Vejledning til prøverne i faget engelsk

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget engelsk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar

2 Indhold Indledning... 5 NYT FRA PRØVETERMINEN Vejledning til prøverne i faget engelsk 9. klasse... 6 Faglige områder... 6 Prøverne... 7 Den mundtlige prøve i 9. klasse... 9 Prøvegrundlaget... 9 Prøven Tekstopgivelser Normalside Forløbet af den mundtlige prøve Før prøven Prøven Dispositionen Disposition 1 FP9 mundtlig engelsk Disposition 2 FP9 mundtlig engelsk Forberedelse af det selvvalgte emne Lærerens rolle Prøvespørgsmålet Information til eleverne Samarbejdet mellem lærer og censor Censors opgave Bedømmelse af elevernes præstationer Vurderingskriterier Evalueringsskema - FP9 mundtlig engelsk Vejledende karakterbeskrivelser - FP9 mundtlig engelsk FP9 skriftlig prøve Hæfte Lytteprøven Prøvegrundlaget Læseprøven Prøvegrundlaget

3 Hæfte Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget Fri skriftlig fremstilling Prøvegrundlaget Prøven Anvendelse af it Ordbøger og grammatiske oversigter Vejledning af eleverne inden prøven Vurderingen Evalueringsskema FP9 skriftlig engelsk Vejledende karakterbeskrivelser til FP9 skriftlig engelsk Vejledning til prøverne i faget engelsk 10. klasse Faglige områder Prøverne Den skriftlige prøve Prøvegrundlaget Prøven Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget Prøven Skriftlig fremstilling Anvendelse af it Ordbøger og grammatiske oversigter Vejledning af eleverne inden prøven Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema FP10 skriftlig engelsk Vejledende karakterbeskrivelser til skriftlig engelsk FP Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Prøven Tekstopgivelser Normalside Forberedelsen af prøven Prøvens forløb

4 Dispositionen Disposition 1 - FP10 mundtlig engelsk Disposition 2 FP10 mundtlig engelsk Forberedelse af det selvvalgte emne Lærerens rolle Redegørelse Samtalen Lodtrækning Information til eleven Censor Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema til FP10 mundtlig engelsk Vejledende karakterbeskrivelser - FP10 i mundtlig engelsk Bekendtgørelsen Bekendtgørelse om Folkeskolens prøver af : 3ce9eed4880e FP9 Bilag FP10 Bilag

5 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagets formål, de forenklede Fælles Mål og læseplanen. Kravene i faget engelsk, som de er beskrevet i forenklede Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i engelsk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. NYT FRA PRØVETERMINEN 2016 De skriftlige prøver rettes udelukkende af den beskikkede censor. Faglæreren retter ikke. Eleverne er ved de skriftlige prøver anonymiserede. Kun deres nummer skrives på de afleverede ark. Der er i denne vejledning nye evalueringsskemaer og vejledende karakterbeskrivelser, der indeholder alle karakterer fra 12 til -3. blev tidligere prøvet i at udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte, indfødte udtalevarianter. Dette gælder ikke længere, idet eleven nu skal tale et forståeligt engelsk. Begreberne æstetisk tekst og multimodal tekst anvendes også inden for danskfaget. Det, der definerer æstetiske tekster er deres oplevelsesmæssige kvalitet i forhold til en modtager. Det er altså den æstetiske oplevelse, der både kan have kvalitet som sansning, stemning og underholdning, der vægtes. Det har intet at gøre med, om det er smukt eller sandt eller andre begreber fra den romantiske periode at gøre. En æstetisk tekst kan fx være et maleri eller en sang. Multimodale tekster, er tekster med mere end én modalitet, altså fx en reklamefilm, der både består af en billedog en lydside, eller en hjemmeside med tekst, billeder og grafer. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 5

6 Vejledning til prøverne i faget engelsk 9. klasse Faglige områder Engelskundervisningen er i de forenklede Fælles Mål beskrevet ud fra tre områder: Mundtlig kommunikation - Lytning - Samtale - Redegørelse - Sprogligt fokus - Kommunikationsstrategier - Sproglæringsstrategier Skriftlig kommunikation - Læsning - Skrivning - Sprogligt fokus - Sproglæringsstrategier Kultur og samfund - Interkulturel kontakt - Engelsk som adgang til verden - Tekst og medier Den mundtlige og den skriftlige prøve i engelsk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. prøves derved i både receptive og produktive færdigheder. Indholdet i prøverne er afledt af færdigheds- og vidensmålene, kompetencemålene og læseplanen. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sproglige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til. Grundskolen har i faget engelsk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne B1 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). Disse kompetencebeskrivelser anvendes som pejlemærker i test- og prøvearbejdet i flere europæiske lande. Et tilgængeligt eksempel herpå er den netbaserede sprogtest, Dialang ( der tilbyder selvscorende sprogtest på 14 forskellige sprog. I udarbejdelsen af prøveformer for fremmedsprogene i Danmark har referencerammen været en vigtig inspirationskilde. Hernæst har udviklingsarbejderne i fremmedsprog igennem en årrække bidraget med vigtige oplysninger til prøvearbejdet. 6

7 Prøverne Ved afslutningen af 9. klassetrin er den mundtlige prøve obligatorisk for alle elever, og den skriftlige del bestemmes ved udtræk. Den skriftlige del omfatter en opgave i lytning, læsning, sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling. Den mundtlige del består af elevens redegørelse af et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et andet overordnet tema fra tekstopgivelserne, hvor eleven trækker et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne. FP9 er først aflagt, når eleven har gennemført den mundtlige bundne prøve samt skriftlig engelsk, hvis denne prøve udtrækkes. 7

8 8

9 Den mundtlige prøve i 9. klasse Obligatorisk Prøven er todelt og består af en decentral opgave til testning af følgende mundtlige, produktive færdigheder: 1. Redegørelse for et selvvalgt emne (cirka 5 minutter). 2. Samtale ud fra et spørgsmål, der udspringer af et overordnet tema i tekstopgivelserne (cirka 8 minutter). Første del af prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af lærerens korte spørgsmål og/eller kommentarer. Anden del af prøven er en samtale/interaktion med læreren på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. Censor kan stille afklarende spørgsmål under samtalen. Der er ingen forberedelsestid på prøvedagen. Prøven varer 20 minutter inklusive votering. På baggrund af en helhedsvurdering gives der e n karakter. Prøvegrundlaget Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af kompetencemålet for mundtlig kommunikation: Eleverne kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. De fire færdigheds- og vidensområder der ligger under denne kompetence, Lytning, Samtale, Redegørelse og Sprogligt fokus indgår i prøven. Desuden færdigheds- og vidensmål under Kultur og Samfund. Kravene til mundtlig FP9 i engelsk er fastsat i prøvebekendtgørelsens bilag Der prøves i at - deltage i en samtale, - redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale engelsk forståeligt, - udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og 9

10 - udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøven Ligesom kompetencemålene har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, skal den mundtlige prøve netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig interaktion: at kunne indgå i samtale viden om kultur og samfundsforhold Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal omfatte normalsider. Tekstopgivelserne til den mundtlige prøve skal være alsidigt sammensat, dvs. både skønlitteratur, sagprosa og billedtekster. Teksttyperne kan bl.a. være romanuddrag, noveller, digte, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, turistbrochurer, tidsskrifter, og sangtekster. Herudover opgives ikkeskrevet materiale, fx lyd, billeder, film, tv-program. Desuden opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Begrebet tekster i det følgende dækker både skrevne, multimodale og æstetiske tekster. For de skrevne tekster skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor også at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres. Tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i 9. klasse, fx tekster om unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø og aktuelle problemstillinger. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 9. klasse Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne og skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Det vil sige, at der skal indgå temaer inden for kultur- og samfundsforhold, fx levevilkår, værdier og normer. Alle tekstopgivelser skal være på engelsk. Storbritannien og USA bør først og fremmest være repræsenteret i tekstopgivelserne. Herudover kan der inddrages tekster om fx Irland, Australien eller Canada samt eventuelt om lande, hvor engelsk er det mest benyttede fællessprog, fx Indien, visse afrikanske lande eller andre tidligere engelske kolonier. 10

11 I prøvebekendtgørelsen står, at tekstopgivelserne skal inddeles i et passende antal temaer, hvilket i praksis betyder fire til seks temaer. Man må nok anse tre temaer som værende for lidt, da det tema, hvorunder eleven har valgt sit emne, ikke må indgå ved lodtrækningen af prøveoplæg til samtalen. Det giver mere sammenhæng at arbejde med temaer frem for løsrevne tekster. At arbejde inden for et afgrænset antal temaer vidner også om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleven mulighed for at opnå en større indsigt i temaet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. For hver enkelt tekst skal angives tekstens forfatter og titel med kildeangivelse (forlag og årstal) samt normalsideantal. Tekstopgivelserne opdeles i et passende antal temaer. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever og tekstopgivelser, fx i form af et afkrydsningsskema, vedlægges sammen med opgivelserne til censor. Der udleveres en kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven, og det er derfor vigtigt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Normalside En normalside er bogstaver/tegn for prosa, herunder hører også poesi og tegneserielitteratur. Mellemrum tælles ikke med. Ved ikke-skrevet materiale som fx billeder, lyd og film angives ikke normalsider, men fx titel eller en kort beskrivelse. Hvis klassen har været på en studietur eller haft besøg af en gæstelærer i forbindelse med arbejdet med det opgivne stof, bør dette også noteres her. Forløbet af den mundtlige prøve Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Før prøven Læreren aftaler sammen med eleverne, hvilke tekster og temaer, der skal opgives til prøven ud fra det klassen har arbejdet med i 9. klasse. vælger emne under et af de opgivne temaer. udvælger kilder på engelsk og fordyber sig i sit valgte emne. Dette foregår med læreren som vejleder. udformer og afleverer disposition for sin redegørelse. Læreren godkender elevens disposition med sin underskrift. Dispositionen underskrives ligeledes af eleven. Prøven Der gives ingen forberedelsestid, da eleverne er bekendt med tekstopgivelserne fra årets arbejde og har forberedt det selvvalgte emne på forhånd. 11

