behandlet i forretningsudvalgene samt nye drømme Tabel 17: De kommunale haller oversigt over anlægsønsker behandlet i forretningsudvalgene DEL 6 FREMTIDENS HALLER I THISTED KOMMUNE Tabel 18: De tre facilitetstyper i Thisted Kommune FORSLAG TIL MODELLER TIL FREMTIDIG ORGANISERING AF DE SELVEJENDE HALLER Figur 7: Illustration af model 1 vedr fremtidig organisering af de 13 selvejende haller Figur 8: Illustration af model 2 vedr fremtidig organisering af de 13 selvejende haller Figur 9: Illustration af model 3 vedr fremtidig organisering af de 13 selvejende haller Figur 10: Illustration af model 4 vedr fremtidig organisering af de 13 selvejende haller FORSLAG TIL FREMTIDIG MODEL FOR TILSKUD TIL DE SELVEJENDE HALLER Figur 11: Ny tilskudsmodel i oversigtsform Tabel 19: Årlige kommunale tilskud ved nuværende tilskudsmodel skolernes brug af hallerne Tabel 20: Årlige kommunale tilskud ved forslaget til ny tilskudsmodel Tabel 21: Grundtilskudsbeløb i forslaget til ny tilskudsmodel Tabel 22: Benyttelsestilskuddets fastsættelse med loft over udnyttelsesprocent efter objektive kriterier HALANALYSE THISTED KOMMUNE

6 DEL 1 HALLERNES UDFORDRINGER OG POTENTIALE I NATIONALT PERSPEKTIV Tiden har ændret sig meget siden idrætshalsbevægelsens indtog i Thy i 1970 erne og frem, ligesom strømningerne og væksten indenfor idrætsbranchen har været enorm de seneste år. I idrætsorganisationerne snakkes om Den stille revolution, som dækker over de mega-trends, som betyder ændrede vilkår for både faciliteter og idrætsforeninger. 6 af de store mega-trends og deraf følgende udfordringer for idrætshaller gennemgås herunder. Ønskes uddybende forklaringer henvises til litteratur som Danskernes motions- og sportsvaner 2011 af Trygve Laub Asserhøj og Danskernes forbrug af penge på sport og motion af Aline Van Bedaf & Maja Pilgaard, Organisation og drift af Troels Rasmussen samt Kommunal planlægning af idrætsfaciliteter af Jens Høyer-Kruse. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING BETYDER ÆNDRET BEFOLKNINGS- SAMMENSÆTNING OG ÆNDRET KUNDEPOTENTIALE Den procentvise andel af voksne borgere i Thy øges betydeligt for tiden, hvilket giver forskydninger i brugerpotentialet, således at hallernes største potentielle brugergruppe i dag er den voksne og ældre befolkning, hvor den tidligere har været børn og unge. Dette er illustreret i befolkningspyramiden på figur 1. Alene i perioden 2008 til 2015 er der 470 færre kvinder og 687 færre mænd Thisted Kommune under 25 år. Til gengæld er der 381 personer mere i aldersgruppen over 25 år. ÆNDRING I IDRÆTSMØNSTRET De idrætter, der hittede, da hallernes fundament blev støbt, er ikke de samme idrætter, der nødvendigvis også hitter i de respektive haller i dag. I figur 2 ses udvikling i de 10 populæreste børne- og voksenidrætter siden Udviklingen i idrætsmønstret har været under hastige forandringer i de sidste år også i Thy. Der iværksættes tiltag og opfindes koncepter i dag som for omkring år siden var nærmest talt utænkelige. Bl.a. har de to største idrætsorganisationer i Danmark Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Gymnastik- og idrætsforeninger (DGI) igangsat fælles strategi kaldet Bevæg dig for livet med målene som henviser til at der arbejdes for målene, at der i 2025 ses at 50 % af danskerne er medlem i en idrætsforening og at 75 % af danskerne er idrætsaktive. Til dette samarbejdsprojekt er der i skrivende stund afsat 100 millioner kroner, som dels er finansieret af fonde men også af organisationerne selv. Det er således vigtigt at understrege, at danskerne og thyboerne i alle aldre dyrker idræt som aldrig før (se figur 3). Og som det ses er de store organisationer også meget opsatte på at idrætsforeningslivet fortsat skal være en vigtig grundpille i civilsamfundet. Men der ses tendenser til en polarisering, således at der er en stor gruppe på ca. 80 % der gerne vil dyrke Figur 1: Befolkningspyramide for Thisted Kommune med tal fra 2008 og 2015 MÆND Kilde: Danmarks Statistik over idræt 1 og som gør det i mere eller mindre omfang, men at der samtidig er en gruppe på ca. 20 % som må betegnes som inaktive, og som kendetegnes af stort set aldrig at røre sig. Af disse inaktive borgere beretter 65 % om, at de faktisk gerne vil dyrke idræt. At nogle traditionelle idrætter er pressede på medlemmer betyder derfor ikke, at thyboerne ikke vil dyrke idræt, det betyder blot at thyboerne dyrker anden idræt end de traditionelle. Således ses en forskydning af idrætsdeltagelsen, som kan beskrives med disse vandringer: KVINDER 1 Ifølge Thisted Kommunes sundhedsprofil 2013 er fordelingen 4,2 % der dyrker konkurrenceidræt, 20,1 % dyrker motionsidræt og 58,6% dyrker lettere motion. 17,2 % beretter om stillesiddende aktivitetsniveau. Se Sådan står det til med SUNDHEDEN, Thisted Kommune HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

7 Figur 2: Udviklingen i de 10 mest populære børne- og voksenidrætter Børneidrætter: % Fodbold Svømning Gymnastik Jogging/motionsløb Håndbold Rulleskøjter/skateboard Badminton Dans (alle former) Ridning Vandreture Signifikante forskelle mellem 2007 og 2011 er markeret med fed; p < 0,05. Voksenidrætter: % Jogging/motionsløb 19 Styrketræning 17 Vandreture Aerobic/Zumba Gymnastik Svømning Spinning/kondicykel Fodbold Landevejscykling Badminton 6 Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 af Trygve Laub Asserhøj, side 32 og 76 HALANALYSE THISTED KOMMUNE

8 FRA INDE TIL UDE Der sker en forskydning, der betyder at de moderne borgere bevæger sig fra de traditionelle halidrætter som håndbold, fodbold og badminton over til udendørs aktiviteter som gang, løb og cykling. Strømningen går hurtigere for voksne end for børn. Noget tyder på at de gamle foreningsdyder hænger ved lidt længere hos børn end hos voksne. Men forskerne mener, at det kun er et spørgsmål om tid. Potentialet i denne udfordring er at indrette faciliteterne så inde og ude -arealerne ligger i tæt nærhed til hinanden, samt at de spiller sammen, således at inde og ude bindes tæt sammen af aktiviteter og relationer mellem de respektive udøvere, og at hallerne er det naturlige samlings- og udgangspunkt. FRA TURNERINGER TIL STÆVNER/EVENTS Medlemsudviklingen og dermed deltagelsen som i f.eks. fodbold-, håndbold-, og badmintonturneringer har i bedste fald været stagneret og værste fald været nedadgående de sidste 5 år. Dette samtidig med at idrætsindustrien er vokset samlet set. Der ses stigende aktivitet på markedet for fitnesscentre og dertil relaterede fitness-events ligesom f.eks. løbe-events er i hastig vækst. Lokalt ses det i form af Nationalpark Thy Marathon og de arrangementer som afholdes i regi af Thy Klatre- og friluftsklub som Thy Trail Marathon, Thy Ultra og Thy til lands, til vands og i luften som i mere end 4 år har været fuldt booket. Også Lady Walk i Agger melder om stigning i deltagerantal og trækker hvert år mellem kvinder til den sydlige del af kommunen en hverdagsaften i maj. Potentialet til løsningen af denne udfordring er, at arbejde mere med at få andre af de store idrætter integreret i idrætshallerne, for at give en mindre sårbarhed overfor negativ udvikling i en eller to idrætter. F.eks. vil det, at indrette idrætsfaciliteten så den også er attraktiv for gymnastikforeninger give en bedre udnyttelse og risikospredning. Hvad angår den vigende turneringsdeltagelse og det deraf faldende aktivitetsniveauet i weekenderne, kan dette tilgodeses ved i højere grad, at åbne hallerne op for borgerne i weekender. Desuden vurderes det, at der er et uudnyttet potentiale i at hallerne selv arrangere og nytænker idrætsevents som f.eks: hoppeland for voksne, månedsmesterskab i indendørsfodbold eller lignende, som kan være med til at booste udnyttelsen i weekender. Vigtigst af alt, er at faciliteterne er opmærksom på trenden med stigende deltagelse i stævner/events og vigende deltagelse i månedslange turneringer. FRA FASTE HOLD TIL FLEKSIBEL HOLDTRÆNING Kun meget få, ca. 5 % af den voksne befolkning og en stigende grad også de unge dyrker konkurrenceidræt i dag. Den moderne borger vil dyrke idræt, når man har tid og lyst, og gerne sammen med dem man kender. Der er langt færre borgere i dag end tidligere, der prioriterer 2 ugentlige træninger på fast hold og på faste tidspunkter. Holdtræning er i stadig vækst, men det er holdtræning med fleksibel tilmelding og deraf følgende forskellige deltagere fra gang til gang. Udviklingspotentialet i denne udfordring er, at kende sine kunder/ medlemmer og give dem flere muligheder for træning end blot en ugentlig træningstid. Fleksibilitet og flere muligheder kan være med til at øge antallet af deltagere i aktiviteterne i 8 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

