Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019"

Transkript

1 Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/ I bekendtgørelse nr af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 1 og 9, 6, stk. 1 og 3-5, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 2, 14, stk. 3, 17 og 21, 22, stk. 5, 24 og 24 a, 26 a, stk. 1 og 3, 28 a, 29, stk. 3, og 32, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og 5 h, stk. 5, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 5, stk. 1, nr. 26, og 11 i bekendtgørelse nr af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:«2. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 2019 Underskriftssted UNDERSKRIVER 1 / Underskriver 2 Journalnummer DokumentId

2 2 Bilag 1»Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey fra malkekøer og ammekøer)) opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og opgøres hver for sig). Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey ammekøer)) 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. * Kælvning: 27 mdr. for tung race og *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey 25 mdr. for jersey opgøres hver for sig). 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. Salgsbilag i perioden slagtning* (tung race og Jersey opgøres hver for sig). *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). kg for jersey 1 årsso med 29,6 grise til 7,1kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 10 stk. producerede smågrise, 7,1 31kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 31 Salgsbilag i perioden. 107kg Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden. 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden. 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag.

3 3 1 årstæve, kødædende pelsdyr Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, kg, kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage. Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof Indhold kg fosfor 1 2 (ab lager) (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 73,6 62,2 20,3 2, Bindestald med riste 150,9 22, Sengestald med fast gulv 140,1 22, Sengestald med spalter (kanal, linespil) 145,6 22, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 144,5 22, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb ,6 22, (hele arealet) 160,2 24, , lang ædeplads med fast gulv 100,3 55,8 15,4 8, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 100,3 58,0 15,4 8, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 100,3 57,6 15,4 8, , lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 3 100,3 58,4 60,1 50,6 18,2 1, Bindestald med riste 123,1 20, Sengestald med fast gulv 114,2 19, Sengestald med spalter (kanal, linespil) 118,7 19,9 4 15,4 8,9

4 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 117,8 19, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb ,6 19, (hele arealet) 131,0 21, , lang ædeplads med fast gulv 81,6 45,5 13,6 7, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 81,6 47,3 13,6 7, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 81,6 46,9 13,6 7, , lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 81,6 47,6 13,6 7,9 1 årsammeko (under 400 kg) Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 23,7 3,7 0, Bindestald med riste 41,3 4, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 39,3 4, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) 38,8 4, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 39,7 4, (hele arealet) 44,4 4, (kort ædeplads med fast gulv) 43,8 4, , lang ædeplads med fast gulv 27,3 14,7 3,0 1, , lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) 27,3 15,6 3,0 1, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 1 årsammeko ( kg) Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 35,2 5,4 0, Bindestald med riste 60,2 6, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 57,3 6, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) 56,6 6, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 57,9 6, (hele arealet) 64,1 6, (kort ædeplads med fast gulv) 63,4 6, , lang ædeplads med fast gulv 39,4 21,4 4,3 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 39,4 22,8 4,3 2,4 27,3 15,5 3,0 1,7

5 , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 1 årsammeko (over 600 kg) Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 40,8 6,1 0, Bindestald med riste 68,4 7, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 65,1 6, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) 64,4 6, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 65,9 6, (hele arealet) 72,1 7, (kort ædeplads med fast gulv) 71,4 7, , lang ædeplads med fast gulv 44,2 24,4 4,8 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 44,2 26,0 4,8 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 44,2 25,7 4,8 2,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) (hele arealet) 26,7 3, kort ædeplads med fast gulv 26,7 3,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 23,3 6,1 0, Bindestald med riste 48,1 6, Sengestald med fast gulv 43,1 6, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 45,7 6, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 45,2 6, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 46,2 6, , hele arealet 52,6 7, kort ædeplads med fast gulv 51,5 7, , lang ædeplads med fast gulv 33,1 17,1 4,7 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 33,1 18,1 4,7 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 33,1 17,9 4,7 2, Spaltegulvbokse 44,0 6,6 39,4 22,6 4,3 2,4

