Analyse: Fremtidens uddannelsesstruktur inden for redderområdet

Transkript

1 Analyse: Fremtidens uddannelsesstruktur inden for redderområdet 1

2 Indhold: Indledning s. 3 Ambulancetjenesten s. 5 Rednings- og brandtjenesten s. 23 Autohjælp/bjærgning s. 27 Nye jobfunktioner i redningstjenesten s. 31 Konklusion s. 31 Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd, december

3 Indledning Redderuddannelsen er målrettet faglige kvalifikationer og kompetencer inden for brand, redning, autohjælp/bjærgning og ambulancetjeneste. Det er disse områder som belyses i denne analyse. Almene udviklingstendenser inden for redderområdet: Redderområdet er i øjeblikket karakteriseret ved omfattende strukturmæssige forandringer. Disse forandringer er slået igennem inden for et meget kort tidsrum, men har over en længerevarende periode været udløst af en stigende fokus på de sundhedsfaglige kompetencer. Således har brancheområdet inden for det sidste år oplevet en markant adskillelse af de enkelte jobfunktioner i branchen, hvor man tidligere reelt samlede alle kompetencer i èn og samme person: redderen. Denne kunne udføre praktisk talt alle jobfunktioner inden for ambulancetjeneste, autohjælp, brand og redning. Dette er ikke længere tilfældet. Branchen omstrukturerer sig i øjeblikket således, at de 4 ovenfor nævnte jobområder nu deles op, således at reddererhvervet fremover bliver opdelt i: - reddere med kompetencer inden for ambulance - reddere med kompetencer som redningsarbejder - reddere med kompetencer inden for autohjælp/bjærgning - reddere med kompetencer inden for brand Faktuelt betyder dette, at den tidligere praktiserede samdriftsmodel i branchen nu er historie. Dette har bevirket at den centrale kilde til rekruttering i branchen: erhvervsuddannelsen til redder, efter revisionen af erhvervsuddannelserne i 2008, er blevet opdelt i to selvstændige specialer: ambulanceassistent og autohjælp. Disse to specialer kan således udbygges via valgfrie specialefag til at omfatte yderligere kompetencer inden for brand og redning. Hele denne omstrukturering af redderområdet har tillige afstedkommet et behov for løbende vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne på området, således at disse bibeholder den komplementaritet som hidtil har været basis for redderområdet: ensartethed i niveau og fagligt indhold mellem EUD og AMU. Det gennemførte udbud af ambulancetjeneste og sygetransportydelser i regionerne har ændret virksomhedsstrukturen på området. I lighed med ambulanceområdet sker der tydeligvis også strukturelle ændringer inden for autohjælpsområdet. Nye aktører spiller en væsentlig rolle, ikke mindst forsvaret som nu ønsker tilført kompetencer i sanitetstjenesten (ambulance), således at danske soldater i krigstjeneste i udlandet sikres behandling ved tilskadekomst på samme kvalitative niveau som civile borgere i Danmark. Forsvaret er således blevet en aktiv aftager af uddannelse på redderområdet både inden for EUD. Endvidere har strukturreformen haft indflydelse på de kommunale brand- og redningsberedskaber. 3

4 Redderuddannelsen er generelt overensstemmende med standarder for indhold og varighed i tilsvarende uddannelser i hele EU-området. Samtidig tilføres den danske redningsbranchen i øjeblikket personer uddannet i andre EU-lande som efter vurdering opnår kompetencer i eksempelvis ambulancetjenesten. Dette drejer sig primært om personer fra Sverige, Norge, Tyskland og Polen. Danske virksomheder har efterhånden også i voksende omfang aktiviteter i udlandet, hvorfor henlæggelse af praktik i udlandet kan forventes at komme til at spille en rolle i fremtiden for redderuddannelsen. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor det samlede brancheområde er voksende. Ambulance- og redningsbranchen har et jævnt og løbende behov for arbejdskraft, men søgningen er stor og der stilles mange krav til nye ansøgere. Det samlede antal elevpladser er også begrænset. Der optages flest elever under uddannelsen som faglært redder med speciale som ambulanceassistent. Noget færre under uddannelsen faglært redder med speciale som autohjælper. Ingen virksomheder i branchen optager elever før de er fyldt 20 år. Der stilles krav om at ansøgere besidder personlige og almene kvalifikationer, således at han/hun på baggrund af en samfundsmæssig og menneskelig indsigt kan handle fagligt sikkert, kvalitetsbevidst, etisk korrekt og disciplineret i situationer, hvor redningsindsats og nødbehandling er nødvendig. I en generel udviklingsredegørelse anførte Brancheudvalget for Redderuddannelser i 2009 og 2010 flg.: Behov for nyetablering af uddannelse Det skal vurderes om der findes behov for en opdeling af redderuddannelsen i to selvstændige bilag for henholdsvis ambulance og autohjælp, hvor det forudsættes at der ikke etableres trindeling i uddannelserne ud fra flg. begrundelser: a) ambulanceområdet har fastsatte jobkompetencer jf. sundhedsministeriets bekendtgørelse om præhospital behandling m.v. hvori en ambulance kun kan bemandes med fuldt uddannet ambulanceassistent. Det giver således ikke mening at etableres afstigningsmuligheder i ambulanceuddannelsen. b) Autohjælpsområdet etablerer en uddannelse med så kort varighed at trindeling ikke giver mening. Udover ovennævnte drøfter branchen p.t. hensigtsmæssigheden af en eventuel oprettelse af et trin 2 i redderuddannelsen omfattende uddannelse i forlængelse af uddannelsen til ambulanceassistent til en regulær paramedicinsk uddannelse (niveau 2). Niveau 2 er den tekniske betegnelse for ambulancepersonel med kompetence som behandler. Endvidere vurderes det om der på længere sigt bør oprettes et tredje speciale i redderuddannelsen inden for brand- og redningstjenesten. De før omtalte strukturændringer peger på et stigende behov for specifik uddannelse på dette område. 4