12 Prøven indledes med, at eleven redegør for sit selvvalgte emne. Eleverne skal være forberedt på, at de skal kunne løsrive sig fra deres disposition, og at deres fremlæggelse ikke må bære præg af oplæsning. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at starte med en samlet redegørelse og fremlæggelse af sit forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen vil ofte ødelægge elevens redegørelse og koncentration. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de eventuelt senere ønsker uddybet. Læreren og censor kan herefter stille korte, uddybende og præciserende spørgsmål til eleven. trækker herefter et spørgsmål/oplæg til samtale inden for et andet tema fra tekstopgivelserne. skal kunne give udtryk for sine overvejelser vedrørende prøveoplægget. Elev, lærer og evt. censor går herefter i dialog om prøveoplægget. Ud fra oplægget indgår eleven i en samtale, hvor spørgsmålet besvares, og relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøvespørgsmålet omhandler, og eventuelt associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Det forventes, at eleven tager initiativet i samtalen, og det vægtes positivt, hvis han eller hun kan referere til tekstopgivelserne og perspektivere til temaet fra årets arbejde eller til eventuelle personlige erfaringer og viden. skal ikke overhøres i historiske eller geografiske forhold, der har med engelsktalende lande at gøre, men være i besiddelse af relevant viden om temaet. Det er positivt, hvis eleven kan påpege forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur, først og fremmest inden for de temaområder, som undervisningen har indeholdt. Dygtige elever vil endvidere kunne inddrage flere perspektiver og tegne et bredere eller mere nuanceret billede af kultur- og samfunds- forhold i engelsktalende lande og undgå at generalisere. Det forventes, at eleven kan relatere til tekstopgivelserne og perspektivere til årets arbejde i engelsktimerne. Elever, som ikke holder sig alment orienterede, fx gennem medierne, eller undgår personlig stillingtagen, vil ofte have vanskeligt ved at perspektivere, og det får indflydelse på præstationen. Hvis der ikke er noget indhold at udtrykke, får eleven ikke mulighed for at vise sine kommunikative færdigheder. Dette forhold bør eleverne gøres bekendt med i undervisningen, fx i forbindelse med klassesamtaler om sprogtilegnelse. Når lærer og censor mener, at de har tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens præstation, afsluttes prøven, uanset om hele tiden er brugt. Det er dog vigtigt, at eleven selv føler, at han eller hun har fået sagt, det han eller hun ville. Derimod er der ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven fjernt, eller bruge lang tid på at fiske efter bestemte ord eller vendinger. Det væsentlige er, at eleverne kan indgå i en samtale ud fra prøvespørgsmålet. Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Der gives én karakter. 12

13 Dispositionen Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn og klasse titel på det overordnede tema, som det selvvalgte emne er valgt i forbindelse med titel på det selvvalgte emne stikord vedrørende det selvvalgte emne, herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over det stof, der er anvendt under forberedelsen - mindst to teksttyper lærerens og elevens underskrift Dispositionen skal være på engelsk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen skal være i stikordsform og må højst være på en A4-side. Med stikord menes et eller flere ord, hvis funktion er at minde eleven om, hvad han/hun skal i gang med at sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionen, da det evt. kan føre til at eleven læser op fra dispositionen. Det kan dog være hensigtsmæssigt at formulere punkternes overskrifter samt begrundelsen for valg af emne med korte sætninger. Der kan eventuelt være et billede på dispositionen, hvis det er relevant for fremlæggelsen. Hvis eleven har valgt at redegøre for et kunstværk, vil det være vanskeligt uden at bringe et billede af dette. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en elev efter denne hjælp skulle undlade at aflevere sin disposition, kan eleven ikke aflægge den mundtlige prøve i engelsk. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Denne sender den videre til censor, som skal have den, senest 14 dage før prøven afholdes. Dispositionen medbringes til prøven, men redegørelsen må ikke have karakter af oplæsning og/eller gold udenadslære. Kun dispositionen, som den er fremsendt til censor med lærers og elevs underskrift, må medbringes og bruges af eleven ved fremlæggelsen. Redegørelsen skal vare cirka 5 minutter, og det er eleven, der har ordet. Tidsfaktoren skal huskes i arbejdet med dispositionen. Der stilles ikke krav om, at eleverne opgiver et bestemt antal normalsider på deres litteraturliste. Kildernes omfang skal svare til, at elevens redegørelse skal vare ca. 5 minutter. 13

14 Der anføres ikke normalsidetal på elevernes kilder, da de ligger ud over de opgivne normalsider. Det er dog tilladt at inddrage nogle af de fælles opgivne tekster som kilder på dispositionen. Kilderne skal være på engelsk. 14

15 Disposition 1 FP9 mundtlig engelsk Name Theme: Born in the USA My theme: Health issues in America 1. Why did I choose this topic? Relevant topic Personal interest 2. Why do some people become obese? Too much food, not enough exercise Cultural problem Depression Technological time age 3. Effects on health and society Lifestyle diseases Healthcare system Economical problem Consequences in the future 4. Around the world America and the western world Rest of the world Past and present 5. Solution Hard to find a solution Education in school Upbringing Sources The Men who made us thin BBC documentary Morgan Spurlock s film Super Size Me Student signature Teacher signature 15

16 Disposition 2 FP9 mundtlig engelsk Name Main topic: Freedom My topic: Gay rights 1. Why did I choose this topic? Personal interest The current situation in Russia strict laws 2. Gay rights through time Fines, jail, death penalty Illness Harvey Milk 1977 Progress 21st century Still not accepted all around the world 3. Denmark vs. USA Denmark is leading the fight for gay rights USA is still falling behind religion? 4. Is it wrong to be gay? Gay as an insult Against nature? Celebrities are coming out 5. My opinion What if my child is gay? Everyone is equal Sources Movie: Milk Student signature Teacher signature 16

17 Forberedelse af det selvvalgte emne Det selvvalgte emne har rod i tema- og tekstopgivelserne. Det giver eleverne medbestemmelse og mulighed for at vise initiativ, hvilket kan øge deres motivation. Derudover er det vigtigt, at prøven er repræsentativ for undervisningens indhold. Det betyder, at prøven, der tager udgangspunkt i et selvvalgt emne, stiller krav til, at emnet skal være bredt og favne over tilstrækkelige alsidige elementer, der er blevet arbejdet med i løbet af 9. klasse. Ligeledes skal kildelisten afspejle, at der er blevet arbejdet med forskellige teksttyper i løbet af året. Her skal eleverne kunne demonstrere, at de kan belyse deres emne ved hjælp af forskellige teksttyper. I sagens natur læses tekster på engelsk. Mange vil sikkert læse flere end de sider, de ender med at skrive på kildelisten. Nogle vil måske også læse tekster på dansk. Disse kan dog ikke opgives, da de ikke bidrager med nyt ordforråd til emnet, og eleverne skal netop vise, at de kan tilegne sig viden fra engelske tekster. Det selvvalgte emne skal tage sit udgangspunkt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så eleven har mulighed for at vise sit kendskab hertil. Endelig kan prøven vise noget om, i hvilket omfang eleven vil kunne klare et kommende uddannelseskrav. Kvaliteten af arbejdet skal kunne bedømmes, og fremlæggelsen af det selvvalgte emne skal kunne vise elevernes forskellige kompetencer, herunder selvstændighed, initiativ og evne til at fordybe sig. Valg og forberedelse af det selvvalgte emne KAN forløbe således: I februar/marts foretager læreren og eleverne sammen en brainstorm over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af 9. klasse. Læreren researcher på materiale, der kan inspirere eleverne, herunder hjemmesider, bøger, film og blade. Derefter ser eleverne på materialet, lader sig inspirere og ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om global læsning af materialet, udvælgelse og sortering. Eleverne vælger emner. I starten af april begynder eleverne at udarbejde en disposition. De vælger de punkter, de vil uddybe i deres selvvalgte emne, og de lægger sig fast på de kilder, de vil bruge. Til brug under forberedelsen kan eleverne skrive flere stikord til de forskellige punkter i deres disposition, end der kommer til at stå på den endelige disposition. Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er helt fortrolige med deres redegørelse. Der gives et passende antal lektioner til at arbejde med kilderne, fx 8-10 lektioner. Den færdige disposition underskrives af både lærer og elev, og skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. Prøven er individuel. Eleverne kan vælge at arbejde sammen 2-3 om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Dispositioner, der er forholdsvis ens, vil derfor forekomme. Her vil det være en god ide ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen. 17

18 Ud fra årets temaer drøftes med eleverne, hvilke emner der kan udspringe heraf, og hvilke eleverne ønsker at gå yderligere i dybden med. Hvis eleven ønsker at tage udgangspunkt i en bestemt tekst (fx en novelle eller en roman), som der er arbejdet med i årets løb, skal eleven uddybe et emne fra teksten. Læreren kan allerede i sin årsplanlægning finde ekstra tekster med henblik på, at der kan være en flig, noget at blive nysgerrig på undervejs med mulighed for fordybelse senere. Opgivelserne til det selvvalgte emne kan bestå af kilder fra årets arbejde/årets opgivelser, helt nye kilder eller en blanding heraf. Elevernes selvstændighed og evne til fordybelse vil ofte vise sig i, om de vælger at fordybe sig i nye kilder, eller om de holder sig til kilder fra årets opgivelser. Ud fra et fælles tema om Gun Violence in the US vælger en elev måske at arbejde med The Ku Klux Klan, som kun blev periferisk berørt under det fælles arbejde. Det kan være en god ide at holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Nedenfor er angivet et antal ide er til fordybelse, der udspringer af tekster/temaer fra årets arbejde: Overordnet tema Freedom Ideer til fordybelse Gay rights Civil/human rights Freedom of speech Slavery Gun Violence in the US Being Young The American Constitution The Ku Klux Klan Gang life School shootings Eating disorders Love Social medias Education Lærerens rolle I fordybelsesperioden er engelsklæreren vejleder. Vejlederrollen er en kombination af: den faglige sikring af prøvens validitet (at den afprøver det, den skal, nemlig redegørelse af et selvvalgt emne) den faglige rådgivning af eleverne Det indebærer, at man støtter eleven i afgrænsningen af det selvvalgte emne og i udvælgelsen af tekster. Her vil der være store forskelle på, hvor meget hjælp den enkelte elev har brug for. 18