6 6 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) (hele arealet) 20,1 2, kort ædeplads med fast gulv 20,1 2,5 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 17,1 4,6 0, Bindestald med riste 36,2 5, Sengestald med fast gulv 32,3 5, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 34,3 5, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 33,9 5, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 34,7 5, , hele arealet 40,1 5, kort ædeplads med fast gulv 39,0 5, , lang ædeplads med fast gulv 25,1 12,8 3,6 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 25,1 13,6 3,6 2, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 25,1 13,5 3,6 2, Spaltegulvbokse 33,1 5,0 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., tung race (hele arealet) 12,6 1, kort ædeplads med fast gulv 12,6 1,5 1 stk. slagtekalve, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race Bindestald med grebning Fast gødning 12,2 8,6 3,4 0, Bindestald med riste 22,7 3, Sengestald med fast gulv 20,2 3, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 21,4 3, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 21,2 3, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 21,7 3, , hele arealet 24,6 4, kort ædeplads med fast gulv 24,1 4, , lang ædeplads med fast gulv 15,4 8,0 2,6 1, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 15,4 8,5 2,6 1,5

7 , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 15,4 8,4 2,6 1, Spaltegulvbokse 20,6 3,7 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey (hele arealet) 9,2 1, kort ædeplads med fast gulv 9,2 1,1 1 stk. slagtekalv 6 mdr. slagt (328 kg), Jersey Bindestald med grebning Fast gødning 9,6 6,7 2,7 0, Bindestald med riste 17,8 2, Sengestald med fast gulv 15,8 2, Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) 16,7 2, Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 16,6 2, Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 16,9 2, , hele arealet 19,2 3, kort ædeplads med fast gulv 18,8 3, , lang ædeplads med fast gulv 12,0 6,3 2,0 1, , lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) 12,0 6,6 2,0 1, , lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 12,0 6,6 2,0 1, Spaltegulvbokse 16,1 2,8 1 årsso m. 32,2 grise til 6,7 kg Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv 15,0 3, Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,37 7,56 2,28 1, Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv 4,62 9,80 1,31 2, Løsgående, dybstrøelse + fast gulv 4,62 9,56 1,31 2, Løsgående, dybstrøelse 13,5 3, Løsgående, delvis spaltegulv 14,8 3,49 Bidrag fra farestald Kassestier, delvis spaltegulv 6,43 1, Kassestier, fuldspaltegulv 5,75 1, Friland 8 Anden hus-dyrgødning 8,30 1,72 10 smågrise, 6,7-31 kg Toklimastald, delvis spaltegulv 4,45 1, Drænet gulv + spalter (50/50) 4,11 1,20

8 Fast gulv Fast gødning 1,63 1,21 0,95 0, ,96 1,27 10 producerede slagtesvin, kg Delvis spaltegulv med % fast gulv 27,5 6, Delvis spaltegulv med % fast gulv 26,7 6, Drænet gulv + spalter (33/67) 25,8 6, Fast gulv Fast gødning 9,78 10,0 5,10 1, , opdelt lejeareal 10,2 13,2 3,50 3, ,3 6,99 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 30 dage (3205) (levende vægt ved slagtning, 1,67 kg) 24,1 7, Produktionstid 32 dage (3201) (levende vægt ved slagtning, 1,85 kg) 29,5 8, Produktionstid 35 dage (3202) (levende vægt ved slagtning, 2,13 kg) 36,5 11, Produktionstid 40 dage (3203) (levende vægt ved slagtning, 2,60 kg) 50,3 14, Produktionstid 45 dage (3204) (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg) 65,7 18, Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg) 38,6 10, Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) 75,5 25,2 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage 31,8 12, Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage 57,8 23, Ænder, produktionstid 52 dage 12,2 4, Gæs, produktionstid 91 dage 37,7 16,2 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer + fast gødning Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd + fast gødning Friland, konsumæg, 15,5 24,5 5,3 10,5 46,4 15,8 10,4 42,9 10,4 42,9 3,5 12,3 3,5 12,3

9 9 gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd + fast gødning + fast gødning + fast gødning + fast gødning 11,8 48,3 17,6 27,6 11,8 48,3 16,5 26,5 12,5 44,6 4,6 16,0 6,9 13,7 4,6 16,0 5,7 11,5 12,5 51,4 4,3 12, Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 52,0 15, Burhøns, konsumæg, bånd 59,9 15, Rugeæg (HPR-høner), (3105) gulvdrift + gødningskummer 30,5 23,2 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2, Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage 6,99 2, (3112) 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Pelsdyr, 1 årstæve Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15 4,3 12,9 5,68 2,82 0,60 3,64 0,18 0,79 Anden husdyrgødning 3,00 0,96 Heste voksen årshest, under 300 kg 21,1 4, voksen årshest, 300 kg mindre end 500 kg 34,8 7, voksen årshest, 500 kg mindre end 700 kg 43,7 9, voksen årshest, 700 kg og derover 53,3 11,1 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får 14,6 3, Mohairgeder 15,7 3, Kødgeder 14,1 2, Malkegeder 14,6 3,2 Andre dyrearter 11