5 Ambulancetjenesten Hvad består ambulancetjenesten af? Opgaver og udfordringer! For at besvare ovenstående spørgsmål findes det nødvendigt at give et kort rids af den formelle struktur på dette komplicerede område. Ambulancebekendtgørelsen, der har hjemmel i sygehuslovens 10a, fastsætter regionskommunernes/regionernes forpligtelse vedrørende ambulancevæsenet, herunder fastsættelse af beredskabsmyndighed, ambulanceberedskabets planlægning og organisation, ambulancernes bemanding og ambulancemandskabets uddannelse samt ambulancernes indretning og udstyr. Bekendtgørelsen lader det i vid udstrækning være op til regionerne selv at bestemme, hvilke serviceniveau de vil tilbyde deres borgere for så vidt angår ambulanceberedskabet. Bekendtgørelsen fastsætter dog specifikt, hvorledes ambulancer skal være bemandet samt ambulancemandskabets uddannelse. Ligeledes er det fastsat specifikt, hvilke opgaver ambulancehjælp omfatter. Ambulancetjenesten. I henhold til ambulancebekendtgørelsen er det enkelte region ansvarlig for tilvejebringelsen af en ambulancetjeneste. Opgaven kan løses enten ved at etablere ambulancetjenesten med egne ambulancer eller ved aftaler med andre regionskommuner, kommuner eller private. Alle landets 5 regioner har valgt at etablere ambulancetjeneste ved at indgå aftale med forskellige ambulanceoperatører. Ambulancetjenesten er tilrettelagt med en række ambulancestationer placeret ud over regionen, hvor det aftalte beredskab forefindes. Disse ambulancestationer er tilknyttet en vagtcentral som varetager den tekniske disponering af den indsats, som er blevet meldt fra alarmeringscentralen. I Falcks Redningskorps er udviklingen gået i retning af kun at have én vagtcentral pr. region. Denne vagtcentral varetager den tekniske disponering af alle beredskaber i regionen. Hovedprincippet i ambulanceberedskabet er, at det er den nærmeste ledige ambulance, som sendes til skadestedet. Anvendelsen af ambulancerne dels til ambulancetransport, dels til liggende patientbefordring giver mulighed for, at ambulanceberedskabet kan tilpasses behovet varierende over døgnets timer og ugens dage, således at der hurtigt kan mobiliseres flere ambulancer ved større ulykker. Det er muligt, fordi de to transportformer udføres med samme køretøjer og af personale med samme uddannelse. 5

6 Ambulancetjenestens opgaver. I forbindelse med implementeringen af præhospitalsbetænkningen fra 1991 ændredes ambulancetjenestens opgaver fra hovedsageligt at være en transportfunktion til også at være en funktion, som varetager præhospital behandling. Ambulancepersonalet er uddannet således, at de senest fra 1. januar 1998 ud over den almindelige ambulanceindsats er i stand til at varetage en række enkle behandlingsformer, som kan medføre en forbedring af den præhospitale service og i konkrete situationer redde liv. Det gælder vejrtrækningsunderstøttende behandling, blodstandsende behandling og væske-behandling i forbindelse med større blødninger, smertestillende behandling sregion indgift af en lang række lægemidler. Der har været lagt vægt på, at de lægemidler, som ambulance-personalet skal have adgang til at anvende, erfaringsmæssigt ikke giver væsentlige bivirkninger, og at de er enkle at dosere og administrere. Fra 1. januar 1996 blev ambulancehjælpen udvidet, således at genoplivning og overvågning ved brug af defibrillator skal kunne foregå i alle akut ambulancer. Det er således fast at i bekendtgørelsen, at ambulancehjælp skal omfatte: Basal bedømmelse af patientens tilstand. Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr. Basal genoplivning, det vil sige basal kontrol af frie luftveje bl.a. under anvendelse af tungeholdere. Kunstig opretholdelse af patientens vejrtrækning med tilskud af ilt og udvendig hjertemassage. Blodstandsning og antichockbehandling. Brudbehandling således at hele kroppen og dele af kroppen kan understøttes, herunder halshvirvelsøjlen. Akut behandling af afrevne legemsdele. Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader m.v. Fødselshjælp og pleje af nyfødte. Genoplivning og overvågning ved brug af defibrillator. Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas. Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen. Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer. Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin i endetarmen, f.eks. diazepam. Basal frigørelse samt basal brandbekæmpelse. Behandlingen skal kunne foregå både inden i og uden for ambulancen. Ambulancebekendtgørelsen angiver endvidere, hvilke minimumskrav borgerne kan forvente til ambulanceservicen, når det gælder indretning, udstyr, bemanding, uddannelse, behandlings-muligheder m.v. Herudover har regionerne og ambulancevæsenet i hovedstads- 6

7 området taget en række supplerende initiativer og indgået aftale herom med kørselsentreprenøren. Supplerende ambulanceordninger 5 regioner har fundet, at den uddannelse og kompetence, som kræves i ambulancebekendtgørelsen, ikke er tilstrækkelig i deres område eller i dele af deres område. De enkelte regioner har derfor indgået aftale med entreprenøren om en overbygningsuddannelse af ambulancepersonalet. De behandlinger, der er tale om, er indgivelse af adrenalin i forbindelse med allergisk reaktion, indgivelse af glucagon i forbindelse med insulintilfælde, anvendelse af pulsoxymeter, anlæggelse af infusion med saltvand samt sikre frie luftveje. Ikke alle regioner har ønsket at indføre alle de nævnte behandlinger. Der er således variation i tilbuddene. De steder, hvor der som f.eks. i Københavns og Frederiksberg Kommuner er uddannet lægeambulanceassistenter, har det medført et kompetenceløft i uddannelsen. 4 regioner har indført såkaldte HR-enheder (hurtig-respons-enhed) i dele af regionet med henblik på at sikre en hurtigere hjælp til tilskadekomne, indtil ambulancen når frem. HRenheden afsendes samtidig med, at en ambulance afsendes af vagtcentralen. Enheden består sædvanligvis af en personbil bemandet med en person, som medbringer udstyr svarende til ambulancens udstyr til iværksættelse af hjælp, indtil ambulancen når frem. HR-enheden er placeret på steder, hvor man har erfaring for, at der kan være lang køretid fra ambulancestationen. Et enkelt region har planlagt at indføre HR-enheder i hele regionet med henblik på ikke blot at tilbyde hurtigere hjælp, men også bedre hjælp, idet HRenheden er tillagt flere kompetencer. Alle regioner har besluttet at indføre mobiltelefoner i ambulancerne, således at der kan kommunikeres med det modtagende sygehus. I det omfang, anmelderens telefonnummer kendes, giver det endvidere mulighed for, at redderne ved lang transporttid kan sætte sig i forbindelse med anmelder, og ad den vej få information om det tilfælde man er på vej ud til, eller de kan give anmelder rådgivning om livreddende førstehjælp. Medicinsk personale. Lægeambulance. Flere steder i landet er der etableret lægeambulanceordninger. Det gælder i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Slagelse, Århus og Ålborg. Lægeambulancen blev grundlagt i 1985 i Københavns Kommune, og med oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab blev denne i 1995 udvidet til også at dække Frederiksberg Kommune. I 1994 blev der oprettet lægeambulance i Aalborg og i 1997 i Århus og Slagelse. Herefter er lægeambulancerne blevet indført i mange områder i landet. Lægeambulancerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab og Århus er døgndækkende. Bemandingen er i alle tilfælde en speciallæge i anæstesiologi, dertil kommer en ambulance- 7