9 foreningerne og hallerne. F.eks. kunne foreningskort åbne mulighed for, at borgere kunne købe medlemskab, som giver dem ret til fleksibelt at vælge mellem tilbuddene i faciliteten. F.eks. ved at kunne danse Zumba i gymnastikforeningen om mandagen, spille badminton i badmintonklubbens tirsdag, spille indendørsfodbold i fodboldklubben onsdag eller deltage i håndboldfitness i håndboldklubben om torsdagen eller være med til familieturneringen i volleyball lørdag med volleyballklubben. Kan foreningerne og facilitetslederne være frontløbere i en kulturændring hen imod flere fælles koncepter, ville udfordringen vedr. fleksibel holdtræning i foreningsregi måske kunne løses, men der er også udfordringer i relation til Thisted Kommunes aktuelle tilskudsordninger. FRA MEDLEM TIL KUNDE Blandt den voksne befolkning, der også udgør forældrene til de børn, der deltager i idrættens tilbud, er der høje forventninger til det produkt, altså den træning, man får, når man er en del af en idrætsforening. Nutidens befolkning er præget af en forbruger-kultur, hvor man rationelt vurderer, hvad man får for det, der betales for et bestemt produkt også idræt. Er man ikke tilfreds med det, man får for pengene, er der risiko for, at man kigger til andre udbydere, for at få noget der giver mere værdi for pengene. De fleste er villige til at betale lidt ekstra for at få øget kvalitet. Denne udvikling skaber udfordringer for de folkeoplysende foreninger, som bygger på fællesskab, og medlemmernes demokratiske involvering i foreningen. Potentialet i denne udvikling er ud over at kommunikere vigtigheden af fælleskabet omkring foreninger og haller, også at kvalitetssikre de produkter, der leveres i både hal og forening. Uddannelse af instruktører til at kunne levere det produkt, medlemmerne forventer (eller gerne mere end de forventer) og fokus på målrettet og professionelt salg, markedsføring og kommunikation er et must for en forening eller hal, der vil skabe fællesskab omkring idræt, i en idrætssektor, der mere og mere har udviklet sig kommercielt og med individuelle træningsformer. For en idrætsforening og en selvejende hal betyder det, at der er en kæmpe kommunikationsopgave, der skal løses. En forening og en hal sammensat af frivillige bestyrelsesmedlemmer, har behov for, at få skabt forståelse for, at foreningerne og hallen kan skabe et unikt fællesskab i lokalsamfundet præget af offervilje og fælles fodslaw. Et fællesskab som kan være unikt for Thisted Kommune, og som kan være en væsentlig begrundelse for tilflytning og bosætning. HALLERNES LOKALER ER OFTE MONO- ELLER DUOFUNKTIONELLE Mange af hallerne er bygget arkitektonisk til de store idrætter anno 1980, og ikke alle rum og arealer er indrettet til mere end 1 eller 2 aktiviteter som f.eks. håndbold og badminton. Disse haller kaldes i daglig tale en traditionel 20x40 hal, og er i sagens natur meget sårbare over for ændringer i idrætsbilledet. Dette er selvfølgelig en udfordring, der kommer af det ændrede idrætsmønster i befolkningen, men også af ændrede arkitektoniske trends som gennemsigtighed, multifunktionelle, midlertidige og fleksible løsninger er svære at indarbejde i rum, der egentlig ikke var tiltænkt multifunktionelt for 30 år tilbage. Ved at have per- HALANALYSE THISTED KOMMUNE

10 manente løsninger og mono- og duofunktionelle rum i hallen gør disse sig meget sårbare overfor netop ændringer i idrætstrends. For at imødegå denne udfordring er det en nødvendighed at faciliteterne i dag implementerer gennemsigtighed, fleksible løsninger og multifunktionalitet ind som et minimumskrav, når eksisterende faciliteter renoveres eller ny indrettes, og når der etableres nye lokaler og aktivitetsarealer både inde og ude. Det gøres ved altid at have idræts- og bevægelsesrumsekspertise med på sidelinjen, når der arbejdes med renovering og udvikling i faciliteten. TEKNOLOGISK UDVIKLING Kommunikation, synlighed og udbredelse af kendskabet til og udviklingen af forskellige produkter og tiltag sker i langt højere grad i dag end for 30 år siden med teknologiske værktøjer og digitale løsninger som hjemmesider, komplicerede computerstyrede programmer, apps, webshops og sociale medier. Dette smitter af på alle brancher -også på idrætsbranchen. Er en idrætsorganisation eller lokaleudbyder af idræt ikke opmærksom på denne trend, mistes markedsandele alene f.eks. fordi ens produkter ikke er synlige på de platforme, hvor kunderne befinder sig. Løsningerne er igen lettere at beskrive end at føre ud i livet - men faciliteterne og foreningerne skal være der, hvor kunderne er, dvs. på alle relevante og aktuelle virtuelle platforme. Med den hastighed hvormed de virtuelle platforme udvikler og forandrer sig, er der næppe tale om en døgnflue. Det er imidlertid ikke nok at være der, platformene skal også anvendes strategisk korrekt og rigtig for at den rette effekt opnås. Dette er således en videnskab og næppe kompetencer som alle facilitets- og foreningsledere i Danmark besidder, hvorfor det ofte kan betale sig at samarbejde om, eller tilkøbe sig, viden indenfor dette område. Ligeledes har Aalborg Kommune med projektet automatisk facilitetsovervågning været frontløber for tanken om at brugen af idrætshallerne kan registreres med varmefølsomme kameraer, hvorefter aktivitetsniveauet kan måles. Faciliteterne kan derefter udvikle og igangsætte initiativer på baggrund af den viden og informationen om aktivitetsniveauet på de forskellige tidspunkter af døgnet, som de varmefølsomme kameraer leverer. Ligeledes kan al energiforbrug og praktiske opgaver i fremtiden sandsynligvis overvåges og optimeres med brug af den viden og data, der kan indsamles med brug af teknologiske værktøjer. KOMMERCIALISERING AF IDRÆTTEN Danskerne dyrker idræt som aldrig før, hvilket ses i figur 3. Væsentligt er det at bemærke at Dansk Boldspils Union ikke længere er Danmarks største idrætsorganisation med deres medlemstal på ! Det er den kommercielle fitnesskæde % Figur 3: Bredere idrætsdeltagelse i befolkningen år år år år år år 70 år + Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 af Trygve Laub Asserhøj, side HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

11 Fitness World, der har over kunder. Fitness World er også forretningsdrivende i Thisted by. De kommercielle idrætsorganisationer er privatejede og modtager ingen driftsmidler fra hverken stat, regioner eller kommuner. Senest er fitness-kæden Loop startet op i Thisted, ligesom der sikkert indenfor en årrække også vil kunne ses andre kæder, der er på fremmarch andre steder i Danmark. Der er også mindre idræts-iværksættere i kommunen som Thy Fitness, Thy Crossfit samt kæden Dit Center. Sidstnævnte lejer fitnesslokaler i 2 snart 3 af de selvejende haller. For de selvejende haller og foreninger er der tale om både en medspiller og en konkurrent i den kommercielle verden. Den øgede kommercialisering af idrætten er et tegn på, at der er et marked. En voksen i Danmark bruger i gennemsnit 5560 kr. på sport og motion om året2. Det vurderes, at der er et stort potentiale på dette område ved at implementere kommercielle driftsmetoder i foreninger (under hensyntagen til bl.a. Folkeoplysningslovens bestemmelser om fælleskab og demokrati) og haller, samt at haller og foreninger samarbejder med kommercielle aktører. ØGET PROFESSIONALISERING AF IDRÆTSBRANCHEN Som følge af den øgede kommercialisering og medlemmernes øgede krav til idrætsforeninger og idrætsfaciliteter ses en tendens til, at der ansættes flere og flere idræts- og aktivitetsmedarbejdere -selv i breddeidrætsforeninger- for at bevare medlemstal og markedsandelene. At drive en forening professionelt og kommercielt ses således ikke kun i de store forretningsdrevne superligaklubber og håndboldligaklubber. Flere store breddeidrætsklubber med medlemmer har indenfor de sidste 5 år ansat lønnede medarbejdere til at hjælpe de frivillige ledere og instruktører, hvorefter der ses stigninger i medlemstallet og antallet af frivillige i løbet af 2-3 år. OPSUMMERING AF HALLERNES POTENTIALE SOM FØLGE AF UDVIKLINGEN I IDRÆTSBRANCHEN I forlængelse af den skitserede udvikling samt dertilhørende udfordringer, beskrives i det følgende tydelige potentialer, der vurderes at kunne udnyttes i bestræbelserne på at give foreninger og idrætsfaciliteter bedre økonomi og øgede markedsandele i fremtiden. KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERE OG FORENINGSLEDERE For at matche de mange nye krav, der stilles til personalet i idrætsbranchen, kan der med fordel løbende sættes fokus på, om personalet kan indfri de kompetencekrav, som er opstået som følge af udviklingen inden for idrætsbranchen. Der er i brancheforeninger og idrætsorganisationer allerede etableret kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne, og de frivillige foreningsledere tilknyttet de selvejende haller. Disse aktiviteter kunne med fordel etableres lokalt i et samarbejde mellem hallerne og Thisted kommune. Ligeledes ses en tendens til, at der ansættes nye profiler i de selvejende haller med en 2 Kilde: Danskernes forbrug af penge på sport og motion af Aline Van Bedaf & Maja Pilgaard side 6. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