19 Læreren vejleder i udvælgelsen af tekstopgivelserne til det selvvalgte emne. Det indebærer, at man støtter og udfordrer eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelses- processen. Læreren kan foreslå mulige tekster og andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger og vælger ud fra. Nogle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger. Læreren sikrer, at prøveoplægget er af passende sværhedsgrad og af passende omfang. Læreren må også stoppe eleverne i at køre ud ad en tangent, som er for svær, for let eller for perifer i forhold til emnet. Der kan i nogle klasser være nogle svage elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de også får afleveret en disposition. Endelig kommer arbejdet med afpudsningen af det indsamlede materiale og forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse af emnet. Prøvespørgsmålet Prøvespørgsmålet har til formål at stimulere en bred dialog vedrørende det pågældende tema. Prøvespørgsmålet kan være ledsaget af et eller flere billeder, fx i form af en billedcollage. Prøvespørgsmålet skal have en tydelig sammenhæng med de opgivne tekster. Spørgsmålet skal: være inden for et andet overordnet tema end det, som eleven har valgt sit selvvalgte emne fra formuleres enkelt og tydeligt relatere til noget centralt fra årets arbejde angive henvisninger til læste tekster, som eleven kan referere til, vurdere og drage sammenligninger med være relativt enkelt at gå til, men også rumme udfordringer for de dygtige elever. Prøvespørgsmålene skal afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Det vil sige, at de skal dække de samme temaer, som undervisningen har indeholdt, og handle om forhold i engelsktalende lande eller om mennesker, der kommer fra disse lande. Et land (fx Australien) kan i sig selv ikke være et tema, da det er alt for bredt. I stedet for at kalde temaet Australia, kan man arbejde med forskellige temaer fra landet som fx Schools in Australia, The Aborigines eller Immigration. Prøvespørgsmålet skal være ukendt for eleven. Det må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Det gælder også, hvis prøven gennemføres over to eller flere dage. Der skal være mindst fire prøvespørgsmål at vælge imellem for den sidste elev. Prøvespørgsmålene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække opgivelserne og de temaer, som disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Ved at sikre at eleven ikke kommer op i det samme stofområde som ved det selvvalgte emne, får eleverne mulighed for at demonstrere overblik over en større del af årets arbejde. 19

20 Det udtrukne prøvespørgsmål skal gøre det helt klart for eleven, hvilken sammenhæng der er med årets arbejde. Eksempler på prøvespørgsmål: Topic Texts Question Being young in the 21st century Born in the USA The Perks of Being a Wallflower I was Saved Reduce the Use Martin Luther King The Story Behind the Bus Divided Proms What might teenagers do to become part of a group or to become popular? Martin Luther King had a dream. Has it come true? Terrorism Film: The Help Terrorist Profile We are All Victims Film: World Trade Center In your opinion what is the difference between a terrorist and a freedom fighter? Information til eleverne Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne og om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er også hensigtsmæssigt, at de får en oversigt over hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form og indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de ikke må medbringe notater eller andet fra årets arbejde under selve prøven. De må kun medbringe en kopi af den disposition, som de og læreren har underskrevet og afleveret til censor. Samarbejdet mellem lærer og censor Det er lærerens ansvar, at de valgte prøveoplæg er fagligt forsvarlige, og at omfanget og kompleksiteten er passende i forhold til kompetencemålene og prøveniveauet. Kontakten og drøftelserne mellem lærer og censor er vigtige, og det vil være hensigtsmæssigt, at læreren sender oversigten over de udvalgte temaer til lodtrækning til censor, så denne kan danne sig et overblik over de faglige områder og følge forløbet. Efter modtagelsen af dispositionerne og prøveoplæggene kontakter censor lærer, og prøvens aflæggelse drøftes. 20

21 Censor modtager dispositioner, prøveoplæg samt blanket med tekstopgivelser, senest 14 dage før prøven skal afholdes, og forbereder sig herudfra. Som nævnt tidligere skal dispositionen kun tjene som afsæt for prøven og ikke vurderes som en del af den mundtlige prøve, men lærer og censor må gerne bruge dispositionen som udgangspunkt for deres eventuelle spørgsmål til eleverne. Sammen med opgivelserne og prøvespørgsmålene skal der til censor medsendes en oversigt over sammenhængen mellem den enkelte opgivelse og det tilhørende prøvespørgsmål. Det skal endvidere fremgå af oversigten, hvilke temaer/kultur- og samfundsforhold de enkelte prøvespørgsmål afspejler. Det vil sjældent tjene noget formål at medsende samtlige opgivne tekster, billed- og lydmaterialer fra årets arbejde. Hvis censor ønsker at se nogle af materialerne fra årets arbejde, fx tekster, der omhandler specielle temaer, kan han eller hun anmode om det. Censor skal heller ikke have tilsendt/læst de tekster, som eleverne har anvendt i forbindelse med det selvvalgte emne. skal ikke høres i tekstopgivelserne. Tekstopgivelserne er elevens sproglige og temamæssige sikkerhedsnet, og ud fra disse skal eleven samtale om temaet, der anføres i prøvespørgsmålet. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren, og lærer og censor drøfter prøveaflæggelsen og prøvespørgsmålene, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det aftales fx, hvordan lodtrækningen skal foregå, så det sikres, at elevens prøvespørgsmål er inden for et andet tema end det, hvor fra eleven har valgt sit emne Censors opgave Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i 21

22 et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. Bedømmelse af elevernes præstationer Censor og lærer er alene under karakterfastsættelsen. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor, efterfulgt af en kort, præcis begrundelse for karakteren. Den mundtlige prøve, hvor der er fokus på redegørelse og samtale, bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Der prøves i mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. s mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at eleven redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer. Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang osv., da dette netop er karakteristisk for talesproget. skal udtrykke sig med rimelig præcision, det vil sige med et ordforråd, der passer til situationen og emnet. Netop ordforrådet er en vigtig forudsætning for, at kommunikationen lykkes. Det er værdifuldt, at eleven kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, fx at omskrive, forklare ved hjælp af overbegreber, understøtte det sproglige udtryk med mimik og gestik samt bede om hjælp på engelsk, hvis eleven mangler ord. Det er uhensigtsmæssigt, hvis eleven blander danske ord ind i samtalen eller beder om hjælp på dansk, når han eller hun mangler ord. s udtale og intonation skal være let at forstå. Det skal ikke vægte negativt, at eleven har en dansk (eller anden ikke-engelsk) accent, med mindre det er decideret meningsforstyrrende fx hvis ordet three udtales free eller tree. Vurderingskriterier Vægtningen af de enkelte elementer skal bero på en omhyggelig afvejning af en elevpræstations kvaliteter og mangler. Det er ikke kun manglerne, der skal lægges mærke til. Ligesom den beskikkede skriftlige censor arbejder med et evalueringsskema, hvor både de positive og de negative sider af besvarelsen noteres, anbefales det ved den mundtlige prøve at notere begge sider i forbindelse med vurderingen. Vurderingsområderne, som er angivet på nedenstående 22

23 hjælpeskema, anvendes efter hver elevpræstation til at opsummere censors og lærers indtryk af eleven og danne grundlag for drøftelse af præstationens stærke og svage sider. Skemaet udfyldes enten diskret under prøven eller umiddelbart efter af henholdsvis lærer og censor, og det danner udgangspunkt for den samlede vurdering. Skemaet anvendes ved vurdering af såvel elevens fremlæggelse af det selvvalgte emne som det lodtrukne prøvespørgsmål. Lærer og censor skal opbevare deres notater fra prøven i et år. Evalueringsarket kan bruges som dokumentation. 23

24 Evalueringsskema - FP9 mundtlig engelsk Skemaet kan udfyldes under og efter prøven af henholdsvis lærer og censor og danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen og samtalen, og at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i sproget mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen redegør for det selvvalgte emne. fremsætter synspunkter. har en klar struktur for sin redegørelse. anvender et relevant ordforråd, herunder bl.a. hyppige kollokationer. benytter faste vendinger. anvender den relevante grammatik. Fx - synonymer - overbegreber udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til emne og kilder. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Samtalen lytter og reagerer i samtalen. tager initiativ i og kan fastholde samtalen. anvender holdningsudtryk. bruger gambitter, udtryk, fraser og vendinger til at holde samtalen i gang. udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til tema og tekstopgivelser. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

25 Vejledende karakterbeskrivelser - FP9 mundtlig engelsk Redegørelsen viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. viser god indsigt i det selvvalgte emne. viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. viser i nogen grad indsigt i det selvvalgte emne. viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger sine synspunkter på fremragende vis og har en klar og velovervejet struktur for redegørelsen. udtrykker sig sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et meget stort og relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger og sikker brug af den relevante grammatik. fremlægger sine synspunkter på fin vis og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig relativt sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et stort og relevant ordforråd, brug af faste vendinger og brug af den relevante grammatik. fremlægger sine synspunkter godt og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig nogenlunde sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et nogenlunde dækkende ordforråd, brug af nogle faste vendinger og brug af den relevante grammatik. fremlægger sine synspunkter med nogen sikkerhed og har en vis struktur for redegørelsen. udtrykker sig mindre sikkert og klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende sprog, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger og noget usikker brug af den relevante grammatik. Samtalen fremlægger sine synspunkter usikkert og med en mindre klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger og usikker brug af den relevante grammatik. fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed og med en utydelig struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger og meget usikker brug af den relevante grammatik. viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger ingen synspunkter og har ingen struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger og utilstrækkelig brug af den relevante grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale med sikker og overbevisende brug af udtryk og vendinger. får stort ingen hjælp. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af udtryk og vendinger. får stort set ingen hjælp. viser nogenlunde forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager noget initiativ, fører en samtale med brug af nogle udtryk og vendinger. får lidt hjælp. viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale med brug af nogle få udtryk og vendinger. får en del hjælp. viser usikker forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en tilstrækkelig samtale med usikker brug af udtryk og vendinger. får megen hjælp. viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører en utilstrækkelig samtale, på trods af megen hjælp. forstår ikke prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører ikke en samtale. 25

