5. semester efterår 2019

Transkript

1 5. semester efterår 2019 Indhold SEMESTERPLAN FOR 5. EFTERÅRSSEMESTER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. SEMESTERBESKRIVELSE... 3 PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (10 ECTS)... 4 ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI (10 ECTS)FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KLINISK PSYKOLOGI (10 ECTS)... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

2 Semesterplan for 5. efterårssemester 2019 psykologi-uddannelsen Version og dato: version juni 2019 Studienævn: Psykologi Studieordning: Studieordning for bacheloruddannelsen september 2017 Ankerlærer: Thomas Borchmann Kursusmoduler: Pædagogisk psykologi (10 ECTS) Klinisk psykologi (10 ECTS) Arbejds- og organisationspsykologi (10 ECTS) Faglig progression og kompetencer: Semestret introducerer til psykologiens anvendte discipliner, hhv. pædagogisk psykologi, klinisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi og tilfører den studerende kompetencer til at anvende relevant viden og analytiske færdigheder i forhold til at udrede centrale problemstillinger inden for disse tre domæner Semesterets organisering og forløb: Semestret indeholder 3 kursusmoduler, der alle understøttes af seminarer eller workshops-forløb. De 3 kursusmoduler i hhv. Pædagogisk psykologi, Klinisk psykologi og Arbejds- og organisationspsykologi afholdes som forelæsningsforløb for hele semestret, mens seminarundervisningen foregår for mindre hold. Workshopsforløb afholdes også for hele semestret Forventninger om arbejdsfordeling: Der er ikke noget projektarbejde på semestret. Semestrets aktiviteter udgør fuldtidsstudiebelastning og det forventes at de studerende deltager aktivt i semestrets aktiviteter. Vigtige datoer: Se særskilt dokument 2

3 Semesterbeskrivelse Semestret introducerer til psykologiens anvendte discipliner gennem udbud af tre kursusmoduler: Kursusmodulet i Pædagogisk psykologi introducerer til pædagogisk psykologi. Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af praksis, hvor der foregår udvikling, uddannelse og læring. Pædagogisk-psykologisk forskning udvikler, anvender og reflekterer over psykologiske teoriers anvendelse i pædagogiske praksis. På den ene side har pædagogisk psykologi historisk set været optaget af at udvikle metoder til at måle og vurdere børn og unges egnethed til undervisning. På den anden side har forskningen været interesseret i at forstå og forbedre betingelser for læring og mindre i at måle individers evner. I kontinental og skandinavisk sammenhæng har en kritisk refleksion over pædagogiske praksis og deres forbindelse til samfundsforhold stået centralt. Undervisningen i pædagogisk psykologi beskæftiger sig med udvalgte dele af den skandinaviske og internationale forskningslitteratur. I forbindelse med undervisningen diskuteres nogle af de mest indflydelsesrige traditioner indenfor pædagogik og pædagogisk psykologi, de forskellige læringsteoretiske positioner, aspekter knyttet til de psykiske processer og de personlige forhold, der indgår i udviklings- og læringsforløb og der perspektiveres løbende til aktuelle pædagogisk-psykologiske debatter og fænomener. Kursusmodulet i Arbejds-og organisationspsykologi introducerer til arbejds- og organisationspsykologi. Arbejdsog organisationspsykologien tilhører de anvendte discipliner indenfor psykologien og beskæftiger sig med en bred vifte af problemstillinger. Herunder problemstillinger relateret til motivation- og produktivitet, organisationsudvikling og medarbejderudvikling, det psykiske og sociale arbejdsmiljø, belastningsreaktioner og arbejdsbetingende sygdomme, samt sundhedsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag i forhold til arbejdet og organisationer. Undervisningens formål er at give et overblik over arbejds- og organisationspsykologiens centrale teoretiske traditioner og nøgleproblemstillinger. Kursusmodulet i Klinisk psykologi introducerer til klinisk psykologi. Klinisk psykologi er en anvendt disciplin, der indbefatter såvel viden om psykiske lidelser, som færdigheder i diagnosticering og psykologiske behandling af disse. Undervisningen i Klinisk psykologi indeholder en bred indføring i centrale teorier og forskningsresultater indenfor den kliniske psykologi, herunder teorier om psykiske lidelsers udbredelse, ætiologi, patogenese, klassifikation, forebyggelse og behandling. Kurset starter med en introduktion til sygdomsmodeller, evidensbegrebet og et overblik over den kliniske psykologi generelt og efterfølgende til det kliniske børnepsykologiske område. Dernæst belyses en række psykiske lidelser ud fra centrale klinisk psykologiske teorier. 3

4 Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode: Pædagogisk Psykologi (Educational Psychology), 10 ECTS Stads: HEA550003D Placering: 5. Semester Deltagere: 5. semester + KA-sidefag Modulansvarlig: Noomi Matthiesen Undervisere: Thomas Szulevicz, Mogens Jensen, Casper Feilberg, Charlotte Wegener, Lene Tanggaard, Martin Mølholm, Svend Brinkmann, Paula Cavada, Noomi Matthiesen. Type og sprog: Studiefagsmodul Dansk & Engelsk Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om, forståelse af samt refleksion over centrale teorier om læring og forandring af praksis, om forholdet mellem uddannelse, profes- sion og arbejdspladsbaseret læring samt indsigt i forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner, aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt evnen til at analysere disse og placere dem i et historisk og kulturelt perspektiv og personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi. Færdigheder i at identificere og analysere psykologiske aspekter af læring og af forandring af praksis at identificere og analysere psykologisk relevante aspekter forholdet mellem uddannelse, profession og arbejdspladsbaseret læring, at identificere og analysere forskellige opfattelser af forholdet mellem pædagogik og psykologi som selvstændige videnskabsdiscipliner, at identificere og analysere aktuelle samfundsrelevante diskurser om læring og forandring samt disses placering i et historisk og kulturelt perspektiv, at identificere og analysere personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved pædagogisk psykologi, samt at formidle pædagogisk-psykologisk indsigt i faglige sammenhænge. Kompetencer til at applicere ovenstående viden og kompetencer i konkrete, afgrænsede sammenhænge. 4