12 anden uddannelsesmæssig baggrund end de traditionelle håndværker-faggrupper, der har præget halinspektør-jobbene i de sidste årtier. Den nye halinspektør-profil ses at have baggrund fra idrætsstudier, fysioterapeutstudier eller økonomistudier med fokus på oplevelsesøkonomi, sportsmanagement eller lignende. INDRETNING AF LOKALERNE SÅ DE MATCHER NYE ARKITEKTONISKE OG IDRÆTSMÆSSIGE TRENDS SAMT ER ØKONOMISK BÆREDYGTIGE For fortsat at gøre sig attraktiv og indbydende på markedet, er det en nødvendighed at have funktionelle, fleksible samt pænt udseende rammer og lokaler. Dette kræver fokus på evt. ny-investeringer i renovering og forbedringer af eksisterende rammer er økonomisk rentable. Der kan med fordel oprettes samarbejde med kommune samt diverse fonde og puljer med henblik på at få udført disse make-overs i traditionelle idrætsfaciliteter på intelligente moderne måder, da dette er et fokuspunkt på landsplan for f.eks. Lokale- og Anlægsfonden. ØGET FOKUS PÅ DE KOMMERCIELLE MARKEDER OG SALG AF LEDIG TID TIL ANDRE END FORENINGER For at gøre en selvejende institution bæredygtig i dag er det vigtigt med fokus på, hvorledes institutionen selv kan tjene penge og skabe økonomisk overskud til fortsat udvikling af facilitetens eksisterende rammer. Som gennemgangen af udfordringerne viser, ligger der potentialer i den kommercielle træningssektor, ligesom der ligger potentialer i overskuds-skabende events. Ligeledes kan fokus på salg af haltimer til andre end foreninger også være et stort potentiale. Disse aktører kunne være privat personer, firmaer eller andre ikke-folkeoplysende foreninger. ØGET FOKUS PÅ DRIFTSOPTIMERING OG EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE Som følge af udviklingen i sektoren og generel udvikling i forskellige tekniske løsninger vedr. idrætsfaciliteter, er der økonomisk rationale at hente ved at optimere driften ved f.eks. energioptimering, og indførelse af teknologiske løsninger vedr. booking og administration. På denne vis kan der frigøres medarbejdertid til udvikling og salgsarbejde indenfor den kommercielle sektor. En anden måde at effektivisere på, er at hallerne indgår i indbyrdes forpligtigende samarbejder, med henblik på at udnytte synergieffekter vedr. f.eks. markedsføring, optimal udnyttelse af kompetencer, produktudvikling, vagtplaner, rengøring, indkøb og andre steder, hvor stordriftsfordele kan forekomme. RISIKOSPREDNING VED AT INDDRAGE FLERE BRANCHER I HALLEN Ved at åbne hallen op for andre markeder end idrætsmarkedet spredes risikoen og sårbarheden overfor udsving i f.eks. idrætsdeltagelse. Andre markeder kan f.eks. være indenfor sundhed, som omfatter fysioterapi, kost- og ernæringsvejledning, alternative behandlere, genoptræning og andre faggrupper, der arbejder med fysisk og psykisk sundhed og velvære. Det kunne også være indenfor turisme i form af let adgang for turister i forbindelse med ferie i kommunen. Det kunne også være kulturrelaterede arrangementer i form af teater, koncerter, åbne fester eller debat/foredragsaftener. Der kunne også med fordel tænkes på 12 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

13 udlejning til private f.eks. til private fester og sammenkomster så som konfirmationer, barnedåb, runde fødselsdage og lign. gerne i samarbejde med lokale restauratører. Endelig er der flere haller, der har succes med at etablere hjemmearbejdspladser eller kontorfællesskaber for små iværksættere, henvendt til borgere i byen, der pendler på arbejde eller driver en enkeltmandsvirksomhed, og som gerne vil have et skrivebord udenfor hjemmets 4 vægge og evt. mødes med andre pendlere eller iværksættere. ØGET BRUG AF TEKNOLOGISKE LØSNINGER OG DIGITALE KOMMUNI- KATIONSPLATFORME Ved at benytte moderne teknologi og digitale kommunikationsplatforme er der mulighed for at realisere markedspotentialer til målgrupper, der i dag ikke kender til mulighederne. Ved at ind tænke løsninger som f.eks. sms-nøgle-koder fremsendt fra internettet mod onlinebetaling eller sensorer, kan en facilitet gøres tilgængelig i højere grad end i dag. Ligeledes vil øget fokus på salg og marketing via moderne digitale kommunikationsplatforme og sociale medier også kunne realisere nogle af hallernes potentialer som lokale samlingssteder for flere grupperinger af borgere i lokalsamfundet. Endelig kunne teknologien inddrages til at effektivisere energiforbrug og udnyttelse af faciliteten. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

14 DEL 2 BESKRIVELSE AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE I Thisted Kommune eksisterer 2 organisationsformer i forbindelse med hallerne. Disse defineres kort herunder, ligesom de 16 hallers organisationsform angives. På tværs af de to organisationsformer er ligheden mellem hallerne at de stiller faciliteter til rådighed til borgernes udøvelse af idrætsaktiviteter, som oftest i dag foregår i skole- eller foreningsregi. På overfladen er det ofte ikke nemt at se om den faciliteten, man besøger er selvejende eller kommunal. Herunder gøres et forsøg på at skitsere forskellene mellem de to organisationsformer. Tabel 1: Selvejende hal og kommunal hal - forskelle Organisering Organisatorisk tilknytning Økonomi Overordnede ansvar Daglig ledelse Placering af hallerne i Thisted Kommune SELVEJENDE HAL En selvejende institution, er en juridisk og økonomisk selvstændig enhed med egen formue, men ingen ejerkreds, som kan øve indflydelse på institutionens aktiviteter. En selvejende institution må ikke oprettes med overskudsgivende formål for øje, og i tilfælde af institutionens opløsning fordeles formuen efter de fastsatte uddelingsformål. Organisationen er privat/ikke offentlig. Organisationen er selvbestemmende. Thisted Kommune yder pt. tilskud til selvejende haller for folkeskolernes brug, samt for foreningernes brug jf. Folkeoplysningsloven. Folkeoplysende foreninger betaler en leje, som opkræves af og tilfalder hallen. Derefter kan folkeoplysende foreninger, godkendt af Thisted Kommunes Folkeoplysningsudvalg, søge lokaletilskud til dækning af 65% af lokalelejen jf. Folkeoplysningslovens bestemmelser. Desuden kan hallen have indtægter fra andre foreninger, institutioner og private. Den øverste myndighed er bestyrelsen, der vælges eller sammensættes, som beskrevet i institutionens vedtægter. Bestyrelsen består ofte af frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan ansætte en daglig leder og evt. medarbejdere. Aktivitetscenter Vestervig-Agger, Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter, Hannæs Hallen, Hanstholm Hallerne, Hurup Hallen, Hørdum Hallen, Nordthy Hallen, Nors Hallen, Rolighedshallen, Sjørring Idrætsog Kulturcenter, Snedsted Hallen, Sydthy Idræts- og Fritidscenter samt Østerild Multicenter KOMMUNAL HAL En kommunal drevet institution, som er en del af kommunens budget. Del af den offentlige kommunale organisation. Enheden er underlagt beslutninger taget af kommunalbestyrelsen. Enheden er en del af kommunens driftsbudget, og kommunale institutioner som f.eks. folkeskoler, kan ofte benytte faciliteterne vederlagsfrit, som en del af det kommunale tilskud til hallen. Folkeoplysende foreninger betaler et gebyr, som ikke tilfalder institutionen, men medgår til at yde ekstraordinært lokaletilskud til foreninger jf. Folkeoplysningsloven. Desuden indtægter fra institutioner og private. Forretningsudvalg med medlemmer, der bl.a. er udpeget af kommunalbestyrelsen. Kommunalt ansat leder (og evt. medarbejdere), der refererer til leder i det kommunale system. Thy Hallen, Thisted Tennis- og Badmintonhal samt Sydthy Kur- og Svømmebad 14 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

15 Figur 4: De selvejende institutioners geografiske placering. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

16 Tabel 2: Oversigt over lokaletyper og faciliteter i de 16 haller i Thisted Kommune pr Befolkningsgrundlag i lokalområdet 3 Samlet antal m2 Idrætshal (>800 m2) Minihal (>480 m2) Gymnastiksal (<480 m2) Motionsrum / fitnesscenter Mindre aktivitetsrum / almindeligt lokale Svømmehal/bad Omklædningsrum Squashbane Springgrav Skyde-baneanlæg Klatrevæg Klublokaler Mødelokaler/ konferencerum Fodboldbaner / græsareal Cafeteria-areal m salg og køkken Cafeteria-areal udsalg Aktivitetscenter Vestervig-Agger (H) Ja 1 Boddum-Ydby Skytte og fritidscenter Nej 1 Hannæs Hallen (H) ja 1 Hanstholm Hallen (F) ja 1 Hurup Hallen Ja 1 Hørdum Hallen (K) 1 7 Ja 1 Nordthy Hallen ja 1 Nors Hallen (F) nej 1 Rolighedshallen nej 1 Sjørring Idræts- & kulturcenter (H) 1 (20m) Ja 1 Snedsted Hallen (H) 2 1 (25m) Ja 1 Sydthy Idræts- & Fritidscenter (K) Ja 1 Østerild Multicenter (F) Ja 1 Thisted Tennis- og Badmintonhal nej Thy Hallen * 2 1 (H) 3 1 (25m) 7 (1) 3 7 ja 1 Sydthy Kur- og svømmebad (25 m) 7 1 ja 2 I ALT 16 FACILITETER % 13 3 *den ene af de to haller i Thy Hallen tilhører Thisted Gymnasium & HF ** Motionscenterets organisationsform er anført med bogstav. H står for drevet af hallen, F står for foreningsdrevet og K står for kommercielt drevet af ekstern partner. 3 Se bilag 7 for oversigt over hvilke sogne der er talt med i de forskellige hallers befolkningsgrundlag. Befolkningsgrundlaget er opgjort ud fra sammentælling af sognene i det skoledistrikt eller sogn faciliteten er placeret. Faciliteterne i Thisted by dækker over Skinnerup, Thisted og Tilsted sogne med i alt borgere. 16 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

