STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP
|
|
- Malene Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP
2 INTRODUKTION Har du taget dig selv i at tale højere og tydeligere til en person, der sidder i kørestol? Vil du være forbeholden over for en ny kollega med ADHD? Sætter du dig gerne et stykke væk fra en spastiker eller en person med udviklingshæmning? Ja, så reagerer du ligesom mange andre danskere. De fleste af os også personer, der selv har et handicap har nemlig bestemte fordomme om, hvem mennesker med handicap er, og hvad de kan. Og vi bliver ofte usikre på, hvordan vi skal agere, når vi bliver konfronteret med handicappet. Selvom fordommene og berøringsangsten sjældent skyldes ond vilje, så har de stor betydning for de mennesker, der bliver mødt med dem. Det er en vigtig del af arbejdet for ligeværd at gøre op med fordomme og negative holdninger. Derfor bliver det også fremhævet i FN s handicapkonvention, hvor artikel 8 netop handler om at bekæmpe fordomme og stereotyper og skabe bevidsthed om, at mennesker med handicap er ligeværdige og bidrager til fællesskabet. Indgroede fordomme kan være svære at ændre, men det er værd at gøre indsatsen! Færre fordomme og negative holdninger vil betyde, at mennesker med handicap får bedre livsvilkår og mulighed for at realisere deres drømme, og samtidig vil samfundet få mere glæde af ressourcerne hos mennesker med handicap. 2 1
3 Sidst, men ikke mindst, vil et opgør med fordommene mindske den berøringsangst og usikkerhed, som ofte er den største barriere, når mennesker med og uden handicap møder hinanden. Læs mere på INDGROEDE FORDOMME KAN VÆRE SVÆRE AT ÆNDRE, MEN DET ER VÆRD AT GØRE INDSATSEN! 2 3
4 RESUMÉ AF HOLDNINGSSTRATEGI PÅ LETLÆST DANSK: Vi tror og mener allesammen noget om de mennesker vi møder, selv om vi ikke kender dem. Måske ser personen anderledes ud. Måske taler personen anderledes, end vi er vant til. Fordomme er, når vi tænker negativt om nogen uden at kende dem. Mennesker med handicap møder mange fordomme og har også fordomme selv. Fordomme gør det svært at være med i samfundet. Det kan være svært at få arbejde, gå i skole eller lave ting i sin fritid, hvis andre har fordomme om dig. Tit skyldes fordomme om handicap, at man ikke ved noget om handicap, eller ikke kender nogen med handicap. Det må vi gøre noget ved! I 2014 fik det Centrale Handicapråd til opgave at lave en plan for, hvordan man bekæmper fordomme i Danmark. Det Centrale Handicapråd mener, at det er vigtigt, at 4 5
5 mennesker med handicap er synlige i samfundet. Så kan alle lære noget om handicap og hvad det vil sige at leve med et handicap. Det er særlig vigtigt at arbejde med holdninger og fordomme på disse fem områder: Børn og unge, virksomheder, foreninger, offentlige myndigheder og personer med handicap. Her er, hvad vi mener, man skal gøre: BØRN OG UNGE Det er vigtigt at børn og unge ved, hvad handicap er. Det er også vigtigt, at de møder mennesker med handicap. Derfor bør vi lære om handicap i skolen. Så kan vi gøre op med fordomme tidligt i livet. VIRKSOMHEDER Arbejdspladsen er en vigtig mødeplads for voksne mennesker. I dag har mange virksomheder mennesker med handicap ansat. Men flere skal have muligheden for at ansætte mennesker med handicap. Vi vil give virksomhederne råd om inklusion og åbenhed, så det bliver let at ansætte mennesker med handicap. Virksomheden kan så reklamere med, at den er virksomhed for alle. FORENINGER Vi har mange foreninger i Danmark. Her mødes man om fritidsaktiviteter, sport eller politik. Foreningerne er vigtige mødesteder. Handicaporganisationerne og foreningerne bør samarbejde, så mennesker med og uden handicap let kan mødes. På den måde kan vi flytte holdninger. OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Når en kommune eller andre bestemmer noget, er det vigtigt at tænke på mennesker med handicap. For eksempel skal kommunerne sørge for, at deres information er nem at forstå og tilgængelig for alle. PERSONER MED HANDICAP Vi vil hjælpe mennesker med handicap med at møde andre på lige fod, så de kan rykke ved andres fordomme. Det giver den enkelte med handicap bedre livskvalitet og fordommene forsvinder. Der bør også laves en ny gruppe, der kan arbejde med forslagene i planen. Gruppen skal hjælpe organisationer og kommuner med at bekæmpe fordomme. 6 7