5 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre: Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med de psykologiske problemstillinger der knytter sig til læring, udvikling og tilblivelsesprocesser. Det er således problemstillinger der opstår i uddannelses-, institutions og organisations sammenhænge. Gennemgribende temaer handler om læring, undervisning, identitet, deltagelsesmuligheder og handlekompetencer. Pædagogisk psykologi trækker særligt på teorier fra social, personligheds, udviklings og kognitions psykologiske felter, og beskæftiger sig med tematikker og metoder der er beslægtede med både organisations og klinisk psykologi. Omfang og forventet arbejdsindsats: 10 ECTS svarer til 270 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: Aktivitet Timer 13 forelæsninger à 2 timer 26 6 forelæsninger à 4 timer inkl. gruppearbejde 22 2 workshops á 6 timer 12 Læsning og forberedelse 190 Eksamen (ugeeksamen) 40 NB: lektioner tælles som timer. Antal forelæsninger: 13 x 2 timer, 6 x 4 timer Antal forelæsningshold: 1 Antal workshops: 2 x 6 timer Deltagere: Inkluderer sidefagsstuderende. Eksamen: Ugeeksamen. Se vigtige datoer i moodle og formalia vedr. prøver. Forlæsning Varighed Titel/Emne Underviser Litteratur 1. 2x45 min Introduktion hvad er pæd. psyk? Thomas Szulevicz & Noomi Matthiesen Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim 2. 4x45 min Vygotsky s legacy in education Paula Cavada Chaiklin, S. (2003). The Zone of Proximal Development in Vygotsky's Analysis of Learning and Instruction. In A. Kozulin, B. Gindis, V. Ageyev, & S. Miller (Eds.), Vygotsky's Educational Theory in Cultural 5

6 Context (Learning in Doing: Social, Cognitive and Computational Perspectives, pp ). Cambridge: Cambridge. (26 sider) van Oers, B. (2008). Learning and learning theory from a cultural-historical point of view. In B. van Oers, W. Wardekker, E. Elbers, & R. Van der Veer (Eds.), The transformation of learning: Advances in culturalhistorical activity theory (pp. 3-12). New York, NY, US: Cambridge University Press. (10 sider) 3. 2x45 min Projektpædagogisk og humanistisk psykologisk læringsteori - Illeris og Rogers Casper Feilberg Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. 2. udgave. Klim [Kapitel 3] 4. 4x45 min Critical Pedagogy: Freire and Giroux 5. 2x45 min Pragmatisme med særlig henblik på Dewey Paula Cavada Svend Brinkmann Freire, P. (2005). Chapter one. In Pedagogy of the oppressed (pp.43-69). New York: Continuum. (21 s) Giroux, H. (1983). Ideology and agency in the process of schooling. The Journal of Education, 165(1), (23 s.) Brinkmann, S. (2006). John Dewey en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. (s ; dvs. kap. 7: Fællesskabets pædagogik ) 6. 4x45 min Læringsteori vendingen mod mesterlære og situeret læring Noomi Matthiesen Anderson, J.R. et al. (1996). Situated learning and education. Educational Researcher, 25(4), p doi: / X Greeno, J.G. (1997). On claims that answer the wrong questions. Educational Researcher, 26(1) p doi: / X Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). 6

7 København: Hans Reitzels Forlag Packer, M. J. & Goicoechea (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2011). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim 7. 2x45 min Systemisk læringsteori Martin Mølholm Luhmann, N. (2002). Samfundets uddannelsessystem, s København: Hans Reitzels Forlag, (33 sider). Rasmussen, J. (1998). Radikal og operativ konstruktivisme, s I Bisgaard, N.J. (red.). Pædagogiske Teorier, 3. udgave. Værløse: Billesø & Baltzer. (18 sider). 8. 4x45 min Synlig læring Thomas Szulevicz & Noomi Matthiesen Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research. Vol. 77 (1) pp x45 min Pædagogisk psykologi og uddannelsessystemet fra et postmoderne og neoliberalt perspektiv Thomas Szulevicz Nielsen, K. & Klitmøller, J. (2017). Blinde pletter in den synlige læring. Kritiske kommentar til Hattierevolutionen. Nordic Studies in Education. 1, pp (15 sider) Terhart, E. (2011). Has John Hattie really found the holy grail of research on teaching? An extended review of Visible Learning. Journal of Curriculum Studies. Vol. 43 (3), pp Biesta, G. (2015). Resisting the seduction of global education measurement industry: notes on the social psychology of PISA. Ethics and Education, 10:3, Lyotard, J.F. (1982) Viden og 7

8 det postmoderne samfund. Århus: Slagmarks Skyttegravsserie. Kap. 1-7 Pedersen, O. K. (2011). Skolen og den opportunistiske person. I: O.K. Pedersen Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag. København (32 sider) Sugarman, J. (2015). Neoliberalism and Psychological Ethics. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology. Vol 35 (2), (13 sider) Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2011). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag 10. 2x45 min Læringsglemsel Lene Tanggaard Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel. (Kapitel 1 & 9, s og ). Aarhus: Klim x45 min Kampen om dannelsesbegrebet - dannelsesbegrebets aktualitet i uddannelsessystemet 12. 4x45 min Følelser og magt i spil i uddannelseskontekster; psykoanalytisk forståelse, og poststruktura- Casper Feilberg Casper Feilberg Feilberg, C. (2014). Indledning og Dannelsesbegrebet, fra Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende, hhv. pp. 1-7 & Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet. Publiceret på Biesta, G. (2002). Bildung And Modernity: The Future Of Bildung In A World Of Difference. Studies in Philosophy and Education 21: Wiberg, M. (2013). Læring med eller uden kompas. In: M. Pahuus (ed.), Dannelse i en læringstid, pp Aalborg Universitetsforlag White, J. (2002). On learning and learning about : W. R. Bion s theory of thinking and 8