17 Udbydende bemærkning til facilitetsoversigten, tabel 2 ANDET / KOMMENTARER Aktivitetscenter Vestervig-Agger Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter Hannæs Hallen Hanstholm Hallerne Hurup Hallen Hørdum Hallen Nordthy Hallen Nors Hallen Rolighedshallen Sjørring Idræts- & Kulturcenter Snedsted Hallen Sydthy Idræts- & Fritidscenter Østerild Multicenter Thisted Tennis- og Badmintonhal Thy Hallen Sydthy Kur- og Svømmebad Udendørs multibane. Ingen friture. BMX-bane anlægges udendørs efterår Klatrevæg er udendørs. Topmoderne skydecenter. Stort repo/scene for enden af hallen, opbevaring under. Multibane i gammel tennisbane. Multibane, tennisbaner, legeplads. Cafeteriet er forpagtet ud og forpagter står også for udlejning af arealerne. Til tider bruges cafeteriet til store møder. Motionscenter under etablering. Golfsimulator. Overnatningsmuligheder til 36 personer. Forgang bruges festlokale/mødelokale. Petanque, krolf, tennisbaner og multibane Cafeteriaareal kan skærmes af og bruges som møde/klublokale. Mindre depotrum er under om-indretning til aktivitets-/festlokale Petanque og kroket samt ny legeplads udendørs. Spinningrum. Lille redskabsrum. Kælderrum bruges til opvarmning ifm håndboldkampe Multibane i nærmiljø, 6 små depotrum. Scene-areal/repo for enden af hallen bruges mest til opvarmnings-areal for håndboldspillere Der arbejdes med at etablere klublokale i gammelt depot. Der er planer om etablering af springgrav. Cafeteria-opholdsareal fungerer som hall /fordelingsrum. Udenoms-arealerne indeholder multibane, spejder-hus/faciliteter samt skolens legeplads, basket samt beachvolleybane. Stort konferencerum der kan deles op med skillevægge og bruges til holdtræningsaktiviteter. Petanque-bane, multibane med kunstgræs. Der arbejdes på at etablere samarbejde med kommunal ungdomsskole. Cafeteria-areal lejes ikke ud, konferencerummet fungerer som byens forsamlingshus. Sjørring Idræts- og Kulturcenter udvidede i 2004 med støtte fra lokale- og anlægsfonde, hvilket skinner igennem i nogle henseende i forhold til indretningen Multibane, tennis, petanque og beach-anlæg. 1 omklædningsrum er indrettet til depot. Den kommunale ungdomsskole har ungdomsklublokaler i hallen. Mødelokale i cafeteriaarealer, der skærmes af med skydevægge. Stort areal der udlejes til privat fysioterapeutklinik med varmvandsbassin og behandlingsrum ifm med hallen. To små depoter, 1 stort til rekvisitter. Ny asfalt på p-plads anvendes til skateraktiviteter i sommerhalvåret. Scene kan fungere som aktivitetsrum. Areal ifm. med skydebane kan bruges til aktivitet. Klubhus som udlejningslokaler til f.eks. børnefødselsdag. Udendørsarealer er fornyligt fornyet med legeredskaber. Stort depotrum, saunarum, der er håndvask og komfur i klublokalet samt salg derfra når badmintonklubben har aktivitet i hallen. Der er mange mindre rum til f.eks. rengøringsartikler. Skaterhal på 700 m2, mindre lokaler dækker over styrkerum, eliteidrætscenteret plus 1 kondirum. Svømmehallen rummer 8 baner, øvebassin/undervisningsbassin, familiebassin, soppebassin samt varmtvands/terapibassin samt diverse vandlege-aktiviteter inkl. vandrutchebane, handicapomklædning rummer 4 kabiner, skydebaneanlæg forventes opført Thy hallen råder endvidere over 11 værelser, hvor der i alt er plads til 50 overnattende gæster. Udendørs eksisterer et parkouranlæg med skateramper, 1 beachvolleybane. Ydermere kontor- og administrationslokaler samt toiletter ved foyeren. Udover 25 meters bassin findes børnebassin, 1 og 3 meter vippe, 55 meters vandrutchebane, varmtvandsbassin, romersk bad med damp og koldvandsbassin, egyptisk bad med urter og saltbad. I Wellness-afdelingen Sydthy Kurbad med dertilhørende kurbadshave findes cirkelbassin med massagedyser og geyser, 5 behandlingsrum til massage, dampkabine, varmebænk, biosauna, koldvandskar, stor sauna, soft sauna, infrarød kabine, ægyptisk bad og 120 m2 terapirum. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

18 Sammenlignes tallene fra oversigtstabellen, tabel 2, med forholdstallene fra Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatadase ses det, at Thisted Kommune med de 15 idrætshaller har 1 idrætshal pr 2947 borger, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 3371 borgere pr idrætshal. Oversigten siger heller ikke noget om udseende, vedligeholdelsesstandard, indretningen af de enkelte haller eller placering af hallerne i forhold til befolkningens bosættelse. Endvidere ses der en udvikling i faciliteterne til gymnastik og springgymnastik, som der kort redegøres for. SÆRLIGT VEDR. FACILITETER TIL SPRINGGYMNASTIK Det er forvaltningens opfattelse, at der fra gymnastikforeninger er stor efterspørgsel efter moderne springgymnastikfaciliteter. I dag har to efterskoler i Thisted Kommune (Skyum Idrætsefterskole og Thylands Idrætsefterskole) nye faciliteter til springgymnastik i deres idrætsfacilitet, hvilket betyder at gymnastikforeninger med springgymnastik anvender disse faciliteter. Det er forvaltningens erfaring, at foreningerne gerne går på kompromis med deres tilknytning til et lokalt træningssted, hvis moderne specialiserede faciliteter findes inden for rimelig geografisk afstand. Som det fremgår af oversigten er der springgrav i 4 af de 13 selvejende haller, hvoraf alle 4 faciliteter ligger udenfor Thisted by. Springfaciliteter benyttes af gymnastikforeninger, og DGI Nordjylland oplyser, at der i Thisted Kommune i 2014 er indberettet 2834 medlemmer indenfor aktiviteten gymnastik i DGI s medlemsforeninger. Til sammenligning er der i 2014 indberettet 3191 fodboldmedlemmer. Forskellen på Springgrav og Springcenter forsøges illustreret herunder. SPRINGGRAV SPRINGCENTER En springgrav er en nedgravet madras i gulvet, der kan hæves og sænkes. Madrassen ligger som oftest gemt under gulvet, således at hallen ligner en almindelig hal, når ikke springgraven er åben, som på billedet til venstre. Formålet med springgraven er at give springgymnaster optimale muligheder for at udvikle udførslen af teknisk svære typer af spring, idet madrassen er med til at give sikkerhed og differentieringsmuligheder i udførslen af springgymnastiske teknikker. For optimal brug af springgraven kræves der redskaber til at sætte foran madrassen så som minitrampolin, stortrampolin samt PE-bane, air-tracks mv. En PE-bane er en tynd, massiv luftmadras, der ofte kan indstilles efter vægt. Springgymnaster på alle niveauer kan have stor glæde af en springgrav, da den kan anvendes i samspil med mange forskellige baneopsætninger. Et springcenter er en idrætsfacilitet på ca. samme størrelse som en traditionel idrætshal, der udover at have mindst 1 springgrav har 2-6 nedgravede stortrampoliner på niveau med gulvet samt dertilhørende madrasser eller skumgrave til landinger. En skumgrav er en grav til at foretage teknisk krævende springteknikker ud i. I stedet for en madras til at lande på er en skumgrav et hulrum fyldt med små f.eks. 20 cm x 20 cm x 40 cm store skumterninger. En landing i en sådan skumgrav er stort set ufarligt, selvom udøveren skulle lande på f.eks. nakken. Udover permanente stortrampoliner ses ofte PE-baner, minitrampoliner og andre flytbare redskaber. Der er som ofte ikke ret meget gulvplads til andre aktiviteter i et springcenter. Et springcenter kan således ikke bruges til ret meget andet end gymnastik, med mindre det ligger i umiddelbar forlængelse af et eksisterende traditionelt halgulv. Aktivitetsniveauet for udøverne i et springcenter er højt, hvilket gør facilitetstypen meget attraktiv. 18 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