8 lægeassistent, som hyppigst har gennemgået en supplerende uddannelse. Fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, Slagelse og Aalborg rykker lægeambulancen ud efter rendezvous modellen, således at den møder en ambulance på skadestedet. Andelen af udrykninger (kørsel 1 og 2), hvortil lægeambulancen rykker ud, varierer fra 10-15% til 50%. I Hovedstadens Sygehusfællesskab rykker lægeambulancen ud ca gange årligt svarende til 10-15% af alle udrykninger. Lægeambulancen dækker et område med ca indbyggere og en radius på 10 km. Krisepsykiatrisk bistand. I efteråret 1990 nedsattes en arbejdsgruppe, som fik til opgave at belyse behovet for etablering af et permanent beredskab for akut krisepsykiatrisk bistand ved større katastrofer. Arbejdsgruppen konkluderede, at der var behov for en formalisering af den krisepsykiatriske indsats samt for en planlægning af denne. Det er således regionskommunernes opgave at planlægge for et krisepsykiatrisk beredskab. Samtidig blev det besluttet, at Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykiatriske Center skulle fungere som en vidensbank for området samt etablere en landsdækkende vagtog udrykningsordning som et supplement til det lokale beredskab. Nogle regioner har etableret krisepsykiatrisk beredskab i form af aftale med f.eks. Falcks Redningskorps om varetagelse af opgaven. Andre regioner har selv etableret krisepsykiatriske teams. Det gælder f.eks. i Storkøbenhavn, hvor der via akut medicinsk koordinationscenter kan rekvireres et krisepsykiatrisk team fra hospitalernes psykiatriske afdelinger i tilfælde af store ulykker/katastrofer. I Københavns og Frederiksberg kommuner er endvidere som forsøgsordning etableret en krisepsykiatrisk udrykningstjeneste bemandet med psykiatriske speciallæger med vagt fra eget hjem. Udrykningstjenesten kan tilkaldes af lægevagten og/eller politiet aften/nat samt i weekenden. Organiseringen af den præhospitale indsats. Alarmeringsfunktionen. Alarmering sker i Danmark via et fælles alarmeringsnummer 112. Det fælles nummer dækker alarmering af politi, brand- og redningstjeneste samt ambulance. Opkald til alarmeringsnummeret går ind til alarmeringscentralerne, som der er 41 af. 40 alarmeringscentraler betjenes af politiet og er placeret på døgnbetjente politistationer. Alarmeringscentralen for Storkøbenhavn drives af Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn. Beredskab Storkøbenhavn har det overordnede ansvar for centralen på kommis- 8

9 sionens vegne. Københavns Brandvæsen er som entreprenør ansvarlig for den daglige drift. Alarmeringscentralen modtager i dag normalt alarmer fra de forskellige teleselskabers faste, offentlige telefonnet via en 112-linie fra Tele Danmark, som på grundlag af samarbejdsaftaler med de øvrige selskaber varetager dirigeringen frem til alarmeringscentralerne. M.h.t. 112-opkald fra mobiltelefoner videredirigeres de af de forskellige teleselskaber til to centrale, telefonistbemandede»mobilsluser«hos Tele Danmark, hvor telefonisterne efter en mundtlig afklaring af, hvor den kaldende geografisk befinder sig, viderestiller til den relevante alarmeringscentral. Endelig modtages opkald via motorvejstelefonerne. Alarmeringscentralen for Storkøbenhavn modtager endvidere alarmeringer fra stationstelefoner opsat uden for brandstationer og tekniske alarmer via AlarmNettet. Personale og uddannelse. Politiets alarmeringscentraler betjenes af erfarne polititjenestemænd (vagthavende) med minimum 8 års erfaring, som fra andre opgaver er vant til at disponere og koordinere en indsats. Betjeningen af alarmeringscentralerne sker ved siden af de mange almindelige politiopgaver, som påhviler vagthavende. Politiets alarmoperatører gennemgår et førstehjælpskursus, ligesom der på Politiets Forberedende Lederuddannelse i emnet»alarmeringscentraler«indgår 10 lektioner med vægten lagt på disponering ved sygdom og tilskadekomst. Alle vagthavende modtager endvidere en disponeringsvejledning, der er udarbejdet i samarbejde med lægefaglige rådgivere, og som er blevet gennemgået på internatkurser. Alarmeringscentralen for Storkøbenhavn er bemandet med operatører med mindst 4 års erfaring som branchemand og ambulancefører. Herefter har den pågældende igennem ca. 5 måneder været i»mesterlære«. Ved siden af alarmeringscentralopgaver varetages de almindelige vagtcentralopgaver. Ambulancepersonalets uddannelse. I dag er ambulanceuddannelsen som udgangspunkt delt i en ambulanceassistentuddannelse og en ambulancebehandleruddannelse. Det fremgår af ambulancebekendtgørelsen, at ambulancerne skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal mindst 1 have gennemgået en videregående ambulanceuddannelse. I øvrigt skal ambulancepersonalet have gennemgået en ambulancegrunduddannelse. Den person, som har gennemgået den videregående ambulanceuddannelse, er i praksis første mand på ambulancen og er den person, som er tillagt ansvaret for behandlingen. Han er tillige den, der har fået uddelegeret kompetence til at kunne varetage de behandlinger, som kræver en videregående uddannelse (f.eks. indgivelse af medicin, smertelindring, defibrillering). 9