9 listisk kritik educational praxis. In: D. Barford (ed.), The ship of thought. Essays on Psychoanalysis and Learning, pp Karnac Books. [For en dansk redegørelse for Bions begreber, se Feilberg, 2014, pp. 161ff] Feilberg, C. (2015). Selvrefleksion som uddannelsesgreb en kritisk diskussion. Nordiske Udkast, (2), Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. 2. Udgave. Klim [Kapitel 8: Mellem evidens, tradition og marked] 13. 2x45 min Social Innovation hvor kommer forandring fra, og hvor går den hen? Charlotte Wegener Mulgan G. (2012) Social Innovation Theories: Can Theory Catch Up with Practice? In: Franz HW. Hochgerner J., Howaldt J. (eds) Challenge Social Innovation. Springer, Berlin, Heidelberg, pp (online adgang AUB) Tanggaard, L. & C. Wegener (2016). Why novelty is overrated. Journal of Education and Work. 29(6), Weick; KE. (1998) Introductory essay Improvisation as a mindset for organizational analysis. Organization Science, 9(5), x45 min Pædagogisk psykologi i socialt regi Mogens Jensen Jensen,M. (2011a) Socialpædagogisk behandlingsarbejde. I: Tidsskrift for Socialpædagogik Jensen,M. (2015) Catalytic Models Developed Through Social Work Integrative Psychological and Behavioral Science 49:

10 15. 2x45 min Pædagogisk psykologi og praktisk handlekompetence Mogens Jensen Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. Sd i Mentale systemers økologi, København: Akademisk Forlag Molander,B. (2015) The Practice of Knowing and Knowing in Practices ch. 3 Frankfurt am Main: Peter Lang Edition 16. 2x45 min Marginalisering i uddannelsessystemet Noomi Matthiesen Lareau, A. (1987). Social class differences in family-school relationships: The importance of cultural capital. Sociology of Education, 60(2), Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65, x45 min Etnicitet & Uddannelse Noomi Matthiesen Matthiesen, N. (2017). Working together in a Deficit Logic. Home-School Partnerships with Somali Diaspora Parents. Race, Ethnicity and Education. 20(4) pp (13 sider) Youdell, D. (2003). Identity traps or how black students fail: The interactions between biographical, sub-cultural, and learner identities. British Journal of Sociology of Education, 24(1), s x45 min Køn og pædagogisk psykologi Thomas Szulevicz Brinkmann, S. & Szulevicz, T. (2012). Feminiseringstesen: For god til at være falsk? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 4, 12, Dumais, S.A. (2002). Cultural Capital, Gender and School Success: The Role of Habitus. Sociology of Education. Vol. 75 (1), x45 min Afrunding, opsamling og evaluering Thomas Szulevicz og Noomi Matthiesen 2 workshopdage: 10

11 1. Matthiesen: Etnicitet, marginalisering & læring Workshoppen tager udgangspunkt i en case omkring etnicitet og marginalisering i skolen. Gruppearbejde og diskussioner i plenum vil omhandle marginaliseringsprocesser, og hvordan man kan forstå læringsbetingelserne for eleverne i casen. Pensum til arbejdet vil derfor være pensum fra forelæsningerne om marginalisering og etnicitet, såvel som alle forelæsninger om læringsteori. 2. Jensen: Afvigelse normalitet og socialpædagogisk arbejde Workshoppen fokuserer på forskellige forståelser af normalitet og afvigelse og for hvordan disse får indflydelse på den indsats, der organiseres for mennesker, der bedømmes som afvigende, med behov for hjælp eller som samfundet er nød til at sanktionere. Den vil foregå som oplæg om nøglediskussioner, oplæg til gruppearbejde og diskussioner i plenum Pensum: Juul Jensen,U. (1986) Sygdomsbegreber i praksis kp. 8 og 9 København: Munksgaard 24 sider Sroufe,L.A. (1997) Psychopathology as an outcome of development Development and Psychopathology 9 p sider Forelæsningsoversigt med pensum 1. forelæsning: Introduktion hvad er pædagogisk psykologi? 2 timer v/ (Noomi Matthiesen & Thomas Szulevicz) I denne forelæsning gives en introduktion til pædagogisk psykologi, de problemstillinger som der behandles indenfor dette område, samt hvilke praksis- og anvendelsesområder der berøres af pædagogisk-psykologiske tematikker. Forelæsningen tegner et landskab over, hvilke dele af psykologien, som der trækkes på, i arbejdet med pædagogisk-psykologiske problemstillinger. Forelæsningens pensum: Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim 2. forelæsning: Vygotsky s legacy in education 4 timer v/ Paula This lecture aims to explore the understanding of human cognition and learning as social and cultural rather than individual phenomena proposed by Vygotsky. In this endeavour, his central conceptualisations and further elaborations (zone of proximal development, scaffolding, semiotic mediation, imagination and creativity, double move, among others) are discussed in light of the current influences that they have in the educational and psychological theory and practice. Forelæsningens pensum: Chaiklin, S. (2003). The Zone of Proximal Development in Vygotsky's Analysis of Learning and Instruction. In A. Kozulin, B. Gindis, V. Ageyev, & S. Miller (Eds.), Vygotsky's Educational Theory in Cultural Context (Learning in Doing: Social, Cognitive and Computational Perspectives, pp ). Cambridge: Cambridge. (26 sider) van Oers, B. (2008). Learning and learning theory from a cultural-historical point of view. In B. van Oers, W. Wardekker, E. Elbers, & R. Van der Veer (Eds.), The transformation of learning: Advances in cultural-historical activity theory (pp. 3-12). New York, NY, US: Cambridge University Press. (10 sider) 11

12 3. forelæsning: Projektpædagogisk og humanistisk psykologisk læringsteori - Illeris og Rogers 2 timer v/ Casper Feilberg Beskrivelse Forelæsningens pensum: 4. Forelæsning: Critical Pedagogy Freire and Giroux 4 timer v. Paula Cavada Critical Pedagogy is a philosophy of education and a social movement that aims to understand the political nature of education. In this lecture, we will review the foundations of this philosophy mainly through the proposal of Paulo Freire and Henry Giroux. We will discuss Freire s the idea of emancipation from oppression through critical consciousness, and the implications of favouring a critical, problem-posing and dialogical approach to teaching and learning. As well, we will discuss Giroux s ideas how do power, politics and knowledge connect in creating the conditions for social relations and the production of knowledge and values, in both the classroom and school. Forelæsningens pensum Freire, P. (2005). Chapter one. In Pedagogy of the oppressed (pp.43-69). New York: Continuum. (21 sider) Giroux, H. (1983). Ideology and agency in the process of schooling. The Journal of Education, 165(1), (23 sider) 5. forelæsning: Pragmatisme 2 timer v. Svend Brinkmann Forelæsningen beskriver John Deweys banebrydende pædagogiske tænkning fra første halvdel af det tyvende århundrede. Der gives også en mere almen indføring i pragmatisme generelt og dens pædagogiske implikationer specifikt, ligesom der trækkes tråde til aktuelle debatter på uddannelsesområdet. Forelæsningens pensum: Brinkmann, S. (2006). John Dewey en introduktion. (kap. 7 Fællesskabets pædagogik, s ) København: Hans Reitzels Forlag. (35 sider) 6. forelæsning: Systemisk Læringsteori 2 timer v. Martin Mølholm Denne forelæsning introducerer til den systemiske læringsteori og ontologien om lukkede, autopoietiske (selvskabende) systemer, og med epistemologien om at al læring er systeminterne, selvreferentielle operationer. Teorien placerer sig inden for den del af socialkonstruktivismen der kaldes for den operative konstruktivisme, hvor skolen ses som et uddifferentieret sybsystem i samfundssystemet den står, så at sige, uden for samfun- 12