19 DEL 3 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR HALLERNE I THISTED KOMMUNE I dette afsnit vil der kort redegøres for hallernes indtægter og udgifter. Metoden til afsnittet er hentet i udgivelsen Organisation og drift af Troels Rasmussen. Afsnittet tjener formålet at belyse det kommunale tilskud til hallerne sammenholdt med den samlede økonomi i faciliteterne. For både indtægter og udgifter gælder det, at disse er delt op i hhv. 4 og 5 store poster i årsregnskaberne og derefter omregnet til procent af samlede indtægter/udgifter. Til dette afsnit skal tilføjes at hallerne har forskellige moms-status, hvorfor tallene ikke er 100 % sammenlignelige, men dog afspejler tenderser hallerne imellem. HALLERNES INDTÆGTER I 2013 var de selvejende hallers indtægter lidt over 18 millioner kroner og de kommunale hallers indtægter lidt over 20 millioner. Indtægten spredte sig i de selvejende haller i intervallet fra kr. til kr. Imellem disse yderpoler ligger en del haller med en omsætning i intervallet kr Der er 5 haller med en indtægt på over 2 millioner. I alt Indtægter i alt 2013 i kr i de haller med indtægter under 2 millioner I alt Indtægter i alt i 2013 i haller med indtægter over 2 millioner Aktivitetscenter Vestevig-Agger Hanstholm Hallerne Thy Hallen Nordthy Hallen Nors Hallen Sydthy Idræts- & Rolighedshallen Fritidscenter Hørdum Hallen Østerild Multicenter Hannæs Hallen Sydthy Kurog Svømmebad Thisted Tennisog Badmintonhal Boddum-Ydby Skytteog Fritidscenter Sjørring Idræts- & Kulturcenter Hurup Hallerne Snedsted Hallen 0 0 Figur 5: Spredningen i indtægter (inkl. kommunalt tilskud) i 2013 i hallerne med indtægter under 2 millioner Figur 6: Spredningen i indtægter (inkl. kommunalt tilskud) i 2013 i hallerne med indtægter over 2 millioner HALANALYSE THISTED KOMMUNE

20 HALLERNES INDTÆGTER Tabel 3: Hallernes indtægter i procent fordelt på de 4 indtægtskilder ud fra regnskabstal for 2013 Indtægtsfordeling i % 2013 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 44 % 29 % 4 % 24 % Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter 0 % 43 % 13 % 44 % Hannæs Hallen 46 % 33 % 6 % 14 % Hanstholm Hallerne 54 % 22 % 18 % 6 % Hurup Hallerne 50 % 36 % 5 % 10 % Hørdum Hallen 46 % 34 % 5 % 15 % Nordthy Hallen 45 % 38 % 1 % 17 % Nors Hallen 40 % 45 % 12 % 4 % Rolighedshallen 41 % 34 % 12 % 12 % Sjørring Idræts- & Kulturcenter 42 % 29 % 5 % 24 % Snedsted Hallen 26 % 26 % 19 % 29 % Sydthy Idræts- & Fritidscenter 45 % 37 % 9 % 9 % Sydthy Kur- og Svømmebad 39 % 0 % 0 % 61 % Tilskud fra konmunen Lejeindtægt fra foreninger Andre lejeindtægter Øvrige indtægter TILSKUD FRA KOMMUNEN Er for de selvejende hallers vedkommende det ikke lovbundne tilskud, som Thisted Kommune jf. Kommunalfuldmagten yder for skolernes brug. For de kommunale hallers vedkommende er der tale om et generelt driftstilskud, der blandt andet også ydes for skolernes og foreningers brug af hallerne. I 2013 udgør tilskuddet til de selvejende haller mellem 0 kr. til den der modtager mindst (Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter) til næsten til den selvejende hal, der modtager mest (Hurup Hallerne) I gennemsnit kommer 40 % af hallernes indtægter fra denne indtægtskilde. LEJEINDTÆGT FRA FORENINGER Denne indtægtskilde dækker over de indtægter en hal har ved udleje til folkeoplysende foreninger. I gennemsnit kommer 32 % af hallernes indtægter fra udlejning til foreninger. Thisted Kommune yder jf. Folkeoplysningslovens bestemmelser lokaletilskud til foreningernes brug af de selvejende haller (65 % af lejeudgiften). Når de kommunale haller ingen lejeindtægter har fra foreninger, skyldes dette at gebyrbetalingerne fra foreningerne jævnfør Folkeoplysningsloven ikke tilfalder hallerne, men anvendes til at yde ekstraordinært lokaletilskud til f.eks. de foreninger, der benytter de selvejende haller. En tinglyst klausul fra 1958 giver Thisted Tennis- og Badmintonhal en særlig status, blandt andet vedr. foreningernes betaling for brug af hallen. ANDRE LEJEINDTÆGTER Denne indtægtskilde dækker over lejeindtægter fra andre end foreninger f.eks. en lokal borger, der gerne vil låne hallen til en familiefødselsdag eller lignende. I gennemsnit kommer 9 % af hallernes indtægter fra andre leje indtægter ØVRIGE INDTÆGTER Øvrige indtægter dækker over mange ting som f.eks. indtægter i cafeteria, indtægter fra et motionscenter drevet af hallen, indtægter for kunstudstillere, indtægter af events i hallen, salg af serviceydelser, udleje af service og/eller borde samt stole mv. I gennemsnit kommer 19 % af hallernes indtjening fra denne post. Vestervig-Agger Aktivitetscenter oplyser at man i 2014-regnskabet i denne indtægtskategori har oparbejdet indtægter svarende til ca. 30 % af de samlede indtægter. Thisted Tennis- og Badmintonhal* 29 % 35 % 34 % 2 % Thy Hallen 46 % 0 % 8 % 45 % Østerild Multicenter 29 % 53 % 2 % 17 % GENNEMSNIT 39 % 31 % 10 % 21 % *Tallene er budgettal for 2015 pga. omlægning af hallens organisationsform pr HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

21 HALLERNES UDGIFTER Tabel 4: Hallernes udgifter fordelt på 5 udgiftsgrupper ud fra regnskabstal i 2013 Udgiftsfordeling i % 2013 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 36 % 26 % 6 % 9 % 22 % Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter 12 % 25 % 1 % 41 % 21 % Hannæs Hallen 53 % 21 % 8 % 0 % 18 % Hanstholm Hallerne 24 % 30 % 8 % 19 % 18 % Hurup Hallerne 32 % 11 % 10 % 32 % 14 % Hørdum Hallen 40 % 22 % 23 % 3 % 12 % Nordthy Hallen 19 % 14 % 46 %** 5 % 15 % Nors Hallen 44 % 24 % 9 % 1 % 22 % Rolighedshallen 53 % 23 % 7 % 0 % 18 % Sjørring Idræts- & Kulturcenter 57 % 17 % 7 % 3 % 17 % Snedsted Hallen 37 % 27 % 7 % 7 % 22 % Sydthy Idræts- & Fritidscenter 41 % 19 % 15 % 10 % 14 % Sydthy Kur- og Svømmebad 47 % 21 % 13 % 0 % 18 % Thisted Tennis- og Badmintonhal 63 % 22 % 8 % 0 % 7 % Thy Hallen 61 % 18 % 7 % 0 % 15 % Østerild Multicenter 6 % 16 % 22 % 45 % 11 % GENNEMSNIT 39 % 21 % 12 % 11 % 17 % *Tallene er budgettal for 2015 pga. omlægning af hallens organisationsform pr ** Modtog anlægstilskud fra Thisted Kommune. Personale Energi (vand, varme, el) Vedligeholdelse Renter/afdrag/finansielle poster Øvrige udgifter PERSONALE Denne udgiftspost dækker over de udgifter faciliteten har til at aflønne personale, der varetager den daglige ledelse og drift af faciliteten. Personaleudgifternes størrelse er direkte afhængig af facilitetens fysiske størrelse, aktivitetsniveau og graden af frivillighed. I et fremtidsperspektiv kan det være relevant at fokusere på om disse lønkroner alene er med til at sikre basale servicefunktioner eller om der også er lønkroner til udvikling og igangsætning af nye aktiviteter. I gennemsnit bliver 40 % af alle udgifterne brugt på personale, men det svinger meget mellem de haller, der ikke har ansat daglige ledere, og som kun har udgifter til rengøringspersonale, og til de haller, der prioriterer personale i hallerne højt. Udgifter til denne post i Boddum-Ydby Skytte- og fritidscenter og Nordthy Hallen vedrører pedeludgifter som varetages af ekstern leverandør. ENERGI (VAND-VARME-EL) Udgifterne til vand, varme og el er en stor udgiftspost i mange idrætsfaciliteter. Inden for denne udgiftspost er den teknologiske udvikling vundet massivt frem i løbet af de seneste år, hvilket betyder at der løbende kan optimeres og foretages rentable investeringer, der nedsætter energiforbruget. Det skal dog nævnes, at der i Thisted Kommune er stor forskel på varmepriserne lokalt i kommunen. I gennemsnit bliver 21 % af alle udgifterne i hallerne i denne undersøgelse brugt på energiudgifter. Igen svinger udgifterne meget fra laveste udgiftsprocent til energi på 11 % og op til 30 % for de haller, der har højest udgiftsprocent på denne udgiftspost. VEDLIGEHOLDELSE Vedligeholdelsesudgifterne er en udgiftspost, der i mange brancher udskydes og til tider nedprioriteres, hvis den almindelige drift ofte er under økonomisk pres. En undersøgelse udarbejdet af Grontmij i 2011 for Lokale- og Anlægsfonden viste, at der samlet i Danmark kunne registreres et vedligeholdelsesefterslæb vedr. idrætsfaciliteter på 3,9-8,8 milliarder kroner. Udgiften til denne post kan for den enkelte hal svinge meget fra år til år, alt efter om hallen det pågældende år har igangsat større eller mindre renoveringsprojekter, eller har modtaget anlægstilskud fra f.eks. Thisted Kommune. I 2013 var den gennemsnitlige udgiftsprocent til vedligehold på 12 % som dækker over udsving fra 46 % i den hal der havde gennemført det største renoveringsprojekt i 2013, til 1 % i den hal, der havde færrest renoveringsinitiativer i gang i RENTER/AFDRAG/FINANSIELLE POSTER Udgiftsposten vedrørende renter, afdrag og finansielle poster er ofte opstået i etableringsperioden eller i forbindelse med nybyggeri i komplekset. Denne post varierer meget fra hal til hal. For de selvejende hallers vedkommende er der også forskelle afledt af vilkårene før kommunesammenlægningen i 2007, idet daværende Thisted Kommune, i modsætning til Hanstholm og Sydthy Kommune, i større omfang indfriede gæld i de selvejende haller, forud for kommunesammenlægningen. I nærværende undersøgelse ligger udgiftsprocenten til denne udgiftspost gennemsnitligt på 11 %, hvilket ligesom de andre udgiftsposter dæk- HALANALYSE THISTED KOMMUNE