26 har en god udtale og intonation, der bruges sikkert til at understrege pointer. udviser et meget stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender mange relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en god udtale og intonation. udviser et stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender en del relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en forholdsvis god udtale og intonation. udviser et forholdsvist stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender nogle relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. Generelt har en mindre god udtale og intonation, der dog ikke er meningsforstyrende. udviser kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender få relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og lidt relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en tilstrækkelig god udtale og intonation, dog af og til meningsforstyrende. udviser et begrænset kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender i tilstrækkelig grad relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og tilstrækkelig viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en til tider utydelig udtale og intonation, der kan virke meningsforstyrende. udviser næsten intet kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender næsten ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne næsten ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. har en utydelig og meningsforstyrende udtale og intonation. udviser intet kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. 26

27 FP9 skriftlig prøve Udtræksprøve. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets opgavekommission for engelsk producerer et prøveoplæg bestående af to hæfter: Hæfte 1: et antal opgaver i tilknytning til lytte- og læseteksterne, som afprøver elevernes lytte- og læsefærdigheder. Det tilstræbes, at der så vidt muligt skabes autentiske kommunikationssituationer via korte tekster og opgavetyper. Kultur og samfund indarbejdes i teksterne. Hæfte 2: et antal opgaver i sprog og sprogbrug og en opgave i skriftlig fremstilling. Kompetencer Indhold Tidsforbrug Hjælpemidler Hæfte 1 Receptive Lytteforståelse Ca. 25 minutter Ingen Læseforståelse Hæfte 2 Produktive Sprog og sprogbrug Prøven afholdes samtidig over hele landet. Fri skriftlig fremstilling Ca. 35 minutter Ca. 30 minutter Ca. 90 minutter Ingen Ordbøger og grammatiske oversigter Sættet rettes af det ministerielle censorkorps. Opgaverne i lytning, læsning og sprog og sprogbrug rettes efter en rettenøgle fastlagt af opgavekommissionen. Opgaven skriftlig fremstilling rettes efter vurderingskriterierne i skemaet i denne vejledning. Kravene til skriftlig FP9 i engelsk er fastsat i prøvebekendtgørelsens bilag 1: 6.4. Der prøves i at - læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte og læse efter hovedindhold, - lytte og læse efter specifik information, - anvende viden om centrale grammatiske områder, udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog, - afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre, - anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd, - stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og - udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. 27

28 Hæfte 1 Lytteprøven Prøvegrundlaget Der prøves i færdigheds- og vidensmålene under området Lytning I lytteprøven skal eleven kunne: lytte for at forstå hovedindhold lytte for at forstå detaljer forstå budskaber og holdninger forstå varianter af engelsk Lytteprøven varer ca. 25 minutter. Cd'en indeholder hele lytteprøven, inklusiv pauser og skal blot afspilles. Hver lydsekvens er indspillet en eller to gange, og der er indlagt pause til besvarelse. Cd en indeholder oplysninger om, hvor mange gange opgaven afspilles. A B Tekstype Opgavetype Opgavens fokus Korte autentiske dialoger Multiple choice Lytte for at forstå hovedbudeller monologer skab/hovedindhold i korte En længere tekst fx et interview Multiple choice og korte svar tekster. Lytte efter specifik information i en længere tekst. Lytte efter hovedindhold. Multiple choice er en fællesbetegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Eleverne skal ikke selv producere svar. Læseprøven Prøvegrundlaget Der prøves i færdigheds- og vidensmålene under området Læsning. I læseprøven skal eleven kunne: forstå hovedindhold og detaljer forstå sammenhæng forstå centrale synspunkter Læsedelen varer ca. 35 minutter og består af forskellige dele, hvor en eller flere af nedenstående teksttyper og opgavetyper kan indgå. 28

29 Alle instruktioner til opgaverne er på engelsk, og det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. A Teksttype Opgavetype Opgavens fokus Fx fem korte tekster i form af Multiple choice beskeder, skilte, s, postkort, instruktioner, annoncer med mere B Kort tekst fx en avisartikel Multiple matching. Fx overskrifter skal matches med tilsvarende afsnit i en tekst. Læse for at forstå hovedindholdet i korte autentiske beskeder Læse for at forstå hovedindholdet i en sammenhængende tekst C Korte beskrivelser Multiple matching Læse flere tekster for at uddrage specifikke informationer og opnå detaljeret forståelse D Længere tekst Multiple choice Forståelse af hovedindhold: færdighed i at identificere tekstens overordnede tema og hovedbudskab. Forståelse af detaljer i input: færdighed i at uddrage specifik information. Logisk ræsonnement: Færdighed i at ræsonnere sig frem til holdninger eller hensigter, som ikke er eksplicit tilkendegivet i teksten, samt evne til at identificere teksttype. Forståelse af ord i teksten: færdighed i at slutte sig til svære ord i teksten ud fra konteksten. Multiple choice er en fællesbetegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Eleverne skal ikke selv producere svar. 29

30 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget For at leve op til det overordnede kompetencemål for skriftlig kommunikation efter 9. klasse: kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk, har undervisningen bl.a. haft et sprogligt fokus. Dette prøves eleven i ved denne del af den skriftlige prøve. Det anbefales at eleven anvender ca. 30 minutter til løsningen af sprog og sprogbrug. Opgaven består af forskellige opgavetyper, der viser elevens evne til at anvende funktionel grammatisk viden. Eksempler på områder, der vil kunne indgå i prøven: Idiomatiske vendinger False friends Homofoner Viden om den nødvendige grammatik Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist og nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd have en central placering i denne del af prøven. Fri skriftlig fremstilling Prøvegrundlaget I den frie skriftlige fremstilling prøves eleven i det overordnede kompetencemål for Skriftlig kommunikation efter 9. klasse: kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Prøven Det anbefales at eleven bruger ca. 90 minutter til løsning af den frie skriftlig fremstilling. Prøveoplægget til den frie skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplægget. Opgavekommissionen for engelsk udarbejder en opgave ud fra fx følgende genrer: brevform 30

31 reportageform artikler historier debatindlæg. Nogle gange skal eleverne forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst. Af opgaveformuleringen fremgår det, hvorledes opgaven skal besvares. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. Afsender- /modtagersituationen skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen. skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med opgaven. Afsnitsinddeling og tegnsætning er her væsentlige virkemidler. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at tømme tekster for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplæggene som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringens krav. Besvarelsen skal være udformet i et sprog, der passer til den situation, som opgaven indebærer. Uformelt skriftsprog kan accepteres, når det passer til genren. Talesprog kan kun accepteres, når det optræder som en del af direkte tale. Sms-sprog (fx u = you) bør ikke anvendes, medmindre det fremgår af opgaven. Med hensyn til enkeltgloser viser erfaringen, at det er klogt i den daglige undervisning at advare mod den danske misbrug af bandeord som fuck og shit og God, der jo alle virker stærkere på en englænder, end en dansker formoder. Såvel britisk- som amerikansk-engelsk ordforråd og retskrivning må anvendes. Afhængigt af oplægget forventes det, at eleven giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden eller fantasi i besvarelsen. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. En hensigtsmæssig anvendelse af viden inden for centrale grammatiske områder, fx kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retskrivning og tegnsætning, vil også spille ind på den samlede vurdering, jævnfør vurderingskriterierne. Med hensyn til retskrivning bør eleverne være opmærksomme på faren ved at forlade sig på stavekontrollen. Valg af det korrekte ord kræver også ordbogsopslag. Anvendelse af it De elektroniske hjælpemidler, som må benyttes ved prøven, kan være internetbaserede. Det bør i god tid forud for prøven besluttes, hvilke hjælpemidler der kan benyttes ved prøven, og eleverne skal gøres bekendt hermed. På skoler, som giver eleverne adgang til internetbaserede hjælpemidler, 31

32 bør det ligeledes på forhånd afklares, hvilke internetadresser der må anvendes og hvor link, som må benyttes ved prøven, er placeret på de enkelte computere. Det skal fremhæves, at udover adgang til tekstbehandling og grammatik- og stavekontrol, omfatter adgang til elektroniske hjælpemidler, herunder internetbaserede hjælpemidler, alene ordbøger og grammatiske oversigter. Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster og billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computeren. Adgangen til internet ved prøverne forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og itforanstaltninger sikrer, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet. Det er også skolens leder, som afgør, hvilke medier der må benyttes til at opnå adgang til internettet, som også kan omfatte smartphones. Bemærk, at adgang til smartphones stiller meget store krav til skolens tilsyn. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, vigtigt at være opmærksom på, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordbog. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven. Ordbøger og grammatiske oversigter De grammatiske oversigter må indeholde oversigter over grammatiske fænomener, eksempler på disse og forklaringer på deres anvendelse. De må endvidere indeholde lister over ord og ordklasser, fx uregelmæssige verber, konjunktioner, adjektiver, sammentrækninger, ord, som ligner hinanden på engelsk og dansk, men som har forskellig betydning, og ord, som udtales ens, men staves forskelligt. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer-/elevproduceret. Der må ikke forekomme længere sammenhængende tekststykker på engelsk, og den må ikke have form af en øvebog, som eleven har udfyldt. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med og derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven. Vejledning af eleverne inden prøven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvens enkelte dele foregår. Alle 9. klasse elever bør have afprøvet mindst et prøvesæt i løbet af 9. skoleår. 32

33 Vurderingen Den statslig beskikkede censor bedømmer prøvens fire dele. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve i engelsk. Denne karakter sammensættes af fire delkarakterer som vægtes således: 1. lytning 25% 2. læsning 25% 3. sprog og sprogbrug 15% 4. skriftlig fremstilling 35% Del 1 til 3 rettes ud fra en rettenøgle, hvor hvert rigtig løst item giver ét point. Det samlede pointtal omsættes til en karakter for hver delprøve, der sammen med karakteren for den frie skriftlige fremstilling udregnes til én samlet karakter. Efter prøven er afholdt lægges et facitark på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside, og så hurtigt som muligt lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. Prøven i skriftlig fremstilling er først og fremmest en prøve i kommunikative færdigheder, og derfor er det vigtigt at vurdere både positive og negative sider af besvarelsen. I folkeskolen er det altid vigtigt at huske på, at elevens sprog er sprog, der er på vej både med hensyn til sproglig korrekthed og ordforråd. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere, om det er fejl, der forhindrer kommunikationen i at lykkes. Eksempelvis vil mange indfødte sprogbrugere også begå kongruensfejl og lave stavefejl. Det forstyrrer, men det er ikke ødelæggende for forståelsen. Det er det derimod, hvis eleven anvender ord fra sit modersmål eller et andet sprog, når ordforrådet ikke slår til. Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er tæt knyttet sammen, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering, hvori færdigheds- og vidensmål indgår: Læsning F/ kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster. V/ har viden om hjælpemidler til læsning af tekster. Skrivning F/ kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster. V/ har viden om kriterier til valg af sprog og indhold. Sprogligt fokus F/ kan skrive med rimelig sproglig præcision. V/ har viden om funktionel grammatik Engelsk som adgang til verden F/ kan anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer. 33