13 det og er dermed ikke en del af det. Der er samtidig tale om en teori der knytter an til funktionalismen, hvor handlinger forklares ud fra den funktion de har i forhold til en helhed i forhold til systemet. Barnet er den symbolske bro (Luhmann kalder det for det symbolsk generaliserende (kommunikations)medie) der binder skolen og samfundet sammen. Den muliggør samtalen mellem skolen og de øvrige systemer i omverdenen: familien/forældrene, de forskellige politiske systemer, PPR og andre kommunale instanser, foreninger, etc., om barnets læring, udvikling og dannelse. Forelæsningens pensum: Luhmann, N. (2002). Samfundets uddannelsessystem, s København: Hans Reitzels Forlag, (33 sider). Rasmussen, J. (1998). Radikal og operativ konstruktivisme, s I Bisgaard, N.J. (red.). Pædagogiske Teorier, 3. udgave. Værløse: Billesø & Baltzer. (18 sider). 7. forelæsning: Læringsteori vending mod mesterlære og situeret læring 4 timer v. Noomi Matthiesen Denne forelæsning præsenterer situeret læringsteori, der argumenterer for, at læring og viden er relationelt og situeret. Forelæsningen tager fat på de diskussioner, der historisk har kendetegnet situeret læringsteori, med særligt fokus på diskussionen om transfer af viden fra en praksis til en anden. Derudover skitseres aktuelle diskussioner, omkring situeret læringsteori. De to sidste timer er struktureret som seminar-øvelser samt plenumopsamling. Forelæsningens pensum: Anderson, J.R. et al. (1996). Situated learning and education. Educational Researcher, 25(4), p doi: / X (6 sider). Greeno, J.G. (1997). On claims that answer the wrong questions. Educational Researcher, 26(1) p doi: / X (12 sider) Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag (49 sider). Packer, M. J. & Goicoechea (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). (14 sider). Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim 8. Forelæsning: Synlig læring 2 timer v. Thomas Szulevicz & Noomi Matthiesen I denne forelæsning præsenteres synlig læringsteori, der har rødder i John Hatties metaanalyser af, forskellige faktorers effekt på læring. Synlig læringsteori er aktuelt meget indflydelsesrig i de danske folkeskoler, og der vil blive diskuteret fordele og ulemper ved de metoder, der har rødder i denne læringsteori. Forelæsnings pensum: 13

14 Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research. Vol. 77 (1) pp (31 sider). Nielsen, K. & Klitmøller, J. (2017). Blinde pletter in den synlige læring. Kritiske kommentar til Hattierevolutionen. Nordic Studies in Education. 1, pp (15 sider) Terhart, E. (2011). Has John Hattie really found the holy grail of research on teaching? An extended review of Visible Learning. Journal of Curriculum Studies. Vol. 43 (3), pp (13 sider) 9. forelæsning: Pædagogisk psykologi og uddannelsessystemet fra et postmoderne og neoliberalt perspektiv 2 timer v/thomas Szulevicz I denne forelæsning belyses, hvordan uddannelsessystemet aktuelt er influeret af forskellige både postmoderne og neoliberale tendenser. Forelæsningen diskuterer, hvorledes disse tendenser påvirker pædagogisk praksis samt forståelsen af læring og pædagogik. Forelæsningens pensum: Biesta, G. (2015). Resisting the seduction of global education measurement industry: notes on the social psychology of PISA. Ethics and Education, 10:3, Lyotard, J.F. (1982) Viden og det postmoderne samfund. Århus: Slagmarks Skyttegravsserie. Kap. 1-7 Pedersen, O. K. (2011). Skolen og den opportunistiske person. I: O.K. Pedersen Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag. København (32 sider) Sugarman, J. (2015). Neoliberalism and Psychological Ethics. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology. Vol 35 (2), Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag 10. Forelæsning: Læringsglemsel 2 timer v. Lene Tanggaard Glem det! Jo mere vi ved, jo bedre. Men kan det nogle gange være en fordel at glemme noget af det, vi har lært og at vi lærer? Daginstitutioner, skoler, uddannelser og enhver form for vejledning er i dag indrettet så målstyring, selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser dræber både gejsten og kreativiteten og dermed spænder ben for vores læring. I denne forelæsning skal vi have indblik i og diskutere, hvordan vi kan styrke vores læring ved at sætte fællesskabet, fagligheden og fortryllelsen i stedet for resultatstyring. Lene Tanggaard har skrevet»læringsglemsel«(2018). Forelæsningens pensum: Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel. (Kapitel 1 & 9, s og ). Aarhus: Klim. 14

15 11. Forelæsning: Dannelsesbegrebets aktualitet inden for lange videregående uddannelser 2 timer v/ Casper Feilberg Dannelse er et af de helt centrale begreber inden for humaniora, som har en lang forhistorie og mange betydninger. Begrebet er i dag mere aktuelt end nogensinde, og det tages til indtægt for mange forskellige betydninger i den videnskabelige litteratur og i den offentlige debat. I denne forelæsning tages begrebet op i forhold til (universitets)uddannelse. Ved at skelne mellem uddannelse og dannelse kan man med dannelsesbegrebet tematisere ofte oversete aspekter af uddannelsesforløbet, nemlig de forhold som angår andet og mere end blot kompetencetilegnelse og erhvervsforberedelse. Forelæsningens pensum: Feilberg, C. (2014). Indledning og Dannelsesbegrebet, fra Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende, hhv. pp. 1-7 & Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet. Publiceret på (20 sider) [Dannelsesbegrebet kan pege på centrale humanvidenskabelige idealer, bl.a. i form af videnskabens grænser og livets forrang; endelig præsenteres en eksistentiel-fænomenologisk fortolkning af dannelsesbegrebet som fremhæver dannelsesprocessen som en proces bestående af både selvfortabelse og genfindelse af sin egen stemme] Biesta, G. (2002). Bildung And Modernity: The Future Of Bildung In A World Of Difference. Studies in Philosophy and Education 21: (9 sider) [Biesta præsenterer et rids af dannelsesbegrebets historie og lancerer derefter sit eget bud på de værdier, der bør fremmes i uddannelsessystemet og som dannelsesbegrebet kan tilskrives.] Wiberg, M. (2013). Læring med eller uden kompas. In: M. Pahuus (ed.), Dannelse i en læringstid, pp Aalborg Universitetsforlag (14 sider) [Wiberg argumenterer for, at dannelsesbegrebet kaster lys over mål, og læringsbegrebet kaster lys over processen, og if. Wiberg bør disse begreber kombineres.] 12. Forelæsning: Følelser og magt i spil i uddannelseskontekster 4 timer v/ (Casper Feilberg) Følelser og magt er en uomgængelig del af uddannelseskontekster. To grundlæggende forskellige perspektiver præsenteres; et psykoanalytisk perspektiv på følelsernes betydning for læring, og en eksistentielfænomenologisk analyse af magt og selvrefleksion inden for en universitetskontekst. Forelæsningens pensum: White, J. (2002). On learning and learning about : W. R. Bion s theory of thinking and educational praxis. In: D. Barford (ed.), The ship of thought. Essays on Psychoanalysis and Learning, pp Karnac Books. (22 sider) [Hvad sker der af processer i underviseren og i den studerende og i gruppen, som har betydning for transformative læreprocesser? White præsenterer en psykoanalytisk forståelse med fokus på følelsernes betydning. For en dansk redegørelse for Bions begreber, se Feilberg (2014, pp. 161ff)] Feilberg, C. (2015). Selvrefleksion som uddannelsesgreb en kritisk diskussion. Nordiske Udkast, (2), (udkommet december 2016) (31 sider). [Selvrefleksion angår et beredskab til at forholde sig selvkritisk til egen praksis, samt til anvendelsen af viden ved intervention i forhold til andre (borgere, grupper). Underviseren kan understøtte de studerendes tilegnelse af selvrefleksion ved bl.a. at interessere sig for deres motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overvågning af de 15

16 studerendes adfærd og sproglige udtryk på et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis må derfor underkastes kritik.] Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. 2. udgave. Klim [Kapitel 8.] 13. Forelæsning: Social Innovation 2 timer v/ (Charlotte Wegener) Innovation er langt mere end teknologiske nybrud og mere effektiv opgaveløsning i den offentlig sektor. Mens der er pågået mange forsøg i praksis og teori på at flytte ideen om innovation fra produktionsvirksomheder til offentlige velfærdsområder, er innovationen ikke blot blevet oversat, det er blevet transformeret. Social innovation (SI) er et bud på et innovationsbegreb, der vinder genklang i en velfærdskontekst. I denne forelæsning, som bygger på teoriudvikling og empiriske projekter, diskuterer vi begrebet SI og undersøger, hvordan SI som tænkning og praksis opløser - eller i hvert fald slører - flere typer af grænser, der traditionelt optræder i forståelsen af, hvordan velfærdsopgaver løses. Forelæsningens pensum: Mulgan G. (2012) Social Innovation Theories: Can Theory Catch Up with Practice? In: Franz HW. Hochgerner J., Howaldt J. (eds) Challenge Social Innovation. Springer, Berlin, Heidelberg, pp (online adgang AUB) (23 sider) Tanggaard, L. & C. Wegener (2016). Why novelty is overrated. Journal of Education and Work. 29(6), (17 sider) Weick; KE. (1998) Introductory essay Improvisation as a mindset for organizational analysis. Organization Science, 9(5), (12 sider) 14. Forelæsning: Pædagogisk psykologi i socialt regi 2 timer v/ (Mogens Jensen) I Aalborg hører pædagogisk arbejde i socialt regi med under pædagogisk psykologi. I forelæsningen tages fat i nogle af de metateoretiske diskussioner i psykologien, og de kobles med praktiske problemstillinger i socialt arbejde. Vægten ligger på at demonstrere betydningen af de forskellige teoretiske ståsteder for det praktiske arbejde. Det indebærer selvfølgelig også en indkredsning af de problemstillinger, man arbejder med i socialt regi og psykologens muligheder heri. Forelæsningens pensum: Jensen,M. (2011a) Socialpædagogisk behandlingsarbejde. I: Tidsskrift for Socialpædagogik (13 sider) Jensen,M. (2015) Catalytic Models Developed Through Social Work Integrative Psychological and Behavioral Science 49:56-72 (16 sider) 15. Forelæsning: Pædagogisk psykologi og praktisk handlekompetence 16