10 Det er i ambulancebekendtgørelsen fastsat, hvilke færdigheder samt hvilke sundhedsfaglige emner ambulancepersonalet skal have modtaget undervisning i. Ambulancepersonalet uddannes såvel i statsligt, kommunalt som privat regi. Under Transporterhvervets UddannelsesRåd er nedsat et Brancheudvalg for Redderuddannelser, som står for uddannelserne i statsligt regi. Praktikdelen finder sted i de virksomheder, som indgår uddannelsesaftaler med elever. Ambulancereddernes uddannelse omfatter 3 niveauer: Ambulanceassistent (niveau I), der er ambulancefører, og kan efter lægelig delegation assistere ambulancebehandleren. Ambulancebehandler (niveau II) der (efter lægelig delegation) selvstændigt kan varetage præhospitalbehandling efter ambulancebekendtgørelsen m.v. Ambulancebehandler med særlig kompetence (niveau III) der i varierende omfang (efter lægelig delegation) selvstændigt kan varetage mere avancerede ambulancebehandlinger m.v. Også kaldet paramediciner. Målet for den præhospitale indsats. Målet med den præhospitale indsats er, at redde liv, at forbedre den syge/tilskadekomnes prognose, at formindske smerter og andre symptomer, at afkorte det samlede sygdomsforløb, og at yde omsorg og skabe tryghed for patienten. Med henblik på at fylde disse mål er det regionenes ansvar at tilvejebringe og planlægge den nødvendige præhospitale indsats. Formålet med alarmeringsfunktionen er, at sikre befolkningen mulighed for på en let og ukompliceret måde at tilkalde hjælp i tilfælde af behov for assistance fra politi, brand- og redningsberedskab, ambulancetjenesten m.v. at man derfra på baggrund af en relevant vurdering og prioritering af anmelders behov for hjælp kan foretage disponering af det nødvendige beredskab/ -er og/eller give den relevante rådgivning. Fremtidens ambulancetjeneste og uddannelsesbehov. 10

11 Med ovennævnte baggrund bør det nærmere vurderes hvordan fremtiden kan se ud for hele ambulanceområdet. I det følgende gives et bud og en sammenfatning: Problemstilling. Siden 1999 har der vedblivende været en diskussion om redderuddannelsens rolle i forbindelse med uddannelse af ambulancepersonale. I forbindelse med det store udredningsarbejde i Sundhedsministeriet i 1999 om akutmedicinsk indsat og bemanding af ambulancerne, stilledes krav om en væsentlig øgning af de sundhedsfaglige kompetencer hos redderne. Disse blev til fulde implementeret, oven i købet succesfuldt, hvilket fremgår af dette notat. Ikke desto mindre har der løbende været synspunkter fremme om, at fjerne ambulanceuddannelse fra redderelevuddannelsen og overføre dette uddannelseselement til sygepleje- eller sosu-skoler. Det vil ligeledes fremgå af dette notat hvorfor dette næppe er en gangbar løsning. Derimod synes det mere oplagt at afdække muligheder for en samling af alle ambulanceuddannelser (assistent, behandler og paramedicinere) i et offentligt uddannelsesregi under de anerkendte kompetencegivende uddannelser i Undervisningsministeriet. Dette ville således betyde at der etableres en rød tråd igennem hele ambulanceuddannelsesområdet. Denne samlende model nævnes fordi det vides, at de styrende parter i det Faglige Udvalg for Redderuddannelser (DI og 3F), forventelig gerne vil bidrage til en samling og dermed højnelse af uddannelserne i offentligt regi. Skolerne Uddannelse af ambulancepersonale har historisk fundet sted i et statsligt, regionalt/statsligt og et privat regi. Det statslige regi: Erhvervsuddannelse: Siden 1985 er ambulancereddere blevet uddannet gennem erhvervsuddannelsen som redder. Dette er foregået på oprindeligt TEC (tidligere Landtransportskolen) og på EUC Vest (tidligere Esbjerg tekniske skole). Fra 2009 har Erhvervsakademiet Nordsjælland overtaget opgaven fra TEC. I forbindelse med det store udredningsarbejde i 1999 via Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats og tilhørende lovændringer i Sundhedsministeriet, etableredes en helt ny model for afvikling af erhvervsuddannelsen som redder, herunder rammer for uddannelsen af ambulanceassistenter. Den nye model indbefattede, at erhvervsskolerne iværksatte et nært samarbejde med sosu-skolerne omkring undervisning i de sundhedsfaglige, medicinske, anatomiske og fysiologiske emner. Tillige styrkede man praktikuddannelsen gennem en kraftig øgning af uddannelsestiden på sygehusene. Modellen har været en absolut succes og har reelt foregrebet en strukturel udvikling i uddannelsessystemet, hvor sosu-skolerne i dag lovgivningsmæssigt er integreret i erhvervsskolesystemet og dermed selv er blevet erhvervsskoler. Dermed er skellet mellem to skoletyper i dag ikke eksisterende: erhvervsskoler og sosu-skoler har ensartet status og arbejder under samme lovgivning. 11

12 Dette betyder således også, at der ikke findes noget modsætningsforhold mellem skolesystemerne og virkeligheden har da også vist, at det etablerede samarbejde har øget kvaliteten i uddannelsen til ambulanceassistent. Siden år 2000 har alle uddannede ambulanceassistenter gennemgået en erhvervsuddannelse som redder. Det regionale/statslige Behandleruddannelse/paramedicineruddannelse Behandleruddannelsen og paramedicineruddannelsen er indholdsmæssigt overordnet også defineret i BEK nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. I detaljen er uddannelsernes opbygning og indhold defineret af regionale repræsentanter i Styregruppen for Præhospital Uddannelse. Uddannelserne er ikke lagt ind i en formel ramme under Undervisningsministeriet, hvorfor parterne ikke opnår nogen form for statsligt tilskud til gennemførelsen af uddannelsen. Konkret betyder det, at de forskellige entreprenører, som byder på ambulancekontrakterne, i deres bud skal indregne den omkostning, der er forbundet med uddannelse af behandlere og paramedicinere. Det er således opdragsgiveren, Regionerne, som betaler uddannelsen via ambulancekontrakten. Man kunne således forestille sig at såfremt uddannelserne blev lagt ind i tilskudsberettigede uddannelsessystemer, f.eks. behandleruddannelsen som et trin i redderuddannelsen under EUD-loven, da ville entreprenørerne formodentlig kunne sikre det nødvendige antal behandlere til lavere pris for Regionerne, alternativt kunne man oven i købet udvide uddannelsen indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Endvidere kunne paramedicineruddannelsen måske etableres i direkte forlængelse heraf som en KVU (kortere videregående uddannelse). Det ville således blive lettere at fastholde den røde tråd mellem de forskellige uddannelsesniveauer i ambulanceuddannelserne. Det er således klart, at ovenstående model er et klart alternativ til dem som ønsker at ambulancekompetencerne fjernes fra redderelevuddannelsen. Modellen er ikke blot et alternativ, men også en garant for at kvaliteten i ambulanceuddannelserne vil kunne højnes. Det bør også tilføjes, at ambulanceuddannelserne hermed vil opnå et anerkendt kompetenceniveau jf. de nationale kvalifikationsrammer der bygger på det europæiske EUbaserede EQF-system. Vi er bekendt med, at Brancheudvalget for Redderuddannelser (det faglige udvalg) ønsker et nært samarbejde med Styregruppe for Præhospital Uddannelse. At brancheudvalget allerede har tildelt Danske Regioner plads i dette udvalg og at der findes en vilje til at de regionale interessenter fortsat skal kunne medvirke i en indholdsfastsættelse og afviklingsform for disse uddannelser i fremtiden. Brancheudvalget har allerede omkring 2000 besluttet, at man ønsker deltagelse af de offentlige myndigheder, som har ansvaret for ambulancekørslen, nemlig regionerne og Sundhedsstyrelsen, som således har pladser i udvalget. Der peges nu på at et endnu tættere samarbejde med regionerne i form af samarbejde med og repræsentation fra Styregruppen for Præhospital Uddannelse kunne være gavnlig for alle parter. Alle er faktisk enige om, at de skoler som hidtil har gennemført behandleruddannelsen, vurderes at have gjort det godt og derfor er der ikke ønsker om at fjerne modellen med et samspil mellem Erhvervsskoler og Sosu-skoler. 12