34 V/ har viden om samspil mellem sproglige og kulturelle normer i engelsksproglig kommunikation. Efter at prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se uddybning af karakterskalaen i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts

35 Evalueringsskema FP9 skriftlig engelsk For overskuelighedens skyld kan det lette arbejdet for den statsligt beskikkede censor at benytte dette skema. Skemaet udfyldes under bedømmelsen af elevbesvarelsen og danner udgangspunkt for vurderingen af den skriftlige fremstilling. Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet og karakterbeskrivelserne. s navn: besvarer opgaven. tilpasser indhold og stil til situationen/genren, afsender og modtager. bruger oplæggets tekst og billeder relevant. udtrykker holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund i engelsktalende lande, hvis prøveoplægget lægger op til det. anvender relevant, variereret og præcist ordforråd. anvender sætningsforbindere og varieret sætningsopbygning. anvender relevante engelske udtryk og vendinger, herunder idiomatiske vendinger og kollokationer. udtrykker sig uden meningsforstyrrende fejl udtrykker sig klart og forståeligt. anvender grundlæggende sprogbrugsregler forholdsvist præcist indenfor områderne: - Tider - Kongruens - Ordstilling så kommunikationen lykkes. sætter tegn, så kommunikationen lykkes. staver, så kommunikationen lykkes. 35

36 Vejledende karakterbeskrivelser til FP9 skriftlig engelsk besvarer de stillede opgaver udtømmende og anvender billeder og tekst fra oplægget på hensigtsmæssig vis besvarer de stillede opgaver præcist og anvender billeder og tekst fra oplægget besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver og anvender i nogen grad billeder og tekst fra oplægget besvarer en del af de stillede opgaver og anvender evt. billeder og tekst fra oplægget besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad. s besvarelse er utilstrækkelig formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et stort og relevant ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. demonstrerer et fyldestgørende kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar og forståelig. Besvarelsen indeholder få, uvæsentlige fejl formidler sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi sikkert, og inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. viser et godt kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er klar og forståelig skriver nogenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi og inddrager viden om kultur og samfund anvender et nogenlunde dækkende ordforråd med brug af nogle relevante udtryk og faste vendinger. skriver med nogen variation i sætningsopbygningen. viser en rimelig sikkerhed i anvendelsen af de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar og forståelig giver i nogen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi og inddrager evt. viden om kultur og samfund anvender et mindre dækkende ordforråd, og nogle få relevante udtryk og faste vendinger. skriver med begrænset variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, men kommunikationen er nogenlunde klar og forståelig skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi anvender et begrænset ordforråd. skriver uden variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, i en grad der hæmmer forståelsen skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, således at kommunikationen mislykkes har ikke besvaret de stillede opgaver giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi, s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt anvender ikke grundlæggende sprogbrugsregler og kommunikationen mislykkes 36

37 Vejledning til prøverne i faget engelsk 10. klasse Faglige områder Engelskundervisningen er i de forenklede Fælles Mål beskrevet ud fra tre områder: Mundtlig kommunikation - Lytning - Samtale - Redegørelse - Sprogligt fokus - Kommunikationsstrategier - Sproglæringsstrategier Skriftlig kommunikation - Læsning - Skrivning - Sprogligt fokus - Sproglæringsstrategier Kultur og samfund - Interkulturel kontakt - Engelsk som adgang til verden - Tekst og medier Ved den mundtlige prøve vurderes elevens færdigheder indenfor kompetenceområderne Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund, mens eleven ved den skriftlige prøve vurderes i færdigheder indenfor skriftlig kommunikation og Kultur og samfund. Den mundtlige og den skriftlige prøve i 10. klasse er prøver i kommunikative færdigheder. Hvor der i 9. klasse prøves specifikt i både receptive og produktive kompetencer, prøves der i 10. klasse primært i produktive kompetencer. 10. klasses indhold er afledt af kompetencemålene og læseplanen for 10. klassetrin. Prøverne Eleverne i 10 klasse kan indstille sig til at aflægge folkeskolens afsluttende prøver enten ved december/januar prøvetermin eller ved maj/juni prøvetermin. Eleverne i 10. klasse kan indstille sig til skriftlig engelsk på FP10-niveau, mundtlig engelsk på FP10-niveau eller mundtlig engelsk på FP9-niveau. Elever i 10. klasse har ikke mulighed for at aflægge skriftlig prøve på FP9-niveau, da de kun kan indstille sig til de bundne prøver på FP9- niveau. 37

38 Eleverne kan vælge at kombinere prøverne, således at skriftlig engelsk aflægges på FP10- niveau og mundtlig engelsk på FP9-niveau. Der er ligeledes mulighed for at vælge kun at aflægge prøve i mundtlig eller skriftlig engelsk. Prøverne har som mål at dokumentere, hvor langt eleverne er nået i deres færdigheder inden for specifikt udvalgte færdigheds- og vidensmål, hvor eleverne bedømmes efter disse mål og krav. Målene for undervisningen er fastsat i forenklede Fælles Mål. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sproglige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til. Grundskolen har i faget engelsk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne B1 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). Disse kompetencebeskrivelser anvendes som pejlemærker i test- og prøvearbejdet i flere europæiske lande. Et tilgængeligt eksempel herpå er den netbaserede sprogtest, Dialang ( der tilbyder selvscorende sprogtest på 14 forskellige sprog. I udarbejdelsen af prøveformer for fremmedsprogene i Danmark har referencerammen været en vigtig inspirationskilde. Hernæst har udviklingsarbejderne i fremmedsprog igennem en årrække bidraget med vigtige oplysninger til prøvearbejdet. 38

39 Den skriftlige prøve Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven i skriftlig fremstilling er kompetencemålene for Skriftlig kommunikation: kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Desuden færdighed- og vidensmål fra Kultur og Samfund. Kravene til skriftlig FP10 i engelsk er fastsat i prøvebekendtgørelsens bilag 2: 3.4. Der prøves i at udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog, afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre, udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer og viden indenfor udvalgte genrer, anvende centrale regler for opbygning af tekster, anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, anvende viden om centrale grammatiske områder, stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøven Udtræksprøve. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets opgavekommission for engelsk producerer et prøveoplæg bestående med opgaver indenfor: 1. sprog og sprogbrug 2. skriftlig fremstilling Der kan være indholdsmæssig sammenhæng mellem de to dele. Alle instruktioner gives på engelsk. Prøven afholdes samtidig over hele landet. Sættet rettes af det ministerielle censorkorps. Opgaverne i sprog og sprogbrug rettes efter en rettenøgle fastlagt af opgavekommissionen. 39

40 Opgaven i skriftlig fremstilling rettes efter vurderingskriterierne i skemaet i denne vejledning. Til besvarelsen af opgaven er der afsat 3 timer. Eleverne kan selv disponere over tiden, men det anbefales, at der bruges 1 2 time på prøven i sprog og sprogbrug. Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget For at leve op til det overordnede kompetencemål for skriftlig kommunikation: kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. har undervisning bl.a. haft et sprogligt fokus. Dette prøves eleven i ved denne del af den skriftlige prøve. Prøven Prøven i sprog og sprogbrug lægger vægt på præcision i elevens sprog og ordforråd. Fokus er her på i hvilken grad eleven er i stand til at løse målrettede opgaver i at anvende ordforråd og grammatik. Hensigten er ikke, at eleverne lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik til støtte for de kommunikative kompetencer. Opgaverne i sprog og sprogbrug kan fx bestå af opgaver, hvor eleven skal vise sin viden indenfor ordforråd, idiomatiske vendinger synonymer homofoner false friends retskrivning centrale grammatiske områder. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist og nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd have en central placering i denne del af prøven. Skriftlig fremstilling Det anbefales, at eleverne bruger ca. 2,5 timer løsningen af den frie skriftlige fremstilling. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst og skal opfylde de i opgaveformuleringen stillede spørgsmål/opgaver. Fx skal brevformen benyttes, hvis opgaveformuleringen kræver det. Oplæggene til skriftlig fremstilling vil normalt bestå af opgavesæt med 2-3 opgaver og være sammensat inden for princippet: 40

41 en opgave, hvor eleven kan vise sin viden en opgave, hvor eleven kan bruge sin erfaring en opgave, hvor eleven kan bruge sin fantasi. Desuden vil opgaverne ofte afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og lægge op til, at eleverne i besvarelsen perspektiverer til egen kultur. Der vil indgå forskellige mængder af tekst i oplæggene. Her får eleverne brug for læsestrategier, herunder ikke mindst at kunne vælge læsemåde i forhold til den funktion, teksten har i opgaveløsningen. Prøveoplægget til den frie skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplægget. Det er vigtigt, at eleverne forstår betydningen af at opfylde selve opgaveformuleringens krav, dvs. at de besvarer alle punkter i en opgaveformulering. Oplæggets tekst og billeder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen. I oplæg, hvor billedsiden spiller den største rolle, får eleverne brug for at kunne uddrage vigtige elementer og signaler fra et billede, herunder de kultur- og samfundsforhold, som afspejles i billedet. Det er af største betydning, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme såvel tekster som billeder for indhold, så disse kan indgå i besvarelserne ikke som afskrift, men som inspiration. Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden, følelser og evt. fantasi i besvarelsen. skal kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset efter situation og modtager. Besvarelsen skal udformes i skriftsprog med dets særlige karakteristika. Talesprog accepteres i direkte tale. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi: Jo flere fejl der forekommer samtidig, des lettere opstår der sproglige misforståelser. Kravet om sproglig korrekthed indebærer, at eleven anvender et varieret og nuanceret ordforråd samt udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den basale grammatik, fx kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retskrivning og tegnsætning. Det er positivt, hvis eleverne kan anvende varierede sætningsforbindere og varieret sætningsopbygning. Elevernes skriftlige fremstilling skal udformes som sammenhængende tekst. Længden kan variere lidt fra det ene opgavesæt til det andet, men det er vigtigt, at den på opgaven angivne længde overholdes. Eleverne bør fra undervisningen have erfaring med, hvor meget en besvarelse på ord fylder på tekstbehandling med en læsbar skrift størrelse Den relativt begrænsede længde tager højde for tidsfaktoren og giver tid til, at produktet kan bearbejdes kvalitativt. 41