17 2 timer v/ (Mogens Jensen) En af de klassiske diskussioner i pædagogisk psykologi er sammenhæng mellem teori og praksis. Der er mange eksempler på undervisning og teori, der ikke slår igennem i de praktiske handlinger. Her er det relevant med både en psykologisk forståelse af menneskets handlen, men også af forskellige teoretiske ståsteders betydning for, hvordan man forstår erkendelse. Dette giver så igen forskellige bud på, hvordan man formidler eller erhverver viden, der omsættes i handling. Forelæsningens pensum: Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. Sd i Mentale systemers økologi, København: Akademisk Forlag [28 sider] Molander,B. (2015) The Practice of Knowing and Knowing in Practices ch. 3 Frankfurt am Main: Peter Lang Edition (27 sider) 16. Forelæsning: Marginalisering i uddannelsessystemet 2 timer v/ Noomi Matthiesen En bestandig udfordring i uddannelsessammenhæng er marginalisering. Til trods for mange forskellige typer af indsatser er socio-økonomiske status, køn, etnicitet, forældres uddannelsesniveau, samt diagnosekultur mf. alle faktorer, der har stor indflydelse på, hvor godt elever klarer sig i skolen. Denne forelæsning tager fat i forskellige perspektiver på marginalisering i uddannelsessystemet, og belyser marginalisering ved at inddrage diskussioner fra skole-hjemsamarbejdespraksissen. Forelæsningens pensum: Lareau, A. (1987). Social class differences in family-school relationships: The importance of cultural capital. Sociology of Education, 60(2), doi: / (12 sider) Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65, (20 sider) 17. Forelæsning: Etnicitet og uddannelse 2 timer v/ Noomi Matthiesen Etniske minoritetselever klarer sig statistisk set vedvarende dårligt i skolesystemet. Der er mange forskellige grunde til dette. Denne forelæsning tager fat i et poststrukturalistisk perspektiv på denne problemstilling, og peger på de udfordringer, der knytter sig til en smal normativ forståelse af den gode elev, danskhed samt forståelser af rigtig/forkert. Forelæsningspensum: Matthiesen, N. (2017). Working together in a Deficit Logic. Home-School Partnerships with Somali Diaspora Parents. Race, Ethnicity and Education. 20(4) pp (12 sider) Youdell, D. (2003). Identity traps or how black students fail: The interactions between biographical, subcultural, and learner identities. British Journal of Sociology of Education, 24(1), s Forelæsning: Køn og pædagogik 17

18 2 timer v. Thomas Szulevicz Drenge klarer sig konsekvent dårligere end piger i uddannelsessystemet på nærmest alle målbare parametre. Denne forelæsning analyserer og diskuterer, hvorledes denne kønsforskel kan forstås, og der præsenteres forskellige teoretiske positioner til forståelsen af kønsforskellene. Fænomenet 12-talspiger berøres ligeledes, og der kastes i forelæsningen kritisk lys på, hvordan der florerer mange stereorype forestillinger knyttet til køn. Forelæsningens pensum: Brinkmann, S. & Szulevicz, T. (2012). Feminiseringstesen: For god til at være falsk? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 4, 12, Dumais, S.A. (2002). Cultural Capital, Gender and School Success: The Role of Habitus. Sociology of Education. Vol. 75 (1), forelæsning: Afrunding, opsamling og evaluering 4 timer v/ (Noomi Matthiesen & Thomas Szulevicz) Denne forelæsning tegner et overordnet landskab over feltet og trækker trådene tilbage til første forelæsning. Derudover arbejdes der på eksamensforberedelse og der afsættes tid til spørgsmål og evaluering. Litteratur til kursusmodulet i Pædagogisk psykologi Anderson, J.R. et al. (1996). Situated learning and education. Educational Researcher, 25(4), p doi: / X [6 s.] Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. Sd i Mentale systemers økologi, København: Akademisk Forlag [28 sider] Biesta, G. (2002). Bildung And Modernity: The Future Of Bildung In A World Of Difference. Studies in Philosophy and Education 21: (9 sider) Biesta, G. (2015). Resisting the seduction of global education measurement industry: notes on the social psychology of PISA. Ethics and Education, 10:3, (12 sider) Brinkmann, S. (2006). John Dewey en introduktion. (kap. 7 Fællesskabets pædagogik, s ) København: Hans Reitzels Forlag. (35 sider) Brinkmann, S. & Szulevicz, T. (2012). Feminiseringstesen: For god til at være falsk? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 4, 12, (8 sider) Dumais, S.A. (2002). Cultural Capital, Gender and School Success: The Role of Habitus. Sociology of Education. Vol. 75 (1), (22 sider) Feilberg, C. (2014). Indledning og Dannelsesbegrebet, fra Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende, hhv. pp. 1-7 & Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet. Publiceret på (20 sider) Feilberg, C. (2015). Selvrefleksion som uddannelsesgreb en kritisk diskussion. Nordiske Udkast, (2), (udkommet december 2016) (31 sider). Greeno, J.G. (1997). On claims that answer the wrong questions. Educational Researcher, 26(1) p doi: / X [12 s.] 18

19 Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research. Vol. 77 (1) pp (31 sider). Jensen,M. (2011a) Socialpædagogisk behandlingsarbejde. I: Tidsskrift for Socialpædagogik (13 sd) Jensen,M. (2015) Catalytic Models Developed Through Social Work Integrative Psychological and Behavioral Science 49:56-72 (16 s.) Juul Jensen,U. (1986) Sygdomsbegreber i praksis kp. 8 og 9 København: Munksgaard (24 sider) Lareau, A. (1987). Social class differences in family-school relationships: The importance of cultural capital. Sociology of Education, 60(2), doi: / [12 s.] Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Luhmann, N. (2002). Samfundets uddannelsessystem, s København: Hans Reitzels Forlag, (33 sider). Lyotard, J.F. (1982) Viden og det postmoderne samfund. Århus: Slagmarks Skyttegravsserie. Kap. 1-7 (43 sider). Matthiesen, N. (2017). Working together in a Deficit Logic. Home-School Partnerships with Somali Diaspora Parents. Race, Ethnicity and Education. 20(4) pp (12 sider) Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65, [20 sider] Molander,B. (2015) The Practice of Knowing and Knowing in Practices ch. 3 Frankfurt am Main: Peter Lang Edition (27 sider) Mulgan G. (2012) Social Innovation Theories: Can Theory Catch Up with Practice? In: Franz HW. Hochgerner J., Howaldt J. (eds) Challenge Social Innovation. Springer, Berlin, Heidelberg, pp (online adgang AUB) (23 sider) Nielsen, K. & Klitmøller, J. (2017). Blinde pletter in den synlige læring. Kritiske kommentar til Hattierevolutionen. Nordic Studies in Education. 1, pp (15 sider) Packer, M. J. & Goicoechea (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). [15 sider]. Pedersen, O. K. (2011). Skolen og den opportunistiske person. I: O.K. Pedersen Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag. København (32 sider) Rasmussen, J. (1998). Radikal og operativ konstruktivisme, s I Bisgaard, N.J. (red.). Pædagogiske Teorier, 3. udgave. Værløse: Billesø & Baltzer. (18 sider). Sroufe,L.A. (1997) Psychopathology as an outcome of development Development and Psychopathology 9 p (17 sider) Sugarman, J. (2015). Neoliberalism and Psychological Ethics. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology. Vol 35 (2), (13 sider) Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel. (Kapitel 1 & 9, s og ). Aarhus: Klim. (15 s.) Tanggaard, L. & C. Wegener (2016). Why novelty is overrated. Journal of Education and Work. 29(6), (17 sider) Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2018). Pædagogisk psykologi en grundbog. Klim (250 sider) 19