10 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12, Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24, Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29, Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111,1 55, Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125,0 94, Struds, voksen, han, 10 årsdyr 142,9 108, Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4, Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263,2 84, Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34, Kanin, angora, 10 stk. 13,3 2, Kanin, hobby, 10 stk. 6,7 1, Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr 66,7 28, Fasan, opdræt, 1000 stk. 20,0 10, Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18, Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6, Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9, Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,7 3, Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222,2 47, Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185,2 39, Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 140,8 30, Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 120,5 25, Årshind, 1 stk. 18,9 4, Dådyr, 1 stk. 11,0 2, Chinchilla, 100 stk. 75,5 13,8 Noter til tabel 2 1. For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey 2. Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4. For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning.

11 11 5. For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. - slagtning. 6. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7. Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 110 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9. Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder (100 kg kvælstof ab lager) gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. Fosfor beregnes ved at gange kvælstofindholdet med forholdet mellem kvælstof og fosfor i relevante gødningstyper. 12. For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1, Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

12 Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes med den gennemsnitlige andel af jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383 fedt% protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,53 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 155,61 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 22,21 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 126,83 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 19,83 Ammekøer (under 400 kg):

13 13 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) 1,35) / 4,14. Ammekøer ( kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

14 14 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) 1,40)/4,95 1 slagtekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657. *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. 1 slagtekalv (0-6 mdr., Jersey):

15 15 Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. 1 slagtekalv, tung race, kg: Type 1 *) *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. 1 slagtekalv, Jersey, kg: Type 1 *) *) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 vægt, ind 2 )) / 979.

16 16 Søer: Smågrise: Type 1 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,13 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,96 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so, sættes FE lig FE so. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 475. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3, ,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 120. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,475. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. pro

17 17 Slagtesvin: Type 1 *) : *) : Slagtefjerkræ: Type 1 duceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,120. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3, ,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 659. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,037 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,659. *) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Produktionsvægt Kvælstof Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod. ved 3,07 kg ganges med: Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,112) (1 + (slagtealder ny 32 dage) * 0,079) (1 + (slagtealder ny 35 dage) * 0,075) (1 + (slagtealder ny 40 dage) * 0,062) (1 + (slagtealder ny 45 dage) * 0,062) 1 + (slagtevægt ny 1,67 kg) * 1,243) (1 + (slagtevægt ny 1,85 kg) * 0,852) (1 + (slagtevægt ny 2,13 kg) * 0,801) (1 + (slagtevægt ny 2,60 kg) * 0,654) (1 + (slagtevægt ny 3,07 kg) * 0,654) (1 + (slagtealder ny 30 dage)* 0,101)

18 18 Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32)* 0,095) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 35)* 0,060) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 40)* 0,057) Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 45)* 0,057) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg 1 + (slagtevægt ny 1,67 Fosfor (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:) kg) * 0,806) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,85 kg) * 0,833) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 2,13 kg) * 0,859) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 2,60 kg) * 0,828) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod. ved 3,07 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 3,07 kg) * 0,828) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 47,80. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01 Skrabekyllinger, 44 ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - dage: (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,37. Slagtekyllinger, øko., 63 ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - dage: (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne:

19 19 Høns og hønniker: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,28. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86 Skrabekyllinger, 44 ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - dage: (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,44. Slagtekyllinger, øko., 63 ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - dage: (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55. ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90.