13 Nedenstående model viser hvad man opnår såfremt ambulanceuddannelserne bliver en integreret del af det formelle uddannelsessystem. Nemlig at ambulanceuddannelserne ikke længere er såkaldte dead-end uddannelser, men samlet set uddannelser der angiver tydelige uddannelsesveje fra erhvervsuddannelsesniveau til akademiuddannelse. I det følgende beskrives det formelle og aktuelle set-up for uddannelse af ambulancepersonel i Danmark. Lovgivning m.v.: De formelle rammer for uddannelse af ambulancepersonale i Danmark er fastsat i følgende lovgivning: - Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse BEK nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (ambulancebekendtgørelsen), - Undervisningsministeriets Lov om erhvervsuddannelser LBK nr. 510 af 19/05/2010 og bekendtgørelse BEK nr af 9. december 2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik, bilag 5 Redderuddannelsen. - Undervisningsministeriets Lov om arbejdsmarkedsuddannelser LBK nr. 381 af 26/03/2010 der fastlægger rammerne for Arbejdsmarkedsuddannelsernes (AMU) og Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, der fastsættergrundlaget for den Fælleskompetencebeskrivelse FKB Redning som definerer jobområde og målgrupper for efteruddannelse af blandt andet ambulancepersonel. BEK nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab fastsætter i 21 og 25 det nærmere indhold og placeringen af uddannelsen som ambulanceassistent som en integreret del af erhvervsuddannelsen. 13

14 Samme bekendtgørelse fastsætter tillige de nærmere indholdsmæssige bestemmelser for uddannelse af ambulancepersonel på højere niveauer. Den historiske dimension Det forhold, at uddannelsen som ambulanceassistent er en integreret del af erhvervsuddannelsen som redder skyldes primært flg. forhold: - historisk er reddere blevet uddannet til ambulancetjeneste i både AMU og erhvervsskolesystemet igennem en meget lang årrække. Uddannelserne er blevet løbende tilpasset de gældende krav og lever fuldt ud op til kravene jf. BEK nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. Dette betyder således, at ambulanceassistenter i dag udelukkende uddannes gennem erhvervsuddannelsen som redder hvor erhvervsskoler og sosu-skoler hver især bidrager til uddannelsesforløb som til fulde imødekommer lovens krav og branchens behov. - at udførelsen af operationelle arbejdsfunktioner på skadesteder i ambulancetjenesten altid er knyttet til en beherskelse af såvel sundhedsfaglige som redningstekniske kvalifikationer. Denne kombination af faglige emner findes udelukkende i redderelevuddannelsen. Hvad siger loven om parternes indflydelse? Branchens behov er afledt af lovgivningens rammer, de enkelte Regioners udmøntning af samme samt de vilkår, som gælder for entreprenørerne i forhold til at udføre ambulancetjeneste på et højt kvalitativt niveau. Entreprenørerne og repræsentanter fra medarbejdergrupperne danner jf. lovgivningen grundlaget for de faglige udvalg. Efter lov om erhvervsuddannelser: 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Det faglige udvalg på redderområdet udgøres af Brancheudvalget for Redderuddannelser og har flg. sammensætning: Arbejdstagerrepræsentanter Fagligt Fælles Forbund - 3F 3 medlemmer FOA - Fag og Arbejde 1 medlem Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 1 medlem Arbejdsgiverrepræsentanter DI 3 medlemmer Københavns Brandvæsen 1 medlem Forsvarets Sundhedstjeneste 1 medlem Tilforordnede: Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Efter lov om erhvervsuddannelser, er de faglige udvalg bemyndiget til flg.: 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om: 1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse. 14