20 Terhart, E. (2011). Has John Hattie really found the holy grail of research on teaching? An extended review of Visible Learning. Journal of Curriculum Studies. Vol. 43 (3), pp (13 sider) Weick; KE. (1998) Introductory essay Improvisation as a mindset for organizational analysis. Organization Science, 9(5), (12 sider) White, J. (2002). On learning and learning about : W. R. Bion s theory of thinking and educational praxis. In: D. Barford (ed.), The ship of thought. Essays on Psychoanalysis and Learning, pp Karnac Books. [For en dansk redegørelse for Bions begreber, se Feilberg, 2014, pp. 161ff] (22 sider) Wiberg, M. (2013). Læring med eller uden kompas. In: M. Pahuus (ed.), Dannelse i en læringstid, pp Aalborg Universitetsforlag (14 sider) Youdell, D. (2003). Identity traps or how black students fail: The interactions between biographical, subcultural, and learner identities. British Journal of Sociology of Education, 24(1), s (17 sider) Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 sider]. I alt 972 sider 20

21 Arbejds- og organisationspsykologi (10 ECTS) Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode: Arbejds- og organisationspsykologi,10 ECTS STADS-kode: HEA550002J Placering 5.semester Modulansvarlig: Thomas Borchmann Undervisere: Thomas Borchmann (TB), Einar Baldursson (EBB), Bendt Torpegaard Petersen (BTP) og Poul Bonde Jensen (PBJ) Seminarholder: Søren Lindhardt Jensen (SL) Type og sprog: Studiefagsmodul (dansk) Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om og forståelse af centrale psykologiske teorier og begreber vedrørende arbejdets organisering, organisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi centrale teorier og empiri indenfor arbejds- og organisationspsykologien med henblik på at kunne reflektere over disse i konkrete afgrænsede sammenhænge. Færdigheder i at identificere, analysere og vurdere psykologiske aspekter af arbejdets organisering, organisationsadfærd og attituder/holdninger hos medlemmerne af en organisation at identificere, analysere og vurdere problemstillinger vedrørende gruppeprocesser og arbejdsgruppen samt i teorier om helbredsmæssige konsekvenser forbundet med arbejdet at identificere, analysere og vurdere personligheds-, udviklings-, kognitions- og socialpsykologiske aspekter ved arbejds- og organisationspsykologi samt at anvende teori og empiri på udvalgte områder indenfor arbejds- og organisationspsykologi til at begrunde og vælge mellem centrale tilgange til relevante problemstillinger at formidle arbejds- og organisationspsykologisk indsigt i faglige sammenhænge. 21

22 Kompetencer til at håndtere ovenstående viden og kompetencer i konkrete, afgrænsede sammenhænge at identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling. Omfang og forventning: Kursusmodulet består af 40 timer forelæsning og 10 timers seminar undervisning De 40 timers forelæsning afvikles over 13 kursusgange, der knytter sig til 7 temaer. Deltagere: 5. Semester (plus sidefagsstuderende) Prøveform: Mundtlig eksamen på baggrund af på forhånd offentliggjorte spørgsmål. Antal forelæsningshold: 1 Antal seminarer: 5 gange af 2 timer v/søren Lindhardt Jensen Antal seminarhold: 4 Oversigt over kursusgange Kursus- Varighed Tema/Emne Forelæser Litteratur gang 1 3 timer Tema 1: Arbejds- og organisationssyn TB timer Tema 2: Forskrifter for arbejdsorganisering, medarbejdermotivation og medarbejderkontrol I: Scientific management/taylorisme 3 2 timer Tema 2: Forskrifter for arbejdsorganisering, medarbejdermotivation og medarbejderkontrol II: Human-relationskolen 4 4 timer Tema 2: Forskrifter for arbejdsorganisering, medarbejdermotivation og medarbejderkontrol III: Neo-Human Relationstænkning/Human Ressource-orienteringen 5 3 timer Tema 2: Forskrifter for arbejdsorganisering, medarbejdermotivation og medarbejderkontrol IV: Systemtænkning og Neotaylorisme TB 5-7 TB TB TB

23 6 2 timer Tema 3: Indflydelsesøgning, arbejdsgrupper og gruppeorganisering - Medarbejderinvolvering 7 4 timer Tema 3: Indflydelsesøgning, arbejdsgrupper og gruppeorganisering - Selvstyrende arbejdsgrupper 8 3 timer Tema 4: Psykisk arbejdsmiljø, belastninger og belastningsreaktioner (I) 9 3 timer Tema 4: Psykisk arbejdsmiljø, belastninger og belastningsreaktioner II) 10 2 timer Tema 5: Intervention(I) - Intervention på individniveau 11 2 timer Tema 5: Intervention (II) Intervention på organisationsniveau 12 4 timer Tema 6: Mobning og krænkelser - på arbejdspladsen 13 4 timer Tema 7: Organisationskommunikation motivation eller kontrol? TB TB EBB EBB BTP 41 TB TB PBJ & TB 49 Litteratur til kursusmodulet i Arbejds- og organisationspsykologi Tema: Arbejds- og organisationssyn 1 Torpegaard og Borchmann, (2009) Hvad er arbejde og hvordan bør arbejdsorganisationer anskues? Workingpaper. Udlægges som PDF 2 Adler, Paul S.; Linda C. Forbes & Hugh Willmott (2007) Critical Management Studies, I Walsh, James P. (Editor) & Arthur P. Brief (Eds.).The Academy of Management Annals of Organization and Management, Vol. 1 Lawrence Erlbaum Associates Inc, New York (December 2007) Morgan.G. (1980) Paradigms, Metaphors and puzzle-solving in organization theory. Administrative Science Quarterly, Vol. 25. Issue Lapido, D., Mankelow & Burchell ( 2003) Working like a dog, sick as a dog: job intensification in the late twentieth century, I Burchell, Deakin, Michie & Rubery (Eds.).Systems of Production - Markets, organisations and performance London: Routhledge Tema: Forskrifter for arbejdsorganisering, medarbejdermotivation 22.sider 35 sider 17.sider 14 sider og medarbejderkontrol 5 Hollway, W. (1991). Work Psychology and Organizational Behaviour. Sage (Grundbog: hele bogen undtagen kap. 3,4,7 opgives) 6 Taylor, F.W. (1999). Scientific management. I: Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson business Press. 130.sider 5.sider 7 Braverman, H. (1974) kap. 4. Scientific Management i Labour and Monopoly Capital 26 sider 8 Roethlisberger, F.J. & Dickson, W.J. (1999). Group restriction of output. I: Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson business Press. 12 sider 23