42 Anvendelse af it De elektroniske hjælpemidler, som må benyttes ved prøven, kan være internetbaserede. Det bør i god tid forud for prøven besluttes, hvilke internetbaserede hjælpemidler der kan benyttes ved prøven, og eleverne skal gøres bekendt hermed. Det drejer sig alene om ordbøger og grammatiske oversigter. Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster og billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computeren. Adgangen til internettet kan foregå på computer, tablet eller smartphone. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger vigtigt, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordbog og grammatisk oversigt. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven. Ordbøger og grammatiske oversigter må ved prøven anvende alle slags ordbøger inklusive elektroniske, for eksempel dansk/engelsk-, engelsk/dansk- og engelsk/engelsk-ordbøger. Tosprogede elever må anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato og af et vist omfang, så eleven ikke kommer i den situation, at der er centrale ord eller udtryk, som ikke kan slås op. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler og forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer- /elevproduceret. Grammatikken må ikke have form af en daglig øvebog, hvori der forekommer længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med og derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven. Vejledning af eleverne inden prøven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvens enkelte dele foregår. Alle 10. klasse elever bør have afprøvet mindst et prøvesæt i løbet af 10. skoleår. 42

43 Vurdering og karaktergivning Den statsligt beskikkede censor bedømmer prøvens to dele. Der gives én samlet karakter for den skriftlige prøve i engelsk. Denne karakter sammensættes af to delkarakterer, som vægtes således: Sprog og sprogbrug 30% Fri skriftlig fremstilling 70% Efter afholdelsen af prøven lægges et facitark til sprog og sprogbrugs delen på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside, og så hurtigt som muligt lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. I prøven er det væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Sproget skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng og skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl og høje korrekthedskrav. I den skriftlige FP10 afprøves eleven særskilt i sprog og sprogbrug, men denne afprøvning sker inden for en kommunikativ ramme. Formålet er ikke, at eleverne mekanisk lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik for at kunne kommunikere så optimalt som muligt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor form og indhold vægtes som en helhed. Karakteren gives på baggrund af denne helhedsbedømmelse, som sker ud fra en vurdering af kvaliteter og mangler i besvarelsen. For at få et overblik over elevpræstationen kan det være hensigtsmæssigt for den statsligt beskikkede censor at anvende et evalueringsskema, hvor det positive og det negative noteres for den enkelte elev. Det samme hjælpeskema kan i øvrigt anvendes ved evaluering af skriftligt arbejde i den daglige undervisning. Så ved eleven, hvad der bedømmes ud fra. Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Efter at prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se uddybning af karakterskalaen i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Vurderingsområderne sammenholdes med 7-trins-skalaens anvendelse, og fx kan middelkarakteren 7 både opnås, hvis de fleste områder er klaret til godt, eller hvis kvaliteter og mangler kan vejes op imod hinanden. 43

44 Evalueringsskema FP10 skriftlig engelsk For overskuelighedens skyld kan det lette arbejdet for den statsligt beskikkede censor at benytte dette skema. Skemaet udfyldes under bedømmelsen af elevbesvarelsen og danner udgangspunkt for vurderingen af den skriftlige fremstilling. Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet og karakterbeskrivelserne. s navn: besvarer opgaven komplekst og detaljeret. tilpasser indhold og stil til situationen/genren, afsender og modtager. bruger oplæggets tekst og billeder relevant. udtrykker holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund i engelsktalende lande. anvender relevant, variereret og præcist ordforråd. anvender sætningsforbindere og varieret sætningsopbygning. anvender relevante engelske udtryk og vendinger, herunder idiomatiske vendinger og kollokationer. udtrykker sig uden meningsforstyrrende fejl udtrykker sig klart og forståeligt. skriver med rimelig sproglig præcision, hvad angår grammatik og ordforråd. tilpasser indhold, stil og struktur til situationen/genren, afsender og modtager. sætter tegn, så kommunikationen lykkes. staver, så kommunikationen lykkes. 44

45 Vejledende karakterbeskrivelser til skriftlig engelsk FP besvarer de stillede opgaver udtømmende og anvender billeder og tekst fra oplægget på hensigtsmæssig vis besvarer de stillede opgaver præcist og anvender billeder og tekst fra oplægget besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver og anvender i nogen grad billeder og tekst fra oplægget besvarer en del af de stillede opgaver og anvender evt. billeder og tekst fra oplægget besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad. s besvarelse er utilstrækkelig formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et stort og relevant ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. demonstrerer et fyldestgørende kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar og forståelig. Besvarelsen indeholder få, uvæsentlige fejl formidler sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi sikkert, og inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. viser et godt kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er klar og forståelig skriver nogenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi og inddrager viden om kultur og samfund anvender et nogenlunde dækkende ordforråd med brug af nogle relevante udtryk og faste vendinger. skriver med nogen variation i sætningsopbygningen. viser en rimelig sikkerhed i anvendelsen af de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar og forståelig giver i nogen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi og inddrager evt. viden om kultur og samfund anvender et mindre dækkende ordforråd, og nogle få relevante udtryk og faste vendinger. skriver med begrænset variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, men kommunikationen er nogenlunde klar og forståelig skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi anvender et begrænset ordforråd. skriver uden variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, i en grad der hæmmer forståelsen skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, således at kommunikationen mislykkes har ikke besvaret de stillede opgaver giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi, s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt anvender ikke grundlæggende sprogbrugsregler og kommunikationen mislykkes 45

46 Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Grundlaget for den mundtlige prøve er kompetencemålet for Mundtlig kommunikation: kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Desuden færdighed- og vidensmål i Kultur og Samfund. Kravene til mundtlig Fp10 i engelsk er fastast i prøvebekendtgørelsens bilag 2: Der prøves i at redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne, udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter, udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøven Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af produktive, mundtlige færdigheder: 1. redegørelse for elevens selvvalgte emne med udgangspunkt i et lodtrukkent tema (ca. 7 minutter) 2. samtale om det lodtrukne tema med udgangspunkt i elevens redegørelse (ca. 7 minutter) Første del af prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition. må medbringe dispositionen til prøven. Anden del af prøven er en samtale mellem eleven og eksaminator med udgangspunkt i elevens redegørelse, hvorunder eleven perspektiverer til kultur- og samfundsforhold samt egne forhold. Under samtalen perspektiverer eleven ligeledes til sit overordnede lodtrukne tema. Censor kan stille afklarende spørgsmål. Prøven foregår på engelsk. På baggrund af en helhedsbedømmelse gives der én karakter. Der er ingen forberedelsestid til prøven på dagen. Prøven varer 20 minutter inklusive votering. 46

47 Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal omfatte normalsider. Tekstopgivelserne til den mundtlige prøve skal være alsidigt sammensat, dvs. både skønlitteratur, sagprosa og billedtekster. Teksttyperne kan bl.a. være romanuddrag, noveller, digte, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, turistbrochurer, tidsskrifter, og sangtekster. Herudover opgives ikkeskrevet materiale, fx lyd, billeder, film, tv-program. Desuden opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Begrebet tekster i det følgende dækker både skrevne, multimodale og æstetiske tekster. For de skrevne tekster skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor også at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres. Tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse, fx tekster om unges familie, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv og medier, men også tekster om uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 10. klasse Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne og skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. At tekstopgivelserne skal omhandle stof om flere engelsktalende lande, skal forstås sådan, at der skal indgå temaer inden for kultur- og samfundsforhold, fx levevilkår, værdier og normer. Storbritannien og USA bør først og fremmest være repræsenteret i tekstopgivelserne. Herudover kan der inddrages tekster om fx Irland, Australien eller Canada samt eventuelt om lande, hvor engelsk er det mest benyttede fællessprog, fx Indien, visse afrikanske lande eller andre tidligere engelske kolonier. Alle tekstopgivelser skal være på engelsk. Tekstopgivelser samles i fire til seks overordnede temaer. At arbejde inden for et afgrænset antal temaer vidner om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleverne mulighed for at opnå en større indsigt i temaet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Eleverne inddrages i valg af temaer. Eleverne er med til at vælge blandt årets tekster og har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven og er således forbindelsen mellem den daglige undervisning og den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til 47

48 at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Prøven skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere, i hvilken grad eleverne kan leve op til væsentlige mål og krav. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven, og det er derfor vigtigt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer og engagerer eleverne og om teksterne i øvrigt er gode at samtale og argumentere ud fra. Elevernes egne, selvproducerede tekster må ikke opgives, men kan inddrages i samtalen. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Blanketten med tekstopgivelserne og elevernes dispositioner sendes til censor, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Der udleveres en kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Normalside En normalside er bogstaver/tegn for prosa, herunder også poesi og tegneserielitteratur. Mellemrum tælles ikke med. Ved ikke-skrevet materiale, som fx lyd, billeder, fil angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Mængden af fx billeder, lyd og film er ikke anført. Fordelingen af normalsider genremæssigt afpasses i forhold til årets arbejde. Forberedelsen af prøven Læreren vælger sammen med eleverne, hvilke overordnede temaer og tekster, der skal opgives. Tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve trækker eleverne lod blandt de opgivne temaer. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Hver elev definerer et emne indenfor det lodtrukne tema. Dette godkendes af læreren. s selvvalgte emne skal tage udgangspunkt i kultur og samfund i engelsktalende lande. udvælger stof udover klassens fælles pensum og fordyber sig i sit selvvalgte emne. Læreren er vejleder. udformer og afleverer en disposition for sin redegørelse. Dispositionen er på engelsk og læreren underskriver dispositionen. Dispositionen afleveres, så den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. arbejder videre med sin redegørelse. 48