15 2) Uddannelsens mål. 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav. 4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og specialefag. 5) Praktikuddannelsen. 6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange. Dette betyder således, at det faglige udvalg har kompetencen til at implementere den lovgivning som er fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Samtidig har det faglige udvalg kompetencen til at vurdere hvilke andre faglige kompetencer som bør tilføres kommende ambulancereddere i form af almene kundskaber og redningsfaglig indsigt og kompetence. Ved eventuelle ændringer af redderuddannelsen, da er det de faglige udvalg på området, som over for ministeriet foreslår ændringer i de eksisterende erhvervsuddannelser. Af samme grund er det essentielt, at de faglige udvalg har et tæt samspil med de relevante aktører i den præhospitale verden, hvilket også afspejles i udvalgets sammensætning. De nødvendige kompetencer i udførelsen af jobfunktionerne i ambulancetjenesten. Som det fremgår af den sundhedsministerielle bekendtgørelse om ambulancemandskabets uddannelse, så skal ambulanceassistenter uddannes på flg. måde: 21. Den grundlæggende uddannelse til ambulanceassistent skal omfatte mindst 6 måneders teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold, 4 måneders praktik, jf. stk. 4, samt 2 måneders ambulancepraktik. Stk. 2. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at assistere ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence. Stk. 3. Uddannelsen skal omfatte undervisning i anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, elementær pleje og omsorg, fødselslære og pleje af nyfødte, farmakologi, håndgreb herunder defibrillering, ergonomi, psykologi, psykiatri, sociale og lovmæssige forhold, etnologi, sundhedsvæsenets organisation, samarbejdspartnere og informationsteknologi. Stk. 4. Uddannelsen omfatter klinisk praktik med indøvning af færdigheder, som indgår i den teoretiske undervisning. Praktikken foregår på hospital samt eventuelt i lægevagt, på plejehjem, i hjemmepleje samt ved sociale og psykiatriske institutioner. Stk. 5. Uddannelsen omfatter, ud over de i stk. 1 nævnte, undervisning i ambulanceteknik, herunder køreteknik, løfte- og bæreteknik, basalt redningsarbejde ved ulykker samt det til enhver tid gældende lovgrundlag, bl.a. med henblik på, at ambulanceassistenten skal kunne indgå i et korrekt samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige redningsberedskab m.fl. Det ligger således fast jf. stk. 5, at der findes en begrundet og helt grundlæggende opfattelse af, at ambulancetjeneste og indsats på skadesteder fordrer brede færdigheder og kendskab til redningsfaglige procedurer. Det må derfor anses for værende helt naturligt at uddanne ambulancepersonale således, at indsatsassistance og behandling kan foregå optimalt også under vanskelige ikke-kliniske forhold. Tillige vil ambulanceassistenten naturligt skulle varetage rent håndværksmæssige opgaver omkring betjening af ambulancens udstyr herunder løft, bårebetjening og køreteknik. Tillige skal ambulancerederen være uddannet i frigørelsesteknik og de hermed relaterede redningsfaglige elementer. 15

16 Med andre ord: uddannelsen som ambulanceassistent omfatter såvel rene sundhedsfaglige discipliner, men tillige redningsfaglige og håndværksmæssige emner. Redderuddannelsens indhold I dag er redderuddannelsen opdelt i to specialer: - Redder med speciale som ambulanceassistent - Redder med speciale i autohjælp Denne opdeling betyder, at nyuddannede ambulanceassistenter udelukkende har modtaget relevant undervisning i fag der relaterer sig til arbejdsfunktioner i ambulancetjenesten. Uddannelsen har en varighed af 2 år og 7 måneder. Heraf afvikles èt års uddannelse på sosu-skole som inkluderer praktik på sygehuse og i ambulancetjeneste. Der findes flg. kompetencemål for redderuddannelsen/ambulanceassistent. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet, som er dem eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, omfatter: 1. udvise sikker adfærd og udføre en korrekt afmærkning af forskellige typiske bevægelige og stationære vejarbejder samt forstå den trafiksikkerhedsmæssige baggrund for reglerne for afmærkning af vejarbejder, 2. udføre førstehjælp på baggrund af kompetencer opnået i grundfaget førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (på højt uddannelsesniveau) og 3. opnå kompetence svarende til grundfaget fysik, niveau F. Kompetencemål for hovedforløbet 1. udføre grundlæggende brandslukning jf. gældende regler, 2. indgå i redningsberedskabet på et skadessted, 3. føre redningskøretøj under udrykning, 4. udføre befordring af bevægelseshæmmede, siddende og liggende patientbefordring i køretøjer over og under 3500 kg, 5. udføre normalt forekommende arbejdsopgaver ved redningsarbejde før, under og efter indsats, 6. varetage funktionen som ambulanceassistent, jf. gældende regler, 7. tilegne sig information om internationale forhold, herunder den internationale arbejdsdeling inden for egen branche, 8. anvende kompetencer opnået i grundfaget samfundsfag i jobmæssige og almene sammenhænge, 9. anvende kompetencer opnået i grundfaget informationsteknologi i jobmæssige og almene sammenhænge, 10. anvende kompetencer opnået i grundfaget kemi i jobmæssige og almene sammenhænge, 11. anvende kompetencer opnået i grundfaget psykologi i jobmæssige og almene sammenhænge, 12. anvende kompetencer opnået i grundfaget sundhed i jobmæssige og almene sammenhænge, 13. anvende kompetencer opnået i grundfaget hygiejne i jobmæssige og almene sammenhænge, 16

17 14. udføre specielle arbejdsfunktioner, som ligger inden for virksomhedens virkeområde, eller som har betydning for elevernes fremtidige beskæftigelsesmuligheder inden for transportområdet og 15. foretage den nødvendige vedligeholdelse af køretøjer til erhvervsmæssig transport i ambulancetjenesten. Den konkrete afviklingsmodel for Redderuddannelser skal opstilles skematisk på flg. måde: Redder med speciale ambulance, varighed 2 år og 7 måneder Gr 1p 1s 2p 2s 3p 3s 4p 4s 5p 5s 6p 6s 7p 7s 8p 8s 9p 9s 10p 15 u 2u 6u 2u 10u 2u 3u 3u 3u 9u 4u 9u 3u 4u 3u 12 u 4u 15 u 3, 5u 17u P = praktikperioder S = skoleperioder EUD-skole SOSU-skole Der undervises i flg. fag på ambulanceuddannelsen: Grundfag Informationsteknologi nr Hygiejne nr Kemi nr Psykologi 1,0 uge nr Samfundsfag nr Samfundsfag nr Sundhed nr Områdefag Grunduddannelse Indsats (brand) nr Befordring af be- vægelseshæmme- Niveau F Uden niveau Niveau F Uden niveau Niveau F Niveau E Uden niveau Rutine Rutine 1,0 uger 1,0 uger 2,0 uger 1,0 uger 1,5 uger 1,5 uger 1,0 uger 1,0 uger 0,8 uger 17

18 de/ handicaptransport nr Transport af siddende patienter i sygetransport nr Liggende sygetransport nr Ambulanceassistent trin 1 nr Ambulanceteknik nr Redningsarbejde for ambulanceførere nr. Internationale forhold og branchekendskab nr Køreuddannelse, kategori B-ep nr Køreuddannelse, kategori C nr Skadestedslære nr Kørsel med udrykningskøretøjer nr Intensiv grundkval. - Redder nr Speciale ambulanceassistent Nr Specialefag Rutine 0,4 uger Rutine 0,4 uger Rutine 2,0 uger Rutine 1,2 uger Rutine 1,0 uger Rutine 1,0 uger Uden niveau 0,8 uger Uden niveau 1,6 uger Rutine 1,0 uger Rutine 0,6 uger Uden niveau 4,0 uger Avanceret 0,5 Frigøringsteknik nr Avanceret 1,0 uger 18