6 8 9
7 OPGAVE: FLYT HOLDNINGER OG GØR OP MED FORDOMME I starten af 2014 fik Det Centrale Handicapråd til opgave at udvikle et oplæg til en langsigtet strategi, der kan understøtte en samfundsudvikling, hvor mødet mellem mennesker med og uden handicap bliver mere ligeværdigt og sker med afsæt i gensidig respekt, viden og tolerance. Opgaven bliver støttet af et bredt flertal i Folketinget gennem satspuljen. Arbejdet med strategien er løbet over forskellige faser med analyser, indsamling af viden, gennemførelse af projekter og formidling. Denne proces er blevet fulgt af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Institut for Menneskerettigheder, KL og udvalgte ministerier. handicap. Oplæggets initiativer retter sig mod et bredt spektrum af offentlige og private aktører, fordi holdninger og fordomme formes og forandres i alle dele af samfundet. Initiativerne er baseret på den viden om holdninger, der er udarbejdet i projektet, og som fremgår af et vidensbilag, der udgives sammen med strategien. Vidensbilaget indeholder hovedpointerne fra en række undersøgelser og analyser, der er udarbejdet i forbindelse med strategiarbejdet. Udover en indledende foranalyse er det : Holdningsundersøgelsen Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Udarbejdet i samarbejde med Antidiskriminationsindsatsen. Notatet Studie af holdninger til personer med handicap. Rapporten Kunstneriske blikke på en hverdag med handicap. Rapporten De var jo ligesom os holdningsændringer blandt skoleelever i klasse. Strategioplægget består af en vision, prioritering af bestemte målgrupper og oplæg til konkrete initiativer, der på forskellige områder og ved hjælp af forskellige metoder kan flytte holdninger til mennesker med 10 11
8 VISION Visionen for strategien er et samfund, hvor: Møder mellem mennesker med og uden handicap er naturlige og ligeværdige. Det kan ske, hvis fordomme, negative holdninger eller usikkerheder ikke forstyrrer relationen
9 UDFORDRINGER OG VIRKEMIDLER Endelig afspejler strategien, at mennesker med handicap selv har en vigtig rolle at spille i bekæmpelsen af fordomme både som enkelte individer og gennem handicap organisationerne. Det er en ambition for strategien at understøtte denne rolle. De fleste mennesker har en positiv indstilling til personer med handicap. Udfordringen består derfor ikke primært i modvilje, men i utilstrækkelig viden om og manglende indsigt i, hvordan det er at leve med et af de mange forskellige handicap, man kan have. Dertil kommer en generel manglende bevidsthed om, at mennesker med handicap er en del af befolkningen. Det personlige møde med en person med handicap er det stærkeste middel mod fordomme og berøringsangst. Derfor er det væsentligste omdrejningspunkt for strategien at skabe flere møder mellem mennesker med og uden handicap. Strategien spiller dermed også sammen med udviklingen af et mere inkluderende samfund i bred forstand. Ud over de personlige møder, kan fordomme rykkes ved at skabe bevidsthed om, at mennesker med handicap også er en del af forskellige fællesskaber. Derfor er det et fokuspunkt for strategien at skabe rammer og praksisser, der tager højde for, at deltagere i disse fællesskaber kan have et handicap. Dermed bliver de involveredes viden om mennesker med handicap også styrket. DET PERSONLIGE MØDE MED EN PERSON MED HANDICAP ER DET STÆRKESTE MIDDEL MOD FORDOMME OG BERØRINGSANGST 14 15