20 20 Kødædende pelsdyr: Skrabehøns: Burhøns: HPR-høner: Hønniker, kons. : Hønniker, HPR: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18. ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52. ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) 0,463) / 5,985 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) 0,069) / 0,957 Tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg. tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg Afgrøder Råprotein Fosfor (g/kg TS) (g/kg TS) TS) (g/kg TS) KORN Sojabønner, toasted Byg, crimpet (65% TS) Hørfrø Vårbyg Solsikkefrø Vinterbyg Vegetabilsk fedt (fedtmix) Havre Rapsskråfoder, 4% fedt Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm Rug Hvede Rapskage, 10% fedt, besk Majs, fint formalet Rapskage, 13% fedt Triticale Rapskage, 13% fedt, besk Milo Rapskagefoder, 13% fedt Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset Majs, knækket Kornblanding, byg/hvede 50/ Palmekage Hvede-/kornbærme, tørret Sojaskråfoder Hvede-/kornbærme, tørret Sojaskråfoder, afskallet Majsbærme, lys "golden" Sojakage Majsbærme mørk Sojaskaller Havreskalmel (klid) Hvedestrømel Hvedeklid Solsikkeskråfoder delv. afskallet 17% træ Solsikkeskråfoder delv. afskallet 14% træ Solsikkekagefoder delv. afskallet 15% træ

21 21 Hvedeglutenfoder Solsikkekagefoder delv. afskallet 21% træ Majskim Hørfrøkagefoder Majsglutenfoder Hampefrø Majsgluten 60% Palmeskrå Majsstivelse Hampefrøkage Majsfodermel Rapsolie Mask, frisk Sojamelasse (sojaskråekstrakt) Kornbærme, frisk Solsikkekagefoder, uafskallet Maltspirer Sojaolie Mask, ensileret BÆLGPLANTEFRØ Rug, NaOH ludet, 75% TS Lupin, gul Hvede, NaOH ludet, 75% TS Lupin, smalbladet Hvede, NaOH ludet, 65% TS Ærter Byg, NaOH ludet, 75% TS Hestebønner Majs, crimpet Hestebønner, toasted OLIEFRØ Lupin, smalbladet toasted Hestebønner, lidt varmebehandling Bomuldsfrø Rapsfrø, Sojabønner Tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein Gram fosfor FE sv pr. kg FE so pr. kg pr. kg pr. kg Vårbyg ,6 1,08 1,07 Vårbyg ,9 1,05 1,05 Vårbyg ,1 1,06 1,06 Vinterbyg ,6 1,03 1,03 Vinterbyg ,7 1,01 1,01 Vinterbyg ,8 1,00 1,01 Hvede ,4 1,15 1,13 Hvede ,7 1,15 1,14 Hvede ,8 1,14 1,12 Rug ,3 1,11 1,10 Rug ,5 1,10 1,09 Rug ,6 1,09 1,09 Havre ,6 0,85 0,88 Havre ,0 0,84 0,88 Havre ,2 0,85 0,88 Triticale ,8 1,12 1,10 Triticale ,3 1,13 1,12 Triticale ,0 1,12 1,11 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,81

22 22 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,05 Rapsskråfoder ,6 0,74 0,80 Rapskagefoder ,5 0,92 0,98 Sojaskråfoder, toastet 427 6,7 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet, toastet 458 6,3 0,94 0,96 Sojaprotein HP ,7 0,98 1,00 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,00 Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof ,2 0,65 0,72 Solsikkeskage, 19 % træstof 328 8,5 0,94 0,99 Ærter 204 3,9 1,01 1,02 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% 5,5 0,24 0,04 0,04 TS) Valle 2. Middel proteinindhold i TS, 4,4 0,28 0,05 0,04 (4,0% TS) Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% 1,8 0,39 0,06 0,06 TS) Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% 6,1 0,52 0,16 0,16 TS) Fiskemel, standard ,0 1,15 1,11 Fiskemel, LT ,2 1,19 1,15 Svinefedt 0 0 3,82 3,66 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 0 3,81 3,66 PFAD 0 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 1,3 0,22 0,24 Gærfløde, øl 43 1,3 0,11 0,12 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06). «

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den )

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den ) Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning. Brug Kvik-guiden når du indberetter

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning. Brug Kvik-guiden når du indberetter Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning? Sådan skal du gøre? 3 Hvad skal du

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække BEK nr 1092 af 06/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-4112-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

8. I 21, stk. 5, indsættes efter beholdere : til opbevaring.

8. I 21, stk. 5, indsættes efter beholdere : til opbevaring. UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændret omregningsfaktor for mink og nye regler for undtagelsesbrug m.v.) 1. I bekendtgørelse