19 Ambulanceassistent trin 2 nr Valgfri specialefag Frigørelsesteknik - specialopgaver nr Avanceret Uden niveau 6,0 uger 1,0 uger Nyt uddannelsesbehov? Ud over den traditionelle ambulancetjenesten sker der samtidig en øget fokusering på såkaldte nødhjælpsuddannelser. Dette fokus er særligt rettet mod udkantsområderne og omfatter uddannelse af lokale borgere således at en hurtig nødhjælpsindsats kan i værksættes i god tid inden ambulancen ankommer. Der peges på en ny uddannelse på dette område. Uddannelsen kan tage udgangspunkt i den eksisterende Håndtering af tilskadekomne hos Bredskabsstyrelsen. På de kommende sider opstilles anbefalinger til nye uddannelser på ambulanceområdet: AMBULANCE- OG SYGETRANSPORT Titel: Hygiejne i ambulance og sygetransporttjenesten. 2 dage : Deltageren kan udføre en korrekt håndhygiejne, har kendskab til smittemåder og smitteveje, kan videregive viden om de håndhygiejniske forhold, kan gennemføre desinficering af køretøj, båre samt udstyr. Redderen kan også træffe arbejdsmiljømæssige forholdsregler og anvende de nødvendige personlige værnemidler omkring brug af desinficeringsvæske. Deltageren kan træffe hygiejneforanstaltninger omkring transport af patienter, der bliver behandlet med cytostatika. Arbejdet omfatter Smittespredning, Smitterisiko herunder brug af smykker og armbåndsure. Korrekt håndhygiejne, sikkerhedsbestemmelser, kemiske forbindelser, praktiske øvelser og cases. 19

20 Titel: Medicinadministration i ambulancetjenesten. 3 dage : Deltageren kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra patientens fysiske og psykiske funktion og adfærd i relation til brugen af lægemidler. Kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere. Har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger. Arbejdet omfatter generel orientering om medicins virkning og bivirkning, Ældre borgere og medicin speciel farmakologi i relation til f.eks. Hjertemedicin, antidiabetika, antibiotika, gigtmidler, psykofarmaka, sovemedicin. Medvirken ved administration af medicin i ambulancen, Observationer i forhold til afvigelser i funktioner og adfærd, dokumentation og kompetenceforhold. Titel: Forflytningsvejleder / ergonomi i det præhospitale miljø og sygetransporttjenesten dage. splitkursus : Deltageren kan arbejde som vejleder i forflytning i forhold til kolleger og elever og at deltageren har opmærksomheden henledt på at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, og derved får pædagogisk indsigt. Arbejdet omfatter praktisk forflytning, analyse af forflytningssituationer, kroppens opbygning og naturlige bevægemønstre, fysiske spændinger, forebyggende øvelser, vejledning og rådgivning af kolleger, Kommunikation og samarbejde. Titel: Tolkning af sygdomssymptomer i ambulancetjenesten. 5 dage : Deltageren kan ud fra sit øgede kendskab til anatomi, fysiologi og sygdomslære med virke til at identificere de akutte tilstande som er mest almindeligt forekommende. At øge deltagernes viden omkring sygdomme og symptomer, således vedkommende kan identificere og informere i det præhospitale miljø omkring sine observationer og derved tage hensyn til patientens behov. Arbejdet omfatter patientrelaterede funktioner, så patientens fysiske sikkerhed øges, at deltagerne kan genkende symptomer på ændrede sygdomstilstande og lette ubehag og forebygge risici hos patienter, med specifikke og komplekse sygdomstilstande, især ved sygdomme i organsystemerne. 20

21 Titel: For-kursus til behandleruddannelsen 3 dage : Når deltageren har gennemført kurset skal han kunne leve op til de krav der er omkring anatomi og fysiologi i forbindelse med optagelse på behandleruddannelsen. Være orienteret omkring den viden og de færdigheder som anvendes under den præhospitale indsats, for på den måde at sikre traumepatienter de bedste vilkår, med henblik på overlevelse og førlighed. At deltageren efter gennemførsel af kurset har de krævede faglige forudsætninger for at starte på ambulancebehandler kurset. Arbejdet omfatter, ankomst til skadested "Scene safe". Kinematik ved traumer. Prioritering efter ABC model, håndtering af luftveje på traumepatienter. Den "kritiske" Traumepatient. Skånsom optagning af Traumepatienter. Chok og væskebehandling. Når børn og ældre bliver Traumepatienter. Prioritering efter Traumescore. Sikkerhed på skadestedet ved ulykker. Titel: Ambulancebehandler kursus 15 dage : Formål: at ambulanceassistenten erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder til at deltageren kan udføre ambulancebehandling, i henhold til det beskrevne funktionsområde for ambulancebehandlere jf. bilagets pkt. A og B i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse, nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Arbejdet omfatter anatomi og fysiologi, farmakologi og håndtering af medicin, sygdoms-, symptomlære og observationsteknik, 12 punkts EKG og telemedicin, Patienthåndtering, anlæggelse af intravenøs adgang, medicinsk-teknisk udstyr i ambulancen, hygiejne. Titel: Forflytning og lejring af svært overvægtige personer i sygetransport og ambulancetjenesten. 5 dage : Deltagerne kan løse specielle forflytnings- og lejringsopgaver som forflytning af svært overvægtige personer og lejringer af patienter. At deltagerne kan medvirke til at forebygge komplikationer og skader hos den immobile patient, og kan samarbejde ved vurdering og udvælgelse af relevante hjælpemidler til specielle lejrings- og forflytningsopgaver, herunder forflytning fra seng til båre og omvendt samt fra båre til kørestol. At deltagerne kan arbejde med patienterne på en måde, så patienternes egne ressourcer anvendes. At deltagerne kan arbejde ud fra viden om egen fysiske og psykiske formåen. At deltagerne kan bruge netværket til at sparre i konkrete situationer, og kan i samarbejde med det tværfaglige team indsamle og vurdere ny viden om forflytninger og lejring. Kan anvende tekniske hjælpemidler til ovennævnte opgaver. 21