10 MÅLGRUPPER Målet med strategien er at påvirke holdninger og fordomme bredt i samfundet. I sidste ende er målgruppen således hele befolkningen, men for at opnå den størst mulige effekt fokuserer strategien specifikt på følgende målgrupper: 1. BØRN OG UNGE Det er oplagt at starte med de yngste for at nå langsigtede effekter. Der eksisterer forskellig dokumentation for, at møder mellem børn og mennesker med handicap kan mindske fordomme senere i livet. 3. FORENINGER Foreninger er steder, hvor vi møder hinanden. Derfor vil det have en betydelig effekt at skabe rammer for flere og bedre møder og øget bevidsthed om, at mennesker med handicap er en del af foreningsfællesskabet. 4. OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Offentlige myndigheder er vigtige af flere årsager. For det første må man forvente, at de går forrest, når det handler om normer for ligeværdighed mellem borgerne. For det andet skaber de rammer for møder mellem mennesker med og uden handicap. For det tredje er de i hyppig kontakt med mennesker, der har behov for hjælp og støtte på grund af handicap. 2. VIRKSOMHEDER Danskerne bruger en stor del af deres tid på arbejdet. Her formes relationer og perspektiver. Samtidig er arbejdet et vigtigt element i vores identitet. Derfor er virksomhederne en vigtig arena for at flytte holdninger og fordomme. 5. PERSONER MED HANDICAP Mennesker, der selv har et handicap, rykker ved fordomme, når de møder andre. Ved at styrke mennesker med handicap i at møde andre ligeværdigt kan man ikke alene gøre noget for den enkeltes livskvalitet, men også bidrage til at mindske omverdenens berøringsangst og dermed flytte holdninger og gøre op med fordomme
11 INDSATSER I FORHOLD TIL MÅLGRUP- PERNE 18 19
12 BØRN OG UNGE 20 21
13 BØRN OG UNGE BAGGRUND Forskningen viser, at tidlige møder med mennesker med et handicap forebygger fordomme senere i livet. Det taler for at sætte ind i forhold til yngre børn. Samtidig har et forsøg med workshops med unge med handicap i de ældste klasser i folkeskolen vist rigtig gode resultater. GRUNDLAG FOR EN INDSATS Folkeskolen gennemgår en væsentlig udvikling og omstilling i disse år. Blandt andet i retning af øget inklusion af børn med handicap og en målsætning om at styrke samarbejdet med foreningslivet (Åben Skole). Samtidig er der de seneste år gjort erfaringer med forskellige indsatser baseret på møder mellem elever og mennesker med handicap i skolen. Danske Handicaporganisationer har arbejdet med et projekt i indskolingen, Socialstyrelsen med et projekt på mellemtrinnet, og Sammenslutningen af Unge Med Handicap har i samarbejde med Det Centrale Handicapråd gennemført workshops i udskolingen, som følges op af et projekt med Danske Skoleelever
14 MÅL MED INDSATSEN Alle børn skal flere gange i løbet af deres folkeskoletid arbejde med handicap på en måde, der styrker forståelsen af, hvad det vil sige at leve med et handicap. Mindst én gang skal undervisningen omfatte dialog med nogen, der selv har et handicap. I tilknytning til indsatsen over for børnene vil der også være en påvirkning af lærere, pædagoger og forældre. INITIATIV: HANDICAP I UNDERVISNINGEN Hver kommune gennemfører aktiviteter, der sikrer, at eleverne i kommunens skoler møder handicap som tema i undervisningen. Den nærmere tilgang kan tænkes ind i skolernes almene aktiviteter for eksempel i forbindelse med åben skole og tilpasses den enkelte kommunes organisering af skoleområdet og lokale forhold i øvrigt. Aktiviteterne kan blandt andet omfatte samarbejde med foreningslivet, herunder handicaporganisationer. Det anbefales derfor, at lokale foreninger bliver inddraget blandt andet via det kommunale handicapråd. Ministeriet for Børn og Undervisning udvikler evt. i samarbejde med KL, DH, Lærerforeningen og BUPL et inspirations- og vejledningsmateriale, 24 25
15 der kan lette den enkelte kommunes arbejde med aktiviteter. Materialet kan bygge på en opsamling af eksisterende erfaringer. Ministeriet formidler dette materiale sammen med øvrigt relevant materiale på Danmarks Læringsportal EMU en. Ansvarlige Kommunerne, herunder de kommunale handicapråd: Iværksætte aktiviteter. Ministeriet for Børn og Undervisning: Udvikle materiale, som kan understøtte kommunernes arbejde, og som formidles på EMU i tilknytning til fælles mål. Handicaporganisationerne, KL og Lærerforeningen: Bidrage til arbejdet. a. Opsamling på eksisterende materiale. b. Udvikling af supplerende materiale. c. Udvikling af koncepter for undervisning, der omfatter møder med mennesker, som har et handicap. Ansvarlige EMU Danmarks Læringsportal: Samle, udvikle og formidle undervisningsmateriale og koncepter. Handicaporganisationerne: Medvirke til at udvikle gode undervisningsmaterialer og rekruttere personer, der vil formidle ud fra deres egen erfaring. INITIATIV: UNDERVISNINGSMATERIALE Der bliver i regi af EMU Danmarks Læringsportal etableret en samling af undervisningsmaterialer om, hvordan det er at leve med et handicap. Processen består i: TIDLIGE MØDER MED MENNESKER MED ET HANDICAP FOREBYGGER FORDOMME 26 27
16 INITIATIV: KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER Efteruddannelsestilbud i tilknytning til arbejdet med inklusion udvides til at omfatte undervisning i, hvad det vil sige at leve med et handicap dette skal blandt andet formidles af personer, der selv er vokset op med et handicap. Tilbuddet bygger på den antagelse, at lærere og pædagoger ikke nødvendigvis har en større indsigt i liv med forskellige handicap end andre har. Tilbuddet målrettes lærere og pædagoger, der har børnegrupper, hvor nogle har et handicap både i grundskolen og daginstitutioner. Ansvarlige Uddannelses- og forskningsministeriet og professionshøjskoler med inddragelse af Ministeriet for Børn og Undervisning: Udvikle efteruddannelsestilbud. Handicaporganisationerne og evt. lærerforeningen: Medvirke til at udvikle efteruddannelsestilbud og rekruttere personer, der vil formidle ud fra deres egen erfaring
17 VIRKSOM- HEDER 30 31
18 VIRKSOMHEDER BAGGRUND Mange virksomheder viser allerede i dag både vilje og evne til at inkludere personer med handicap i deres fællesskaber og derigennem fjerne fordomme hos medarbejderne. Der er et potentiale i at understøtte denne udvikling i forhold til flere virksomheder. Samtidig ved vi, at der på arbejdspladserne er en tilbøjelighed til, at man forventer, at kollegerne er mere forbeholdne overfor mennesker med handicap, end man selv er. Den forventning - særligt når den findes hos ledere - kan være en barriere for både inklusion og holdningsændringer. GRUNDLAG FOR EN INDSATS En lang række virksomheder tager allerede et socialt ansvar. Mange af dem er organiseret i VirksomhedsnetværkCabi. Det er samtidig erfaringen fra flere jobskabelsesprojekter for grupper af personer med handicap, at mange virksomheder gerne vil engagere sig, når rammerne er klare og overskuelige. MÅL MED INDSATSEN Flere medarbejdere får udfordret deres fordomme gennem konkrete møder med mennesker med handicap på virksomhederne. Inkluderende holdninger styrkes også ved, at virksomheder aktivt signalerer en positiv stillingtagen til, at mennesker med handicap er en del af fællesskabet. INKLUDERENDE HOLDNINGER STYRKES NÅR VIRKSOMHEDER SIGNALERER AT MENNESKER MED HANDICAP ER EN DEL AF FÆLLESSKABET 32 33
19 INITIATIV: KONCEPT FOR INKLUDERENDE VIRKSOMHEDER Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer og VirksomhedsnetværkCabi udvikler i fællesskab et koncept, Virksomhed for alle, hvor virksomheder kan få adgang til information og vejledning i at leve op til nogle enkle krav om åbenhed og inklusion. Dermed kan virksomheden brande sig med at være virksomhed for alle. Det skal gøres så enkelt som muligt at deltage og bidrage til at sætte handicapmangfoldighed på dagsordenen både udadtil og indadtil i virksomheden. Ansvarlige Det Centrale Handicapråd: Tage initiativ. VirksomhedsnetværkCabi og Danske Handicaporganisationer: Bidrage til udvikling af konceptet. Arbejdsmarkedets parter, KL, Specialfunktionen Job og Handicap og jobcentrene: Støtte op og bidrage til udbredelsen
20 FORENINGER 36 37