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL

GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL NOTAT NR. 1830 Der er oprettet normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og

Læs mere

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER Biological and Chemical Engineering Technical Report BCE-TR-12 DATA SHEET Title: Fra produktionsbaseret til

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11) Definition til produktionsgrensopgørelse Forkortelser anvendt i definitionen I denne beskrivelse af kontobenyttelsen i Ø90 er der anvendt følgende forkortelser: (Saldo) Betyder saldoen på kontoen beregnet

Læs mere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav. Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Potentiel tilgængelig husdyrgødning i Ringkøbing-Skjern kommune. September 2018 NOTAT

Potentiel tilgængelig husdyrgødning i Ringkøbing-Skjern kommune. September 2018 NOTAT Potentiel tilgængelig husdyrgødning i Ringkøbing-Skjern kommune September 2018 NOTAT Titelblad Titel: Potentiel tilgængelig husdyrgødning i Ringkøbing-Skjern kommune Modtager: Afsender: Ringkøbing Skjern

Læs mere

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL FRA

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (203366) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 6 Indsendelsesdato: 26 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

At husdyrbruget ikke er godkendt eller tilladt efter 16a og 16b i Husdyrloven. At der ikke sker ændring af staldanlægget, herunder gulvprofilen.

At husdyrbruget ikke er godkendt eller tilladt efter 16a og 16b i Husdyrloven. At der ikke sker ændring af staldanlægget, herunder gulvprofilen. GÅRDEJER JENS AAGE AASTRUP SKIPPER Trustrupvej 33 8940 Randers SV Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151745 Peter.Kruse@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen). Martin Pedersen Krovej 4 6800 Varde Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 21. december 2016 Afgørelse på anmeldelse af skift i dyretype

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F

Læs mere

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001) 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter

Læs mere

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug

Læs mere

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70

Læs mere

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko 47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Faglig vurdering af BAT-krav til sengestalde efter fremkomst af ny viden. Miljøstyrelsen har i

Læs mere

Vejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside,

Vejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Jens Kristian Steffensen Forsomhovej 8 6870 Ølgod Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse på anmeldelse af skift mellem

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Henrik Marcus Pedersen Næbbevej 18 A Bråde 4560 Vig. Den 4. marts Natur, Miljø og Trafik

Henrik Marcus Pedersen Næbbevej 18 A Bråde 4560 Vig. Den 4. marts Natur, Miljø og Trafik Henrik Marcus Pedersen Næbbevej 18 A Bråde 4560 Vig Den 4. marts 2015 Natur, Miljø og Trafik Skift i dyretype i eksisterende stalde i henhold til anmeldeordningen for husdyrbrug Næbbevej 18A, Bråde, 4560

Læs mere

Tornehøjgård v/jens H. Jørgensen Præstebrovej Årre

Tornehøjgård v/jens H. Jørgensen Præstebrovej Årre Tornehøjgård v/jens H. Jørgensen Præstebrovej 20 6818 Årre Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Præstebrovej 20,

Læs mere

Dyreart/ Type Antal dyr Dyreenheder (DE) Aldersgrænse Staldsystem. Malkekøer, tung race ,96 Spalter

Dyreart/ Type Antal dyr Dyreenheder (DE) Aldersgrænse Staldsystem. Malkekøer, tung race ,96 Spalter Søvig Dairy Søvigmarkvej 41 6851 Janderup Vestj. Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 UDKAST - Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI)

Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI) Dato: CVR-nr./CPR-nr.: Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI) Oplysningerne til Fælles Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet skal du fremover indberette samlet. Der skal indberettes af hensyn til miljøreglerne,

Læs mere

Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 1)

Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 1) Side 1 af 14 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1695 af 19/12/2006 (Gældende) LBK Nr. 753 af 25/08/2001 LOV Nr. 1572 af 20/12/2006

Læs mere

Dato for gyldighed 8. januar 2014

Dato for gyldighed 8. januar 2014 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Rævdalvej 11A 9900 Frederikshavn * 12,stk. 3 Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 8. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle

Læs mere

Effektivitsrapport for avlsdyr

Effektivitsrapport for avlsdyr Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14

Læs mere

Teknik og Miljø Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20.

Teknik og Miljø  Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20. Niels Thing Snorupvej 14 6862 Tistrup Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere