Vejledning til prøverne i faget fransk

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget fransk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar

2 Indhold Indledning... 4 NYT FRA PRØVETERMINEN Vejledning til prøverne i faget fransk i 9. klasse FP Faglige områder... 5 FP9 skriftlig prøve... 7 Hæfte Lytteprøven... 8 Prøvegrundlaget... 8 Prøven... 8 Læseprøven... 9 Prøvegrundlaget... 9 Prøven... 9 Hæfte Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget Prøven Fri skriftlig fremstilling Prøvegrundlaget Prøven Før prøven Anvendelse af it Ordbøger og grammatiske oversigter Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema FP9 skriftlig fransk Vejledende karakterbeskrivelser FP9 skriftlig fransk Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Prøven Tekstopgivelser Normalside Før prøven Prøven Disposition for det selvvalgte emne Disposition 1 FP9 mundtlig fransk Disposition 2 FP9 mundtlig fransk Forberedelse af det selvvalgte emne Lærerens rolle Samtalen Eksempel på prøveoplæg/spørgsmål Prøveoplægget Information til eleverne Samarbejdet mellem lærer og censor Censor Vurdering og karaktergivning

3 Evalueringsskema FP9 mundtlig fransk Vejledende karakterbeskrivelser FP9 mundtlig fransk Vejledning til prøverne i faget fransk i 10. klasse Faglige områder Den skriftlige prøve Prøvegrundlaget Prøven Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget Prøven Skriftlig fremstilling Anvendelse af it Ordbøger og grammatiske oversigter Vejledning af eleverne inden prøven Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema FP10 skriftlig fransk Vejledende karakterbeskrivelser FP10 skriftlig fransk Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Prøven Tekstopgivelserne Normalside Forberedelsen af prøven Prøvens forløb Dispositionen Disposition 1 - FP10 mundtlig fransk Disposition 2 FP10 mundtlig fransk Forberedelse af prøven Lærerens rolle Redegørelsen Samtalen Lodtrækning Information til eleven Censor Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema FP10 mundtlig fransk Vejledende karakterbeskrivelser FP10 mundtlig fransk Bekendtgørelsen Bekendtgørelse om Folkeskolens prøver af ce9eed4880e FP9 Bilag FP10 Bilag

4 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagets formål, de forenklede Fælles Mål og læseplanen. Kravene i faget fransk, som de er beskrevet i forenklede Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fransk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. NYT FRA PRØVETERMINEN 2016 De skriftlige prøver rettes udelukkende af den beskikkede censor. Faglæreren retter ikke. Eleverne er ved de skriftlige prøver anonymiserede. Kun deres nummer skrives på de afleverede ark. Der er i denne vejledning nye evalueringsskemaer og vejledende karakterbeskrivelser, der indeholder alle karakterer fra 12 til -3. Kravet til tekstopgivelserne er ændret sideantallet for skrevet tekst er sat ned, samtidig med at kravet til ikke-skrevne tekster er sat op. I prøvebekendtgørelsen står nu følgende for 9. klasse: Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Ligeledes er opgivelserne for 10. klasse ændret til: Opgivelserne skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Begreberne æstetisk tekst og multimodal tekst anvendes også inden for danskfaget. Det, der definerer æstetiske tekster er deres oplevelsesmæssige kvalitet i forhold til en modtager. Det er altså den æstetiske oplevelse, der både kan have kvalitet som sansning, stemning og underholdning, der vægtes. Det har intet at gøre med, om det er smukt eller sandt eller andre begreber fra den romantiske periode at gøre. En æstetisk tekst kan fx være et maleri eller en sang. Multimodale tekster, er tekster med mere end én modalitet, altså fx en reklamefilm, der både består af en billedog en lydside, eller en hjemmeside med tekst, billeder og grafer. 4

5 Vejledning til prøverne i faget fransk i 9. klasse FP9 Faglige områder Franskundervisningen er i de forenklede Fælles Mål beskrevet ud fra tre kompetenceområder og de 11 tilhørende færdigheds- og vidensområder. Kompetenceområderne og herunder færdigheds- og vidensområderne: Mundtlig kommunikation - Lytning - Samtale - Redegørelse - Sprogligt fokus Skriftlig kommunikation - Læsning - Skrivning - Tekster og medier - Sprogligt fokus Kultur og samfund - Kulturforståelse - Kulturmøder - Fransk som adgang til verden Den mundtlige og den skriftlige prøve i fransk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder og der trækkes i relevant omfang færdighed fra kompetencemålet Kultur og Samfund. prøves i både receptive og produktive færdigheder. Indholdet i prøverne er afledt af kompetencemålene, færdigheds-vidensmålene og læseplanen. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sproglige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til. Grundskolen har i faget fransk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne A1-A2 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). Disse kompetencebeskrivelser anvendes som pejlemærker i test- og prøvearbejdet i flere europæiske lande. Et tilgængeligt eksempel herpå er den netbaserede sprogtest, Dialang ( der tilbyder selvscorende sprogtest på 14 forskellige sprog. 5

6 I udarbejdelsen af prøveformer for fremmedsprogene i Danmark har referencerammen været en vigtig inspirationskilde. Hernæst har udviklingsarbejderne i fremmedsprog igennem en årrække bidraget med vigtige oplysninger til prøvearbejdet. 6

7 FP9 skriftlig prøve Udtræksprøve i fransk som obligatorisk fag og frivillig prøve i valgfaget fransk. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets opgavekommission for fransk producerer et prøveoplæg bestående af to hæfter: Hæfte 1: Et antal opgaver i tilknytning til lytte- og læseteksterne, som afprøver elevernes lytte- og læsefærdigheder. Det tilstræbes, at der så vidt muligt skabes autentiske kommunikationssituationer via korte tekster og opgavetyper. Kultur og samfund indarbejdes i teksttyperne. Hæfte 2: Et antal opgaver i sprog- og sprogbrug og en opgave i skriftlig fremstilling. Kompetencer Indhold Tidsforbrug Hjælpemidler Hæfte 1 Receptive Lytteforståelse Ca minutter Ingen Læseforståelse Hæfte 2 Produktive Sprog og sprogbrug Skriftlig fremstilling Prøven afholdes samtidig over hele landet. Sættet rettes af det ministerielle censorkorps. Ca minutter Ca. 30 minutter Ca. 90 minutter Ingen Ordbøger og grammatiske oversigter Opgaverne i lytning, læsning og sprog og sprogbrug rettes efter en rettenøgle fastlagt af opgavekommissionen. Opgaven i skriftlig fremstilling rettes efter vurderingskriterierne i denne vejledning. Kravene til skriftlig FP9 i fransk er fastsat i prøvebekendtgørelsens bilag 1: 8.4. Der prøves i at læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster, lytte og læse efter hovedindhold, lytte og læse efter specifik information, anvende viden om centrale grammatiske områder, udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, 7

8 afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, anvende et centralt ordforråd og anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig. Hæfte 1 Lytteprøven Prøvegrundlaget Der prøves i færdigheds- og vidensmålene under området Lytning. I lytteprøven skal eleven kunne: lytte for at forstå hovedindhold lytte for at forstå detaljer forstå budskaber og holdninger. Prøven Den medfølgende cd afspilles én gang. Hver lydsekvens er indspillet to gange, og der er indlagt pause til besvarelse. Alle instruktioner til opgaverne er på fransk i et enkelt sprog, og det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. På cd en præsenteres eleverne ved hver opgave først for det, de skal lytte efter, idet prøvespørgsmålene læses op. Derefter følger lytteteksten to gange med indlagte pauser. Følgende teksttyper kan forekomme: A B Teksttype Opgavetype Opgavens fokus Korte sekvenser, kort Multiple matching lytte efter hovedindhold samtale, korte monologer, interview, radioklip, el.lign. Fx matche lyttesekvens med et Monologer eller reportager e.lign. billede Multiple choice lytte efter specifik information lytte efter hovedindhold uddrage ræsonnementer C En samtale, fx i form af interview eller dialog Multiple choice lytte efter hovedindhold lytte efter specifik 8

9 information uddrage ræsonnementer Multiple choice er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Eleverne skal ikke selv producere svar. Læseprøven Prøvegrundlaget Der prøves i færdigheds- og vidensmålene under området Læsning. I læseprøven skal eleven kunne: forstå hovedindhold og detaljer forstå forskellige typer af enkle tekster skimme og skanne en tekst Prøven Læsedelen varer ca. 40 minutter og består af forskellige dele, hvor én eller flere af nedenstående teksttyper og opgavetyper kan indgå. Alle instruktioner til opgaverne er på fransk i et enkelt sprog, og det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. Teksttype Opgavetype Opgavens fokus A B C Kortere tekster som fx annoncer, beskeder, e- mails, instruktioner, beskrivelser el.lign. Præsenteres i layoutet form Længere tekster, som beretninger, artikler el.lign. Ca. ¾ normalside En kortere tekst, fx en beskrivelse, en beretning, information el.lign. Multiple matching Ex matche en titel med en kort indholdsbeskrivelse. forstå hovedindholdet Multiple choice uddrage specifik information uddrage ræsonnementer Multiple choice forstå hovedindhold uddrage ræsonnementer Multiple choice er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Eleverne skal ikke selv producere svar. 9

10 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug Prøvegrundlaget For at leve op til det overordnede kompetencemål for skriftlig kommunikation efter 9. klasse kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog har undervisningen bl.a. haft et sprogligt fokus. Dette prøves eleven i ved denne del af den skriftlige prøve. Prøven Det anbefales, at eleven bruger ca. 30 minutter til løsningen af opgaven i sprog og sprogbrug. Opgaven består forskellige opgavetyper, der viser elevernes evne til at anvende funktionel grammatisk viden. Fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper, ordforråd, betydningsbærende ord. Hensigten er ikke, at eleverne lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik til støtte for de kommunikative kompetencer. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, at kommunikationen lykkes. Fri skriftlig fremstilling Prøvegrundlaget I den frie skriftlige fremstilling prøves eleverne i det overordnede kompetencemål for Skriftlig kommunikation efter 9. klasse: kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Og i færdighed- og vidensmålene i Kulturforståelse, hvor eleven skal kunne: sammenligne egen hverdag med andres beskrive fransktalende landes kulturer og levevis. Prøven Det anbefales, at eleverne bruger ca. 90 minutter på løsningen af den frie skriftlige fremstilling. Prøveoplægget til den frie skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplægget. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, kræve, at eleverne skriver en eller to tekster. De udformes fx som fortælling, side fra en dagbog, debatindlæg eller brev, hvor indhold og stil er tilpasset situationen. 10

11 Oplæggets tekst og billeder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen. skal kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset efter situation og modtager. Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden, følelser og fantasi i sin besvarelse. Besvarelsen skal udformes i skriftsprog med dets særlige karakteristika. Talesprog accepteres i direkte tale. Kravet om, at eleven skal kunne udtrykke sig i en sammenhængende skriftlig form indebærer, at eleven anvender et centralt ordforråd samt udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den funktionelle, basale grammatik. Ved et centralt ordforråd forstås betydningsbærende ord inden for nære emner og områder, der er undervist i ifølge forenklede Fælles Mål. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi: Jo flere fejl der forekommer samtidig, des lettere opstår der sproglige misforståelser. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. Denne omfangsbegrænsning er indført for at motivere eleverne til også at bruge tid på arbejdet med sprogfærdigheden. Det anbefales, at eleven anvender skriftstørrelse 12 på computer, svarende til cirka en side i håndskrift. Eleverne bør opfordres til at indsætte antal ord, når de skriver på computer. Før prøven At lære og at bruge fransk er sammensatte processer, hvor de tre kompetenceområder er indbyrdes afhængige. Arbejdet med de skriftlige kompetencer er en naturlig del af undervisningen fra 5./7.-9. klasse. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, grundlaget for karaktergivningen, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne bør have kendskab til prøveformen og prøvesættets udformning. Alle 9. klasses elever bør have afprøvet et prøvesæt i løbet af det 9. skoleår i undervisningen eller til en terminsprøve. På findes alle prøveoplæg fra 2010 og frem. Lærere kan logge på med deres uni-login. Anvendelse af it De elektroniske hjælpemidler, som må benyttes ved prøven, kan være internetbaserede. Det bør i god tid forud for prøven besluttes, hvilke internetbaserede hjælpemidler, der kan benyttes ved prøven, og eleverne skal gøres bekendte hermed. Det drejer sig alene om ordbøger og grammatiske 11

12 oversigter. Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster og billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computeren. Adgangen til internettet kan foregå på computer, tablet eller smartphone. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, vigtigt, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordbog og grammatisk oversigt. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven. Ordbøger og grammatiske oversigter må ved prøven anvende alle slags ordbøger inklusive elektroniske, for eksempel dansk/fransk-, fransk/dansk- og fransk/fransk-ordbøger. Tosprogede elever må anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato og af et vist omfang, så eleven ikke kommer i den situation, at der er centrale ord eller udtryk, som ikke kan slås op. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler og forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer- /elevproduceret. Grammatikken må ikke have form af en daglig øvebog, hvori der forekommer længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med og derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven. Vurdering og karaktergivning Den statsligt beskikkede censor bedømmer prøvens fire dele. Der gives én samlet karakter for den skriftlige prøve i fransk. Denne karakter sammensættes af fire delkarakterer, som vægtes således: Lytning 25% Læsning 25% Sprog og sprogbrug 15% Fri skriftlig fremstilling 35% 12

13 Del 1-3 rettes ud fra en rettenøgle, hvor hvert rigtigt løst item giver ét point. Det samlede pointtal omsættes til en karakter for hver delprøve, der sammen med karakteren for den frie skriftlige fremstilling (del 4) udregnes til én samlet karakter. Efter afholdelsen af prøven lægges et facitark på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside, og så hurtigt som muligt lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. I prøven er det væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Sproget skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng og skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl og høje korrekthedskrav. I den skriftlige FP9 afprøves eleven særskilt i sprog og sprogbrug, men denne afprøvning sker inden for en kommunikativ ramme. Formålet er ikke, at eleverne mekanisk lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik for at kunne kommunikere så optimalt som muligt. I folkeskolen er det vigtigt at huske på, at elevens sprog er et intersprog, det vil sige et sprog, der er på vej med hensyn til sproglig korrekthed. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere, om det er fejl, der forhindrer kommunikationen i at lykkes. Eksempelvis vil mange indfødte sprogbrugere også begå kongruens- og stavefejl. De forstyrrer måske, men er ikke ødelæggende for forståelsen. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere om det er fejl, der forstyrrer kommunikationen. Grammatiksynet skal med andre ord passe til sprogsynet. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor form og indhold vægtes som en helhed. Karakteren gives på baggrund af denne helhedsbedømmelse, som sker ud fra en vurdering af kvaliteter og mangler i besvarelsen. For at få et overblik over elevpræstationen kan det være hensigtsmæssigt for den statsligt beskikkede censor at anvende et evalueringsskema, hvor det positive og det negative noteres for den enkelte elev. Det samme hjælpeskema kan i øvrigt anvendes ved evaluering af skriftligt arbejde i den daglige undervisning. Så ved eleven, hvad der bedømmes ud fra. Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Efter at prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se uddybning af karakterskalaen i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts

14 Evalueringsskema FP9 skriftlig fransk For overskuelighedens skyld kan det lette arbejdet for den statsligt beskikkede censor at benytte dette skema. Skemaet udfyldes under bedømmelsen af elevbesvarelsen og danner udgangspunkt for vurderingen af den skriftlige fremstilling. Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet og karakterbeskrivelserne. s nummer: besvarer opgaven. tilpasser indhold og stil til situationen/genren, afsender og modtager. bruger oplæggets tekst og billeder relevant. udtrykker holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund i fransktalende lande, hvis prøveoplægget lægger op til det. anvender relevant og variereret ordforråd. anvender forbinderord og varieret sætningsopbygning. anvender relevante udtryk og faste vendinger. udtrykker sig uden meningsforstyrrende fejl udtrykker sig klart og forståeligt. anvender grundlæggende sprogbrugsregler bl.a. indenfor områderne: - Kongruens - De hyppigste udsagnsord i nutid, passé composé og futur proche - Artikler så kommunikationen lykkes. har en sikker brug af ordklasser. sætter tegn, så kommunikationen lykkes. staver, så kommunikationen lykkes. 14

15 Vejledende karakterbeskrivelser FP9 skriftlig fransk besvarer de stillede opgaver udtømmende og anvender billeder og tekst fra oplægget på hensigtsmæssig vis besvarer de stillede opgaver præcist og anvender billeder og tekst fra oplægget besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver og anvender i nogen grad billeder og tekst fra oplægget besvarer en del af de stillede opgaver og anvender evt. billeder og tekst fra oplægget besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad. s besvarelse er utilstrækkelig formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi. inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et stort og relevant ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. demonstrerer et fyldestgørende kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar og forståelig. Besvarelsen indeholder få, uvæsentlige fejl formidler sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi sikkert, og inddrager relevant viden om kultur og samfund anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk og faste vendinger. skriver med varieret sætningsopbygning. viser et godt kendskab til de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er klar og forståelig skriver nogenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi og inddrager viden om kultur og samfund anvender et nogenlunde dækkende ordforråd med brug af nogle relevante udtryk og faste vendinger. skriver med nogen variation i sætningsopbygningen. viser en rimelig sikkerhed i anvendelsen af de grundlæggende sprogbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar og forståelig giver i nogen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi og inddrager evt. viden om kultur og samfund anvender et mindre dækkende ordforråd, og nogle få relevante udtryk og faste vendinger. skriver med begrænset variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, men kommunikationen er nogenlunde klar og forståelig skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer og/eller fantasi anvender et begrænset ordforråd. skriver uden variation i sætningsopbygningen. s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, i en grad der hæmmer forståelsen skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt s anvendelse af grundlæggende sprogbrugsregler er mangelfuld, således at kommunikationen mislykkes har ikke besvaret de stillede opgaver giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer og/eller fantasi, s ordforråd og variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt anvender ikke grundlæggende sprogbrugsregler og kommunikationen mislykkes 15

16 Den mundtlige prøve Udtræksprøve i fransk som obligatorisk fag, frivillig prøve i valgfaget fransk. Prøven foregår på fransk. Prøven består af en decentralt stillet opgave til testning af mundtlige, produktive færdigheder: a) redegørelse (cirka 5 minutter) b) samtale (cirka 8 minutter). Prøven varer 20 minutter inklusiv votering. På baggrund af en helhedsvurdering gives der én karakter. Første del af prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af lærerens korte spørgsmål og/eller kommentarer. Anden del af prøven er en samtale/interaktion med læreren på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. Censor kan stille afklarende spørgsmål under samtalen. Prøvegrundlaget Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af kompetencemålet for mundtlig kommunikation: Eleverne kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. De fire færdigheds- og vidensområder der ligger under denne kompetence, Lytning, Samtale, Redegørelse og Sprogligt fokus indgår i prøven. Og færdigheds- og vidensmålene i Kulturforståelse, hvor eleven skal kunne: sammenligne egen hverdag med andres beskrive fransktalende landes kulturer og levevis. Kravene til mundtlig FP9 i fransk er fastsat i prøvebekendtgørelsens bilag 1: Der prøves i at deltage i en samtale, redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone, udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. 16

17 Prøven Den mundtlige prøve skal afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende færdigheder og kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig i mundtlig fransk interaktion: at kunne reagere spontant og indgå i en samtale viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i fransktalende lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur. Tekstopgivelser Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer, fx 4, og skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Begrebet tekster i det følgende dækker både skrevne, multimodale og æstetiske tekster. For de skrevne tekster skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor også at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres. Tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i primært 9. klasse, fx tekster om unges levevilkår, familie, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, medier og aktuelle problemstillinger. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 9. klasse Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne og skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Alle tekstopgivelser skal være på fransk. I bekendtgørelsen står, at tekstopgivelserne skal inddeles i et passende antal temaer. Tre temaer er for lidt, da det tema, hvorunder eleven har valgt sit emne, ikke må indgå i lodtrækningen af prøveoplæg til samtalen. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. 17

18 Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema vedlægges sammen med opgivelserne til censor. Blanketten med tekstopgivelserne, prøvespørgsmål og elevernes dispositioner sendes til censor, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Der udleveres en kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven og er således forbindelsen mellem den daglige undervisning og den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer og engagerer eleverne og om teksterne i øvrigt er gode at samtale og argumentere ud fra. Normalside En normalside er bogstaver/tegn for prosa, herunder også poesi og tegneserielitteratur. Mellemrum tælles ikke med. Ved ikke-skrevet materiale, som fx lyd, billeder, fil angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Før prøven Læreren aftaler sammen med eleverne, hvilke tekster og temaer fra arbejdet i primært 9. klasse, der skal opgives til prøven. vælger sit selvvalgte emne under et af de opgivne temaer. udvælger kilder på fransk og fordyber sig i sit valgte emne. Læreren er vejleder. udformer og afleverer disposition for sin redegørelse. Læreren godkender elevens disposition med sin underskrift. Dispositionen underskrives ligeledes af eleven. Prøven Der gives ingen forberedelsestid, da eleven er bekendt med tekstopgivelserne fra årets arbejde og har forberedt det selvvalgte emne på forhånd. Prøven indledes med, at eleven kort redegør for det selvvalgte emne. skal være forberedt på, at kunne løsrive sig fra sit papir med dispositionen, og at fremlæggelsen ikke må bære præg af oplæsning. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at starte med en samlet redegørelse og fremlæggelse sit forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen vil ofte ødelægge elevens redegørelse og koncentration. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de eventuelt senere ønsker uddybet. 18

19 Læreren og censor kan herefter stille korte og præciserende spørgsmål til eleven. trækker herefter et spørgsmål/oplæg til samtale inden for et andet tema fra tekstopgivelserne. skal kunne give udtryk for sine overvejelser vedrørende prøveoplægget. Elev, lærer og evt. censor går herefter i dialog om prøveoplægget. Når lærer og censor mener, at de har tilstrækkeligt grundlag til at vurdere elevens præstation, afsluttes prøven, uanset om hele tiden er brugt. Det er dog vigtigt, at elevens selv føler, at han/hun har fået sagt det han/hun ville. Derimod er der ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven fjernt eller bruge lang tid på at fiske efter noget bestemt. Det væsentlige er at eleven kan indgå i en samtale ud fra prøveoplægget. Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Der gives én karakter. Disposition for det selvvalgte emne Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn og klasse titel på det overordnede tema, som det selvvalgte emne er valgt i forbindelse med titel på det selvvalgte emne stikord vedr. det selvvalgte herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over det stof, der er anvendt i forberedelsen - mindst to teksttyper lærerens og elevens underskrift Dispositionen skal være på fransk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen skal være i stikordsform og må højst være på en A4-side. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleven om, hvad hun/han skal i gang med at sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionen, da det evt. kan føre til at eleven læser op fra dispositionen. Det kan dog være hensigtsmæssigt at formulere punkternes overskrifter samt begrundelse for valg af emne med korte sætninger. For omfanget af en disposition se eksemplerne på de næste sider. 19

20 Der kan eventuelt være et billede på dispositionen, hvis det er relevant for fremlæggelsen. Hvis eleven har valgt at redegøre for et kunstværk, vil det være vanskeligt uden at bringe et billede af dette. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en elev efter denne hjælp skulle undlade at aflevere sin disposition, kan eleven ikke aflægge den mundtlige prøve i fransk. skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Dispositionen medbringes til prøven. Kun dispositionen, som den er fremsendt til censor med lærers og elevs underskrift, må medbringes og bruges af eleven ved prøven. Redegørelsen skal vare ca. 5 minutter, og det er eleven, der har ordet. Tidsfaktoren skal huskes i arbejdet med dispositionen. Der stilles ikke krav om, at eleverne opgiver et bestemt antal normalsider på deres litteraturliste. Kildernes omfang skal dog svare til, at elevens redegørelse skal vare ca. 5 minutter. Der anføres ikke normalsidetal på elevens kilder, da de ligger ud over de opgivende normalsider. Det er tilladt, at inddrage nogle af de fælles opgivne tekster som kilder på dispositionen. Kilderne skal være på fransk. Herunder vises to eksempler på dispositioner. 20

21 Disposition 1 FP9 mundtlig fransk Fiche de présentation Thème : Sous-thème : Vivre ensemble L intégration J ai choisi ce sujet parce que Un sujet discutable Un grand problème pour la France Les cultures et les religions mixtes en France L histoire Où ils viennent Le Maghreb, le Canada et l Israël L intégration et les malentendus de l intégration L acception de l un l autre Samba Les recettes du bonheur L intégration au Danemark D où ils viennent Dansk Folkeparti et Enhedslisten Mon opinion Accepter tous des gens Pas les extrémistes Mes sources Les recettes du bonheur Un film d un homme indien en France Samba Un film de l intégration à Paris Avant Garde L immigration en France Ton Christ est Juif Enfant sans frontières Allez-hop Le Maghreb p. 66 Signature d éle ve Signature du professeur 21

22 Disposition 2 FP9 mundtlig fransk Fiche de présentation Thème : Sous-thème : Les loisirs Les jeunes et les médias J ai choisi ce sujet parce que Mon intérêt pour les médias Les jeunes et l usage des médias Mon plan 1. Les médias traditionnels 2. Les nouveaux médias 3. Des nouveaux problèmes 4. Mon opinion 1. Les médias traditionnels La presse : les journaux, les magasines La radio La télévision 2. Les nouveaux médias Internet, téléphonie mobile Les résaux sociaux : Facebook, Twitter, Instagram, Google+ 3. Des nouveaux problèmes Hacking, virus Fausse identité Piratage, copiage, streaming 4. Mon opinion Les aspects positifs : partout, tout le temps, immédiatement Les aspects négatifs : informations non contrôlées, addiction, propaganda Mes sources Inform@tique une machine à tout faire Formidable 3 Manon et les médias Allez Hop 9 Signature d éle ve Signature du professeur 22

23 Forberedelse af det selvvalgte emne Det selvvalgte emne har rod i tema og tekstopgivelser. Det giver eleverne medbestemmelse og mulighed for at vise initiativ, hvilket kan øge deres motivation. Derudover er det vigtigt, at prøven er repræsentativ for undervisningens indhold. Det betyder, at prøven stiller krav til, at temaet skal være bredt og favne tilstrækkelig alsidige elementer, der er blevet arbejdet med i løbet af primært 9. klasse. Ligeledes skal kildelisten til det selvvalgte emne afspejle, at der er blevet arbejdet med forskellige teksttyper. Her skal eleverne kunne demonstrere, at de kan belyse deres emne ved hjælp af forskellige teksttyper. Nogle vil måske også læse tekster på dansk. Disse kan dog ikke opgives, da de ikke bidrager med nyt ordforråd til emnet, og eleverne skal netop vise, at de kan tilegne sig viden fra franske tekster. Det selvvalgte skal tage sit udgangspunkt i kultur og samfund i fransktalende lande, så eleven har mulighed for at vise sit kendskab hertil. Endelig kan prøven vise noget om, i hvilket omfang eleven vil kunne klare et kommende uddannelseskrav. Kvaliteten af arbejdet skal kunne bedømmes, og fremlæggelsen af det selvvalgte emne skal kunne vise elevernes forskellige kompetencer, herunder selvstændighed, initiativ og evne til at fordybe sig. Kvaliteten af arbejdet skal kunne bedømmes, og fremlæggelsen af det selvvalgte emne skal kunne vise elevernes forskellige kompetencer, herunder selvstændighed, initiativ og evne til at fordybe sig. Valg og forberedelse af emnet kan forløbe således: Senest i marts/april brainstormer læreren og eleverne sammen over mulige emner inden for de valgte temaer. Læreren researcher på materiale, der kan inspirere eleverne, herunder hjemmesider, bøger, film og blade. Derefter ser eleverne på materialet, lader sig inspirere og ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om læsning efter hovedindhold, udvælgelse og sortering. Eleverne vælger emner og brainstormer individuelt over dette. Eleverne udarbejder deres dispositioner. Eleverne vælger de punkter, som de vil uddybe i deres selvvalgte emne, og de lægger sig fast på de kilder, som de vil bruge. Til brug under forberedelsen til prøven kan eleverne skrive små hjælpetekster. Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er fortrolige med deres redegørelse. Der gives et passende antal lektioner til at arbejde med kilderne, fx 8-10 lektioner. Den færdige disposition underskrives både af lærer og elev og skal være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes. Prøven er individuel 23

24 Eleverne kan vælge at arbejde 2-3 sammen om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Her vil det være en god idé ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen. Det kan være en god idé at holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Det virker som inspiration for de andre elever. Lærerens rolle Læreren fungerer som vejleder og giver input og feedback. Det er lærerens opgave at vejlede den enkelte elev og hjælpe eleven med at begrænse sig, så der ikke favnes for bredt. Der er ofte en tendens til, at eleverne vil have for meget med og ofte for svære ting, hvorfor læreren må hjælpe med at afgrænse stoffet og vejlede dem i at holde sig til et ordforråd, de kan overskue. Læreren vejleder i udvælgelsen af tekstopgivelserne til det selvvalgte emne. Det indebærer, at eleven støttes og udfordres i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Læreren kan foreslå mulige tekster og andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger og vælger ud fra. Nogle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger, fx at dispositionen er af passende sværhedsgrad og af passende omfang. Læreren må også stoppe eleverne i at køre ud ad en tangent, som er for svær eller for perifer i forhold til emnet. Der kan i nogle klasser være nogle svage elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de også får afleveret en disposition. Eleverne kan arbejde videre med deres oplæg på egen hånd. Dog kan dispositionen ikke ændres, efter den er afleveret og underskrevet. Samtalen Den sidste del af den mundtlige prøve er en samtale med læreren på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. I prøven sættes der fokus på elevens evne til at reagere spontant i en samtale med et aktivt ordforråd på baggrund af tema- og tekstopgivelser. Samtalen folder sig ud inden for temaet, fx gennem perspektivering til en set film, hørt sang eller læst tekst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøveoplægget omhandler, og eventuelt associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Eleverne skal samtidig have mulighed for at inddrage egen viden og personlige erfaringer. skal ikke overhøres i det opgivne stof, det vil sige eleven skal ikke høres i en eller flere af de tekster, der har været arbejdet med i årets løb. Eleverne skal under samtalen på intet tidspunkt levere længere referater eller genfortællinger. 24

25 Eksempel på prøveoplæg/spørgsmål Tema Eksempler på igangsættende spørgsmål Tekster der kan relateres til Les vacances En vacances seul ou avec les parents? Travailler pendant les vacances pourquoi ou pourquoi pas? Partir en vacances pour se reposer ou pour découvrir? Les vacances partir à l étranger ou rester à la maison? Les colonies de vacances c est une bonne idée? Les voyages pour apprendre une langue c est utile? Tu préfères les grandes vacances ou les vacances d hiver? Être jeune Qu est-ce qu on peut faire avec ses amis? Un vrai ami, qu est-ce que c est? C est comment, une journée typique pour toi? Etre jeune en famille c est facile? Le sport pour participer ou pour regarder? Au collège toutes les matières sont elles importantes? Les jeunes ont-ils besoin d argent? La culture Prøveoplægget Det udtrukne prøveoplæg gør det helt klart for eleven, hvilket tema der er trukket og skaber tydelig sammenhæng med tekstopgivelserne. Relevante tekster kan indgå i samtalen. Eleverne skal dog være helt klar over, at de ikke skal overhøres i de kendte tekster. Det enkelte spørgsmål/oplæg skal: behandle emneområder, som ligger tæt på elevens dagligdag og interesser være inden for et andet tema end det, som eleven har valgt sit eget emne under være formuleret i et forholdsvis enkelt sprog være relativt enkelt at gå til, men også rumme udfordringer for de dygtige elever. 25

26 Prøveoplægget skal være ukendt for eleven. Det må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Det gælder også, hvis prøven gennemføres over to eller flere dage. Der skal være mindst fire prøveoplæg at vælge imellem for den sidste elev. Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække opgivelserne og de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Prøvespørgsmålet kan ledsages af relevant billedmateriale/collage med det formål at anspore eleven til at samtale om spørgsmålet inden for emnet. Læreren skal sikre, at eleven ikke kommer op i det samme stofområde, som han eller hun har arbejdet med i det selvvalgte emne, og dermed sikre, at tema-overlapning undgås. Herved sikres, at eleven får mulighed for at demonstrere overblik over årets arbejde. Der skal være overensstemmelse mellem sværhedsgraden af tekstopgivelserne og prøveoplægget. Prøvespørgsmålet skal være på et indholdsmæssigt og sprogligt niveau, der svarer til niveauet for 9. klasse. Information til eleverne Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne og om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er også hensigtsmæssigt, at de får en oversigt over, hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form og indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de ikke må medbringe notater eller andet fra året arbejde under selv prøven. De må kun medbringe en kopi af den disposition, som de og læreren har underskrevet og sendt en kopi af til censor. Samarbejdet mellem lærer og censor Ved denne prøveform har censor ikke mulighed for at gøre sin indflydelse gældende før prøveaflæggelsen. Det er derfor i særlig grad lærerens ansvar, at de valgte prøveoplæg er fagligt forsvarlige, og at omfanget og kompleksiteten er passende i forhold til kompetencemålene. Kontakten og drøftelserne mellem lærer og censor er vigtig, og det vil være hensigtsmæssigt, at læreren sender oversigten over de udvalgte temaer til lodtrækning til censor, så denne kan danne sig et overblik over de faglige områder. Efter modtagelsen af dispositionerne og prøveoplæggene kontakter censor læreren, og prøvens afholdelse drøftes, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. 26