22 ker over store udsving. Der ses især store belastninger vedr. finansielle poster i 3 faciliteter (Hurup Hallen, Hanstholm Hallen og Aktivitetscenter Vestervig- Agger) ligesom nyere byggerier (Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter og Østerild Multicenter) er belastet af finansielle udgiftsposter. Som det fremgår af tabel 5 langfristet gæld er Sydthy Idræts- & Fritidscenter siden 2013 blevet færdig med at betale realkreditydelser, hvorfor udgiftsprocenten på 10 % i med nyere tal fra 2015 vil være ændret til nærmest 0 %. Som en del af den tilskudspolitik der var gældende indtil 1. januar 2012, blev der ydet kommunalt tilskud til renter vedr. de selvejende hallers kreditforeningsydelser, hvorfor hallernes låneoptag påvirkede den kommunale økonomi. Statsforvaltningen fandt denne tilskudspolitik ulovlig, da der iflg. statsforvaltningen ikke var objektive begrundelser for, at undlade at yde tilskud til 2 minihallers renter, når der blev ydet rente tilskud til de øvrige 11 selvejende haller. ØVRIGE UDGIFTER Den 5. udgiftspost øvrige udgifter dækker over alle andre udgifter end de førnævnte 4 udgiftsposter. Derfor er udgifter i denne kategori selvfølgelig en god blanding af alle mulige forskellige småudgifter og småinvesteringer, som i gennemsnit dækker over 16 % af hallernes udgifter. Det kan være udgifter i relation til samarbejdsorganer som brancheforeninger, eller markedsføringsudgifter som f.eks. annoncering. Som en følge af statsforvaltningens afgørelse afløste den nuværende tilskudspolitik 1. januar 2012 den tilskudspolitik, som var blevet kendt ulovlig. Det nuværende ikke lovbestemte tilskud efter Kommunalfuldmagten bygger udelukkende på skolernes brug af hallerne, og hallernes tilskud er stort set uændrede i forhold til den tidligere tilskudsmodel, og bygger således stadig i et vist omfang indirekte på hallernes lånoptagelse. KONKLUSION VEDR. HALLERNES INDTÆGTER OG UDGIFTER Hallerne er meget sårbare overfor ændringer i Thisted Kommunens tilskud. Sammenholdt med sårbarhed pga. enstrengede satsninger i lokale-udbud og ensartethed i aktivitetsudbud i faciliteten bliver faciliteterne desuden sårbare overfor ændringer i idrætsmønstret. Hallerne skal derfor blive bedre til at tjene penge selv uafhængig af kommunen, da dette vil sikre en mere bæredygtig økonomi. Det vil sige, at der skal tjenes penge på borgere, institutioner og virksomheder, der gerne vil betale for de ydelser og den service, som faciliteten kan tilbyde. For at dette kan lade sig gøre skal faciliteten sandsynligvis udvikle nye tilbud og produkter alene eller i samarbejde med foreningerne og andre selvejende institutioner. Bl.a. har Rebild Kommune udviklet et idekatalog til hallerne vedr. udvikling af nye tilbud og aktiviteter. (Halanalyse 2014 et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune) Hallerne skal være bedre til at spotte trends i samfundet vedr. idræt og motion og være omstillingsparate, således at faciliteten hurtigt tilbyder det, som befolkningen efterspørger. Dette kræver muligvis en satsning på kompetenceudvikling blandt de ansatte i hallerne. Ligeledes viser udgiftsanalysen af hallerne, at der med fordel kan arbejdes målrettet med effektivisering, herunder også af personaleudgifterne samt energioptimering, således at der kan skabes økonomisk råderum til vedligeholdelse samt udvikling af aktiviteter og faciliteter. Det har været et politisk ønske, at en fremtidig tilskudsmodel skal være mindre afhængig af folkeskolernes brug, således at hallen har et driftsgrundlag, selvom den lokale skoles brug af hallen evt. måtte ophøre. En ny tilskudsmodel vil ligeledes kunne sikre at tilskud til renter på kreditforeningsydelser nedtones og udfases, hvis der kun ydes tilskud efter objektive kriterier til renter på kreditforeningslån af en vis størrelse optaget før kommunesammenlægningen i tidligere Hanstholm og Sydthy Kommune, idet Thisted Kommune i større omfang end disse kommuner indfriede langsigtet gæld i de selvejende haller. Desuden vil det tilgodese samme målsætning, at indfri lån optaget før kommunesammenlægningen, hvis helt særlige og objektive forhold begrunder dette. Med ovennævnte nye tiltag vedr. låneoptagningen i de selvejende haller, vil der skabes højeste grad af lighed i forhold til hallernes langsigtede lånoptagelse før kommunesammenlægningen, og de driftsvilkår låneoptagningen giver den enkelte hal. Det kan derfor anbefales, at Thisted Kommune fremadrettet nøje overvejer kommunens indflydelse og interesse i forhold til de selvejende hallers langsigtede lånoptagelse, samtidig med at det erkendes, at de selvejende haller har behov for økonomiske ressourcer for at kunne udvikle og sikre tidssvarende faciliteter. BEMÆRKNINGER OG FREMTIDIGE OVERVEJELSER VEDR. DE SELVEJENDE HALLERS LANGSIGTEDE LÅNOPTAGNING OG KOMMUNALE ANLÆGS TILSKUD Af Tabel 5 fremgår det, at den samlede restgæld vedr. de 13 selvejende hallers langsigtet lånoptagning udgør ca kr., svarende til en gennemsnitlig restgæld på ca kr. Det skal dog bemærkes, at en del af disse lån er rente og afdragsfrie lån ydet af Thisted Kommune, især før kommunesammenlægningen pr. 1. januar Tilbage fra før den nuværende halpolitiks ikrafttræden, eksisterer en kommunalbestyrelsesbeslutning om, at de selvejende hallers langsigtede lånoptagning skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Beslutningen har sikkert baggrund i, at hallernes renteudgifter jf. daværende tilskudsmodel påvirkede den kommunale økonomi, samt at Kommunalbestyrelsen har en objektiv interesse i, at hallerne ikke optager lån til projekter, som viser sig ikke at være bæredygtige, og som dermed bringer hallernes eksistens i fare, med konsekvenser for bl.a. skolernes og foreningernes brug samt kommunale investeringer ydet i form af anlægstilskud. 22 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

23 Tabel 5: Langsigtet låneoptagning i de selvejende haller pr Lånetype Hovedstol kr. Restgæld kr. Rentesats % Årlig rente kr. Årligt afdrag/ bidrag kr. Årlig ydelse i alt kr. Restløbetid (år) Oprindelig optaget årsagen til lånets optagelse Aktivitetscenter Vestervig-Agger Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter Kommunekredit , : Til og ombygning Kassekredit 1, , Kreditforeningslån , : Opførsel af centeret DGI : Opførsel af centeret Danske Skytteforeninger Rente- / afdragsfrit lån : opførelse (lyst som pantestiftende byrde) Hannæs Hallen Rente- og afdragsfrit lån Thisted Kommune Hanstholm Hallen Kreditforeningslån , : Omlagt Kreditforeningslån , : Gulv hal A Kreditforeningslån, index-lån , : Ppførsel af hal b inkl. gymnastiksal Hurup Hallen Kreditforeningslån , : Tilbygning af fløj med mødelokaler/værelser Rente- og afdragsfrit lån Thisted Kommune : 1 gangs tilskud fra Sydthy Kommune Hørdum Hallen Kreditforeningslån , : Renovation af halgulv Nordthy Hallen Kreditforeningslån : Opførelse af hallen Nors Hallen Rente- og afdragsfrit lån Thisted Kommune Rolighedshallen Sjørring Idræts- & Kulturcenter Snedsted Hallen Ingen Kommunekredit Variabel : Renovering og nybygning Pantebrev Thisted Kommune Rentefri Rentefri Afdragsfri Lån Thisted Kommune Rentefri Rentefri : Ombygning og Skyttelokaler og møderum Kreditforeningslån med kurssikring (max 4%) ,41 (var) varmtvandsbassin og arealer til fysioterapi Banklån , Tilbygning klatre- og juniorklubarealerne Pantebrev Thisted Kommune Opførsel af hal og svømmehal Sydthy Idræts- & Fritidscenter Rente- og afdragsfrit lån Thisted Kommune : overtagelse af hallen fra Bedsted IF Lån Bedsted IF ,5 2009: Tilbygning af klublokale Østerild Multicenter Kreditforeningslån , : Opførsel af centeret I ALT Særlig bemærkninger vedr. Aktivitetscenter Vestervig Agger: Tilbage i 2005 blev der, efter ønske fra den daværende Sydthy Kommune, omlagt et rente- og afdragsfrit kommunelån til et banklån på kr. (senere konverteret til kreditforeningslån), samt optaget en kassekredit på Der blev samtidig oprettet en lejekontrakt vedr. skolens brug af den ny opførte multisal, som skulle anvendes til at nedbringe lånene - i forbindelse med kommunesammenlægningen bortfaldt lejeaftalen. I 2011 indfriede Thisted Kommune kreditforeningslånet, men hallen har stadig lånebyrden vedr. kassekreditten, som siden kommunesammenlægningen har påvirket driften. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