49 Prøvens forløb Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et lodtrukkent tema og en samtale med udgangspunkt i redegørelsen. I samtalen perspektiveres til det lodtrukne tema, kultur- og samfundsforhold samt til egne kultur- og samfundsforhold. Den mundtlige prøve indledes med, at eleven redegør for det selvvalgte emne ud fra den på forhånd afleverede disposition. Eleverne skal være forberedt på, at de skal kunne løsrive sig fra deres disposition, og at deres fremlæggelse ikke må bære præg af oplæsning. Efter elevens redegørelse indleder læreren en samtale med eleven med udgangspunkt i, hvad eleven har fremlagt. Under samtalen perspektiverer eleven til egne forhold og til kul- tur- og samfundsforhold i engelsktalende lande samt til det lodtrukne tema. Samtalen foregår på engelsk. Censor kan deltage i samtalen. Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Dispositionen Til første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, der skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn og klasse titel på det lodtrukne tema titel på det selvvalgte emne stikord vedr. det selvvalgte emne, herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over tekster og andre oplysninger, der er anvendt i forberedelsen lærerens og elevens underskrift. Dispositionen skal være på engelsk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen må højst være på en A4-side. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleven om, hvad hun/han skal i gang med at sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionerne, da det evt. kunne foranledige en oplæsning fra dispositionen, men det kan dog være hensigtsmæssigt, at formulere punkternes overskrifter og begrundelsen med korte sætninger. For omfanget af en disposition se eksemplerne på de næste sider. 49

50 kan derudover producere statistikker og grafiske illustrationer til støtte ved fremlæggelsen. Disse skal afleveres sammen med dispositionen. Der kan evt. være et billede på dispositionen, hvis det er relevant for fremlæggelsen. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Censor skal modtage denne senest 14 dage før prøven. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Elever, der ikke har afleveret disposition, kan ikke aflægge den mundtlige prøve i engelsk. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Censor skal modtage denne senest 14 dage før prøven afholdes. Dispositionen medbringes til prøven. Kun dispositionen og evt. statistiske eller grafiske illustrationer, som de er fremsendt til censor med lærerens og elevens underskrift, må medbringes og bruges af eleven ved fremlæggelsen. Redegørelsen skal vare cirka 7 minutter. Tidsfaktoren skal huskes i arbejdet med dispositionen. 50

51 Disposition 1 - FP10 mundtlig engelsk Name: xxx Main topic: The Media My topic: Social Media s influence on us 1. Why did I choose this topic? Interest Influence Daily life 2. Social networking Facebook users Fake-book Internet addiction 3. Social networking vs. real life Narcissism Popularity 4. How the media (incl. the internet) affects me Eveyday life Self-esteem Conclusion Sources: Internet addiction by Jenny Hope, Living Online, Systime Facebook users by Mail Foreign Service, Living Online, Systime Is Facebook Fakebook? from the newspaper Current Teacher s signature Student s signature 51

52 Disposition 2 FP10 mundtlig engelsk Name: xxx Main topic: Identity My topic: Gangs - Skinheads 1. Why did I choose this topic? - Interest - Worldwide 2. What are Skinheads? - Basics 3. Their ways of living and how it started - Social class? - Childhood? 4. Identity - Special way of dressing, speaking, behavior etc - Family and friends 5. Denmark vs. England - Differences - How the police and society fight or support the Skinheads 6. My own opinion - What do I think? - Does it affect me? Sources: Movie: This is England Article: Standing up to gangs (Club September/October 2007) Web: Web: Teacher s signature Student s signature 52

53 Forberedelse af det selvvalgte emne Det selvvalgte emne har rod i tema og tekstopgivelser. Det giver eleverne medbestemmelse og mulighed for at vise initiativ, hvilket øger deres motivation. Derudover er det vigtigt, at prøven er repræsentativ for undervisningens indhold. Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt emne, hvilket stiller krav til at det overordnede tema er bredt og kan favne det, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Her skal eleverne kunne demonstrere, at de kan belyse deres emne ved hjælp af forskellige typer tekster. Endelig kan prøven vise noget om, i hvilket omfang eleven vil kunne klare et kommende uddannelseskrav. Kvaliteten af arbejdet skal kunne bedømmes, og fremlæggelsen af det selvvalgte emne skal kunne vise elevernes forskellige kompetencer, herunder selvstændighed, initiativ og evne til at fordybe sig. Valg og forberedelse af emnet kan forløbe således: Læreren og eleverne sammen over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af 10. klasse. Læreren researcher på materiale, der kan inspirere eleverne, herunder hjemmesider, bøger, film og blade. Der foretages lodtrækning blandt de 4-6 overordnede temaer, som opgives, tidligst 10 skoledage inden skriftlig prøve. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eleverne ser på materialet, lader sig inspirere og ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om global læsning af materialet, udvælgelse og sortering. Eleverne vælger emner Det selvvalgte emne skal tage sit udgangspunkt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så eleven har mulighed for at vise sit kendskab hertil. Eleverne udarbejder en disposition. De vælger punkter, de vil uddybe i deres selvvalgte emne, og de lægger sig fast på de kilder, de vil bruge. Kilderne skal bestå af tekster i forskellige genrer som ikke indgår i klassens tekstopgivelser. Kilderne skal være på engelsk. Nogle vil måske også læse tekster på dansk. Disse kan dog ikke opgives, da de ikke bidrager med nyt ordforråd til emnet, og da eleverne skal vise, at de kan tilegne sig viden gennem læsning af tekster på engelsk. Til de forskellige punkter i dispositionen kan eleverne skrive små hjælpetekster, som eleven bruger under forberedelsen frem til prøven. Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er fortrolige med deres redegørelse. Der gives et passende antal lektioner til at arbejde med kilderne, fx 8-10 lektioner. Læreren må rådgive eleven til at begrænse omfanget af opgaven, så den står i et realistisk forhold til såvel omfanget af forberedelsestid som den tid, der gives til prøven 7 minutter. Det kan være en god ide at holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Det kan virke som inspiration for alle og eventuel støtte til samarbejdet i grupperne. Når arbejdsperioden er afsluttet, afleveres dispositionen. 53

54 Den færdige disposition underskrives både af lærer og elev og skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. Eleverne kan vælge at arbejde videre med deres redegørelse på egen hånd. Den underskrevne disposition kan ikke ændres. Prøven er individuel Eleverne kan vælge at arbejde 2-3 sammen om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Her vil det være en god ide ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen. Lærerens rolle I fordybelsesperioden er engelsklæreren vejleder. Vejlederrollen er en kombination af: den faglige sikring af prøvens validitet (at den afprøver det, den skal, nemlig redegørelse for et selvvalgt emne) den faglige rådgivning af eleverne. Det indebærer, at læreren støtter eleven i afgrænsningen af det selvvalgte emne og i udvælgelsen af tekster. Her vil der være store forskelle på hvor meget hjælp den enkelte elev har brug for. Læreren vejleder i udvælgelsen af tekstopgivelserne til det selvvalgte emne. Det indebærer, at læreren støtter og udfordrer eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Læreren kan foreslå mulige tekster og andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger og vælger ud fra. Nogle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger. Læreren sikrer, at teksterne er af passende sværhedsgrad og af passende omfang. Læreren må også stoppe eleverne i at køre ud ad en tangent, som er for svær, for let eller for perifer i forhold til emnet. Der kan være elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de også får afleveret en disposition. Endelig kommer arbejdet med afpudsningen af det indsamlede materiale og forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse af emnet. Redegørelse At redegøre for indholdet i tekster betyder at sammenfatte de holdninger og den viden, der kommer til udtryk, og påpege, hvad der er centralt i teksterne. Man skal redegøre loyalt for en teksts indhold og/eller argumentation, inden man efterfølgende giver en vurdering af den. Denne vurdering kan tage udgangspunkt i egne holdninger, personlige erfaringer, følelser etc. 54

55 Efter en redegørelse vil det være naturligt at komme med en vurdering. Det er vigtigt, at man ikke blander redegørelse og vurdering sammen. Redegørelsen kan fx tage udgangspunkt i: En artikel, der forklarer noget generelt om problematikken Én, eventuelt flere tekster. Hvis en elev har valgt at arbejde med fx Terrorism (under et overordnet tema om Freedom Fighters ) kan redegørelsen tage udgangspunkt i: USA's præsident Obamas tale om War on Terrorism En artikel om de seneste års terroristangreb rundt omkring i verden. Oliver Stones film World Trade Center Samtalen Anden del af den mundtlige prøve består af en samtale, primært mellem lærer og elev, på baggrund af elevens redegørelse. Det vil være naturligt, at lærer og censor spørger ind til ting fra redegørelsen, som de ønsker at få uddybet eller ønsker at diskutere. Læreren forbereder desuden spørgsmål til associerede emner inden for det trukne tema. Herefter breder samtalen sig ud til det overordnede tema, som eleven trak ved lodtrækningen. skal her kunne perspektivere sit eget emne til det overordnede tema samt vise viden om hele temaet. I løbet af samtalen perspektiveres til kultur- og samfundsforhold samt egne forhold, ligesom der perspektiveres til relevante dele af det overordnede tema. Der kan ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal fortsættes inden for den ramme, som det selvvalgte emne omhandler, eller associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Kultur- og samfundsforhold skal inddrages i samtalen, og det forventes, at eleverne eleven, ud over at perspektivere til årets arbejde i engelsktimerne og egne forhold, også kan inddrage viden og personlige erfaringer om kultur- og samfundsforhold, fx fra tværfaglige arbejder, projektopgave eller fra at følge med i medierne. Elever, som ikke holder sig alment orienterede, fx gennem medierne, eller undgår personlig stillingtagen, vil ofte have vanskeligt ved at perspektivere, og det får indflydelse på deres sproglige præstation. Hvis der ikke er noget indhold at udtrykke, får eleverne ikke mulighed for at vise deres kommunikative færdigheder. Dette forhold bør eleverne gøres bekendt med i undervisningen, fx i forbindelse med klassesamtaler om sprogtilegnelse. skal ikke levere længere referater, men inddrage et eller flere sagsforhold fra tekstopgivelserne, årets arbejde eller fra sit eget liv, som skønnes værdifulde at tale om og forholde sig til. 55