27 Censor modtager dispositioner, prøveoplæg samt tekstopgivelser senest 14 dage før prøven afholdes. Censor Censor skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om faget. Censor skal i øvrigt medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Blanketten med tekstopgivelserne, prøveoplæggene og oversigt over sammenhængen mellem tekstopgivelser og prøveoplæg skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Det er ikke nødvendigt, at censor har læst, set og hørt alle de tekster, der opgives, da det ikke skal kontrolleres, om eleven kan huske eller gengive teksterne. Hvis censor ønsker at se nogle af materialerne fra tekstopgivelserne, kan han eller hun anmode om det. Det kan for eksempel dreje sig om tekster, der omhandler specielle emner eller centralt materiale, som censor ikke kender. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren. Lærer og censor drøfter derefter prøveaflæggelsen og prøveopgaverne, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det aftales for eksempel, hvordan lodtrækningen skal foregå ikke mindst, hvis der er tale om individuelle tekstopgivelser. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt kort at præcisere vurderingskriterierne. Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven 27

28 censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. Vurdering og karaktergivning Der gives én karakter. Lærer og censor skal tage notater om elevens præstation under og efter prøven. Når prøvetiden er slut, går eleven ud af lokalet, så lærer og censor er alene under karakterfastsættelsen. Lærer og censor drøfter præstationen. Censor skal komme med sit forslag til karakter først. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet. meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor efterfulgt af en kort, præcis begrundelse for karakteren. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. Vurderingen af elevens præstation er en helhedsvurdering, og der gives én karakter, hvori både elevens sproglige færdigheder og indholdsmæssige viden vurderes. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter og mangler. Det er således i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke kun manglerne. Der er først og fremmest fokus på at vurdere elevens kommunikative kompetencer og færdigheder. Det er som tidligere nævnt vigtigt at huske på, at elevens sprog er et sprog, der er på vej både med hensyn til sproglig korrekthed, ordforråd, intonation og udtale. Det vægtes positivt, hvis eleven er i stand til at omskrive eller omformulere sig. Til gengæld kan det virke forstyrrende, hvis eleven anvender ord fra sit modersmål eller et andet sprog, når ordforrådet ikke slår til. Eller hvis udtalen af enkelte ord/sætninger er så afvigende, at det ikke forstås eller misforstås. Bedømmelsen foretages efter 7-trins-skalaen. Karakterfastsættelsen foretages ud fra graden af målopfyldelse og er en absolut karaktergivning. 28

29 Evalueringsskema FP9 mundtlig fransk Skemaet kan udfyldes under og efter prøven af henholdsvis lærer og censor og danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen og samtalen, og at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i sproget mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen redegør for det selvvalgte emne. fremsætter synspunkter. har en klar struktur for sin redegørelse. anvender et relevant ordforråd. benytter faste vendinger. anvender den relevante grammatik. Fx - tillægsordene placering - enkle forbinderord - personlige stedord som grundled udtaler fransk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til emne og kilder. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Samtalen lytter og reagerer i samtalen. tager initiativ i samtalen. anvender holdningsudtryk. bruger udtryk og vendinger til at holde samtalen i gang. udtrykker sig klart. udtaler fransk klart og forståeligt. inddrager relevant viden i forhold til tema og tekstopgivelser. udviser kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande

30 Vejledende karakterbeskrivelser FP9 mundtlig fransk Redegørelsen viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. viser god indsigt i det selvvalgte emne. viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. viser i nogen grad indsigt i det selvvalgte emne. viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger sine synspunkter på fremragende vis og har en klar og velovervejet struktur for redegørelsen. udtrykker sig sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et meget stort og relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger og sikker brug af den relevante grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale med sikker og overbevisende brug af udtryk og vendinger. får stort ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter på fin vis og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig relativt sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et stort og relevant ordforråd, brug af faste vendinger og brug af den relevante grammatik. viser god forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af udtryk og vendinger. får stort set ingen hjælp. fremlægger sine synspunkter godt og har en klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig nogenlunde sikkert og klart i sin redegørelse i et sammenhængende sprog, med et nogenlunde dækkende ordforråd, brug af nogle faste vendinger og brug af den relevante grammatik. viser nogenlunde forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager noget initiativ, fører en samtale med brug af nogle udtryk og vendinger. får lidt hjælp. fremlægger sine synspunkter med nogen sikkerhed og har en vis struktur for redegørelsen. udtrykker sig mindre sikkert og klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende sprog, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger og noget usikker brug af den relevante grammatik. Samtalen viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale med brug af nogle få udtryk og vendinger. får en del hjælp. fremlægger sine synspunkter usikkert og med en mindre klar struktur for redegørelsen. udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger og usikker brug af den relevante grammatik. viser usikker forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en tilstrækkelig samtale med usikker brug af udtryk og vendinger. får megen hjælp. fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed og med en utydelig struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger og meget usikker brug af den relevante grammatik. viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører en utilstrækkelig samtale, på trods af megen hjælp. viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. fremlægger ingen synspunkter og har ingen struktur for redegørelsen. udtrykker sig i et usammenhængende sprog med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger og utilstrækkelig brug af den relevante grammatik. forstår ikke prøveoplægget og spørgsmål, tager ikke initiativ og fører ikke en samtale. 30