24 En bestemmelse om fortsat kommunal godkendelse af langsigtet lånoptagelse kan evt. indgå som et element i de samarbejdsaftaler, der er en del af den nye tilskudsmodel som foreslås i analysens sidste del. I forbindelse med indførelse af ny halpolitik i 2011 indfries kreditforeningslånet af Thisted Kommune. Derved sparede hallen en årlig ydelse på kr som dog ikke helt kompenserede hallen for den bortfaldne lejeaftale. Som det fremgår af analysen, f.eks. tabel 6 og 7, har Thisted Kommune igennem årene ydet anlægstilskud til konkrete større renoverings- og nybygningsopgaver i de selvejende haller, i de seneste år efter princip om 20 % egenfinansiering. Det kan anbefales, at Thisted Kommune, under hensyntagen til kommunens økonomi, fortsat yder anlægstilskud til større renoveringsprojekter og ny indretning af eksisterende m2, som ikke kan klares inden for den selvejende hals egne driftsmidler, hvilket også medvirken til mindst mulig gældsstiftelse i de selvejende haller. Med hensyn til anlægstilskud til nye m 2 og større anlægsprojekter, er det anbefalingen, at der foretages nøje vurdering af rentabiliteten af investeringen, således at man undgår konkurser, som man nyligt har set i f.eks. Videbæk Idræts- og fritidscenter. En praksis hvor der efter en rentabilitetsvurdering ydes rentefrie lån af Thisted Kommune, eller lån i Kommunekredit med garanti fra Thisted Kommune, med en tilbagebetalingstid på 5, 10 eller max. 15 år kan overvejes. SÆRLIGT OMKRING LÅNEOPTAGELSE I AKTIVITETSCENTER VESTERVIG AGGER I forbindelse med blandt andet etablering af multisalen i 2004 og 2005, havde Sydthy Kommune tilkendegivet et tilskud på kr i form af et rente og afdragsfrit lån. Den resterende manko kan derfor direkte relateres til den lejeaftale, som bortfaldt ved kommunesammenlægningen, og som siden har belastet hallens drift. Hvis der indføres en ny tilskudspolitik som beskrevet i nærværende analyse, hvor tilskud til ydelser på realkreditlån nedtones og udfases, og der sikres størst mulig lighed hallerne imellem, anbefales det, at Thisted Kommune indfrier et lån i kommunekredit med en restgæld på kr. Finansiering kan ske ved at der ydes et rente og afdragsfrit lån på linje med de lån daværende Thisted Kommune ydede før kommunesammenlægningen til en række selvejende haller. Alternativt kan indfrielse af lånet finansieres af puljen til renovering af hallerne. INVESTERINGER I DE ENKELTE HALLER I PERIODEN Ud fra økonomikontorets oversigt over bogførte anlægsudgifter på fritidsområdet i perioden 2010 til 2014 er tabel 6 udarbejdet. Det kommunale økonomisystem åbner ikke mulighed for at kigge længere end 5 år tilbage. Tabellen viser, at der i perioden er anvendt ,58 kr. til idrætsfacilitetsrelaterede anlægsudgifter. Dette dækker kun over de midler som Thisted Kommune i perioden har udbetalt til hallerne. Evt. beløb som hallerne selv har bidraget med fra egen formue, fundraiset ved eksterne fonde, puljer eller lokale indsamlinger eller kapital rejst på anden vis, er ikke medregnet i denne opgørelse. Grundet kommunens situation i anden selvejende hal, blev dette ændret til, at hallen selv skulle optage»private«lån og i stedet for blev kompenseret ved, at Vestervig Skole flyttede undervisningen fra deres nedslidte gymnastiksal til den nye multisal, således at Sydthy Kommune sparede udgiften i forbindelse med renovering af gymnastiksalen. Lejen vedr. skolens brug af multisalen udgjorde kr jf. brev fra Sydthy Kommune dateret d. 17/ Hallen oprettede i den forbindelse, efter aftale med Sydthy Kommune, en kassekredit på kr samt et kreditforeningslån kr (kommunalbestyrelsesbeslutning af 10/1 2006). Som det fremgår af tabel 6 har alle faciliteter på nær 4 modtaget et større eller mindre beløb i ekstra bevilling i perioden fra Thisted Kommune til anlægsprojekter. Samlet set har der været ydet næsten 12 millioner i anlægstilskud til hallerne i perioden Haller har modtaget omkring kr. og 9 haller har modtaget mere og højeste totale tilskudsbeløb i perioden har været på knap kr. BEMÆRKNINGER: Den del af ovenstående bevillinger, som er udbetalt til hallerne i 2014 indgår også i tabel 6. I 2014 var der en rådighedspulje på 1.8 mio. kr. til de kommunale haller. Beløbet blev bevilget til første etape af udbygningen af Sydthy Kur- og Svømmebad, og omfattede etablering af et mindre bassin med oplevelser for børn og voksne. I forbindelse med kommunesammenlægningen kommer Aktivitetscenter Vestervig Agger i klemme, da lejen bortfalder, mens hallen stadig»hænger«på ydelsen på lånet. 24 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

25 Tabel 6: Kommunale anlægstilskud til hallerne i perioden Tabel 7: Bevillinger vedr. anlægsmidlerne i mio. puljen til de selvejende haller ANGIVET I KR I ALT Aktivitetscenter Vestervig-Agger , , , ,04 ANGIVET I KR. Samlet udgift Efter 20 % egenfinansiering Kommunal nettoudgift Boddum-Ydby Skytteog Fritidscenter Hannæs Hallen , ,60 Hanstholm Hallerne , , , ,96 Hurup Hallerne , , ,70 Hørdum Hallen , , , , ,93 Nordthy Hallen , , ,93 Nors Hallen , , ,16 Rolighedshallen , , ,22 Sjørring Idræts- & Kulturcenter , , , ,00 0,00 Aktivitetscenter Vestervig-Agger Hannæs Hallen Hanstholm Hallen Hurup Hallerne Hørdum Hallen Nordthy Hallen Nors Hallen Sjørring Idræts- og Kulturcenter Sydthy Idræts- og Fritidscenter Snedsted Hallen 0,00 Sydthy Idræts- & Fritidscenter , , , ,24 Sydthy Kur- og Svømmebad , , ,86 Thisted Tennisog Badmintonhal Thy Hallen , , ,82 Østerild Multicenter 0,00 0,00 Tilstandsrapport vedr. Sjørring og Snedsted Svømmehal, samt selvejende hallers tilslutning til energistyringssystemet Energy Key I ALT , , , , , ,46 I ALT Kilde: Thisted Kommunes økonomikontor. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

26 DEL 4 UDNYTTELSESGRADEN AF HALLERNE I THISTED KOMMUNE Analysen af hallernes udnyttelse er delt op i tre analyser: 1. Analyse af de Folkeoplysende foreningers tilskudsberettigede timer i de selvejende haller i Uge 48 analyse, som er en analyse af kapacitetsudnyttelsen i en tilfældig uge i efteråret 2014, for lokaletyperne idrætshal og minihal i de selvejende og kommunale haller. Denne analyse omfatter også en analyse af benyttelse af svømmehallerne i uge Offentligt besøgstal i de 4 svømmehaller i Thisted Kommune i FOLKEOPLYSENDE FORENINGERS TILSKUDSBERETTIGEDE TIMER I DE SELVEJENDE HALLER 2013 Tabel 8: Folkeoplysende foreningers tilskudsberettigede timer i de selvejende haller Tabel 8 viser hvor mange timer de folkeoplysende foreninger i 2013 anvendte bestemte faciliteter i de selvejende haller til tilskudsberettigede aktiviteter. Siden er 25-årsreglen vedr. selvejende haller blevet afskaffet, hvorfor der fremadrettet måske kan imødeses en stigende foreningsanvendelse af de selvejende haller for medlemmer over 25 år. Tabel 8 viser et forholdsvis harmoniske udlejningstal vedr. idrætshallerne (20x40 hallerne) på tværs af 7 af faciliteterne, og med 4 faciliteter, der afviger noget i forhold til gennemsnittet. Udlejningen af timerne til foreningerne i idrætshallerne (20x40 hallerne), ligger i gennemsnit på 939 timer, med et udsving til begge sider på ca. 25 % til de haller, der udlejes henholdsvis mest og mindst. I to af tilfældene (Nors Hallen og Sjørring Kultur- og Idrætscenter) ses, at sekundærfaciliteten er udlejet mere end primærfaciliteten til foreningsbrug. Disse faciliteter er også kendetegnet ved i høj grad at have integreret gymnastikaktiviteter i faciliteten. Timer i idrætshal (20x40 hal) Timer i hal 2, minihal, gymnastiksal eller andre tilskudsberettigede lokaler Aktivitetscenter Vestervig-Agger Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter 477,5 Hannæs Hallen 872,3 Hanstholm Hallerne Hurup Hallerne 935,3 687,7 Hørdum Hallen 705 Nordthy Hallen 1222 Nors Hallen 1157, ,25 Rolighedshallen 890,25 485,5 Svømmehal/ sal Boddum-Ydby Skytte- og fritidscenters bestyrelse oplyser at skyttecenteret i deres facilitet i 2013 blev benyttet 506 timer, hvilket er med til at understrege af sekundærer -faciliteter er med til at skabe aktivitet og udvider brugergruppen i faciliteten. 2. UGE 48-ANALYSEN Om udregningsmetoden På de følgende sider ses skærmbillederne fra hallernes booking i Conventus for uge 48, Den udvalgte uge er valgt ved simpelt lodtræning mellem ugerne i efteråret 2014, der af de fleste haller oplyses som værende en del af højsæsonen. Disse skærmbilleder danner baggrund for analysen og giver et visuelt billede af hvilke tider der er booket til hhv. foreninger, skole osv. I sagens natur vil der være udsving i benyttelsesgraden i de enkelte uger også i højsæsonen, men hensigten med analysen er at skabe et generelt let forståeligt overblik (også visuelt) over udnyttelsesgrader og brugere af faciliteterne. På fritidsportalen kan man se hallernes bookninger i øvrige uger. Sjørring Idræts- & Kulturcenter 916,75 927,75 136,25* Snedsted Hallen 986,83 623,5 773,75 Sydthy Idræts- & Fritidscenter 969,75 Østerild Multicenter 785,5 GENNEMSNIT 939 timer 650 timer - *Svømmehallen i Sjørring har dele af 2013 været lukket pga. renovering, hvor tallet ligger uretmæssigt lavt og derfor ikke er retvisende. Det skal ligeledes kraftigt understreges, at det ikke vil være muligt for faciliteterne, at opnå en udnyttelsesprocent på 100 % alene af hensyn til omskiftning mellem aktiviteterne, folkeskolernes pauser og lign. I uge 48 analysen beregnes udnyttelsesprocenten vedr. 20x40 hallerne, minihallerne samt svømmehallerne. Udnyttelsen er opdelt i dagtimerne kl. 8-15, i eftermiddags- og aftentimerne kl og endelig udnyttelsen i weekenderne lørdag og søndag kl Det skal bemærkes, at evt. timer udlejet uden for den normale åbningstid, f.eks. før kl. 8.00, er medtalt, og derfor medvirker til en højere udnyttelses procent i tidsrummet fra kl til HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