56 Lodtrækning Lodtrækningen finder sted tidligst 10 skoledage før den skriftlige prøve i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Eleverne trækker lod mellem de 4-6 temaer, som årets arbejde er opdelt i. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Temaerne er ligeligt repræsenteret i lodtrækningen. Der skal være mindst 4 lodder tilbage, når den sidste elev trækker sit tema. Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er også hensigtsmæssigt, at de får en oversigt med rækkefølge for, hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form og indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de ikke må medbringe notater eller andet fra årets arbejde. De må kun medbringe den godkendte disposition og de statistiske eller grafiske illustrationer, sådan som de er sendt til censor. Alle dele skal være underskrevet af såvel lærer som elev, så det er helt klart, hvad der må medbringes. Censor Blanketten med tekstopgivelserne og elevernes dispositioner sendes, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Sammen med opgivelserne og dispositionerne skal der til censor medsendes en oversigt, der viser, hvilket overordnet tema og selvvalgt emne den enkelte elev skal til prøve i. Hvis censor ønsker at se nogle af materialerne fra tekstopgivelserne, kan han eller hun anmode om det. Det kan for eksempel dreje sig om tekster, der omhandler specielle emner eller centralt materiale, som censor ikke kender. Eleverne skal ikke høres i tekstopgivelserne. Tekstopgivelserne er elevernes sproglige og temamæssige sikkerhedsnet, og de skal bruges til at perspektivere elevernes selvvalgte emne i løbet af samtalen. Det er derfor ikke nødvendigt, at censor har læst, set og hørt alle de tekster, der opgives, da han eller hun under prøven ikke skal kontrollere, om eleverne kan huske eller gengive teksterne. Det er ikke nødvendigt, at censor har læst, set og hørt alle de tekster, der opgives, da det ikke skal kontrolleres om eleven kan huske eller gengive teksterne. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren, og lærer og censor drøfter prøveaflæggelsen og dispositionerne, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt kort at præcisere vurderingskriterierne. 56

57 Dispositionen skal tjene som et afsæt for prøven og skal ikke vurderes som en del af den mundtlige prøve, men lærer og censor må gerne bruge dispositionen som udgangspunkt for deres spørgsmål til eleven. Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen Censor skal 2) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. Vurdering og karaktergivning Der gives én karakter. Lærer og censor skal tage notater om elevens præstation under og efter prøven. Når prøvetiden er slut, går eleven ud af lokalet, så lærer og censor er alene under karakterfastsættelsen. Lærer og censor drøfter præstationen. Censor skal komme med sit forslag til karakter først. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet. meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor efterfulgt af en kort, præcis begrundelse for karakteren. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. Den mundtlige prøve består af en redegørelse og samtale, som bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Der prøves i mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleverne kan udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed. 57

58 Elevernes mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at de redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer. Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang osv., da dette netop er karakteristisk for talesproget. Eleverne skal udtrykke sig forholdsvist præcist og med rimelig præcision, det vil sige med et ordforråd, der passer til situationen og emnet. Netop ordforrådet er en vigtig forudsætning for, at kommunikationen lykkes. Det er værdifuldt, at eleven kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, for eksempel at omskrive, understøtte det sproglige udtryk med mimik og gestik. Det er uhensigtsmæssigt, hvis eleven blander danske ord ind i samtalen eller beder om hjælp på dansk, når vedkommende mangler ord. s udtale og intonation skal være let at forstå. Det skal ikke vægte negativt, at eleven har en dansk (eller anden ikke-engelsk) accent, med mindre det er decideret meningsforstyrrende fx hvis ordet three udtales free eller tree. Det forventes, at eleverne er selvstændige i deres redegørelse samt tager initiativer i samtalen. Det vægtes positivt, at eleverne anvender typiske engelske talemåder, som benyttes, når man tager ordet eller fx benytter idiomatiske udtryk. Endvidere forventes en sådan grad af grammatisk præcision, at sproget fremtræder forståeligt og klart. Den relevante grammatik, fx ordstilling, verbernes former og tider samt hensigtsmæssig anvendelse af ing-form, har også betydning for, at kommunikationen lykkes. I vurderingen indgår desuden elevernes kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Elevernes kendskab hertil kommer til udtryk i løbet af redegørelsen og samtalen, idet de skal kunne perspektivere til kultur- og samfundsforhold samt eventuelt per- sonlige erfaringer. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter og mangler. Det er således i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke kun manglerne. Bedømmelsen foretages efter 7-trins-skalaen. Karakterfastsættelsen foretages ud fra graden af målopfyldelse og er en absolut karaktergivning. 58

59 Evalueringsskema til FP10 mundtlig engelsk Skemaet kan udfyldes under og efter prøven af henholdsvis lærer og censor og danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen og samtalen, og at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i sproget mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen redegør for det selvvalgte emne. fremsætter synspunkter. har en klar struktur for sin redegørelse. anvender et relevant ordforråd, herunder bl.a. hyppige kollokationer. benytter faste vendinger. anvender den relevante grammatik. Fx - synonymer - overbegreber udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til emne og kilder. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Samtalen lytter og reagerer i samtalen. forstår lærers og censors spørgsmål. tager initiativ i og kan fastholde samtalen. anvender holdningsudtryk. bruger gambitter, udtryk, fraser og vendinger til at holde samtalen i gang. udtrykker sig klart. udtaler engelsk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til tema og tekstopgivelser. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

60 Vejledende karakterbeskrivelser - FP10 i mundtlig engelsk Redegørelsen viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. viser god indsigt i det selvvalgte emne. viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. viser i nogen grad indsigt i det selvvalgte emne. viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger sine synspunkter på fremragende vis og har en klar og velovervejet struktur for redegørelsen. udtrykker sig sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et meget stort og relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger og sikker brug af den relevante grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale med sikker og overbevisende brug af udtryk og vendinger. får stort ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter på fin vis og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig relativt sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et stort og relevant ordforråd, brug af faste vendinger og brug af den relevante grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af udtryk og vendinger. får stort set ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter godt og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig nogenlunde sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et nogenlunde dækkende ordforråd, brug af nogle faste vendinger og brug af den relevante grammatik. viser nogenlunde forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager noget initiativ, fører en samtale med brug af nogle udtryk og vendinger. får lidt hjælp. fremlægger sine synspunkter med nogen sikkerhed og har en vis struktur for redegørelsen. udtrykker sig mindre sikkert og klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende sprog, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger og noget usikker brug af den relevante grammatik. Samtalen viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale med brug af nogle få udtryk og vendinger. får en del hjælp. fremlægger sine synspunkter usikkert og med en mindre klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger og usikker brug af den relevante grammatik. viser usikker forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en tilstrækkelig samtale med usikker brug af udtryk og vendinger. får megen hjælp. fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed og med en utydelig struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger og meget usikker brug af den relevante grammatik. viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører en utilstrækkelig samtale, på trods af megen hjælp. viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger ingen synspunkter og har ingen struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger og utilstrækkelig brug af den relevante grammatik. forstår ikke prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører ikke en samtale. 60

61 har en god udtale og intonation, der bruges sikkert til at understrege pointer. udviser et meget stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender mange relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en god udtale og intonation. udviser et stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender en del relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en forholdsvis god udtale og intonation. udviser et forholdsvist stort kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender nogle relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. Generelt har en mindre god udtale og intonation, der dog ikke er meningsforstyrende. udviser kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender få relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og lidt relevant viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en tilstrækkelig god udtale og intonation, dog af og til meningsforstyrende. udviser et begrænset kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender i tilstrækkelig grad relevante ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne og tilstrækkelig viden fra temaerne i både redegørelsen og samtalen. har en til tider utydelig udtale og intonation, der kan virke meningsforstyrende. udviser næsten intet kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender næsten ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne næsten ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. har en utydelig og meningsforstyrende udtale og intonation. udviser intet kendskab til relevante kultur- og samfundsforhold. anvender ingen ord og udtryk fra tekstopgivelserne og kilderne ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen og samtalen. 61

62 Bekendtgørelsen Bekendtgørelse om Folkeskolens prøver af : 3ce9eed4880e FP9 Bilag 1 Afsnit I Bundne prøvefag 3. Engelsk 3.1. Prøven er mundtlig og omfatter valg af emne, lærerens godkendelse af elevens emne og valg af kilder, elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt eksamination Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen, en oversigt over anvendte kilder samt elevens og lærerens underskrifter Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne Prøven foregår på engelsk Der prøves i at deltage i en samtale, redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, udtale engelsk forståeligt, udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. 62

63 3.7. Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse Der gives én karakter. Afsnit II Prøvefag til udtræk 6. Engelsk 6.1. Prøven er skriftlig Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- og læsefærdighed og en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling Til besvarelsen af opgaven i lytte- og læsefærdighed gives der 1 time, og til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer Der prøves i at læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster, lytte og læse efter hovedindhold, lytte og læse efter specifik information, anvende viden om centrale grammatiske områder, udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog, afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre, anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd, stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Ved prøven i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger Der gives én karakter. FP10 Bilag 2 Folkeskolens klasseprøver 3. Engelsk 3.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling Til besvarelsen af opgaven i sprog og sprogbrug og opgaven i skriftlig fremstilling gives der 63

64 samlet 3 timer Der prøves i at udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog, afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre, udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer og viden indenfor udvalgte genrer, anvende centrale regler for opbygning af tekster, anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, anvende viden om centrale grammatiske områder, stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger Der gives én karakter Den mundtlige prøve omfatter lodtrækning af tema, lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder, elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt eksamination Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Indenfor det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. udarbejder med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen, en oversigt over anvendte kilder samt elevens og lærerens underskrifter Prøven består af elevens redegørelse for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition Der prøves i at 64

65 redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne, udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter, udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen Der gives én karakter. 65