21 FORENINGER BAGGRUND Foreningslivet blomstrer i Danmark, og vores engagement i foreningerne er med til at definere, hvem vi hver især er. Samtidig er foreningerne unikke mødesteder, hvor vi samles om fælles interesser på tværs af alle vores øvrige forskelligheder. Derfor har foreningerne også et oplagt potentiale for at mindske fordomme om mennesker med handicap. INITIATIV: GENNEMFØRE STRATEGI FOR NYE ALLIANCER MELLEM HANDICAPORGANISATIONERNE OG DET ØVRIGE CIVILSAMFUND Det anbefales, at handicaporganisationer, andre civilsamfundsorganisationer og øvrige relevante parter handler på den strategi, som Tænketanken Nye Alliancer udvikler. Styrket deltagelse af personer med handicap i foreningslivet vil bidrage til at flytte holdninger og fordomme gennem møder mellem mennesker i civilsamfundet. GRUNDLAG FOR EN INDSATS Tænketanken Nye Alliancer er i gang med at udvikle en strategi for nye alliancer mellem handicaporganisationerne og det øvrige civilsamfund. Formålet er at styrke deltagelsen i civilsamfundsaktiviteter blandt mennesker med handicap. MÅL MED INDSATSEN Flere skal i praksis få øjnene op for, at man kan have fællesskaber uafhængigt af eventuelle handicap. Det vil mindske fordomme om mennesker med handicap og skabe grundlag for ligeværdige møder også i andre sammenhænge. FLERE SKAL FÅ ØJNENE OP FOR AT MAN KAN HAVE FÆLLESSKABER UAFHÆNGIGT AF HANDICAP 38 39
22 Ansvarlige Tænketanken Nye Alliancer: Udvikle strategien. Civilsamfundsorganisationer: Gennemføre strategien
23 OFFENTLIGE MYNDIG- HEDER 42 43
24 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER BAGGRUND Offentlige myndigheder har en normsættende rolle i samfundet ikke mindst i forhold til ligebehandlingsproblemstillinger vil man forvente, at det offentlige går forrest. Samtidig sætter det offentlige rammen for mange aktiviteter, hvor viden og bevidsthed hos ledere og medarbejdere er afgørende for, hvor inkluderende disse aktiviteter er, og hvor meget de dermed også fremmer møder mellem mennesker med og uden handicap. Undersøgelser af tilgængeligheden til offentlige hjemmesider og tilgængelighedsløsninger i kommunale byggesager viser, at langt fra alle har de nødvendige procedurer for at sikre tilgængeligheden. Desuden viser erfaringer, at der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommunen og borgere med handicap. GRUNDLAG FOR EN INDSATS I 2007 bevilgede den daværende regering midler til projekt Mainstreaming af handicapområdet i kommunerne. Der blev i samarbejde med nogle projektkommuner udviklet en række værktøjer til, hvordan man kan tage højde for, at nogle af de borgere, kommunens virksomhed retter sig imod, har et handicap. Potentialet ved at benytte værktøjerne er både at skabe et bedre møde mellem kommunens medarbejdere og borgere med handicap og at forbedre forudsætningerne for, at borgere med handicap kan deltage i de aktiviteter, som kommunen står for. Offentlige myndigheder har en omfattende, befolkningsrettet kommunikationsvirksomhed, der bidrager til at forme billeder af, hvem befolkningen er, herunder synliggøre mennesker med handicap som del af mangfoldigheden. OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS KOMMUNIKATION SKAL VISE FLERE MENNESKER MED HANDICAP 44 45
25 MÅL MED INDSATSEN Offentlige myndigheder, herunder især kommunerne, skal i højere grad i deres beslutningsprocesser og øvrige virksomhed medtænke, at en del af deres målgruppe har handicap. Derved fremmes deltagelse og gode møder for mennesker med og uden handicap. Samtidig skal offentlige myndigheders kommunikation i højere grad afspejle, at mennesker med handicap indgår i de forskellige målgrupper for den offentlige virksomhed. INITIATIV: NATIONAL UDBREDELSE AF HANDICAPMAINSTREAMING I KOMMUNERNE OG I RELEVANT OMFANG HOS ANDRE MYNDIGHEDER Kommunerne implementerer de værktøjer, der er udviklet i regi af projekt Mainstreaming af handicapområdet i overensstemmelse med hensigten ved gennemførelsen af projektet. Øvrige offentlige myndigheder, herunder i første omgang borger.dk, implementerer værktøjerne i det omfang, det er relevant for deres virksomhed, og erfaringerne stilles til rådighed for virksomheder og foreninger