22 Arbejdet omfatter forflytning og lejring af overvægtige patienter, træffe foranstaltninger således at den udførende part ikke pådrager sig skader og gener. Kan udvise hensyn til patientens specielle behov og kende vigtigheden af, at bruge patientens egne ressourcer. Titel: Introduktion til ambulancelederfunktionen. 3 dage : Efter uddannelse kan deltageren indgå i det præhospitale arbejde som ambulanceleder i hht. Retningslinjer for Indsatsledelse. Deltageren kan opretholde kontakt til indsatsledelsen med henblik på koordinering af den præhospitale indsats herunder afgive situationsmeldinger til sin egen vagtcentral, organisere behandling af tilskadekomne indtil KOOL overtager ansvaret, at transportprioritere tilskadekomne indtil KOOL overtager, og registrere borttransporterede tilskadekomne i ventepladslog samt praktiske øvelser. Titel: Sikkerhed og praktisk uddannelse af mandskab til lægeambulancer og akutbiler i den præhospitale tjeneste. 3 dage Efter uddannelsen kan deltagerne indgå i det præhospitale arbejde som mandskab på akut- eller lægeambulance i hht. retningslinjer for Indsatsledelse. Kan udføre denne funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt, i optimalt samarbejde med andre funktioner på skadestedet. Arbejdet omfatter samarbejde og kommunikation, funktioner og kompetencer på skadestedet, Sikkerhed og overblik på skadestedet, sikkerhed ved udrykningskørsel og køretøjets placering på skadestedet og praktiske øvelser herunder arbejdsulykker, trafikulykker og masseskader. Titel: Interkulturel kompetence i ambulancetjenesten. 3 dage : Efter uddannelsen kan deltageren, igennem anvendelse af interkulturelle handlemåder og værktøjer, håndterer mødet med, etnisk og kulturel forskellighed i ambulancetjenesten. At deltageren får kendskab til sygdomsadfærd hos de største etniske grupper i Danmark At deltageren bliver bevidst om nonverbale signaler i kommunikationen Arbejdet omfatter Interkulturel kompetence, at kommunikere uden sprog, at være anerkendende og nysgerrig, udforskende overfor forskellighed i adfærd og servicebehov, at sætte grænser. 22

23 Rednings- og brandtjenesten Rednings- og brandtjenesten er i vid udstrækning knyttet til de kommunale brandberedskaber. Tillige findes der et statsligt beredskab under Beredskabsstyrelsen. Hele området er således særdeles reguleret af fastsatte uddannelseskrav på området. Ikke desto mindre findes der en række arbejdsfunktioner som bestandigt udvikler sig. Der findes derfor behov for løbende revision af uddannelserne samt nyudvikling. Der er i dette analyse arbejde, gennem interviews med skoler og beredskaber blevet peget på en række nye uddannelsesbehov. Disse opstilles i det flølgende: REDNING Titel: Personlig sikkerhed ved redningsarbejde i højder - ajourføring. 2,0 dage. Deltagerne skal efter gennemført uddannelse kunne: Gennemføre planlagt arbejde i højder i overensstemmelse med gældende AT krav om brug af faldsikring. Vedligeholdelse af diverse værnemidler, gennemføre egenevakuering samt evakuering af forulykkede, eksempelvis fra tagkonstruktioner, etageejendomme, skorstene, broer, kraner og diverse gittermastkonstruktioner. Titel: Redning af vanskelige tilgængelige personer 3,0 dage. Deltagerne skal efter gennemført uddannelse kunne: Gennemføre redning af personer fra f. eks fra lejligheder, siloer, brønde, stejle skråninger og vanskeligt terræn samt lagerkonstruktioner. Titel: Grundlæggende kystredning og bådtjeneste. Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, på grundlag af gældende lovgivning, gennem teori om søvejsregler og farvandsafmærkninger, indgå aktivt i den kystnære båd 23

24 tjeneste, ved reel indsats under anvendelse af både, der anvendes ved indsatser i større søer og i kystnære områder. Arbejdet omfatter grundlæggende navigation og anvendelse af GPS. Dragttilvænning og vedligeholdelse af personlige værnemidler, herunder redningsveste, samt kan efterleve principperne for overlevelse til søs herunder være orienteret omkring hypertermi. Vedligehold af båden og dens udstyr Søsætning og optagning fra etablerede landingssteder. Endelig kan deltageren foretage radiobetjening og kommunikation på lukkede og åbne net, anvende nødsignaler, (pyroteknik). Udføre simple eftersøgnings manøvrer, samt gennemføre opsamling af MOB (mand over bord). Være orienteret omkring psykiske reaktioner og frigøringsteknik i forbindelse med nødstedte. Være orienteret omkring mulighederne for brandbekæmpelse ombord på båden. Titel: Videregående kystredning og bådtjeneste. Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, ved reel indsats, under anvendelse af både der opfylder kravene til redningsbåde, ved indsats i større søer og i kystnære områder. Arbejdet omfatter avanceret navigation og anvendelse af GPS. Søsætning og optagning fra ikke etablerede landingssteder. I praksis kunne anvende de almindelige nødsignaler, (pyroteknik) samt være orienteret omkring principperne for hoist (evakuering til helikopter). Udføre avancerede eftersøgnings manøvrer i mørke, samt gennemføre opsamling af MOB (mand over bord) i mørke. Kunne udføre brandbekæmpelse ombord på egnen og forulykkede både, samt have gennemført kæntringsforløb. Kan gennemføre samarbejde med andre redningstjenester, herunder redningstjenesten i farvandsvæsenet og flyvevåbnet. Titel: Redning i å og vandløb samt mindre søer. Kurset har til formål gennem teoretisk og praktisk undervisning at sætte deltagerne i stand til at kunne udføre korrekt redningsindsats ved ulykker på vandet i forbindelse med ulykker på, søer og i vandløb og have kendskab til eftersøgnings teknikker i åer og minder søer. Efter gennemført kursus har deltagerne erhvervet en sådan viden og færdigheder, at de kan gennemføre søsætning og optagning, fra ikke etablerede landingssteder, herunder sø- og å bred. Kan håndtere let redningsbåd og isflåde med tilhørende materiel, drifts- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Være orienteret omkring psykiske reaktioner og frigøringsteknik i forbindelse med nødstedte. Har gennemført dragttilvænning og vedligeholdelse af personlige værnemidler, herunder redningsveste, samt kan efterleve principperne for overlevelse i vand, herunder være orienteret omkring hypotermi. 24