24 9 Herzberg, F. (1999). Motivation through job enrichment. I: Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson business Press. 10 McGregor, D. M. (1957). The Human Side of Enterprise. Management Review, 46, Kondrasuk, J (1981) Studies in MBO Effectiveness, The Academy of Management Review, Vol. 6, No. 3 (Jul., 1981), pp Grey, C. (1999) We are all managers now; we always were; on the development and demise of management. Journal of Management studies 36: Ray Axtell, C. (1999) Corporate Culture as a Control Device I I Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson business Press. 9 sider 8 sider 11 sider 23 sider 8 sider 14 Tynell, J. (2002). Det er min egen Skyld I : Tidskrift for arbejdsliv, sider 15 Collinson, D.L. (2003). Identities and insecurities: Selves at work. Organization. Vol 10, nr sider 16 Casey, C (1999) Come Join our Family. Human Relations vol. 52 ( 2) 22 sider 17 Prætorius, N. (2004) Livet som Undtagelsestilstand. Psyke og logos 15 sider 18 Fleming, P & Sturdy, (2009) " Just be yourself! : Towards neo norm ative control in organisations?", Employee Relations, Vol. 31 Issue: 6, pp , doi.org/ / Kunda, G & Ailpon-Suday (2006) Managers, Markets and Ideologies Design and devotion revisited i Acroyd, Batt, Thompson & Tolbert (Eds.) The Oxford Handbook of Work and Organisation, p ) Oxford: Oxford University Press 20 Cederstrøm, C & Grasmann (2008) The masochistic reflexive turn volume 8(1): Mehri, D. (2006) The Darker Side of Lean: An Insider s Perspective on the Realities of the Toyota Production System. Academy of Management Perspectives. Vol. 20, No sider 16 sider 16 sider 20 sider Tema: Indflydelsesøgning, arbejdsgrupper og gruppeorganisering 22. Strauss, G. (1998). An Overview. I: Heller et al Organizational participation. Oxford University Press 23 Mckendall, M. (1993) The Tyranny of Change: Organizational Development Revisited. Journal of Business Ethics, Vol. 12, No. 2 (Feb., 1993), pp Hackman, R. J. (1990): "Conclusion: Creating More Effective Work Groups in Organizations". I: Hackman (edit.): Groups that work (and those that don t). Jossey-bass Publ. 25 Morgen, H. & Thomas, K. (1997): "A psychodynamic perspective on group processes". I: Wetherell, M (ed.): Identities, Groups and Social Issues. Sage. 30 sider 11 sider 25 sider 52 sider 26 Lysgaard, S. (1985). Arbeiderkollektivet. Kap. 7. Universitetsforlaget. 22 sider 24

25 27 Barker, J.R. (1993). Tightening the iron Cage: Concertive Control inn Self- Managing Teams. Administrative Science Quarterly, Knights, D. and McCabe, D. (2000). Bewitched, bothered and bewildered: The meaning and experience of teamworking for employees in an automobile company. Human Relations. Volume 53(11). 29 Pedersen & Borchmann (2016): Om forbundenheders velsignelser og forbandelser et studie af de intrapsykiske konflikter, som teamorganisering kan påføre os. Tidskrift for Arbejdsliv 2016/3 29 sider 32 sider 22 sider Tema: Arbejdsmiljø, belastninger, stress og udbrændthed 30 Salye, H. (1999). Stress; the general adaptation syndrome and dissonances of adoptation. I: Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson business Press. 31 Lazarus, R. S. & Folkman, Susan (1987) Transactional Theory and Research on emotions and coping. European Journal of Personality, Vol. 1 p. 32 Hobfoll, S.E. (1989). Conservation of Resources. A New Attempt at Conceptualizing Stress. American Psychologist, vol. 44, no 3 33 Juster, R. P., McEwen, B. S., & Lupien, S. J. (2010). Allostatic load biomarkers of chronic stress and impact on health and cognition. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 35(1), Schwabe, L., Joëls, M., Roozendaal, B., Wolf, O. T., & Oitzl, M. S. (2012). Stress effects on memory: an update and integration. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 36(7), Oosterholt, B. G., der Linden, D. V., Maes, J. H., Verhraak, M. J., & Kompier, M. A. (2012). Burned out cognition-cognitive functioning of burnout patients before and after a period with psychological treatment. Scandinavian journal of work, environment & health, 38(4). 36 Karasek (1979). Jobdemand, desicion latitude, and mental strain: Implications for job redesign. Administrative Science Quarterly. Vol. 24, no Aronsson, G. (1991). Dimensions of Control as Related to Work organization, stress, and Health. I: Johnson, J.V. & Johansson, G. The psychosocial Work Environment. Baywood Publ. 38 Johnson, V.J. (1991). Collective Control: Strategies for Survival in the Workplace. I: Johnson, J.V. & Johansson, G. The psychosocial Work Envinment. Baywood Publ. 39 Baldursson, E. B., Pedersen, B. T., & Carlsen, P. (2013). Brikker til en evolutionær neurosocial teori om stress. Psyke & Logos. 40 Baldursson, E. B. (2012). Social smerte i det moderne arbejdsliv ud fra et arbejdspsykologisk perspektiv. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 9(16) Salye, H. (1999). Stress; the general adaptation syndrome and dissonances of adoptation. I: Clark; Chandler & Barry. Organisation and identities. Int. Thomson 2. sider 26 sider 11.sider 13 sider 8 sider 9. sider 20 sider 9. sider 11. sider 18 sider 23 sider 2. sider 25