26 Socialstyrelsen udarbejder formidlingsmateriale til kommunerne i samarbejde med KL, samt en vejledning til øvrige offentlige myndigheder om vurdering af, hvilke redskaber de bør implementere eventuelt med tilpasninger. Ansvarlige Kommunerne, herunder de kommunale handicapråd Implementere værktøjerne. Socialstyrelsen Understøtte implementeringen med vejledning og formidling. KL: Bidrage til vejledning og formidling. Øvrige offentlige myndigheder, herunder borger.dk: Implementere værktøjerne i relevant omfang. INITIATIV: VEJLEDNING OM REPRÆSENTATION AF PERSONER MED HANDICAP I OFFENTLIG KOMMUNIKATION Staten, KL og Danske Regioner udvikler i fællesskab en vejledning om, hvordan befolkningens mangfoldighed afspejles i den offentlige kommunikation. Vejledningen behøver ikke at begrænse sig til afspejling af handicap, men bør også indeholde retningslinjer for, at kommunikationen sker i tilgængelige formater. Vejledningen bliver formidlet til kommunikationsafdelinger i alle offentlige myndigheder. Formidlingen kan følges op af en rundspørge efter et år om, hvilke overvejelser eller tiltag vejledningen giver anledning til. Ansvarlige Staten, KL og Danske Regioner: Udvikle vejledningen og tilrettelægge opfølgning. Socialstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, borger.dk og Danske Handicaporganisationer: Bidrage med viden i forbindelse med udvikling af vejledningen
27 PERSONER MED HANDICAP 50 51
28 PERSONER MED HANDICAP BAGGRUND Holdninger og fordomme handler også om mennesker med handicaps egne forståelser af sig selv og deres relation til omgivelserne. Den beskedne og skæve repræsentation af personer med handicap i det offentlige rum udfordrer mødet mellem personer med og uden handicap, fordi manglende kendskab og viden skaber usikkerhed. Samtidig skaber den manglende synlighed og repræsentation også et fravær af forståelser af, hvad et handicap betyder for, hvem man er, som personer med handicap selv kan trække på. GRUNDLAG FOR EN INDSATS Mennesker med handicap er selv en afgørende ressource i bekæmpelsen af fordomme. For den, der bærer et handicap i mødet med omgivelserne, er auto matisk en form for ambassadør for andre med handicap. I Danmark er en meget stor andel af personer med handicap medlemmer af handicaporganisationer, så der er et godt udgangspunkt for at arbejde med at styrke hver enkelt i forståelsen af sig selv og mødet 52 53
29 med omgivelserne. Der er både på handicapområdet og andre områder gjort erfaringer med forskellige em - powerment initiativer og andre initiativer, som kan have tilsvarende effekter. MÅL MED INDSATSEN At styrke personer med handicap til at være mere afklarede med handicappets betydning for deres identitet, så de i højere grad tør møde omgivelserne, hvor handicappet er en udfordring. Bliver personer med handicap bedre til at håndtere mødet med deres omgivelser og de herskende fordomme, så vil disse også blive udfordret. En væsentlig afledt effekt vil være, at gruppen af personer med handicap mere effektivt vil kunne bidrage til de øvrige indsatser i denne strategi. MENNESKER MED HANDICAP ER SELV EN AFGØRENDE RESSOURCE I BEKÆMPELSE AF FORDOMME 54 55
30 INITIATIV: PILOTPROJEKTER OM EMPOWERMENT Socialstyrelsen, KL, Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Danske Handicaporganisationer foretager en vidensopsamling om forskellige empowermentinitiativer fra både Danmark og udlandet, som virker effektive. På den baggrund iværksættes pilotprojekter dels i nogle kommuner og dels for nogle handicapgrupper i regi af de respektive handicaporganisationer. Som udgangspunkt fokuseres dels på unge mennesker, dels på ældre personer, der for relativt nylig har erhvervet et betydeligt handicap, men inddragelse af personlige erfaringer fra andre er også vigtig. Ved sammenligning med kontrolgrupper vurderes effekten dels i forhold til personernes egen oplevelse af at leve med deres handicap, dels ved at sammenligne med kontrolgrupper på parametre som beskæftigelse, uddannelse og social deltagelse. Pilotprojekterne skal skabe et dokumentationsgrundlag for en systematisk indsats på nationalt niveau. Ansvarlige Socialstyrelsen: Iværksætte og konkludere på erfaringer. KL, Sammenslutningen af Unge med Handicap og Danske Handicaporganisationer: Bidrage med viden og erfaringer. Kommuner, handicapråd og handicaporganisationer: Iværksætte pilotprojekter. INITIATIV: SÆRLIGE ROLLEMODELLER Der bliver etableret et uddannelses-/coachingforløb for mennesker med handicap, der har evner og interesse for at fungere som rollemodeller. Disse kan vise bredt, hvordan man kan være ligeværdig deltager med et handicap. Forløbet skal blandt andet omfatte kompetencer i forhold til medier traditionelle såvel som sociale. Rollemodellerne bidrager til initiativerne i denne strategi, og hvor de i øvrigt kan optræde. Ansvarlige Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Handicap: Etablerer et partnerskab med relevante kompetenceudviklingsaktører om udvikling af forløb