27 UDNYTTELSEN AF LOKALETYPEN IDRÆTSHAL 20X40 M I UGE 48 HALANALYSE THISTED KOMMUNE

28 28 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

29 HALANALYSE THISTED KOMMUNE

30 30 HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

31 Tabel 9: lokaletype: Idrætshal 20 x 40 meter Udnyttelses-procenter uge 48, 2014 KONKLUSION PÅ ANALYSEN AF UDNYTTELSEN AF LOKALETYPEN IDRÆTSHAL, 20X40M I uge ses det at idrætshallerne i Thisted Kommune gennemsnitligt var ca. 60 % udnyttet. max kapacitet, timer 35,00 35,00 28,00 98,00 IDRÆTSHALLER UGE 48, 2014 kl kl Weekend (kl. 8-22) I alt udnyttet % Aktivitetscenter Vestervig-Agger 41 % 94 % 64 % 67 % Hannæs Hallen 53 % 71 % 27 % 54 % Hanstholm Hallen 82 % 49 % 0 % 47 % Hurup Hallen, hal a 65 % 70 % 61 % 65 % Hurup Hallen, hal b 63 % 79 % 52 % 65 % Hørdum Hallen 33 % 54 % 36 % 41 % Nordthy Hallen 85 % 71 % 73 % 77 % Nors Hallen 41 % 68 % 14 % 43 % Rolighedshallen 64 % 73 % 50 % 63 % Sjørring Idræts- & Kulturcenter 75 % 94 % 68 % 80 % Snedsted Hallen 66 % 76 % 21 % 57 % Sydthy Idræts- & fritidscenter 42 % 73 % 50 % 55 % Gennemsnit, % udnyttet selvejende haller 59,2 % 72,5 % 43,0 % 59,5 % Thisted Tennis- og badmintonhal 87 % 89 % 43 % 78 % Thy Hallen, hal a 79 % 63 % 11 % 55 % Thy Hallen, hal b 100 % 53 % 7 % 57 % Gennemsnit, % udnyttet kommunale haller 88,4 % 68,1 % 20,5 % 63,2 % I ALT GENNEMSNITLIG BOOKNING 65,0 % 71,6 % 38,5 % 60,2 % Udnyttelsesgraden ses således i en almindelig uge i højsæsonen i timerne fra kl i gennemsnittet at være 65 %, fordelt med 88 % booking i de kommunale haller og 59% booking i de selvejende haller. Thisted Kommune har via det nuværende tilskud til de selvejende haller for skolernes brug, fortrinsret til timerne fra Det kan konkluderes, at noget tyder på, at Thisted Kommune ikke benytter råderetten helt optimalt, især i de selvejende haller i de mindre byer. Haller og kommune kan med fordel samarbejde om at få udnyttelsesprocenten op i dagtimerne. Det må endvidere konkluderes, at det største incitament til dette i dag ligger ved Thisted Kommune da tilskuddet i dag gives uafhængig af udnyttelsesgraden. Udnyttelsesprocenten i eftermiddags- og aftentimerne i de selvejende haller ligger gennemsnitligt ca. 13-procentpoint højere end udnyttelsen i dagtimerne, og med en udnyttelsesprocent på gennemsnitlig 72 %, ses et yderst fornuftigt aktivitetsniveau i eftermiddags- og aftentimerne. Som tabel 9 viser dækker dette dog over udsving faciliteterne imellem. Bemærkelsesværdigt er det dog, at der ikke ses direkte sammenhæng mellem lav udnyttelse i dagtimer og lav udnyttelse i eftermiddags- og aftentimer eller omvendt høj udnyttelse i dagtimer og høj udnyttelse i eftermiddags- og aftentimer. De kommunale haller ses at ligge meget over de selvende haller i dagtimerne (ca. 29 procentpoint) men på niveau med de selvejende haller i eftermiddagstimerne. Hvad angår weekendanvendelsen af hallerne, tyder denne analyse på et stort potentiale for forbedringer over hele linjen. En gennemsnitlig udnyttelse på 43 %, gør at kun lidt under 1/2 af haltiderne i weekenderne er benyttede. Dette sammenholdt med, at mange skoleelever og borgere har fri i weekenderne, og måske gerne vil dyrke motion eller idræt, udgør et potentiale for hallerne. Det er selvfølgelig tilfældigt hvilke haller, der har aktivitet eller ej i denne uge 48-analyse, hvorfor forvaltningen af udviklingsnetværkets styregruppe blev opfordret til, at foretage flere weekendanalyser vedr. de selvejende haller, med henblik på at vurdere om denne weekend skilte sig særligt ud. Denne udvidede analyse, viste imidlertid, at uge 48 samlet set var repræsentativ for de selvejende haller i kommunen i efteråret 2014, dog sådan at forstå, at det fra weekend til weekend var forskelligt hvilken ca. 50 % af halkapaciteten, der var udlejet. Der er i udviklingsnetværket vedr. de selvejende haller en erkendelse af, at weekenderne er et sted, hvor der godt kan være fokus på merudlejning og samarbejde mellem hallerne, således at hver hal ikke opvarmer hele faciliteten for f.eks. 2 timers indendørsfodbold, men måske henviser til en nabohal, mod at denne nabohal i andre weekender henviser retur. Potentialet vil også kunne udløses ved, at åbne hallerne, så borgerne vil kunne dumpe ind fra gaden og dyrke selvorganiseret idræt. Der skal derfor arbejdes med en kulturændring og adfærdsændring i befolkningen, således at de brugere, der gerne vil dyrke idræt, føler at det er naturligt at benytte hallen i weekenderne mod en brugerbetaling. Der er udviklet teknologiske værktøjer, der kan løse de praktiske udfordringer vedr. borgernes brug af åbne haller. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

32 UDNYTTELSEN AF LOKALETYPEN MINIHAL I UGE HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015

33 Tabel 10: lokaletype: Minihal Udnyttelses-procenter uge 48, 2014 max kapacitet, timer 35,00 35,00 28,00 98,00 MINIHALLER UGE 48, 2014 kl kl Weekend (kl. 8-22) I alt udnyttet % Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter 33 % 53 % 0 % 31 % Hanstholm Hallen, hal b 61 % 25 % 43 % 43 % Sjørring Idræts- & Kulturcenter, minihal 71 % 89 % 64 % 76 % Snedsted Hallen, minihal 70 % 54 % 0 % 44 % Østerild Multicenter 42 % 60 % 4 % 37 % Gennemsnit, % udnyttet 55,5 % 56,1 % 22,1 % 46,2 % KONKLUSION PÅ UDNYTTELSEN AF LOKALETYPE MINIHAL Den gennemsnitlige udnyttelse af minihallerne i alt i uge 48 ses, at ligge på ca. 46 %, hvilket er ca. 14 procentpoint under den gennemsnitlige udnyttelse af idrætshallerne. Den gennemsnitlige udnyttelse af minihallerne ses at være næsten ens i eftermiddags- og aftentimerne, hvor det ses tydeligt at minihaller med tilknyttet skole med indskoling samt overbygningsklasser i dagtimerne ses at ligge noget over de 2 minihaller med henholdsvis ingen folkeskole eller klasses skole. Omvendt ligger disse haller med en udnyttelsesprocent tæt på gennemsnittet vedr. udnyttelsen i eftermiddags- og aftentimerne. Med en gennemsnitlig weekendudnyttelse på 22 % vedr. minihallerne i uge 48, er der i også for denne lokaletype belæg for at italesætte behov at udvikle et koncept, hvor borgere og andre fleksibelt kan udnytte ledig tid. HALANALYSE THISTED KOMMUNE

34 UDNYTTELSEN AF LOKALETYPEN SVØMMEHAL I UGE HALANALYSE THISTED KOMMUNE 2015