31 58 59
32 FINANSIERING AF INITIATIVER Fordomme om mennesker med handicap har økonomiske konsekvenser. Med færre fordomme ville der for eksempel være flere personer med handicap i beskæftigelse. I overordnet forstand er der således tale om en investering. Det er tilstræbt, at de ansvarlige for de enkelte initiativer er givet opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af deres generelle virksomhed og blandt andet af den grund vil kunne realisere disse inden for en rimelig økonomisk ramme. Det er også forventningen, at de bidragende aktører på forskellig vis vil drage nytte af færre fordomme og større inklusion. Dette ændrer ikke på, at nogle af aktørerne, for eksempel handicaporganisationerne, ikke umiddelbart vil kunne levere hele den finansiering, som en fuld gennemførelse af strategien vil kræve i forhold til deres bidrag. Strategiens succes er således afhængig af, at der kan findes midler til at gennemføre den nye midler eller ved omprioritering. Initiativerne må gennemføres i takt med, at finansieringen tilvejebringes. Nogle initiativer kan til at starte med eventuelt blive afprøvet i mindre skala for eksempel i nogle få kommuner
33 STYRING OG OPFØLGNING Strategiens indsatser skal løbende drives fremad og understøttes. Det er også vigtigt at følge op på graden af implementering og de resultater, der er mulighed for at aflæse. Det anbefales, at der bliver etableret en styregruppe, der tager kontakt til strategiens aktører med henblik på at motivere til og bistå med at gennemføre strategiens initiativer. Styregruppen skal også stå for løbende monitorering og opfølgning på implementering og effekter af iværksatte initiativer. Som overordnet monitorering skal styregruppen sikre, at der bliver gennemført tilbagevendende holdningsundersøgelser, som kan belyse udviklingen i holdninger og fordomme om mennesker med handicap. Derudover kan styregruppen tage initiativ til understøttende initiativer for eksempel at samle og formidle relevant viden om handicap til de forskellige aktører eller inspirere og understøtte de kommunale handicapråd i deres arbejde med holdning er og fordomme. Social- og Indenrigsministeriet, KL, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd og kommunale handicapråd bør som minimum være repræsenteret i styregruppen
34 Det Centrale Handicapråd Koncept og design af Cumuli Januar 2016 Oplag ISBN Tryk Rosendahls Find dokumentet på og handicap Det kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
35
Holstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereEvalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB
Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSocialt ansvar på din virksomhed
Socialt ansvar på din virksomhed Fremmer det sociale engagement og rummeligheden på arbejdsmarkedet Cabi er jobcentre og virksomheders partner i deres indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereGør ADHD til håb og handlekraft
Gør ADHD til håb og handlekraft ADHD-foreningens målsætningsprogram 2016 2018 Oplæg til godkendelse på ADHD-foreningens Landsmøde 29. maj 2016 EN KORT BAGGRUND Da ADHD-foreningen blev dannet i 1982, fandtes
Læs mereBørnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008
Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereReferat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007
Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med medarbejdere fra Gentofte Kommune Kranhallen d. 19. juni 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer:
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mere